MED
MED
Lokalaftale om
INDFLYDELSE og
BESTEMMELSE
i Odder Kommune
Forord
Denne lokale MED aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i Odder kommune. Den skal medvirke til at binde organisationen sammen og sikre, at ledere og medarbejdere i fællesskab kan udvikle Odder kommune til gavn for borgerne og som en attraktiv arbejdsplads. Samarbejdet tager udgangspunkt i Odder kommunes 5 værdier – Engagement, Nytænkning, Helhedsorientering, Effektivitet og Dialog – ENHED.
Område og formål
Område
MED-aftalen er indgået i henhold til rammeaftalerne om Medindflydelse og Medbestemmelse mellem KL og KTO samt KL og Sundhedskartellet. Med denne aftale integreres arbejdsmiljøarbejdet i MED- organisationen i et enstrenget system.1
Aftalen gælder for alle ansatte i Odder Kommune, samt for selvejende institutioner, som Odder Kommune har indgået driftsoverenskomst med (Se Bilag 1).
Formål
MED-aftalen danner grundlag for fortsat udvikling af arbejdsmiljøet og samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i Odder Kommune. Aftalen medvirker til at sikre alle medarbejdere reel medindflydelse og medbestemmelse på arbejds- personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold.
MEDindflydelse og MEDbestemmelse
MEDindflydelse og MEDbestemmelse er en forudsætning for at ledere og medarbejdere i fællesskab kan skabe engagement og udvikle Odder kommune som en effektiv og attraktiv arbejdsplads.
MEDindflydelse og MEDbestemmelse udøves gennem en åben og fordomsfri dialog både i MED- organisationen og i det daglige arbejde. Ledelse og medarbejdere er gensidigt forpligtede til at give
1 Der henvises til Arbejdsmiljølovens (2010) § 7 og AT’s Bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 § 20 stk. 1, 2, 3, 4 og 5, der beskriver, at der kan indgås aftaler mellem parterne om ændret organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet med henblik på at effektivisere og styrke virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Rammerne herfor er nærmere beskrevet i Rammeaftalen om Medindflydelse og Medbestemmelse, § 3, stk. 3 og bilag 9.
information om alle forhold, der har betydning for arbejdspladsen og opgaveløsningen, jf. MED- rammeaftalens § 7.
Ved MEDindflydelse forstås, at ledelsen træffer beslutninger, på grundlag af åbne og grundige drøftelser med medarbejderne, så deres viden inddrages i processen. Det betyder også, at det forventes, at medarbejderne stiller deres viden til rådighed, så ledelsen kan træffe beslutning på så kvalificeret et grundlag som muligt.
Ved MEDbestemmelse forstås, at beslutninger vedr. retningslinjer, der skal gælde for tilrettelæggelse af arbejds-, samarbejds-, personale-, og arbejdsmiljøforhold, træffes mellem ledelse og medarbejdere. Der aftales retningslinjer i det omfang ledere og medarbejdere er enige om det, jf. MED Rammeaftalen § 8.
Retningslinjerne er et supplement til de aftaler, der forhandles mellem Odder Kommune og de forhandlingsberettigede organisationer.
Form og struktur
MED-strukturen afspejler Odder Kommunes ledelsesstruktur. Der oprettes følgende udvalg:
HovedUdvalg (HU)
OmrådeUdvalg (OU) for:
• Børn-, Unge- og Kulturområdet
• Social- og Sundhedsområdet
• Det Tekniske område
• Rådhuset
Herudover oprettes LokalUdvalg (LU) på de enkelte institutioner. LU kan på mindre institutioner oprettes som personalemøder med MED-status. Det er op til de enkelte institutioner lokalt at aftale, om der etableres MED-udvalg eller personalemøde med MED-status. I vurderingen af, om der oprettes MED-udvalg eller personalemøder med MED-status, skal eksempelvis indgå antallet af ansatte på institutionen, geografisk spredning og spredning i arbejdstid (er institutionen eksempelvis døgnbemandet).
Kan der ikke opnås enighed mellem ledelse og medarbejdere om den lokale organisering forelægges spørgsmålet OmrådeUdvalget for det pågældende område, som træffer beslutning herom.
Ved strukturelle ændringer skal der tages stilling til behov for ændring af MED-strukturen. Ændring af MED- strukturen, der indebærer oprettelse eller nedlæggelse af OmrådeUdvalg, forhandles og aftales med de faglige organisationer, der har indgået nærværende lokale MED- aftale. HovedUdvalget kan aftale justeringer i OmrådeUdvalgenes organisatoriske dækningsområde, hvis der sker justeringer af organisationen i Odder Kommune.
Ændringer i Lokaludvalg eller i antallet af disse godkendes af det pågældende Områdeudvalg. MED-strukturen i Odder Kommune er illustreret med organisationsdiagram nedenfor.
MED-strukturen i Odder Kommune
OU
Tekniske område
OU
Rådhuset
OU
Social- og Sundhedsområdet
OU
Børn-, Unge- og Kulturområdet
HovedUdvalg
LU
arbejdsmiljøgrupper
LU
arbejdsmiljøgrupper
Personalemøder
arbejdsmiljøgruppe
LU
arbejdsmiljøgrupper
For detaljeret beskrivelse af MED-strukturen henvises til Bilag 2. HovedUdvalget er ansvarlig for, at bilaget opdateres, hvis der sker justeringer i MED-udvalgene.
MED-udvalgenes og arbejdsmiljøgruppernes funktionsperiode er 4 år. Der afholdes valg til MED-udvalg og arbejdsmiljørepræsentanter i første kvartal i samme år, som der er valg til kommunalbestyrelsen, således at MED-organisationens funktionsperiode træder i kraft pr. 1. april i valgåret.
MED-udvalgenes sammensætning
Medarbejderrepræsentanter
Medarbejderrepræsentationen skal som udgangspunkt baseres på hovedorganisationerne og afspejle personalesammensætningen indenfor det pågældende ledelsesområde. Repræsentationen baseres som hovedregel på valgte tillidsrepræsentanter. Hvis det antal medarbejderpladser, der er aftalt i et udvalg, ikke alle kan besættes med tillidsrepræsentanter, kan der vælges andre medarbejderrepræsentanter hertil.
Disse sidestilles med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.
Dertil vælges altid 1-2 arbejdsmiljørepræsentanter til alle MED-udvalg.
Næstformanden i MED-udvalget udpeges af og blandt medarbejderrepræsentanterne i udvalget.
Ved personalemøder med MED-status skal der vælges en kontaktperson, som sammen med lederen udarbejder dagsorden m.v. Er der valgt tillidsrepræsentanter på institutionen, skal kontaktpersonen som hovedregel vælges blandt disse.
Ledelsesrepræsentanter
Ledelsesrepræsentanterne udpeges blandt lederne indenfor det pågældende område. Antallet af ledere i MED-udvalget kan ikke overstige antallet af medarbejderrepræsentanter.
Der skal blandt ledelsesrepræsentanterne altid udpeges mindst én leder, der samtidig er medlem af en arbejdsmiljøgruppe.
Øverste leder for området er formand for MED-udvalget.
HovedUdvalget
HovedUdvalget sammensættes af op til 6 ledelsesrepræsentanter, hvoraf mindst én leder er medlem af en arbejdsmiljøgruppe, 8 tillidsrepræsentanter samt 2 arbejdsmiljørepræsentanter. Herudover deltager arbejdsmiljøkoordinatoren i HovedUdvalgets møder som tilforordnet.
De 8 tillidsrepræsentanter udpeges af hovedorganisationerne efter følgende fordeling:
OAO 4 repræsentanter
FTF-K 3 repræsentanter
AC 1 repræsentant
Arbejdsmiljørepræsentanterne vælges af og blandt alle kommunens arbejdsmiljørepræsentanter – dog så vidt muligt fra forskellige områder. Der kan desuden vælges 2 suppleanter for arbejdsmiljørepræsentanterne til Hovedudvalget. Disse vælges ligeledes af og blandt kommunens arbejdsmiljørepræsentanter.
OmrådeUdvalget for Børn-, og Unge- og Kulturområdet
OU for Børne- og Ungeområdet sammensættes af 4 ledelsesrepræsentanter, 8 tillidsrepræsentanter samt 2 arbejdsmiljørepræsentanter. Xxxxxx én af ledelsesrepræsentanterne skal være medlem af en arbejdsmiljøgruppe.
De 8 tillidsrepræsentanter udpeges af hovedorganisationerne efter følgende fordeling:
OAO 3 repræsentanter
FTF-K 4 repræsentanter
AC 1 repræsentant
Det skal så vidt muligt sikres, at tillidsrepræsentanterne samlet dækker bredt blandt de organisatoriske enheder under området.
Arbejdsmiljørepræsentanterne vælges af og blandt alle arbejdsmiljørepræsentanter indenfor området – dog så vidt muligt fra forskellige dele af området. Der kan desuden vælges 2 suppleanter for
arbejdsmiljørepræsentanterne til OmrådeUdvalget. Disse vælges ligeledes af og blandt arbejdsmiljørepræsentanterne på området.
OmrådeUdvalget for Social- og Sundhedsområdet
OU for Social- og Sundhedsområdet sammensættes af 5 ledelsesrepræsentanter, 5 tillidsrepræsentanter samt 2 arbejdsmiljørepræsentanter. Xxxxxx én af ledelsesrepræsentanterne skal være medlem af en arbejdsmiljøgruppe.
De 5 tillidsrepræsentanter udpeges af hovedorganisationerne efter følgende fordeling:
OAO 3 repræsentanter
FTF-K 2 repræsentanter
Det skal så vidt muligt sikres, at tillidsrepræsentanterne samlet dækker bredt blandt de organisatoriske enheder under området.
Arbejdsmiljørepræsentanterne vælges af og blandt kommunens arbejdsmiljørepræsentanter indenfor området – dog så vidt muligt fra forskellige dele af området. Der kan desuden vælges 2 suppleanter for arbejdsmiljørepræsentanterne til OmrådeUdvalget. Disse vælges ligeledes af og blandt arbejdsmiljørepræsentanterne på området.
OmrådeUdvalget for Det Tekniske område
OU for Det Tekniske område sammensættes af 2 ledelsesrepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og
2 arbejdsmiljlørepræsentanter. Xxxxxx én af ledelsesrepræsentanterne skal være medlem af en arbejdsmiljøgruppe.
De 2 medarbejderrepræsentanter fordeler sig således:
Vej og Park 1 repræsentant
Tunø-Færgen 1 repræsentant
Er der valgt tillidsrepræsentanter på området er de som udgangspunkt selvskrevet til udvalget.
Arbejdsmiljørepræsentanterne vælges således, at der så vidt muligt deltager en arbejdsmiljørepræsentant fra hver af de 2 enheder.
Er medarbejderne valgt både som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant skal det sikres at, der vælges ekstra medarbejderrepræsentanter, således at der samlet er mindst 3 repræsentanter fra medarbejdersiden i udvalget.
OmrådeUdvalget for Rådhuset
OU for Rådhuset sammensættes af 4 ledelsesrepræsentanter, 5 tillids-/medarbejderrepræsentanter samt 2 arbejdsmiljørepræsentanter. En af ledelsesrepræsentanterne skal være medlem af arbejdsmiljøgruppen for rådhuset.
De 5 medarbejderrepræsentanter fordeler sig således:
OAO 3 repræsentanter
FTF 1 repræsentant
AC 1 repræsentant
Arbejdsmiljørepræsentanterne vælges blandt arbejdsmiljørepræsentanterne på rådhuset. Såfremt der er valgt mere end 2 arbejdsmiljørepræsentanter for Rådhuset kan der desuden vælges op til 2 suppleanter for arbejdsmiljørepræsentanterne til OmrådeUdvalget. Disse vælges ligeledes af og blandt arbejdsmiljørepræsentanterne på området.
HovedUdvalgets opgaver
Hovedudvalget varetager de overordnede strategiske opgaver vedr. arbejds-, personale-, arbejdsmiljø- og samarbejdsforhold for hele kommunen. Heri indgår en række obligatoriske opgaver, som er beskrevet i Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse mellem KTO og KL jf. § 9 stk. 1 – 3 og bilag 9
HovedUdvalget gennemfører hvert andet år en strategisk drøftelse, og udarbejder på baggrund heraf en strategi for de kommende 2 års arbejde i MED-organisationen. Strategien medvirker til at sikre, at der skabes en rød tråd i MED-arbejdet, og at MED-organisationens arbejde afspejler de emner ledelse og medarbejderrepræsentanter i fællesskab finder væsentlige. HovedUdvalget mødes mindst en gang om året med kommunens politiske ledelse med henblik på drøftelse af den del af budgettet, der vedrører budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold i kommunen.
HovedUdvalget udarbejder endvidere procedureretningslinjer for:
• Budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold
• Større rationaliserings- og omstillingsprojekter
• Kommunens personalepolitik
Procedureretningslinjerne indgår som bilag 3 til MED-aftalen.
HovedUdvalgets opgaver på arbejdsmiljøområdet er nærmere beskrevet i et senere afsnit.
Arbejdsmiljø
Det er afgørende for et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, at alle ledere og medarbejdere bidrager positivt til udviklingen af arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljøarbejdet er integreret i MED-strukturen, og dette ses som en naturlig måde at styrke og forbedre arbejdsmiljøet på.
Aktiviteter og metoder til styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet
Der arbejdes i Odder kommune målrettet for et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø bl.a. gennem følgende:
• Overordnet arbejdsmiljø- og sundhedspolitik
• Overordnede målsætninger for forbedringer af arbejdsmiljøet
• Udarbejdelse af samlet arbejdsmiljøregnskab
• Systematisk udarbejdelse og opfølgning på Arbejdspladsvurderinger (APV)
• Fokus på undersøgelse og forebyggelse af arbejdsulykker
• Fokus på fælles og lokale initiativer til sundhedsfremme
• Aktiv indsats for trivsel og arbejdsglæde
• Årlig arbejdsmiljødrøftelse på baggrund af arbejdsmiljøregnskab
I arbejdsmiljødrøftelsen indgår ligeledes en evaluering af arbejdsmiljømålene samt en vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter, der anvendes i arbejdsmiljøarbejdet har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet
• Gennemførelse af interne audits på de enkelte institutioner
Odder Kommunes arbejdsmiljøguide (xxx.xxxxxxxxxxxxx.xxxxx.xx) indeholder procedurer og vejledninger, der beskriver det systematiske arbejdsmiljøarbejde i Odder Kommune, som er fastlagt i lovgivningen eller aftalt i Hovedudvalget. Arbejdsmiljøguiden fungerer endvidere som kommunikationsportal for arbejdsmiljøarbejdet. Odder Kommune udpeger en arbejdsmiljøkoordinator, som forestår udvikling og vedligeholdelse af arbejdsmiljøguiden.
For yderligere at styrke arbejdsmiljøarbejdet i Odder Kommune mødes arbejdsmiljørepræsentanterne fra HovedUdvalget med kommunaldirektøren eller en ledelsesrepræsentant fra HovedUdvalget, som kommunaldirektøren, har delegeret kompetencen til, 4 gange om året (mellem HovedUdvalgets møder). Møderne har til formål dels at sikre, at HovedUdvalgets målsætninger og indsatser implementeres, dels at sikre at HovedUdvalget får den nødvendige information om særlige arbejdsmiljøproblemer og kompetencebehov samt inspiration til strategiske indsatser på arbejdsmiljøområdet.
HovedUdvalgets arbejdsmiljøopgaver
En gang om året er arbejdsmiljø et særligt tema på HovedUdvalgsmødet.
Til brug for mødet udarbejdes et arbejdsmiljøregnskab for hele kommunen. I forbindelse med udarbejdelse af arbejdsmiljøregnskabet indhentes oplysninger fra de lokale MED-udvalg om arbejdsmiljøindsatser, besøg fra Arbejdstilsynet eller andre eksterne arbejdsmiljøorganisationer, og relevante kompetenceudviklingstiltag, som kan understøtte arbejdsmiljøgruppernes arbejde.
Derudover indgår bl.a. oplysninger og sygefravær og arbejdsulykker i regnskabet. HovedUdvalget skal derudover sikre, overvåge og tage initiativ til:
• Den overordnede koordinering af arbejdsmiljøindsatsen.
• Udarbejdelse af arbejdsmiljøpolitik og fastlæggelse af overordnede arbejdsmiljømål.
• Udarbejdelse af en retningslinje for hvorledes der rapporteres om arbejdsmiljøforhold fra LokalUdvalg til HovedUdvalg. Endvidere udarbejder HovedUdvalget en procedure for, hvorledes de strategiske opgaver i henhold til lovgivningen efterleves.
• Hvert 4. år i valgår at gennemføre en arbejdsmiljøkonference for alle MED udvalg med henblik på at give ny inspiration og erfaringsudveksling, samt evaluere generelle tiltag på arbejdsmiljøområdet.
• Sikring af gennemførelse og opfølgning på de strategiske opgaver, der er beskrevet i AT Bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 § 17 samt MED Rammeaftalens § 3 stk. 3 og bilag 9.
OmrådeUdvalgenes arbejdsmiljøopgaver
OmrådeUdvalgene skal sætte fokus på og tage initiativ til:
• Sikring af implementering, opfølgning og evaluering af indsatsområder vedtaget i HovedUdvalget samt fastsætte indsatsområder med udgangspunkt i ArbejdsPladsVurderinger og øvrige undersøgelser.
• Koordinering mellem Hoved Udvalget og LokalUdvalgene, så informationer og informationsveje mellem udvalgene er tydelige og tilgængelige.
• Sikring af at planer for forbedring af arbejdsmiljøet integreres i områdernes øvrige processer.
• Sikring af gennemførelse og opfølgning på de strategiske opgaver, der er beskrevet i AT Bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 § 17 samt MED Rammeaftalens § 3 stk. 3 og bilag 9.
LokalUdvalgenes arbejdsmiljøopgaver
LokalUdvalgene skal sætte fokus på og tage initiativ til:
• Koordinering mellem HovedUdvalget, OmrådeUdvalget og Arbejdsmiljøgrupperne inden for området, så informationer og informationsveje mellem udvalg og arbejdsmiljøgrupper er tydelige og tilgængelige. Dette gælder også den modsatte vej. Det betyder konkret at LokalUdvalgene omsætter overordnede mål besluttet i HovedUdvalget og OmrådeUdvalget til konkrete handlinger. Endvidere sikrer LokalUdvalget, at OmrådeUdvalget informeres om særlige lokale arbejdsmiljøindsatser og særlige arbejdsmiljøproblemer, som LokalUdvalget ikke selv er i stand til at løse, eller som er af principiel karakter.
• Sikring af implementering, opfølgning og evaluering af arbejdsmiljøstrategi og indsatsområder vedtaget i HovedUdvalget.
• Sikring af gennemførelse og opfølgning på de opgaver, der er beskrevet i AT Bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 §§ 17 og 18 samt MED Rammeaftalens § 3 stk. 3 og bilag 9.
• Lokale input til det årlige arbejdsmiljøregnskab for Odder Kommune, herunder oplysninger om særlige arbejdsmiljøindsatser og opnåede mål.
Arbejdsmiljøgrupperne
Arbejdsmiljøgruppen varetager det daglige arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljøgruppen skal, i samarbejde med det lokale MED-udvalg, sikre, at de vedtagne overordnede fælles mål udmøntes og omsættes til lokale handlinger og indsatser på systematisk måde. Arbejdsmiljøgruppen skal systematisk afrapportere status på indsatsen til LokalUdvalget – herunder afrapportering af problematikker, som ikke kan håndteres lokalt.
Det er endvidere arbejdsmijøgruppens opgave at:
• udarbejde plan for og varetage den lokale implementering, opfølgning og evaluering af arbejdsmiljøstrategi og strategiske indsatsområder vedtaget i Hovedudvalg, og Områdeudvalg.
• konkret varetage og følge op på de operationelle opgaver, der er beskrevet i AT Bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 § 18 samt MED Rammeaftalens Bilag 9.
• Videregive input fra det lokale MED-udvalg med input til det årlige arbejdsmiljøregnskab for Odder Kommune, herunder oplsyninger om særlige arbejdsmiljøindsatser og opnåede mål.
Arbejdsmiljøgruppen består af en arbejdsleder og en (eller flere) arbejdsmiljørepræsentanter fra området og oprettes ud fra nærhedsprincippet beskrevet i AT bekendtgørelse 1181 15/10-2010 § 16 stk. 1.
Der etableres en arbejdsmiljøgruppe på hver institution, samt en arbejdsmiljøgruppe, der dækker alle ansatte på rådhuset. En arbejdsmiljøgruppe består af leder og arbejdsmiljørepræsentant. På større arbejdspladser, der f.eks. dækker flere afdelinger, kan der vælges flere arbejdsmiljørepræsentanter. Disse
vælges af alle arbejdspladsens medarbejdere (uden ledelsesansvar).
Arbejdsmiljørepræsentanter er valgbare efter samme principper som tillidsrepræsentanter. Er der flere arbejdsmiljørepræsentanter på en institution indgår de alle i institutionens arbejdsmiljøgruppe.
Ledelsen fastsætter, i samarbejde med LokalUdvalget, antallet af arbejdsmiljørepræsentanter på den enkelte institution. Antallet skal fastsættes under hensyntagen til antal medarbejdere på institutionen, geografisk spredning, arbejdets organisering og arbejdets karakter. Det skal desuden sikres, at alle ansatte har mulighed for at komme i kontakt med deres arbejdsmiljørepræsentant indenfor deres normale arbejdstid.
Arbejdsmiljørepræsentanternes funktionsperiode følger MED-udvalgenes. Det vil sige, at arbejdsmiljørepræsentanter vælges for 4 år ad gangen, og valget finder sted i god tid inden, der er valg til MED-organisationen. Ophører en arbejdsmiljørepræsentant i hvervet undervejs i funktionsperioden, forestages der valg af ny arbejdsmiljørepræsentant for den resterende periode.
Organisationsplan for MED-organisationen i Odder Kommune
Tillidsvalgtes vilkår
Ved tillidsvalgte forstås (fælles)tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.
De tillidsvalgte er vigtige aktører i samarbejdet om udviklingen af Odder Kommune som arbejdsplads og i arbejdet med at sikre et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø. Det er derfor vigtigt at sikre de tillidsvalgte gode og attraktive arbejdsvilkår, og skabe gode rammer for at de kan udvikle sig i hvervet.
Tillidsvalgte kan anvende den tid, der er nødvendig til at udføre deres tillidshverv jf. MED Rammeaftalens § 14 stk. 2
Det er et ledelsesansvar at sikre, at arbejdet tilrettelægges, så den enkelte tillidsvalgte har den nødvendige tid til rådighed. Det er et fælles ansvar for ledere og tillidsvalgte, at der tages de nødvendige hensyn til arbejdspladsens størrelse, arbejdstilrettelæggelsen og andre konkrete, lokale forhold.
Øvrige medarbejderrepræsentanter, der er valgt som medlemmer af lokale MED-udvalg skal sikres vilkår efter samme principper som tillidsvalgte.
HovedUdvalget kan drøfte rammer og principper for de tillidsvalgtes vilkår som grundlag for en overordnet aftale om tillidsvalgtes vilkår i Odder Kommune indgået mellem ledelsen og de forhandlingsberettigede organisationer.
Konkrete vilkår for den enkelte (fælles)tillidsrepræsentant eller grupper af tillidsrepræsentanter forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
Suppleanter for tillidsvalgte skal sikres vilkår, der betyder at de i konkrete situationer kan tage over for den tillidsvalgte.
Uddannelse
Det er en forudsætning for en velfungerende MED-organisation, at både ledere og medarbejdere er klædt på til opgaven, og har de nødvendige redskaber til at arbejde konstruktivt og effektivt med MED-arbejdet.
Derfor understøtter Odder Kommune MED-aftalen ved at tilrettelægge en MED-uddannelse, som er tilpasset MED-aftalen, og arbejdspladsen som helhed. Uddannelsen er obligatorisk for alle medlemmer af MED-organisationen.
HovedUdvalget er ansvarlig for at fastlægge de overordnede rammer for uddannelsen.
Evaluering og opsigelse
MED-aftalen evalueres ultimo 2018.
Det aftales, at såfremt der sker opsigelse eller ændring af MED-aftalen, nedsættes et forhandlingsudvalg. Parterne tager hver især stilling til, hvem der skal repræsentere dem i de lokale forhandlinger.
Opnås der ikke enighed om ny aftale inden udløbet af 9 måneders fristen i henhold til rammeaftalen, kan parterne aftale en ny frist for indgåelse af ny aftale, eller aftale, at den indgåede MED-aftale løber videre, så længe forhandlinger om ny aftale pågår.
I tilfælde af at aftalen opsiges og forhandlinger ikke længere pågår, finder de almindelige bestemmelser om arbejdsmiljøorganisationen sted i medfør af AT Bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010.
Ikrafttræden
Denne aftale træder i kraft 01.01.2017 og erstatter den tidligere MED-aftale for Odder kommune fra 14.05.2014 .
MED Udvalgs struktur for Odder Kommune | ||||||
MED udvalg | ||||||
HovedUdvalg | ||||||
Personalemøder med MED status | ||||||
OmrådeUdvalg Børn, Unge og Kultur | OmrådeUdvalg Social- og Sundhed | OmrådeUdvalg Rådhuset | OmrådeUdvalg Teknisk område | |||
Hou-/Tunø skole og børnehus | Sundhed & Omsorg | Ledelse & Udvikling | Vej og Xxxx | |||
Xxxxxxx skole og børnehus | Social, Område 1 | Jobcenter | Tunøfærgen | |||
Vestermarkskolen | Social, Område 2 | Borgerservice | ||||
Hundslund skole og børnehus | Tandplejen | Teknik & Miljø | ||||
Xxxxxxx Xxxxx skole og børnehus | Løn & Økonomi | |||||
Parkvejens skole | IT & Indkøb | |||||
Skovbakkeskolen | ||||||
Børne- og Familiecentret | ||||||
Dagplejen | ||||||
Vennelund | ||||||
Bifrost | ||||||
Egholmgård | ||||||
Krible Krable Huset | ||||||
Musikskolen | ||||||
Biblioteket | ||||||
Ungdomsskolen |
Bilag 3 til MED-aftalen - Procedureretningslinjer
Formål
Procedureretningslinjen er udarbejdet, således at den samlet omfatter procedurerne for drøftelse af
Budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold Større rationaliserings- og omstillingsprojekter
Odder kommunes personalepolitik, herunder eksempelvis ligestilling, kompetenceudvikling m.v.
Formålet er at sikre medarbejdernes inddragelse i de forskellige processer.
Retningslinjen beskriver således hvornår og hvordan ovennævnte forhold drøftes i MED-systemet.
Budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold
Tidsplan for udarbejdelse og vedtagelse af budgettet for det kommende år – herunder høringsperiode i MED-organisationen - meldes ud til MED-udvalgene så snart den er politisk vedtaget.
I budgetproceduren beskrives endvidere hvornår og hvordan Hovedudvalget har mulighed for at drøfte budgettet med Økonomiudvalg og Byråd.
MED-udvalgene på alle niveauer skal sikre, at budgetprocessen indarbejdes i MED-udvalgets årshjul, både i forhold til budgetlægningen for det kommende år og opfølgning på indeværende års budget. Planen udarbejdes på baggrund af budgetvejledningen og principper for opfølgning på budgettet.
For at sikre medinddragelse fremlægges relevant materiale i så god tid til møderne, at medarbejderrepræsentanterne har mulighed for at drøfte materialet med deres bagland. Som udgangspunkt skal materialet fremsendes senest 14 dage før møderne. Hvis dette på grund af korte tidsfrister konkret ikke er muligt, gøres MED-udvalget bekendt med materialet hurtigst muligt.
Der skal på rette niveau i MED-organisationen redegøres for de konsekvenser budgettet har for medarbejdernes arbejds- og personaleforhold.
Ved rette niveau forstås her, at der i HovedUdvalget redegøres for budgettes konsekvenser for medarbejderne i Odder kommune som helhed. I Områdeudvalgene redegøres for konsekvenserne for medarbejderne indenfor det eller de pågældende områder, som udvalget dækker og i LokalUdvalgene og på personalemøder med MED-status redegøres for konsekvenserne for institutionen.
Det er ledelsens ansvar at sikre, at budgettet drøftes i MED-udvalget i så god tid, at det er muligt for medarbejderne at nå at fremsende evt. høringssvar til Byrådet.
Tidsplan for budgetprocessen fremgår af budgetvejledningen.
Større rationaliserings- og omstillingsprojekter
Ved større rationaliserings- og omstillingsprojekter forstår vi større organisatoriske ændringer, som har betydning for medarbejdernes arbejds- og personaleforhold. Der kan f.eks. være tale om omstruktureringer, udlicitering eller aftale- eller lovbestemt opgaveflytning mellem offentlige myndigheder.
Samtlige berørte medarbejdere skal løbende holdes orienteret om drøftelser og beslutninger ved større rationaliserings- og omstillingsprojekter.
Det givne projekt drøftes på det rette niveau i MED-systemet, det vil sige det niveau, hvor ledelsen har kompetence til at træffe beslutning vedr. projektet eller indstille til Direktionen eller det politiske niveau.
Vedrører projektet flere MED-udvalg på samme niveau træffer nærmest overordnede niveau i MED- organisationen beslutning om den konkrete procedure for inddragelsen af udvalgene.
MED-organisationen inddrages i processen så tidligt som muligt, dvs. allerede inden beslutning om procesforløbet er vedtaget.
Medarbejderne skal sikres den fornødne tid til at forberede og drøfte de arbejds- og personalemæssige konsekvenser. Relevant information skal derfor, så vidt muligt, gives senest 14 dage inden mødet afholdes.
Hvis der opstår behov for orientering af MED-udvalget udenfor de planlagte møder, kan der indkaldes til ekstraordinært møde med kort varsel.
Informationen gives, således at den giver gode muligheder for grundig drøftelse.
Drøftelsen skal ske på en sådan måde, at medarbejdernes viden om opgavernes udførelse kan indgå i beslutningsgrundlaget.
Følgende forhold kan være relevant at drøfte:
Organisering af projektet – herunder evt. nedsættelse af projektgruppe med inddragelse af medarbejderrepræsentanter
Fastlæggelse af proces og tidsplan
Hvordan relevant information gøres tilgængelig for MED-udvalget og de berørte medarbejdere Tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne og målsætninger herfor
Økonomi i relation til projektet – herunder omkostninger ved nuværende og fremtidig opgaveløsning
Personalebehov, herunder evt. personaleforhold i forbindelse med overgang til anden arbejdsgiver Kompetence- og uddannelsesbehov
Arbejdsmiljøforhold
Odder kommunes personalepolitik
HovedUdvalget gennemfører hvert andet år en strategisk drøftelse, og udarbejder på baggrund heraf en strategiplan for den kommende 2-årige periode.
HovedUdvalget sikrer, at kommunens personalepolitik – herunder delpolitikker – efterses med passende mellemrum, og at eftersyn af konkrete delpolitikker indarbejdes i strategiplanen.
Inden HovedUdvalget strategiske drøftelse har alle medarbejdere mulighed for – gennem MED-systemet – at indsende forslag til ændringer i arbejdet med personalepolitikken og delpolitikker.
I processen med eftersyn af eksisterende delpolitikker eller udarbejdelse af nye udarbejder HovedUdvalget en køreplan, der sikrer inddragelse af hele MED-organisationen og evt. det politiske niveau inden politikken vedtages.
OmrådeUdvalg og Lokaludvalg skal tilsvarende sikre inddragelse af medarbejderne i evt. delpolitikker lokalt for området eller institutionen.
Evaluering og ændringer af procedureretningslinjerne
Procedureretningslinjerne evalueres som udgangspunkt hvert 4. år efter valg til MED-organisationen. Retningslinjerne er gældende indtil parterne er enige om ændringer heraf.
Ved anmodning fra den ene part skal der – indenfor en 3 måneders periode fra anmodningen – gennemføres forhandling med henblik på ændring af retningslinjerne.
Retningslinjerne er vedtaget i Hovedudvalget den 13.05.2013