OVERENSKOMST

BILAG 14 PROTOKOLLAT VEDRØRENDE TILBUD TIL LÆGER, DER ØNSKER AT ETABLERE STØRRE PRAKSIS OG/ELLER UDVIKLE DERES PRAKSIS AF 21-12-2010 RETTET 19-06-2021 168

BILAG 15 PROTOKOLLAT OM IT OG DATA I ALMEN PRAKSIS AF

21-12-2010 RETTET 19-06-2021 171

BILAG 16 PROTOKOLLAT OM ANVENDELSE AF SUNDHEDSKORT VED ELEKTRONISK REGISTRERING AF PATIENTHENVENDELSE

TIL ALMEN LÆGEPRAKSIS RETTET PR. 19-06-2021 174

BILAG 17 PROTOKOLLAT OM OPMANDSFUNKTIONEN OG ORGANISATIONSANSVAR AF 27-04-1995 176

BILAG 18 PROTOKOLLAT OM VANDELSBESTEMMELSE AF 18-10-

2016 ........................................................................................................... 177

BILAG 19 PROTOKOLLAT OM FAST TILKNYTTET LÆGE PÅ PLEJEHJEM AF 19-06-2021 178

BILAG 20 PROTOKOLLAT OM SANKTIONER FOR

OVERTRÆDELSE AF VAGTINSTRUKS AF 11-05-2007 182

BILAG 21 VEJLEDENDE FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG AF 24-01-2006 183

BILAG 22 FORSØGSORDNING VEDR. KLINISK ULTRALYD I ALMEN PRAKSIS AF 19-06-2021 185

ØVRIGE AFTALER 187

RAMMEAFTALE OM IVÆRKSÆTTELSE AF TILLÆGSYDELSER

EFTER BESLUTNING I REGIONERNE 187

RAMMEAFTALE OM IVÆRKSÆTTELSE AF LABORATORIEUNDERSØGELSER M.M. EFTER BESLUTNING I REGIONERNE 189

AFTALE OM PROGRAM FOR DIABETES TYPE 2 OG KOL I ALMEN PRAKSIS AF 14-09-2017 (RETTET PR. 19-06-2021) 191

AFTALE OM HONORERING FOR VEJLEDNING AF IKKE- TILMELDTE PATIENTER OM ANVENDELSE AF SVANGERSKABSFOREBYGGENDE METODER (RETTET 19-06-

2021).......................................................................................................... 201

PROFYLAKSEAFTALEN 204

TUTORLÆGEAFTALEN - VEDRØRENDE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER, DER VIRKER SOM TUTORLÆGER AF

14-09-2014 ÆNDRET VED AFTALE AF 19-06-2021 214

AFTALE VEDR. OMKOSTNINGSDÆKNING AF JOURNALER VED PRAKSISLUKNING AF 29-11 2007 218

VEJLEDNING I ANVENDELSE AF OVERENSKOMSTENS YDELSER 219

KAPITEL I. FORORD OG UDVIKLINGSKONTRAKT ‌

Parterne er enige om at arbejde på en revision af forord og udviklingskon- trakt i løbet af overenskomstperioden.

Kontrakten for almen praksis

Som grundlæggende forudsætning er alment praktiserende læger selv- stændigt erhvervsdrivende under en fælles kontrakt.

Overenskomsten for almen praksis kan betragtes som en kontrakt, som indgås mellem de to parter, og som beskriver indhold, vilkår, rammebetin- gelser og kvalitetsmål mv. for opgaveløsningen med udgangspunkt i de overordnede mål og visioner.

Denne kontrakt for almen praksis er opdelt i henholdsvis en langsigtet udviklingsdel og en reguleringsdel, der omfatter overenskomstperioden.

Udviklingsdelen beskriver de overordnede mål og visioner for almen praksis som en del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Formålet med udviklingsdelen er at lægge et spor ud for almen praksis, som par- terne er enige om at understøtte via en fælles indsats. Udviklingsdelen sætter dagsordenen og forpligter parterne på den fælles ambition om at forny og udvikle almen praksis på længere sigt i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen.

Reguleringsdelen indeholder de konkrete bestemmelser, der gælder for driften i almen praksis. Reguleringsdelen har til formål at implementere de overordnede mål og visioner for almen praksis, som er aftalt i udviklings- delen, ved at fastsætte i detaljen opgaver, pligter og ansvar. Regulerings- delen revideres løbende og genforhandles med aftalt tidsinterval.

Den udviklingsorienterede del af kontrakten for almen praksis Indledning

Almen praksis er hovedhjørnesten i det danske sundhedsvæsen og fun-

gerer som et attraktivt og tilgængeligt sundhedstilbud i lokalmiljøet.

I fremtidens sundhedsvæsen er almen praksis fortsat borgernes hyppig- ste kontakt og primære indgang til sundhedsvæsenet og udfylder roller som generalist, gatekeeper og tovholder. Almen praksis har dermed stor betydning for borgernes sundhed og for det samlede forløb på tværs af sektorgrænser.

Den generelt større efterspørgsel i befolkningen efter sundhedsydelser og sygehusenes stigende specialisering og centralisering vil ændre opgave- løsningen i almen praksis. Det er nødvendigt at sikre de tilstrækkelige ressourcer og den tilstrækkelige kapacitet, så almen praksis fortsat kan være en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen.

Almen praksis skal understøttes i den gode udvikling, der allerede er i gang, gennem en fortsat udvikling af faget almen medicin.

Det skal bl.a. ske gennem fokuseret kvalitetsudvikling, efteruddannelses- tilbud, forskning, og organisationsudvikling. Det skal ligeledes ske gen- nem praksisplanudvalgene, som skal udarbejde praksisplaner for almen praksis. I den forbindelse vil et vigtigt fokusområde være at sikre større sammenhæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer, her- under patienter med psykiske lidelse, de ældre medicinske patienter samt patienter med kronisk sygdom.

En sådan udvikling og understøttelse af almen praksis vil samlet set bi- drage til at opbygge en endnu stærkere faglig platform i almen praksis og gøre det attraktivt at arbejde i sektoren. Samtidig kan styrkelsen af kvali- teten, kapaciteten og rammerne om almen praksis medføre en ændring af balancen i forhold til det specialiserede sundhedsvæsen.

Visioner og målsætninger for udviklingen af almen praksis

Der er tre overordnede visioner for fremtidens almene praksis:

- En bæredygtig almen praksis, der fungerer effektivt som indgang til sundhedsvæsenet for alle borgere i alle dele af landet.

- En almen praksis, der varetager afsluttet behandling af de fleste almin- deligt forekommende lidelser

- En almen praksis, der er en integreret del af sundhedsvæsenet og ind- går i gensidigt forpligtende samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.

Nedenfor beskrives de målsætninger, der skal bidrage til realisering af vi- sionen.

1. Roller og opgaver i almen praksis

Almen praksis er oftest patienternes første møde med sundhedsvæsenet. Derfor er én af almen praksis’ store styrker et kontinuert kendskab til den enkelte patient. Almen praksis’ grundlæggende funktion er også i fremti-

den selvstændig varetagelse af undersøgelse, vurdering og behandling af langt størstedelen af de symptomer, sygdomme og helbredsproblemer, som borgerne henvender sig til sundhedsvæsenet med.

Almen praksis er en del af et integreret sundhedsvæsen, og almen prak- sis skal fortsat udvikles og tilpasses i takt med det øvrige sundhedsvæ- sen.

Almen praksis har fortsat en central placering som patienternes primære indgang og kontakt til sundhedsvæsenet og varetager effektivt rollerne som generalist, gatekeeper og tovholder. Der er nogle centrale udfordrin- ger i forhold til de opgaver, som almen praksis forventes at varetage i de kommende år, som kan give behov for en ændret tilrettelæggelse af ind- satsen hos de praktiserende læger. Dette vedrører blandt andet indsatsen over for patienter med kronisk sygdom, forebyggelsesindsatsen, akutbe- redskab samt behovet for at målrette almen praksis’ opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov, jf. nedenfor.

Patienter med kronisk sygdom

Der er behov for en styrket indsats for patienter med kronisk sygdom.

Almen praksis varetager allerede i dag i vid udstrækning behandling og kontrol af patienter med kronisk sygdom. Der er faglig konsensus om, at almen praksis fortsat skal behandle denne patientgruppe i proaktive og planlagte forløb. Det indebærer bl.a., at almen praksis tager initiativ til at sikre en effektiv behandlingsindsats samt fremme af sine tilmeldte patien- ters sundhed. Redskaberne er bl.a. identifikation og registrering af kroni- kere samt brug af indkaldelser af patienterne.

Et væsentligt mål med udviklingen af kronikerindsatsen er at forebygge og dermed reducere patienternes behov for behandling i det specialisere- de sundhedsvæsen samt i øvrigt at styrke patienternes evne til egenom- sorg. Almen praksis fokuserer derfor endvidere på egenomsorg og pati- entrettet forebyggelse.

Program for KOL og diabetes type 2 i almen praksis og centrale og regio- nale forløbsprogrammer vil udgøre rammerne for kronikeromsorgen, og efterhånden vil en større del af behandlingsindsatsen overfor patienter med kronisk sygdom blive placeret i almen praksis.

Den styrkede indsats muliggøres bl.a. ved øget og målrettet inddragelse af praksispersonale, fokus på effektiv arbejdstilrettelæggelse samt fokus på aktiv dialog om patienten med relevante aktører.

Almen praksis har mulighed for at understøtte proaktive og planlagte for- løb på grundlag af systematisk dokumentation af de kliniske aktiviteter, kvaliteten og henvisningsadfærden i regi af den enkelte praksis og i for- hold til den enkelte patient.

Rammerne for samspillet mellem almen praksis og det øvrige sundheds- væsen har også betydning. Målet er, at alle parter følger fælles, faglige retningslinjer og aftaler for samarbejde og arbejdsdeling på tværs i sund- hedsvæsenet.

Forebyggelse

Forebyggelsesindsatsen i almen praksis målrettes.

Det er en grundlæggende udfordring at styrke forebyggelsesindsatsen i det samlede sundhedsvæsen som en væsentlig del af både forebyggel- sen af livsstilssygdomme og af behandlingen af patienter med kronisk sygdom, herunder forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser.

Kommunerne varetager den forebyggende indsats i form af f.eks. ryge- stoptilbud, træningstilbud og generel patientuddannelse

, mens almen praksis’ ressourcer målrettes mod den medicinsk forebyg- gende indsats, identifikation af forebyggelsesbehov, indledende motive- rende samtale og henvisning til kommunale sundheds- og akuttilbud.

Akutberedskab

De praktiserende læger varetager en stor del af de akutte opgaver i dag- tiden og i vagttiden.

Udviklingen i sundhedsvæsenet med en stigende specialisering og cen- tralisering af sygehusvæsenet samt geografiske forskelle i og mellem re- gionerne medfører behov for nyvurdering af opgavefordeling og struktur i sundhedsvæsenets akutfunktion.

En ændret inddragelse af almen praksis i akutberedskabet vil ske under hensyntagen til almen praksis’ kapacitet. Det skal endvidere sikres, at de praktiserende læger har de nødvendige faglige kompetencer.

Almen praksis’ opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov

Med praksisplanudvalgene og praksisplanerne er det sigtet, at samarbej- det om en række decentrale opgaver vedr. almen praksis, herunder gen- sidig tilgængelighed fastlægges lokalt. Dette vil sikre, at opgaverne tilret- telægges og løses så de flugter med de lokale behov, så der skabes bed-

re sammenhæng og koordination i sundhedsindsatsen i feltet mellem de praktiserende læger og regioner og kommuner.

Der vil dog fortsat ske en central fastlæggelse af de overordnede rammer for almen praksis. Dels kan der være hensyn til at sikre ensartethed i ser- viceniveau og i forhold til de ydelser, som en borger kan forvente at mod- tage, uanset hvilken region borgeren er bosat i. Dels vil der være kerne- opgaver i forhold til visitation og behandling mv. af patienter, som almen praksis hensigtsmæssigt varetager, uanset region; og dermed kerneydel- ser, der med fordel omfattes af en landsdækkende overenskomst. Almen praksis følger centralt fastsatte faglige retningslinjer/principper og for- løbsprogrammer, fx fra Sundhedsstyrelsen.

2. Samspil

Mange patientforløb går på tværs af almen praksis og det øvrige sund- hedsvæsen. Det er en grundlæggende udfordring for almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen at sikre effektive og sammenhængende pati- entforløb. Det er også en grundlæggende udfordring at sikre, at behand- lingen sker på laveste, effektive omsorgsniveau. Det er til gavn for patien- terne, og det sikrer den bedst mulige ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen.

Regioner og kommuner skal samarbejde med almen praksis om at un- derstøtte udviklingen af almen praksis i tæt sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. Dette kan blandt andet ske i regi af praksisplanerne.

Det skal sikres, at der er et godt samspil mellem almen praksis, det spe- cialiserede regionale sygehusvæsen, det kommunale sundhedsvæsen og den øvrige praksissektor.

Da de fleste behandlingsforløb starter i almen praksis, er det væsentligt, at alle aktører tager gensidige hensyn, når der foretages planlægning i forhold til sammenhængende patientforløb, herunder forløbsprogrammer. Formålet er, at de praktiserende læger kan bidrage til fastlæggelsen af deres egen rolle i samarbejdet og arbejdsdelingen og sikre, at der fast- lægges procedurer, som er afstemte med arbejdsgangen i almen praksis, og med de myndigheder der agerer på vegne af borgere, der ikke selv kan henvende sig eller komme i kontakt med lægen.

Som en basal del af sektorens funktion indgår almen praksis i et forplig- tende samarbejde og arbejdsdeling i forhold til sygehusvæsenet, den øv- rige praksissektor og det kommunale sundhedsvæsen. Dette gælder bå- de samarbejdet med myndighederne om planlægning, administration mv.

og samarbejdet om patientforløb. Det er en gensidig forpligtelse, der også stiller krav til det øvrige sundhedsvæsen.

Almen praksis følger retningslinjer og aftaler mv. om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, som forudsættes varetaget af almen praksis i medfør af det centrale aftalekompleks, praksisplanerne og underliggende aftaler i medfør af praksisplanerne, når almen praksis samarbejder med det omgivende sundhedsvæsen om enkeltpatienter og patientgrupper. Fx i forhold til pakkeforløb for kræft- eller hjertepatienter, retningslinjer for ambulant udredning i sygehusvæsenet, forløbspro- grammer for kronisk sygdom og sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne i regionen.

Samspillet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen er styr- ket, bl.a. ved at der er nedsat kommunalt-lægelige udvalg i alle kommu- ner. Udvalgene sætter rammen for dialog og initiativer om de lokale sundhedsmæssige problemstillinger, som vedrører kommunerne og læ- gerne.

Samtidig sker der en målrettet brug af dialogbaserede redskaber, bl.a. i forhold til praksiskonsulentordningerne, med henblik på at understøtte samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen og styrke implementering af de centralt og decentralt aftalte tiltag. Det er af- gørende, at praksiskonsulentens opgaver, ansvar og rolle er konkret be- skrevet.

Dialogen om hvilke rammer og redskaber regioner og kommuner kan stil- le til rådighed for at understøtte almen praksis i samarbejdet med det øv- rige sundhedsvæsen finder blandt andet sted i praksisplanudvalgene.

Redskaberne er bl.a. let tilgængelige og overskuelig information om pla- cering af de enkelte specialer på sygehusene, adgangen til patientvejle- dere, oversigter over henvisningsmuligheder i sygehusvæsenet samt kommunale sundhedstilbud.

Det er hensigtsmæssigt, at almen praksis er i stand til at færdigudrede og færdigbehandle så mange patienter som muligt. I nogle tilfælde har almen praksis behov for sundhedsfaglig specialistrådgivning, før der kan foreta- ges en endelig udredning. For at optimere patientbehandlingen i almen praksis frem for at viderehenvise til sygehusbehandling, kan der derfor

være behov for sparring og supervision med sygehuslæger. Det kan f.eks. være i form af telefonisk kontakt, mailsparring og telekonference.

Et andet redskab kan være, at almen praksis får mulighed for rekvisition af diagnostiske undersøgelser. Det giver almen praksis mulighed for at færdigudrede patienten i stedet for at henvise patienten til udredning på sygehuset. For de enkelte diagnostiske undersøgelser skal der aftales regionale kriterier for, hvilke og hvornår de kan rekvireres af almen prak- sis.

Der er samtidig en gensidig forpligtelse til i relevante tilfælde at sørge for hurtig og fyldestgørende kommunikation mellem de relevante parter i sundhedsvæsenet.

Regioner og kommuner sørger f.eks. for hurtig, kort og relevant oriente- ring af den praktiserende læge, når patienterne har været i kontakt med sygehusvæsenet eller kommunale sundhedstilbud, og de praktiserende læger sørger for hurtig og fyldestgørende orientering i relevante tilfælde, når borgerne har været tilset af en læge.

Også på andre områder er det vigtigt, at aktørerne i sundhedsvæsenet (sygehusene, almen praksis og kommunerne) udfylder deres rolle, f.eks. i forhold til dosisdispensering.

3. Lægedækning, organisering og kapacitet

Med almen praksis som en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig kapacitet og en effektiv ressourcean- vendelse i sektoren, så almen praksis kan løfte fremtidens opgaver.

Det er nødvendigt at sikre lægedækning i alle dele af landet, så alle bor- gere har mulighed for at blive tilmeldt en alment praktiserende læge eller praksis. Borgerne skal samtidig have reelle valgmuligheder, når de væl- ger læge eller praksis.

Det er efter sundhedsloven regionernes forpligtelse at tilvejebringe og sik- re tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner, herunder almen praksis.

Sikring af lægedækning er et fælles problem for parterne. Dette indebæ- rer blandt andet, at de regionale parter bør informere hinanden i god tid, før mulige lægedækningsproblemer opstår.

Rekruttering og fastholdelse af læger og praksispersonale i sektoren skal fremmes. Rekruttering handler om at fremme den faglige udvikling og ar- bejdsmiljøet, så det fortsat er fagligt udfordrende at arbejde i almen prak- sis. Fastholdelse handler om at gøre det attraktivt at blive længere i sek- toren og dermed udsætte tidspunktet for erhvervsophør.

Flerlægepraksis skal udbredes, idet behovet for at bevare muligheden for at drive solopraksis i fremtiden samtidig anerkendes.

Det er desuden nødvendigt at øge kapacitet og effektiv ressourceanven- delse i almen praksis ved øget og målrettet anvendelse af praksisperso- nale samt målrettet ledelse og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte prak- sis. Målet er at sikre øget kapacitet og lægedækning samt imødekomme øget efterspørgsel efter sundhedsydelser bl.a. som følge af ændringer i befolkningens alderssammensætning.

4. Kvalitet, kompetenceudvikling, forskning, service og IT

Almen praksis har fokus på faglige og organisatoriske aspekter af kvalite- ten i det daglige arbejde i praksis og patienternes oplevelse af almen praksis.

Almen praksis arbejder systematisk med at fastholde og udvikle en høj kvalitet i ydelserne i almen praksis, og det sker i samspil med det øvrige sundhedsvæsen. Alle praksis er involveret i kvalitetsudvikling som en in- tegreret del af det daglige arbejde i praksis, og med implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel i almen praksis er de praktiserende læger in- troduceret til et redskab til at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling.

Fremadrettet skal data fra patienttilfredshedsundersøgelser anvendes i den enkelte praksis’ arbejde med løbende at udvikle kvaliteten. Kvalitets- data fra datafangst i almen praksis skal ligeledes medvirke til at styrke kvaliteten af det sundhedstilbud, der tilbydes patienterne og samtidig give forskningen mulighed for at analysere data fra hele sundhedsvæsenet. Det er vigtig viden i forhold til at kunne planlægge sammenhængende pa- tientforløb. Kvalitetsdata fra almen praksis kan samtidig være med til at sikre en større grad af gennemsigtighed i sundhedsvæsenet. Offentliggø- relse af kvalitetsdata skal ikke kunne identificere den enkelte patient, læ- ge eller praksis.

Kompetenceudvikling i almen praksis i form af efteruddannelse er ligele- des et vigtigt element i kvalitetsudviklingen i den enkelte praksis. Dygtige og veluddannede praktiserende læger er en forudsætning for en høj faglig

kvalitet i patientbehandlingen i almen praksis, og efteruddannelse skal bi- drage til, at lægerne har opdaterede kompetencer indenfor den nyeste vi- den og evidens.

Almen praksis holder sig fagligt ajour og anvender accepterede og tids- svarende metoder og tekniske løsninger ved udredning, behandling og opfølgning.

Service

Det skal være let for patienter, pårørende og samarbejdspartnere at komme i kontakt med almen praksis. Det gælder også i de situationer, hvor en pårørende eller kommune henvender sig på vegne af en borger, der ikke selv er i stand til at henvende sig til lægen. Der er flere veje til at sikre en god tilgængelighed. Det bliver en opgave for praksisplanudval- gene at medvirke til en fortsat god tilgængelighed. En god service og til- gængelighed vises blandt andet ved, at der gennem praksisdeklaratio- nerne skabes gennemsigtighed overfor omverdenen omkring, hvilken service den enkelte praksis tilbyder.

At drive en effektiv praksis i tæt samarbejde med det omgivende sund- hedsvæsen og patienterne kræver, at informationsteknologi bruges aktivt. IT er også en forudsætning for, at praksis kan arbejde med databaseret kvalitetsudvikling og have adgang til opdateret faglig viden og beslut- ningsstøtte. IT skal bruges stadigt mere aktivt i almen praksis og i kom- munikation med patienter og det øvrige sundhedsvæsen, og nye teknolo- giske muligheder tages løbende i brug.

På medicinområdet udgør implementeringen af Fælles Medicinkort (FMK) en udvikling, der har til formål at minimere fejl og utilsigtede hændelser. Anvendelsen af FMK forventes at styrke sikkerheden omkring medicin- håndtering, især hos patienter der modtager mange præparater. En effek- tiv implementering af FMK betyder, at almen praksis orienterer sig via det overblik, som medicinkortet giver. Tilrettelæggelsen af dele af opfølgnin- gen laves lokalt som del af praksisplanerne.

Forskning

Det er vigtigt, at der forskes i og om almen praksis. Forskningsresultater skal bringes ud til og forny praksis gennem kompetence- og kvalitetsud- vikling. Det er derfor væsentligt at sikre sammenhæng mellem forskning, kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling.

KAPITEL II. GENERELT OM OVERENSKOMSTEN ‌

§ 1 OVERENSKOMSTENS PARTER OG OVERENSKOMSTOMRÅDET ‌

Stk. 1.

Denne overenskomst vedrørende almen praksis er indgået mellem Regi- onernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Or- ganisation (PLO).

Stk. 2.

Overenskomsten vedrører gruppe 1-sikrede borgere og omfatter veder- lagsfri sygdomsbehandling og forebyggende arbejde i henhold til sund- hedsloven. Gruppe 1-sikrede borgere betegnes i det følgende ”patienter”.

Stk. 3.

Overenskomsten omfatter, i det omfang det er fastsat i de enkelte be- stemmelser, behandling af andre patienter end de i stk. 2 nævnte.

KAPITEL III. PLANLÆGNING OG LÆGEDÆKNING ‌

§ 2 ÅRLIG LÆGEDÆKNINGSBEREGNING ‌

Stk. 1.

Der foretages en årlig fastsættelse af lægedækningen. Formålet hermed er at sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regio- nens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge. Resultatet af lægedækningsberegningen sendes til samarbejdsud- valget til orientering og til Praksisplansudvalget med henblik på, at resul- tatet kan indgå i udvalgets arbejde.

Stk. 2.

Lægedækningen fastsættes med udgangspunkt i en af regionen foretaget høring af alle eksisterende praksis i regionen. Den nærmere fremgangs- måde for høringen fremgår af stk. 3-5.

Stk. 3.

Alle praksis spørges én gang årligt inden 1. oktober om, hvor mange pa- tienter de højst ønsker tilmeldt. Praksis som allerede har lukket for pati- enttilgang, er også omfattet af høringen, idet disse praksis spørges, om der er sket ændringer i deres forhold som medfører, at de har mulighed for at påtage sig yderligere patienter. Også delepraksis er omfattet af hø- ringen, idet disse praksis spørges om, hvorvidt de ville kunne påtage sig patienter ud over det antal, der er fastsat som mindstegrænse ved tilde- lingen af delepraksistilladelse. Høringen har til formål at synliggøre en uudnyttet behandlingskapacitet, som kan inddrages i planlægningen.

Stk. 4.

I forbindelse med den årlige høring skal eksisterende praksis gives mu- lighed for at oplyse, hvorvidt de har ønsker om at udvide med ekstra læ- gekapacitet, og om de har ønsker om at flytte eller lægge deres praksis sammen med andre praksis samt eventuelle andre relevante oplysninger, som kan give et nuanceret grundlag for tilrettelæggelsen af det samlede almen lægeudbud i regionen.

Stk. 5.

Praksis kan ikke melde ind med et lavere antal end 1.600 patienter pr. lægekapacitet, medmindre praksis har tilladelse til at lukke for patienttil- gang ved et lavere antal, jf. § 14, stk. 2 og 3. Delepraksis kan ikke melde ind med et lavere antal patienter end det antal, der er fastsat som mind- stegrænse ved tildelingen af delepraksistilladelse. Besvarelserne af hø- ringen anses ikke for bindende tilsagn, idet der kan opstå situationer, hvor en praksis får behov for at lukke for patienttilgang ved et lavere patientan- tal end det indmeldte.

Stk. 6.

Resultatet af den i stk. 2-5 anførte høring sammenholdes med det samle- de antal patienter i regionen pr. 1. oktober, den geografiske spredning af læger og patienter og andre relevante forhold, herunder en vurdering af udviklingen i arbejdsmængden i almen praksis. Kapacitet tilvejebragt ved etablering af regionsdrevne klinikker og evt. private aktører jf. sundheds- loven § 227, stk. 3, 5 og 6, indgår ved vurderingen.

§ 3 REGIONENS ORIENTERINGSFORPLIGTELSE ‌

Stk. 1.

Regionen orienterer Samarbejdsudvalget, såfremt regionen planlægger at:

a) udløse nye ydernumre

b) dispensere fra at en ledig kapacitet efter ét år falder tilbage til regi- onen.

c) opføre offentligt ejede lægehuse

d) udbyde drift af praksis

e) etablere en regionsklinik

Stk. 2.

Såfremt regionen beslutter, at der skal opføres et offentligt ejet lægehus, søger regionen inden opførelsen dialog med almen praksis i lokalområ- det. Dialogen kan bl.a. omhandle eventuelle ønsker til indretning mv.

§ 4 FLYTNING ‌

Stk. 1.

Læger, der ønsker at flytte praksis, skal, jf. sundhedslovens § 57b, stk. 2, indhente regionens godkendelse. Regionen skal godkende flytninger, som ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne.

§ 5 KOBLING AF YDERNUMMER TIL EN BESTEMT FYSISK LOKALI- TET ‌

Stk. 1.

Regionen kan i særlige tilfælde begrundet i praksisplanen og/eller hensy- net til lægedækningen i et lokalområde gøre tildeling af et ydernummer betinget af, at praksis ikke kan flyttes i en periode på op til 10 år. Det in- debærer, at lægekapaciteten bliver koblet til en bestemt fysisk lokalitet (matrikelnummer). Betingelsen kan alene stilles i tilfælde, hvor den på- gældende praksis drives fra lokaler, som region eller kommune har indret- tet og står som udlejer af.

Stk. 2.

Regionen kan godkende andre flytninger, hvis der foreligger særlige om- stændigheder. F.eks. flytning af en ifølge praksisplanen matrikelbunden lægekapacitet som følge af en opsplitning af kompagniskab eller ophør i samarbejdspraksis.

§ 6 PRAKSISUDVIKLING ‌

Regionerne etablerer tilbud til læger, der ønsker at etablere større praksis og/eller udvikle deres praksisdrift. Der henvises til det som bilag 14 op- trykte protokollat.

KAPITEL IV. VILKÅR FOR PRAKSISDRIFT NEDSÆTTELSE I ALMEN PRAKSIS OG KRAV TIL LÆGEN

§ 7 AUTORISATIONSKRAV FOR ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER ‌

Stk. 1.

Ret til at påtage sig praksis i henhold til denne overenskomst har læger, der har Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin.

Stk. 2.

Læger der på baggrund af tidligere regler praktiserer efter overenskom- sten, uden at være speciallæger i almen medicin, er berettiget til at fort- sætte hermed.

Stk. 3.

Klinikken skal overfor regionen, samt i praksisdeklarationen, oplyse, hvilke læger der har fast daglig virke i klinikken. Det er de navngivne læger, som borgerne skal kunne forvente at møde i klinikken, der skal oplyses om.

§ 8 NEDSÆTTELSE I ALMEN PRAKSIS ‌

Stk. 1.

En læge, der ønsker at nedsætte sig som praktiserende læge i hen- hold til overenskomsten, og som opfylder kravene i § 7, skal sende en blanket (Tilmelding/Ændringer til yderregisteret/Praksisdeklaration) til PLO. Lægen skal overfor PLO dokumentere at have enten overtaget en eksisterende praksis/praksisdel eller af regionen/Samarbejdsudvalget fået tildelt ret til nedsættelse. Lægen skal sammen med blanketten ind- sende dokumentation for, at lægen opfylder betingelserne i § 7. Opfylder lægen betingelserne, sender PLO meddelelse herom til regionen. Nedsættelsen sker med virkning fra den 1. i en måned.

Stk. 2.

Det er ikke muligt at eje et ydenummer uden at have hovedbeskæfti- gelse med at drive og tage ansvar for egen klinik/egne klinikker. An- svaret for at overenskomsten overholdes, ligger hos den læge, som ejer ydernummeret.

Stk. 3.

Det er en forudsætning for, at en læge kan nedsætte sig og praktise- re efter overenskomsten, at lægen kan fremvise en børneattest uden

alvorlige anmærkninger af relevans for arbejdet i almen praksis. Er dette ikke tilfældet, må lægen ikke praktisere efter overenskomsten. Børneattest er påkrævet ved køb af klinik med eksisterende yder- nummer, etablering af delepraksis, satellitpraksis, ydernummer på licens eller ved tildeling af nyt ydernummer fra regionen.

Stk. 4.

Forud for erhvervelse af praksis retter lægen henvendelse til regionen, som på lægens fuldmagt indhenter børneattest. Regionen træffer afgørel- se om, hvorvidt en børneattest er påtegnet alvorlige anmærkninger af re- levans for at virke under overenskomsten. Afgørelsen meddeles lægen, som ved regionens godkendelse nu kan erhverve en praksis.

Stk. 5.

Læger, der tilmelder sig overenskomsten, har pligt til at holde sig oriente- ret om overenskomstens bestemmelser og administrationen heraf. Der tilbydes efter behov kurser og lignende vedrørende overenskomstens be- stemmelser og administrationen heraf. Nye læger har pligt til at deltage i et kursus. Samarbejdsudvalget aftaler, hvorledes kursustilbuddet skal sik- res.

Stk. 6.

Læger der har ansættelse ved sygehus, klinikker, laboratorier eller lig- nende, kan ikke drive almen praksis efter denne overenskomst, medmin- dre der gives dispensation hertil af Samarbejdsudvalget.

Stk. 7.

En læge der ønsker at overdrage sin praksis/praksisdel har ret til at over- drage praksis/praksisdelen til en læge, der opfylder de i § 7, stk. 1-2 an- førte autorisationskrav.

Stk. 8.

Regionen skal bekræfte, at lægens nedsættelse opfylder betingelserne i stk. 1-7, og giver lægen og PLO besked herom. Nedsættelsen skal ske med virkning fra den 1. i en måned.

Stk. 9.

Læger der indgår kompagniskab, skal gennem PLO meddele dette til den region, hvor konsultationsstedet er beliggende. Lægerne skal endvidere gennem PLO give meddelelse om ændringer i kompagniskabets sam- mensætning samt, når en ansat speciallæge tiltræder eller fratræder. Ændringerne meddeles i god tid.

Stk. 10.

Læger, der udfører lægearbejde efter denne overenskomst, har pligt til at tegne en lægeansvarsforsikring. Læger, der deltager i en vagtordning med et vagtydernummer, jf. § 40, stk. 7, skal tilsvarende have tegnet en lægeansvarsforsikring.

PRAKSISFORMER OG SELSKABSKONSTRUKTION ‌

§ 9 PRAKSISFORMER ‌

Stk. 1.

Almen praksis kan i henhold til denne overenskomst drives som enkelt- mandspraksis eller kompagniskabspraksis. Begge praksisformer kan fun- gere i samarbejdspraksis eller netværkspraksis.

a) Ved enkeltmandspraksis forstås:

Praksis der drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fæl- lesskab med andre læger om patienter og økonomi.

b) Ved kompagniskabspraksis forstås:

Praksis der drives af to eller flere læger og/eller almene læge- selskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale.

Stk. 2.

Den enkelte læge/praksis vælger selv, om praksis drives som personligt ejet virksomhed eller som alment lægeselskab.

Stk. 3.

Ved alment lægeselskab forstås praksis, der drives af en eller flere læger, der har tiltrådt overenskomsten, jf. § 8, og som er ansat i et anpartssel- skab, aktieselskab eller andet selskab. Selskabets vedtægter skal være godkendt af PLO, jf. § 10.

Stk. 4.

Anparterne/aktierne i et alment lægeselskab kan ejes af et holdingsel- skab. Holdingselskabets vedtægter skal være godkendt af PLO, jf. § 10.

Stk. 5.

Almen praksis kan kun udøves i forbindelse med ét konsultationssted, medmindre regionen har givet en praksis tilladelse til satellitpraksis, jf. § 11, eller en læge har erhvervet flere ydernumre til drift på andre praksis- adresser, jf. stk. 6.

Stk. 6.

En praksis kan erhverve/opkøbe yderligere lægekapaciteter fra regionen, når regionen opslår ledige kapaciteter, eller opkøbe og med regionens godkendelse flytte kapacitet fra en anden lægepraksis, jf. § 4. Ansættelse af speciallæger almen medicin i fast stilling i de ekstra kapaciteter skal følge § 24.

Stk. 7.

Af sundhedslovens § 227, stk. 2, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24.

september 2016 som ændret ved lov nr. 1374 af 4. december 2017, fremgår, at ydernumre fra praksis, som har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer1, kan overdrages til regionsrådet og til læger2. Endvidere fremgår, at regionsrådet kan sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. Sundheds- lovens § 60, stk. 1. Salg af ydernumre, jf. Sundhedslovens § 227, stk. 2,

1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan eje op til seks ydernumre erhvervet i henhold til 1. og 2. pkt.

NOTE til § 9, stk. 1:

Samarbejdspraksis er:

Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver de- res patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde og med fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale.

Netværkspraksis er:

Praksis der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver de- res patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde. Der er ik- ke lokalefællesskab. Der er helt eller delvist fællesskab om klinikper- sonale og/eller fællesskab om klinikudstyr/instrumenter. De læger, der indgår i en netværkspraksis, fungerer som stedfortræder for hinanden i tilfælde af sygdom, ferie og andet fravær. Læger i en netværksprak- sis er ikke afskåret fra tillige at indgå aftaler med læger uden for net- værket om at være stedfortræder, eksempelvis hvis der i et konkret til- fælde ikke er en læge inden for netværket, som har mulighed for at passe den fraværende læges patienter.

1 Jf. sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1

2 Jf. sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1

§ 10 ALMEN PRAKSIS I SELSKABSFORM ‌

Stk. 1.

Læger der udøver almen praksis i selskabsform er personligt forpligtede efter overenskomstens almindelige bestemmelser, ligesom det er den en- kelte praktiserende læge, der personligt skal til- eller fratræde overens- komsten.

Stk. 2.

Ved et alment lægeselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at drive almen praksis. Ved et holdingselskab forstås i det følgen- de et selskab, der har til formål at eje anparterne/aktierne i et alment læ- geselskab.

Stk. 3.

PLO kan kun godkende vedtægter for almene lægeselskaber og holding- selskaber, der opfylder de nedenfor under pkt. 1-8 anførte krav. Såfremt andet ikke fremgår, gælder kravene både for almene lægeselskaber og holdingselskaber.

1. Et alment lægeselskab skal indeholde betegnelsen ”alment prak- tiserende læge(r)”.

2. Et alment lægeselskabs formål skal beskrives som drift af almen læ- gepraksis. Et holdingselskabs formål skal beskrives som at eje anpar- ter/aktier i et alment lægeselskab.

3. Hele indskudskapitalen i et alment lægeselskab skal tilhøre:

a) læger, der er ansat i selskabet og tilmeldt overenskomst om al- men praksis i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 1.

eller

b) et eller flere holdingselskaber.

4. I et holdingselskab skal indskudskapitalen ejes 100 % af en eller flere læger, der er tilmeldt overenskomsten i overensstemmelse med reg- lerne i § 8, stk. 1 og som er ansat i det almene lægeselskab, som hol- dingselskabet ejer anparter/aktier i.

5. I tilfælde af en læges død kan dennes andel af indskudskapitalen dog ejes af boet i den periode, der er nævnt i § 18, stk. 2.

6. Den stemmeret der er knyttet til indskudskapitalen, kan kun udøves af ejeren personligt eller ved fuldmægtig. En pant- eller udlægshaver kan ikke udøve stemmeret.

7. Kun læger der er ansat i selskabet og tilmeldt overenskomsten i over- ensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 1, kan være medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion.

8. Et alment lægeselskab skal respektere de ansatte lægers personlige ansvar for at overholde overenskomstens almindelige bestemmelser,

jf. stk. 1. Der gøres herved ingen indskrænkninger i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.

Stk. 4.

Selskabets vedtægter skal på forlangende være tilgængelige for PLO og RLTN samt vedkommende region, og der skal til enhver tid kunne forlan- ges attestation fra selskabet om dets ejerforhold.

Stk. 5.

Et alment lægeselskab kan ikke afkræve eller modtage honorar, der baseres på overenskomsten, medmindre selskabets vedtægter samt vedtægterne for et eventuelt holdingselskab er godkendt af PLO. Regionen har krav på tilbagebetaling af honorarer, der modtages i strid hermed.

Stk. 6.

PLO meddeler regionen, for hvilke praksis man har godkendt vedtægter vedrørende alment lægeselskab og eventuelt holdingselskab.

NOTE til § 10, stk. 3, pkt. 7:

I enkeltmandspraksis kan generalforsamlingen dog i en periode på maksimalt 12 måneder, efter en direktør er fratrådt på grund af alvor- lig sygdom, ansætte en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. I til- fælde af, at direktøren i et enkeltmandsselskab afgår ved døden, kan der i den periode, hvor boet i henhold til § 18, stk. 2 kan eje ind- skudskapitalen, ansættes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. Den samlede periode, hvor der på grund af sygdom og dødsfald ansættes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav, kan ikke over- stige 18 måneder.

§ 11 SATELLITPRAKSIS ‌

Stk. 1.

Regionen kan give en praksis tilladelse til etablering af en satellitpraksis som supplement til det primære konsultationssted.

Stk. 2.

Satellitpraksis udgør alene et ekstra konsultationssted, og ikke en selv- stændig praksis i forhold til overenskomsten. Dog gælder de almindelige regler om flytning og nedlæggelse af praksis også for flytning og nedlæg- gelse af satellitpraksis, medmindre andet aftales.

Stk. 3.

Der kan aftales indskrænket åbningstid i satellitpraksis afhængig af behov og tildelt lægekapacitet. Hvis satellitpraksis har lukket i dagtiden, har de tilmeldte patienter ret til almen lægehjælp fra det primære konsultations- sted. Lægen er forpligtet efter overenskomstens bestemmelser, uanset hvor praksis udøves.

Stk. 4.

Muligheden for at sikre lægedækning i et lokalområde via etablering af satellitpraksis kan indgå i praksisplanen.

§ 12 YDERNUMRE PÅ LICENS ‌

Stk. 1.

Et ydernummer kan tildeles en læge personligt uden mulighed for videre- salg. Muligheden betegnes ”ydernummer på licens”. Regionen kan gøre brug af muligheden, når en kommune og/eller region stiller klinik til rådig- hed for lægen. Lægen driver praksis efter overenskomstens regler og ho- norering, men betaler til regionen et nærmere aftalt omkostningsbidrag ef- ter de konkrete omstændigheder.

Stk. 2.

Lægen kan meddele ophør i praksis med et varsel på 6 måneder, hvoref- ter ydernummeret tilfalder regionen.

Stk. 3.

Lægen kan overtage praksis på sædvanlige ejervilkår efter nærmere afta- le med regionen om værdiansættelse, overtagelse m.v.

§ 13 DELEPRAKSIS ‌

Stk. 1.

Hensynet til læger med behov for nedsat arbejdsmængde i almen praksis kan tilgodeses via delepraksis. Delepraksis indebærer, at der optages en ekstra læge som delekompagnon eller som ansat i praksis i forhold til den eller de tildelte lægekapaciteter. Den ekstra læge skal overholde betin- gelserne i § 8, stk. 1-7.

Stk. 2.

Tilladelse til delepraksis meddeles af Samarbejdsudvalget ved behov for aflastning, når:

• den praktiserende læge er kronisk syg eller alvorligt syg

• der er alvorlig sygdom i lægens nære familie

• den praktiserende læge stiller sin arbejdskraft til rådighed for andre faglige funktioner så som undervisning, konsulentarbejde eller fag- politisk arbejde i minimum ti timer pr. uge.

Stk. 3.

Delepraksistilladelse kan gives til eksisterende praksis eller til læger, som ønsker at erhverve en praksis med henblik på at drive den som deleprak- sis.

Samarbejdsudvalget drøfter patientkapaciteten i ansøgerens/ansøgernes praksis før og efter evt. tilladelse til delepraksis. Samarbejdsudvalget kan på baggrund af de konkrete forhold gøre delepraksistilladelsen betinget af en mindste patientkapacitet, som den pågældende delepraksis forpligter sig til at tilbyde i forbindelse med den årlige fastsættelse af lægedæknin- gen i området. Delepraksis kan ikke anmode om at få lukket for patienttil- gangen ved et lavere patientantal end denne mindste patientkapacitet.

Samarbejdsudvalget kan pålægge praksis en lukkegrænse i form af et loft over det maksimale patientantal, den pågældende delepraksis kan få til- meldt. Pålagt lukkegrænse skal kunne begrundes i hensynet til de øvrige praksis i områder, hvor der ikke mangler lægekapacitet.

Stk. 4.

Tilladelse til etablering af delepraksis er en personlig ordning, jf. dog stk.

5. Når dén hvis forhold har begrundet tilladelse til delepraksis, udtræder af praksis, bortfalder delepraksistilladelsen. Tilladelsen bortfalder endvi- dere senest to år efter at forholdet, som begrundede tilladelsen ikke læn- gere er til stede. Ovenstående er gældende for tilladelser givet fra den 1. september 2014. Se § 21 om ophør i delepraksis.

Stk. 5.

I lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen har såvel eksi- sterende som nye praksis ret til at etablere delepraksis i en tidsbegrænset periode på op til seks år. Klinikken, som har praksisadresse i et læge- dækningstruet område i henhold til praksisplanen, meddeler PLO datoen for påbegyndelse af delepraksis. PLO orienterer regionen. Mindstekapaci- teten i praksis fastlægges til det patientantal, som er tilmeldt i praksis på tidspunktet for ikrafttrædelse.

Stk. 6.

Lægen som driver praksis i lægedækningstruede områder, og som har etableret delepraksis efter stk. 5, har i forlængelse af den seks- årige periode ret til at få tilført en ekstra lægekapacitet, når perioden for delepraksis udløber. Lægen meddeler regionen seks måneder inden udløb af delepraksistilladelsen, at man ønsker tildeling af en

ekstra lægekapacitet, og angiver hurtigst muligt navn på lægen, der skal udfylde lægekapaciteten.

Stk. 7.

Fornyet deletilladelse efter seks år, jf. stk. 4, sker på vilkår, som for ikke- lægedækningstruede områder, jf. stk. 2, 3 og 4.

Stk. 8.

Læger over 62,5 år, der har klinik i et lægedækningstruet område iht. praksisplanen, har ved udløb af det sjette år efter etablering af dele- praksis, ret til at forlænge delepraksis i indtil yderligere seks år. Ordningen er personlig og kan ikke overdrages.

NOTE til § 13, stk. 5 og 6:

Praksis’ geografiske beliggenhed i et lægedækningstruet område på aftaletidspunktet, hvor lægen meddeler delepraksis til PLO med en navngiven delelæge, er afgørende for retten til delepraksis. Deleprak- sis skal være etableret senest seks måneder efter aftaletidspunktet.

NOTE TIL § 13, stk. 8

Aldersgrænsen på 62,5 år er defineret ved pensionsalderen for personer født mellem 1.1.1954 og 30.6.1954 minus tre år. Alders- grænsen hæves løbende med udgangspunkt i udviklingen i pen- sionsalderen minus tre år afhængig af lægens fødselstidspunkt.

TILMELDING AF PATIENTER ‌

§ 14 PRAKSISSTØRRELSE ‌

Stk. 1.

En praksis der som minimum har 1.600 patienter tilmeldt pr. lægekapaci- tet, har ret til straks at få lukket for tilgang.

Såfremt patienters mulighed for et frit lægevalg må antages at ville blive urimeligt forringet ved lukningen, kan regionen gøre spørgsmålet om tilla- delse til lukning for tilgang til genstand for forhandling i Samarbejdsudval- get.

Stk. 2.

Praksis som har færre end 1.600 tilmeldte patienter pr. lægekapacitet, men hvis praksisarbejde som følge af mængden af gruppe 2-sikrede, be- skæftigelse som bedriftslæge, kommunallæge eller tilsvarende som af Samarbejdsudvalget bedømmes til at svare til en normal praksis med mi-

nimum 1.600 tilmeldte pr. lægekapacitet, ligestilles med de i stk. 1 nævn- te praksis.

Stk. 3.

Praksis der af særlige grunde ønsker et lavere antal tilmeldte patienter pr. lægekapacitet end 1.600, kan søge Samarbejdsudvalget om lukning ved et lavere antal patienter, dog ikke under 538. Ansøgning fra læger, der er fyldt 60 år, yngre ny-rekrutterede læger eller læger, som i minimum seks timer om ugen har bibeskæftigelse med undervis- ning/konsulentjob/fagpolitisk arbejde bør så vidt muligt imødekommes. Hvis lukning må anses for at forringe patienternes valgmulighed urimeligt, kan samarbejdsudvalget give tilladelse til selektiv lukning.

Ved urimelig forringelse forstås bl.a., at patienter ikke har adgang til at vælge mellem mindst to praksis inden for en afstand på 15 km fra deres bopæl. Ved selektiv lukning forstås, at der fortsat kan tilmeldes patienter fra et nærmere defineret geografisk område, eller patienter der flytter til området, men at praksis i øvrigt er lukket for patienttilgang.

Stk. 4.

Regionen og PLO-regionalt kan, hvor der foreligger særlige grunde, tage spørgsmålet om lukning for tilgang til praksis op til afgørelse i Samar- bejdsudvalget.

Stk. 5.

Praksis der har lukket for tilgang af patienter, får automatisk på ny åbnet for tilgang, når antal tilmeldte patienter falder til under 1.550 pr. lægeka- pacitet eller det andet antal, der i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde måtte være fastsat. Når patientantallet på ny når en aftalt lukkegrænse, jf. stk. 1-3, lukker regionen automatisk for tilgang.

Stk. 6.

En praksis der har lukket for tilgang efter stk. 1-3, kan på ny få åbnet for tilgang senest med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned. I for- bindelse med åbning for tilgang kan lægen vælge at tilkendegive, hvor mange patienter praksis højst ønsker tilmeldt i alt, før praksis igen lukkes for tilgang. Der kan dog ikke tilkendegives lukning ved et lavere antal end 1.600 patienter pr. lægekapacitet, medmindre praksis har tilladelse til at lukke for patienttilgang ved et lavere antal, jf. stk. 1 eller 3. Der skal sæd- vanligvis som minimum åbnes for tilmelding af 100 patienter.

§ 15 ØVRE LUKKEGRÆNSE ‌

Stk. 1.

Hvis en praksis har 2.700 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, skal der søges om Samarbejdsudvalgets godkendelse af fortsat at have åben for patienttilgang. Samarbejdsudvalget giver tilladelse, med mindre væsentli- ge forhold taler imod. Reglen gælder ikke for delepraksis. Her henvises til

§ 13, stk. 3.

FRASIGELSE AF PATIENTER ‌

§ 16 FRASIGELSE AF PATIENT ‌

Stk. 1.

En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som ikke følger lægens anvisninger eller som har udvist en sådan uacceptabel ad- færd, at tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt, eller hvor det af anden grund er urimeligt, at lægen skal fortsætte samarbejdet. Lægen bør forud for frasigelsen orientere patienten om årsagen til frasi- gelsen. Regionen skal vejlede patienten om patientens muligheder for at påklage lægens frasigelse, jf. kapitel XIV. For så vidt angår frasigelse af voldelige eller truende patienter henvises til § 17.

Stk. 2

Frasigelsen sker umiddelbart, men den frasigende læge er fortsat ansvar- lig for behandlingen indtil en ny læge er valgt eller tildelt.

§ 17 VOLDELIGE ELLER TRUENDE PATIENTER ‌

Stk. 1.

En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som i en eller flere konkrete situationer, har optrådt truende eller voldeligt over for lægen eller praksispersonalet. Regionen underretter Samarbejdsud- valget herom. Frasigelsen sker umiddelbart. Ved akut behov for læ- gehjælp er den frasigende læge fortsat ansvarlig for behandlingen indtil en ny læge er valgt eller tildelt.

Stk. 2

Regionen skal underrette og partshøre patienten i forbindelse med, at lægen på grund af patientens truende eller voldelige adfærd har frasagt sig patienten. Lægen skal høres over patientens eventuelle bemærknin- ger. På baggrund af høringssvarene træffer Samarbejdsudvalget afgørel- se om, hvorvidt der er tale om frasigelse i henhold til § 16 eller § 17.

Stk. 3.

Regionen skal meddele patienten, at patienten ved henvendelse til kom- munen skal vælge ny læge inden en nærmere angiven frist. Regionen skal samtidig meddele patienten, at patienten fremover kun kan opsøge den ny læge efter forudgående telefonisk aftale om konsultation, og at lægen efter eget skøn vil kunne anmode om politiets tilstedeværelse ved konsultation. Regionen skal vejlede patienten om patientens muligheder for at påklage afgørelsen, jf. kapitel XIV.

Stk. 4.

Såfremt patienten ikke inden en nærmere angiven frist, jf. stk. 3, har valgt ny læge, vil patienten blive tildelt en ny læge, jf. gældende lovbekendt- gørelse om valg og skift af alment praktiserende læge.

Stk. 5.

Såfremt alle læger, som patienten har mulighed for at vælge, har frasagt sig patienten efter stk. 1, aftaler Samarbejdsudvalget, hvordan der forhol- des med hensyn til lægeskift. Samarbejdsudvalget kan beslutte at iværk- sætte en turnusordning, som kan omfatte både åbne og lukkede praksis inden for 15 km fra patientens bopæl. Hvis omstændighederne taler for det, kan en turnusordning iværksættes på et tidligere tidspunkt end anført i 1. punktum. Samarbejdsudvalget kan i særlige tilfælde friholde en prak- sis fra at deltage i turnusordningen.

Stk. 6.

Når patienten har valgt eller er blevet tildelt en ny læge, skal den pågæl- dende læge underrettes om baggrunden for patientens lægeskift.

Stk. 7.

Hvis patienten anmoder om det, skal Samarbejdsudvalget vurdere, om fremgangsmåden i stk. 3, 2. pkt. stadig er påkrævet. En vurdering kan tid- ligst foretages to år efter, at patienten er frasagt efter § 17. Vurderingen skal ske på baggrund af oplysninger indhentet fra patienten og dennes nuværende læge.

Stk. 8.

Samarbejdsudvalget kan efter konkret vurdering, og hvor der er tungtve- jende grunde, beslutte at fremgangsmåden i stk. 2 også kan benyttes i andre tilfælde. Det kan eksempelvis gælde, hvor en patient har været voldelig over for andre læger end lægen, hvor patienten er tilmeldt.

NOTE til § 17:

Parterne er enige om, at regionen og PLO-regionalt skal søge at træf- fe aftale med de lokale politimyndigheder om politiets assistance i de i

§ 17 omhandlede tilfælde. Justitsministeriet har overfor parterne ud- trykt imødekommenhed over for politiets deltagelse i løsning af pro- blemer med voldelige patienter.

OPHØR I ALMEN PRAKSIS ‌

§ 18 OPHØR VED DØDSFALD OG KONKURS ‌

Stk. 1.

Når en læge dør eller går konkurs, meddeler boet eller kurator snarest muligt regionen, om boet eller kurator sørger for en stedfortræder for lægen, samt om praksis søges videreført ved salg, jf. stk. 2, eller bringes til ophør, jf. § 19.

Stk. 2.

Når en læge dør eller går konkurs, kan dennes prak- sis/praksisdel/anparter ejes af boet/kurator i maksimalt et år fra dødsfal- det/konkursen under forudsætning af, at boet/kurator sørger for en sted- fortræder for afdøde. Samarbejdsudvalget kan efter ansøgning tillade, at ejerperioden forlænges ud over et år, hvis der foreligger en rimelig be- grundelse herfor.

Stk. 3.

Regionen skal orientere patienterne i de situationer, hvor de skal tilbydes lægeskifte, jf. gældende lovgivning. Dette gælder ophør eller ændrin- ger iht. §§ 18-22.

NOTE til § 18, stk. 4

Regionerne aftaler med kommunerne i regionen, at kommunerne bi- står regionen med administrative opgaver, herunder information af pa- tienter i forbindelse med ændringer i praksis.

§ 19 PRAKSISOPHØR I ENKELTMANDSPRAKSIS, NÅR PRAKSIS IKKE OVERTAGES AF EN ANDEN LÆGE ‌

Stk. 1.

Hvis en læge vil ophøre med praksis, uden at der er udsigt til at praksis overtages af en anden læge, har lægen pligt til at varsle det over for regionen seks måneder før ophørsdatoen (foreløbigt varsel). Lægen har efter afgivelse af det foreløbige varsel to måneder til at sælge sin

praksis. Fire måneder før det varslede ophør afgiver lægen retten til at disponere over ydernummeret til regionen og orienterer PLO herom. Der kan dog før udløb af 4-måneders perioden indgås aftale mellem region og læge om, at regionen overtager dispositionsretten, evt. mod betaling af en kompensation.

Stk. 2.

Når en læge har afgivet det foreløbige varsel, jf. stk. 1, om ophør, skal Praksisplanudvalget drøfte mulighederne for at håndtere lægedækningen, herunder om den ophørende læges patienter vil kunne fordeles blandt andre læger med ledig patientkapacitet eller om der er praksis, som ønsker at udvide med den lægekapacitet, der vil blive ledig.

Stk. 3.

Hvis ophør i enkeltmandspraksis skyldes, at lægen får frataget sin auto- risation (permanent eller midlertidigt) bliver alvorligt syg, dør eller går konkurs gælder fristerne i stk. 1 ikke. Lægen/stedfortræder/kurator/bo har pligt til at give meddelelse om ophør til regionen med fire ugers varsel.

Stk. 4.

Ophør i enkeltmandspraksis kan kun ske ved udgangen af en måned.

§ 20 OPHØR I KOMPAGNISKAB ‌

Stk. 1.

Hvis en læge i et kompagniskab ophører uden at overdrage sin praksisdel til en ny læge, overgår den ledige lægekapacitet til den/de tilbageværen- de læge(r) som indenfor en frist på et år søger at få den ledige praksisdel besat med en ny læge. Fristen på et år regnes fra den ophørsdato, som lægen har meddelt til PLO og regionen. Regionen kan beslutte at give dispensation for fristen på et år, hvis der generelt er rekrutterings- udfordringer i det geografiske område.

Stk. 2.

Hvis den/de tilbageværende læger i kompagniskabspraksis ikke har udsigt til, at den ledige lægekapacitet kan besættes med en ny læge, har lægerne pligt til at varsle dette over for regionen med seks måneders (fo- reløbigt varsel). Samtidig med det foreløbige varsel gives der besked til regionen om, hvor mange patienter praksis kan fortsætte med at have tilmeldt. Hvis den tilbageværende læge/læger ikke har mulighed for fort- sat at have alle patienter tilmeldt, skal de med fire måneders varsel give

endelig meddelelse til regionen om dette (endeligt varsel). Samtidig gi- ves afkald på den ledige lægekapacitet.

Stk. 3.

Når regionen har modtaget det foreløbige varsel, jf. stk. 2, før forventet ophør iværksættes samme procedure, som er beskrevet i § 19, stk. 2. Praksisplanudvalget træffer derefter beslutning om, hvordan de patien- ter, som praksis afstår, kan tilmeldes en anden læge.

Stk. 4.

Den ophørende læge indsender ophørsmeddelelse til regionen og PLO.

Stk. 5.

Ved opløsning af et kompagniskab eller ændringer i sammensætningen heraf, ved nedlæggelse eller overdragelse af en praksis, og ved andre ændringer giver klinikken - gennem PLO - regionen besked herom senest syv uger inden ændringen træder i kraft, således at regionen kan gen- nemføre de fornødne administrative procedurer. Ved nedlæggelse af et kompagniskab skal endeligt varsel og foreløbigt varsel i stk. 2 be- nyttes.

§ 21 OPHØR I DELEPRAKSIS ‌

Stk. 1.

Ophører en læge i en delepraksis (ejers udtrædelse, salg af praksis, fratrædelse af ansat læge), der er etableret før 1. september 2014, bortfalder delepraksisstatus.

Stk. 2.

Ved delepraksis tildelt som personlig ordning efter 1. september 2014 gælder, at delepraksisstatus bortfalder, hvis den læge til hvem tilladelsen er tilknyttet, ophører i praksis. Ophører en af de øvrige læger i delepraksis, uden at praksisdelen overdrages, overgår den ledige kapacitet til de tilbageværende læger, som kan vælge at op- høre som delepraksis, og overgå til almindelig flerlægepraksis, eller forsøge inden for en frist på et år at besætte den ledige kapacitet med en ny kompagnon eller en ansat læge. Regionen kan give di- spensation for fristen på et år, hvis der generelt er rekrutteringsud- fordringer i det geografiske område.

Stk. 3.

Varslingsreglerne og frister samt procedure for håndtering af patienter, jf.

§ 19, gælder også, hvis en læge stopper i delepraksis, hvor den ophø-

rende læges kolleger ikke har mulighed for fortsat at have alle patienter tilmeldt.

Stk. 4

De læger der etablerer delepraksis, skal aftale, hvordan der skal forhol- des ved tilladelsens ophør. Denne aftale tilsendes PLO til orientering se- nest ved etablering af delepraksis. Kompagniskabspraksis der drives som delepraksis kan ved opløsning maksimalt opdeles i et antal selvstændige praksis svarende til det antal lægekapaciteter, som kompagniskabet rå- dede over før. Lægerne skal således aftale, hvordan praksis videreføres, hvis lægerne i en delepraksis ikke længere fortsætter samarbejdet.

§ 22 OPHØR I SÆRLIGE TILFÆLDE ‌

Stk. 1.

Hvis en læge har:

a) fraskrevet sig sin autorisation,

b) er blevet endeligt frataget sin autorisation,

c) ved dom for strafbart forhold er blevet frakendt retten til at udøve virksomhed som læge eller

d) hvis lægen har mistet retten til selvstændigt virke

kan denne eje sin praksis/praksisdel/anparter i maksimalt et år under for- udsætning af, at den pågældende sørger for en stedfortræder. 1-års- fristen gælder fra tidspunktet for autorisationsfraskrivelsen, domsafsigel- sen, eller fra tidspunktet hvor retten til selvstændigt virke mistes. Samar- bejdsudvalget kan efter ansøgning tillade, at ejerperioden forlænges, hvis der foreligger en rimelig begrundelse for, at 1-års-fristen for afståelse af den ledige praksis/praksisdel/anparter ikke kan overholdes.

ANSÆTTELSE AF LÆGER ‌

§ 23 GENERATIONSSKIFTE ‌

Stk. 1.

Med henblik på at lette praksisoverdragelse kan en praktiserende læge ansøge Samarbejdsudvalget om tilladelse til at ansætte en speciallæge i almen medicin uden at have en ledig kapacitet. Efter seks måneder skal lægerne indgå i kompagniskabspraksis i op til fem år, hvorefter der sker fuldstændig overdragelse, samtidig med at den overdragende praktise- rende læge ophører i praksis. Samarbejdsudvalget fastsætter vilkåre- ne for tilladelsen.

Stk. 2.

Læger som er fyldt 62,5 år, har ret til at indgå generationsskifteaftale ved ansættelse af en speciallæge i almen medicin uden at have en

ledig kapacitet, jf. vilkårene i § 24. Efter to år skal lægerne indgå i kompagniskabspraksis. Lægerne kan fortsætte kompagniskabet indtil den ældre læge lader sig pensionere. Aldersgrænsen hæves fremadrettet med udgangspunkt i udviklingen i pensionsalderen, jf. note til til § 13, stk. 8.

§ 24 ANSATTE LÆGER I FAST STILLING ‌

Stk. 1.

En praksis kan besætte en ledig lægekapacitet/delekapacitet med en an- sat speciallæge i almen medicin i en fast stilling i stedet for med en kom- pagnon. Ansættelse og fratræden af læger i en ledig kapaci- tet/delekapacitet skal meddeles PLO på en blanket (Skema vedr. ansat speciallæge i almen medicin). PLO giver regionen meddelelse herom hurtigst muligt.

Stk. 2.

Antallet af ansatte læger kan maksimalt udgøre halvdelen af antallet af lægekapaciteter tilknyttet en praksis. Det gælder ikke for praksis beliggende i et lægedækningstruet område i henhold til praksispla- nen, eller praksis i henhold til § 9, stk. 7. I ikke-lægedækningstruede områder kan lægen søge Samarbejdsudvalget om tilladelse til at be- sætte mere end halvdelen af praksis’ samlede lægekapacitet med ansatte læger.

Stk. 3.

Ved en læges praksisophør eller på grund af en tilladelse til udvidelse af praksis/ny tilladelse til delepraksis skal en ledig kapacitet indenfor et år overdrages til en ny læge, eller der skal være ansat en speciallæge i al- men medicin i fast stilling. Regionen kan beslutte at give dispensation for fristen på et år, hvis der generelt er rekrutteringsudfordringer i det geografiske område.

Stk. 4.

Praksis i lægedækningstruede områder i henhold til Praksisplanen kan ansøge Samarbejdsudvalget om dispensation til at ansætte en læge i fa- se tre af deres uddannelsesforløb til speciallæge i almen medicin.

Stk. 5.

Praksis kan vælge at overgå til kompagniskabspraksis, når det ønskes, såfremt den ansatte er speciallæge i almen medicin.

Stk. 6.

Praksisejeren/ejerne er ansvarlige for ansatte lægers overholdelse af denne overenskomst.

§ 25 VIKARER ‌

Stk. 1.

Vikar ansat i almen praksis skal som hovedregel være speciallæge i almen medicin medmindre lægen har ret til selvstændigt virke og har været fase 2 amanuensis i pågældende klinik.

Stk. 2.

Der kan ansættes en vikar i indtil to måneder, hvis vikaren er en læ- ge med ret til selvstændigt virke. Fristen på to måneder gælder og- så, selvom vikaren arbejder i klinikken få dage om ugen, eller der sker en forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse.

Stk. 3.

En vikar med ret til selvstændigt virke kan dog ansættes i indtil seks måneder i en flerlægepraksis, hvis der er en ejerlæge fysisk til stede i klinikken, når vikarlægen arbejder. Vikarlægen må ikke være ene- ansvarlig for patienter.

Stk. 4.

En vikar fungerer som stedfortræder for lægen, og parterne må derfor ik- ke være til stede i praksis samtidig.

NOTE til § 25:

Vikarer uden speciallægeanerkendelse skal være underlagt su- pervision af en ejerlæge, der er speciallæge i almen medicin.

§ 26 LÆGER UDEN FOR NORMERING ‌

Stk. 1.

Samarbejdsudvalget kan give en praksis tilladelse til – ud over det antal kapaciteter praksis råder over i henhold til lægedækningsberegningen - at ansætte en ekstra speciallæge i almen medicin, hvis den pågældende praksis ved siden af arbejdet i almen praksis stiller arbejdskraft til rådig- hed for de almenmedicinske institutter ved universiteterne, for funktionen som bedriftslæge, kommunallæge, praksiskoordinator, praksiskonsulent, kvalitetssikringskoordinator, efteruddannelsesvejleder eller tilsvarende, el- ler for fagpolitisk arbejde. Samarbejdsudvalget kan knytte eventuelle vil- kår til tilladelsen.

Stk. 2.

En læge som er fyldt 62,5 år, og som har praksis i et lægedæknings- truet område i henhold til praksisplanen, kan korttidsansætte læger udenfor normering, således at lægen udenfor normering befinder sig i praksis samtidigt med ejerlægen. Aldersgrænsen hæves lø- bende med udgangspunktet i pensionsalderen, jf. note til § 13, stk. 8.

NOTE til § 26, stk. 2.

Virker lægen udenfor normering i praksis i en længere periode op- fordres klinikken til at melde lægens navn ind til regionen som dele- læge, så navnet kan fremgå af lægevalgslisten.

HENVISNINGSMULIGHEDER OG SAMSPIL ‌

§ 27 HENVISNING TIL SYGEHUSE ‌

Stk. 1.

Lægen kan indlægge patienter på sygehusene og henvise til andre un- dersøgelser og behandling uden særskilt honorar, jf. dog § 77, efter de i sundhedslovgivningen gældende regler.

§ 28 HENVISNING TIL SPECIALLÆGEPRAKSIS ‌

Stk. 1.

Lægen kan henvise patienter til speciallægeundersøgelse og –be- handling, jf. dog stk. 3. Lægen har pligt til på Xxxxxxx.xx at gøre sig be- kendt med fortegnelsen over speciallæger, der er tilmeldt overenskom- sten om speciallægehjælp.

Stk. 2.

Såfremt lægen henviser til speciallæge, som lægen ved, ikke er tilmeldt overenskomsten om speciallægehjælp, skal patienten gøres opmærksom på de betalingsmæssige konsekvenser heraf.

Stk. 3.

Henvisningen udstedes uden særligt honorar via henvisningsformidlin- gen (DNHF) på en af overenskomstens parter og Foreningen af Special- læger aftalt elektronisk henvisningsblanket, der angiver det i stk. 2 nævn- te forhold. Med henvisningen skal følge relevante anamnestiske oplys- ninger og meddelelser om resultatet af allerede foretagne undersøgelser.

§ 29 DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER ‌

Stk. 1.

Regionen kan beslutte, at laboratorieundersøgelser skal finde sted i regi- onens sygehusvæsen, og at lægen ikke kan henvise til private laboratori- er på regionens regning. Såfremt lægen i den situation henviser til private laboratorier, skal patienten gøres opmærksom på de betalingsmæssige konsekvenser heraf. Regionen kan fastsætte regler om henvisning til la- boratorier, hvormed regionen har særlig overenskomst.

Stk. 2.

Lægen kan rekvirere undersøgelser på Statens Seruminstitut, hvis der ikke er fastsat begrænsning herfor, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Regionen kan beslutte, at kapaciteten for så vidt angår laboratorieunder- søgelser skal udnyttes, således at alment praktiserende læger i regionen

foretager henvisning til sygehusvæsenet i regionen og ikke henviser til Statens Seruminstitut på regionens regning. Beslutningen skal medde- les de praktiserende læger.

Stk. 4.

Rekvisitionen sker efter retningslinjer aftalt mellem RLTN og Statens Se- ruminstitut.

§ 30 HENVISNING TIL BEHANDLING VED FYSIOTERAPEUT ‌

Stk. 1.

Lægen kan henvise til fysioterapi. Henvisning kan ske til almindelig fysio- terapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi.

Ved henvisning til almindelig fysioterapi kan benyttes fysioterapeuter, som har tiltrådt overenskomst mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter.

Ved henvisning til vederlagsfri fysioterapi, skal lægen oplyse patienten om patientens frie valg til at benytte henvisningen til:

1. fysioterapeutisk behandling i praksissektoren, eller

2. et evt. kommunalt tilbud.

Stk. 2.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag via henvisningsformid- lingen (DNHF) på en af overenskomstens parter og Danske Fysiotera- peuter aftalt elektronisk henvisning. Patienten skal kun have en ny hen- visning, hvis henvisningen er udløbet eller der er sket en ændring til hen- visningen.

Stk. 3.

En henvisning til vederlagsfri fysioterapi gælder for 12 måneder og kan, hvis der er behov herfor, fornys for 12 måneder ad gangen. Kort inden udløbet af hver henvisning udarbejder fysioterapeuten i sam- arbejde med patienten en statusredegørelse, der videregives til pati- entens læge. På baggrund af redegørelsen og lægens undersøgelse af patienten vurderes om fysioterapeutisk behandling i praksissek- toren er det relevante behandlingstilbud. I vurderingen bør indgå overvejelser om individuel træning vs. holdtræning, eller om be- handlingstilbud i kommunalt eller regionalt regi er mere egnet.

§ 31 HENVISNING TIL BEHANDLING VED PSYKOLOG ‌

Stk. 1.

Lægen kan ordinere behandling ved psykolog.

Stk. 2.

Henvisningen udstedes uden særligt honorar via henvisningsformid- lingen (DNHF) på en af overenskomstens parter og Dansk Psykolog Forening aftalt elektronisk henvisning.

§ 32 HENVISNING TIL BEHANDLING VED FODTERAPEUT ‌

Stk. 1.

Praktiserende læger kan ordinere behandling ved praktiserende fodtera- peut, hvis patienten har fået konstateret:

a) diabetes, og har et heraf afledt behov for fodbehandling. Patienten henvises som udgangspunkt til årlig fodstatus. Fodterapeuten vur- derer på grundlag af undersøgelse og risikovurdering behovet for regelmæssig fodbehandling og evt. aflastningsterapi (speciale 54)

b) symptomgivende unguis incarnatus (nedgroede tånegle) (speciale 55)

c) arvæv efter strålebehandling af fodvorter (speciale 59)

d) svær leddegigt eller psoriasisgigt, hvormed forstås leddegigt eller psoriasisgigt, der medfører begrænset eller tabt funktion i ben el- ler arme, hvor få eller ingen sædvanlige arbejdsopgaver kan klares, og hvor personen har nedsat evne til selvhjælp og som følge heraf ikke kan varetage egen fodpleje (speciale 60).

Stk. 2.

Henvisningen skal være ledsaget af relevante oplysninger, herunder sær- ligt om følgesygdomme som for eksempel iskæmi, nedsat syn pga. diabe- tes eller nedsat nyrefunktion. Lægen modtager relevante oplysninger og data om patientens fodstatus fra fodterapeuten.

Stk. 3.

For så vidt angår de kroniske lidelser (stk. 1, litra a, c, d) er henvisningen normalt tidsubegrænset. Henvisning til behandling for nedgroede tånegle (stk. 1, litra b) er gældende, indtil sygdommen er færdigbehandlet, dog maksimalt i 12 måneder.

Stk. 4.

Lægen kan henvise til hjemmebehandling, hvis patientens tilstand midler- tidigt eller varigt udelukker transport til klinikken. Hvis tilstanden midlerti- digt udelukker transport til klinikken, udløber henvisningen efter 12 måne- der.

Stk. 5.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag via henvisningsformid- lingen (DNHF) på en af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Lands- foreningen af statsautoriserede Fodterapeuter, Praktiserende Lægers Or- ganisation og Foreningen af Speciallæger aftalt elektronisk henvisnings- blanket.

NOTE til § 32, stk. 1, litra d

Patienter med psoriasisgigt kan henvises til praktiserende fodte- rapeut fra 2022-2025.

§ 33 ORDINATION AF LÆGEMIDLER ‌

Ved ordination af lægemidler anvendes som udgangspunkt elektroniske recepter i FMK. Recepten udfyldes med patientens personnummer, navn og adresse og lægens ydernummer.

§ 34 ORDINATION/REKVISITION AF ILTBEHANDLING ‌

Praktiserende lægers ordination/rekvisition af iltbehandling på regionens regning finder sted i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fast- sat herom i den region, hvor patienten har bopæl.

REKVISITIONER ‌

§ 35 REKVISITION AF IMMUNGLOBULINER OG VACCINER ‌

Stk. 1.

Lægen kan til behandling i egen praksis fra Statens Serum Institut eller fra apotek vederlagsfrit rekvirere følgende til anvendelse i forbindelse med patienternes konkrete udsættelse for smitte:

1. Immunglobulin mod mæslinger, stivkrampe, hepatitis A og rabies.

2. Vaccine mod difteri, stivkrampe, polio, mæslinger, røde hunde, fåresy- ge, rabies og meningokoksygdom.

Endvidere kan lægen rekvirere immunglobulin til forebyggelse af rhesus- immunisering samt ved antimangelstofsyndrom.

Stk. 2.

Ajourføring af de under stk. 1 nævnte immunglobuliner og vacciner kan ske efter forhandling mellem RLTN og Statens Seruminstitut.

Stk. 3.

Rekvisition sker efter særlige retningslinjer aftalt mellem RLTN og Statens Seruminstitut. Retningslinjerne meddeles de praktiserende læger.

§ 36 REKVISITION AF LÆGEMIDLER I ØVRIGT ‌

Stk. 1.

Lægen kan til brug i praksis og under vagttjeneste vederlagsfrit rekvirere de i henhold til stk. 2 omfattede lægemidler, der anvendes i umiddelbar tilknytning til behandlingen.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget udarbejder en oversigt over tilskudsberettigede læ- gemiddelgrupper, som kan rekvireres i umiddelbar tilknytning til behand- lingen.

Stk. 3.

Til patienternes egen anvendelse kan lægen vederlagsfrit rekvirere og ud- levere lægemidler i en mængde, der svarer til patientens behov, indtil læ- gemidlet kan fremskaffes eller forsendes fra apotek. Ved udlevering skal der ske registrering i FMK.

Stk. 4.

Rekvisitionen af lægemidler sker på en aftalt blanket, der stilles til rådig- hed for lægen.

Stk. 5.

Regionen fastsætter regler for rekvisitionens praktiske gennemførelse ef- ter drøftelse i Samarbejdsudvalget.

§ 37 REKVISITION AF FORBINDSSTOFFER M.V.‌

Stk. 1.

Til brug i første behandling kan de i stk. 2 nævnte artikler vederlagsfrit re- kvireres.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget udarbejder en oversigt over grupper af forbindsstof- fer m.v., der kan rekvireres til brug i første behandling. Samarbejdsudval- get fastsætter, hvilke artikler der kan rekvireres inden for de enkelte grup- per. Det pålægges samarbejdsudvalgene i forbindelse med fastsættelsen af, hvilke artikler der kan rekvireres at tage økonomiske hensyn.

Stk. 3.

Rekvisitionen af forbindsstoffer m.v. sker på en blanket, der stilles til rå- dighed for lægen. Regionen fastsætter, efter drøftelse i Samarbejdsud- valget, regler for rekvisitionens praktiske gennemførelse.

LÆGEVAGT ‌

§ 38 VAGTTIDENS OMFANG OG OPDELING ‌

Stk. 1.

Vagttiden er tidsrummet kl. 16.00–8.00 på hverdage (mandag til fredag) samt kl. 0.00–24.00 på grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag, lørdage og søn- og helligdage.

Stk. 2.

A-vagten er tidsrummet kl. 16.00–22.00 på hverdage (mandag til fredag), kl. 8.00–20.00 på lørdage, samt kl. 8.00–20.00 på grundlovsdag, juleaf- tensdag og nytårsaftensdag, der ikke falder på søn- og helligdage.

Stk. 3.

B-vagten er tidsrummet: hverdage (mandag til fredag) kl. 22.00–24.00, grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag og lørdage kl. 20.00–24.00, samt søn- og helligdage kl. 8.00–24.00.

Stk. 4.

C-vagten er tidsrummet fra kl. 24.00-08.00 alle dage.

§ 39 TILRETTELÆGGELSE AF LÆGEBETJENINGEN I VAGTTIDEN ‌

Stk. 1.

Regionen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af lægebetjeningen i vagttiden, jf. § 38.

Stk. 2.

Lægebetjeningen tilrettelægges således, at det sikres at patienter, der har behov for (almen) lægehjælp i vagttiden, på rimelig måde kan få adgang til denne lægehjælp.

Stk. 3.

Tilrettelæggelsen sker samordnet med øvrigt sundhedsmæssigt bered- skab uden for dagtiden og i fornødent omfang samordnet med andre re- gioner.

Stk. 4.

Regionen kan efter drøftelse i Samarbejdsudvalget beslutte, at tilrette- læggelsen af lægebetjeningen uden for dagtiden for hele eller dele af re- gionen finder sted på anden måde end efter §§ 40 og 41. Alment prakti- serende lægers deltagelse i sådanne vagtordninger kan ske ved indgåel-

se af lokalaftaler herom. Drøftelse og beslutning i henhold til 1. punktum foretages på grundlag af præcis beskrivelse af forslag til tilrettelæggelse af lægebetjeningen uden for dagtiden, herunder med præcis beskrivelse af virkningerne for den overenskomstmæssige lægebetjening uden for dagtiden, og der skal ved tilrettelæggelsen efter 1. punktum sikres en hensigtsmæssig gennemførelse, herunder med fastsættelse af rimelige frister for, hvornår en nyordning kan iværksættes. Beslutningen om en ændret tilrettelæggelse i henhold til 1. punktum kan iværksættes med et varsel på mindst 18 måneder til den 1. i en måned. Såfremt regionen be- slutter at tilrettelægge lægebetjeningen på anden måde, kan de alment praktiserende læger inden for samme frist frasige sig ansvaret for læge- betjeningen i vagttiden, jf. i øvrigt §§ 38 til 41.

Stk. 5.

De alment praktiserende læger har ansvaret for lægebetjeningen i vagtti- den efter §§ 40 og 41. Udbudsklinikker og regionsklinikker drevet med hjemmel i Sundhedslovens kan indgå i lægevagtsbetjeningen på samme vilkår som de alment praktiserende læger i regionen, såfremt der lokalt indgås en aftale mellem PLO og regionen herom. Udbuds- og regionskli- nikkerne bidrager under alle omstændigheder til driften af regionens læ- gevagtsordning via lægevagtskontingent på samme vilkår som regionens øvrige alment praktiserende læger.

§ 40 LÆGEBETJENINGEN I VAGTTIDEN ‌

Stk. 1.

Til varetagelse af lægebetjeningen uden for dagtiden etablerer de alment praktiserende læger vagtordninger. Regionen træffer efter drøftelse i Samarbejdsudvalget beslutning om, på hvilke vilkår vagtordninger kan til- rettelægges af de alment praktiserende læger. Den endelige tilrettelæg- gelse sker ved aftale mellem regionen og de omfattede læger. Medmin- dre der ikke er grundlag herfor, etableres vagtordningerne som visitation- svagtordninger, jf. § 41. Samarbejdsudvalget beslutter, hvorvidt der i en eller flere vagtordninger ikke er grundlag for etablering af visitation. Visita- tionsvagtordninger forudsætter, at vagtordningen i den tid, der er visitati- on, har en sådan størrelse, at der er en effektiv anvendelse af visitator.

Stk. 2.

Vagtordninger skal tilrettelægges, så det sikres, at vagtbelastningen for lægerne i området ikke bliver urimelig. Det skal derfor tilstræbes, at vagt- ordningerne omfatter et så stort antal læger, at vagtbelastningen i almin- delighed ikke bliver under 15-skiftet i A-vagten og under 35-skiftet i B- og C-vagten. Det skal tilstræbes, at alle læger får mulighed for, at deres praksis er med i en vagtordning.

Stk. 3.

På øer hvor antallet af læger gør det umuligt at tilrettelægge en vagtord- ning som nævnt i stk. 2, honoreres lægerne med et vagtberedskabshono- rar på kr. 139,90 pr. time udover ydelseshonorarer i henhold til § 73. In- gen enkeltlæge kan dog få mere end kr. 373.085,14 i vagtberedskabsho- norar på et år, medmindre der i Samarbejdsudvalget er enighed herom.

Stk. 4.

Såfremt en region ønsker etableret en eller flere vagtordninger, der er mindre end 10-skiftet i A-vagten og 25-skiftet i B-vagten og C-vagten, kan sådanne vagtordninger etableres under forudsætning af betaling af et vagtberedskabshonorar, hvis størrelse aftales i Samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

Enhver vagtordning skal tilrettelægges, så den er velfungerende samt ar- bejdsmæssigt og økonomisk effektiv. Ved tilrettelæggelsen af vagtordnin- ger skal der ved aftale mellem regionen og de omfattede læger træffes bestemmelse om løsning af de praktiske problemer, som vagtlægeord- ningen giver anledning til.

Stk. 6.

I enhver vagtordning skal én af områdets alment praktiserende læger ha- ve tilsyn med, at ordningen fungerer, og drage omsorg for at der gives pa- tienten den fornødne oplysning om vagtordningens tilrettelæggelse og benyttelse.

Stk. 7.

Følgende læger kan søge og få vagtydernumre og dermed deltage selv- stændigt i en vagtordning uden at være tilmeldt overenskomsten om al- men praksis:

1) Vagtydernummer med ret til at fungere som visitator:

a) Speciallæger i almen medicin

b) Uddannelsesamanuenser i fase III (hvis det er besluttet i Samar- bejdsudvalget)

2) Vagtydernummer uden ret til at fungere som visitator:

a) Uddannelseslæger

b) Læger uden speciallægeanerkendelse, hvis der foreligger en di- spensation fra samarbejdsudvalget.

c) Læger, der hidtil har arbejdet i vagtordninger med selvstændigt vagtydernummer.

På alle vagter hvor vagthavende læge ikke er speciallæge i almen medi- cin, skal der være en bagvagt, der opfylder disse betingelser. De i vagt- ordningen deltagende læger kan aftale, at ansatte læger, vikarer og ud- dannelseslæger (fase 2 og 3) deltager i vagtordningen. Regionen og PLO-regionalt kan gøre spørgsmålet om det rimelige i omfanget af en læ- ges anvendelse af vikar i vagten til genstand for drøftelse i Samarbejds- udvalget.

Stk. 8.

En læge der er fyldt 60 år, skal fritages for at deltage i vagtordningen, hvis han kan anvise en anden læge, der er indstillet på at overtage hans vagtforpligtelse. Det er en forudsætning, at den læge der overtager vagt- forpligtelsen, enten er praktiserende læge i den pågældende region eller opfylder betingelserne for at få udstedt et vagtydernummer, jf. stk. 7.

NOTE til § 40, stk. 8:

Bestemmelsen ændrer ikke ved forholdene i de regioner, hvor deltagelsen i vagtordningen er frivillig.

§ 41 VISITATION I VAGTTIDEN ‌

Stk. 1.

Vagtordninger tilrettelægges for hele eller dele af vagttiden som visitati- onsvagtordninger, jf. dog § 40, stk. 1, hvor der er mindst 2 læger på vagt, således at en eller flere læger er til rådighed for telefonisk visitation af henvendelser om lægehjælp i det tidsrum, vagtordningen fungerer som visitationsvagtordning. Vagtområdet for telefonvisiterende læger kan om- fatte en eller flere vagtordninger.

Stk. 2.

Regionen kan beslutte at stille de nødvendige faciliteter i form af lokaler, telefon m.v. til rådighed for de telefonvisiterende læger.

Stk. 3.

Sygehusansatte læger eller sygeplejersker kan, når en patient henvender sig på en skadestue eller –klinik, på patientens vegne kontakte lægevag- tens visitator med henblik på, at patienten visiteres af lægevagten. De nærmere procedurer herfor aftales lokalt.

KAPITEL V. TILGÆNGELIGHED OG SERVICE ‌

§ 42 PRAKSISDEKLARATIONER ‌

Stk. 1.

Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patien- ten blandt andet ved lægevalg, udarbejdes for hver praksis en praksisde- klaration som offentliggøres på den fælles offentlige sundhedsportal, xxxxxxx.xx.

Stk. 2.

Af praksisdeklarationen skal fremgå følgende:

a) praksisnavn, konsultationsadresse, telefonnummer, hjemmeside- adresse, åbningstider, praksisform (enkeltmands- eller kompagni- skabspraksis),

b) antallet af samt navn, køn og alder på læger, herunder ansatte speciallæger i almen medicin jf. § 9, stk. 7, § 24 og § 26, stk. 1.

c) hvorvidt der er ansat klinikpersonale og i så fald, hvilke funktioner klinikpersonalet varetager. De oplysninger der meddeles om per- sonalets funktioner skal være relevante,

d) om praksis varetager uddannelse af læger,

e) at praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne og oplysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende elektronisk kommunikation ved udlevering af password,

f) hvornår lægen kan træffes med henblik på telefonkonsultation. Hvis lægen har åben konsultation, skal tidsrummet for den åbne konsul- tation fremgå. Hvis lægen har tidsbestilling, skal det fremgå, hvor- når tidsbestilling kan finde sted,

g) om parkeringsforhold, udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter,

h) fra hvilket år lægen har været nedsat som praktiserende læge,

i) lægens eventuelle interesseområder angivet ved medlemskab af faglige selskaber,

j) om praksis er åben eller lukket for tilgang,

k) lægevagtens telefonnummer og åbningstider,

l) oplysning om ferie og fravær, som rækker ud over tre på hinanden følgende hverdage, samt oplysninger om stedfortræders navn, tele- fonnummer og eventuel hjemmeside,

m) resultatet af patienttilfredsundersøgelse jf. § 100, og

n) oplysninger om hvilke efteruddannelsestilbud lægen har gennem- ført.

Stk. 3.

Herudover kan den enkelte lægepraksis efter eget ønske meddele sup- plerende oplysninger af saglig og relevant karakter, eksempelvis nærme- re beskrivelse af geografisk beliggenhed, herunder adgang til offentlige transportmidler, og relevante links.

Stk. 4.

De i stk. 2 a), b) og h) nævnte oplysninger samt klinikkens CVR-nummer skal af lægen meddeles regionen på en af parterne udarbejdet blanket el- ler ved anvendelse af en af parterne udarbejdet snitflade for elektronisk indberetning og opdatering. De i stk. 2 j)-k) nævnte oplysninger tilveje- bringes af regionen.

De i stk. 2 c)-g), i) og l)-n) nævnte obligatoriske oplysninger og stk. 3 nævnte supplerende oplysninger indtastes og vedligeholdes af den enkel- te læge i en snitflade stillet til rådighed via xxxxxxx.xx.

Stk. 5.

Regionen kan tilbyde praksis en ekstern, objektiv vurdering af adgangs- forholdene i praksis med henblik på mærkning og opdatering af praksis- deklarationens litra g.

NOTE til § 42, stk. 2, litra g:

Xxxxxxx skal på sin praksisdeklaration angive, hvorvidt nedenstående forhold er opfyldt i henhold til Bygningsreglementet:

1. Niveaufri adgang/rampe til stueetage og til evt. elevator eller trappestol

2. Fast og plant areal foran ejendommens yderdør (min. 1,5m x 1,5m)

3. Elevator med angivet størrelse

4. Trappestol

5. Min. bredde på 0,77 m. på fælles adgangsveje (herunder ind- gangsparti)

6. Min. bredde på 0,77 m. på offentligt tilgængelige døre i klinik- ken, herunder dør til toilet

7. Toilet anvendeligt for kørestolsbrugere

8. Handicap p-plads i nærheden af klinikken

Såfremt der sker ændring i Bygningsreglementets mål vedrørende nr. 2, 5 og 6 vil ovenstående blive konsekvensrettet.

Når regionerne overgår til nyt administrationssystem i 2022, vil alle in- formationer vedrørende 1) til 8) kunne registreres i et selvstændigt felt. Praktiserende læger er ikke forpligtet til registrering, før der findes en it-løsning, som muliggør registrering i selvstændige felter.

Trappestol er ikke omfattet af Bygningsreglementet, men kan være en relevant oplysning for patienten.

§ 43 LEGITIMATION ‌

Stk. 1.

Enhver patient der søger lægehjælp, skal over for lægen legitimere sig som berettiget til den søgte lægehjælp ved forevisning af gyldigt sund- hedskort eller ved forevisning af den legitimation, som er nævnt i gæl- dende sundhedslovgivning, herunder om behandling hos læge i prak- sissektoren.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor det ikke har været muligt straks at fremskaffe den omhand- lede legitimation, jf. stk. 1, skal legitimationen snarest tilvejebringes og fo- revises lægen.

Stk. 3.

Såfremt patienten ikke på den anførte måde legitimerer sig, er lægen be- rettiget til at afkræve den pågældende betaling, som om pågældende ikke var berettiget til vederlagsfrie ydelser i praksissektoren. Regionen skal dog honorere den første kontakt, hvis vedkommende er berettiget til ydelser efter denne overenskomst, jf. § 1.

§ 44 UDGIFTER TIL UDSKIFTNING AF SUNDHEDSKORT ‌

Stk. 1.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige udgifter til udskiftning af sundhedskort i forbindelse med ændring af oplysninger om læ- gens/praksis’ navn eller adresse flere gange inden for et kort tidsrum, kan lægen af Samarbejdsudvalget tilpligtes at betale et beløb, der står i rime- ligt forhold til den unødvendige udgift.

Stk. 2.

Med henblik på at reducere udgifterne til udskiftning af sundhedskort i forbindelse med ændring af oplysninger om lægens/praksis’ navn eller adresse kan regionen for så vidt angår kompagniskabspraksis beslutte, at oplysning om læge/praksis på sundhedskortet så vidt muligt gøres neu-

tral. Ved neutral forstås, at de enkelte læger ikke anføres på sundhed- skortet, men at praksis i stedet f.eks. betegnes som et lægehus.

§ 45 VILKÅR FOR LÆGEHJÆLP ‌

Stk. 1.

Undersøgelse og behandling bør foregå i lægens konsultation, medmin- dre sygdommen eller forholdene i øvrigt efter lægens skøn nødvendiggør besøg. Dette forhold bør fremhæves over for patienter.

Stk. 2.

Patienter der har en aftale om konsultation mv., er forpligtet til at overhol- de denne eller melde afbud, og må acceptere de ventetider der kan op- stå, bl.a. som følge af lægens forpligtelse til ved behov at varetage andre patienters sygdomsbehandling.

§ 46 LÆGERS FRAVÆR FRA PRAKSIS ‌

Stk. 1.

Når lægen (i kompagniskab lægerne) som følge af fravær fra praksis er forhindret i at yde tilmeldte patienter fornøden lægehjælp, skal praksis sørge for, at nødvendig lægehjælp kan ydes af nabolæger, der har indvil- get heri, eller af vikar.

Stk. 2.

Vikar kan kun anvendes ved midlertidigt fravær som f.eks. sygdom, ferie, efteruddannelse mv. Regionen og PLO-regionalt kan gøre spørgsmålet om det rimelige i omfanget af en læges fravær fra praksis til genstand for drøftelse i Samarbejdsudvalget.

Stk. 3

Såfremt Landssamarbejdsudvalget beslutter at suspendere lægen efter overenskomstens § 114, stk. 2d, påhviler det lægen at sikre, at de tilmeld- te patienter i praksis får fornøden lægehjælp, jf. stk. 1.

Stk. 4

Under en suspension i henhold til § 114, stk. 2 oppebærer lægen en kompensation fra regionen, svarende til det beløb, der gives ved sygefra- vær i henhold til administrationsudvalgets regler.

§ 47 ADGANGS- OG INDRETNINGSFORHOLD VEDRØRENDE LÆ- GENS KONSULTATION ‌

Stk. 1.

Alle læger skal tilstræbe, at deres konsultationslokaler er tilgængelige for bevægelseshæmmede, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter. Endvidere skal alle læger, hvor det er muligt, tilstræbe at der er adgang til handicapparkering i nærheden af praksis.

Stk. 2.

Ved nybygning og væsentlig ombygning af praksis er det et krav, at der etableres adgangsforhold i henhold til byggelovgivningens regler

KAPITEL VI. TILRETTELÆGGELSE AF LÆGEBETJENINGEN I DAG- TIDEN ‌

§ 48 DAGTIDEN ‌

Patienter kan søge lægehjælp hos almen praksis i dagtiden, som forstås som tidsrummet kl. 8.00-16.00 på hverdage (mandag til fredag), bortset fra grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, når disse falder på hverdage (mandag til fredag).

§ 49 KONSULTATION ‌

Stk. 1.

Lægen holder mandag til fredag hver dag konsultation uden tidsbestilling (åben konsultation) og/eller konsultation med tidsbestilling.

Stk. 2.

Lægen skal mindst 1 gang pr. uge have konsultation efter kl. 16. Konsul- tation efter kl. 16 er fortrinsvis en service for patienter, hvis arbejde for- hindrer dem i at benytte konsultationen i dagtiden. Hvis lægen kun har sen konsultation én gang om ugen, må dette ikke være om mandagen. Åben konsultation må gerne være sammenfaldende med den sene kon- sultationstid. Dagkonsultationen kan bortfalde den dag, lægen eventuelt har sen åbningstid. Lægen kan endvidere give mulighed for ikke akutte konsultationer på andre tidspunkter til almindelig dagtidshonorering.

Stk. 3

Lægen skal tilrettelægge sin konsultation og tidsbestilling således, at pa- tienter sædvanligvis kan få konsultation senest 5. hverdag efter tidsbestil- lingen.

Stk. 4.

Ved akut opstået behov for lægehjælp i dagtiden skal patienten have ad- gang til lægehjælp telefonisk eller på anden vis inden kl. 16.00 samme dag hos egen læge eller en anden navngiven stedfortrædende praktise- rende læge, som lægen har indgået aftale med.

Stk. 5.

Hvis en læge i sin sene konsultationstid efter kl. 16 søges af en patient, der ikke er tilmeldt lægen, men har et akut behandlingsbehov, der ikke kan afvises, er lægen berettiget til at udfærdige regning på et vagthono- rar. Ved ikke-akutte tilfælde henvises patienten til egen læge.

§ 50 TELEFONISKE HENVENDELSER ‌

Stk. 1.

Lægen eller dennes personale skal kunne træffes telefonisk i hele dagti- den, eller der skal gives henvisning til eller omstilling til et telefonnummer, hvor lægen eller en eller flere overfor lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med, kan træffes. Henvisninger m.v. ved hjælp af telefonsvarer skal være præcise og aktuelle.

Stk. 2.

Lægen er hver dag fra mandag til fredag i et eller flere tidsrum, dog sam- let mindst en time dagligt, tilgængelig for telefonkonsultationer og andre telefoniske henvendelser end tidsbestilling, afhængig af patienternes mu- ligheder og behov for at henvende sig med henblik på telefonisk rådgiv- ning. Lægen kan give mulighed for telefoniske henvendelser på andre tidspunkter.

Stk. 3.

Telefontiden eller en del heraf kan være den samme som tiden for an- modning om sygebesøg.

Stk. 4.

Læger der afholder konsultation med tidsbestilling, skal i et fast tidsrum hver dag fra mandag til fredag give mulighed for tidsbestilling. Tidsrum- met for tidsbestilling skal være forskelligt fra tidsrummet for telefonkonsul- tation, såfremt sammenfald af de to funktioner forhindrer en rimelig ad- gang til at komme i kontakt med lægen eller klinikpersonalet.

§ 51 VIDEOKONSULTATION ‌

Stk. 1.

En videokonsultation skal være visiteret og aftalt med patienten på forhånd.

Stk. 2.

Det er en lægefaglig vurdering om videokonsultation er rette kon- taktform, og lægen skal i sin vurdering inddrage hensyn til patien- tens behov og forhold.

Stk. 3.

Lægen skal ved udgangen af overenskomstperioden tilbyde video- konsultationer.

§ 52 VIDEOKONFERENCE ‌

Stk. 1.

En videokonference er et virtuelt møde mellem lægen og andre sundhedsprofessionelle aktører på hospitaler, speciallægepraksis og/eller i kommunerne og evt. patienten. Videokonference omhand- ler konkrete patientforløb med primært koordinerende og/eller råd- givende formål.

Stk. 2.

Der skal som minimum deltage tre aktører i en videokonference, herunder evt. patienten, som også kan være til stede med den ene af sundhedspersonerne.

Stk. 3.

Videokonference skal være aftalt på forhånd.

§ 53 ELEKTRONISK KOMMUNIKATION ‌

Stk. 1.

Lægen skal tilbyde elektronisk tidsbestilling, elektronisk receptfornyelse og e-konsultation.

Stk. 2.

Ved e-konsultationer skal der være tale om enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side. E-konsultation omfatter også svar på laboratorieundersø- gelser, der sendes efter aftale med patienten.

Stk. 3.

Der honoreres ikke for lægens svar på patientens eventuelle supplerende spørgsmål eller for lægens afvisning af patientens anmodning om e- konsultation. Der honoreres heller ikke for tidsbestilling eller receptforny- else.

§ 54 SYGEBESØG ‌

Stk. 1.

Lægen er forpligtet til fra mandag til og med fredag i dagtiden at aflægge sygebesøg hos egne tilmeldte patienter, hvis henvendelsen om sygebe- søg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg, jf. § 45, stk. 1.

Stk. 2.

Lægen skal køre sygebesøg uanset afstand fra patientens bo- pæl/opholdssted til lægens konsultationssted, jf. dog stk. 4 og 7.

Stk. 3.

Sygebesøgsforpligtelsen gælder til patientens faste bopæl (folkeregister- adresse) eller ophold på kommunal akutfunktion eller aflastningsplads.

Stk. 4.

Lægen kan ved konkret aftale med stedlig læge lade denne løse sygebe- søgsopgaven udover 5/15 km.

Stk. 5.

Besøg aflægges som udgangspunkt ikke uden aftale.

Stk. 6.

Lægen skal i sin vurdering af, om et sygebesøg er nødvendigt, tillægge det betydning, såfremt patienten er bevægelseshæmmet.

Stk. 7.

Hvor det ikke er muligt for egen læge eller stedlig læge at foretage syge- besøget som følge af stor geografisk afstand væsentligt ud over 5/15 km. mellem egen læge og patient samtidigt med ekstraordinært arbejdspres, eller i andre ekstraordinære situationer hos såvel egen læge som stedlig læge hvor der må tages væsentlige hensyn til øvrige patienter, sikrer egen læge, at borgerens behov varetages på anden vis.

Stk. 8.

Lægen er forpligtet til at registrere ikke-udførte sygebesøg.

Stk. 9.

Bestemmelserne i §§ 49, 50, 53 og 54 finder tillige anvendelse i tilfælde, hvor personale i kommuner og regioner, samt pårørende til patienten med det fornødne samtykke fra patienten, handler på dennes vegne, eller hvor pårørende eller en værge efter sundhedsloven har kompetencen til at ind- træde i patientens rettigheder.

NOTE til § 54, stk. 3:

Der er ikke aftalt et generelt ansvar for at dække kommunens akut- pladser. Der henvises til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kvalitet i de kommunale akutfunktioner.

NOTE til § 54, stk. 8:

Registreringen sker ved afregning af ydelse 0410 for ikke-udført sy- gebesøg, som ikke udløser honorering.

KAPITEL VII. HONORARER OG REGULERING ‌

NOTE til kapitel VII:

Beløbene reguleres som anført i § 82 bortset fra attesttaksterne i §

77, stk. 3, som reguleres i henhold til statslig aftale.

§ 55 BASISHONORAR ‌

Stk. 1.

Basishonorar udgør pr. tilmeldt patient pr. måned:

2022: 40,24 kr.

2023: 40,31 kr.

2024: 40,35 kr.

Stk. 2.

Herudover reserveres der 63,4 mio. kr. til en central ordning vedrørende differentieret basishonorar.

Stk. 3.

Lægens samlede basishonorar udgør således en fast andel og eventuelt en differentieret andel, som finansieres fra den centrale ordning i henhold til Protokollat vedrørende differentieret basishonorar.

§ 56 BESTEMMELSER OM BASISHONORERING ‌

Stk. 1.

For hver patient der den 1. i en måned er tilmeldt lægen, honoreres den- ne med et fast basishonorar, der udgør det i § 55 anførte beløb.

Stk. 2.

I de tilfælde hvor patienten flytter til en anden læge, foretager regionen ingen fordeling af basishonorarer lægerne imellem, idet basishonoraret fuldt ud betales til den praksis, patienter var tilmeldt på op- gørelsestidspunktet efter stk. 1.

Stk. 3.

Regionen skal påse, at der til enhver tid udbetales basishonorar for samt- lige tilmeldte patienter.

Stk. 4.

Når en læge dør eller hvis en læge går konkurs, har boet ret til basis- honorar i den periode, hvor praksis videreføres, jf. § 18, stk. 1-2.

§ 57 PRAKSISOMKOSTNINGSHONORAR ‌

Stk.1.

Praksisomkostningshonoraret pr. lægekapacitet udgør årligt kr. 17.652,59 kr., og udbetales hver måned med 1/12.

§ 58 ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM HONORERING ‌

Stk. 1.

Lægen får intet ydelseshonorar for ydelse af lægehjælp til sig selv, til

egen ægtefælle eller hjemmeboende børn.

Stk. 2.

Overenskomstmæssige ydelser for hvilke der ikke i overenskomsten er fastsat et særskilt honorar, omfattes af de almindelige ydelseshonorarer. Indsprøjtning med de i § 35 nævnte immunglobuliner og vacciner honore- res ikke særskilt. Ydelsen omfattes af konsultations- eller besøgshonora- ret. Indsprøjtning af gammaglobulin, sera og vacciner i forbindelse med en patients rejse til udlandet betales af patienten selv.

Stk. 3.

Lægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de sygehjælpsudgifter, som er afhængige af læ- gens ordinationer. For så vidt angår forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af lægens lægemiddelordinationer, gælder bestemmelserne i § 94.

Stk. 4.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige sygehjælpsudgifter, kan lægen tildeles en advarsel, der kan udtales misbilligelse, lægen kan pålægges at betale et af Samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen, lægen kan pålægges en bod, eller i gentagelsestilfælde kan lægen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten, jf. § 111, stk. 8 og § 114, stk. 2.

NOTE til § 58:

Ved lægens ordinationer forstås bl.a. ordination af medicin, henvis- ning til andre behandlergrupper, herunder speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog, samt henvisning til sygehuse, laboratorier og billeddiagnostiske afdelinger. Endvidere forstås rekvisition af læge- midler og forbindsstoffer m.v.

§ 59 GRUNDYDELSER I DAGTIDEN ‌

Ydelses‐ nummer	Ydelse	Takst (kr.)
0101	Konsultation	148,35
0105	E‐konsultation	46,47
0120	Årsstatus/årskontrol	397,99
0120+1003	Årsstatus/årskontrol på video	397,99
0121	Opsøgende hjemmebesøg (skrøbelige ældre normalt over	839,37
	75 år)
0122	Abortstøttesamtale	419,67
0123	Sundhedstjek til borgere på botilbud	1.422,94
0124	Lægefaglig vurdering af patienter på kommunal akutfunk‐	159,75
	tion/akutteams
0125	Videokonsultation	166,46
0126	Videokonference pr. modul á 10 minutter	161,73
0127	E‐konsultation med kommunen	46,47
0128	Konsulterende samtale ved børneundersøgelse	315,07
0130	Kronikerhonorar, årligt pr. patient med KOL	1.924,68
0131	Kronikerhonorar, årligt pr. patient med diabetes type2	2.149,68
0132	Kronikerhonorar, årligt pr. pt. med diabetes type 2 og KOL	2.704,32
0133	Kronikerhonorar, afslutningsydelse	0
0201	Telefonkonsultation	28,95
0204	Aftalt telefonkonsultation	118,28
0411	Sygebesøg indtil 4 km (zone I)	396,82
0421	Sygebesøg fra påbeg. 5 km indtil 8 km (zone II)	545,88
0431	Sygebesøg fra påbeg. 9 km. indtil 12 km (zone III)	624,19
0441	Sygebesøg fra påbeg. 13 km. indtil 16 km (zone IV)	705,67
0451	Sygebesøg fra påbeg. 17 km indtil 20 km (zone V)	1.090,69
0461	Sygebesøg fra påbeg. 21 km:	1.411,38
2301	For hver påbegyndt km udover 21 km	33,24
0410	Registrering af ikke‐udført sygebesøg	0
0491	Sygebesøg på ruten	396,82
0102	Behandling af 2. og følgende patient i samme hjem, jf. § 68,	148,35
	stk. 1

NOTE til § 59:

a) I forbindelse med ydelse 0120 udført i hjemmet, 0121 opsøgende hjemmebesøg og 0123 sundhedstjek til borgere på botilbud ydes kørselsgodtgørelse efter § 80 og tidsforbrugstillæg svarende til § 64, stk. 2, litra c).

b) Ydelse 0124 (Lægefaglig vurdering af patienter tilknyttet kom- munal akutfunktion) kan højst afregnes to gange pr. dag pr. pa- tient.

c) Honoraret for ydelse 0125 (videokonsultation) reduceres i over- enskomstens 2. år til 157,41 kr. og til 0101-niveau i overens- komstens 3. år.

d) Følgende ydelser kan afregnes som tillægsydelser til videokon- sultation:

• 2151

• 2149

• 2161

• 2401

• 2402

e) 0126 (videokonference) kan maksimalt tages seks gange pr. konference. Opnås der ikke forbindelse, og en eller flere del- tagere i konferencen overgår til telefon, honoreres der med 161,73 kr. pr. modul a 10 minutter.

f) 0128 Konsulterende samtale kan kun afregnes sammen med en børneundersøgelse, jf. Profylakseaftalen.

g) Grundydelser i den sene konsultation honoreres med de i § 59 og § 61 (samtaleterapi) nævnte honorarer.

h) Ydelse 0133 er en registreringsydelse, som anvendes, hvis en patient raskmeldes, dør eller hvis behandleransvaret overgår til hospitalet.

§ 60 AFTALT TELEFONKONSULTATION ‌

Stk. 1.

Læger, som tilbyder videokonsultation, kan tilbyde aftalt telefon- konsultation som et alternativ til videokonsultation, hvis videokon- sultation ikke er muligt for borgeren.

Stk. 2.

Aftalt telefonkonsultation er en lægeforbeholdt ydelse.

Stk. 3.

Aftalt telefonkonsultation skal være visiteret og aftalt på forhånd.

Stk. 4.

Klinikker som har et forbrug af ydelsen (0204), som overstiger den gennemsnitlige udgift pr. patient for ydelsen (0204) inden for regio- nen med 25 % eller derover, får fastsat en automatisk højestegrænse for klinikkens samlede indtægter ved ydelseshonorar (0204) fra re- gionen i dagtiden. Højestegrænsen fastsættes automatisk på +25 % af den gennemsnitlige ydelseshonorarudgift (0204) pr. patient i regi- onen. Højestegrænsen kan iværksættes fra et kvartals begyndelse. Procedurer mv. i § 93, stk. 1-3 samt stk. 5-8 skal følges. Beregningen gælder kun for klinikker, som drives i henhold til Overenskomst om almen praksis.

§ 61 SAMTALETERAPI ‌

Stk. 1.

Ydelses‐ nummer	Ydelse	Takst (kr.)
6101	Samtaleterapi	419,67
6101+1003	Samtaleterapi pr. video	419,67
6201	Tillæg pr. ekstra person, maks. 3 (afregnes på cpr‐ nummeret for den/de ekstra person(er))	104,18
6201+1003	Tillæg pr. ekstra person, maks. 3 (afregnes på cpr‐ nummeret for den/de ekstra person(er)) pr. video	104,18

Stk. 2.

Lægen skal, som et led i ydelsen, ICPC kode de patienter der modtager ydelsen med henvendelsesårsag og indikation.

Stk. 3.

Der kan højst ydes syv samtaleterapikonsultationer pr. patient pr. løbende år.

Stk. 4.

Læger der yder samtaleterapi skal i relevant omfang deltage i supervisi- onsmøder enten internt mellem alment praktiserende læger eller eksternt med psykolog eller psykiater. Der ydes ikke særskilt honorering for delta- gelse i supervisionsmøder.

Lægerne skal dokumentere kvalifikationer på forlangende af regionen, herunder deltagelsen i supervisionsmøder.

Stk. 5.

Hvis patienten pga. praktiske, fysiske eller psykiske problemstillin- ger meget vanskeligt kan møde op i klinikken, kan ydelsen udføres ved videokonsultation.

Stk. 6.

Samarbejdsudvalget kan udelukke læger fra at tilbyde ydelsen, hvis ydel- sen ikke anvendes i overensstemmelse med kravene.

§ 62 TILLÆGSYDELSER ‌

Stk. 1.

Ydelses‐ nummer	Ydelse	Takst (kr.)
2101	Blodtagning fra blodåre pr. forsendelse (skal blodprøven sendes flere steder hen, er ydelsen pr. forsendelse)	50,66
2102	Udtagning af prøve af livmodermund og –hals til cytolo‐ gisk undersøgelse, inkl. forsendelse	36,20
2104	Blærekateterisation (ekskl. udgifter til kateter)	151,96
	Fjernelse af fremmedlegeme(r) fra øje, øregang, næse og
2105	svælg (kun én ydelse uanset om der i samme konsultation fjernes et eller flere fremmedlegemer)	101,32
	Fjernelse af fremmedlegeme under hud eller negl (uanset
2107	antal under negl eller under hud fra samme legemsdel. Ydelsen gælder ikke suturfjernelse)	101,32

Næsetamponade, standsning af blødning efter tandud‐

træk

Anlæggelse af immobiliserende bandager

Første behandling af mindre knoglebrud og reposition af skred i mindre led

Første behandling af større sår

Biopsi med efterfølgende mikroskopisk undersøgelse hos patolog, inkl. forsendelse

Fjernelse af negl

Fjernelse af subkutane eller dybereliggende svulster, inkl. evt. forsendelse til patologisk undersøgelse (ekskl. vorte)

Operation for dybereliggende betændelse (eksempelvis åbning af byld)

Tapning af væskeansamling fra større led i terapeutisk øjemed, og ikke i diagnostisk øjemed eller ved indsprøjt‐ ning

Venesectio tilrådet af hospital eller speciallæge samt ved livstruende tilstande

Andre betydelige operationer (eksempelvis vabrasio eller tilsvarende indgreb)

Første behandling af brud på skinneben, lår, over‐ eller underarm

Reposition af store ledskred, nemlig fod, knæ, hofte, al‐

bue eller skulder

101,32

202,61

303,93

405,20

2108

2109

2111

2112

2113

2115

2117

2118

2119

2120

2121

2122

2123

Behandling af store udbredte læsioner og forbrændinger

Oplivningsforsøg, herunder iltbehandling ved livstruende tilstande

Ligsyn med udstedelse af dødsattest (side 1 og 2)

Ligsyn med udfyldelse af dødsattestens side 1 Udfyldelse af dødsattestens side 2, inkl. forsendelse til

Sundhedsdatastyrelsen

Forsendelse af biologisk materiale ekskl. blodprøver

Udtagelse og forsendelse af implanterede stimulatorer og pumpe (forsendelse efter nærmere aftale med regionen)

Vejledning i svangerskabsforebyggende metoder ved før‐ ste henvendelse fra patienten eller ved overgang til an‐ den svangerskabsforebyggende teknik

Vejledning og undersøgelse i forbindelse med anmodning om svangerskabsafbrydelse og/eller sterilisation

Vejledning i benyttelse af svangerskabsforebyggende me‐ toder ved indlæggelse af spiral eller indsættelse af impla‐ non (ekskl. udgifter til spiral og implanon)

Fjernelse af implanon

Diagnosticering, udredning og opfølgning ved anvendelse af fagligt anerkendte psykometriske tests

Fokuseret somatisk undersøgelse til borgere med psy‐

kisk sygdom

Instruktion i brug af kliniske skemaer

405,2

151,96

108,55

43,41

36,20

303,93

101,32

151,96

202,61

303,93

221,42

397,99

148,41

2124

2125

2131

2134

2135

2133

2137

2142

2143

2144

2145

2149

2150

2151

2161

Anvendelse af kvalificeret tolk 1)

139,87

2100

Tillæg til stedlig læge ved sygebesøg

536,23

NOTE TIL § 62, ydelse 2161

1) Regionen meddeler lægerne, hvilke tolke/tolkebureauer, der betrag- tes som kvalificerede.

Stk. 2.

Tillægsydelser kan kun honoreres sammen med en grundydelse.

Stk. 3.

Følgende af de i stk. 1 anførte tillægsydelser kan ikke anvendes i vagtti- den: 2101, 2102, 2113, 2117, 2120, 2121, 2138, 2142, 2143, 2144, 2145,

2146, 2149, 2151 og 2150.

§ 63 FAST TILKNYTTET LÆGE PÅ PLEJEHJEM ‌

Stk. 1.

Læger der er fast tilknyttet læge på et plejehjem, honoreres med et fast månedligt honorar på 1.949,20 kr., svarende til to timers rådgiv- ning og/eller undervisning gennemsnitligt pr. måned med en time- pris på 974,60 kr. inkl. transporttid. Har en plejehjemslæge over 30 beboere på et plejehjem, kan lægen yde og honoreres for en ekstra times månedlig rådgivning og/eller undervisning.

Stk. 2.

En læge kan kun være tilknyttet ét plejehjem/plejehjemsafsnit. I til- fælde af udfordringer med at rekruttere læger til plejehjemsordnin- gen, kan regionen undtagelsesvist dispensere, så en læge kan være plejehjemslæge på flere plejehjem/plejehjemsafsnit. Dispensationen kan rumme ændrede vilkår for antallet undervisningstimer ud fra en vurdering af, hvad den enkelte læge har kapacitet til at tilbyde per- sonalet på plejehjemmet.

§ 64 SOCIALMEDICINSK SAMARBEJDE MELLEM DEN ENKELTE LÆGE OG KOMMUNEN I INDIVIDUELLE SAGER ‌

Stk. 1.

Såvel administrativt personale som plejepersonale i kommuner (og regio- ner), der varetager sociale og sundhedsmæssige opgaver kan henvende sig til den praktiserende læge i forbindelse med socialmedicinske pro- blemstillinger. Det er en forudsætning, at der er tale om en konkret patient tilmeldt lægen. Henvendelser om sygdomsmæssige problemer, hvor en kommunalt ansat plejeperson optræder på vegne af patienten, honoreres som om patienten selv har henvendt sig og ikke efter denne paragraf.

Lægen kan henvende sig til kommunen i socialmedicinske sager, såfremt lægen skønner, at en kommunal indsats er påkrævet, eller lægen finder en dialog af væsentlig betydning for en personsag.

Stk. 2.

For socialmedicinsk samarbejde er fastsat følgende honorarer (grundho- norar):

Litra	Ydelses‐ nummer	Ydelse	Takst (kr.)
a)	3201	Telefoniske henvendelser til og fra kommunernes	69,86
		social‐ og sundhedsforvaltninger
b)	3304	Social‐ og sundhedsforvaltningens deltagelse i
		møder hos lægen, lægens deltagelse i møder i
		social‐ og sundhedsforvaltningen samt lægens og
		social‐ og sundhedsforvaltningens deltagelse i
		møder på patientens arbejdsplads
		Pr. påbegyndt modul	139,87
c)		I forbindelse med ydelser, der ikke finder sted i
		lægens konsultation, honoreres lægens tidsfor‐
		brug til mødestedet med følgende satser:
	3410	Indtil 4 km	86,06
	3420	Fra 4 indtil 8 km	125,36
	3430	Fra 8 indtil 12 km	162,26
	3440	Fra 12 indtil 16 km	199,44
	3450	Fra 16 indtil 20 km	236,91
	3460	Udover 20 km	260,09
	3701	+ pr. påbegyndt km udover 21 km	9,27

Der ydes kørselsgodtgørelse i henhold til § 80.

Stk. 3.

Telefoniske henvendelser kan anvendes til at afklare enkle socialmedi- cinske problemstillinger eller som indledende orienteringer forud for en egentlig sagsbehandling, hvori der eventuelt kan indgå indhentning af at- testationsmateriale fra lægen. Telefoniske henvendelser kan ikke anven- des til at indhente oplysninger, der normalt indhentes via attester aftalt i det sociallægelige samarbejde.

NOTE til § 64:

Lægen har ikke pligt til at deltage i socialmedicinsk arbejde, men lægen tilstræber deltagelse. Det socialmedicinske samarbejde skal i videst mulig udstrækning tilrettelægges under hensyntagen til lægens mulighed for fremmøde og den tidsmæssige belastning af lægen.

§ 65 INSTITUTIONSTILLÆG, DAG- OG VAGTTID ‌

Ydelses‐

nummer

Ydelse

Takst (kr.)

1208

Tillæg til ydelse til 2., 3. og følgende patient ved besøg på

andre institutioner end plejehjem, jf. § 68, stk. 2

35,25

§ 66 AFGRÆNSNING, TELEFONKONSULTATION/KONSULTATION, RECEPTFORNYELSE ‌

Stk. 1.

En telefonisk henvendelse i dagtiden takseres som telefonkonsultation, hvis der er ydet lægelig behandling, rådgivning eller vejledning som imø- dekommer patientens behov for lægehjælp på det pågældende tidspunkt. Hvis den telefoniske henvendelse resulterer i en aftale om, at patienten ses af lægen senere i konsultationen eller ved sygebesøg, anses den te- lefoniske henvendelse som en uhonoreret tidsbestilling, medmindre sam- talen har medført en sådan stillingtagen, at et behov for foreløbig akut lægehjælp er imødekommet.

Stk. 2.

Receptfornyelser uden rådgivning kan aldrig takseres hverken som tele- fonkonsultation eller konsultation.

§ 67 AFGRÆNSNING, SYGEBESØG/BESØG PÅ RUTEN ‌

Stk. 1.

Afstande ved sygebesøg regnes fra lægens konsultationssted.

Stk. 2.

Ved afgørelse af om der er tale om besøg eller besøg på ruten i forbin- delse med flere besøg på samme tur, hvor lægen ikke på grund af de geografiske forhold må passere sit konsultationssted, regnes besøget hos patienten, der bor længst borte, som et besøg, medens øvrige besøg på turen betragtes som besøg på ruten.

§ 68 AFGRÆNSNING, BEHANDLING AF FLERE PATIENTER I SAMME HJEM ‌

Stk. 1.

Behandler en læge flere patienter i samme hjem, beregnes der kun be- søgshonorar for én patient. For den næste og de følgende patienter be- regnes ydelsen til konsultationstakst. Ved besøg i vagttiden honoreres med det konsultationshonorar, som i øvrigt gælder i henholdsvis A-vagten og B-vagten.

Stk. 2.

Ved ”samme hjem” forstås hjem med samme husførelse. Hvis der er tale om institutioner med samme husførelse, honoreres der, ud over det i stk. 1 anførte konsultationshonorar, med institutionstillæg i henhold til § 65, ydelse 1208.

Stk. 3.

Plejehjemsboliger og boliger på andre institutioner for ældre er altid at betragte som egen bolig og derfor ikke omfattet af stk. 2.

§ 69 VEJLEDNING OM ANVENDELSE AF OVERENSKOMSTENS YDELSER ‌

Den faglige og honoreringsmæssige anvendelse af de i §§ 59-62 og 64 anførte ydelser er nærmere beskrevet i en af parterne udarbejdet vejled- ning.

§ 70 TILLÆG FOR PATIENTLEDSAGELSE I AMBULANCE OG REJ- SETILLÆG TIL ØER, HVOR DER IKKE ER BOSAT LÆGER ‌

Ydelses‐

nummer

Ydelse

Takst (kr.)

2201

2502

Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæret i dagtiden

Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse

begæret i A‐vagten

Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse

begæret i B‐vagten og C‐vagten

136,26

215,79

265,76

§ 71 TILLÆG VED BEHANDLING AF PERSONER, DER IKKE ER TIL- MELDT EN LÆGE ‌

Nedennævnte ydelser 2401 og 2402 er tillæg til fremmødehonorarer og videokonsultationer, og ydelsen 2403 er tillæg til telefonkonsultationer, når der ydes lægehjælp til persongrupper, som i henhold til internationale regler er berettiget til vederlagsfri behandling. Se § 72 i forhold til pati- enter på øer.

Ydelses‐

nummer

Ydelse

Takst (kr.)

2401

Anvendes når en person:

• Foreviser EU‐sygesikringskort udstedt i udlandet

• Er udenlandsk statsborger og foreviser EU‐

sygesikringskort udstedt i Danmark

• Er udenlandsk statsborger og foreviser særligt sundhedskort

• Erklærer at være sygesikret i et andet nordisk land (Sverige, Finland, Norge, Island)

• Er britisk statsborger (skal fremvise britisk pas)

• Er udenlandsk statsborger og foreviser en blan‐

ket S3

• Er færing på midlertidigt ophold i Danmark og fo‐

reviser færøsk sygekassebevis A eller B

• Er grønlænder og opholder sig midlertidigt i Danmark

Anvendes når en person:

• Er dansk statsborger og foreviser EU‐

sygesikringskort udstedt i Danmark

• Er dansk statsborger og foreviser et særligt sundhedskort

202,61

2402

65,14

• Er dansk statsborger og foreviser blanket S3

• Patienter på danske øer, hvor der ikke er etable‐ ret lægepraksis, og hvor patienten ikke er til‐ meldt læge.

Tillæg til telefonkonsultation i dagtiden

2403

Anvendes når en person:

• Er dansk statsborger og foreviser et særligt sund‐

hedskort

• Patienter på danske øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis, og hvor patienten ikke er tilmeldt læ‐ ge.

36,20

§ 72 HONORERING AF LÆGEHJÆLP TIL PATIENTER PÅ ØER, HVOR DER IKKE ER ETABLERET LÆGEPRAKSIS ‌

Stk. 1.

Ydelser i dagtiden honoreres med overenskomstens sædvanlige honora- rer. Hertil lægges tillægsydelse nr. 2402 eller 2403, jf. § 71. Er patienten tilmeldt en fast læge, ydes tillægget ikke.

Stk. 2.

Ydelser uden for dagtiden honoreres med de i § 73 nævnte honorarer.

Stk. 3.

Ved sygebesøg på øer hvor der ikke er etableret lægepraksis, beregnes zonen i dagtiden, jf. § 49, som afstanden mellem lægens konsultations- sted og patientens bopæl, ekskl. sejlafstanden. Ved sygebesøg i vagtti- den beregnes besøgshonoraret svarende til afstanden mellem udgangs- punktet for sygebesøget og patientens bopæl, ekskl. sejlafstanden. For rejsen til øen betales et grundhonorar pr. påbegyndt halve time for selve overfartstiden.

§ 73 GRUNDYDELSER I VAGTTIDEN ‌

Takster for konsultationer, videokonsultationer og besøg (kr.)

Ydelses‐ nummer	Ydelse	A‐ vagten	B‐ og C‐ vagten
0101	Konsultation	205,00	254,50
0125	Videokonsultation	225,31	279,72
0471	Besøg	284,81	348,33
2302	Tillægstakst udover 10 km, pr. km	17,56	21,13
0102	Behandling af 2. og følgende patient i sam‐
	me hjem, jf. § 69, stk. 1	205,00	254,50

Takster for telefonkonsultationer (kr.)

0301	Telefonkonsultation i A‐vagten	72,65
0301	Telefonkonsultation i B‐vagten	94,86
0703	Telefonkonsultation i C‐vagten	101,62

NOTE til § 73

Honoraret for ydelse 0125 Videokonsultation i vagttid reduceres i overenskomstens 2. år til 215,15 kr. i A-vagt og 267,11 kr. i B-vagt og C-vagt. I overenskomstens 3. år reduceres honoraret til kon- sultationshonoraret for 0101 i vagttid for A-, B- og C-vagt.

§ 74 YDELSER EFTER DAGTIDENS UDLØB ‌

Stk. 1.

Ved sygebesøg der er aftalt i dagtiden, afregnes der med dagtidshonorar, selv om besøget først aflægges efter dagtids udløb. Dog kan der afreg- nes med vagthonorar, hvis det drejer sig om pludselig opstået eller for- værret sygdom eller ulykkestilfælde, der nødvendiggør at lægen aflægger sygebesøg umiddelbart, og hvis dette indebærer at besøget aflægges ef- ter dagtids udløb.

Stk. 2.

Læger kan, selv om de ikke har vagt, aflægge sygebesøg i vagttiden til terminalpatienter og i forbindelse med hjemmefødsler. I sådanne situatio- ner afregnes med vagthonorar.

§ 75 VAGTBEREDSKABSHONORAR ‌

Stk. 1.

Ydelses‐

nummer

Ydelse

A‐vagt

B‐ og C‐

vagt

1001

Vagtberedskabshonorar efter § 39, stk. 3 (små vagtordninger på øer), pr. time

139,90

Stk. 2.

Vagtberedskabshonoraret efter § 40, stk. 3, kan maksimalt pr. læge ud- gøre 373.085,14 kr. pr. år, medmindre andet aftales i Samarbejdsudval- get.

§ 76 BESTEMMELSER OM VAGTBEREDSKABSHONORERING ‌

Stk. 1.

Læger der deltager i vagtordninger i henhold til § 40, stk. 3 og 4, har ret til vagtberedskabshonorar.

Stk. 2.

Vagtberedskabstiden, der indgår i beregningen af vagtberedskabs- honoraret, omfatter hele vagttiden, jf. § 38. På dage hvor vagthavende læge har sen konsultation, begynder vagtberedskabstiden kl. 18.00.

Stk. 3.

Vagtberedskabshonorarer beregnes på grundlag af det af lægen holdte antal vagttimer (inkl. egentlige arbejdstimer) inden for vagtberedskabsti- den.

Stk. 4.

For så vidt angår vagtordninger i henhold til § 40, stk. 3 udgør vagtbered- skabshonoraret pr. vagttime (inkl. egentlige arbejdstimer) som grundho- norar det i § 75 anførte honorar. Øvrige vagtberedskabshonorarers stør- relse aftales i Samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

For samme vagttidsrum kan der inden for samme vagtordning kun ydes vagtberedskabshonorar til én læge. Vagtberedskabshonoraret udbetales uafhængigt af, om vagten varetages af en vikar.

§ 77 ATTESTTAKST ‌

Stk. 1.

Attester til brug ved indlæggelse på psykiatriske hospitaler følger de i stk. 3 angivne takster.

Stk. 2.

Andre attester, herunder attester i forbindelse med sygemeldinger, beta- les enten efter takst ifølge aftale mellem rekvirent og Lægeforeningen el- ler af patienten selv. Et eventuelt honorar for den undersøgelse der ligger til grund for attestudstedelsen, er regionen uvedkommende, medmindre patienten samtidig har modtaget sygdomsbehandling i henhold til denne overenskomst.

Stk. 3.

Ydelses‐ nummer	Ydelse	Takst (kr.)
5001.	1. tvangsindlæggelse (røde eller gule papirer)	1.359,00
5002.	Genindlæggelse ved tvang på samme institution (røde el‐	806,00
	ler gule papirer)

Stk. 4.

De i stk. 3 anførte takster er tillægsydelser, der knytter sig til grundydel- ser.

§ 78 ANSØGNING OM TILSKUD TIL LÆGEMIDLER TIL TERMINAL- PATIENTER ‌

Stk. 1.

Ansøgning om tilskud til lægemidler til personer med et højt medicinfor- brug sker automatisk, hvis medicinforbruget overstiger et fastsat beløb i henhold til Sundhedslovens § 153. I disse tilfælde er der derfor ikke brug for en ansøgning om tilskud.

Stk. 2.

Til patienter der er døende, hvor prognosen er kort levetid og helbredelse må anses for udsigtsløs, kan den praktiserende læge ansøge Lægemid- delstyrelsen om terminaltilskud (100 pct. tilskud) til lægeordinerede læ- gemidler i henhold til Sundhedslovens § 148.

Stk. 3.

Ansøgning om terminaltilskud skal ske ved brug af Lægemiddelstyrelsens ansøgningsskema i FMK-online og honoreres som følger:

Ydelses‐

nummer

Ydelse

Takst (kr.)

5093.

Ikke‐momspligtigt attestarbejde

108,54

5993.

Momspligtigt attestarbejde

135,68

Momspligten afhænger af, om lægen er momsregistreret.

NOTE til § 78, stk. 3:

Attesthonoraret afregnes ikke sammen med et konsultationshonorar. Hvis patienter samtidig modtager sygdomsbehandling i henhold til overenskomsten, afregnes der for den pågældende grundydelse samt attesthonoraret på to forskellige regninger.

§ 79 LABORATORIEUNDERSØGELSER ‌

Stk. 1.

Honorarer til laboratorieundersøgelser og udtagning af prøver, som udfø- res i almen praksis er fastsat til:

Ydelses‐ nummer	Ydelse	Takst (kr.)
7101	Urinundersøgelse ved stix	13,80
7109	Svælg‐streptokok antigen	55,22
7115	Maskinel leukocyt‐ og differentialtælling	41,42
7120	C‐reaktiv protein (CRP)	69,03
7126	PP‐INR (koagulationsfaktorer)	124,26
7175	Svangerskabsreaktion,	55,22
7189	Urin choriongonadotropin	82,84
7177	Sænkningsreaktion (SR)	27,63
7105	Bakterier	41,42
7189	Urin til resistensbestemmelse3	82,84

3 Det er ikke rutinemæssigt indiceret i almen praksis at foretage resistensbestemmelse, medmindre der er tale om recidiverende infektion og i nogle tilfælde for gravide, børn eller andre situationer.

Blodundersøgelse ved fotometri:

7108	B‐hæmoglobin (fotometer)	55,22
7136	B‐glukose (fotometer)	55,22
7118	Audiometri‐/tympanometriundersøgelse	111,87
7113	Udvidet lungefunktionsundersøgelse ved spirometri	124,26
7121	Dobbelt lungefunktionsundersøgelse for anstrengelses‐
	provokeret astma eller reversibilitetstest ved spirometri	248,55
	i samme konsultation
7156	Elektrokardiografi, inkl. prækordialafledninger	124,26
7183	Lungefunktionsundersøgelse (peak flow)	41,42

Stk. 2.

Følgende af de i stk. 1 anførte laboratorieundersøgelser kan ikke anven- des i vagttiden: 7105, 7113, 7115, 7116, 7118, 7121, 7122, 7126, 7177

og 7189.

Stk. 3.

En laboratorieydelse kan afregnes enten alene eller i sammenhæng med en grundydelse.

NOTE til § 79:

Der er mellem parterne enighed om, at der med henblik på at sikre såvel den tekniske som faglige kvalitet af de laboratorieundersøgel- ser, der udføres i almen praksis, indføres kvalitetssikringsordninger i alle regioner.

Det aftales i Samarbejdsudvalget, hvilke laboratorieundersøgelser i henhold til § 79, der skal omfattes af regionens kvalitetssikringsord- ning, og hvorledes den skal gennemføres. De laboratorieundersøgel- ser, som en region måtte have truffet beslutning om at iværksætte, jf. rammeaftale vedrørende laboratorieundersøgelser, omfattes ligeledes af kvalitetssikringsordningen i det omfang, det fremgår af regionens beslutning.

Der oprettes en laboratoriekonsulentordning, f.eks. med tilknytning til sygehusvæsenets laboratorium/klinisk-kemiske afdeling eller andre medicinske laboratorier. Læger, der i egen klinik ønsker at udføre la- boratorieundersøgelser omfattet af kvalitetssikringsordningen, skal tilmeldes ordningen for at kunne udføre laboratorieundersøgelser for regionens regning. Indtil Samarbejdsudvalget har aftalt, hvilke labora- torieundersøgelser der skal omfattes af regionens kvalitetssikrings-

ordning, er lægerne berettiget til at udføre samtlige de i § 60 angivne laboratorieundersøgelser på sædvanlig vis.

Betaling af de med kvalitetssikringsordningen forbundne udgifter afta- les i Samarbejdsudvalget.

Samarbejdsudvalget kan nedsætte en styregruppe, der rådgiver Samarbejdsudvalget på laboratorieområdet, herunder om konsulent- funktionen. Der skal i styregruppen være den fornødne faglige eksper- tise.

§ 80 KØRSELSGODTGØRELSE ‌

Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, jf. § 81, er den samme godtgørelse pr. påbegyndt km., som den til enhver tid af staten er fastsat for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser. Til den- ne godtgørelse ydes et tillæg på 15 %, forhøjet til nærmeste hele ørebe- løb.

§ 81 BESTEMMELSER OM HONORERING FOR UDGIFTERNE TIL KØRSEL ‌

Stk. 1.

Tilkaldes en læge til en patient eller til møde i en socialforvaltning, har lægen ret til kørselsgodtgørelse.

Stk. 2.

Lægen har valget mellem at benytte eget befordringsmiddel eller blive be- fordret af andre, men er ikke berettiget til at veksle mellem disse mulighe- der, således at lægen en del af året benytter eget befordringsmiddel og i øvrigt taxi. Dog er en læge, der benytter eget befordringsmiddel, beretti- get til, under særlige omstændigheder, at anvende taxi. Ved særlige om- stændigheder forstås eksempelvis den tid, der medgår til reparation af lægens bil, i særligt vanskeligt føre eller i andre situationer, hvor lægen midlertidigt er forhindret i at benytte eget befordringsmiddel. Læger, der er fyldt 60 år, er berettiget til at benytte taxa under kørevagt, selv om de benytter eget befordringsmiddel i dagtiden. Såfremt regionen har indgået aftale med en vognmand, skal lægen benytte denne. Ved valg af vogn- mand skal lægen tage skyldigt hensyn til vedkommende regions økono- miske interesse i at anvende nærmestboende vognmand.

Stk. 3.

Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel er den i § 80 nævn- te godtgørelse.

Stk. 4.

Godtgørelsens størrelse er uafhængig af, om der benyttes bil eller andet befordringsmiddel.

Stk. 5.

Såfremt lægen ikke anvender eget befordringsmiddel, afleverer lægen til vedkommende vognmand eller hvem, der sørger for transporten, en af regionen udarbejdet rekvisition for hver patient, der besøges. Rekvisitio- nen påføres lægens ydernummer, navn og konsultationssted samt patien- tens navn og bopæl.

Stk. 6.

For så vidt angår læger, der betjener småøer, kan der ved forhandling mellem region og PLO-R med pågældende lægers samtykke træffes afta- le om afvigelser fra stk. 1-5 om kørselsgodtgørelse med henblik på at op- nå en for begge parter rimelig vederlagsordning. Det samme gælder beta- ling for sørejser.

§ 82 REGULERING AF HONORARER ‌

Stk. 1.

De i §§ 55, 56, 57, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 70, 71, 73, 75, 78 og 79

nævnte honorarer er fastsat i 01-10-2021-niveau.

Stk. 2.

Omkostningsandelen af honorarerne reguleres:

• pr. 1. april med 25 % af den procentvise stigning, der har været i nettoprisindekset fra juli året før til januar samme år og

• pr. 1. oktober med 25 % af den procentvise stigning der har været i nettoprisindekset fra januar til juli samme år.

Nettoandelen af honorarerne og tilskud reguleres:

• pr. 1. april med 75 % af den procentvise stigning, der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra oktober året før til april samme år og

• pr. 1. oktober med 75 % af den procentvise stigning der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra april til oktober samme år.

Stk. 3.

Den samlede reguleringsprocent efter stk. 2 angives med to decimaler.

Stk. 4.

Reguleringen efter stk. 2 finder sted den 1. april og 1. oktober og sker første gang den 1. april 2022.

NOTE til § 82, stk. 2:

I de tilfælde, hvor der ved overenskomstfornyelse for de ansatte i regioner aftales generelle løntrinsprojekter eller lignende for samtlige ansatte, som træder i stedet for en stigning i den særlige reguleringsprocent, skal ho- norarerne reguleres tilsvarende.

§ 83 TAKSTANVENDELSE VED ÆNDRING I REGULERINGSPROC- ENTEN ‌

Såfremt der i henhold til § 82 er honorarændringer, anvendes nye takster for ugen, såfremt den 1. april/1. oktober falder på søndag til onsdag, mens de gamle takster benyttes, hvis 1. april/1. oktober falder på torsdag til lørdag.

KAPITEL VIII. AFREGNING ‌

§ 84 BASISHONORARAFREGNING ‌

Stk. 1.

Basishonoraret beregnes efter antallet af patienter, der den 1. i måneden er tilmeldt lægen.

Stk. 2.

Basishonoraret udbetales uden regning fra lægen svarende til honorar- udbetalingen efter § 85, stk. 5, på baggrund af antal tilmeldte patienter måneden før udbetaling.

Stk. 3.

Regionen giver sammen med basishonorarafregningen lægen en forteg- nelse over af- og tilgang af de tilmeldte patienter.

Stk. 4.

Regionen giver hvert kvartal lægen en fortegnelse over samtlige tilmeldte patienter.

§ 85 AFREGNING AF YDELSESHONORARER ‌

Stk. 1.

I forbindelse med hver enkelt overenskomstmæssig ydelse udarbejder lægen en regning. Afregning sker elektronisk efter gældende MedCom standard. Regionerne udarbejder en snitfladebeskrivelse, som udgør det tekniske grundlag for afregningen. Ændringer i snitfladebeskrivelsen afta- les med PLO.

Stk. 2.

For så vidt angår persongrupper som har adgang til lægehjælp i henhold til sundhedsloven, men som ikke har ret til vederlagsfri lægehjælp i hen- hold til denne overenskomst, idet de ikke er gruppe 1-sikrede, foretages nettoafregning over for patienten, således at det offentlige tilskud til un- dersøgelsen og behandlingen fradrages i det honorar, den alment prakti- serende læge beregner sig, og afregnes direkte over for regionen.

Stk. 3.

Af regningen skal fremgå: Patientens personnummer, navn, bopæl, dato for ydelsen og ydelsesnummer. For ydelser uden for dagtiden skal anfø- res det klokkeslæt, ved hvilket ydelsen er begæret.

Stk. 4.

På regningen kan noteres flere tillægs- og laboratorieydelser i forbindelse med enten konsultation eller besøg. Der må ikke noteres konsultation og besøg på samme regning, ligesom der ikke må noteres flere konsultatio- ner eller flere besøg på samme regning. Lægens it-system skal afgive et advis, hvis der registreres to eller flere regninger på samme person på samme dag. Lægen skal positivt bekræfte, at registreringen er korrekt.

Stk. 5.

Lægens regninger for hver uge (til og med lørdag) indsendes, således at de er regionen i hænde senest følgende onsdag. Regionen og lægen kan aftale, at regningerne fremsendes månedsvis, omfattende periodens af- regningsuger i henhold til tidsplan for alment praktiserende lægers reg- ningsindsendelse.

Stk. 6.

De således i løbet af en måned fremsendte regninger betales senest den

15. i den følgende måned. Hvis en læge anmoder om det, leverer regio- nen i forbindelse med afregningen en oversigt over samtlige ydelsesaf- regninger i det pågældende regnskabsår.

Stk. 7.

Ved forskelle på indtil 1 % mellem lægens regninger og regionens bereg- ninger betragtes regionens beregninger som gældende. I tilfælde af væ- sentligere afvigelser har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse.

Stk. 8.

Honorarbeløb udbetales til lægens NemKonto, medmindre andet aftales. Transport i lægens tilgodehavender kan ikke finde sted.

Stk. 9.

Regionens betalingspligt bortfalder principielt, såfremt reglerne i stk. 1-5 ikke er overholdt.

NOTE til § 85:

Xxxxxxxxx med ufuldstændigt personnummer returneres kun en gang fra regionen til lægen. Lægen skal herefter søge at fremskaffe per- sonnummer. Kan lægen ikke fremskaffe personnummer på ikke til- meldte patienter, betales regningen alligevel af regionen.

NOTE til § 85, stk. 2

Det forudsættes, at lægen på egen hjemmeside oplyser tilskuddenes

størrelse, evt. via link til PLO’s hjemmeside.

§ 86 AFREGNING AF KRONIKERHONORAR ‌

Stk. 1.

Kronikerhonoraret udbetales sammen med basishonoraret for patienter med KOL, diabetes type 2 eller KOL og diabetes type 2, som er tilmeldt praksis pr. den første i en måned.

Stk. 2.

I de tilfælde hvor patienten skifter læge, udbetales kronikerhonoraret til den læge patienten var tilmeldt på opgørelsestidspunktet, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Kronikerhonoraret udløses, så længe lægen er behandlingsansvarlig.

Stk. 4.

Afregning foretages i øvrigt som afregning i medfør af § 85, stk. 3-9.

§ 87 YDELSESHONORARAFREGNING VEDRØRENDE SOCIALMEDI- CINSK SAMARBEJDE ‌

Stk. 1.

I forbindelse med hver ydelse efter § 64 udfylder lægen en regning, jf. § 85.

Stk. 2.

På regninger vedrørende socialmedicinske ydelser må ikke anføres andre ydelser, og der må kun anføres ydelser for én patient på hver regning.

§ 88 AFREGNING AF VAGTBEREDSKABSHONORAR ‌

Stk. 1.

Læger der varetager vagtberedskab indsender ved udgangen af hver måned og senest den 10. i den følgende måned oplysning om holdte vag- ter.

Stk. 2.

Oplysningerne indsendes til den region, hvor konsultationsstedet er be- liggende, på et af regionen udarbejdet vagtberedskabsskema.

Stk. 3.

Regionen afregner vagtberedskabshonoraret med lægen senest den 15. i den næstfølgende måned.

§ 89 AFREGNING AF KØRSELSGODTGØRELSE ‌

Stk. 1.

På sædvanlig regning i forbindelse med sygebesøg påfører lægen det an- tal kørte kilometer. Ved et besøg på ruten påføres regningen henholdsvis det antal kørte kilometer fra lægens konsultationssted til første patient, fra første patient til næste patient osv. På regning vedrørende sidste patient tillægges afstanden fra denne til lægens konsultationssted. Såfremt der ved besøg på ruten aflægges besøg hos patienter, der ikke har ret til ve- derlagsfri behandling, påføres regningen vedrørende den næste patient, der besøges på ruten, alene den direkte afstand fra den forrige patient, der blev besøgt på ruten. Såfremt der efter et besøg hos en patient, der ikke har ret til vedlagsfri behandling, på ruten ikke aflægges besøg hos en sikret, påføres regningen afstanden fra den sidst besøgte patient til læ- gens konsultationssted.

Stk. 2.

Regionen sammentæller de kørte antal kilometer i løbet af et kalenderår og afregner automatisk efter den lavere takst, når de 20.000 kilometer er kørt. Ved første afregning efter at 20.000 kilometer er kørt, skal lægen underrettes om den ændrede takst.

§ 90 BLANKETTER, HERUNDER ELEKTRONISKE BLANKETTER ‌

Stk. 1.

Samtlige blanketter og formularer skal, for at kunne benyttes i forholdet mellem regioner og læger, være fremstillet efter aftale mellem parterne medmindre andet fremgår af nærværende overenskomst.

Stk. 2.

Regionerne stiller - i det omfang det er nødvendigt med papirblanketter - receptblanketter, indlægssedler, henvisningsblanketter og lignende til rå- dighed for lægen.

§ 91 INDBETALING AF PENSIONSBIDRAG ‌

Stk. 1.

Af lægens basishonorar indbetaler den region, hvor konsultationsstedet er beliggende, direkte til Lægernes Pensionskasse det til enhver tid for den enkelte læge i henhold til pensionskassens vedtægter for alment praktiserende læger gældende pensionsbidrag, dog ikke over 30 % af basishonoraret. Den resterende del af honorarbeløbet udbetales til lægen efter de i § 84 fastsatte regler.

Stk. 2.

Indbetaling af pensionsbidrag skal ske månedsvis samtidig med udbeta- ling til lægen, og det skal af månedsopgørelsen til lægerne fremgå, hvor

stort honorarbeløbet er, og hvor meget af dette, der er videresendt til pensionskassen.

§ 92 INDBETALING TIL ADMINISTRATIONSUDVALGET ‌

Stk. 1.

Regionen har pligt til inden 31. marts hvert år til Administrationsudvalget at indbetale 1,27 %, af de samlede udgifter i dag- og vagttid til almen læ- gehjælp til patienter i det foregående kalenderår. Indbetalingen på de 1,27 % reduceres efter opgørelsen, jf. stk. 2, med 7,0 mio. kr.

Stk. 2.

Udgifter afregnet i henhold til Overenskomsten om almen praksis omfatter følgende:

• Basishonorar og differentieret basishonorar (§ 55)

• Vagtberedskabshonorar (§ 75)

• Grundydelser (§§ 59 og 73)

• Tillægsydelser (§§ 62, 70 og 71)

• Fast tilknyttet læge på plejehjem (§ 63)

• Institutionstillæg (§ 65)

• Samtaleterapi (§ 61)

• Attester (§§ 77-78)

• Socialmedicinske ydelser (§ 64)

• Livmoderhalskræftscreening

Stk. 3.

De i stk. 1 nævnte indbetalinger anvendes til sygehjælp og forebyggelse af sygdom, hjælp ved fravær i forbindelse med graviditet og barsel eller adoption, til plejevederlag i forbindelse med pasning af døende i den nærmeste familie, til fordel for de læger, som virker i almen praksis inden- for overenskomstens område og til ansatte læger, som er medlem af PLO, eller ansatte, herunder også yngre læger, i praksis i områder, som i henhold til praksisplanen er lægedækningstruede. Indbetalingerne an- vendes også til hjælp til pensionerede alment praktiserende læger, som har virket i almen praksis indenfor overenskomstens område, samt til dis- se lægers efterladte.

Stk. 5.

Administrationsudvalgets vedtægter og årsregnskab skal fremsendes til landssamarbejdsudvalget. RLTN udpeger en kommitteret til administrati- onsudvalget.

NOTE TIL § 92, stk. 1

Beløbet reguleres i henhold til § 82.

KAPITEL IX. KONTROLBESTEMMELSER ‌

§ 93 ÅRSOPGØRELSER OG FASTSÆTTELSE AF HØJESTEGRÆN- SER ‌

Stk. 1.

Regionen foretager hvert år en opgørelse over det samlede antal over- enskomstmæssige ydelser og de samlede udgifter til almen lægehjælp4, der er præsteret i det foregående kalenderår.

Stk. 2

Årsopgørelsen afsluttes hurtigst muligt efter det samlede antal præstere- de overenskomstmæssige ydelser er tilgængeligt og inden den 1. april.

Stk. 3.

Årsopgørelsen vedrørende hver enkelt klinik stilles umiddelbart herefter til rådighed for lægen på praksis- og afregningsportalen på xxxxxxx.xx.

Stk. 4.

Såfremt årsopgørelsen viser, at udgiften til lægehjælp i dagtiden (basis-, og ydelseshonorarudgifter) pr. patient (egne patienter) i en praksis i et ka- lenderår har overskredet den gennemsnitlige udgift pr. patient inden for regionen med 25 % eller derover, fastsættes en højestegrænse for prak- sis’ samlede indtægter ved ydelseshonorarer fra regionen i dagtiden. Hø- jestegrænsen fastsættes automatisk på +25 % af den gennemsnitlige ydelseshonorarudgift pr. patient i regionen. Højestegrænsen kan iværk- sættes fra et kvartals begyndelse.

Stk. 5.

Pålæggelse af højestegrænsen kan ikke indbringes for Samarbejds- eller Landssamarbejdsudvalg. Alene klager over formelle fejl i sagsbehandlin- gen, herunder i forhold til beregningen af højestegrænsen, kan indbringes for Samarbejdsudvalget med mulighed for anke til Landssamarbejdsud- valget.

Stk. 6.

Varsling om iværksættelse af højestegrænsen fremsendes via e-boks til lægen. Eventuel tilbagebetaling sker ved modregning i lægens tilgodeha- vende hos regionen.

4 Differentieret basishonorar, kronikerhonorar (0130, 0131, 0132), profylakseydelser (jf. Profy- lakseaftalen) og ydelser aftalt i lokale aftaler er ikke indeholdt i opgørelsen.

Højestegrænser administreres løbende, f.eks. kvartalsvis. Efter årets af- slutning udarbejdes en årsopgørelse over lægens ydelsesforbrug pr. pati- ent i forhold til gennemsnitligt ydelsesforbrug i samme periode i sammen- ligningsområdet. På baggrund af årsopgørelsen foretages endelig regule- ring. Hvis årsopgørelsen viser, at lægen er modregnet for meget i årets løb, refunderes dette beløb inden 1. april.

Regionen stiller via xxxxxxx.xx månedsstatistikker til rådighed for de læ- ger, der er pålagt en højestegrænse, således at de kan følge med i, hvor- dan de ligger i forhold til det gennemsnit, som højestegrænsen er fastsat i forhold til.

Hvis en læge med pålagt højestegrænse ophører med at praktisere inden der er gået et år efter pålægget, foretages der en samlet opgørelse for de nærmeste forudgående måneder med henblik på modregning for en sam- let overskridelse i de pågældende måneder af året

Stk. 7.

Pålagte højestegrænser efter stk. 4 skal inden en måned sendes til Sam- arbejdsudvalget/Landssamarbejdsudvalget til orientering.

Stk. 8.

Højestegrænsen bortfalder, når udgiften i to år har ligget under den fast- satte grænse.

NOTE til § 93, stk. 4

Den gennemsnitlige udgift i regionen omfatter klinikker, der dri- ves i henhold til Overenskomst om almen praksis.

NOTE til § 93, stk. 4

Hvis en plejehjemslæge falder udenfor variationen på 25 %, skal der foretages en konkret vurdering, herunder hvorvidt køns- og aldersfordelingen i klinikkens patientpopulation er forskellig fra patientpopulationen uden en plejehjemslægefunktion, hvilket kan være årsag til afvigelsen. Er det tilfældet, fastsættes der ikke en højestegrænse for klinikken.

Læger som har adresse i nærhed af et botilbud, vil have markant flere beboere i patientpopulationen. Dette har betydning for den gennemsnitlige udgift pr. patient sammenlignet med øvrige prak- sis. Der skal tages højde herfor i forbindelse med fastlæggelse af højestegrænser.

§ 94 ØKONOMISK LÆGEMIDDELORDINATION ‌

Stk. 1.

Lægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af lægens lægemiddelordinationer.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget kan iværksætte en undersøgelse, såfremt en læ- ges/praksis’ ordinationsmønster vurderes at give anledning til det. Så- fremt regionen har tilknyttet en lægemiddelkonsulent kan Samar- bejdsudvalget inddrage denne i vurderingen af, om der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse.

Stk. 3.

Der skal ved undersøgelsen tages hensyn til alle forhold, som kan have indflydelse på et anderledes eller højt ordinationsmønster. Lægen skal ef- ter skriftlig henvendelse fra Samarbejdsudvalget have adgang til at frem- komme med en udtalelse. Til brug ved høringen af lægen, skal den/de pågældende have forelagt de oplysninger, som har givet anledning til Samarbejdsudvalgets beslutning om at iværksætte en undersøgelse.

Stk. 4.

Samarbejdsudvalget kan på baggrund af undersøgelsen efter stk. 3 hen- stille, at ordinationsmønsteret i praksis ændres.

Stk. 5.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige lægemiddeludgifter, kan Samarbejdsudvalget tildele lægen en advarsel eller udtale misbilligel- se, eller Samarbejdsudvalget kan indstille til Landssamarbejdsudvalget, at lægen skal betale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regio- nen, pålægges en bod, eller i gentagelsestilfælde udelukkes fra at prakti- sere efter overenskomsten jf. § 111, stk. 8 og § 114, stk. 2.

KAPITEL X. KVALITETSSIKRING OG IT ‌

§ 95 ANVENDELSE AF IT I ALMEN PRAKSIS ‌

Stk. 1.

Alle læger skal opfylde de i a)-d) anførte krav om anvendelse af it.

a) Lægen er forpligtet til at benytte de til enhver tid gældende MedCom standarder til kommunikation, medmindre andet er anført. En forud- sætning for lægens forpligtelse er, at de samarbejdspartnere, som kommunikationen vedrører, kan levere og sikkert modtage meddelel- ser.

b) Lægen skal have internetadgang med firewall og virusbeskyttelse, der løbende opdateres.

c) Alle anvendte praksissystemer i almen praksis skal kunne håndtere FNUX-formatet til udveksling af journaler ved lægeskift, klinikophør mv.

d) I relation til forsendelse af elektroniske henvisninger opfordres lægen til, i forbindelse med konsultationen, at oplyse over for patienten, hvor- når patienten kan forvente, at den elektroniske henvisning afsendes fra praksis til henvisningsformidlingen (DNHF).

Stk. 2.

De praktiserende læger og samarbejdspartnere anvender den lovpligtige digitale dokumentboks. Boksen kan dog ikke benyttes til kommunikation i forbindelse med konkret patientbehandling eller attestarbejde. Sådan kommunikation sker via gældende MedCom standarder.

Stk. 3.

Regionen yder, via datakonsulenter, hjælp og generel rådgivning til almen praksis vedrørende it.

NOTE til § 95, stk. 1, litra d:

Lægens forpligtelse til at sende henvisninger til speciallæger, fy- sioterapeuter, psykologer og fodterapeuter indebærer konkret, at henvisninger sendes til henvisningsformidlingen (DNHF).

Om fremgangsmåde og henvisningsformidlingens funktionalitet er aftalt følgende: Henvisningen udarbejdes på normal vis af den praktiserende læge og sendes til henvisningsformidlingens loka- tionsnummer. Der sendes positiv kvittering tilbage om, at hen- visningen er modtaget i henvisningshotellet.

Patienten skal således ikke selv medbringe henvisningen. Heref- ter er det patientens eget ansvar at vælge en behandler og an- mode om en tid for behandling. Behandleren logger sig på hen- visningsformidlingen og henter den givne henvisning, når pati- enten tager kontakt med henblik på behandling eller når der mø- des op til første behandling.

I særlige tilfælde kan lægen kontakte en given behandler og eventuelt bestille en tid for patienten. Også i disse situationer skal lægen sende henvisningen til henvisningsformidlingen, hvorefter behandleren henter henvisningen som beskrevet oven- for.

Der er mellem parterne enighed om, at de praktiserende læger skal friholdes fra at betale transmissionsudgifter i forbindelse med elektro- nisk forsendelse af henvisninger til henvisningsformidlingen.

§ 96 KODNING OG INDBERETNING AF DATA ‌

Stk. 1.

De praktiserende læger er forpligtet til at foretage kodning, anvende data- fangst og indberette datai forhold til gældende regler om kodning og data- fangst og om indberetning til godkendte kliniske kvalitetsdatabaser og vi- deregivelse af data til Sundhedsdatastyrelsen.

§ 97 DET FÆLLES MEDICIN KORT (FMK)‌

Stk. 1.

De praktiserende læger skal anvende FMK, og i forhold til vaccinations- oplysninger, Det Danske Vaccinationsregister (DDV), jf. gældende regler.

Stk. 2.

Alle regioner forpligtes til at sørge for, at sygehusene i den enkelte region har opstartet/opdateret patientens FMK, når patienten forlader sygehu- set/ambulatoriet, eller når der sker medicinændringer ved telefonisk kon- takt mellem patienten og sygehuset/ambulatoriet.

Stk. 3.

Regionen dækker alle udgifter forbundet med den tekniske installation og drift af FMK i Lægevagten.

§ 98 FORLØBSPLANER ‌

Stk. 1.

Alle klinikker har en forpligtelse til at tilbyde og arbejde med de digi- tale forløbsplaner, hvor det er relevant, jf. bilag 8.

Stk. 2.

Hver lægekapacitet skal have oprettet fem forløbsplaner og som mi- nimum oprette fem pr. år de efterfølgende år. Oprettede planer skal holdes opdateret, når det er relevant.

Stk. 3.

Hvis minimumstallet ikke overholdes, kan sagen indbringes for Samarbejdsudvalget, jf. § 111.

§ 99 KVALITETSMODEL I ALMEN PRAKSIS ‌

Stk.1.

Læger skal arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling med udgangspunkt i faglige mål og indikatorer for almen praksis.

Stk. 2.

Kvalitetsarbejde i henhold til faglige mål og indikatorer skal være omdrej- ningspunkt for kvalitetsudviklingen i almen praksis, jf. bilag 12 om kvali- tetsarbejde i almen praksis. Herunder er det målet, at alle praktiserende læger indgår i faglige fællesskaber (klynger), som mødes og arbejder med kvalitetsdata og kvalitetsudvikling.

Stk. 3.

Læger der står uden for klyngesamarbejdet, er forpligtede til at mod- tage et årligt kvalitetsbesøg, jf. partsaftale om opfølgning på læger uden for klynger. Kvalitetsbesøget træder i stedet for deltagelse i klyngearbejde og foregår i dialog og samarbejde med de regionale kvalitetskonsulenter.

§ 100 PATIENTOPLEVET KVALITET I ALMEN PRAKSIS ‌

Stk. 1.

Lægerne er forpligtede til mindst hvert tredje år at medvirke i en undersø- gelse af den patientoplevede kvalitet i almen praksis samt at offentliggøre resultatet af undersøgelsen på praksis’ hjemmeside. Arbejdet indgår som en del af grundlaget for kvalitetsudvikling i almen praksis. Resulta- terne kan anvendes af både den enkelte praksis og i klyngearbejdet som input til kvalitetsarbejdet.

Stk. 2.

Undersøgelserne gennemføres som udgangspunkt ved brug af patienter- nes e-boks, idet der dog udsendes et spørgeskema med brevpost til et repræsentativt udsnit af de patienter i en praksis, som er fritaget fra Digi- tal Post.

Stk. 3.

KiAP er ansvarlig for, at resultatet af undersøgelserne gøres tilgæn- gelige for de enkelte klinikker og klynger i form af en rapport, hvor resultaterne sammenlignes med regions- og landsniveau. KiAP vide- reformidler resultaterne af patienttilfredshedsundersøgelserne til regionerne og overenskomstens parter med henblik på udvikling af kvaliteten i almen praksis.

KAPITEL XI. ALMEN PRAKSIS OG KOMMUNERNE ‌

§ 101 ELEKTRONISK KOMMUNIKATION MELLEM LÆGEN OG KOM- MUNENS PLEJEPERSONALE.‌

Stk. 1.

Den enkelte læge skal tilbyde e-konsultation med kommunalt plejeper- sonale, fx hjemmepleje, plejehjem, sundhedspleje eller sociale og social-psykiatriske tilbud, som en del af praksis’ tilbud. E-konsultationer til kommunen honoreres med ydelse 0127, jf. § 59. Svartiden tilstræbes gensidigt at være maksimalt tre hverdage.

Stk. 2.

E-konsultation med kommunens plejepersonale skal foregå efter gæl- dende MedCom-standarder.

Stk. 3.

E-konsultation omfatter enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter om konkrete helbredsmæssige problemstillinger hos en pa- tient, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side. E- konsultation omfatter også elektronisk meddelelse til kommunens pleje- personale med svar på laboratorieprøver eller undersøgelser samt even- tuel behandlingsplan. Endvidere omfattes situationer, hvor hjemmeple- jen/plejehjemmet sender elektronisk meddelelse med observationer ved- rørende patienten, og lægen svarer med en behandlingsplan.

Stk. 4.

Der honoreres ikke for lægens svar på eventuelle supplerende spørgsmål eller for lægens afvisning af en kommunal anmodning om e-konsultation. Der honoreres heller ikke for tidsbestilling eller for receptfornyelse, der ik- ke kræver en fornyet lægelig vurdering. Der honoreres ej heller for læ- gens modtagelse af meddelelser fra kommunens plejepersonale af rent orienterende karakter, som ikke kræver handling eller svar fra lægen.

NOTE til § 101:

Hvis det kommunale plejepersonale ønsker yderligere dokumenta- tion tilsendt, elektronisk eller på anden måde, efter patienten har mod- taget en ydelse efter overenskomsten (telefonkonsultation, konsultati- on, besøg m.v.), er dette en ekstra ydelse, der ikke er omfattet af overenskomsten.

KAPITAL XII UDVALG OG FONDE ‌

§ 102 KOMMUNALT-LÆGELIGE UDVALG MELLEM KOMMUNERNE OG DE PRAKTISERENDE LÆGER ‌

Stk. 1.

Alle kommuner skal i samarbejde med kommunens læger nedsætte et kommunalt-lægeligt udvalg (KLU) bestående af lokale praktiserende læ- ger og repræsentanter for kommunen.

Stk. 2.

Det kommunalt-lægelige udvalg behandler emner af fælles interesse med henblik på at styrke samarbejdet mellem de praktiserende læger og kommunen. Parterne har i en fælles vejledning beskrevet, hvilke emner der drøftes i udvalget.

Stk. 3.

Det kommunalt-lægelige udvalg afholder møder minimum to gange årligt, og varigheden er op til tre timer pr. møde dog efter behov.

De deltagende læger (i alt to læger) honoreres for deltagelse. Udgiften afholdes af kommunen. En dagsorden sendes til udvalgets medlemmer senest to uger inden mødet afholdes. De nærmere forhold omkring mø- derne aftales lokalt.

Stk. 4.

Kommunerne forestår sekretariatsbetjeningen af udvalget.

Stk. 5.

Udvalget kan udarbejde udkast til lokale aftaler. Aftaleudkast sendes til praksisplanudvalget med henblik på indarbejdelse i praksisplanen.

Stk. 6.

Der foretages en årlig evaluering af samarbejdet i regi af KLU. I evalue- ringen indgår en opfølgning og status på implementeringen af evt. lokale aftaler. Der udarbejdes en kort orientering, der sendes til Samarbejdsud- valget.

Stk. 7.

De to lægelige medlemmer i det kommunalt-lægelige udvalg udpeges af det lokale lægelaug. Er der endnu ikke etableret et lægelaug i kommu- nen, udpeges de to medlemmer blandt kommunens læger.

Læger udpeget til KLU kan lade sig erstatte af andre læger i sager, hvor lægerne skønner, noget sådant er hensigtsmæssigt. De udpegede læger kan endvidere lade sig supplere af andre læger, hvor lægerne skønner noget sådant hensigtsmæssigt, dog ydes ikke honorar til mere end to læ- ger.

NOTE til § 102:

Det anbefales, at et af kommunens medlemmer samtidig er kontakt- person for udvalget.

§ 103 FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS ‌

Stk. 1.

Fonden for almen praksis har til formål at understøtte kvalitetsudvikling, forskning, efteruddannelse og faglig udvikling.

Stk. 2.

Fondens bestyrelse består af fire medlemmer udpeget af PLO og fire medlemmer udpeget af RLTN. Overenskomstens parter deler formand- skabet.

Stk. 3.

Under Bestyrelsen for Fonden for almen praksis nedsættes tre sty- regrupper: én for kvalitet, én for forskning og én for efteruddannel- se.

Stk. 4.

En koordinationsgruppe bestående af repræsentanter fra PLO og Danske Regioner er sekretariatsfunktion for Fondsbestyrelsen.

Stk. 5.

KiAP sekretariatsbetjener Styregruppen for kvalitet. PLO-E sekreta- riatsbetjener Styregruppen for efteruddannelse. Forskningsenhe- derne sekretariatsbetjener Styregruppen for forskning.

§ 104 OPGAVER OG BEFØJELSER FOR FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS ‌

Stk. 1.

Fonden har til opgave at styrke udviklings- og driftsaktiviteter inden for kvalitet, faglighed, efteruddannelse og forskning, jf. bilag 10.

Stk. 2.

På baggrund af indstillinger fra Fondens bestyrelse kan parterne aftale overenskomstmæssige konsekvenser af forslag vedrørende kvalitet, fag- lighed, efteruddannelse og forskning, herunder eventuelle økonomiske konsekvenser.

Stk. 3.

Fordelingen af midler til kvalitet, forskning, efteruddannelse og faglig ud- vikling fremgår af § 105. Ved enighed i Fondens bestyrelse kan der træf- fes tværgående beslutninger, der påvirker ressourcefordelingen i en af- grænset periode.

§ 105 INDBETALING AF MIDLER TIL FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS ‌

Stk. 1.

Regionerne indbetaler årligt til Fonden for Almen Praksis nedenstående beløb. Beløbene er pr. patient opgjort pr. 01-10 det foregående år.

Stk. 1a.

Der indbetales beløb svarende til 1,99 kr. pr. patient til kvalitetsudviklings- formål, hvoraf 0,14 kr. er afsat til patienttilfredshedsundersøgelser.

Stk. 1b.

Der indbetales beløb svarende til 5,27 kr. pr. patient til forskningsformål.

Stk. 1c.

Der indbetales beløb svarende til 19,34 kr. pr. patient til efteruddannel- sesformål.

Stk. 1d.

Der indbetales beløb svarende til 0,35 pr. patient til arbejdet med DSAM’s

kliniske vejledninger.

Stk. 1e.

Staten indbetaler i henhold til “Hovedpunkter i aftalen på almen lægeom-

rådet” af 30-05-1991, pkt. 17, årligt kr. 8.366.067 til forskningsformål.

Stk. 2.

Beløbene reguleres i takt med udviklingen af honorarreguleringen pr. 01- 10 foregående år, jf. § 82.

Stk. 3.

Regionernes indbetaling af de i stk. 1 nævnte midler finder hvert år sted pr. 1. september til Fonden.

Document Metadata

Table of Contents

OVERENSKOMST

Document Metadata