Budget 2015-18 Dragør Kommune

Indholdsfortegnelse

By, Xxxxxxx og Planudvalget 99

Børne-, Fritids- og Kulturudvalget 117

Social- og Sundhedsudvalget 149

Økonomiudvalget 165

Generelle bemærkninger

1. Budgetprocedure

Budgetproceduren for budget 2015 blev godkendt Kommunalbestyrelsen den 30. januar 2014.

Hovedprincipper

Formålet med budgetlægningen for 2015 er at skabe et budget i balance. Det indebærer, at Dragør Kommune skal have en sund økonomi i årene fremover, hvor den årlige likviditet opfylder politiske fastsatte mål.

Udgangspunkt for budgetlægningen 2015 samt overslagsårene 2016 - 2018 er det af Økonomiudvalget fastlagte overordnede driftsbudget og dets fordeling som budgetramme for de 4 udvalg.

Xxxx foretages der en række tekniske korrektioner, jf. nedenfor. Tekniske korrektioner defineres som:

• Konsekvenser af lov- og cirkulæreændringer, som medtages i DUT-kompensationen.

• Demografireguleringer som følge af befolkningsprognose 2014 samt tildelingsmodellerne inden for de pågældende områder.

• Ændrede forudsætninger, der kan dokumenteres via regnskabsresultatet for 2013 samt 1. budgetopfølgning. Ændrede forudsætninger kan være ændringer i ikke styrbare mængdeændringer og/eller udefra kommende ændringer i priser. Xxxxxxxxx, der har karakter af udvidelse, skal fremsendes som forslag til aktivitetsændringer.

• Berigtigelser som følge af konstaterede budgetfejl.

Det budgetforslag for 2015, som fremkommer efter tekniske korrektioner, er det tekniske budget, hvortil der efterfølgende kan foretages politiske ændringer.

I budget 2015-2018 forudsættes det, at kommunes skatteprocenter er uændret i forhold til 2014, dog reduceres grundskyldspromillen til 25,02, som konsekvens heraf reduceres dækningspromillen på offentlige ejendommes grundværdi, da den altid skal udgøre halvdelen af grundskyldspromillen.

2. Økonomiaftalen mellem regeringen og KL

Regeringen og KL indgik i juni 2014 en aftale om kommunernes økonomi for 2015.

I det følgende afsnit listes de væsentligste hovedpunkter emneopdelt med en kort beskrivelse af de dele af aftalen, som Dragør Kommune bør være særlig opmærksom på i den aktuelle budgetlægning.

Serviceramme og balancetilskud

Følgende gør sig gældende i 2015:

• Kommunernes serviceramme udgør 234,6 mia. kr.

• Bloktilskuddet udgør 72,9 mia. kr., heri er der indregnet et ekstra ordinært løft på 600 mio. kr. til at imødekomme lokale omstillingsudfordringer, som følge af folkeskolereformen.

I 2015 er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for 2015. Regeringen og KL er enige om, at en eventuel regnskabssanktion vedrørende 2015 tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau.

Anlægsniveau

Med økonomiaftalen for 2015 er regeringen og KL enige om, at kommunernes anlægsniveau udgør 17,5 mia. kr. Der er ikke er sanktioner tilknyttet kommunernes budgetterede anlægsudgifter. Det er imidlertid forudsat, at kommunerne i fællesskab arbejder for at overholde det aftalte niveau.

Tilskuds- og lånepuljer

Økonomiaftalen indeholder igen i år en række tilskuds- og lånepuljer.

• Der afsættes i 2015 midler til en lånepulje på 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

• Der gives et ekstraordinært tilskud på 3 mia. kr., 2 mia. kr. af tilskuddet fordeles som grundtilskud til alle kommuner, og 1 mia. kr. fordeles på baggrund af grundlæggende økonomiske vilkår.

• Der er fastsat et balancetilskud der skal skabe balance mellem udgifter og indtægter for kommunerne under ét.

• Der fastsættes en særtilskudspulje på 300 mio. kr.

• Der er afsat en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet investeringer på borgernære områder samt en lånepulje på 200 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale.

Skat

Økonomiaftalen forudsætter, at kommunerne under ét har en uændret skattefastsættelse i 2015. Hvis der sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil det betyde en tilsvarende modregning af bloktilskuddet, jf. gældende lovgivning.

Regeringen og KL er enige om, at nogle kommuner må sætte skatten op indenfor en ramme på 150 mio. kr., det er dog en forudsætning, at der sker tilsvarende skattenedsættelser. Der oprettes en tilskudsordning for de kommuner, der ønsker at nedsætte skatten.

Tilskudsordningen finansieres af staten.

Regeringen lægger op til at øge den kommunale andel af selskabsskatten, så virkningerne af nedsættelsen af selskabsskatten i perioden 2014-2016 ikke påvirker kommunernes tilskyndelse til fastholdelse og tiltrækning af lokale arbejdspladser.

Vækst, beskæftigelse og balance

I forlængelse af regeringens vækstudspil er regeringen og KL enige om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne med en tredjedel i 2016.

I 2015 afsættes der 20 mio. kr. til at nedbringe sagsbehandlingstiderne, mens der over de følgende år afsættes 40 mio. kr. Der er enighed om at kommunerne samlet set ikke hæver gebyrerne på erhvervsområdet, og at der i efteråret 2014 udarbejdes et forslag til model for ensartet gebyrer kommunerne imellem.

Sundhed

I forbindelse med de nye sundhedsaftaler er der med økonomiaftalen for 2015 afsat 350 mio. kr. med henblik på at opstilles fælles målsætninger i de fælles sundhedsaftaler.

Målsætningerne er:

• Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser

• Færre forebyggelige indlæggelser

• Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser

• Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng op sygehusene

Beskæftigelse

Regeringen og KL er enige om at beskæftigelsesområdet skal gennemgå en regelforenkling, der skal give kommunerne friere rammer samt et større ansvar for beskæftigelsesindsatsen. Samtidig skal der øget fokus på mål- og resultatstyring. I forlængelse af kommunernes større ansvar, indgår der i regeringens udspil en refusionsomlægning der skal styrke kommunernes tilskyndelse til at hjælpe ledige i beskæftigelse. Refusionsomlægningen vil have byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne, og regeringen og KL er derfor enige om at disse konsekvenser imødegås ved korrektioner i udligningssystemet.

Befordring

I økonomiaftalen for 2014 var der enighed om, at kommunerne skal effektivisere det kommunale befordringsområde gennem forbedret udbud og planlægning af kørslen i kommunerne samt ved overdragelse af udbud, trafikindkøb, planlægnings- og driftsopgaver mv. til trafikselskaberne. Effektiviseringspotentialet blev fastsat til 100 mio. kr. i 2014 stigende til 430 mio. kr. i 2017.

Kommunerne har på den baggrund sat fokus på at effektivisere befordringsområdet og indhøster gevinster svarende til 150 mio. kr. i 2014. Den indsats fortsættes, og forventningen er at kommunerne vil nå årlige effektiviseringspotentialer på i alt 250 mio. kr. i 2015, 350 mio. kr. i 2016 og 430 mio. kr. i 2017.

Moderniseringsaftalen

Regeringen ønsker at modernisere den offentlige sektor, og har ambition om at frigøre 12 mia. kr. i 2020. I forlængelse af moderniseringsaftalen er regeringen og KL enige om at frigøre ressourcer i kommunerne svarende til 2 mia. kr. i perioden 2015-2016. Midlerne skal blive i kommunerne og anvendes til at udvikle og forbedre den borgernære service.

Digitalisering

Som led i den fjerde og sidste bølge af den trinvise overgang til digital kommunikation indføres obligatorisk, digital selvbetjening på fire områder i kommunerne. Det frigør 1,1 mio. kr. i 2016 og 44,4 mio. kr. i 2017 og frem. Der er enighed om at højne brugervenligheden i de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.

Offentlig-privat samarbejde

Med henblik på at fremme offentlig-privat samarbejde videreføres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 150 mio. kr. i 2015, hvor der kan søges om låneadgang eller dispensation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen.

Beredskabsområdet

Regeringen og KL er enige om at der senest 1. januar 2016 skal være hentet betydelige effektiviseringsgevinster på beredskabsområdet. Effektiviseringsgevinsterne skal bl.a. hentes ved at ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i ca. 20 større og mere bæredygtige enheder, samt ved at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab.

På baggrund af effektiviseringsgevinsterne på beredskabsområder, er regeringen og KL enige om, at det kommunale bloktilskud nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Herudover er regeringen og KL enige om, at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem.

Kvalitetsfonden

Regeringen og KL er enige om at udmønte 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2015 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Samtidig fristilles kommunerne fra de øvrige bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne for derigennem at have bedre mulighed for at overholde det aftalte anlægsniveau.

3. Befolknings- og elevprognose

Befolkningsprognose 2014 blev godkendt til brug for årets budgetlægning på Økonomiudvalgets møde den 18. marts 2014. Prognosen danner grundlag for vurderingen af kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, SFO og plejehjem.

Til brug for den fremtidige planlægning har Dragør Kommune udarbejdet en befolkningsprognose for perioden 2014-2029. Prognosen tager udgangspunkt i folke- og boligtal tilskrevet den forventede udvikling i kommunens boligmasse frem til 2029.

Den forventede udvikling i boligmassen er anslået af Dragør Kommune på baggrund af planlagte udbygninger og kendte muligheder for nybyggeri i kommunens boligområder. Det øvrige datagrundlag for Dragør Kommune er indhentet af Cowi. Prognosen er beregnet af Dragør Kommune i samarbejde med Cowi ved brug af prognosemodellen Demografix.

Elevtalsprognosen er beregnet ud fra skoledistrikter. Jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den

27. januar 2011 er skolestrukturen i Dragør med virkning fra 1. august 2011 ændret.

Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse af fremtiden. I en prognose fremskrives kendte folketal ud fra en række forudsætninger og en forventet udvikling. En hovedforudsætning for prognosen er dermed, at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden.

Prognosens usikkerhed stiger efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra udgangsåret. I budgetlægningen og mange planlægningssituationer er det dog den nære 5-års tidshorisont, der har interesse.

Tabel: Forventet befolkningsudvikling 2014-18

Aldersgruppe	2014	0000	0000	0000	0000
0-2 år	386	390	388	390	388
3-5 år	526	503	485	480	482
6-16 år	2.055	2.070	2.065	2.056	2.048
17-24 år	999	951	946	934	915
25-34 år	784	792	801	810	814
35-49 år	3.058	3.029	2.975	2.893	2.837
50-66 år	3.382	3.345	3.381	3.427	3.446
67-79 år	2.098	2.193	2.237	2.270	2.303
80+ år	000	000	000	789	825
Hovedtotal*	13.976	13.992	14.028	14.051	14.057

*Hovedtotalerne er opgjort pr. 1. januar det pågældende år

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

0-2 år

3-5 år

6-16 år

17-24 år

25-34 år

35-49 år

50-66 år

67-79 år

80+ år

500

Figur: Udviklingen i aldersgrupper i periode 2009-2029

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

Elevtalsprognose

På baggrund af børnetallene i befolkningsprognosen for 2014-2029 er der udarbejdet en særskilt elevtalsprognose til brug for skolernes planlægning. Børnetallene er kombineret med data udtrukket fra Dragør Kommunes elevadministrationssystem, der indeholder oplysninger om alle skolebørn, som bor i Dragør Kommune, samt de elever, der går i skole i Dragør Kommune men er bosat udenfor kommunen.

Jf. Kommunalbestyrelsen beslutning den 27. januar 2011 er skolestrukturen i Dragør med virkning fra 1. august 2011 ændret således, at der nu er to skoler fordelt på fire matrikler. Skolen ved Vierdiget og St. Magleby skole er fusioneret til St. Magleby skole Vierdiget/Kirkevej og Dragør Skole og Nordstrandskolen er fusioneret til Dragør Skole Nord/Syd.

Udvikling i elevtal

Elevtalsprognosen venter et fald i antallet af elever fra 2.003 elever i skoleåret 2014/15 til 1.875 elever i skoleåret 2028/29. De kommende fem år ventes udviklingen i elever imidlertid relativt stabil. Udviklingen i elevtal for kommunen samlet set er illustreret af nedenstående figur.

Figur: Udviklingen i elevtal i Dragør i perioden 2014/2015 – 2028/2029

2050

2000

1950

1900

1850

1800

Hvis man ser isoleret på den forventede udvikling i elevtal på kommunens folkeskoler, (dvs. efterskoler, privatskoler og folkeskoler i andre kommuner er sorteret fra) ventes der imidlertid en stigning i elevtal frem mod skoleåret 17/18, hvorefter der ventes et fald frem mod prognosens slutår.

Figur: Udvikling i elevtal på Dragørs folkeskoler

1100

1050

1000

950

900

Dragør Skole Nord/Syd

850

800

St. Magleby Skole

Vierdiget/Kirkevej

750

700

4. Væksten i serviceudgifter

Regeringen har i den økonomiske politik hvert år mål for, hvor meget det offentlige forbrug må stige. Det offentlige forbrug er summen af kommunernes, regionernes og statens forbrug. I økonomiaftalerne mellem regeringen og KL, samt regeringen og Danske Regioner indgår det, hvor meget serviceudgifterne er opgjort til, og hvor meget det er forudsat, at de må stige.

Udgangspunktet for økonomiaftalen 2015 er budget 2014, således at kommunerne under et kan videreføre det udgiftsniveau, der ligger i indeværende års budget.

Følgende gør sig gældende i 2015:

• Budget 2014 opjusteres med 76 mio. kr. for at komme op på det aftalte niveau for 2014.

• Nedjustering af pris og lønudvikling i 2014 med ca. 227 mio. kr.

• Løft i rammen til folkeskole: 200 mio. kr. (løft fra halvårseffekt til helårseffekt).

• Regeringen og KL er enige om, at 200 mio. kr. af løftet på sundhedsområdet finansieres i henhold til de gevinster, som er forbundet med effektiviseringer af befordringsområdet og beredskabsområdet.

I 2015 er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne overholder servicerammen. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv i 2015. Budgetloven giver imidlertid økonomi- og indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes, at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd.

Serviceudgifterne defineres herefter som de samlede nettodriftsudgifter(dranst 1 og 2) på hovedkonto 0-6 fratrukket

• Nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder

• Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering

• Nettodriftsudgifter til ældreboliger

• Indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkelsager

• Nettodriftsudgifterne til overførsler

• Nettodriftsudgifterne til forsikrede ledige

Kommunernes serviceudgifter i 2015 udgør i alt 230,1 mia. kr. H (Xxxxx: Kilde KL vejl-G 3-4 af 07-02-2014 og 1-12 af 03-07-2014).

Dragørs serviceramme

Den enkelte kommunes fastsættelse af udgiftsniveau i 2015 tager afsæt i kommunens aktuelle økonomiske situation samt kommunens valg af serviceniveau, men som udgangspunkt giver økonomiaftalen kun plads til at videreføre eksisterende serviceniveau.

I tabellen nedenfor opgøres serviceudgifterne for Dragør Kommune efter den metode, KL anbefaler i budgetvejledningen. Derved beregnes det, hvor stor en andel af serviceudgifterne Dragør har i forhold til økonomiaftalens samlede opgørelse på 230,1 mia. kr. kr.

Tabel: Tekniskberegning af Dragør serviceudgifter
1.000 kr.	2014	2015
Budgetterede serviceudgifter i 2014	600.832
Løft af serviceudgifterne	199
Ændrede pris- og lønforudsætninger i 2014	-594
Løft af folkeskoleområdet	427
Korrigeret budget 2014 (14-pl)	600.864
Pl-fremskrivning fra 2014 til 2015 priser (2,0 %)		612.881
Korrektion Udfasning af 60 års reglen		-245
Korrektion Styrkelse af det nære sundhedsvæsen		736
Korrektion befordring		-210
Korrektion vedr. beredskab		-210
Justering af servicerammen for skæv DUT m.v.		-297
Korrektion af lov og cirkulærprogram		95
Teknisk serviceramme 2015		612.749

Kilde: KL vejl.-G 3-4 af 05-07-2014

Serviceudgifter i budget 2015

I budget 2015 for Dragør Kommune kan serviceudgifterne opgøres til 608,086 mio. kr. Det betyder, at Dragør Kommunes serviceudgifter 4,7 mio. kr. lavere end servicerammen.

5. Lov- og cirkulæreprogrammet

Kommunerne bliver kompenseret for de mer- og mindreudgifter, som staten pålægger den i forbindelse med vedtagelse af nye love, bekendtgørelser og cirkulærer. Kompensationen udbetales via bloktilskuddet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kompensation givet over bloktilskud kan anvendes efter Kommunalbestyrelsens prioritering.

Kompensation givet som konsekvens af lov- og cirkulæreændringer indarbejdes i Dragørs basisbudget, som en del af de tekniske korrektioner.

Tabel: Lov og cirkulæreprogrammet for 2014-2017

2014

(2014 pl)

2015

(2015 pl)

2016

(2015 pl)

2017

(2015 pl)

Kommunerne i alt i mio. kr.

71.801,6

64.996,3

68.596,7

68.764,4

Dragørs andel i kr.

150.994

136.683

144.255

144.607

I praksis indregnes mindre korrektioner (under 50.000) ikke som teknisk korrektion. Derudover er der for hver enkelt post foretaget en vurdering af, hvorvidt DUT-kompensationen allerede er indregnet i det tekniske budget dels på baggrund af tidligere års budgetopfølgninger eller forvaltningernes budgetlægning på baggrund af kendte udgifter. En række beløb vedr. ændringer og reguleringer, der er trådt i kraft i løbet af 2014 eller tidligere indlægges således ikke, eftersom forvaltningerne allerede har taget højde for disse ved budgetlægning 2014 og disse dermed indgår i budget 2015 som almindelige fremskrivninger.

6. Pris- og lønskøn

I tabellen nedenfor angives de skøn, der er anvendt i driftsbudget 2015 jf. beslutning ved budgetvedtagelsen.

	P/l sats 2014/2015 jf. KL’s budgetvejledning (%)	Anvendt p/l fremskrivning i basisbudget (%) 2015	Anvendt p/l fremskrivning i basisbudget (%) 2016-18
1 – Lønninger	2,00	1,81	1,86*
2 – Varekøb	1,61	0,33	0,33
2.2 - Fødevare	2,20	0,33	0,33
2.3 – Brændsel	3,00	0,33	0,33
2.6 - Køb af jord og bygninger	2,50	0,33	0,33
2.7 - Anskaffelser	1,00	0,33	0,33
2.9 – Øvrige varekøb	0,90	0,33	0,33
4 - Tjenesteydelser	1,92	0,33	0,33
4.0 - Tjenesteydelser uden moms	2,10	0,33	0,33
4.5 - Entreprenør- og håndværkerydelser	0,90	2,40	2,40

	P/l sats 2014/2015 jf. KL’s budgetvejledning (%)	Anvendt p/l fremskrivning i basisbudget (%) 2015	Anvendt p/l fremskrivning i basisbudget (%) 2016-18
4.6 - Betalinger til staten	1,97	0,33	0,33
4.7 - Betalinger til kommuner	1,97	0,33	0,33
4.8 - Betalinger til regioner	1,76	0,33	0,33
4.9 - Øvrige tjenesteydelser m.v.	2,10	0,33	0,33
5 – Tilskud og overførsler	1,57	1,83	1,83
5.1 - Tjenestemandspensioner m.v.	2,00	2,00	2,00
5.2 - Overførsler til personer	1,50	1,80	1,80
5.9 - Øvrige tilskud og overførsler	2,00	2,10	2,10
6 - Finansudgifter	-
7 - Indtægter	1,97	2,06	2,06
7.1 - Egne huslejeindtægter	1,97	2,06	2,06
7.2 - Salg af produkter og ydelser	1,97	2,06	2,06
7.6 - Betalinger fra staten	1,97	2,06	2,06
7.7 - Betalinger fra kommuner	1,97	2,06	2,06
7.8 - Betalinger fra regioner	1,97	2,06	2,06
7.9 - Øvrige indtægter	1,97	2,06	2,06
8 - Finans indtægter	1,50	2,13	2,14
9.1 - Overførte lønninger	2,00	2,00	2,00
9.2 - Overførte varekøb	1,15	1,33	1,33
9.4 - Overførte tjenesteydelser	1,92	2,12	2,12
9.7 - Interne indtægter	1,89	2,19	2,19

* Den anvendte P/l- fremskrivningen for lønninger er 1,61% i 2017 og 2018.

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

Skatteprocenter

I budgetforslaget for 2015–2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet:

• Grundskyldspromillen reduceres til 25,02, som konsekvens heraf reduceres dækningspromillen på offentlige ejendommes grundværdi, da den altid skal udgøre halvdelen af grundskyldspromillen.

• Dækningsafgift forretningsejendomme nedsættes til 9,5 promille i 2016, 9,0 promille i 2017, herefter med 0,5 promille pr. år

Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2015 fremgår af nedenstående tabel.

Tabel: Skatteprocenter i Dragør Kommune i 2015

	2015
Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat	24,8
Grundskyldspromille	25,02
Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme	10,00
Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi	12,51
Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi	8,75

Pulje til skattenedsættelser

Regeringen og KL er enige om, at nogle kommuner må sætte skatten op, indenfor en ramme på 150 mio. kr. For at skabe plads til disse skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 150 mio. kr.

Regeringen tilkendegiver, at hvis der for 2015 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen.

For 2015 etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2015 nedsætter skatten. Tilskuddet kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2015, 50 pct. I 2016 og 2017 og 25 pct. i 2018. Tilskudsordningen finansieres af staten. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 150 mio. kr., nedsættes tilskuddet.

Indkomstskat

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Dragør Kommune i 2015 tager udgangspunkt i udskrivningsgrundlaget for 2012, der herefter er fremskrevet til 2014-niveau med den

fastsatte fremskrivningsprocent (garantiprocent) der er fastsat til 10,0 %. Der anvendes samme fremskrivningsprocent for alle kommuner.

Kommunalbestyrelsen skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen skal vælge statsgaranti eller selvbudgetteret skattegrundlag, tilskud og udligning, jf. nedenfor.

Tidligere års valg imellem statsgaranti og selvbudgettering.

Valg af statsgaranti/selvbudgettering Dragør

2011

2012

2013

2014

2015

Statsgaranti

Selvbudgettering

Dragør kommune har i de seneste år skullet vælge imellem statsgaranti og selvbudgettering. Valget for de seneste år har set således ud:

Den faktiske udvikling har vist, at Dragør Kommune i de seneste år har haft en svagere udvikling end den garantiprocent der lå til grund for statsgarantien. Samtidig er kommunen ramt på tilskuds- og udligningssiden af denne udvikling.

Budget 2015-2018 – indarbejdede poster vedrørende personskatter, generelle tilskud og udligning.

Dragør Kommune er ligesom alle landets kommuner omfattet af landsudligningen. Dertil kommer udligningsordningen for kommunerne i Hovedstadsområdet. Derudover er der særlige udlignings– og tilskudsordninger samt den mellemkommunale udligning af selskabsskat. De indarbejdede beløb fremgår af nedenstående tabel.

	0000	0000	0000	0000
1000 kr.	Garanti	Garanti	Garanti	Garanti
Indkomstskatteprovenu	-722.302	-745.392	-759.776	-772.554
Efterregulering vedr. tidligere år	0	0	0	0

Tilskud og udligning (eksklusive særtilskud og udlændinge) i alt 104.750 121.135 128.366 132.788
Heraf:
Kommunal udligning	136.764	154.249	161.419	165.901
Statstilskud	-27.540	-28.303	-28.068	-28.172
Efterregulering	0	0	0	0
Udligning af selskabsskat	-6.192	-6.628	-6.832	-6.823

Udligning vedr. udlændinge	5.736	5.846	5.923	6.002
Kommunal udviklingsbidrag	1.728	1.813	1.847	1.882
Særtilskud	-33.279	-6.634	-6.744	-6.864
Heraf:
Pulje vedr. komm. i hovedstadsområdet med særlige øk. vanskeligheder 3)	1.773	1.792	1.836	1.876
Bidrag til kommuner med høj andel af sociale problemer	1.044	1.075	1.101	1.126
Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud	-1.284	-1.305	-1.330	-1.355
Det særlige ældretilskud (skøn for puljen vedr. et generelt løft)	-2.105	-2.145	-2.186	-2.227
Det særlige ældretilskud (skøn pulje vedr. styrket kvalitet i ældreplejen)	-2.821	-2.875	-2.929	-2.985
Tilskud til omstilling af folkeskolen	-324	0	0	0
Tilskud til styrkelse af kommunal likviditet	-4.944	0	0	0
Beskæftigelsestilskud	-21.456	21.456	21.456	21.456
I alt	-645.853	-647.087	-657.560	-667.216

Forudsætninger
Folketal pr. 1/1	13.992	14.028	14.051	14.057
Udskrivningsgrundlag i 1.000 kr.	2.912.508	3.005.611	3.063.614	3.115.139
Skatteprocent (til ov.udl.)	24,80	24,80	24,80	24,80
Grundværdier i 1.000 kr.	5.218.771	5.511.022	5.797.595	6.075.880

Herudover er der en lang række øvrige poster indarbejdet på konto 8, heriblandt overførselsindkomster med 100 % finansiering, kirkeskatteudligning, lånoptagelse samt renter og afdrag på lån mv.

Personskatteområdet - muligheder for merprovenu

I budgettet for 2015-2018 er der budgetteret med uændrede skatteprocent i forhold til budget 2014. Skatteprocenten for Dragør Kommune i 2014, og i budget 2015 udgør 24,8.

For budgetåret 2015 gælder lov nr. 709 af 25. juni 2010 om nedsættelse af statstilskuddet til kommune ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

Medfinansieringsgrænsen ligger på 24,86 %, hvis skatteprocenten kommer over denne grænse skal kommunen betale til medfinansieringen af det skrå skatteloft.

Regeringen har skabt en mulighed for kommunerne for at forhøje skatten inden for en ramme på 150 mio. kr. Kommunerne kan ansøge Økonomi- og Indenrigsministeriet om en andel af den ramme for skattestigninger

For at skabe plads til disse skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. For 2015 etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2015 nedsætter skatten. Tilskuddet kan højest udgøre 75 % af provenutabet i 2015, 50 % i 2016 og 2017 og 25 % i 2018. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i de nævnte procenter. Men hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end 150 mio. kr., reduceres tilskuddet for de

kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud. Der skal ikke ansøges om tilskud til skattenedsættelser – det fordeles på baggrund af de skattenedsættelser, der vedtages med budget 2015.

Ejendomsskatter

Forventet udvikling i grundlag og provenu af ejendomsskatter

Hele kr.	0/00	2015 Grundlag	0/00	2016 Grundlag	0/00	2017 Grundlag	0/00	2018 Grundlag
Xxxxxxxxxx	25,02	5.218.771.000	25,02	5.511.022.000	25,02	5.797.595.000	25,02	6.075.880.000
Grundskyld,
landbrug m.v.	7,00	00.000.000	7,00	00.000.000	7,00	00.000.000	7,00	00.000.000
Offentlige
ejendomme	12,00	00.000.000	12,00	00.000.000	12,00	00.000.000	12,00	00.000.000
Dækningsafgift,
forskelsværdi
Offentlige
ejendomme	8,00	00.000.000	8,00	00.000.000	8,00	00.000.000	8,00	00.000.000
Erhvervs-
ejendomme	10,00	000.000.000	9,00	000.000.000	9,00	000.000.000	8,00	000.000.000
Hele kr.	0/00	2015 Provenu	0/00	2016 Provenu	0/00	2017 Provenu	0/00	2018 Provenu
Grundskyld	25,00	000.000.000	25,00	000.000.000	25,00	000.000.000	25,00	000.000.000
Grundskyld,
landbrug m.v.	7,20	224.464	7,20	237.034	7,20	249.360	7,20	261.330
Offentlige
ejendomme	12,51	177.666	12,51	187.615	12,51	197.371	12,51	206.845
Dækningsafgift,
forskelsværdi
Offentlige
ejendomme	8,75	254.170	8,75	268.404	8,75	282.361	8,75	395.915
Erhvervs-
ejendomme	10,00	3.032.673	9,50	3.154.738	9,00	3.257.682	8,50	3.347.449

2015 er taget fra det udmeldte grundlag fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. For 2015 og frem er skønnet for udviklingen i reguleringsgrundlaget fremskrevet i overensstemmelse med KL’s senest udmeldte skøn jf. budgetvejledningsskrivelse G 1.3.

8. Lån, renter og afdrag

Langfristet gæld

Størrelsen af - og udviklingen af kommunens langfristede gæld er et væsentligt mål for at sikre en sund kommunal økonomi. Det er dog ikke i sig selv et mål at være gældfri. En kommune i udvikling kan have brug for at investere, og det kan være relevant at lånefinansiere visse anlægsinvesteringer ud fra en betragtning om, at fremtidige skatteydere skal bidrage til faciliteter, som fremtidige borgere også får glæde af. En stor nettogæld vil imidlertid begrænse kommunens handlefrihed som følge af årlige udgifter til renter og afdrag.

Som det fremgår af figuren nedenfor var Xxxxxxx langfristede gæld ved udgangen af 2007 209,8 mio. kr., mens den ved udgangen af 2013 var 345,6 mio. kr.

Der var i 2008 en betydelig nedgang i kommunens langfristede gæld. Det skyldes et ekstraordinært afdrag på 20 mio. kr.

I årene efter har der været en lille stigning i kommunens langfristede gæld. I 2009 optog Dragør for første gang lån i indefrosne ejendomsskatter på 15,3 mio. kr. Nettotilvæksten i 2009 udgør dog kun 6,8 mio. kr. Den øvrige langfristede gæld blev således nedbragt med 8,5 mio. kr. i 2009.

Dragør Kommunes langfristet gæld









	2008	2009	2010	2011	2012	2013
langfristet gæld i alt	179,5	186,3	199,8	247,6	292,9	345,6
gæld vedr. ældreboliglån	24,7	24,2	23,6	69,1	89,5	133,5
gæld eksklusiv ældreboliger	154,8	162,1	176,2	178,5	203,4	212,1

400

350

300

Mio. kr.

250

200

150

100

Langfristet gæld vedrørende ældreboliger er inkluderet i opgørelsen over kommunens langfristede gæld ovenfor. Gælden vedrørende ældreboliger afdrages af beboerne over huslejen og tilskud fra staten. Denne gæld har dermed ikke samme betydning for kommunens handlefrihed, som de øvrige gældsposter.

Den langfristede gæld vedrørende ældreboliger har været svagt faldende i nogle år. Som det fremgår af ovenstående figur er gælden således faldet fra 24,7 mio. kr. ved udgangen af 2008 til 23,6 mio. kr. ved udgangen af 2010. Udvidelsen og moderniseringen af Enggården har medført en stigende gæld vedrørende ældreboliger.

Udbygningen og moderniseringen af Enggården er delt i 3 etaper. I første etape opføres 36 plejeboliger. I anden etape moderniseres 32 et-rumsboliger og der nyopføres yderligere 20 boliger. Anlægsudgifterne i etape 1 er lånoptaget med et lån på 45,5 xxx.xx. Der er for etape 2 optaget lån for 20,4 xxx.xx.

Projektet finansieres ved realkreditlån (91 %), beboerindskud (2 %) og kommunens grundkapital indskud i Landsbyggefonden (7 %).

Servicearealerne finansieres delvist via et statstilskud. Byggegrunden skal sælges ind i projektet senest ved afslutningen af byggeriet, hvilket forventer at kunne finansiere de resterende udgifter til servicearealer.

Der er i budget 2015 budgetlagt med 14,5 mio. kr. til afdrag på langfristet gæld. Gælden afdrages løbende, nogle lån kvartalvis andre halvårligt. Derudover er der budgetlagt med 5,1 mio. kr. til renteudgifter.

Der er i 2015 budgetlagt med 14,5 mio. kr. til afdrag på langfristet gæld. Gælden afdrages løbende, nogle lån kvartalsvis andre halvårligt. Derudover er der budgetlagt med 0,8 mio. kr. til renteudgifter.

I 2015 har Dragør budgetlagt nye lån for 16,5 mio. kr. Heraf vedrører 4,5 mio. kr. lån til energibesparende investeringer (ESCO). De resterende 12,0 mio. kr. er optaget som lån i indefrosne ejendomsskatter.

ESCO-modellen indebærer, at der optages lån til investering i energibesparende foranstaltninger. Lån og renter afdrages således via de energibesparende foranstaltninger.

Lån i indefrosne ejendomsskatter

Kommunen har mulighed for automatisk låneadgang til finansiering af netto likviditetstabet ved indefrysning af ejendomsskatter.

Som det fremgår af nedenstående figur og tabel har Dragør Kommune ultimo 2014 169,3 mio. kr. til gode hos borgere, der har indefrosset deres ejendomsskatter.

Indefrosne ejendomsskatter










	200 7	200 8	200 9	201 0	201 1	201 2	201 3	201 4
indefrosne ejendomsskatter	73,9	89,4	106,2	120,4	136,5	149,3	157,3	169,3
vækst i mio. kr.		15,5	16,8	14,2	16,1	12,8	8	12

180

160

140

Mio. kr.

120

100

Stigningen i kommunens udlån til borgere til indefrysning af ejendomsskatter forventes at stige gennemsnitlig 12 mio. kr. årligt de kommende år.

9. Overordnede nøgletal

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor Dragørs nøgletal sammenlignes med landsgennemsnittet, gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden samt udvalgte kommuner; nabokommunen Tårnby samt kommunerne Allerød og Vallensbæk, der er kommuner med samme rammevilkår som Dragør.

Data anvendt til benchmarking er primært hentet fra Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Sammenligningsgrundlaget er regnskabstal for 2011 til 2013 og budgettal for 2014 med mindre andet er angivet.

Analysens generelle konklusioner og tendenser skal læses med forbehold for usikkerhed forbundet med budgettal og generelle forskelle i kommunernes konteringspraksis.

Likviditet

Over årets 12 måneder må den gennemsnitlige daglige saldo på funktion 9.50 Kassekreditter, ikke overstige den gennemsnitlige daglige saldo på funktionerne 9.01-9.11 Likvide aktiver.

Denne regel kaldes kassekreditreglen, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Nøgletallet er beregnet ved at tage summen af den daglige likviditet divideret med antal dage i året. Herefter er resultatet divideret med antal indbyggere pr. 1. januar i året.

Tabel: Udviklingen i likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	3.662	7.009	7.178	6.679
Tårnby Kommune	10.624	11.660	13.592	13.531
Vallensbæk Kommune	4.430	3.693	7.481	7.965
Dragør Kommune	2.953	5.892	9.139	9.647
Hele landet	5.389	6.194	6.060	5.979
Kommuner i Region	7.898	9.243	8.920	8.853
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Det fremgår af ovenstående tabel, at Dragør har haft en likviditet pr. indbygger, der i perioden 2011 og 2012 ligger under gennemsnittet for kommunerne på landsplan og i Region Hovedstaden. I 2013 og 2014 ligger Dragørs likviditet over landsgennemsnittet for kommunerne.

Dragørs likviditet har været stigende i perioden fra 2011 til 2014.

Blandt sammenligningskommunerne har Vallensbæk den laveste likviditet i perioden 2012 – 2014, mens Tårnby har en højere likviditet end Dragør i perioden 2011 - 2014.

Langfristet gæld

Størrelsen og udviklingen af kommunens langfristede gæld er et væsentligt mål for at sikre en sund kommunal økonomi. Til anvendelse for analysen opgøres kommunernes gæld målt pr. indbygger i tabellen nedenfor. Opgørelsen viser kommunernes gæld til banker, realkreditforeninger, forsikringsselskaber m.v. Nøgletallet omfatter desuden gæld til henholdsvis staten, kommuner og regioner som følge af delingsaftalen i forbindelse med kommunalreformen.

Tabel: Langfristet gæld pr. 1. januar pr. indbygger

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	8.740	8.748	9.155	11.918
Tårnby Kommune	57	74	59	46
Vallensbæk Kommune	27.505	28.995	31.858	31.216
Dragør Kommune	13.735	14.875	18.086	21.027
Hele landet	14.094	14.805	14.593	14.988
Kommuner i Region Hovedstaden	15.103	14.018	13.983	13.867
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Tal for 2014, er ikke tilgængelige

Det fremgår af opgørelsen, at Dragør Kommune i 2011 havde en lavere langfristet gæld pr. indbygger end både gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. I 2012-2014 er gælden imidlertid steget, så den er højere end både gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Det er på grund af lån til ældrebyggeri.

Blandt sammenligningskommunerne havde Tårnby i perioden 2011 til 2014 en ekstraordinær lav gæld, mens Vallensbæk i samme periode havde en væsentligt højere langfristet gæld end Dragørs.

I en vurdering af kommunernes langfristede gæld bør udestående vedrørende ældreboliger fremhæves. Da udestående vedrørende ældreboliger afdrages af beboerne over huslejen, har denne gæld ikke samme betydning for kommunens handlefrihed som øvrige gældsposter.

Ovenstående opgørelse er inkl. langfristet gæld til ældreboliger. Nedenfor opgøres gælden på dette område særskilt samt en opgørelse over langfristet gæld pr. indbygger uden gæld vedr. ældreboliger.

Tabel: Langfristet gæld vedr. ældreboliger pr. 1. januar pr. indbygger

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	1.850	1.804	1.754	1.692
Tårnby Kommune	0	0	0	0
Vallensbæk Kommune	5.649	5.460	5.227	4.973
Dragør Kommune	1.722	5.047	6.410	9.552
Hele landet	4.017	4.180	4.332	4.542
Kommuner i Region Hovedstaden	2.581	2.644	2.801	2.912
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Dragør kommunes langsigtede gæld vedrørende ældreboliger har været forholdsvis stabil indtil 2011. Dragørs udbygning og modernisering af Enggården har medført en markant stigende gæld vedrørende ældreboliger i 2012 - 14.

Den langsigtede gæld vedrørende ældreboliger har været stigende i perioden 2011 til 2014 for kommunerne på landsplan og for kommunerne i Region Hovedstaden.

Gælden til ældreboliger må forventes at stige de kommende år, idet mange kommuner har eller i de kommende år må bygge nye ældreboliger for at leve op til forpligtigelsen på området.

Tabel: Langfristet gæld pr. indbygger ex. gæld vedr. ældreboliger

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	6.890	6.944	7.401	10.226
Tårnby Kommune	57	74	59	46
Vallensbæk Kommune	21.856	23.535	26.631	26.243
Dragør Kommune	12.013	9.828	11.676	11.475
Hele landet	10.077	10.625	10.261	10.446
Kommuner i Region Hovedstaden	12.522	11.374	11.182	10.955
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Skat og serviceniveauet

Serviceniveauet angiver forholdet imellem kommunens udgifter pr. indbygger og de udgifter, som kan henføres til udgiftsbehov som følge af den aldersmæssige og sociale sammensætning i kommunen pr. indbygger. Ved denne beregning fås et udtryk for serviceniveauet i kommunen, idet udgifter over 1 udover udgiftsbehov grundet den befolkningsmæssige sammensætning er udtryk for et serviceniveau over landsgennemsnittet.

Tabel: Udviklingen i serviceniveau, (Gns. = 1,0)

	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	1,02	1,06	1,04	1,05
Tårnby Kommune	0,98	0,96	0,96	0,94
Vallensbæk Kommune	1,00	0,97	0,98	1,00
Dragør Kommune	1,00	0,99	1,01	1,03
Hele landet	1,00	1,00	1,00	1,00
Kommuner i Region Hovedstaden	1,02	1,01	1,01	1,01
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Serviceniveauet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et serviceniveau over, under eller lig med 1, afhængigt af om nettodriftsudgifterne overstiger udgiftsbehovene eller omvendt. Et serviceniveau med en værdi større end 1 angiver, at kommunen tilbyder en service, der ligger over det landsgennemsnitlige niveau. Et niveau under 1 indikerer, at kommunen har valgt et serviceniveau lavere end landsgennemsnittet.

I fortolkningen af serviceniveauet skal der dog gøres opmærksom på, at høje udgifter i nøgletallet også kan skyldes, at kommunen har en lavere produktivitet end landsgennemsnittet ved frembringelse af kommunale serviceydelser.

Dragørs serviceniveau var i 2011 lig landsgennemsnittet. Dragørs serviceniveau lå i 2012 lidt under det gennemsnitlige niveau på landsplan og for regionen, mens det i 2013 og 2014 ligger lidt over landsgennemsnittet.

Gennemsnitligt ligger kommunerne i Region Hovedstaden lidt over det landsgennemsnitlige serviceniveau på 1,0 i perioden 2011 – 2014.

Blandt sammenligningskommunerne har Allerød budgetteret med og realiseret et højere serviceniveau end Dragør i perioden 2011 - 2014. Tårnby har som eneste kommune i opgørelsen et serviceniveau under 1 i hele sammenligningsperioden.

Når der kigges på serviceniveauet er det interessent også at se på forholdet er mellem serviceniveauet og skat. Da dette forhold kan være med til at forklare om et serviceniveau over eller under landgennemsnittet, hænger sammen med et tilsvarende skatteniveau.

Tabel: Beregnet forhold mellem skat og service, (Gns. = 1,0)

	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	0,91	0,95	0,95	0,92
Tårnby Kommune	0,96	0,98	0,98	0,99
Vallensbæk Kommune	0,96	1,00	1,03	1,02
Dragør Kommune	0,95	1,00	0,98	0,97
Hele landet	1,00	1,00	1,00	1,00
Kommuner i Region Hovedstaden	0,96	0,97	0,97	0,97
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges set i forhold til den service, som kommunen tilbyder.

Tallene fra Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal er et såkaldt beregnet skat/serviceforhold, hvilket betyder, at nøgletallet er upåvirket af kommunernes anlægsudgifter. Anlægsudgifter, for så vidt som disse ville påvirke skatteudskrivningen efter fradrag af finansiering fra eventuel låneoptagelse og kasseforbrug, er således holdt ude af den beregnede skatteudskrivning. Anlægsudgifter kan skævvride forholdet imellem beskatningsniveau og serviceniveau. Antag f.eks. 100 % skattefinansiering af et anlægsprojekt. Dette vil øge beskatningsniveauet, selvom serviceniveauet er uændret, da serviceniveauet udelukkende er baseret på driftsudgifter. Det almindelige skat/service-forhold er dermed følsomt overfor udsving i anlægsbudgetterne i det enkelte år.

Skat/service-forholdet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have en skat/service-forhold over, under eller lig med 1. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service ift. den beskatning, som borgerne oplever, mens et niveau større end 1 betyder, at borgerne i kommunen betaler en relativ høj skat set ift. den service, som kommunen tilbyder.

Skat/service-forholdet er et udtryk for kommunernes forskellige økonomiske vilkår.

Skat/service-forholdets niveau kan således henføres til to faktorer - kommunens beskatningsgrundlag og/eller kommunens udgiftsbehov. Et lavt beskatningsgrundlag i kommunen vil have tendens til at give et højt beskatningsniveau, som medfører et skat/service-forhold større end 1. Det skyldes, at kommuner med lavt beskatningsgrundlag er nødt til at fastsætte højere skatteprocenter for at opnå det tilstrækkelige provenu. Høje udgiftsbehov vil ligeledes trække i retning af et skat/service-forhold større end 1, eftersom større behov med de samme udgifter vil udtrykke et lavere serviceniveau. Et lavt beskatningsgrundlag og høje udgiftsbehov vil således alt andet lige medføre et højt niveau for

skat/service-forholdet. Et lavt niveau for skat/service-forholdet skyldes omvendt et højt beskatningsgrundlag og/eller lave udgiftsbehov.

Som det fremgår af tabellen har Dragør et skat/service-forhold under eller lig landsgennemsnittet i perioden 2011-2014, svarende til forholdet mellem borgernes beskatning, og den service, som kommunen tilbyder. Det betyder at Dragør i årene 2011, 2013 og 2014 har haft et relativt højere serviceniveau sammenholdt med kommunens skatteniveau, end landsgennemsnittet. Kommunerne i Region Hovedstaden har i gennemsnit haft relativt højere serviceniveau sammenholdt med kommunernes skatteniveau. Det samme gør sig gældende for Allerød og Tårnby, mens Vallensbæk i perioden 2013 – 2014 har et relativt lavere serviceniveau sammenholdt med kommunens skatteniveau.

Som det fremgår af tabellen nedenfor har Dragørs gennemsnitligt beskatningsgrundlag pr. indbygger været stigende i perioden 2011 til 2014.

Tabel: Beskatningsgrundlag pr. indbygger

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	210.809	219.418	240.631	249.836
Tårnby Kommune	171.813	176.399	186.125	190.319
Vallensbæk Kommune	194.959	180.587	198.011	214.493
Dragør Kommune	207.917	216.349	234.595	240.836
Hele landet	160.075	162.927	172.266	175.119
Kommuner i Region Hovedstaden	182.821	186.531	199.218	201.978
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Dragørs beskatningsgrundlag er således noget højere end såvel gennemsnittet blandt kommunerne på landsplan og gennemsnittet blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Blandt kommunerne i sammenligningsgrundlaget er det således kun Allerød, der i perioden 2011 til 2014 har et højere beskatningsgrundlag end Dragør Kommune. Det kan bemærkes at samtidig med at Dragørs beskatningsgrundlag er steget i perioden 2011 – 2014, er serviceniveauet også steget sammenlignet med landsgennemsnittet (tabel 5).

Nedenstående tabel viser, at Dragør i perioden 2012 - 2014 har fastlagt et beskatningsniveau under landsgennemsnittet. I samme periode ligger beskatningsniveauet over det gennemsnitlige beskatningsniveau for kommunerne i Region Hovedstaden.

I perioden 2011 til 2014 har Dragør haft et lavere beskatningsniveau end Vallensbæk. Dragørs beskatningsniveau har imidlertid i samme periode ligget over Tårnby Kommunes.

Tabel: Beskatningsniveau (pct.)

Pct.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	25,06	25,03	23,99	23,99
Tårnby Kommune	23,64	23,61	23,40	23,41
Vallensbæk Kommune	25,10	25,07	24,87	24,88
Dragør Kommune	25,04	24,90	24,75	24,75
Hele landet	24,93	24,91	24,91	24,90
Kommuner i Region Hovedstaden	24,58	24,55	24,36	24,30
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i forhold til kommunens beskatningsgrundlag.

Ved udregningen af det gennemsnitlige beskatningsniveau for flere kommuner er den enkelte kommune vægtet i forhold til kommunens andel af beskatningsgrundlaget.

Kommunens relative udgiftsbehov

Det Socialøkonomiske indeks måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. 'Xxxxx 20-59-årige uden beskæftigelse' og 'Xxxxx psykiatriske patienter'. Den præcise definition på Socialøkonomiske indeks (socioøkonomisk indeks) kan findes i Økonomi- og Indenrigsministeriets publikation 'Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2013'.

En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet.

Tabel: Socialøkonomisk indeks, (Pct.)

	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	0,47	0,47	0,52	0,53
Tårnby Kommune	0,99	0,97	1,04	1,02
Vallensbæk Kommune	0,64	0,66	0,71	0,74
Dragør Kommune	0,58	0,57	0,61	0,58
Hele landet	1,00	1,00	1,00	1,00
Kommuner i Region Hovedstaden	1,10	1,10	1,09	1,07
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Som det fremgår af opgørelsen har Dragør i perioden 2011 til 2014 et procenttal under 1 og samtidigt et lavere udgiftsbehov end både Tårnby og Vallensbæk. I hele perioden havde Allerød et lavere udgiftsbehov end Dragør.

Dragør havde samtidigt i perioden 2011 til 2014 budgetteret med og realiseret et meget lavere udgiftsbehov end kommunerne på landsplan og i Region Hovedstaden.

Opsamling på overordnede nøgletal

Benchmarkanalysen viser, at Dragørs gennemsnitlige likviditet pr. indbygger efter kassekreditregelen er budgetteret i 2014 til at ligge over gennemsnittet for kommunerne i Danmark.

I perioden 2011 – 2014 er likviditeten gradvist blevet forbedret. Dragørs likviditet var i 2011 og 2012 lavere end landsgennemsnittet og gennemsnittet blandt kommunerne i Region Hovedstaden. I årene 2013 og 2014 højere end landsgennemsnittet og gennemsnittet blandt kommunerne i Region Hovedstaden, og blandt sammenligningskommunerne havde kun Tårnby en højere likviditet end Dragør i samme periode.

Dragør Kommune har i perioden 2011 til 2014 budgetteret med og realiseret en lavere langfristet gæld pr. indbygger end Vallensbæk, men højere end i Allerød og Tårnby. Dragørs langfristede gæld pr. indbygger ligger i 2012 – 2014 over gennemsnittet for kommuner på landsplan og for kommunerne i hovedstadsområdet.

Dragørs serviceniveau er i 2014 budgetteret til at ligge lidt højere end kommunerne på landsplan. Serviceniveauet er dermed højere end i Tårnby og Vallensbæk Kommuner, men lavere end i Allerød. Dragørs serviceniveau skal også ses i sammenhæng med den beskatning som borgerne oplever. Forholdet mellem skat og service i 2012 ligger lidt over landsgennemsnittet hvilket betyder, at borgerne i kommunen har betalt en relativ høj skat set ift. den service, som kommunen har tilbudt.

Dragør har imidlertid et meget lavt udgiftsbehov målt på basis af en række socialøkonomiske kriterier (socialøkonomisk indeks) og set i forhold til kommunerne i Region Hovedstaden og på landsplan.

Oversigter

Resultatoversigt

I hele 1.000 DKK	Budget 2015	Budget 2016	Budget 2017	Budget 2018
Det skattefinansierede område Indtægter: Skatter Generelle tilskud I alt indtægter:	-859.287 78.305 -780.982	-889.736 100.658 -789.078	-911.934 107.876 -804.058	-931.956 113.010 -818.946
02 Teknisk anlæg	36.067	36.039	36.413	36.391
03 Folkeskole	158.320	157.282	156.606	156.606
04 Kultur og Fritid	22.182	27.024	26.726	26.726
05 Børnepasning	82.991	82.978	82.941	82.917
06 Social og Service	158.441	158.301	161.250	161.250
07 Xxxxxxx & Ældre	184.383	185.314	185.120	185.962
09 Forvaltning	110.166	107.438	109.511	109.511
Driftsudgifter i alt	752.550	754.375	758.566	759.363
Driftsudgifter før renter, afdrag, anlæg	-28.432	-34.703	-45.492	-59.583
Renter	822	2.016	2.693	3.771
Resultat af ordinær driftsvirksomhed	-27.610	-32.688	-42.799	-55.813
Afdrag på lån	14.495	16.515	16.644	16.949
Anlægsudgifter	33.528	16.212	14.297	9.661
PRIS-/LØN-STIGNINGER 00-06	-	8.626	16.376	24.050
Det skattefinansierede område i alt	20.413	8.665	4.518	-5.152
Det brugerfinansierede område
01 Forsyning	-241	-245	-251	-251
Det skatte- og brugerfinansierede område i alt	20.173	8.420	4.267	-5.403
Finansiering:
Lånoptagelse	-16.463	-13.936	-16.457	-14.637
Finansieringsanvendelse
Øvrige forskydninger	11.258	11.022	11.004	11.000
Ændring i likvide aktiver	14.968	5.506	-1.186	-9.040

+ angiver en udgift, - en indtægt

Strukturel balance

Strukturel balance (i løbende priser) i 1.000 DKK	Budget 2015	Budget 2016	Budget 2017	Budget 2018
A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE
Indtægter
Skatter	-859.287	-889.736	-911.934	-931.956
Generelle tilskud og momsudligning	78.305	100.658	107.876	113.010
INDTÆGTER I ALT	-780.982	-789.078	-804.058	-818.946
Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomheder)
Teknik og anlæg sektor 02	36.067	36.250	36.800	36.953
Folkeskole sektor 03	158.320	159.406	160.606	162.513
Kultur og fritid sektor 04	22.182	27.372	27.398	27.729
Børnepasning sektor 05	82.991	84.212	85.232	86.279
Social service sektor 06	158.441	159.869	164.417	166.029
Ældre, handicappede og sundhed sektor 07+08	184.383	187.193	188.614	191.138
Forvaltning sektor 09	110.166	108.673	111.878	112.992
DRIFTSUDGIFTER I ALT	752.550	762.975	774.945	783.633
RENTER M.V.	822	2.016	2.693	3.771
Overskud til anlæg og afdrag på lån	-27.610	-24.087	-26.420	-31.542
Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomheder)	33.528	16.450	14.729	10.103
Afdrag på lån	14.495	16.515	16.644	16.949
Balance*	20.413	8.878	4.953	-4.490

* Balancen angiver + = underskud -= overskud

Anmærkning: Positive tal angiver udgift. Negative tal angiver indtægt.

Tværgående artsoversigt

i hele 1.000 kr.	Budget 2015
i hele 1.000 kr.	Udgift	Indtægt
Balance	1.096.820	-1.096.820
1 Lønninger	404.350
22 Fødevarer	4.668
23 Brændsel og drivmidler	10.940
27 Anskaffelser	1.091
29 Øvrige varekøb	34.636
40 Tjenesteydelser uden	56.941
45 Entreprenør- og hånd	44.411
46 Betalinger til staten	20.111
47 Betalinger til kommuner	90.656
48 Betalinger til regionen	56.486
49 Øvrige tjenesteydelser	53.403
51 Tjenestemandspension	7.123
52 Overførsler til pers	131.063
59 Øvrige tilskud og ov	15.385
6 Finansudgifter	165.557
71 Egne huslejeindtægter		-5.494
72 Salg af produkter og		-39.629
76 Betalinger fra staten		-45.415
77 Betalinger fra kommuner		-20.031
79 Øvrige indtægter		-30.672
8 Finansindtægter		-917.663
86 Statstilskud		-37.916
91 Overførte xxxxxxxxx	11.485
92 Overførte varekøb	3.262
94 Overførte tjenesteydelser	113
97 Interne indtægter	-14.860

Hovedoversigt

i hele 1.000 kr.	2015		2016
i hele 1.000 kr.	Udgifter	Indtægter inkl. refusion	Udgifter	Indtægter inkl. refusion
A. DRIFTSVIRKSOMHED 01 Forsyning 02 Teknisk anlæg 03 Folkeskole Heraf refusion 04 Kultur og Fritid Heraf refusion 05 Børnepasning 06 Social og Service Xxxxx refusion 07 Sundhed & Ældre 09 Forvaltning Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 1. Forsyningsvirksomheder mv. 2. Transport og infrastruktur 3. Undervisning og kultur 4. Sundhedsområdet 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 6. Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt PRIS-/LØN-STIGNINGER 00-06 C. RENTER (7.22.05-7.58.78) D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse i likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11) Øvrige balanceforskydninger (8.25.12 - 8.52.62) Balanceforskydninger i alt E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING- FORPLIGTELSER (8.55.63-8.55.79) SUM (A + B + C + D + E) og P/L F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11) Optagne lån (8.55.63 – 8.55.79) Tilskud og udligning (7.62.80 – 7.62.86) Refusion af købsmoms (7.65.87) Skatter (7.68.90 – 7.68.96) Finansiering i alt BALANCE	11.668	-11.908	11.901	-12.147
	42.917	-6.850	42.909	-6.871
	172.191	-13.871	171.153	-13.871
		-333		-333
	23.098	-916	27.940	-916
	113.459	-30.468	113.446	-30.468
	202.577	-44.136	202.437	-44.136
		-41.776		-41.776
	215.272	-30.889	215.149	-29.836
	116.553	-6.387	113.825	-6.387
	897.735	-145.426	898.761	-144.632
		-42.109		-42.109
	7.295		2.445
	8.856		4.492
	14.890		6.835
			300
	1.376		1.127
	1.112		1.013
	33.528		16.212
			11.595	-2.969
	5.061	-4.239	6.056	-4.041
		11.258		11.022
		11.258		11.022
	14.495		16.515
	950.819	-138.406	949.138	-140.619
		-14.967		-5.505
		-16.463		-13.936
	146.001	-67.696	163.700	-63.042
		-859.287		-889.736
	146.001	-958.414	163.700	-972.219
	1.096.820	-1.096.820	1.112.838	-1.112.838

Hovedoversigt i hele 1.000 kr.	2017		2018
Hovedoversigt i hele 1.000 kr.	Udgifter	Indtægter inkl. refusion	Udgifter	Indtægter inkl. refusion
A. DRIFTSVIRKSOMHED 01 Forsyning 02 Teknisk anlæg 03 Folkeskole Heraf refusion 04 Kultur og Fritid Heraf refusion 05 Børnepasning 06 Social og Service Xxxxx refusion 07 Sundhed & Ældre 09 Forvaltning Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 1. Forsyningsvirksomheder mv. 2. Transport og infrastruktur 3. Undervisning og kultur 4. Sundhedsområdet 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 6. Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt PRIS-/LØN-STIGNINGER 00-06 C. RENTER (7.22.05-7.58.78) D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse i likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11) Øvrige balanceforskydninger (8.25.12 - 8.52.62) Balanceforskydninger i alt E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING- FORPLIGTELSER (8.55.63-8.55.79) SUM (A + B + C + D + E) og P/L F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11) Optagne lån (8.55.63 – 8.55.79) Tilskud og udligning (7.62.80 – 7.62.86) Refusion af købsmoms (7.65.87) Skatter (7.68.90 – 7.68.96) Finansiering i alt BALANCE	12.139	-12.390	12.139	-12.390
	43.305	-6.892	43.305	-6.914
	170.477	-13.871	170.477	-13.871
		-333		-333
	27.642	-916	27.642	-916
	113.409	-30.468	113.385	-30.468
	205.386	-44.136	205.386	-44.136
		-41.776		-41.776
	215.015	-29.896	215.919	-29.958
	115.898	-6.387	115.898	-6.387
	903.271	-144.956	904.152	-145.040
		-42.109		-42.109
	1.155		820
	8.181		6.104
	3.024		1.100
	300
	625		625
	1.013		1.013
	14.297		9.661
	22.388	-6.012	33.166	-9.115
	6.535	-3.842	7.413	-3.643
	1.186		9.040
		11.004		11.000
	1.186	11.004	9.040	11.000
	16.644		16.949
	964.321	-143.805	980.381	-146.798
		0		0
		-16.457		-14.637
	171.025	-63.149	175.661	-62.651
		-911.934		-931.956
	171.025	-991.541	175.661	-1.009.244
	1.135.346	-1.135.346	1.156.042	-1.156.042

Sammendrag af budget

I hele 1.000 kr.

00 Byudvikling

22 Jordforsyning

25 Faste ejendomme

28 Fritidsområder

32 Fritidsfaciliteter

38 Naturbeskyttelse

48 Vandløbsvæsen

52 Miljøbeskyttelse m.v.

55 Diverse udgifter og indtægter 58 Redningsbredskab

01 Forsyningsvirksomheder m.v.

38 Affaldshåndering

02 Transport og infrastruktur

22 Fælles funktioner

28 Kommunale veje

32 Kollektiv trafik

35 Havne

03 Undervisning og kultur

22 Folkeskolen m.m.

30 Ungdomsuddannelser

32 Folkebiblioteker

35 Kulturel virksomhed

38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.

Heraf Refusion

04 Sundhedsområdet

62 Sundhedsudgifter m.v.

05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v.

0522 Central refusionsordning

25 Dagtilbud til børn og unge

28 Tilbud til børn og unge med særlige behov

32 Tilbud til ældre og handicappede

35 Rådgivning

38 Tilbud til voksne med særlige behov

46 Tilbud til udlændinge

48 Førtidspensioner og personlige tillæg

57 Kontante ydelser

58 Revalidering

68 Arbejdsmarkedsforanstaltninger

72 Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige so

0000		0000		0000		0000
Udgifter	Indtægter	Udgifter	Indtægter	Udgifter	Indtægter	Udgifter	Indtægter
14.421	-2.424	18.829	-2.445	18.829	-2.466	18.829	-2.488
3	-404	3	-413	3	-422	3	-431
2.869	-1.155	2.869	-1.164	2.869	-1.173	2.869	-1.183
280	-192	281	-195	281	-198	281	-201
6.981	-632	11.574	-632	11.574	-632	11.574	-632
208		409		409		409
102		102		102		102
319	-24	319	-24	319	-24	319	-24
22	0	22	0	22	0	22	-0
3.636	-17	3.250	-17	3.250	-17	3.250	-17
11.668	-11.908	11.901	-12.147	12.139	-12.390	12.139	-12.390
11.668	-11.908	11.901	-12.147	12.139	-12.390	12.139	-12.390
33.942	-5.140	34.140	-5.140	34.535	-5.140	34.535	-5.140
13.009		13.009		13.009		13.009
6.079		6.277		6.672		6.672
10.105		10.105		10.105		10.105
4.749	-5.140	4.749	-5.140	4.749	-5.140	4.749	-5.140
190.446	-14.156	189.637	-14.156	188.663	-14.156	188.663	-14.156
163.316	-12.579	162.978	-12.579	162.978	-12.579	162.978	-12.579
4.272		3.640		2.964		2.964
10.395	-210	10.693	-210	10.395	-210	10.395	-210
6.501	-1.362	6.452	-1.362	6.452	-1.362	6.452	-1.362
5.962	-5	5.873	-5	5.873	-5	5.873	-5
	-333		-333		-333		-333
69.120	-19	68.876	-19	68.876	-19	68.876	-19
69.120	-19	68.876	-19	68.876	-19	68.876	-19
469.456	-107.316	469.424	-106.263	472.202	-106.323	473.082	-106.385
0	-3.823	0	-3.823	0	-3.823	0	-3.823
114.449	-30.468	114.436	-30.468	114.399	-30.468	114.375	-30.468
17.316	-737	17.423	-737	17.423	-737	17.423	-737
150.825	-30.870	150.946	-29.816	150.812	-29.876	151.717	-29.938
1.035		1.035		1.035		1.035
42.120	-410	42.120	-410	42.120	-410	42.120	-410
9.650	-5.796	9.650	-5.796	9.650	-5.796	9.650	-5.796
21.995	0	21.748	0	21.748	0	21.748	0
78.131	-20.000	78.131	-20.000	81.080	-20.000	81.080	-20.000
22.840	-10.850	22.840	-10.850	22.840	-10.850	22.840	-10.850
10.277	-4.363	10.277	-4.363	10.277	-4.363	10.277	-4.363
819		819		819		819

0000		0000		0000		0000
Udgifter	Indtægter	Udgifter	Indtægter	Udgifter	Indtægter	Udgifter	Indtægter
	-30.926	0	-30.926	0	-30.926	0	-30.926
108.683	-4.463	105.955	-4.463	108.028	-4.463	108.028	-4.463
4.102		4.102		4.102		4.102
87.138	-4.463	84.323	-4.463	86.397	-4.463	86.397	-4.463
490		490		490		490
16.953		17.039		17.039		17.039
897.735	-145.426	898.761	-144.632	903.271	-144.956	904.152	-145.040
7.295	0	2.445	0	1.155	0	820	0
5.325		925		925		625
1.970		1.520		230		195
8.856	0	4.492	0	8.181	0	6.104	0
8.539		4.176		7.864		5.788
316		316		316		316
14.890	0	6.835	0	3.024	0	1.100	0
14.890		6.835		3.024		1.100
0	0	300	0	300	0	0	0
		300		300
1.376	0	1.127	0	625	0	625	0
1.125		625		625		625
251		502
1.112	0	1.013	0	1.013	0	1.013	0
1.112		1.013		1.013		1.013
33.528	0	16.212	0	14.297	0	9.661	0
0	0	11.595	-2.969	22.388	-6.012	33.166	-9.115
151.062	-931.223	169.756	-956.819	177.560	-978.926	183.074	-998.250
14.495	-20.172	16.515	-8.419	17.830	-5.453	25.989	-3.637
1.096.820	- 1.096.820	1.112.838	- 1.112.838	1.135.346	- 1.135.346	1.156.042	- 1.156.042

Heraf Refusion

06 Fællesudgifter og administration

42 Politisk organisation

45 Administrativ organisation

48 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter

52 Lønpuljer m.v.

A. DRIFTSVIRKSOMHED - IALT 00 Byudvikling

25 Faste ejendomme

32 Fritidsfaciliteter

02 Transport og infrastruktur

28 Kommunale veje

35 Havne

03 Undervisning og kultur

22 Folkeskolen m.m.

04 Sundhedsområdet

62 Sundhedsudgifter m.v.

05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v.

25 Dagtilbud til og unge

32 Tilbud til ældre og handicappede

06 Fællesudgifter og administration

45 Administrativ organisation

B. ANLÆGSVIRKSOMHED IALT

Pris- og lønstigning Hovedkonto 00-06

07 Renter, tilskud, udligning og skatter m.v.

08 Balanceforskydninger

BALANCE

Takstoversigt

Takstblad	2015
kr. (aktuelle års pl)
Daginstitutioner
(opkrævning over 11 mdr. – xxxx xxxxxxxxxxxx):
Dagpleje	2.677
Vuggestuer	3.230
Børnehaver	1.851
Fritidshjem, Hovedgaden	1.523
SFO	1.100
Fritidsklub, pr. måned	436
Frokostordning, vuggestuer	860
Medlemskontingent:
Ungdomsklub	0
Søbadeanstalten
Voksne, enkelt billet	20
Voksne, sæsonkort	200
Børn, enkelt billet	10
Børn, sæsonkort	80
Renovationsgebyr (årligt): excl. moms
Husholdningsaffald
Posetømninger	1.724
Ekstraposer	642
Hjemmekompostering basis (14 dages)	1.403
Hjemmekompostering ekstra (14 dages + 13 poser)	1.564
Postetømning haveforeninger	1.101
Posetømning sommerhuse	1.175
Container 360 ltr.	3.535
Container 660 ltr.	6.284
Erhvervsaffald
Administrationsgebyr pr. enhed	350
Dagrenovation, posetømning, uge	642
Dagrenovation ekstraposer	652
Hjemmekompostering basis (14 dages)	321
Posetømning sommerhuse	395
Container 360 ltr.	1.848
Container 660 ltr.	3.388
Genbrugsplads, erhverv
Personbil	100
Kassevogn	170
Ladvogn	320
Personbil, Årsabonnement, ubegrænset antal besøg	2.100
Kassevogn, Årsabonnement, ubegrænset antal besøg	3.600
Ladvogn, Årsabonnement, ubegrænset antal besøg	6.400
Farligt affald 0-10 kg	80
Farligt affald 10 – 25 kg	160

Takstblad	2015
kr. (aktuelle års pl)
HAVNEN
Fartøjer under 10 m. længde, pr. døgn	140
Fartøjer på 10 – 15 m. længde	165
Fartøjer på over 15 m.	300
Rabatkort gældende for 10 døgn for fartøjer
Under 10 m. længde.	1.151
Rabatkort gældende for 10 døgn for fartøjer ml. 10 og
15 meter	1.300
Rabatkort gældende for 10 døgn for fartøjer over 15
meter	2.200
Afgift ved opkrævning på broer	50
chipkort til strøm og badefaciliteter	50
Landingsafgift af fisk. Af lastens pris	0
Løs pladsleje pr. m2 pr. påbegyndt uge	15
Erhvervsfartøjer under 25 m. længde – pr. døgn	550
Erhvervsfartøjer over 25 m. længde – pr.m2/døgn	4
Erhvervsfartøjer pr. m² båd	135
Lystfartøjer pr. m² plads
Takstklasse A	230
Takstklasse B	175
Takstklasse S (Stor) både > 13,5 m l.o.a.	325
Lystfartøjer pr. plads
Takstklasse C	2.300
Takstklasse D	800
Pramplads, pr. plads	200
Sejljoller på land, pr. plads	1.100
Vinterliggere, pr. m² båd	160
Areal til fiskeskure og lignende, pr. m²	65
Areal til havebrug, pr. m²	55
Areal til særligt pladskrævende erhverv, pr. m²	60
Areal til øvrige erhverv, pr. m²	135
Vinteropbevaring af mast.	u/b
Administrationsgebyr ved optagelse på venteliste	315
Årligt ventegebyr	200
Opkrævningsgebyr	255
Arbejdsafgift. pr. påbegyndt time	400
Indskud takstklasse A	6.700
Indskud takstklasse B	3.600
Indskud takstklasse C og D	2.100
Indskud takstklasse S	15.500
Brug af slæbested pr. bomåbning	40
	købspris
Betaling af el	+ 25 %

Takstblad	2015
kr. (aktuelle års pl)
Salg af diesel Beddingsafgift pr. ton de første 5 tons Beddingsafgift pr. ton udover de første 5 tons	Dagspris 1.335 140
BIBLIOTEKET
Gebyr ved for sen aflevering af lånte materialer:
De første 2 uger:
Voksne	20
Xxxx	0
Når afleveringsfristen er overskredet med 2 uger,
og der sendes hjemkaldelse:
Voksne	50
Børn	15
Når afleveringsfristen er overskredet med 4 uger,
og der sendes hjemkaldelse:
Voksne	75
Børn	20
Når afleveringsdatoen er overskredet med 6 uger,
betragtes materialet som bortkommet og regning
sendes.
Materialerne erstattes efter bibliotekets standardpriser.
Regning:
Voksne	125
Xxxx	00
Rykker for regning, voksne…	200
Rykker for regning, børn	50
Afhentning	240
Bortkomne lommer, omslag m.v., pr. stk.:
Cd-lommer/enkelt	10
Cd-lommer/dobbelt	20
Benyttelse af kopimaskine:
A4, pr. kopi	2
A4, pr. farvekopi	5
A3, pr. kopi	4
A3, pr. farvekopi	10
Benyttelse af telefax:
Pr. ark. inkl. moms:	10
Modtagelse af telefax på biblioteket, pr. ark	5
Filmklub:
3-7 årige – sæson med 6 film	140
8 årige – sæson med 6 film	140

Takstblad	2015
kr. (aktuelle års pl)
Musik, billede og dramaskole
Musikskole, pr. måned i 10 mdr.	403
Billedskole og Dramaskole, pr. måned i 6 mdr.	265
	265
Dragør Lokalarkiv
Foredrag, rundvisning pr. time	540
Tillæg for arrangementer lørdag/søndag 50%.
Prisen gælder arrangementer, hvortil der ikke er
offentlig adgang.
Arrangementer for kommunens skoler og institutioner
indenfor normal arbejdstid er gratis,
hvis de finder sted som led i undervisning o.lign.
Rekvirerede ydelser og særlige undersøgelser i arkivets
samlinger, pr. time	375
Levering af fotos mm fra arkivets samlinger til
kommercielle
formål, pr. stk.	535
Der henvises til Lokalarkivets hjemmeside mht. øvrige
takster og uddybning af takstberegning.
Madservice:
Morgenmad	28
Hovedret	50
Biret	28
Hovedret og biret	69
Aftensmad	40
Daghjemsophold (pr. dag):
Halvdag- plejehjemsbeboere	22
Halvdag-, klienter udefra (ekskl. mad)…	33
Heldag	97
Aflastningsophold (inkl. linnedservice)	167
Rehabiliteringsophold (inkl. Linnedservice)	167
Kontingent Aktivitetshuset (halvårligt)
Borgere med helbredstillæg på 100% fritages for
kontingent)	423
Servicepriser for beboere på Enggården:
Døgnkost	3.395
Servicepakken (døgnkost + nedenstående)	4.339
toiletartikler og rengøringsmidler
Rengøringsmidler pr. måned	53
Toiletartikler pr. måned	59
Linnedleje/vask pr. måned	563
Vask af personligt tøj pr. måned
	269

Takstblad	2015
kr. (aktuelle års pl)
Diverse gebyrer:
Vielser udlændinge	500
Nyt sundhedskort	190
Legitimationskort til unge over 16 år	150
Knallertkørekort	120
Folkeregisterattester og adresseoplysninger	52
Rykningsgebyr for betaling af restancer, pr. skrivelse	250
Ejendomsoplysningsskema	400
BBR-udskrift	70
Leje af lokaler til møder, fester og arrangementer: 1/1 dags arrangementer Aftenarrangementer	550 380
(herudover kan udlejer opkræve betaling for dækning for institutionens ekstraudgifter til medhjælp, rengøring m.v.)
Stadeleje på offentligt vej- og parkareal:
Fast stadeplads (kr./m2/måned)	274
Kortvarig stadeplads f.eks. ved arrangementer
(kr./stade/dag)	137
Juletræsstader (kr./sæson)	1.372
Byggetilladelse efter fast time pris:	650
Enfamiliehuse
Sommerhuse
Erhvervs- og etagebyggeri
Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugets avls- og
driftsbygninger af begrænset kompleksitet
Tilbygninger til ovenstående
Andre faste konstruktioner
Dispensationer ved byggesager der i henhold til BR-10
ikke kræver byggetilladelse eller byggemeddelelse
Byggetilladelse/anmeldelse efter fast gebyr:	1.225
Carporte, garager, udhuse, drivhuse, overdækninger
mm. uanset størrelse.
Tilbygninger til ovenstående
Rottebekæmpelse	0,006 o/oo af ejendoms- værdien
Rottebekæmpelsesgebyr beregnes med en promille af ejendomsværdien	0,006 o/oo af ejendoms- værdien

Takstblad		2015
kr.	(aktuelle års pl)
Gebyr for skorstensfejerarbejde:
For første skorsten indtil 10 meters højde		99
For efterfølgende skorstene af højde indtil 10 meter på
samme ejendom		78
For skorstene over 10 meter for hver påbegyndt meter
over 10 meget yderligere		4
For rensning af: centralkedler		226
For rensning af: brændeovne		113
For skorstene og ildsteder af størrelse fra 35 - 116 kW
forhøjes foranstående gebyrer med 50 %, fra 116 - 232
kW forhøjes med 100 % og fra 232 kW forhøjes med
150 %
For rør og kanaler med indtil 35 x 35 cm. indvendigt
mål for første meter		52
For efterfølgende påbegyndt meter		26
For rør og kanaler med indvendigt mål på over 35 x 35
cm. betales for første meter		104
For efterfølgende påbegyndt meter		52
For brændpræventivt syn, herunder syn i forbindelse
med afmelding af skorsten, betales, uanset antallet af
skorstene på en ejendom.		99
For udfræsningen af skorstene og tilkaldelse til
skorstensild betales efter tidsforbrug den, til enhver tid,
gældende svendetimeløn samt befordringsgodtgørelse
efter samme takst som statens tjenestemænd.
For tilmelding af nye skorstene/ildsteder, også hvis kun
én af delene udskiftes		372
Påtegning af prøvningsattest
(Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx).		102
De anførte skorstensfejergebyrer er eksklusiv moms.

Sektorbeskrivelser

Sektor 1 – Renovation

1 Status

1.1 Opgaver

I Dragør Kommune bortskaffes der årligt i størrelsesordnen 31.000 ton affald. Halvdelen kommer fra husholdninger. Den anden halvdel kommer fra erhverv.

Affaldsmængden er generelt stigende med 1 – 3 % årligt.

5.000 ton indsamles ved husstandene, 11.000 ton indsamles via genbrugspladsen og resten bortskaffes via private vognmænd til godkendte modtageranlæg.

Der er stor forskel på, hvor meget der genanvendes af de forskellige affaldstyper. Genanvendelsen er næsten 100 % for bygningsaffald og haveaffald, 40 % for erhvervsaffald og 20 % for husholdningsaffald. Det er typisk flasker, papir, pap og grønt affald der genanvendes fra husholdningerne.

Indsamlingen af dagrenovation, storskrald, papir, glas og haveaffald varetages af xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx. Indsamlingen udbydes i samarbejde med Tårnby Kommune hvert 4. år.

Kommunen er medejer af Amagerforbrænding, SMOKA (Storkøbenhavns modtagerstation for olie- og kemikalieaffald), AV Miljø (kontrolleret losseplads på Avedøre). Erhvervsaffald anvises til godkendte modtageranlæg.

1.2 Aktuelle problemstillinger og forhold der præger budgetperioden

• Der er på nationalplan fokus på affald som en ressource og hvor vigtige råstoffer skal søges udvundet og genanvendt. Dette forventes, at blive til krav som skal indgå i de kommunale affaldsplaner.

• Det forventes, at der vil komme krav om at kommunalt indsamlet dagrenovation til forbrænding skal udbydes.

Der er følgende aktuelle problemstillinger på området:

• Der skal træffes beslutning i ARC (tidligere Amagerforbrænd) regi om eventuel opførsel af et sorteringsanlæg i forbindelse med at der bygges et nyt forbrændingsanlæg.

• Ejerkommunerne har forpligtiget sig til at arbejde for at reducere affaldsmængden til forbrænding med 10 %.

Disse beslutninger skal træffes i samarbejde med de øvrige ejerkommuner - København, Frederiksberg, Hvidovre og Tårnby.

• Ny affaldsplan skal udarbejdes

2 Udviklingsperspektiver

2.2 indadrettede aktiviteter og indsatsområder

Liberalisering af affaldsområdet har været diskuteret gennem flere år. Mulighederne for at andre virksomheder end de kommunale forbrændingsanlæg kan brænde affald diskuteres til stadighed. Muligheden for øget im- og eksport af affald til forbrænding er også et aktuelt emne, som har stor betydning for strukturen på forbrændingsområdet.

Nye initiativer som sikker genanvendelse af de enkelte ressourcer i affaldet kan få væsentlig betydning på de kommunale indsamlingsordninger og bortskaffelse af affald.

3 Budgetforslag og aktivitetsforudsætninger

3.1 Teknisk budget

I det følgende vises først budgetforslag for 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2015-niveau).

På renovationsområdet er der ved udgangen af 2013 en opsparing på ca. 6.3 mio. kr. Til budget 2015 er der udarbejdet forslag om at reducere taksterne således at en del af opsparingen afvikles. Opsparingen skyldes lavere udgifter til indsamling af renovation og lavere driftsudgifter til drift af genbrugspladsen.

Tabel 1. Sektor 1 Teknisk budget 2015-18, funktionsopdelt

Faste priser 2015 pl. (kr.)		Budget	Budget overslagsår	Budget overslagsår	Budget overslagsår
2015-18 i 2015 P/L		0000	0000	0000	0000
Generel administration	U	1.405.431	1.433.382	1.462.008	1.462.009
Generel administration	I	-1.434.431	-1.463.185	-1.492.421	-1.492.422
Ordninger for dagrenovation – restaffald	U	4.658.761	4.752.125	4.847.134	4.847.135
Ordninger for dagrenovation – restaffald	I	-4.754.881	-4.850.077	-4.947.135	-4.947.134
Ordninger for storskrald og have-affald	U	696.804	710.780	725.049	725.048
Ordninger for storskrald og have-affald	I	-711.179	-725.409	-739.935	-739.935
Ordninger for glas, papir og pap	U	1.016.448	1.036.831	1.057.504	1.057.506
Ordninger for glas, papir og pap	I	-1.037.419	-1.058.227	-1.079.424	-1.079.423
Ordninger for farligt affald	U	68.957	70.414	71.759	71.760
Ordninger for farligt affald	I	-70.380	-71.748	-73.207	-73.206
Genbrugsstationer	U	3.821.161	3.897.636	3.975.664	3.975.663
Genbrugsstationer	I	-3.900.000	-3.978.017	-4.057.605	-4.057.605
I alt		-240.728	-245.495	-250.609	-250.604

Budgettet er opstillet på baggrund af antal tilmeldte husstande i dagrenovationssystemet, antal virksomheder, som er omfattet af de nye gebyrregler, udgiften til indsamling og behandling af de enkelte affaldsordninger og en prognose for affaldsmængder. Hver ordning skal ”hvile-i sig-selv” og være opdelt i et gebyr for erhverv og et for husstande. Løbende budgetanalyser indgår i affaldsplanlægningen.

3.2 Aktivitetsforudsætninger

Det er kommunernes ansvar at sikre, at bortskaffelse af affald sker miljømæssigt forsvarligt. Det lokale affaldssystem bygger på:

• National lovgivning (regeringens affaldsredegørelse).

• EU lovgivning (flere og flere initiativer kommer herfra).

• Lokalpolitiske valg.

Kommunen skal hvert 4. år udarbejde en affaldsplan, som beskriver, hvordan kommunen vil leve op til forpligtigelserne på området, og hvordan kommunen vil sikre en miljømæssig forsvarlig affaldsbortskaffelse.

Der er store frihedsgrader til at tage lokale initiativer på affaldsområdet. Området er brugerfinansieret og taksten fastsættes af kommunalbestyrelsen ud fra princippet om ”hvil i

sig selv”. Dvs. at taksten dækker de udgifter, som kommunen har til planlægning, behandling, bortskaffelse og genanvendelse af affald.

Indsamlingen af affald til forbrænding og genanvendelse er udliciteret til privat vognmand. Forbrændingsegnet affald og affald til deponering behandles på kommunaltejede anlæg.

Resten afsættes til private virksomheder for genanvendelse, oparbejdning eller

specielbehandling.

Sektor 2 - Teknik og miljø

1 Status

1.1 Opgaver

Sektor 2 omfatter drift og vedligehold af kommunens bygninger, grønne områder, miljø, redningsberedskab, veje, trafik, kollektiv trafik og havn.

1.2 Særlige forhold der præger budgetperioden

Der er to temaer, som i særlig grad vil præge budgetperioden. Det er klimaspørgsmålet og prioritering af vedligeholdelsesindsatsen i forhold til nyanlæg.

Klima

Dragør Kommunes lokale klimastrategi omhandler forebyggelse af klimaændringer gennem udledning af mindre CO2 og tilpasning af kommunen til de konsekvenser, som forventes at ske lokalt over de næste 50-100 år. Lokalt forventes følgende klimaændringer jf. regeringens og FN-klimapanel:

• Havvandsspejlet stiger med ca. 0,5 – 1,0 meter frem til år 2100.

• Hyppigere ekstrem højvande med øget risiko for oversvømmelser.

• Flere og kraftigere storme og regnhændelser.

• Tørre somre og vådere vintre.

• Temperaturstigning på 2-3 grader.

I perioden vil kommunen have fokus på at begrænse CO2 udledning og på at tilpasse kommunen til klimaændringerne. Tilpasning handler om bl.a.:

• Plan for supplerende diger.

• Beredskab ved ekstreme regnhændelser.

• Nye supplerende kloakledninger og øget kapacitet på udvalgte pumpestationer.

• Klimasikring af offentlige bygninger.

• Kampagner og andre tiltag, som opfordrer borgerne til at forebygge og tilpasse egne forhold til klimaændringerne.

Forebyggelse handler om at reducere udledningen af CO2. Kommunen har i 2010 forpligtet sig til at reducere udledningen med 3 % om året de næste 10 år. Det svarer til 27 % mindre udledning i 2020. Aftalen omfatter i første omgang udledningen som følger af energiforbruget i de kommunale virksomheder – såsom skoler, institutioner, kontorer, vejbelysning, transport. Aftalen er indgået med Danmarks Naturfredningsforening og målene følges med årlige opgørelser som offentliggøres.

Reduktionerne opnås gennem energiforbedringer i de kommunale virksomheder. Kommunalbestyrelsen har igangsat de første projekter, hvor kommunen optager lån til investering og hvor energibesparelsen betaler lånet. Projektet startede i 2010 og den første plan dækker perioden 2010-2015, hvor der investeres i alt 23 mio. kr. Den simple tilbagebetalingstid er ca. 9 år.

Opgaverne består primært i renovering af varme-, ventilations- og belysningsanlæg, efterisolering og udskiftning af vinduer. Indsatsen dokumenteres i Kommunens grønne regnskab.

Det er endvidere ideen i strategien, at forebyggelse og tilpasning skal indarbejdes i kommunens eksisterende arbejdsområder, strategien revideres løbende i takt med ny viden om klimakonsekvenser.

Vedligehold i forhold til nyanlæg

Dragør Kommune er på grund af sin beliggenhed mellem vand, skov, land og lufthavn en næsten fuldt udbygget kommune. Kommunen har en stor fysisk kapital i form af bygninger, veje og andre anlæg. Da kommunen er så udbygget, som den er, har vedligehold naturligvis et ganske særligt fokus. Man kan kort opridse målet for vedligeholdelsesarbejdet som; at bevare værdien og funktionen af kapitalen, både dag til dag og over tid. På den måde sikres den daglige brug af bygværkerne samtidig med, at det sikres, at de ikke forgår over årene. Dette fokus giver en daglig funktionalitet, samtidig med, at det er den mest økonomiske måde at sikre den opbyggede fysiske kapital. Eksempelvis koster det 2-3 gange mere at genoprette en vej i forhold til at holde den ved lige.

Der vil derfor fortsat være fokus på, hvordan den fysiske kapital sikres bedst muligt indenfor de give rammer. Det betyder, at nyanlæg og andre helt nye initiativer, først prioriteres efter at de eksisterende rammer er sikrede.

Forvaltningen anlægger 3 perspektiver på udgifterne i forbindelse med anlæg:

1. Vedligehold, renovering og modernisering, dvs. bibeholdelse og genetablering af Dragør Kommunes fysiske kapital i forhold til funktionalitet og værdi.

2. Investering, der ses på om en given udgift kan ”betale sig” over en årrække.

3. Anlæg, nye anlæg som bidrager til eksempelvist sikkerhed, æstetik, serviceforbedringer.

1.3 Aktuelle problemstillinger

Udover de overstående temaer er der følgende aktuelle problemstillinger på Teknik og Miljøområdet:

Ny skolestruktur

Der er etableret ny skolestruktur i Dragør. Kommunens 4 skoler er fusioneret til 2 skoler - Dragør Skole og St. Magleby Skole.

St. Magleby Skole Kirkevej udbygges med et ny spor og en række klasserum udvides. Der vil blive indrettet indskolingsmiljø for 0-kl. og SFO i den oprindelige St. Magleby Skole. Projektet afsluttes i 2015.

Dragør Skole Nord skal udbygges fra 2,5 spor til 3 spor. Udbygningen vil ske i 2015-2016.

Udvikling af Dragør Havn

Kommunen er i eget regi i vinteren 2014-2015 i gang med 1. etape med hensyn til omlægning af parkeringsplads/bådoplæg og tilkørselsvej mv., i overensstemmelse med helhedsplanen for Dragør havn.

I 2013-14 er der modtaget en række ”interessetilkendegivelser” om udvikling af Dragør Havn”, med afsæt i den gældende planlægning. Der arbejdes videre med realisering af udvalgte forslag.

Renovering af vejbelysning

En stor del af kommunens vejbelysning skal udskiftes pga. nye EU-krav, som betyder, at det ikke længere er muligt at købe kviksølvlamper og visse lysrør. Udskiftningen vil ske i perioden 2015 – 2018. Projektet udføres som et ESCO-projekt, hvor energibesparelser finansierer udskiftningen.

Renovering

Af øvrige større renoveringsopgaver kan nævnes; tunnelerne under Hartkornsvej, Dragør Søbad, Hollænderhallen, havnetekniske anlæg på Dragør Havn, vejbelægninger, genopretning af skoler, genopretning af legepladser. Projekterne prioriteres via anlægsbudgettet. Se forslag til anlægsbudget 2015-2018.

Naturpleje

I naturplejen for kystområderne indgår førstegangsrydning fulgt op af afgræsning hovedsageligt med får, - i samarbejde med TAMU-center Dragør. Dertil kommer bekæmpelse af invasive arter - bjørneklo, rynket rose m.fl. Omkostninger prioriteres inden for eksisterende driftsbudget.

Naturplejeindsatsen sker inden for rammerne af bl.a. gældende fredning og plejeplan. Udfordringen består i afvejningen mellem naturbeskyttelse og rekreativ benyttelse.

Kollektiv busdrift

Ny lovgivning om finansiering af den kollektive busdrift betyder at kommunens udgifter for 2016 forventes at blive væsentlig mindre end i dag. Det forventes at region Hovedstaden overtager udgifterne til natbus og s-busser.

2 Udviklingsperspektiver

2.1 Udadvendte aktiviteter og indsatsområder

Svømmehal: De første nye svømmehaller opført i offentligt- privat – partnerskab har set dagens lys. Dragør Kommune er i gang med at undersøge muligheden for at kunne opføre en ny svømmehal i Dragør efter samme principper og der arbejdes på et udbud af en svømmehal i Dragør Kommune efter OPP-modellen i 2015.

2.2 indadrettede aktiviteter og indsatsområder

Redningsberedskab

Redningsberedskaberne i Danmark skal fusioneres i 2015 og der skal gennemføres en række besparelser. I økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen er det aftalt at det fremtidige beredskab skal bestå af 20 beredskaber. I 2015 skal der tages stilling til hvem Dragør Beredskab skal fusioneres med.

3 Budgetforslag og aktivitetsforudsætninger

I det følgende vises først budgetforslag for 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018. Dernæst vises aktivitetsforudsætninger, der ligger til grund for budgettet fordelt på funktioner. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2015-niveau).

3.1 Teknisk budget

Tabel 1. Teknisk budget 2015-18, funktionsopdelt

Faste priser 2015 pl. ( kr.)	Budget	Budget overslagsår	Budget overslagsår	Budget overslagsår
2015-18 i 2015 P/L	0000	0000	0000	0000
Teknik og Miljø sekr.	97.220	97.220	97.220	97.220
Faste ejendomme	2.729.233	2.697.143	2.684.518	2.671.566
Grønne områder	246.614	246.711	246.711	246.712
Miljø	317.031	317.031	317.030	317.031
Redningsberedskab	3.618.767	3.232.792	3.232.791	3.232.789
Vej og Gartner	16.318.766	16.516.562	16.911.850	16.911.849
Kollektiv trafik og vejvedligeholdelse	13.386.994	13.386.995	13.386.994	13.386.994
Havnen	-856.420	-864.886	-873.512	-882.275
Naturpulje	208.385	409.045	409.145	409.145
I alt	36.066.590	36.038.613	36.412.747	36.391.031

3.2 Aktivitetsforudsætninger

Driftsbudgettet på Teknik og miljøområdet bliver hovedsageligt anvendt til drifts- og vedligeholdelsesopgaver samt finansiering af lovpligtige arbejder. Kommunalbestyrelsen kan selvfølgeligt altid vælge at hæve eller sænke vedligeholdelsesstandarden samt serviceniveauet.

De fleste dele af området er decentraliseret. Det betyder, at overskud eller underskud overføres mellem budgetårene. Det giver gode muligheder for at prioritere indsatsen efter behov og ikke efter aktuelle budgetter.

Det grundlæggende styringsprincip er prioritering af opgaverne indenfor den årlige økonomiske ramme. Dvs. at planerne løbende tilpasses budgetterne. I styringen afsættes en ramme til akutindsats såsom snerydning, udrykning til fx brand, akutte skader på ejendomme mm. Alt afhængig af driftsbudgetterne afsættes der mellem 10 – 50 % af driftsbudgettet til akutarbejder. Det betyder også, at der løbende overføres penge mellem budgetårene.

Tabel 2: Aktivitetsforudsætninger

Aktivitet

Bygningsvedligehold

- Bygninger

57.000 m2

Grønne områder

Uændret m2

Redningsberedskab

60 Stk.

- Xxxxx udrykninger

10 min

- Responstid by

- Responstid land

15 min

Veje og trafik

- Sneberedskab

- Vej

18 mand + entreprenør til saltning og fortove

Kollektiv trafik

Tilbud udregnet af Movia

Havn

- Gæstesejlere

- Faste pladser

5.500

Uændret

Miljø

Aktivitetsopgørelse

4. Budgetanalyse

Det fremgår af tabellen nedenfor, at Dragør Kommunes udgifter til teknisk service ligger under gennemsnittet for alle landets kommuner og for kommunerne i Region Hovedstanden i perioden 2012 til 2013. Der er endvidere budgetteret med lavere udgifter i 2014 end for gennemsnittet af alle landets kommuner og for kommunerne i Region Hovedstanden.

Tårnby og Vallensbæk har højere udgifter til teknisk service pr. indbygger i perioden 2012 - 2013. I 2014 har Vallensbæk budgetteret med højere udgifter end Dragør.

Tabel 3. Bruttodriftsudgifter til teknisk service pr. indbygger

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	2.394	3.167	3.237	2.785
Tårnby Kommune	3.286	3.402	3.848	3.494
Vallensbæk Kommune	3.089	3.349	3.593	3.736
Dragør Kommune	3.644	3.310	3.351	3.526
Hele landet	3.427	3.501	3.622	3.564
Kommuner i Region Hovedstaden	3.892	4.032	4.100	3.989
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Det kan oplyses, at nøgletallet dækker over udgifter til jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, naturfredning, vandløbsvæsen, øvrige miljøforanstaltninger, naturbeskyttelse m.v., redningsberedskab, kollektiv trafik, havne samt vejvæsen.

Det er forvaltningens vurdering, at der er stor forskel på kommunernes aktiviteter og omfang af faciliteter, og at sammenligningen ikke viser hvorvidt området drives effektivt.

Sektor 3 - Folkeskolen

1. Status

1.1 Opgaver

Sektor 3 omfatter kommunens to folkeskoler pr. 1.8.2011 inklusiv SFO’er, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), specialundervisning, specialskoler, efterskoler, Musik- og Kulturskole, ungdomsskole, produktionsskoler og befordring af elever.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og specialundervisning er omfattet af det forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune, og det styres gennem delaftale 2-1 og 2-2.

1.2 Særlige forhold, der præger budgetperioden

På skoleområdet vil budgetperioden fortsat være domineret af henholdsvis implementeringen af den lokale strukturændring på skoleområdet, der omfatter fuld fusion af St. Magleby Skole, Kirkevej, så skolen samles på en matrikel, og medfølgende elevflytninger mv. samt den politiske aftale om en landsdækkende skolereform, der er trådt i kraft pr. 1. august 2014.

Leasingaftale af IT hardware til lærere og pædagoger i folkeskolen

Der er besluttet og bevilget en 4 årig periode med leasing af it hardwareudstyr til de pædagogiske medarbejdere i folkeskolen. Der er bevilget 600.000,- kr. hvert år i 4 år.

Hovedgadens Fritidshjem bliver til SFO

Pr. 1. jan. 2015 er det besluttet, at Hovedgadens Fritidshjem overgår til at blive en del af SFO´en på St. Magleby Skole. Det er i beslutningen bemærket, at Hovedgaden skal fortsætte på samme vilkår som hidtil, hvilket betyder, at de får tilført 10 ekstra timer til ledelse.

Lokale skolestrukturændringer

Implementeringen af den nye folkeskolestruktur, der blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i januar 2011 vil fortsætte i budgetperioden. De vedtagne byggerier på henholdsvis Dragør Skole Nord og Syd vil påbegyndes i 2015, mens byggeriet på St. Magleby Skole, Kirkevej står færdigt indenfor de næste par måneder.

Landsdækkende skolereform

I løbet af efteråret 2014 har vi indsamlet de første erfaringer fra reformens begyndelse og således høstet erfaringer med, hvordan de politiske rammer virker i praksis. Vi vil i løbet af foråret 2015 udarbejde et nyt rammenotat med ændrede politiske beslutninger (version 2,0) til brug for skolernes planlægning af det kommende skoleår med henblik på at gøre skolerne i Dragør endnu bedre.

Økonomiske konsekvenser af skolereformen

I aftalen om kommunernes økonomi fra den 13. juni 2013 er det aftalt mellem regeringen og KL, at realiseringen af det øgede timekrav skal ske gennem:

1. Frigjorte ressourcer i SFO (fritidshjem) og klubtilbud

2. Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid

3. Afbureaukratisering

4. DUT-kompensationer

2 Udviklingsperspektiver

I forbindelse med folkeskolereformen er der vedtaget en række indsatsområder i de kommende år. Indsatsområderne relaterer sig til både indadrettede og udadrettede indsatser. Desuden vil der i de kommende skoleår være fokus på opfølgning og evaluering af de igangsatte indsatser på både skole og SFO området.

2.1 Udadvendte aktiviteter og indsatsområder

Der er besluttet nedenstående indsatsområde:

Xxxx/unge, forældre, personale inddrages fremadrettet i udviklingen af Dragørs skoler i de kommende skoleår. Det ønskes, at den inddragelsesproces der er startet og gennemført fortsætter, og forvaltningen fremlægger forslag til, hvordan dette kan organiseres.

Indadrettede aktiviteter og indsatsområder.

Der er besluttet nedenstående indsatsområde:

En stærk ledelse med fokus på pædagogisk ledelse af skolens kerneydelse: undervisning Elevinvolvering med fokus på elevernes selvevaluering og en dynamisk feedbackkultur

Samarbejde mellem forskellige faggrupper på skolen med fokus på lærere og pædagogers understøttelse af elevernes læring både fagligt og socialt.

Der udarbejdes en strategi for, hvordan det sikres, at børnene i en længere skoledag ikke kun bliver set/målt i forhold til deres faglighed, men som hele mennesker. Der henvises til forældregruppens oplæg på temamødet den 24. februar 2014.

3 Budgetforslag og aktivitetsforudsætninger

I de følgende tabeller vises først budgetforslag for 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018. Dernæst illustreres de aktivitetsforudsætninger, der ligger til grund for budgettet fordelt på funktioner. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2015-niveau).

Tabel 1, a. Teknisk budget 2015-18 funktionsopdelt

Faste priser 2015 pl. (kr.)	Budget	Budget overslagsår	Budget overslagsår	Budget overslagsår
2015-18 i 2015 P/L	0000	0000	0000	0000
Folkeskoler	90.297.894	89.973.894	89.973.894	89.973.894
Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen	8.215.621	8.215.621	8.215.621	8.215.621
Syge og hjemmeundervisning	280.000	280.000	280.000	280.000
Pædagogisk psykologisk rådgivning	4.866.395	4.866.395	4.866.395	4.866.395
Skolefritidsordninger	27.204.717	27.204.717	27.204.717	27.204.717
Befordring af elever i grundskolen	1.773.315	1.773.315	1.773.315	1.773.315
Specialundervisning - Regionale tilbud	379.982	379.982	379.982	379.982
Kommunale specialskoler	10.847.074	10.847.074	10.847.074	10.847.074
Bidrag til statslige og private skoler	1.823.232	1.823.232	1.823.232	1.823.232
Efterskoler og ungdomskostskoler	1.564.793	1.564.793	1.564.793	1.564.793
Ungdommens Uddannelsesvejledning	2.125.210	2.125.210	2.125.210	2.125.210
Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen	41.131	41.131	41.131	41.131
Specialpædagogisk bistand til voksne	412.633	412.633	412.633	412.633
Produktionsskoler	245.863	245.863	245.863	245.863
Erhvervsgrunduddannelsers skole- ophold	788.000	691.000	587.000	587.000
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov	3.312.000	2.766.000	2.182.000	2.182.000
Musikarrangementer	1.842.590	1.842.590	1.842.590	1.842.590
Ungdomsskolevirksomhed	2.733.487	2.644.257	2.644.257	2.644.257
I alt	158.753.937	157.697.707	157.009.707	157.009.707

Tabel 1,b: Skolefritidsordninger. Budget 2015-18

Faste priser 2015 pl. (kr.)	Budget	Budget overslagsår	Budget overslagsår	Budget overslagsår
Netto, faste priser i 2015 pl. (kr.)	2015	2016	2017	2018
Skolefritidsordninger
Fællesudgifter og -indtægter	25.786.179	25.786.176	25.786.176	25.786.172
SFO Dragør Nord/Syd i alt	990.972	990.974	990.973	990.973
Nordstrandens SFO	243.632	243.633	243.632	543.632
Blushøj SFO	161.703	161.702	161.702	161.704
Jægervejens SFO	154.780	154.780	154.781	154.780
Xxxxxxxx SFO	112.557	112.558	112.558	112.557
Strandengens SFO	318.300	318.301	318.300	318.300
SFO St. Magleby i alt	588.393	568.626	568.622	568.625
Kirkevejens SFO	299.349	299.351	299.349	299.349
Rødtjørnen SFO	146.205	126.436	126.436	126.437
Sølyst SFO	142.839	142.839	142.837	142.839
I alt	27.365.544	27.345.776	27.345.771	27.345.770

3.2 Aktivitetsforudsætninger

Tabel 2: Aktivitetsforudsætninger

Aktivitet

2012/2013

2013/2014

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

Elevtal

2015

2017

2003

2012

2006

1998

Kilde: Dragør Kommunes Elevtalsprognose 2014

4 Budgetanalyse

I det følgende foretages en benchmarkinganalyse, hvor Dragør Kommunes udgifts- og aktivitetsudvikling for perioden 2011-2014 sammenholdes med den gennemsnitlige udvikling i

hele landet, kommunerne i Region Hovedstaden, nabokommunen Tårnby samt to kommuner med samme rammevilkår som Dragør. Det gælder Allerød og Vallensbæk Kommuner.

Data anvendt til benchmarking er hentet fra Danmarks Statistik samt Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Sammenligningsgrundlaget er regnskabstal for 2011 - 2013 samt budgettal for 2014, medmindre andet er angivet. Analysens generelle konklusioner og tendenser skal læses med forbehold for den usikkerhed, der er forbundet med budgettal og generelle forskelle i kommunernes konteringspraksis.

De overordnede udgifter til folkeskolen pr. elev er gengivet i tabellen nedenfor:

Tabel 3: Udgifter til folkeskolen (brutto) pr. elev

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	65.399	67.920	62.851	62.517
Tårnby Kommune	60.763	59.933	61.146	60.140
Vallensbæk Kommune	55.692	55.436	56.747	59.529
Dragør Kommune	47.244	49.051	46.685	48.969
Hele landet	60.315	60.782	59.932	61.464
Kommuner i Region Hovedstaden	63.026	64.239	63.907	65.275
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Tabellen viser, at udgifterne til folkeskolen pr. elev var lave i Dragør i perioden 2011 – 2013 sammenlignet med både landsgennemsnittet og gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden, såvel som de tre sammenligningskommuner.

Dragør Kommune har endvidere budgetteret med lavere udgifter målt pr. elev i 2014 end både landsgennemsnittet og gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden, såvel som de tre sammenligningskommuner.

Forklaringen på Dragør Kommunes folkeskolers lave udgiftsniveau kan være flere, men i hvert fald medfører lærernes undervisningsandel ud af den samlede arbejdstid, at udgiftsniveauet holdes nede.

Med til vurderingen af kommunernes udgiftsniveau hører også en vurdering af kommunernes skolestruktur. Nedenfor ses udviklingen i skolestørrelser og klassekvotienter sammenholdt med sammenligningskommunerne.

Tabel 4: Antal skoler og gennemsnitlig skolestørrelse

Xxxxx elever	Antal skoler 0000	0000	0000	2013	2014
Allerød Kommune	6	576	566	595	613
Tårnby Kommune	8	563	568	574	585
Vallensbæk Kommune	3	000	000	000	667
Dragør Kommune	2	597*	904	914	916
Hele landet	1.222	390	424	442	448
Region Hovedstaden	000	000	000	605	621
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. *Siden d. 1. august 2011 har der været 2 skoler i Dragør Skolevæsen.

Som det fremgår af ovenstående tabel, har Dragør Kommune store skoler sammenlignet med landsgennemsnittet. I perioden fra 2012 til 2014 har antallet af elever på skolerne i Dragør været markant større end i de tre sammenligningskommuner.

Ved gennemførelsen af den nye skolestruktur pr. 1. august 2011 fik Dragør Kommune to skoler med et elevtal, der placerer dem i gruppen af større folkeskoler. Etableringen af større skoleenheder ved sammenlægning af to eller flere folkeskoler er en tendens, der genfindes i mange af landets kommuner.

Det fremgår imidlertid af nedenstående tabel, at Dragør har forholdsvis gennemsnitlige klassekvotienter.

Tabel 5: Gennemsnitlig klassekvotient

Elever	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	20,5	21,4	23,0	24,5
Tårnby Kommune	21,8	21,9	20,6	19,3
Vallensbæk Kommune	23,2	23,0	23,0	23,4
Dragør Kommune	21,8	22,0	22,6	22,9
Hele landet	20,9	21,3	21,5	21,6
Kommuner i Region Hovedstaden	21,9	22,2	22,3	22,4
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Blandt sammenligningskommunerne har Allerød og Vallensbæk højere klassekvotienter end Dragør i 2013. I de kommende år vil den gennemsnitlige klassekvotient på landsplan givetvis stige som følge af skole- og sporsammenlægninger.

Kommunalbestyrelsen traf i april 2012 en beslutning om at reducere sporantallet i Dragør Kommune fra 8 til 7 spor på de årgange, hvor det er muligt, hvilket fortsat vil øge den gennemsnitlige klassekvotient.

Afslutningsvis medtages i nedenstående tabel kommunens andel af privatskoleelever. Der er aktuelt ingen privatskoler i Dragør Kommune. Det kan være en forklaring på den meget lave andel af privatskoleelever i perioden 2011 – 2014 sammenlignet med både sammenligningskommunerne, kommunerne i hele landet og i Region Hovedstaden, som er vist i tabellen nedenfor.

Tabel 6: Privatskoleelever pr. 100 elever

Elever	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	5,3	5,2	4,9	5,0
Tårnby Kommune	8,2	8,5	8,4	8,3
Vallensbæk Kommune	5,4	6,1	6,7	6,6
Dragør Kommune	3,4	3,1	3,1	3,3
Hele landet	15,4	15,8	16,2	16,5
Region Hovedstaden	18,3	18,5	18,8	19,0
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Sektor 4 - Kultur og Fritid

1 Status

1.1 Opgaver

Sektor 4´s opgaver er drift af: Hollænderhallen, øvrige idrætsanlæg, Kongelundshallen, Søbadeanstalten og Kongelundsfortet.

Desuden rummer området drift af bibliotekerne, lokalarkivet og kulturelle aktiviteter, herunder tilskud til museum, biograf og andre kulturelle opgaver samt folkeoplysningsområdet.

1.1 Særlige forhold, der præger budgetperioden Bibliotekerne

Dragør Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig væsentligt og der vil derfor være øget behov for kompetenceudvikling af personalet.

Borgerne efterspørger i stigende grad de digitale tilbud, e-bøger, netlydbøger, filmstriben m.v.

Da brugen af disse afregnes pr. download/streaming er det nødvendigt at sætte ”kvoter” på benyttelsen for at kunne styre økonomien på dette område.

Bibliotekets rolle som lokalt mødested – for både formelle og mere uformelle møder - vil være i fokus, og der satses derfor på et øget samarbejde med andre – f.eks. oplysningsforbund, Folkeuniversitetet, frivillige – for at skabe et differentieret tilbud af kulturelle arrangementer.

Biblioteket skal fortsat medvirke til at styrke borgernes IT-kompetencer/digitale dannelse, det gælder både børn, unge, voksne og ældre. Der vil fortsat være tilbud om rådgivning i IT-cafe, herunder nogle med særlige temaer, samt holdundervisning og mulighed for at ”booke en bibliotekar”. På baggrund af folkeskolereformen vil biblioteket udvikle samarbejdet med folkeskolen, med tilbud om undervisningsforløb for udvalgte klassetrin, både med besøg i klasserne eller skolebiblioteket og som hidtil med biblioteksorientering på folkebiblioteket.

I 2016 er det planlagt at både folke- og skolebiblioteker – i lighed med de fleste af landets kommuner - overgår til Nyt Fælles Bibliotekssystem. På folkebiblioteket er der afsat 300.000 kr. i budget 2016 til konvertering til nyt system.

Overgangen vil desuden kræve kompetenceudvikling af personalet både på folke- og skolebiblioteker.

Folkeoplysningsområdet

I 2012 vedtoges Dragør Kommunes lovpligtige Folkeoplysningspolitik. Kommunalbestyrelsen besluttede at nedsætte et nyt Folkeoplysningsudvalg og uddelegere en række beføjelser til udvalget:

Anvisning af lokaler – Regler for anvisning af lokaler – Regler om lokaletilskud til den folkeoplysende voksenundervisning – Regler om lokaletilskud

til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde – Regler om aktivitetstilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde og den folkeoplysende voksenundervisning.

Folkeoplysningsoplysningsudvalget blev i 2013 bedt om at foretage en revision af de gældende lokale- og banefordelingsregler, kaldet banefordelingskriterier for Hollænder-/Kongelundshallen

og skolens gymnastiksale”. Et kommissorium for arbejdet blev politisk vedtaget i august 2013. Arbejdet fortsætter i 2015.

2 Udviklingsperspektiver

2.1Udadvendte aktiviteter og indsatsområder

I sommeren 2014 afsluttes byggeprojektet på Kongelundsfortet, som har kunnet tilvejebringes med midler fra projektet ”Københavns Befæstning”. Disse anlægsmidler har gjort det muligt at etablere offentlige toiletter og udbedre dele af de utætte tage på området og indrette et lokale til den kommunale grejbank.

I de kommende år vil der blive arbejdet på udvikle aktiviteterne ved og omkring Kongelundsfortet med bl.a. følgende projekter:

• Forhindringsbane for børn ved Artillerihøjen

• Klatrevæg på bagsiden af Kongelundshallen

• Shelterlandsby

• Yderligere renovering af bygningsmassen på Kongelundsfortet

Udgifterne søges hovedsageligt dækket via fonde mv. Da en del fondsmidler forudsætter, at kommunen selv dækker en del af de samlede udgifter, kan en realisering af nogle af projekterne være afhængig af, at kommunen finder midler til egenfinansieringsdelen.

Derudover vil der i den kommende årrække blive arbejdet med afdækning af hvilke muligheder, der er for:

• Etablering af en satellitfunktion til Vestamager Naturcenter.

• Etablering af samarbejde med foreninger mv. i kommunen

• Anvendelse af Kongelundsfortet til udeskole for kommunens skoler

3 Budgetforslag og aktivitetsforudsætninger

I de følgende tabeller vises først budgetforslag for 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018, og dernæst aktivitetsforudsætninger, der ligger til grund for budgettet fordelt på funktioner. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2015-niveau).

3.1 Teknisk budget

Tabel 1: Sektor 4. Teknisk budget 2015-18 funktionsopdelt

Faste priser 2015 pl. (kr.)	Budget	Budget overslagsår	Budget overslagsår	Budget overslagsår
2015-18 i 2015 P/L	0000	0000	0000	0000
Stadion og idrætsanlæg	5.325.248	9.892.971	9.892.973	9.892.972
Andre fritidsfaciliteter	349.293	374.375	374.375	374.375
Folkebiblioteker	10.123.369	10.421.549	10.123.467	10.123.467
Museer	2.868.091	2.868.091	2.868.091	2.868.091
Biografer	150.189	101.181	101.181	101.181
Andre kulturelle opgaver	266.275	266.275	266.275	266.275
Fælles formål	375.174	375.174	375.174	375.174
Folkeoplysende voksenundervisning	646.603	646.603	646.604	646.604
Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde	1.272.779	1.272.779	1.272.779	1.272.779
Lokaletilskud	804.956	804.956	804.956	804.956
I alt	22.181.977	27.023.954	26.725.875	26.725.874

Folkebibliotekerne

Biblioteksloven er en rammelov, så det er en lokal opgave at definere bibliotekets profil, målsætninger og struktur inden for lovens rammer.

Biblioteksloven forpligter alle kommuner til at drive et folkebibliotek. Loven fastslår, at kommunen er forpligtet til at oprette filialer eller andre betjeningstilbud, hvor dette findes hensigtsmæssigt. Det er ifølge loven folkebibliotekets opgave at give adgang til kultur- og vidensprodukter i bred forstand, hvilket i praksis vil sige bogligt og trykt materiale samt digitale materialer i form af musikbærende materialer, multimedier, informationsdatabaser og internet. Bibliotekets almene service skal være gratis for brugerne, men der kan opkræves afgifter for overskridelse af lånetiden, erstatning for bortkomne materialer, entré ved kulturelle arrangementer m.v.

Museer

Museum Amager er en selvejende institution, og museets formål og ansvarsområde er bestemt af museumsloven samt museets vedtægter. Som en betingelse for at bevare sin status som statsanerkendt museum og dermed oppebære et statstilskud, må museet opfylde en række krav inden for følgende hovedområder:

1) Indsamling 2) Registrering 3) Bevaring 4) Forskning og 5) Formidling.

4 Budgetanalyse

I det følgende foretages en benchmarkinganalyse, hvor Dragør Kommunes udgifts- og aktivitetsudvikling for perioden 2011-2014 sammenholdes med den gennemsnitlige udvikling i hele landet, kommunerne i Region Hovedstaden, nabokommunen Tårnby samt to kommuner med samme rammevilkår som Dragør. Det gælder Allerød og Vallensbæk Kommuner.

Data anvendt til benchmarking er hentet fra Danmarks Statistik samt Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Sammenligningsgrundlaget er regnskabstal for 2011 - 2014 samt budgettal for 2014, medmindre andet er angivet. Analysens generelle konklusioner og tendenser skal læses med forbehold for usikkerhed forbundet med budgettal og generelle forskelle i kommunernes konteringspraksis.

Som det fremgår af nedenstående tabel, har Dragør Kommune forholdsvis høje udgifter til biblioteksvæsenet. Dragørs udgifter pr. indbygger er således i perioden 2011 til 2014 højere end gennemsnittet for hele landet og for kommunerne i Region Hovedstaden.

Tabel 2: Biblioteksudgifter pr. indbygger

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	000	000	000	648
Tårnby Kommune	764	750	751	740
Vallensbæk Kommune	545	504	515	461
Dragør Kommune	722	742	742	728
Hele landet	000	000	000	447
Region Hovedstaden	546	543	536	523
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Dragørs biblioteksudgifter pr. indbygger var i perioden 2011 til 2014 højere end i Allerød og Vallensbæk, men lavere end i Tårnby.

Forklaringen på de forholdsvis høje biblioteksudgifter pr. indbygger i Dragør Kommune skal ikke alene findes i et højt serviceniveau på området, men skyldes, at de basale driftsudgifter til at drive et velfungerende biblioteksvæsen er så store, at de i en kommune af Dragør størrelse vil medføre en forholdsvis høj udgift pr. indbygger.

Tabel 3: Udgifter til kultur pr. indbygger

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	639	648	672	684
Tårnby Kommune	503	507	414	511
Vallensbæk Kommune	287	284	299	346
Dragør Kommune	389	415	407	439
Hele landet	662	674	689	600
Region Hovedstaden	556	564	585	532
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Dragørs udgifter til kultur ligger i perioden 2011 til 2014 under gennemsnittet for såvel kommunerne i hele landet som for kommunerne i Region Hovedstanden. Dragørs udgifter var desuden lavere end udgifterne i Allerød og Tårnby. Vallensbæk Kommune har alle år haft et udgiftsniveau, der ligger under Dragørs udgiftsniveau.

Som det fremgår af nedenstående, har Dragør desuden relativt lave udgifter til sports- og fritidsaktiviteter pr. indbygger. Dragør har således perioden 2011 til 2014 haft et udgiftsniveau under såvel lands- og regionsgennemsnittet som under de øvrige kommuners udgiftsniveau i sammenligningsgrundlaget.

Tabel 4: Udgifter til sport og fritid pr. indbygger

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	1.157	1.226	1.216	1.216
Tårnby Kommune	1.667	1.665	1.695	1.714
Vallensbæk Kommune	1.713	1.971	1.924	2.197
Dragør Kommune	1.196	787	762	920
Hele landet	1.389	1.433	1.435	1.384
Region Hovedstaden	1.543	1.616	1.601	1.553
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Sektor 5 – Daginstitutionsområdet

1.1 status

Opgaver

Dagtilbud er samlebetegnelsen for de forskellige typer af tilbud, der findes til børn indtil skolealderen. Dagtilbud dækker over vuggestue, dagpleje, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Tilbud til børn i skolealderen hører under betegnelsen fritidshjem eller SFO (sektor 3). Til større børn og unge er der socialpædagogiske fritidstilbud i form af fritids- og ungdomsklub.

Reglerne om dagtilbud og fritidshjem samt reglerne om klubtilbud findes i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (”dagtilbudsloven”). Formålet med denne lov er bl.a. at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Af dagtilbudsloven fremgår, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Dagtilbudsloven stiller også krav om udarbejdelse af pædagogiske læreplaner for alle typer institutioner på 0-6 års området. De pædagogiske læreplaner skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud og skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Daginstitutionerne skal desuden udarbejde børnemiljøvurderinger og skal sprogvurdere børnene. Fra 1. juli 2014 er det institutionerne med 3-6 års børn, der sprogvurderer, (og ikke som tidligere vuggestuerne), da det understøtter vores forskningsprojekt om at finde indikatorer for ordblindhed, og da det er disse institutioner, der også skal lave sprogindsatsen for de børn, hvis sprog skal udvikles.

1.1 Særlige forhold, der præger budgetperioden

Kravene til kvaliteten i de pædagogiske kerneydelser vokser. De kommunale dagtilbud er ikke længere kun et tilbud om dagpasning, men handler også om børns læring og udvikling. Det udmønter sig bl.a. i lovgivning med krav om pædagogiske læreplaner, sammenhængende børne- og ungepolitik, børnemiljøvurderinger, sprogvurderinger og fokus på udsatte børn og deres læring – og senest også inklusion, hvor institutionens pædagogik til stadighed skal udfordres i forhold til den aktuelle børnegruppe.

Institutionsområdet opleves som presset på normeringerne. Både store og små institutioner har reduceret tiden til pædagogiske aktiviteter med børnene og pædagogisk udvikling.

Der er fra regeringens side med Finansloven for 2015 afsat 1 mio. kr. henover de næste fire år til ansættelse af flere pædagoger på 0-6 års området. Pt. kendes Dragør Kommunes andel ikke, men bliver formentlig i størrelsesordenen 3 pædagoger på hele området.

Hele institutionsområdet gennemgår pt. et meget stort uddannelsesprogram både i inklusion og i sprogvurderinger (gennem vores forskningsprojekt om indikatorer for ordblindhed), hvor samtlige personaler uddannes i længere efteruddannelsesforløb. Dette er meget tidskrævende for området og vil betyde, at de næste to-tre år vil der være færre hænder i institutionerne, mens det øvrige personale er på efteruddannelse.

Herudover deltager dagplejen og Nordstrandens vuggestue i forskningsprojekt om ”Børneliv i 0- 3 års institutioner”, hvor der forskes i børneperspektiver på livet og betingelser for pædagogisk arbejde i dagpleje og vuggestue. Dette kræver en del aftenmøder og lægger også beslag på mange ressourcer.

Implementering af inklusion

En stor udfordring som hele sektoren er i gang med, er implementering af inklusion. Pt. er der gang i et stort uddannelsesprogram, hvor samtlige ledere på institutions- og skoleområdet gennem 1½ år uddannes i at skabe rammerne for en inkluderende pædagogik. Derudover uddannes samtlige pædagoger og skolelærere. Gennem undervisningen etableres tværgående netværk med lærere og pædagoger, sagsbehandlere og psykologer, hvor praksis drøftes, erfaringer udveksles og pædagogik udvikles.

Samtidig vil arbejdet med implementering af inklusion betyde, at praksis vil være genstand for undersøgelse, så pædagogikken afspejler den aktuelle børnegruppe, regler er differentierede, og pædagogerne tør sætte spørgsmålstegn ved det, de oplever og det, de tidligere har gjort i erkendelse af, at det måske ikke er det rette lige nu og her, jævnfør aktionslæringsforløbet på 0-6 års området. Der skal stadig arbejdes med hele forståelsen af inklusion som gældende for hele børnegruppen og ikke enkelte børn.

Udfordringen er at fastholde en faglig selvsikkerhed, at fastholde normer for adfærd, at turde sige stop, at se at barnets hele liv skal involveres. Det er ikke kun pædagogik, der er på spil. Vi skal udvikle institutioner, der inkluderer, fordi det giver mening for det enkelte barn og for gruppen. Børn bliver dygtigere, og det styrker deres sociale udvikling, når de indgår i inkluderende fællesskaber.

Udover at pædagoger og lærere skal arbejde med deres egen pædagogiske praksis, skal de samtidig arbejde med alle børns forældres forståelse af vigtigheden af inklusion. Dette er en formidlingsproces, som også er krævende i den daglige praksis i forældresamarbejdet.

På forvaltningsniveau arbejdes der med at arbejdsgange, beslutningsprocesser og kompetenceniveauer gennemgås og revurderes, herunder er der etableret jævnlige koordinationsmøder med PPR, således at forvaltningen i langt tidligere grad end før har mulighed for at skabe tværfaglige indsatser meget tidligt i processen omkring det enkelte barn. Desuden skal der etableres et korps af inklusionspædagoger og –vejledere til at understøtte de inkluderende processer i skoler og institutioner. Arbejdet med dette pågår pt..

1.2 Aktuelle problemstillinger Effektiviseringspotentialer

Generelt set har Dragør et forholdsvis lavt udgiftsniveau til dagtilbud sammenholdt med gennemsnittet for de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Det kan derfor ikke anbefales at sænke normeringen. Dette vil på lang sigt få forholdsmæssigt store konsekvenser, også for udgiftsniveauet til specialtilbud.

Det er derfor nødvendigt, at området organiseres og struktureres således, at ressourcerne udnyttes bedst muligt, og at omkostningerne minimeres, således at tiden kan bruges bedst muligt sammen med børnene. Social, Børn og Kulturudvalget besluttede derfor i 2009/10 at udarbejde en langsigtet strategi for tilpasning og udvikling af daginstitutionsstrukturen som på daværende tidspunkt førte til flere institutionssammenlægninger. Når skole- og SFO-

ombygningen er implementeret, bør det igen vurderes hvorvidt eventuelle ledige SFO-lokaler kan effektivisere og optimere daginstitutionsstrukturen.

Et muligt effektiviseringspotentiale er også øget digitalisering. Pladsanvisningen har gennem de seneste år gennemgået en høj grad af digitalisering i forhold til indskrivning af børn i institutioner. Med indførelse af BørneIntra i august 2014 kan institutionerne også kommunikere digitalt med forældrene, og såvel som daglige beskeder, ind- og udkrydsning, sygdoms- og feriemelding kan ske uden af pædagogen bliver forstyrret i nærværet med børnene.

Institutionsområdet ønsker sig dog yderligere digitalisering af arbejdsopgaver, som især gennem lovændringer og øget fokus på økonomistyring er pålagt lederen. Lederen har således fået øget sine arbejdsopgaver væsentligt uden at registreringssystemer og hjælpeværktøjer er fulgt med. Næste skridt er et ledelsesinformationssystem, som kobler ledelsesinformation fra alle dele af pædagogik og styring af daginstitutionsområdet; fra pædagogisk tilsyn til kvalitetsrapporter og læreplaner, fra sprog- og motorisk test til dialogværktøj med forældrene, selvfølgelig med integration til BørneIntra, så vi kan lave tilfredshedsundersøgelser m.v..

Ledelsesinformationssystemet har stor nytteværdi for lederne, for forvaltningen samt for politikerne. Det vil øge vores informations- og styringsniveau, samt kunne levere rapporter om oplysninger vi aldrig har kunnet systematisere før, men som kan give kvalificeret dokumentation over de indsatser vi laver. Systemet implementeres i første kvartal 2015.

Øget ledelsestid som grundlag for effektive institutioner

Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem, og Økonomiaftalen for 2015 bekræfter fortsættelsen af dette. Der er enighed mellem regeringen og KL om, at prioriteringen vil indebære en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud. I Dragør Kommune er det besluttet, at kommunens andel på 1,2 mio. kr. i 2013 og 2014 bruges til indsatser omkring inklusion.

2 Udviklingsperspektiver

2.1 Udadvendte aktiviteter og indsatsområder

Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse – mere aktivitet

Daginstitutionerne har til stadighed fokus på sundhedsfremme og –forebyggelse gennem tilrettelæggelse af aktiviteter og dialog med forældrene. Men antallet af fede børn i Dragør er ikke blevet nedbragt væsentligt, og der er mere end 30 børn, der udvælges til motorisk træning i 0. klasse i 2014, hvilket er flere end holdet kan rumme. Den motoriske opmærksomhed i dagtilbud bør således øges, og institutionerne skal i langt højere grad vægte fysiske aktiviteter og motion for de små. Desuden bør dialogen med forældre omkring sund kost og bevægelse intensiveres, så det forebygges at børn i Dragør bliver for fede.

Strategi for IT og læring

Mange børn starter deres digitale færd inden de fylder to år. Det er derfor vigtigt, at der allerede i daginstitutionerne er fokus på den digitale dannelse. I daginstitutioner handler digital dannelse om på en legende og udforskende måde at give børnene endnu et middel i forhold til at kunne opleve eller udtrykke sig. It er dermed ikke et mål i sig selv, men endnu et middel i det pædagogiske arbejde. Det overordnede formål med pædagogisk it er i henhold til

Dagtilbudsloven at skabe optimale læringsforhold for alle børn således, at børnene lærer nye sider af it som en naturlig del af lege- og læringskulturen på samme måde, som andre redskaber inddrages. Arbejdet med it i daginstitutioner skal bidrage til, at børnene, trods deres forskellige vilkår får mulighed for en mere lige adgang til forskellige former for it, og har dermed også et inkluderende perspektiv. Brugen af it-ressourcer kræver, at det pædagogiske personale tager et aktivt til- og fravalg af medie og metode. Ved skabelsen af en digital bevidsthed i institutionerne vil vi være med til at kvalificere brugen af IT og lære børnene at bruge de digitale medier på en lærerig og kritisk måde, da netop de nye medier er en stor del af børnenes fremtidige hverdag. Det er således vigtigt, at de forskellige medier bliver en integreret del af pædagogikken og bliver betragtet som en ressource, der er med til at understøtte og fremme børns udviklings- og læringsmiljøer.

Dragør Kommune har pt. ingen strategi for hvorledes IT integreres i det pædagogiske arbejde i henhold til lovens krav, og institutionerne gør sig deres spæde erfaringer med digitale medier. De fleste børnehaver har børnecomputere, men pt. arbejder vi ikke bevidst med hvordan vi f.eks. ønsker at IT skal indgå i de pædagogiske læreplaner. Dette arbejde vil pågå i den nærmeste fremtid, ligesom kommunen vil udbyde kurser i ”digitale medier som en integreret del af pædagogikken” gennem kursuskataloget.

Til brug for implementering af en IT-strategi får institutionsområdet over en årrække brug for opkvalificering af hardware. Til en start vurderes behovet til at indkøb af en Ipad til hver stue samt en touchscreen el. lign. til hver institution til ind- og udkrydsning samt billeddokumentation. Hertil kommer udvidelse af kommunens trådløse netværk, således at man kan gå på nettet overalt på kommunernes institutioner. Pt. er det typisk kun i fællesrummet/kontoret, at der er trådløs adgang.

2.2 Indadrettede aktiviteter og indsatsområder

Administrationsgrundlag

Daginstitutionerne har gennem en årrække styret efter ”Pengene følger Barnet”- princippet. Området administreres således, at hvis der passes færre børn end forudsat, tilbageføres ressourcer fra det decentraliserede området til kommunekassen. Det forholder sig tilsvarende omvendt, hvis der passes flere børn end forudsat. Eventuelle ændringer indarbejdes i forbindelse med budgetrevisioner eller regnskabsaflæggelsen.

Alle institutioner følger måned for måned med i forbrug af personalenormering i forhold til det forventede og antallet af indskrevne børn. ”Pengene følger barnet-princippet” gør, at institutionerne nødvendigvis må styre tæt på antallet af børn set over snit på året, og at man løbende må tilpasse medarbejderstaben. Dette synes lettere for de større og integrerede

institutioner end for de små institutioner. Når et eventuelt overskud på ”pengene følger

barnet” først udmeldes i starten af de nye år, og da f.eks. refusioner for langtidssyge kan være længe undervejs, kan institutionerne have et behov for at overføre midler fra år til år. De små institutioner har desuden behov for at opspare midler til det år, hvor de får studerende.

3 Budgetforslag og aktivitetsforudsætninger

3.1 Teknisk budget

Tabel 1. Sektor 5. Teknisk budget 2015-18, funktionsopdelt

Faste priser 2015 pl. (kr.)	Budget	Budget overslagsår	Budget Overslagsår	Budget overslagsår
2015-18 i 2015 P/L	0000	0000	0000	0000
Fælles formål	10.014.145	9.989.193	9.964.243	9.940.284
Dagpleje	5.353.209	5.353.208	5.353.207	5.353.208
Vuggestuer	1.791.924	1.791.925	1.791.920	1.791.927
Integrerede institutioner	4.428.047	4.428.049	4.428.045	4.428.048
Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolestart)	35.280.124	35.280.124	35.280.118	35.280.120
Fritidshjem*	2.711.403	2.711.404	2.711.404	2.711.405
Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud	12.087.421	12.099.329	12.087.316	12.087.313
Særlige dagtilbud og særlige klubber	2.280.735	2.280.733	2.280.734	2.280.734
Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private	9.043.712	9.043.711	9.043.712	9.043.711
Samlet resultat	82.990.720	82.977.676	82.940.699	82.916.750

*Det bør bemærkes, at fra 1. januar 2015 har Dragør Kommune ikke længere fritidshjem.

3.2 Aktivitetsforudsætninger

Daginstitutionsområdet styres som nævnt efter ”pengene følger barnet-princippet”. Området normeres således fra år til ud fra det antal børn, som befolkningsprognosen forudsiger for de forskellige aldersgrupper.

Tabel 2: Aktivitetsforudsætninger

Aktivitet	2013	2014	2015	2016
Udviklingen i børnetallet (jf. befolkningsprognosen 2013)
Antal børn 0-2 år	390	388	390	388
Antal børn 3 - 5 år	503	485	480	482
Antal børn 6-9 år	763	766	766	742
Antal børn 10 -18 år	1.658	1.669	1.669	1.655
Antal børn i alt 0-18 år	3.314	3.308	3.305	3.267
Forventet efterspørgsel efter tilbud
Dagpleje	56	56	56	56
Vuggestue	222	219	221	221
Børnehave	512	495	487	487
Fritidshjem	756	758	753	753
Fritidsklub	553	570	576	578
Ungdomsklub	265	265	265	265
Pladser i alt	2364	2363	2358	2360

4 Budgetanalyse

I det følgende foretages en benchmarkinganalyse, hvor Dragør Kommunes udgifts- og aktivitetsudvikling for perioden 2012-2014 sammenholdes med den gennemsnitlige udvikling i hele landet, kommunerne i Region Hovedstaden, nabokommunen Tårnby samt to kommuner med samme rammevilkår som Dragør. Det gælder Allerød og Vallensbæk kommuner.

Data anvendt til benchmarking er hentet fra Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Sammenligningsgrundlaget er regnskabstal for 2012 - 2013 og budgettal for 2014. Analysens generelle konklusioner og tendenser skal læses med forbehold for usikkerhed forbundet med budgettal og generelle forskelle i kommunernes konteringspraksis.

Dragør Kommunes samlede pasningsudgifter pr. 0-10 årig er i 2014 budgetteret højere end blandt kommunerne på landsbasis og for kommunerne i Region Hovedstaden.

Tabel 3: Samlede pasningsudgifter (brutto) pr. 0-10-årig

Kr.	2012	2013	2014
Allerød Kommune	61.665	62.829	63.485
Tårnby Kommune	69.065	67.246	67.445
Vallensbæk Kommune	67.180	64.127	64.314
Dragør Kommune	63.792	66.719	74.285
Hele landet	59.881	60.214	60.563
Kommuner i Region Hovedstaden	69.783	70.130	70.186
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Ovenstående tabel indikerer, at der er forskelle på, hvordan kommunerne vælger at strukturere kommunernes pasningstilbud. Kommunernes udgifter til dagtilbud afhænger således af såvel kommunernes organisering som serviceniveau. Kommunernes udgiftsniveau afhænger desuden af efterspørgsel på pladser (også målt som kommunens dækningsgrad).

Tabel 4: Månedlig takst 2014

	0-2 årige Dagpleje	0-2 årige (Daginstituti on)	3-5 årige (Daginstituti on)	6-9 årige Fritidshjem	6-9 årige SFO
Allerød Kommune	2.870	3.090	1.558	-	1.552
Tårnby Kommune	2.583	3.024	1.546	1.166	1.166
Vallensbæk Kommune	2.462	2.684	1.564	-	1.490
Dragør Kommune	2.518	2.647	1.450	1.157	1.450
Hele landet	2.480	2.753	1.607	1.015	1.581
Kommuner i Region Hovedstaden	2.779	2.828	1.710	1.050	1.514
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Som det fremgår af ovenstående tabel, er Dragørs takster til vuggestuebørn budgetteret lavere i 2014 end i sammenligningskommunerne. Taksterne til en SFO plads ligger under niveauet for Allerød og Vallensbæk, men over niveauet for Tårnby. Generelt er taksterne lavere end gennemsnittet blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Fra 1. januar 2015 har Dragør Kommune ikke længere fritidshjem.

Sektor 6 – Borger og Social

Status

1.1 Opgaver

Sektor 6 inkluderer arbejdsmarkedsområdet, herunder kontanthjælp, aktivering, forsikrede ledige, ledighedsydelse, pension og sygedagpenge samt integration af flygtninge. Derudover er der hele det specialiserede område vedrørende støtte til voksne, samt børn og unge med særlige behov.

Borger og Social er et område med mange lovbundne ydelser, hvor forbruget er meget præget af den aktuelle samfundsmæssige udvikling. På andre områder, f.eks. børn, unge samt voksne med særlige behov, er der tale om skønsmæssige foranstaltninger, hvor man politisk kan beslutte kommunens serviceniveau. Mange af myndighedsopgaverne inden for sektor 6 varetages af Tårnby Kommune som led i det forpligtende samarbejde. Det gælder hele beskæftigelsesområdet, støtte til voksne med særlige behov, mérudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til familier med syge eller handicappede børn.

1.2 Særlige forhold, der præger budgetperioden

Udbetaling Danmark er en markant medspiller på ydelsesdelen, hvilket betyder at det er dem der udbetaler folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelse (underholdsbidrag, børnetilskud, børne- og ungeydelse).

I økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2015 er det aftalt at områderne begravelseshjælp, international sygesikring, fleksydelse, delpension og efterlevelseshjælp skal overgå til Udbetaling Danmark. Områderne overgår pr. 1. maj 2015.

Disse områder svarer til en opgave reduktion på samlet 9 timer.

Der vil på nuværende tidpunkt ikke ske hverken personaleoverflyttelse til UDK eller reducering. Dette vil ikke ske grundet opgavernes mangeartet hed, samt de relative få mandetimer der er på hver enkelt opgave.

Det forventes at kontanthjælp og sygedagpenge vil være et af de næste store områder som overgår til UDK indenfor en kort årrække. Hvilket ud fra et Dragør perspektiv er positivt.

Udbetalingen af alle disse ovennævnte områder forgår fra fem centre på landsplan, der drives af ATP.

ATP har kun telefonisk kontakt med borgerne og alt kommunikation fungerer via selvbetjeningsløsninger eller telefonisk. Borgercenteret har fortsat en forpligtigelse til at rådgive og vejlede borgerne, samt hjælpe de borgere der ikke selv er i stand til at benytte selvbetjeningsløsningerne.

Beskæftigelsesområdet er et af de områder, der påvirkes mest af den samfundsmæssige udvikling og samfundets finansielle balance i form af udbetaling af overførselsindkomst.

Mængden af borger som modtager offentlige ydelser har direkte konsekvenser for Dragør Kommunes økonomi. Det er vanskeligt at forudsige, hvordan antallet af borgere på overførselsindkomster vil udvikle sig i årene frem. Dragør Kommune har i 2014 oplevet en nedgang af antallet af borgere på overførselsindkomst i den arbejdsduelige alder. På landsplan er der nu færre ledige og dette tal forventes at stige i løbet af årerene frem. Der er af samme årsag indarbejdet en administrativ nedskrivning i budgettet på 3. mill.

Det er jobcentret i Tårnby Kommune, der varetager samtlige opgaver for Dragør Kommune inden for beskæftigelsesområdet. Samarbejdet med Jobcenter Tårnby er siden 2013 forbedret og der er iværksat initiativer og investeringer der har til formål at bedre kvaliteten af de tilbud borgerne får.

Der er indgået et OPP samarbejde med Falck i forhold til at forbedre indsatsen på sygedagpengeområdet. Formålet er at få borgerne hurtigt afklarede, så der gøres ekstra indsats for dem der har mulighed for hurtigt at vende tilbage.

Jobcenteret har desuden arbejdet intensivt på at forbedre samarbejdet med virksomhederne. For at understøtte personer med at opnå eller fastholde et job eller et beskæftigelsesrettet forløb kan jobcentret beslutte at tilknytte en mentor til den ledige. Dragør Kommune skal forvente øgede udgifter til mentorer.

Den 1. januar 2013 blev der indført en reform af førtidspension og fleksjob. Reformen medfører betydelige ændringer i forhold til de personer, der før reformens indførelse ville være overgået til førtidspension eller fleksjob. Endvidere er der i august i indeværende år indført en ny kontanthjælpsreform, hvilket også ses med et mindre negativt udslag. Det er forventeligt grundet implementeringsperioden.

På Børn og Unge området er budgetlægningen særligt påvirket af to nye initiativer, der begge forudsætter et intensiveret samarbejde mellem kommunerne inden for regionen.

Regeringen har indgået aftale med Folketingets øvrige partier om en godkendelses- og tilsynsreform. Denne reform indebærer oprettelsen af fem socialtilsyn - ét pr. region. Socialtilsynet i hver region får myndighedsansvaret for tilsyn med og godkendelse af alle sociale døgntilbud i regionen, dvs. kommunale, regionale og private døgntilbud, bortset fra tilbud beliggende i kommunen, der får ansvaret for den pågældende regions socialtilsyn samt døgntilbud i form af netværksplejefamilier, egne værelser og kollegielignende opholdssteder. Det er Frederiksberg Kommune der skal varetage tilsynet i Region Hovedstaden. Der er vedtaget en objektiv finansiering, som Dragør Kommune vil skulle betale et fast beløb til uanset, at vi kun har meget få plejefamilier og institutioner beliggende i kommunen. Loven træder i kraft 1. november 2013.

Satspuljen for 2013 indgået aftale om en række initiativer, som samlet har til formål at styrke beskyttelsen af børn og unge mod overgreb. Initiativerne er hidtil samlet blevet betegnet som 'Overgrebspakken'. Initiativerne har bl.a. fokus på følgende: Sikring af, at børn og unge altid høres og beskyttes i forbindelse med overgreb eller mistanke herom, sikring af, at alle underretninger håndteres hurtigt, og at der følges op herpå, sikring af hurtig håndtering af sager om overgreb eller mistanke herom, forbedrede muligheder for udveksling af nødvendige oplysninger på tværs af myndigheder.

Et af overgrebspakkens initiativer er etableringen af Børnehuse. Der er oprettet ét Børnehus med satellit i hver region. Børnehuset er tænkt som huse, hvor kommune, politi og sundhedsvæsen koordinerer og samarbejder om indsatsen overfor børn, der har været udsat for seksuelle overgreb eller vold. Børnehuset kommer i region Hovedstaden til at ligge i Københavns Kommune tæt på Rigshospitalet.

Begge dele er objektivt finansieret på baggrund af kommunens børnetal, samt takstfinansieret.

Dragør Kommune har de seneste 5 år oplevet en stigning af flygtninge kvoten samt at vi er blevet pålagt en 50 % stigning yderligere. Kvoten har lydt på at skulle modtage 14 og 15 flygtninge fra kvoten årligt. Der er dog kun modtaget 2 ekstra flygtninge trods 50% kvotetillæg. Der er tale om en markant stigning i forhold til tidligere år, hvilket betyder

forøgede udgifter til ydelser, da denne gruppe borgere har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Dragør Kommune er endvidere forpligtet til at finde permanente boliger til disse flygtninge. På baggrund af dette har Dragør Kommune valgt at opnormere med en flygtningekonsulent som er udgiftsneutral grundet statsrefusionen.

Kommunernes nettodriftsudgifter til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige finansieres udover refusionen af et beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskuddet er omfattet af en budgetgaranti, således at udgifterne for kommunerne under ét stemmer, når efterreguleringen er gjort op. Beskæftigelsestilskuddet fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen. Det fordeles i stedet via den særlige tilskudsordning, som fordeler finansieringen efter ledigheden.

2 Udviklingsperspektiver

2.1 Udadvendte aktiviteter og indsatsområder

▪ Der er i Beskæftigelsesplanen for 2015 planlagt at arbejde med følgende områder:

1. Flere unge skal have en uddannelse.

2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension.

3. Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.

4. Jobcentret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.

5. Jobcenter Tårnby vil fortsat søge at begrænse tilgangen af sygedagpengeforløb af over 26 ugers varighed.

6. Jobcenter Tårnby vil fortsat arbejde for at udbrede anvendelsen af jobrotationsredskabet.

2.2 Indadvendte aktiviteter og indsatsområder

Borger og Social oplever, at med Udbetaling Danmark, Tilsynsenheden og Børnehuset sætter krav til nye samarbejdsformer. Det betyder, at der skal bruges flere ressourcer på samarbejder med instanser, som er beliggende væk fra Rådhuset. Borgere oplever, at deres sager behandles flere steder, så Borger og Social har fokus på at sagsbehandlingen koordineres bedst muligt samt egne kerneopgaver.

Disse mange regerings besluttede tiltag stiller krav om tilpasning af organisationen Borger og Social, hvilket er påbegyndt.

Endvidere er der fokuseret på relations arbejdet, i de respektive Tårnby afdelinger hvori der er delaftaler. Dette betyder konkret at alle delaftaler er i gang med en evaluering og justerings periode. Der er fokus på nye elementer i delaftalen som går begge veje.

3 Kommunale frihedsgrader og handlemuligheder

Mange af områderne i Borger og Social handler om lovbestemte ydelser. Jobcenteret er fokuseret på at tilrettelægge den beskæftigelsesrettede indsats, så borgeren får den rette hjælp, samt at det er tilrettelagt, så Dragør Kommune får mest muligt refusion for indsatsen. Samarbejdet med Falck er et godt eksempel på det.

Forvaltningen af området om børn og voksne med særlige behov sker på baggrund af konkrete skønsmæssige vurderinger af den enkelte borgers/families behov. Her har kommunalbestyrelsen og fagudvalget de seneste år fastsat serviceniveauer og kvalitetsstandarder på en række områder.

3.1 Styring af området for Borger og Social

Borger og Social følger forbruget tæt, og der tages løbende dialog med de medarbejdere, der varetager myndighedsområdet, hvad enten de er ansat i Tårnby eller i Dragør Kommune.

I dialogen med jobcentret udfærdiges en beskæftigelsesplan med initiativer, der skal understøtte udviklingen.

Der har i de seneste år været arbejdet intenst med at sikre en tidlig indgriben i forhold til familier, der har behov for særlig indsats. Der har været megen fokus på et bedre samarbejde mellem børneteam, skoler og daginstitutioner. Arbejdet har ført gode resultater med sig, og udgifterne til børn med særlige behov har i de seneste år været stabile i Dragør Kommune, hvilket er sket i en periode, hvor mange andre kommuner har oplevet store stigninger.

Der arbejdes intensivt med inklusion i Dragør Kommunes daginstitutioner og skoler. Der er tale om at medarbejdernes kompetencer skal udvikles, så vores normalområde bliver bedre til at rumme børn med særlige behov.

4 Budgetforslag og aktivitetsforudsætninger

4.1 Teknisk budget

Tabel 1. budget 2015-18, funktionsopdelt

Faste priser 2015 pl. (kr.)	Budget	Budget overslagsår	Budget overslagsår	Budget overslagsår
2015-18 i 2015 P/L	2015	2016	2017	2018
Faste ejendomme	2.103.291	2.103.290	2.103.290	2.103.290
Sundhedsudgifter m.v.	345.000	345.000	345.000	344.999
Central refusionsordning	-3.822.830	-3.822.832	-3.822.831	-3.822.831
Tilbud til børn og unge med særlige	16.578.942	16.686.229	16.686.231	16.686.229

Faste priser 2015 pl. (kr.)	Budget	Budget overslagsår	Budget overslagsår	Budget overslagsår
2015-18 i 2015 P/L	2015	2016	2017	2018
behov
Tilbud til ældre og handicappede	4.030.824	4.030.824	4.030.824	4.030.824
Tilbud til voksne med særlige behov	40.716.135	40.716.136	40.716.133	40.716.137
Tilbud til udlændinge	3.853.717	3.853.713	3.853.712	3.853.715
Førtidspensioner og personlige tillæg	21.995.070	21.896.320	21.896.325	21.896.323
Kontante ydelser	58.130.833	58.130.844	61.079.980	61.079.979
Revalidering	11.990.000	11.989.996	11.989.999	11.990.001
Arbejdsmarkedsforanstaltninger	2.520.285	2.520.396	2.520.287	2.520.290
I alt	158.441.267	158.449.916	161.398.950	161.398.956

4.2 Aktivitetsforudsætninger

Tabel 2: Aktivitetsforudsætninger

Aktivitet	2010	2011	2012	2013	2014
Sygedagpenge m.ref./ u. ref.-helårspersoner	102/32	89/29	95/27	72/22	91/8
Kontanthjælp (30 pct. refusion)/helårspersone r	115	114	130	135	107
Kontanthjælp (50 pct. refusion)/ helårspersoner	38	34	31	32	13
Aktivitet	2010	2011	2012	2013	2014
Botilbud §107 og 108 Faktiske indskrevet i løbet af året	22/27	20/26	16/27	19/24	20/24
Ledighedsydelse /- efter 18 mdr. u. refusion	14/16	21/16	15/16	17/22	6/10
Førtidspensionister	213	217	210	204	-

Aktivitet	2010	2011	2012	2013	2014
helårspersoner
Anbragte børn og unge. (Hvor vi er betalingskommune)	24	20	19	22	16
Antal børn i heldagsskoletilbud	10	8	6	6	7
Tabt arbejdsfortjeneste til borgere med handicappede eller kronisk syge børn.	55	47	42	47	43
Merudgifter til borgere med handicappede eller kronisk syge børn.	44	38	40	38	39

5 Budgetanalyse

Data anvendt til benchmarking er hentet fra Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Sammenligningsgrundlaget er regnskabstal for 2010 - 2013 og budgettal for 2014 med mindre andet er angivet. Analysens generelle konklusioner og tendenser skal læses med forbehold for usikkerhed forbundet med budgettal og generelle forskelle i kommunernes konteringspraksis.

Opgørelsen nedenfor omfatter overførsler vedrørende tilbud til udlændinge, førtidspensioner og personlige tillæg, kontante ydelser som kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension, revalidering samt beskæftigelsesordninger1.

1 Funktionerne er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Tabel 3: Bruttodriftsudgifter til overførsler pr. indbygger

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	9.199	9.732	8.697	8.578
Tårnby Kommune	14.862	14.528	12.738	12.697
Vallensbæk Kommune	10.097	11.045	9.622	11.078
Dragør Kommune	9.147	9.783	8.364	10.745
Hele landet	18.276	18.949	16.272	16.538
Region Hovedstaden	16.390	16.767	14.367	14.456
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Som det fremgår af ovenstående tabel, har Dragør relativt lave udgifter til overførsler. Gennemsnittet af kommuner på landsplan, i Region Hovedstaden samt Tårnby og Vallensbæk Kommuner har således alle højere udgifter pr. indbygger end Dragør i perioden 2011 til 2014. I 2012 -2014 har Allerød lavere udgifter til overførelser end Dragør.

Da kommunernes statsrefusioner til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge afhænger af, hvorvidt modtagerne er aktiverede eller passive, foretages nedenfor en benchmarkanalyse på aktiveringsgrader.

Tabel 4: Aktiveringsgrader for dagpengemodtagere

	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	25,6	20,1	12,5	-
Tårnby Kommune	29,7	17,2	8,4	-
Vallensbæk Kommune	29,5	22,8	17,4	-
Dragør Kommune	23,6	15,2	7,2	-
Hele landet	29,9	24,2	19,3	-
Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland	28,7	23,6	18,0	-
Anm: Tal for hele 2014 foreligger p.t. ikke. Kilde: Xxxxxxxxxx.xx.

Aktiveringsgraden måler den andel af perioden på ydelsen, hvor personerne er i aktivering. Som det fremgår af ovenstående tabel, har Jobcenter Tårnby en lav beskæftigelsesgrad for ledige dagpengemodtagere fra Dragør. Gennemsnittet på landsplan og for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland samt tallene for sammenligningskommunerne er alle højere end for Dragør. Det er interessant, at aktiveringsgraden for Tårnby er højere, idet indsatsen for Tårnby og Dragør varetages af Jobcenter Tårnby.

Tabel 5: Aktiveringsgrader for kontanthjælpsmodtagere

	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	27,8	20,6	25,3	-
Tårnby Kommune	21,3	15,9	15,0	-
Vallensbæk Kommune	23,7	26,0	23,3	-
Dragør Kommune	22,9	17,4	11,9	-
Hele landet	26,3	24,3	23,8	-
Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland	24,9	22,9	21,8	-
Anm: Tal for hele 2014 foreligger p.t. ikke. Kilde: Xxxxxxxxxx.xx.

Som det fremgår af ovenstående tabel, har Jobcenter Tårnby også på kontanthjælpsområdet en aktiveringsgrad for både Dragør- og Tårnby-borgere, der ligger under gennemsnittet på landsplan og gennemsnittet for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Samme billede tegner sig, når sammenligningen gælder Tårnby og de øvrige kommuner.

Opgørelsen over udgifter til anden social service nedenfor inkluderer en lang række af de øvrige opgaver under sektor 6 Borger og Social. De øvrige opgaver omfatter udgifter til plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge, diverse hjælpemidler til ældre og handicappede, vederlag og hjælp til pasning af døende i eget hjem, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, revalidering, jobcentre og løntilskud til fleksjob, servicejob, seniorjob og andre løntilskudsstillinger samt støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål.

Tabel 6: Bruttoudgifter til anden social service pr. indbygger

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	8.653	8.635	8.812	9.092
Tårnby Kommune	8.893	8.653	8.751	9.778
Vallensbæk Kommune	7.130	7.724	7.527	7.595
Dragør Kommune	7.681	7.470	6.881	8.045
Hele landet	12.283	12.195	12.050	12.301
Region Hovedstaden	11.721	11.567	11.435	11.671
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Det fremgår, at Dragørs udgifter til anden social service pr. indbygger i perioden 2011 til 2014 ligger under landsgennemsnittet for kommunerne og gennemsnittet for kommunerne i region

hovedstaden. Blandt sammenligningskommunerne har Allerød og Tårnby budgetteret med større udgifter end Dragør i 2014.

Nedenfor er beregnet udgiften pr. indbygger på udvalgte funktioner på social service til børn og unge.

Tabel 7: Udgifter til udsatte børn og unge pr. indbygger

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	1.832	1.595	1.533	1.670
Tårnby Kommune	1.516	1.563	1.453	1.269
Vallensbæk Kommune	928	996	1.133	1.369
Dragør Kommune	1.515	1.237	2.317	1.261
Hele landet	2.389	2.363	2.406	2.351
Region Hovedstaden	2.418	2.317	2.317	2.303
Note: 1) Tallene for 2014 er budgettal mens de resterende e regnskabstal Kilde: Danmarks Statistik , Statistikbanken og Indenrigs- økonomiministeriets nøgletal samt egne beregninger. Tallene er i årets priser.

Udgifter til børn og unge pr. indbygger er beregnet ved driftsudgifterne på funktionerne

5.28.20 til 5.28.24 i.h.t. Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan for kommunerne.

Det fremgår af tabellen, at alle fire kommuner i benchmarkanalysen havde lavere udgifter pr. indbygger end både Region Hovedstaden og landsgennemsnittet i sammenligningsperioden. I 2013 var Dragør dog på niveau med gennemsnittet i Region Hovedstaden.

Det samlede antal anbragte børn i Danmark i 2012 var i alt 12.025 børn. Af nedenstående tabel fremgår antallet af anbragte børn i Dragør og sammenligningskommunerne fra 2010 til 2012.

Tabel 8: Xxxxx anbragte børn i alderen 0-17 år

	2011	2012	2013
Allerød Kommune	37	34	36
Tårnby Kommune	59	54	48
Vallensbæk Kommune	12	14	10
Dragør Kommune	17	* 10	13
Hele landet	12.379	12.025	11.614
Kilde: Ankestyrelsen. Tal er endnu ikke tilgængelige for 2014. * Tallet i denne statistik er uden borgere på Center Kongelunden.

Tabel 9: Anbragte børn i alderen 0-17 år i forhold til indbyggertallet

	2011	2012	2013
Allerød Kommune	0,15 %	0,14 %	0,15%
Tårnby Kommune	0,12 %	0,13 %	0,12%
Vallensbæk Kommune	0,08 %	0,10 %	0,07%
Dragør Kommune	0,12 %	0,07 %	0,09%
Hele landet	0,22 %	0,22 %	0,21%
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, Ankestyrelsen og egne beregninger. Tal er endnu ikke tilgængelige for 2014.

Sammenholdes antallet af anbragte børn i forhold til det samlede indbyggertal fås der et forholdstal på landsplan på 0,22 % for 2011. Sammenligningskommunerne er alle under landgennemsnittet i alle analyse årene.

Tabel 10: Udgifter til voksne med særlige behov pr. indbygger

	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	3.484	3.695	3.726	3.575
Tårnby Kommune	3.372	3.357	3.472	3.388
Vallensbæk Kommune	2.657	2.766	2.371	2.576
Dragør Kommune	3.225	3.197	2.858	3.244
Hele landet	3.186	3.294	3.220	2.901
Region Hovedstaden	3.771	3.838	3.887	3.345
Anm: 2011-2013 er regnskabstal. 2014 er budgettal. Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank , Indenrigs- og Økonomiministeriets kommunale nøgletal og egne beregninger. Tallene er i årets priser.

Dragørs udgifter til voksne med særlige behov pr. indbygger har i alle sammenligningsårene ligget under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden. Blandt sammenligningskommunerne har Vallensbæk i sammenligningsårene haft lavere udgifter pr. indbygger end Dragør.

Af figuren herunder fremgår, at Dragørs udgifter til rådgivning pr. indbygger i perioden 2010 til 2013 har ligget under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden.

Tabel 11: Udgifter til rådgivning pr. indbygger, kr.

	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	87	100	143	182
Tårnby Kommune	41	46	64	32
Vallensbæk Kommune	278	259	364	195
Dragør Kommune	54	59	163	66
Hele landet	141	144	150	148
Region Hovedstaden	169	167	188	174
Anm: 2011-2013 er regnskabstal. 2014 er budgettal. Kilde: Danmarks Statistik s Statikbank, Indenrigs- og Økonomiministeriets kommunale nøgletal og egne beregninger. Tallene er i årets priser.

Blandt sammenligningskommunerne har Tårnby i hele perioden anvendt færre udgifter til rådgivning pr. indbygger end Dragør, mens Vallensbæk har afholdt væsentligt flere udgifter til rådgivning end Dragør.

Det skal afslutningsvist påpeges, at Dragør Kommune har et lavere antal borgere på arbejdsløshedsdagpenge i procent af befolkningen end Tårnby og Vallensbæk samt i forhold til landsgennemsnittet.

Tabel 12: A-dagpenge til fuldtidspersoner i procent af befolkningen*

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	1,6	1,6	1,5	-
Tårnby Kommune	2,2	2,5	2,5	-
Vallensbæk Kommune	2,3	2,6	2,6	-
Dragør Kommune	1,6	1,8	1,7	-
Hele landet	2,4	2,6	2,4	-
Anm: Tal for 2014 foreliggerp.t. ikke Kilde: Xxxxxxxxxx.xx. *Befolkningen er opgjort som befolkningen i den arbejdsduelige alder

Sektor 7 og 8 - Ældre og handicappede, Xxxxxxx

1 Status

1.1 Opgaver

Sektor 7 og 8 omfatter visitation, sygepleje, madservice, omsorgstandpleje, handicapkørsel, ledsageordning, støtte- og kontaktpersonsordning, ældreboliger, handicapboliger, plejeboliger, aflastning, venteophold, personlig og praktisk hjælp, forebyggende besøg, daghjemsophold, rehabilitering, hospiceophold, hjælpemidler, borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedsfremme og forebyggelse for bestemte grupper f.eks. kronisk syge, den kommunale sundhedspleje, børnetandplejen, genoptræning samt medfinansiering af sundhedsudgifter.

Desuden har vi uddannelsesforpligtelse overfor sosu-hjælperelever, sosu-assistentelever, sygeplejestuderende og sundhedsplejerskestuderende.

Genoptræning og hjælpemiddelområdet er omfattet af det forpligtende samarbejde med Tårnby.

1.2 Særlige forhold, der præger budgetperioden

Det Nære Sundhedsvæsen indebærer i store træk, at kommunerne skal løfte en større del af sundhedsvæsenets opgaver, og hver enkelt kommune er forpligtet til at indrette sig, så den kan magte sin del af opgaven. Tænkningen passer fint til ønsket i Dragør om at arbejde mest muligt efter nærhedsprincippet, men kræver en massiv indsats for at opkvalificere og finde plads, hænder og ressourcer til opgaven.

I 2015 kommer der en ny sundhedsaftale, som gælder til 2018. Den nye sundhedsaftale indgås mellem alle kommuner og Region Hovedstaden, hvilket betyder, at alle kommuner er forpligtede af de samme mål. Der er i 2014 desuden kommet et rammepapir fra KKR Hovedstaden, som forpligter alle kommuner til fælles mål på det psykiatriske område, svarende til et rammepapir for det somatiske område fra 2013. Samlet set er der således nogle visioner og mål på sundhedsområdet, som kommunen er forpligtet til at arbejde hen imod.

De fire politiske visioner i Sundhedsaftale 2015 – 2018 er:

• At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen

• At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer

• At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed

• At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen

Målene og indsatsområderne fra Sundhedsaftale 2011 – 2014 og rammepapiret for KKR Hovedstaden på det somatiske område fortsætter og kan overordnet beskrives i nedenstående mål:

1. At kommunen styrker forebyggelsesindsatsen med udgangspunkt i sundhedsprofilerne og de nationale forebyggelsespakker.

2. At kommunen styrker indsatsen for aktivt at forebygge at borgerne (gen-)indlægges.

3. At kommunen styrker indsatsen overfor borgere med kronisk sygdom.

4. At kommunen styrker dokumentationen og digitaliseringen i forhold til de kommunale indsatser og den forventede effekt.

Ad. 1 Der skal udarbejdes en ny sundhedspolitik for Dragør Kommune i løbet af indeværende valgperiode. I sundhedspolitikken indarbejdes mål for kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats baseret på den aktuelle viden om sundhedstilstanden i Dragør og de nationale retningslinjer for forebyggelse.

Ad. 2 Forebyggelse af indlæggelser handler primært om målgruppen ’ældre medicinske

patienter’, dvs. skrøbelige ældre, som ofte har flere sygdomme og generelt er svækkede. Her er de sygeplejefaglige ydelser både på Enggården og i hjemmeplejen vigtige. Begge steder arbejdes der med at opkvalificere sygeplejen. Derudover er det indlæggelser af 0-1-årige, som kommunen reelt har en mulighed for at forebygge. Blandt disse målgrupper er potentialet for forebyggelse af indlæggelser størst.

Ad. 3 Indsatsen overfor borgere med kronisk sygdom beskrives i forløbsprogrammer og konkretiseres i tilbud om rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, type 2 diabetes, hjerte-kar sygdomme, lænde-ryg lidelser og kræft. Fra 2014 har Dragør Kommune indført tilbud til borgere med alle ovennævnte sygdomme. I den kommende sundhedsaftale kommer der nye mål om implementering af forløbsprogrammer for palliation, erhvervet hjerneskade for børn og voksne samt psykiske lidelser.

Ad. 4 Dokumentation handler både om at øge medarbejdernes kompetencer, og om øget digitalisering. Flere og flere ældre lever længere og bliver dårligere i den sidste del af deres liv, samtidig med at flere og flere patienter udskrives tidligt fra hospital og skal plejes derfra af hjemmeplejen eller omsorgscenter. Det stiller krav om øgede kompetencer, både fagligt og i forhold til anvendelse af IT. Samtidig er der et krav om øget digitalisering for at kunne kommunikere sikkert og effektivt med hospital og praktiserende læge om de borgere, som følges af både almen praksis, hjemmepleje og hospital. Der er udarbejdet en national digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet 2013 – 2017, der også omfatter kommunerne som en del af det nære sundhedsvæsen. Kravene heri specificerer forventningerne til kommunerne om sikker elektronisk kommunikation, telemedicin og datadeling. Konkret arbejder kommunen med at implementere FMK, lige som telemedicin er under implementering. Håndholdte enheder i hjemmeplejen skal til overvejelse i 2015.

1.3 Aktuelle problemstillinger

Befolkningsprognosen viser fortsat et stigende antal af ældre borgere i Dragør Kommune i modsætning til flere omkringliggende kommuner. Mens de ”unge ældre” i Dragør Kommune er mere raske end landsgennemsnittet, og derfor ikke kræver så megen hjælp, så stiger antallet af ”gamle ældre” på grund af en stigende levealder og befolkningens demografiske sammensætning, og denne gruppe har tiltagende brug for pleje- og omsorgsydelser. Vi ser også, at behovet for hjælp stiger, således, at den enkelte ældre har brug for mere hjælp.

Stigningen i ”gamle ældre” giver således en række udfordringer på ældreområdet.

Tendensen viser desuden, at et stigende antal ældre borgere bliver længere i eget hjem, og derfor også får behov for mere omfattende hjælp i hjemmet, ofte af flere hjælpere ad gangen.

Endelig ses der en stigning i antallet af yngre borgere med uhelbredelig sygdom, som får hjælp til pleje i hjemmet i den sidste tid.

Den demografiske udvikling i Dragør betyder således, at kommunen forsat må forvente at stå overfor et betydeligt udgiftspres, eftersom andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder stadig er nedadgående, mens andelen af ældre stiger.

2 Udviklingsperspektiver

2.1 Indadrettede aktiviteter og indsatsområder

Økonomi- og opgavestyring

Xxxxxxx og Omsorg har et mål om, at alle decentrale ledere har kompetencer til god økonomistyring. Når det nye økonomistyringssystem er implementeret, arbejdes der videre med denne målsætning.

Sygefravær

Der arbejdes målrettet med sygefravær og arbejdsmiljø.

Faglig og organisatorisk udvikling

Helt overordnet er målet på Sundheds- og Omsorgsområdet, at Dragør Kommune skal kunne honorere de krav, som det nære sundhedsvæsen stiller kommunerne samt kunne levere den hjemmepleje, som Hjemmehjælpskommissionen beskriver i sit udspil fra 2013. Det gælder både på det organisatoriske niveau og i forhold til de kompetencer, som den enkelte medarbejder skal besidde.

For at kunne leve op til omverdenens mål og forventninger på sundheds- og omsorgsområdet er der igangsat forskellige udviklingsinitiativer både på Enggården og i hjemmeplejen.

Initiativerne skal bl.a. bidrage til øget faglighed, kulturændringer og hensigtsmæssig organisering. Initiativerne bliver indtil videre primært finansieret af Puljen til løft af ældreområdet.

Der arbejdes løbende med udvikling af de øvrige områder i Sundhed og Omsorg (tandpleje, sundhedspleje, visitation og støtte- og kontaktpersonordning). Der er tale om små organisatoriske enheder, hvor udviklingen foregår løbende og på en anden måde end i de to store organisatoriske enheder.

2.2 Udadvendte aktiviteter og indsatsområder

I økonomiaftalen 2013 fik kommunerne et varigt økonomisk løft over bloktilskuddet til udvikling af Det Nære Sundhedsvæsen. Dragør Kommune har besluttet at det varige økonomiske løft på 1.980.000 kr. over bloktilskuddet afsættes i 2014-17. Det betyder, at Dragør Kommune i 2014 kan udvikle området yderligere med følgende tiltag:

• Ansættelse af yderligere en sundhedskonsulent med fokus på rehabiliteringsforløb for kronisk syge borgere.

• Der er ansat en demenskoordinator, der både skal arbejde på omsorgscentret og i private hjem.

• Ernæringsområdet er ligesom de andre KRAM faktorer et indsatsområde som der arbejdes videre med. Der indføres blandt andet ernæringsscreening.

• Der arbejdes på at kompetenceudvikle sygeplejersker i både hjemmeplejen og på omsorgscenteret i telemedicin. At arbejde med telemedicin kræver et løft af IT-niveauet hos det sundhedsfaglige personale. Telemedicinsk sårbehandling er startet i lille skala i samarbejde med Bispebjerg Hospital. I de kommende år vil området udvikle sig yderoligere, og der vil komme flere telemedicinske opgaver, jf. den nationale digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet.

• Der arbejdes med dokumentation, udvikling og forbedring i CSC omsorgsjournalen således, at vi kan kommunikere med de tværgående samarbejdspartnere. Effekten for borgeren er en kontinuitet i plejen og behandlingen på et veldokumenteret grundlag. Dokumentationen er en del af lovgivningskravet og samtidig et kompetenceløft af det sundhedsfaglige personale.

• Der arbejdes med at indføre Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, der omhandler bl.a. alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, overvægt, rygning, stoffer.

I 2015 vil Dragør Kommune i dialog med Tårnby Kommune få tydeliggjort snitfladen mellem kommunerne i forhold til rehabiliteringsopgaven. Vedrørende akutfunktion vil Dragør Kommune i 2015 udarbejde et oplæg til en hensigtsmæssig indsats på og organisering af akutområdet.

I 2014 er der åbnet en rehabiliteringsafdeling på Enggården som led i oprustningen inden for det nære sundhedsvæsen. Formålet med rehabiliteringspladserne er at hjælpe borgerne til at klare flest mulige daglige funktioner selv, det vil sige at blive så selvhjulpne som muligt.

Borgere med et rehabiliteringspotentiale efter et sygdomsforløb tilbydes en plads her. Det kan både være borgere fra eget hjem, og borgere som udskrives fra hospital. Dragør Kommune kan således imødekomme forventningen om at kunne tilbyde rehabilitering.

3 Kommunale frihedsgrader og handlemuligheder

Opgaverne på sundheds- og omsorgsområdet har deres udgangspunkt i Serviceloven og Sundhedsloven.

Med afsæt i Serviceloven varetager kommunen personlig og praktisk hjælp for borgere i eget hjem samt tilbyder pleje på plejecenter (Omsorgscenter Enggården). Desuden tilbyder kommunen en støtte– og kontaktperson til personer med sindslidelser, med et stof- eller alkoholmisbrug eller med særlige sociale problemer, herunder også socialpædagogisk bistand.

Med afsæt i Sundhedsloven varetager kommunen sygepleje til borgere i eget hjem og på plejecenter, sundhedspleje, tandpleje til børn samt omsorgstandpleje. Desuden skal kommunen tilbyde rehabiliterende forløb til borgere med kroniske sygdomme samt generel forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til hele befolkningen.

Det forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune betyder, at visitation til hjælpemidler i henhold til Serviceloven og genoptræning efter indlæggelse i henhold til Sundhedsloven varetages af Tårnby Kommune.

Serviceloven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger er relativ specifik sammenlignet med Sundhedsloven. Samme detaljeringsgrad eksisterer ikke i Sundhedslovens beskrivelse af

kommunernes opgaver. Sundhedsloven udmøntes derfor i konkrete opgaver gennem sundhedsaftalerne, som indgås mellem regionen og kommunerne i regionen.

De opgaver som kommunerne forpligtes til gennem sundhedsaftalerne bliver typisk underbygget af faglige vejledninger og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Anbefalingerne beskriver, hvordan opgaverne skal udføres for at leve op til den ønskede sundhedsfaglige kvalitet. Det kan eksempelvis være forløbsprogrammer for kronisk sygdom, hvor kommunerne skal tilbyde forløb med livsstilsvejledning og træning til kronisk syge, eller det kan være forebyggelsespakkerne, som beskriver, hvilke indsatser der giver bedst effekt i den brede forebyggelse og sundhedsfremme i befolkningen

4 Budgetforslag og aktivitetsforudsætninger

I de følgende tabeller vises først budgetforslag for 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018. Der vises de aktivitetsforudsætninger, der ligger til grund for budgettet fordelt på funktioner. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2015-niveau).

4.1 Teknisk budget

Tabel 1. Teknisk budget 2015-18, funktionsopdelt, ældre

Faste priser 2015 pl. (kr.)	Budget	Budget overslagsår	Budget overslagsår	Budget overslagsår
2015-18 i 2015 P/L	0000	0000	0000	0000
Sundhedsfremme og forebyggelse	2.405.442	2.405.442	2.405.442	2.405.442
Ældreboliger	-1.870.366	-1.870.266	-1.870.366	-1.870.366
Xxxxx og omsorg m.v. af ældre og handicappede	84.287.562	84.850.483	84.656.874	85.499.078
Forebyggende indsats for ældre og handicappede	12.588.390	12.562.830	12.562.715	12.562.602
Xxxxxxxxx og beskyttede boliger	11.378.828	12.018.401	12.018.406	12.018.403
Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning	308.658	308.658	308.658	308.658
Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99)	994.003	994.004	994.003	994.003
I alt	110.092.517	111.269.552	111.075.732	111.917.820

Tabel 2. Teknisk budget 2015-18, funktionsopdelt, sundhed

Faste priser 2015 pl. (kr.)	Budget	Budget overslagsår	Budget overslagsår	Budget overslagsår
2015-18 i 2015 P/L	0000	0000	0000	0000
Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet	50.876.704	50.876.704	50.876.704	50.876.704
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning	5.919.216	5.919.216	5.919.216	5.919.216
Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut	2.600.001	2.600.001	2.600.001	2.600.000
Kommunal tandpleje	3.777.471	3.777.470	3.777.471	3.777.471
Kommunal sundhedstjeneste	2.388.273	2.143.929	2.143.929	2.143.929
Andre sundhedsudgifter	788.525	788.525	788.525	788.525
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring	8.894.452	8.892.253	8.892.256	8.892.253
Rådgivning og rådgivningsinstitutioner	1.034.996	1.034.995	1.034.997	1.034.996
Øvrige sociale formål	89.133	89.133	89.133	89.133
I alt	76.368.771	76.122.226	76.122.232	76.122.227

4.2 Aktivitetsforudsætninger

Tabel 3 Aktivitetsforudsætninger

Aktivitet	2014	0000	0000	0000	0000
Befolkningsprognose 0 - 64 årige	10.751	10.687	10.645	10.610	10.558
Befolkningsprognose 65 – 74 årige	1.923	1.973	1.994	2.012	1.982
Befolkningsprognose 75 – 84 årige	972	978	1.027	1.055	1.128
Befolkningsprognose 85 + årige	330	354	362	374	389
Forventet antal personer der modtager praktisk hjælp 0 - 64 årige	37	36	36	35	35

Aktivitet

2014

0000

Forventet antal personer der modtager praktisk hjælp 65 – 74 årige

100

Forventet antal personer der modtager praktisk hjælp 75 – 84 årige

228

229

241

248

265

Forventet antal personer der modtager praktisk hjælp 85 + årige

240

259

264

273

284

Forventet antal personer der modtager personlig pleje 0 - 64 årige

Forventet antal personer der modtager personlig pleje 65 – 74 årige

Forventet antal personer der modtager personlig pleje 75 – 84 årige

150

163

153

175

187

Forventet antal personer der modtager personlig pleje 85 + årige

130

140

144

154

160

Forventet antal personer der modtager sygepleje 0 - 64 årige

Forventet antal personer der modtager sygepleje 65 – 74 årige

Forventet antal personer der modtager sygepleje 75 – 84 årige

146

148

153

159

170

Forventet antal personer der modtager sygepleje 85 + årige

154

166

169

176

183

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I tabel 3 ovenfor er vist prognosen for udviklingen i kommunens befolkningstal fordelt på fire aldersgrupper. Desuden er der i tabellen vist resultatet af beregninger på det forventede antal modtagere af praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje for de fire aldersgrupper i perioden 2013- 2017.

5 Budgetanalyse

Data anvendt til benchmarking er hentet fra Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Sammenligningsgrundlaget er regnskabstal for 2011 - 2013 samt budgettal for 2014, medmindre andet er angivet. Analysens generelle

konklusioner og tendenser skal læses med forbehold for usikkerhed forbundet med budgettal og generelle forskelle i kommunernes konteringspraksis.

Sektor 7 Ældre og handicappede

Nedenstående opgørelse over udgifter på ældreområdet vedrører ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende hjemmebesøg, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler m.v. til ældre samt kontaktperson- og ledsageordning2.

Tabel 4: Bruttodriftsudgifter til ældreområdet pr. indbygger på 65+ årige

	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	36.621	37.574	40.511	38.467
Tårnby Kommune	46.720	51.421	50.543	49.279
Vallensbæk Kommune	44.119	41.700	41.897	38.511
Dragør Kommune	37.624	41.717	43.344	44.422
Hele landet	53.315	53.568	51.566	50.043
Region Hovedstaden	59.212	59.945	57.319	55.829
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Som det fremgår af tabellen, har Dragør relativt lave udgifter på ældreområdet. I perioden 2011 – 2014 har Dragør således et noget lavere udgiftsniveau end gennemsnittet for hele landet og for kommunerne i Region Hovedstaden. Stigningen fra 2012 til 2013 skyldes væsentligst udvidelsen af omsorgscentret og dermed opfyldelsen af plejeboliggarantien.

Sektor 8 Sundhed

Bruttodriftsudgifterne opgjort i tabellen nedenfor vedrører i hovedtræk udgifter til kommunens medfinansiering af sundhedsvæsenet, genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Sundhedsloven og Lov om social service, vederlagsfri fysioterapi, kommunal tandpleje, der omfatter børne- og ungdomstandpleje, omsorgstandpleje og specialtandplejen. Endvidere er der tale om udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse samt udgifter til den voksende

kommunale sundhedstjeneste ”Det nære Sundhedsvæsen”.

2 Funktionerne er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Tabel 5: Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indbygger

	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	3.050	4.377	4.604	4.771
Tårnby Kommune	3.304	5.030	5.197	5.215
Vallensbæk Kommune	3.312	4.672	5.253	4.842
Dragør Kommune	3.128	4.449	4.783	4.793
Hele landet	3.264	4.669	4.825	4.848
Region Hovedstaden	3.445	4.912	5.083	4.993
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Som det fremgår af ovenstående tabel, har Dragør relativt lave udgifter til sundhedsydelser pr. indbygger, set i relation til både landsgennemsnittet, kommunerne i Region Hovedstaden og de udvalgte sammenligningskommuner. På grund af det lave udgangspunkt, er det vanskeligt at undgå en stigning, idet der stilles større og større krav til kommunerne om løsning af opgaver i Det nære Sundhedsvæsen, ligesom der er en markant stigning i antallet af borgere, der udskrives med en genoptræningsplan.

Sektor 9 – Forvaltningen

1 Status

1.1 Opgaver

Sektor 9 omfatter primært kommunens politiske og administrative organisation. Den politiske organisation inkluderer - udover kommunalbestyrelsen - kommunens skole- og forældrebestyrelser samt lovpligtige råd og nævn. Den administrative organisation inkluderer den centrale forvaltning, der er placeret på rådhuset, og dennes arbejde med drift og udvikling af den kommunale service. Den centrale forvaltning løser opgaver vedrørende miljø, plan, teknik, socialområdet, børnepasning, skole, sundhed, ældre og kultur samt stabene, der udgøres af Økonomiafdelingen og Borgmestersekretariatet, HR & Udvikling, samt IT- afdelingen. Udgifter til det forpligtende samarbejde ligger ligeledes under den administrative organisation.

1.2 Særlige forhold, der præger budgetperioden

Der vil i denne budgetperiode forsat være fokus på økonomien.

Regeringen og KL indgik i juni 2014 en aftale om kommunernes økonomi for 2015. Aftalen viderefører kommunernes økonomiske rammer fra tidligere år med fokus på den borgernære service.

Resultatet af forhandlingerne blev, at kommunernes samlede serviceudgifter i 2015 udgør 234,6 mia. kr. Kommunernes bloktilskud er i 2015 72,9 mia.

Følgende gør sig gældende i 2015:

• Anlægsniveauet nedsættes med ca. 0,5 mia. kr. og er i 2015 17,5 mia.

• Der tilføjes 600 mio. kr. til bloktilskuddet, til at imødekomme omstillingsudfordringer i forbindelse med folkeskolereformen.

Med henblik på at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét er der fastsat et balancetilskud i 2015. Balancetilskuddet er i 2015

3 mia. kr. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

Der igangsættes initiativer, der understøtter bedre ressourceudnyttelse i kommunerne, det vil bl.a. ske igennem en fornyelse af moderiseringsaftalen. Her forpligtes staten og kommunerne til at gennemføre initiativer, der frigør midler til den borgernære service i kommunerne. Hertil kommer, at de nuværende 87 enheder på beredskabsområdet skal reduceres til højest 20 nye kommunale beredskabsenheder pr. 1. januar.

Kommunernes samlede skat fastholdes på samme niveau som i 2014. Der gives til tilskud til skattenedsættelser på op til 150 mio. kr. og der er mulighed for at enkelte kommuner kan hæve skatte med op mod 150 mio. kr.

2 Udviklingsperspektiver

2.1 Indadrettede aktiviteter og indsatsområder

Øget digitalisering er et af midlerne til effektivisering. Forvaltningen har således også en række udviklingsinitiativer, der relaterer sig til It. Den kommende budgetperiode fokuseres på at øge selvbetjeningsgraden på en række borgervendte serviceområder. Dragør Kommune følger den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og de projekter som ligger i bølgeplan 3 og 4, eks. ansøgning om byggetilladelse og sygedagpenge.

Der er fortsat fokus på styrkelse af økonomistyringen i kommunen.

De kommende år vil der være øget fokus på styrkelse af kommunens erhvervsliv, hvilket forventes at øge kommunens selskabsskatteprovenu.

Nedbringelse af sygefravær er også en vej til effektivisering. Forvaltningen såvel som kommunens driftsledere arbejder derfor målrettet med nedbringelse af sygefravær.

3. Budgetforslag

I den følgende tabel vises budgetforslag for 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2015-niveau).

3.1 Teknisk budget

Tabel 1. Sektor 9 Teknisk budget 2015-18, funktionsopdelt

Faste priser 2015 pl. (kr.)	Budget	Budget overslagsår	Budget overslagsår	Budget overslagsår
2015-18 i 2015 P/L	0000	0000	0000	0000
Driftssikring af boligbyggeri	129.626	129.626	129.626	129.626
Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen	49.764	49.764	49.764	49.764
Fælles formål	398.812	398.812	398.812	398.812
Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt alternative	-233.407	-233.407	-233.407	-233.407
Seniorjob til personer over 55 år	3.627.490	3.627.490	3.627.490	3.627.490
Øvrige sociale formål	729.399	729.399	729.399	729.399
Fælles formål	56.563	56.563	56.563	56.563

Faste priser 2015 pl. (kr.)	Budget	Budget overslagsår	Budget overslagsår	Budget overslagsår
2015-18 i 2015 P/L	0000	0000	0000	0000
Kommunalbestyrelsesmedlemmer	3.574.540	3.574.542	3.574.540	3.574.540
Kommissioner, råd og nævn	129.491	129.491	129.491	129.491
Valg m.v.	341.724	341.724	341.724	341.724
Administrationsbygninger	1.836.138	1.836.139	1.836.138	1.836.137
Sekretariat og forvaltninger	59.454.074	56.314.124	58.381.221	58.381.223
Fælles IT og telefoni	14.853.538	15.030.123	15.036.439	15.036.440
Miljøbeskyttelse	1.469.995	1.469.995	1.469.995	1.469.995
Byggesagsbehandling	-386.807	-386.807	-386.807	-386.807
Voksen-, ældre- og handicapområdet	2.695.333	2.695.333	2.695.333	2.695.333
Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark	1.918.805	1.918.804	1.918.806	1.918.805
Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love	63.302	63.302	63.302	63.302
Turisme	321.126	321.127	321.126	321.126
Erhvervsservice og iværksætteri	105.673	105.673	105.673	105.673
Løn- og barselspuljer	6.300.003	6.503.623	6.503.623	6.503.623
Tjenestemandspension	10.653.013	10.535.225	10.535.225	10.535.226
I alt	108.088.195	105.210.665	107.284.076	107.284.078

4 Budgetanalyse

I nedenstående tabel sammenlignes Dragørs Kommunes forbrug af årsværk til ledelse og administration med landsgennemsnittet, gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden samt udvalgte kommuner, henholdsvis nabokommunen Tårnby samt Allerød og Vallensbæk, der er kommuner med samme rammevilkår som Dragør.

Opgørelsen i tabellen herunder omfatter årsværk til ledelse og administration for hele kommunens organisation.

Det fremgår, at Dragør Kommune i alle oversigtsårene, har et lavere antal årsværk til ledelse og administration pr. 1.000 indbyggere end sammenligningskommunerne, kommunerne i region hovedstaden og landet som helhed.

Tabel 2: Årsværk til ledelse og administration pr. 1.000 indbyggere

Kr.	2011	2012	2013	2014
Allerød Kommune	13,9	13,5	13,5	13,5
Tårnby Kommune	14,9	14,9	15,1	14,6
Vallensbæk Kommune	16,4	15,1	14,8	15,2
Dragør Kommune	11,0	10,9	12,0	12,2
Hele landet	15,8	15,4	15,4	15,4
Region Hovedstaden	16,3	15,9	15,7	15,1
Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Sektor 12 - Anlæg

Nye anlægsbevillinger

Dragør Kommune er på grund af sin beliggenhed mellem vand, skov, land og lufthavn en næsten fuldt udbygget kommune. Den har en stor fysisk kapital i form af bygninger, veje og andre anlæg. Da kommunen er så udbygget, som den er, har vedligehold naturligvis et ganske særligt fokus. Man kan kort opridse målet for vedligeholdelsesarbejdet som; at bevare værdien og funktionen af kapitalen, både dag til dag og over tid. På den måde sikres den daglige brug af bygværkerne samtidig med, at det sikres, at de ikke forgår over årene. Dette fokus giver en daglig funktionalitet, samtidig med, at det er den mest økonomiske måde at sikre den opbyggede fysiske kapital. Eksempelvis koster det 2-3 gange mere at genoprette en vej i forhold til at holde den løbende ved lige.

Der er i det vedtagne budget fokus på, hvordan den fysiske kapital sikres bedst muligt indenfor de give rammer. Det betyder, at vedligeholdelse og genopretning af eksisterende anlæg prioriteres før nyanlæg.

Anlægsbudgettet kan således opdeles i 3 kategorier:

1) Vedligehold, renovering og modernisering, hvor den fysiske kapital, og værdi sikres

2) Investering, hvor udgift kan ”betale sig” over en årrække

3) Anlæg, nye anlæg som bidrager til eksempelvist sikkerhed, æstetik, serviceforbedringer.

Vedligehold, renovering og modernisering

I tråd med den overordnede tilgang til anlægsbudgettet videreføres en række af de eksisterende genopretnings puljer for skoler, daginstitutioner, veje, havnebygværker og Hollænderhallen. Der er endvidere afsat en pulje til forskellige lovpligtige tiltag (millionpuljen). Derudover er der sat penge af til renovering af Dragør Søbad, og tunnellerne under Hartkornsvej, genopretning af legepladser i børneinstitutioner samt renovering af skoletandklinikkerne på Dragør Skole Nord og Dragør Skole Syd.

I 2015 og årene frem er der også afsat midler til renovering af vejbrønde. Renoveringen udføres i samarbejde med HOFOR således at det samlede regnvandssystem renoveres og gradvis tilpasses forventningen om mere og kraftigere regn fremover som følge af klimaændringer.

Investering

Der investeres over en 4-årig periode til energiforbedrende foranstaltninger. Det drejer sig om renovering af vejbelysning, varmeanlæg, belysningsanlæg, efterisolering og udskiftning af vinduer. Investeringen sikre både bygninger, indeklima og miljø. Investeringen gennemføres efter det såkaldte ”ESCO princip”, hvor investeringen lånefinansieres, men afdrag og renter tilbagebetales med energibesparelserne.

Nye anlæg

I 2015 etableres deraf fortov langs Stationsvej. Målet er at øge trafiksikkerheden ved at adskille gående fra kørende og ved at få farten på bilerne ned.

Anlæg af multibane med fx parkure, BMT-bane og skateranlæg ved Hollænderhallen indgår også i anlægsplanen for 2015. Det er ideen at der i samarbejde med kommende brugere af anlægget skal søges om yderligere fondsstøtte til at udvikle projektet.

Der er fortsat afsat midler til en trafiksikkerhedspulje ligesom der er afsat en pulje til handicapvenlige foranstaltninger.

Den igangværende udbygning af St. Magleby Skole, Kirkevej afsluttes i 2015.

2 Budget

I den følgende tabel vises budget 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2014-niveau).

Tabel 1. Sektor 9. Teknisk korrigeret budget 2015-18, funktionsopdelt

Faste priser 2015 pl. (kr.)	Budget	Budget overslagsår	Budget overslagsår	Budget overslagsår
2015-18 i 2015 P/L	0000	0000	0000	0000
Andre faste ejendomme	5.324.593	924.601	924.601	624.600
Stadion og idrætsanlæg	1.970.000	1.520.000	230.000	195.000
Vejanlæg	8.348.171	3.985.026	7.673.300	5.596.926
Standardforbedringer af færdselsarealer	191.000	191.000	191.000	191.000
Lystbådehavne m.v.	316.400	316.400	316.400	316.399
Folkeskoler	14.889.651	6.835.135	3.023.700	1.099.999
Kommunal tandpleje		300.001	300.000
Integrerede institutioner	1.124.600	624.600	624.600	624.600
Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede	251.000	502.000
Sekretariat og forvaltninger	1.112.400	1.012.800	1.012.900	1.012.900
I alt	33.527.815	16.211.563	14.296.501	9.661.424

Del II: Bevillingsoversigt

Udvalgs- og sektoropdelt budget

0000		0000		0000		0000
Udgift	Indtægt	Udgift	Indtægt	Udgift	Indtægt	Udgift	Indtægt
55.010.926	-18.758.265	55.237.341	- 19.017.427	55.870.682	- 19.281.740	55.870.686	- 19.303.460
11.667.562	-11.908.290	11.901.166	- 12.146.660	12.139.122	- 12.389.726	12.139.123	- 12.389.726
42.916.565	-6.849.975	42.909.375	-6.870.767	43.304.761	-6.892.014	43.304.763	-6.913.734
426.799		426.800		426.799		426.800

By, Xxxxxxx og Planudvalget

Renovation (sektor 1) Teknik og Miljø (sektor 2) Forvaltning (sektor 9)

Document Metadata

Table of Contents

Budget 2015-18 Dragør Kommune

Document Metadata