Vejledning og skemaer
Danmarks Nationalbank
Indberetning af finansielle mellemværender til Danmarks Nationalbank
– årlig for forsikrings- og pensionsselskaber
Vejledning og skemaer
ndberetning af finansielle mellemværender Indber mellemværender Indberetning af finansielle mell eretning af finansielle mellemværender Indberetni emværender Indberetning af finansielle mellemvæ tning af finansielle mellemværender Indberetning emværender Indberetning af finansielle mellemvæ ng af finansielle mellemværender Indberetning af ærender mellemværender Indberetning af finansi er Indberetning af finansielle mellemværender Ind
Juni 2013
DANMARKS NATIONALBANK |
Statistisk Afdeling |
10. juni 2013 |
Vejledning
Indberetning af finansielle mellemværender til Danmarks Nationalbank – årlig for forsikrings- og pensionsselskaber
Indhold
4. Virksomhedens beholdninger af værdipapirer 19
5. Virksomhedens udstedte værdipapirer 60
7. Gæld og tilgodehavender – handelskreditter, koncernlån og andre lån . 99 8. Øvrige aktiver og passiver 113
9. Forsikringsmæssige hensættelser 123
10. Udenlandske ejerandele på aktiv- og passivsiden 134
11. Store transaktioner 160
12. Kodelister 166
13. Eksempler på indberetning af derivater 177
14. Eksempler på indberetning af cash pools 195
15. Eksempler på indberetning af regnskabsoplysninger 197
16. Eksempel på indberetning af udenlandsk ejet egenkapital i andelsselskaber 200
Formål
Formålet med indberetningen er at indsamle data til at opgøre en række cen- trale økonomiske statistikker som
♦ Betalingsbalancen
♦ Danmarks aktiver og passiver over for udlandet (udlandsgælden)
♦ Værdipapirstatistik
♦ Finansielle konti.
Forsikrings- og pensionsselskaber er væsentlige aktører i forbindelse med opsparing, håndtering af risiko og investering i Danmark. For at sikre en høj kvalitet af de nævnte statistikker er det nødvendigt, at selskaberne indberetter deres samlede finansielle mellemværender med både ind- og udlændinge.
I vejledningen til de enkelte skemaer præciseres, hvilke oplysninger virk- somheden skal indberette på det pågældende skema, samt detaljer om, hvor- dan skemaet skal udfyldes. Der er skemaer for aktiver og passiver samt skemaer for bl.a. kassekreditter og finansielle derivater, der kan skifte mel- lem at være aktiver og passiver.
Indberetningen vedrører alle finansielle mellemværender, dvs. både aktiver og passiver, fx beholdninger af værdipapirer, finansielle derivater, forsik- ringsmæssige hensættelser samt gæld og tilgodehavender. I det omfang virksomheden selv udsteder værdipapirer, skal det også indberettes.
I skemaet StoreTrans angives, i hvilken måned store transaktioner i årets løb er foretaget. Grænsen er 1 mia. kr. Baggrunden er, at statistikkerne opgøres månedligt eller kvartalvis, så skemaet øger kvaliteten af statistikkerne.
Indberetningen kan indsendes straks efter afslutningen af virksomhedens årsregnskab. Nationalbanken skal have modtaget den senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning, hvis virksomheden er børsnoteret, og senest 5 måneder efter, hvis virksomheden ikke er børsnoteret. Fristerne er på linje med Erhvervsstyrelsens frister for at indsende regnskaber.
Hvilke oplysninger og hvilken værdiansættelse
Som udgangspunkt skal indberettes periodens primo- og ultimobeholdning samt bevægelser. Disse dækker over nettotransaktioner og ændringer i be- holdninger som følge af valutakursreguleringer, kursreguleringer og andre værdireguleringer.
Både beholdninger, transaktioner og værdireguleringer skal indberettes op- gjort til regnskabsmæssig værdi. I de få tilfælde, hvor et andet opgørelses- princip er påkrævet, er det specificeret i vejledningen til det konkrete skema.
På en række skemaer vedrørende værdipapirer skal derudover suppleres med oplysninger om virksomhedens nominelle beholdning.
Ejer din virksomhed investeringsforeningsbeviser, skal disse indberettes på samme måde som øvrige ejerandele. Dvs. du skal kun indberette ejerandelen i foreningen og ikke foreningens beholdning af værdipapirer.
Oplysningerne skal indberettes via FIONA Online. Systemet er et webbase- ret selvbetjeningssystem, der giver adgang til at indberette data, kommuni- kere med Nationalbanken via en beskedcentral og se fejllister for indberet- ningerne. I FIONA Online kan medarbejderne i Nationalbanken se nøjagtigt det samme skærmbillede af en indberetning, som virksomheden.
FIONA Online ligger på Nationalbankens ekstranet. Sikkerheden i indbe- retningssystemet bygger på fire elementer.
♦ Det er kun muligt at logge på Nationalbankens ekstranet, når man er verificeret som bruger, dvs. er oprettet med adgang af Nationalbanken.
♦ To-faktor-identifikation og godkendelse, der betyder, at man ved login til Nationalbankens ekstranet benytter to identifikationsinformationer ud over brugernavn. Den ene er en adgangskode efter eget valg, den anden er en nøglekode, fx et fysisk kort. Det betyder, at man som bru- ger både skal "vide noget" og "have noget". For danske brugere kan login enten være NemID eller en kombination af tilsendte koder på SMS og e-mail. For udenlandske brugere kan login som udgangspunkt kun være en kombination af tilsendte koder på SMS og e-mail.
♦ FIONA Online åbnes på Nationalbankens ekstranet, hvor brugeren ef-
ter login får adgang til indberetningen. Det kræver, at virksomheden på brugerens pc installerer Microsoft Silverlight, der er et gratis program. Brugeren kan kun hente og gemme data tilhørende den virksomhed, som brugerens kombinerede login-nøgle giver adgang til.
♦ Endelig vil al kommunikation mellem brugeren og Nationalbanken væ-
re krypteret i webbrowseren efter SSL-standarden.
Grundlaget for at indsamle statistik er lov om Danmarks Nationalbank,
§ 14 a. Indsamlingen af oplysninger sker som udgangspunkt alene til Dan- marks Nationalbank egen brug, men kan med henvisning til den nævnte lovgivning videregives til Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og European Systemic Risk Board (ESRB). Der kan også blive tale om, i særligt velbegrundede tilfælde, at sende oplysningerne på institutniveau til Finanstilsynet.
Nedenfor vises vejledningerne med tilhørende skemaer. De enkelte vejled- ninger dækker typisk mere end ét skema. I parentes er angivet forkortelsen for det enkelte skema.
Finansielle mellemværender
♦ 4. Virksomhedens beholdninger af værdipapirer
♦ Aktier og andre kapitalandele med ISIN-kode – beholdninger og oplysninger (AK1)
♦ Aktier og andre kapitalandele i beholdning uden ISIN-kode – op- lysninger (AK2a)
♦ Aktier og andre kapitalandele uden ISIN-kode – beholdninger
♦ Gældsinstrumenter med ISIN-kode – beholdninger og oplysninger (OB1)
♦ Gældsinstrumenter i beholdning uden ISIN-kode – oplysninger (OB2a)
♦ Gældsinstrumenter uden ISIN-kode – beholdninger (OB2b)
♦ Repoforretninger og sikkerhedsstillelse (REPO)
♦ 5. Virksomhedens udstedte værdipapirer
♦ Udstedte aktier og andre kapitalandele (hverken VP- eller VP- LUX-registrerede) – oplysninger (AKU1)
♦ Udstedte aktier og andre kapitalandele, (både VP- og ikke-VP- registrerede) – udstedelser (AKU2)
♦ Udstedte aktier og andre kapitalandele, der er ejet af udlændinge – beholdninger (AKU3)
♦ Udstedte gældsinstrumenter (både VP- og VP-LUX-registrerede) –
udstedelser og oplysninger (OBU1)
♦ Udstedte gældsinstrumenter (hverken VP- eller VP-LUX- registrerede) – oplysninger (OBU2a)
♦ Udstedte gældsinstrumenter (hverken VP- eller VP-LUX- registrerede) – udstedelser (OBU2b)
♦ 7. Gæld og tilgodehavender – handelskreditter, koncernlån og andre lån
♦ Tilgodehavender – handelskreditter, koncernlån og andre lån (LA)
♦ Gæld – handelskreditter, koncernlån og andre lån (LP)
♦ Kassekreditter og cash pools (LKK)
♦ 8. Øvrige aktiver og passiver
♦ Øvrige aktiver (OEA)
♦ Øvrige passiver (FOEP)
♦ 9. Forsikringsmæssige hensættelser
♦ Livsforsikringshensættelser og hensættelser til unit-linked kontrak- ter – år (F1AAR)
♦ Præmie- og erstatningshensættelser – år (F2AAR)
♦ 10. Udenlandske ejerandele på aktiv- og passivsiden
♦ Aktiver – oplysninger om den danske virksomheds udenlandske enheder (EKAa)
♦ Aktiver – regnskabsoplysninger for den danske virksomheds uden-
landske enheder (EKAb)
♦ Passiver – udenlandske investorers ejerandele i virksomheder i Danmark (EKPa)
♦ Passiver – regnskabsoplysninger for dansk virksomhed med uden- landske investorer (EKPb)
♦ 11. Store transaktioner (StoreTrans)
Bilag
♦ 12. Kodelister
♦ L2/L3: Lande- og valutakoder
♦ L2 (IO): Internationale organisationer
♦ L4: Sektorer
♦ L5: Brancher
♦ L6: Koncernrelationer
♦ L8: Løbetid
♦ L12: Ja/Nej-registrering
♦ L21: Forretningstype
♦ L22: Konverteringstype
♦ L23: Sikkerhedstype
♦ L24: Udstedelseskategori
♦ L26: Værdiansættelsesprincip
♦ L27: Underliggende aktiv
♦ L28: Værdiansættelsesprincip for datter-/associeret virksomhed
♦ L29: Virksomhedsform
♦ L30: Vedhængende rente
♦ L31: Ejerandel
♦ L32: Indberetter til Nationalbanken
♦ L33: Oversigt over skemakolonner
♦ 13. Eksempler på indberetning af derivater
♦ 14. Eksempler på indberetning af cash pools
♦ 15. Eksempler på indberetning af regnskabsoplysninger
♦ 16. Eksempel på indberetning af udenlandsk ejet egenkapital i andels- selskaber
For at kunne administrere indberetningerne har vi i Nationalbanken behov for en række generelle oplysninger om din virksomhed. De indberettes på skemaet Masterdata.
Skemaet er opdelt i tre grupper.
Identifikation
Indeholder oplysninger om den aktuelle indberetning. Du skal udfylde tre rækker: virksomhedens CVR-nummer, indberetningens løbenummer og den periode, indberetningen vedrører (referenceperiode).
CVR-nr.
Her skal du angive din virksomheds CVR-nummer.
CVR-NUMMER | Boks 2.1 |
Alle danske virksomheder med en årlig omsætning over 50.000 kr. har et CVR-nummer. Det er 8-cifret og er unikt for den enkelte virksomhed. Det er virksomhedens identifikationsnummer. CVR-nummeret skal bruges, når en virksomhed ønsker at identificere sig over for myndighe- der og private, fx ved udstedelse af fakturaer mv. | |
CVR-NR. | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ CVR-nummer (8 cifre) |
Her fremgår indberetningens løbenummer, som styres af FIONA Online. Løbenummeret er en fortløbende nummerering af indberetninger for samme referenceperiode. Den første indberetning for en given referenceperiode har løbenummer = 1.0000. Er der fx fejl i indberetningen, så der skal sendes en ny, får denne løbenummer = 2.0000 og så fremdeles. Hvis Nationalbanken har lavet en rettelse, ændrer løbenummeret sig bagfra, så en ændring til den første indberetning får løbenummer = 1.0001.
Her fremgår den periode, som indberetningen vedrører. Feltet styres af FI- ONA Online. Formatet er åååå. Vedrører indberetningen fx året 2013, står der derfor 2013.
Information om virksomheden
Indeholder oplysninger om din virksomheds navn, adresse og telefonnummer.
Her skal du angive navnet på din virksomhed.
VIRKSOMHEDENS NAVN | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Entydigt navn |
Her skal du angive din virksomheds adresse.
GADENAVN OG NR. | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Gadenavn og nummer |
Her skal du angive din virksomheds postnummer.
POSTNR. | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ 4-cifret tal, fx 2100 |
Hvis din virksomhed har en postboks, kan du angive den her. Det er det eneste felt i skemaet, som er valgfrit at udfylde.
POSTBOKS | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Entydigt tal |
Her skal du angive byen, hvor din virksomhed har adresse.
BY | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Bynavn |
Her skal du angive virksomhedens hovednummer.
VIRKSOMHEDENS TELEFONNR. | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Entydigt nummer |
Kontaktpersoner
Her skal du oplyse kontaktpersoner i virksomheden, dvs. den(de) person(er), som Nationalbanken kan kontakte, hvis vi har spørgsmål til indberetningen.
Du skal oplyse navn, direkte telefonnummer og e-mail-adresse på hver enkelt kontaktperson. Har virksomheden en primær kontaktperson, angives denne i første række.
Her skal du oplyse navn på den(de) person(er), som Nationalbanken kan kontakte.
NAVN | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ For- og efternavn |
Her skal du angive direkte telefonnummer for hver enkelt kontaktperson.
DIREKTE TELEFONNR. | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Entydigt nummer |
Her skal du angive kontaktpersonens e-mail-adresse.
E-MAIL-ADRESSE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Gyldig e-mail-adresse |
Generelt
Nationalbanken har brug for at kende virksomhedens koncernstruktur for at få et overblik over, hvilke virksomheder der skal inkluderes i indberetnin- gen. Én gang årligt vil vi derfor bede om oplysninger om ejerstrukturen for de danske enheder i din virksomheds koncern; mere specifikt for danske dattervirksomheder og associerede virksomheder, hvor den indberettende virksomhed direkte eller indirekte (via andre dattervirksomheder) har en ejerandel på 20 pct. eller derover. Du er kun forpligtet til at indberette op- lysninger for den indberettende virksomhed og dens koncernstruktur i ned- adgående linje. Hvis den har en dansk modervirksomhed, og denne ejer an- dre danske virksomheder, behøver du ikke at indberette dem her.
Bemærk i øvrigt, at hvis en dansk enhed i din virksomheds koncern ikke har finansielle mellemværender med udlandet og ikke ejer andre virksomheder, som har mellemværender med udlandet, kan den udelades her. Kontakt vo- res XXXXX Xxxxxxxxxxx på 3363 6814 eller xxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx, hvis du er i tvivl.
Skemaet er opdelt i tre grupper. Indberetningsvaluta, øverste danske moder- virksomhed og koncernstrukturen for de danske virksomheder i koncernen.
Indberetningsvaluta
Her skal du angive, hvilken valuta de indberettede oplysninger er opgjort i. Det kan være enten danske kroner (DKK), euro (EUR) eller amerikanske dollar (USD). Den valgte valuta skal anvendes for alle skemaer i indberet- ningen.
INDBERETNINGSVALUTA | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ DKK ♦ USD ♦ EUR |
Øverste danske modervirksomhed
Navn på øverste modervirksomhed i Danmark
Her skal du angive navnet på din virksomheds øverste modervirksomhed i Danmark. Hvis din virksomhed er øverst i koncernen i Danmark, angiver du dens navn.
NAVN PÅ ØVERSTE MODERVIRKSOMHED I DANMARK | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Entydigt navn |
CVR-nr. på øverste modervirksomhed i Danmark
Her skal du angive CVR-nummer på din virksomheds øverste modervirk- somhed i Danmark. Hvis din virksomhed er øverst i koncernen i Danmark, angiver du dens CVR-nummer.
CVR-NUMMER | Boks 3.1 |
Alle danske virksomheder med en årlig omsætning over 50.000 kr. har et CVR-nummer. Det er 8-cifret og er unikt for den enkelte virksomhed. Det er virksomhedens identifikationsnummer. CVR-nummeret skal bruges, når en virksomhed ønsker at identificere sig over for myndighe- der og private, fx ved udstedelse af fakturaer mv. | |
CVR-NR. PÅ ØVERSTE MODERVIRKSOMHED I DANMARK | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ CVR-nummer (8 cifre) |
Virksomhedsdata - år
Indberetningsvaluta
Indberetningsvaluta (DKK, EUR, USD)
Øverste danske modervirksomhed
Navn på øverste modervirksomhed i Danmark | |
CVR-nr. på øverste modervirksomhed i Danmark |
Danske virksomheder i koncernen og direkte ejere
Danske virksomheder i koncernen | CVR-nr. | Virksomhedens direkte ejer | CVR-nr. eller intern kode for virksom- hedens ejer | Landekode for virksom- hedens ejer | Procentvis ejerandel primo perioden | Procentvis ejerandel ultimo perioden | Ændringer i virksomhedsstrukturen | Regnskabs- periode begyndelse | Regnskabs- periode slut | Indberetter til National- banken | ||
Købt/ oprettet | Solgt/ ophørt | Fusioneret over i (CVR-nr./ intern kode) | ||||||||||
L2 | L32 | |||||||||||
Danske virksomheder i koncernen og direkte ejere
Danske virksomheder i koncernen
Her skal du skrive navnet på alle de danske virksomheder, der er i koncer- nen i nedadgående linje, dvs. den indberettende virksomhed og dens danske datter- og associerede virksomheder, som enten direkte eller indirekte er ejet af den indberettende virksomhed, hvor ejerandelen er større end 20 pct.
DANSKE VIRKSOMHEDER I KONCERNEN | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Entydigt navn |
Her skal du skrive virksomhedens CVR-nummer.
CVR-NR. | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ CVR-nummer (8 cifre) |
VIRKSOMHEDENS DIREKTE EJER | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Entydigt navn |
VIRKSOMHEDENS DIREKTE EJERE, NAVN OG CVR-NR./INTERN KODE SAMT LAND | Boks 3.2 |
Eksempel: Dattervirksomhed A er ansvarlig for at indberette til Nationalbanken og har nedenstående koncernstruktur. Alle sort optrukne linjer repræsenterer et ejerskab på 100 pct. med undta- gelse af Dattervirksomhed D, som har to ejere med hver en ejerandel på 50 pct. Udenlandsk moder, DE Intern kode: DE112233445 Dattervirksomhed A, DK Dattervirksomhed B, DK CVR-nr.: 11111111 CVR-nr.: 12121212 Dattervirksomhed C, DK Dattervirksomhed D, DK CVR-nr.: 13131313 CVR-nr.: 14141414 Dattervirksomhed E, DK CVR-nr.: 15151515 ♦ Dattervirksomhed A's direkte ejer er en udenlandsk modervirksomhed lokaliseret i Tysk- land, derfor skal der stå "Udenlandsk moder" i kolonnen "Virksomhedens direkte ejer". I næste kolonne skrives modervirksomhedens interne kode, da den er hjemmehørende i udlandet. Hvis modervirksomheden var dansk, ville det være CVR-nr., der skulle oplyses her. I næste kolonne skrives landekoden DE, da modervirksomheden er hjemmehørende i Tyskland. . Oplysningerne for Dattervirksomhed B svarer til dem for Dattervirksomhed A, men kan udelades i indberetningen, da den ikke er i nedadgående linje. ♦ Dattervirksomhed C's direkte ejer er Dattervirksomhed A. I rækken for Dattervirksom- hed C skrives derfor navnet på Dattervirksomhed A i kolonnen "Virksomhedens direkte ejer" og CVR-nr. 11111111 i kolonnen "CVR-nr.". I kolonnen "Landekode for virksom- hedens ejer" skrives DK, da virksomheden er hjemmehørende i Danmark. ♦ Dattervirksomhed D har to ejere, som hver har en ejerandel på 50 pct. Derfor skrives CVR-nr./ intern kode for begge ejere i to rækker. Dattervirksomhed A 11111111 og Dat- tervirksomhed B 12121212. ♦ Dattervirksomhed E er ejet af Dattervirksomhed D; der skrives derfor CVR-nr. 14141414 i rækken. Det udfyldte skema for eksemplet (bemærk, at der er flere kolonner i skemaet end vist her): | |
CVR-nr. eller intern kode for virksomhedens ejer
Her skal du skrive CVR-nummer eller intern kode for den virksomhed, der er direkte ejer af den virksomhed, du angav i kolonnen "Danske virksomheder i koncernen". Hvis virksomheden ikke er ejet af nogen, dvs. er øverste danske
INTERN KODE | Boks 3.3 |
Ved intern kode forstås det unikke nummer, virksomheden selv bruger til at identificere udenlandske dele af koncernen. Det kan fx være et EORI-nummer, som registreres i et fælles EU-register, eller et RUT-nummer fra Registret over Udenlandske Tjenesteydere i Danmark. Men det kan også være en entydig intern kode, som din virksomhed selv har defineret. An- vender virksomheden ikke en intern kode, skal kontaktpersonen selv tildele virksomheden en. Den interne kode skal blot være unik og anvendt konsekvent over tid. Ring evt. til vores FIO- NA Servicedesk på 3363 6814, hvis du har spørgsmål. | |
CVR-NR. ELLER INTERN KODE FOR VIRKSOMHEDENS EJER | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ CVR-nummer (8 cifre) ♦ Intern kode (maksimum 20 karakterer) |
Landekode for virksomhedens ejer
Her skal du oplyse, i hvilket land eller territorium virksomhedens ejer er hjemmehørende.
LANDEKODE FOR VIRKSOMHEDENS EJER (L2) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle lande – se bilag L2/L3 for en oversigt over lande og tilhørende forkortelser, ISO 3166-standard (alpha-2 kode) ♦ Internationale organisationer, se bilag L2 (IO) |
Procentvis ejerandel primo perioden
Her skal du oplyse, hvor stor en andel af egenkapitalen i de danske datter- virksomheder din virksomhed ejer primo regnskabsåret. Er det fx 50 pct., angives det som 50 (dvs. uden %-tegn). Bemærk, at ejerandelen primo skal stemme med ejerandelen ultimo i den foregående indberetning.
PROCENTVIS EJERANDEL PRIMO PERIODEN | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Tal, maksimum 100 (uden %-tegn) |
Procentvis ejerandel ultimo perioden
Her skal du oplyse, hvor stor en andel af egenkapitalen i de danske datter- virksomheder din virksomhed ejer ultimo regnskabsåret. Er den blevet af- hændet i løbet af perioden, skal du skrive 0.
PROCENTVIS EJERANDELULTIMO PERIODEN | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Tal, maksimum 100 (uden %-tegn) |
Ændringer i virksomhedsstrukturen
ÆNDRINGER I VIRKSOMHEDSSTRUKTUREN | Boks 3.4 |
Eksempel 1: Virksomheden lukker i løbet af regnskabsåret. Dattervirksomhed C lukker i december 2012. Derfor skrives måneden for virksomhedens ophør i kolonnen "Solgt/ophørt", og den procentvise ejerandel skal gå i nul. Ved næste års indberetning skal virksomheden ikke være på skemaet. Eksempel 2: Virksomheden skifter CVR-nr./intern kode i løbet af regnskabsåret. Dattervirksomhed A skifter i juni 2012 CVR-nummer fra 11111111 til 24242424. Der skal nu udfyldes to rækker for virksomheden: én hvor den bliver oprettet, og en hvor den ophører. I næste års indberetning er det kun rækken med det nye nummer, der skal være på skema- et. Eksempel 3: Virksomheden fusioneres over i en anden virksomhed. Dattervirksomhed E fusioneres over i dattervirksomhed A i juli 2012. Oplysningerne om fu- sionen skal udfyldes i rækken for den ophørende virksomhed, hvor ejerandelen går i nul. I næste års indberetning er det kun den blivende virksomhed, der skal være på skemaet. | |
Her skal du oplyse datoen for, hvornår virksomheden blev en del af koncer- nen. Enten hvornår den blev købt, eller hvornår den blev udskilt af moder- virksomheden (fik et selvstændigt CVR-nummer). Kolonnen skal kun ud- fyldes, hvis virksomheden er blevet købt/oprettet i løbet af regnskabsåret, ellers skal feltet være tomt.
KØBT/OPRETTET | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (ååååmm) |
Her skal du angive datoen for et eventuelt salg eller ophør af en virksomhed inden for koncernen. Kolonnen skal kun udfyldes, hvis virksomheden er ble- vet solgt eller er ophørt i løbet af regnskabsåret, ellers skal feltet være tomt.
SOLGT/OPHØRT | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (ååååmm) |
Fusioneret over i (CVR-nr./intern kode)
Hvis virksomheden er blevet lagt sammen med en anden virksomhed (fusio- neret), skal du oplyse det fortsættende CVR-nummer eller interne kode her.
FUSIONERET OVER I (CVR-NR./INTERN KODE) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ CVR-nummer (8 cifre) ♦ Intern kode (maksimum 20 karakterer) |
Her skal du oplyse, hvornår virksomhedens regnskabsperiode begynder. Da- toen angives med år, måned og dag. Fx omskrives 1. januar 2012 til 2012- 01-01.
REGNSKABSPERIODE BEGYNDELSE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (åååå-mm-dd) |
Her skal du oplyse, hvornår virksomhedens regnskabsperiode slutter. Dato- en angives med år, måned og dag. Fx omskrives 31. december 2012 til 2012-12-31.
REGNSKABSPERIODE SLUT | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (åååå-mm-dd) |
Indberetter til Nationalbanken
Her skal du oplyse, om virksomheden indberetter til Nationalbanken. Hvis den er indregnet i denne indberetning, angiver du "Ja (indregnet)". Hvis indberetningen fortages af virksomheden selv eller en tredje part, angiver du "Ja (ikke indregnet)". Hvis virksomheden indberetter til Nationalbankens investeringsforeningsstatistik, svarer du "Ja, indberetter til investeringsfor- eningsstatistikken". Hvis den ikke indberetter til Nationalbanken, svarer du
"Nej". Hvis du ikke ved, om den indberetter til Nationalbanken, svarer du "Ved ikke".
INDBERETTER TIL NATIONALBANKEN (L32) | |
Kode | Udfaldsrum |
J JI JIFS N 99 | Ja (ikke indregnet) Ja (indregnet) Ja, indberetter til investeringsforeningsstatistikken Nej Ved ikke |
4. Virksomhedens beholdninger af værdipapirer
Generelt
På skemaerne skal du indberette forskellige oplysninger om hvert enkelt værdipapir, som din virksomhed har på balancen. Indberetningen omfatter beholdninger såvel med som uden ISIN-kode (fondskode). Værdipapirbe- holdninger omfatter også aktier eller kapitalandele i associerede virksomhe- der, dattervirksomheder eller filialer i udlandet.
Hvis samme værdipapir (i forskellige beholdninger) er værdiansat forskel- ligt, skal du indberette de respektive beholdninger adskilt. Det betyder, at det samme værdipapir kan have forskellig værdi afhængigt af værdiansæt- telsesprincippet. Er værdipapiret børsnoteret, skal det indberettes til mar- kedsværdi. En handelsbeholdning opgøres regnskabsmæssigt typisk til mar- kedsværdi i modsætning til en anlægsbeholdning, der typisk opgøres til amortiseret kostpris.
Hvis et værdipapir er afgivet i en repoforretning, skal du stadig tage det med i indberetningen, så den afspejler den regnskabsmæssige behandling (lån mod sikkerhed i værdipapirer). Tilsvarende skal du ikke indberette et værdi- papir, når det er modtaget i en repoforretning, da det ikke er en del af din virksomheds balance.
Ejer din virksomhed investeringsforeningsbeviser, skal disse indberettes på samme måde som øvrige ejerandele. Dvs. du skal kun indberette ejerandelen i foreningen og ikke foreningens beholdning af værdipapirer.
Opgørelsesprincip
Du skal opgøre transaktioner (køb/salg) baseret på handelsdag som opgørel- sesprincip, dvs. på det tidspunkt, hvor handlen indgås – ikke når den afvikles.
Beholdninger af værdipapirer er opdelt på hovedtyperne "aktier og andre kapitalandele" og "gældsinstrumenter". For begge skelnes der mellem papi- rer med og uden ISIN-kode (International Securities Identification Number).
Aktier og andre kapitalandele
Aktier og andre kapitalandele er finansielle aktiver, der giver ejeren af vær- dipapiret en ejendomsret i de udstedende virksomheder. Følgende papirer medtages her:
♦ Aktier
♦ Anpartsbeviser
♦ Udbyttebeviser
♦ Dividendeaktier
♦ Præferenceaktier udstedt af aktie- eller anpartsselskaber
♦ Andele i bevisudstedende pengemarkedsforeninger, investeringsfor- eninger mv.
♦ Investeringsforeningsbeviser
♦ Garantbeviser
♦ Pengemarkedsforeningsandele
♦ Komplementarernes andele i kommanditselskaber
♦ Kapitalandele i interessentskaber
♦ Kapitalandele i andelsselskaber (andelsbeviser)
♦ Kapitalandele i andre selskaber med begrænset ansvar.
Du skal indberette oplysninger om hver enkelt aktie eller anden kapitalan- del, som din virksomhed har, opgjort for hvert papir.
Der er separate skemaer til henholdsvis aktier og andre kapitalandele med ISIN-kode og aktier og andre kapitalandele uden ISIN-kode, da du skal ind- berette flere oplysninger for værdipapirer uden ISIN-kode. Beholdnings- og transaktionsoplysninger er de samme for begge typer værdipapirer.
Tabel 4.1: Indberetning af aktier og andre kapitalandele i beholdning
Aktier og andre kapitalandele i beholdning | Hvilket skema? |
- Aktier med ISIN-kode - Andele i bevisudstedende pengemarkeds- foreninger, investeringsforeninger mv. med ISIN-kode - Investeringsforeningsbeviser med ISIN- kode (dog ikke andele i kontoførende for- eninger, selv om de evt. har ISIN-kode) | Beholdninger af såvel danske som uden- landske aktier og andre kapitalandele med ISIN-kode skal indberettes på: "Skema AK1: Aktier og andre kapitalan- dele med ISIN-kode – beholdninger og oplysninger" |
- Aktier uden ISIN-kode - Anpartsbeviser - Udbyttebeviser - Dividendeaktier - Præferenceaktier udstedt af aktie- eller anpartsselskaber uden ISIN-kode - Andele i bevisudstedende pengemarkeds- foreninger, investeringsforeninger mv. uden ISIN-kode - Investeringsforeningsbeviser uden ISIN- kode (dog andele i kontoførende forenin- ger, selv om de evt. har ISIN-kode) - Garantbeviser - Pengemarkedsforeningsandele - Komplementarernes andele i kommandit- selskaber - Kapitalandele i interessentskaber - Kapitalandele i andelsselskaber (andels- beviser) - Kapitalandele i andre selskaber med be- grænset ansvar. | Beholdninger af såvel danske som uden- landske aktier og andre kapitalandele uden ISIN-kode skal indberettes på: "Skema AK2a: Aktier og andre kapital- andele i beholdning uden ISIN-kode – oplysninger" og "Skema AK2b: Aktier og andre kapital- andele uden ISIN-kode – beholdninger" |
Gældsinstrumenter
Gældsinstrumenter er finansielle aktiver, hvor indehaver ikke har nogen ejendomsrettigheder over for udsteder. Kategorien inkluderer:
♦ Obligationer
♦ Veksler
♦ Uamortisable gældsinstrumenter
♦ Skatkammerbeviser (T-bills)
♦ Pengemarkedspapirer
♦ Virksomhedscertifikater.
Her skal du indberette oplysninger om hvert enkelt gældsinstrument, som din virksomhed har.
Der er separate skemaer til henholdsvis gældsinstrumenter med ISIN-kode og gældsinstrumenter uden ISIN-kode, da du skal indberette flere oplysnin- ger om værdipapirer uden ISIN-kode. Beholdnings- og transaktionsoplys- ninger er de samme for begge typer værdipapirer.
Tabel 4.2: Indberetning af gældsinstrumenter i beholdning
Værdipapir i beholdning | Hvilket skema? |
- Obligationer med ISIN-kode - Skatkammerbeviser (T-bills) med ISIN-kode - Pengemarkedspapirer med ISIN-kode | Beholdninger af såvel danske som uden- landske gældsinstrumenter med ISIN- kode skal indberettes på: "Skema OB1: Gældsinstrumenter med ISIN-kode – beholdninger og oplysninger" |
- Obligationer uden ISIN-kode - Veksler - Uamortisable gældsinstrumenter - Skatkammerbeviser (T-bills) uden ISIN-kode - Pengemarkedspapirer uden ISIN-kode - Virksomhedscertifikater | Beholdninger af såvel danske som uden- landske gældsinstrumenter uden ISIN- kode skal indberettes på: "Skema OB2a: Gældsinstrumenter uden ISIN-kode – oplysninger" og "Skema OB3OB2b: Gældsinstrumenter uden ISIN-kode – beholdninger" |
I det følgende gennemgås de enkelte værdipapirskemaer. Først vises det på- gældende skema, derefter følger en generel beskrivelse og en beskrivelse af de enkelte felter/kolonner, og hvordan de udfyldes.
Skemaerne gennemgås i denne rækkefølge:
♦ Skema AK1: Aktier og andre kapitalandele med ISIN-kode – behold- ninger og oplysninger
♦ Skema AK2a: Aktier og andre kapitalandele i beholdning uden ISIN- kode – oplysninger
♦ Skema AK2b: Aktier og andre kapitalandele uden ISIN-kode – behold-
ninger
♦ Skema OB1: Gældsinstrumenter med ISIN-kode – beholdninger og op- lysninger
♦ Skema OB2a: Gældsinstrumenter i beholdning uden ISIN-kode – op- lysninger
♦ Skema OB2b: Gældsinstrumenter uden ISIN-kode – beholdninger.
Skema AK1: Aktier og andre kapitalandele med ISIN-kode – behold- ninger og oplysninger
Her skal du indberette din virksomheds beholdninger af såvel danske som udenlandske aktier og andre kapitalandele, som har en ISIN-kode (fonds- kode). Du skal desuden indberette antal styk primo og ultimo perioden. Har din virksomhed en beholdning af egne aktier, skal de også medtages her.
Hvis du har indberettet aktiebeholdningen på "Skema EKAa: Aktiver – Op- lysninger om den danske virksomheds udenlandske enheder" og "Skema EKAb: Aktiver – Regnskabsoplysninger for den danske virksomheds uden- landske enheder", og aktien ikke er børsnoteret, behøver du ikke at indberet- te den på dette skema også.
ISIN-kode
Her skal du oplyse aktiens/kapitalandelens ISIN-kode. ISIN-koden er en forkortelse for det engelske "International Securities Identification Number" og er en unik, international, 12-cifret kode, der identificerer aktien/kapital- andelen.
ISIN-KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ ISIN-koder – ISO 6166-standard (12 karakterer) |
Koncernrelation
Her skal du angive, om din virksomhed har et tilhørsforhold til udstederen af aktien/kapitalandelen. Da der er tale om en modpartsoplysning, skal du fx angive kode D for dattervirksomhed, hvis udstederen er din virksomheds dattervirksomhed. Har din virksomhed udstedt aktien, skal du oplyse "Egen virksomhed" som koncernrelation. Bemærk, at definitionen på en datter- virksomhed er, at ejerandelen er større end 50 pct. For en associeret virk- somhed vil ejerandelen ligge mellem 20 pct. og 50 pct. Søstervirksomheder har samme direkte eller indirekte ejer (modervirksomhed) og kan have en ejerandel på op til 20 pct. Ofte er der dog ikke ejerandele af betydning mel- lem søstervirksomheder. I nogle tilfælde ejer en dattervirksomhed akti- ver/kapitalandele i sin modervirksomhed, hvilket også er muligt at angive. Stemmerettighederne er det afgørende i forhold til at opgøre ejerandelens størrelse.
KONCERNRELATION (L6) | |
Kode | Udfaldsrum |
M | Modervirksomhed |
U | Filial |
D | Dattervirksomhed |
S | Søstervirksomhed |
A | Associeret virksomhed |
E | Egen virksomhed |
N | Intet tilhørsforhold |
Valuta
Her skal du oplyse den valuta, som aktien/kapitalandelen er udstedt i.
VALUTA (L3) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle valutaer – se bilag L2/L3 for en oversigt over valutaer og tilhørende forkortelser, ISO 4217-standard |
VP- eller VP-LUX-registrering
Her skal du oplyse, om aktien/kapitalandelen er registreret i VP Securities (VP) eller VP's filial i Luxembourg (VP-LUX).
VP-REGISTRERING (L12) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N 99 | Ja, VP-registreret enten i VP Securities eller VP's filial i Luxembourg Nej, ikke VP-registreret Ukendt |
Værdiansættelsesprincip
Her skal du oplyse, hvilket værdiansættelsesprincip der er anvendt. Hvis værdipapiret er børsnoteret, skal det indberettes til markedsværdi. Ved op- gørelse af periodens nettotransaktioner skal de enkelte transaktioner indgå med den værdi, de havde, da transaktionen blev gennemført.
VÆRDIANSÆTTELSESPRINCIP (L26) | |
Kode | Udfaldsrum |
M A | Markedsværdi Andet |
Ejerandel >= 20 pct.
Her skal du oplyse, om beholdningen ultimo perioden svarer til 20 pct. eller mere af den samlede udstedelse i den aktuelle aktie/kapitalandel. Det er an- tallet af stemmerettigheder, du skal bruge ved opgørelsen.
EJERANDEL (STEMMERETTIGHEDER) >= 20 PCT. (L31) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N | Ja, ejerandel (stemmerettigheder) >= 20 pct. Nej, ejerandel (stemmerettigheder) < 20 pct. |
Generelt om transaktioner, valutakursreguleringer, kursreguleringer og beholdninger
Du skal oplyse antal styk af aktier og andre kapitalandele primo og ultimo perioden.
Du skal indberette periodens bevægelser, så der er sammenhæng i værdien primo til værdien ultimo. Opgørelsen afhænger af værdiansættelsesprincip- pet, da kursreguleringen ved opgørelse til markedsværdi indeholder modta- get udbytte:
Nedenstående sammenhæng gælder for værdipapirer, som indberettes til markedsværdi (værdiansættelsesprincip = M):
Beholdning primo perioden
+ køb/salg + kapitalforhøjelser - kapitalnedsættelser
+ valutakursreguleringer + kursreguleringer
= beholdning ultimo perioden.
Nedenstående sammenhæng gælder for værdipapirer, som indberettes til andet end markedsværdi (værdiansættelsesprincip = A):
Beholdning primo perioden
+ køb/salg + kapitalforhøjelser - kapitalnedsættelser
+ valutakursreguleringer - modtaget udbytte + evt. kursreguleringer
= beholdning ultimo perioden.
Hvis din virksomhed har en negativ beholdning (er gået kort) i en aktie/ka- pitalandel, skal den indberettes som et negativt beløb! At gå kort betyder i praksis, at din virksomhed har solgt en aktie/kapitalandel, som den ikke har i beholdning, fx ved videresalg af en aktie/kapitalandel, der er lånt eller modtaget i en repo.
Her skal du indberette beholdningen af aktier og andre kapitalandele til den bogførte værdi primo perioden. Børsnoterede papirer skal angives til mar- kedsværdi. Værdien primo perioden skal være lig med den foregående peri- odes ultimoværdi.
Værdien af beholdningen skal tage udgangspunkt i den aktuelle bogførte værdi på opgørelsestidspunktet og afspejle værdien af den angivne nominel- le beholdning (også i forbindelse med Corporate Actions, fx aktiesplit).
EKSEMPEL PÅ OPGØRELSE AF VÆRDI VED AKTIESPLIT | Boks 4.1 |
Værdien af en aktiebeholdning gøres op ud fra det stykantal, som svarer til den stykstørrelse, der gælder på opgørelsestidspunktet. Det gælder også, hvis stykstørrelsen ændrer sig ved fx aktiesplit. Et aktiesplit kan fx medføre, at en aktiebeholdning på 100 styk primo januar bliver til 1.000 styk ultimo januar. Børskursen ved en handel ultimo januar vedrører den nye stykstørrelse, som efter aktiesplittet primo februar er 1/10 af den tidligere. Det nye stykantal på 1.000 styk og den nye markedskurs pr. styk skal indgå i opgørelsen af primo- og ultimobalancen til markedsværdien. | |
Ved unoterede og illikvide udstedelser uden aktuel markedskurs, eller akti- er, der ikke er bogført til markedsværdi, anføres bedste estimat for værdipa-
pirets markedsværdi. I dimensionen "Værdiansættelsesprincip" oplyses om værdien af beholdningen er opgjort til markedsværdi.
Her skal du indberette summen af køb og summen af salg, hvor et nettokøb angives som et positivt beløb og et nettosalg som et negativt. Transaktioner skal opgøres til værdien på transaktionstidspunktet.
Her skal du indberette periodens kapitalforhøjelser.
Her skal du indberette periodens kapitalnedsættelser. Bemærk, at beløbet skal angives som et positivt tal i skemaet.
Er ejerandelen under 20 pct., behøver du ikke at skelne mellem almindelige køb/salg og kapitalforhøjelser/kapitalnedsættelser.
Hvis din virksomhed har aktier og andre kapitalandele udstedt i anden valu- ta end danske kroner, skal du angive værdiændringer i den bogførte værdi, der opstår som følge af valutakursreguleringer. Det opgøres som ændringen i valutakursen mellem primo (eller tidspunkt for køb/fondsemission) og ul- timo (eller tidspunkt for salg/kapitalnedsættelse).
Her skal du oplyse realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab.
Kursreguleringerne er summen af ændringer i beholdningens værdi i løbet af perioden som følge af ændringer i børskursen/prisen på aktien/kapitalandelen.
Hvis din virksomhed anvender et værdiansættelsesprincip, der er forskelligt fra markedsværdi, skal du anføre forskellen mellem den bogførte værdi og markedsværdien af transaktionerne her.
KURSREGULERING AF BEHOLDNING EJ OPGJORT TIL MARKEDSVÆRDI | Boks 4.2 |
Primo en given periode udgør en handelsbeholdning og en anlægsbeholdning hver nominelt 100 dollar i samme værdipapir. Beholdningen er henholdsvis opgjort til 600 kr. til markeds- værdi og 550 kr. opgjort efter et andet værdiansættelsesprincip end markedsværdi, fx amor- tiseret kostpris. I løbet af perioden er der købt yderligere nominelt 100 dollar for modværdien af 610 kr. i begge beholdninger. I handelsbeholdningen er der valutakursreguleringer på 20 kr., kursreguleringer på 30 kr. og markedsværdien udgør 1.260 kr. ultimo måneden. I anlægsbeholdningen er der også valutakursreguleringer på 20 kr. Men kursreguleringer er på -40 kr., og den bogførte værdi udgør 1.140 kr. ultimo perioden opgjort med et andet værdiansættelsesprincip end markedsværdi. Kursreguleringer omfatter således forskellen mellem den bogførte værdi af transaktionen på 570 kr. inkl. valutakursregulering og netto- transaktionens markedsværdi på 610 kr. | |
Her skal du angive værdien af beholdningen af aktier og andre kapitalandele til den bogførte værdi ultimo perioden. Børsnoterede papirer skal angives til markedsværdi.
Her skal du oplyse det antal styk aktier/kapitalandele, som beholdningen udgør primo perioden. Primobeholdning for antal styk skal være lig med den foregående periodes ultimobeholdning for antal styk.
EKSEMPEL – INDBERETNING AF NOMINEL VÆRDI | Boks 4.3 |
Stykantallet skal altid indberettes med udgangspunkt i den mindste stykstørrelse. Hvis fx en aktie findes i to stykstørrelser på henholdsvis 10 kr. og 20 kr. pr. styk, og virksomheden ejer 100 styk aktier a 20 kr. pr. styk, skal det angives som 200 styk a 10 kr. pr. styk. 200 (=100 styk*20 kr. pr. styk/10 kr. pr. styk). | |
Her skal du oplyse det antal styk aktier/kapitalandele, som beholdningen udgør ultimo perioden.
Modtaget udbytte
Her skal du indberette det udbytte, som er udbetalt til din virksomhed i løbet af perioden minus tilbageholdt udbytteskat, og evt. tilbageført udbytte. Det er alene nettobetalingen, du skal indberette.
Du skal angive et negativt beløb, hvis det netto er en tilbageførsel. Hvis din virksomhed har fået refunderet udbytteskat, der har været tilbageholdt i for-
bindelse med udbyttebetaling, skal du oplyse refusionen som udbytte for den periode, hvor refusionen er modtaget.
Fritekst
Skema AK2a: Aktier og andre kapitalandele i beholdning uden ISIN- kode – oplysninger
Her skal du indberette oplysninger om såvel danske som udenlandske aktier og andre kapitalandele uden ISIN-kode (fondskode). Dette gælder også, hvis din virksomhed ejer aktier eller kapitalandele i associerede virksomhe- der, dattervirksomheder eller filialer i udlandet. Hvis du har indberettet ak- tiebeholdningen på "Skema EKAa: Aktiver – Oplysninger om den danske virksomheds udenlandske enheder" og "Skema EKAb: Aktiver – Regnskabs- oplysninger for den danske virksomheds udenlandske enheder", og aktien ikke er børsnoteret, behøver du ikke at indberette den på dette skema også.
Beholdninger i aktier/kapitalandele uden ISIN-kode angives på "Skema AK2b: Aktier og andre kapitalandele uden ISIN-kode – beholdninger". Du skal an- vende samme interne kode for det enkelte værdipapir her og på skema AK2b.
Intern kode
Her skal du oplyse den kode, din virksomhed anvender internt i dens bogfø- ring til at identificere aktien/kapitalandelen. Koden skal være unik og an- vendes konsekvent over tid. Anvender din virksomhed ikke en intern kode, skal du tildele papiret en. Ring evt. til vores XXXXX Xxxxxxxxxxx på 3363 6814, hvis du har spørgsmål.
INTERN KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Intern kode (maksimum 20 karakterer) |
Land
Her skal du oplyse, hvor den virksomhed, som har udstedt aktien/kapital- andelen, er bosiddende.
Er aktien/kapitalandelen udstedt af en international organisation, skal du an- vende en landekode for den internationale organisation, fx IMF, og ikke hjemlandet for organisationen.
LAND (L2) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle lande – se bilag L2/L3 for en oversigt over lande og tilhørende forkortelser, ISO 3166-standard (alpha-2 kode) ♦ Internationale organisationer, se bilag L2 (IO) |
Sektor
Her skal du med udgangspunkt i følgende liste oplyse, hvilken sektor udste- deren af aktien/kapitalandelen tilhører.
SEKTOR (L4) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle sektorer – se bilag L4 for en oversigt over sektorer og tilhørende sektorkoder |
Branche
Her skal du med udgangspunkt i følgende liste oplyse, hvilken branche ud- stederen af aktien/kapitalandelen tilhører.
BRANCHE (L5) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Brancher, se bilag L5 |
Koncernrelation
Her skal du angive, om din virksomhed har et tilhørsforhold til udstederen af aktien/kapitalandelen. Da der er tale om en modpartsoplysning, skal du fx an- give kode D for dattervirksomhed, hvis udstederen er din virksomheds datter- virksomhed. Har din virksomhed udstedt aktien, skal du oplyse "Egen virk- somhed" som koncernrelation. Bemærk, at definitionen på en dattervirksom- hed er, at ejerandelen er større end 50 pct. For en associeret virksomhed vil ejerandelen ligge mellem 20 pct. og 50 pct. Søstervirksomheder har samme direkte eller indirekte ejer (modervirksomhed) og kan have en ejerandel på op til 20 pct. Ofte er der dog ikke ejerandele af betydning mellem søstervirk- somheder. I nogle tilfælde ejer en dattervirksomhed aktier/kapitalandele i sin modervirksomhed, hvilket det også er muligt at angive. Stemmerettighederne er det afgørende i forhold til at opgøre ejerandelens størrelse.
KONCERNRELATION (L6) | |
Kode | Udfaldsrum |
M | Modervirksomhed |
U | Filial |
D | Dattervirksomhed |
S | Søstervirksomhed |
A | Associeret virksomhed |
E | Egen virksomhed |
N | Intet tilhørsforhold |
Virksomheds navn
Her oplyser du navnet på den koncernforbundne virksomhed, der har ud- stedt aktien/kapitalandelen. Bemærk, at feltet kun skal udfyldes, hvis udste- deren har en koncernrelation til din virksomhed.
Valuta
Her skal du oplyse den valuta, som aktien/kapitalandelen er udstedt i.
VALUTA (L3) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle valutaer – se bilag L2/L3 for en oversigt over valutaer og tilhørende forkortelser, ISO 4217-standard |
Udstedelseskategori
Her skal du oplyse, hvilken kategori aktien/kapitalandelen tilhører.
UDSTEDELSESKATEGORI (L24) | |
Kode | Udfaldsrum |
E INVB INVK AKA | Aktier Andele i bevisudstedende pengemarkedsforeninger, investeringsforeninger mv. Andele i kontoførende pengemarkedsforeninger, investeringsforeninger mv. Andre kapitalandele |
Børsnoteret
Her skal du oplyse, om aktien/kapitalandelen er børsnoteret.
BØRSNOTERET (L12) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N | Ja, børsnoteret Nej, ikke børsnoteret |
Fritekst
Skema AK2b: Aktier og andre kapitalandele uden ISIN-kode – behold- ninger
Her skal du indberette beholdninger af såvel danske som udenlandske aktier og andre kapitalandele uden ISIN-kode (fondskode). Det gælder også, hvis din virksomhed ejer aktier eller kapitalandele i associerede virksomheder, dattervirksomheder eller filialer i udlandet. Hvis du har indberettet aktiebe- holdningen på "Skema EKAa: Aktiver – Oplysninger om den danske virk- somheds udenlandske enheder" og "Skema EKAb: Aktiver – Regnskabs- oplysninger for den danske virksomheds udenlandske enheder", og aktien ikke er børsnoteret, behøver du ikke at indberette den på dette skema også.
Du skal benytte samme interne kode for den enkelte aktie/kapitalandel, som du anvendte på "Skema AK2a: Aktier og andre kapitalandele i beholdning uden ISIN-kode – oplysninger".
Intern kode
Her skal du angive den kode, din virksomhed anvender internt i sin bogfø- ring til at identificere aktien/kapitalandelen. Koden skal være unik og an- vendes konsekvent over tid. Anvender din virksomhed ikke en intern kode, skal du tildele papiret en. Ring evt. til vores XXXXX Xxxxxxxxxxx på 3363 6814, hvis du har spørgsmål.
INTERN KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Intern kode (maksimum 20 karakterer) |
Værdiansættelsesprincip
Her skal du oplyse, hvilket værdiansættelsesprincip der er anvendt. Hvis værdipapiret er børsnoteret, skal det indberettes til markedsværdi. Ved op- gørelse af periodens nettotransaktioner skal de enkelte transaktioner indgå med den værdi, de havde, da transaktionen blev gennemført.
VÆRDIANSÆTTELSESPRINCIP (L26) | |
Kode | Udfaldsrum |
M A | Markedsværdi Andet |
Ejerandel >= 20 pct.
Her skal du oplyse, om beholdningen ultimo perioden svarer til 20 pct. eller mere af den samlede udstedelse i den aktuelle aktie/kapitalandel. Det er an- tallet af stemmerettigheder, du skal bruge ved opgørelsen.
EJERANDEL (STEMMERETTIGHEDER) >= 20 PCT. (L31) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N | Ja, ejerandel (stemmerettigheder) >= 20 pct. Nej, ejerandel (stemmerettigheder) < 20 pct. |
Generelt om transaktioner, valutakursreguleringer, kursreguleringer og beholdninger
Du skal angive antal styk af aktier og andre kapitalandele primo og ultimo
perioden.
Du skal indberette periodens bevægelser, så der er sammenhæng i værdien primo til værdien ultimo. Opgørelsen afhænger af værdiansættelsesprincip- pet, da kursreguleringen ved opgørelse til markedsværdi indeholder modta- get udbytte:
Nedenstående sammenhæng gælder for værdipapirer, som indberettes til markedsværdi (værdiansættelsesprincip = M):
Beholdning primo perioden
+ køb/salg + kapitalforhøjelser - kapitalnedsættelser
+ valutakursreguleringer + kursreguleringer
= beholdning ultimo perioden.
Nedenstående sammenhæng gælder for værdipapirer, som indberettes til andet end markedsværdi (værdiansættelsesprincip = A):
Beholdning primo perioden
+ køb/salg + kapitalforhøjelser - kapitalnedsættelser
+ valutakursreguleringer - modtaget udbytte + evt. kursreguleringer
= beholdning ultimo perioden.
Hvis din virksomhed har en negativ beholdning (er gået kort) i en aktie/ka- pitalandel, skal den indberettes som et negativt beløb! At gå kort betyder i praksis, at din virksomhed har solgt en aktie/kapitalandel, som den ikke har i beholdning, fx ved videresalg af en aktie/kapitalandel, der er lånt eller modtaget i en repo.
Her skal du indberette værdien af beholdningen af aktier og andre kapital- andele til den bogførte værdi primo perioden. Beholdning primo perioden skal være lig med den foregående periodes ultimobeholdning.
Værdien af beholdningen skal tage udgangspunkt i den aktuelle bogførte værdi på opgørelsestidspunktet og afspejle værdien af den angivne nominel- le beholdning (også i forbindelse med Corporate Actions, fx aktiesplit).
EKSEMPEL PÅ OPGØRELSE AF VÆRDI VED AKTIESPLIT | Boks 4.4 |
Værdien af en aktiebeholdning gøres op ud fra det stykantal, som svarer til den stykstørrelse, der gælder på opgørelsestidspunktet. Det gælder også, hvis stykstørrelsen ændrer sig ved fx aktiesplit. Et aktiesplit kan fx medføre, at en aktiebeholdning på 100 styk primo januar bliver til 1.000 styk ultimo januar. Børskursen ved en handel ultimo januar vedrører den nye stykstørrelse, som efter aktiesplittet primo februar er 1/10 af den tidligere. Det nye stykantal på 1.000 styk og den nye markedskurs pr. styk skal indgå i opgørelsen af primo- og ultimobalancen til markedsværdien. | |
Ved unoterede og illikvide udstedelser uden aktuel markedskurs, eller akti- er, der ikke er bogført til markedsværdi, anføres bedste estimat for værdipa- pirets markedsværdi. I dimensionen "Værdiansættelsesprincip" oplyses om værdien af beholdningen er opgjort til markedsværdi.
Her skal du angive summen af køb og summen af salg, hvor et nettokøb an- gives som et positivt beløb og et nettosalg som et negativt.
Her skal du oplyse periodens kapitalforhøjelser,
Her skal du oplyse periodens kapitalnedsættelser. Bemærk, at beløbet skal angives som et positivt tal i skemaet.
Er ejerandelen under 20 pct., behøver du ikke at skelne mellem almindelige køb/salg og kapitalforhøjelser/kapitalnedsættelser.
Hvis din virksomhed har aktier og andre kapitalandele udstedt i anden valu- ta end danske kroner, skal du indberette værdiændringer i den bogførte vær- di, der opstår som følge af valutakursreguleringer. Det opgøres som ændrin- gen i valutakursen mellem primo (eller tidspunkt for køb/kapitalforhøjelse) og ultimo (eller tidspunkt for salg/kapitalnedsættelse).
Her skal du angive realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab.
Kursreguleringerne er summen af ændringer i beholdningens værdi i løbet af perioden som følge af ændringer i børskursen/prisen på aktien/kapitalandelen.
Hvis din virksomhed anvender et værdiansættelsesprincip, der er forskelligt fra markedsværdi, skal du anføre forskellen mellem den bogførte værdi og markedsværdien af transaktionerne her.
KURSREGULERING AF BEHOLDNING EJ OPGJORT TIL MARKEDSVÆRDI | Boks 4.5 |
Primo en given periode udgør en handelsbeholdning og en anlægsbeholdning hver nominelt 100 dollar i samme værdipapir. Beholdningen er henholdsvis opgjort til 600 kr. til markeds- værdi og 550 kr. opgjort efter et andet værdiansættelsesprincip end markedsværdi, fx amor- tiseret kostpris. I løbet af perioden er der købt yderligere nominelt 100 dollar for modværdien af 610 kr. i begge beholdninger. I handelsbeholdningen er der valutakursreguleringer på 20 kr., kursreguleringer på 30 kr., og markedsværdien udgør 1.260 kr. ultimo måneden. I anlægsbeholdningen er der også valutakursreguleringer på 20 kr. Men kursreguleringer er på -40 kr., og den bogførte værdi udgør 1.140 kr. ultimo perioden opgjort med et andet værdiansættelsesprincip end markedsværdi. Kursreguleringer omfatter således forskellen mellem den bogførte værdi af transaktionen på 570 kr. inkl. valutakursregulering og netto- transaktionens markedsværdi på 610 kr. | |
Her skal du angive værdien af beholdningen af aktier og andre kapitalandele til den bogførte værdi ultimo perioden.
Her skal du oplyse det antal styk aktier/kapitalandele, som beholdningen udgør primo perioden. Primobeholdning for antal styk skal være lig med den foregående periodes ultimobeholdning for antal styk.
Hvis der ikke findes et antal styk for aktien/kapitalandelen, fx hvis der er tale om et indskudt beløb i en kapitalfond eller lignende, skal feltet ikke ud- fyldes.
Her skal du oplyse det antal styk aktier/kapitalandele, som beholdningen udgør ultimo perioden.
Hvis der ikke findes et antal styk for aktien/kapitalandelen, fx hvis der er tale om et indskudt beløb i en kapitalfond eller lignende, skal feltet ikke ud- fyldes.
.
Modtaget udbytte
Her skal du oplyse alt udbytte, som er udbetalt til din virksomhed i løbet af perioden. Det skal være et nettobeløb, dvs. udbyttet minus tilbageholdt ud- bytteskat, og skal samtidig tage højde for evt. tilbageført udbytte.
Du skal angive et negativt beløb, hvis det netto er en tilbageførsel. Hvis din virksomhed har fået refunderet udbytteskat, der er tilbageholdt i forbindelse med udbyttebetaling, skal du indberette refusionen som udbytte for den pe- riode, hvor refusionen er modtaget.
Fritekst
Skema OB1: Gældsinstrumenter med ISIN-kode – beholdninger og op- lysninger
Her skal du indberette din virksomheds beholdninger af såvel danske som
udenlandske gældsinstrumenter, som har en ISIN-kode (fondskode). Har den en beholdning af egenudstedte gældsinstrumenter, skal de også tages med i indberetningen.
Du skal oplyse nominel værdi primo og ultimo, indeksfaktorer (hovedstol og/eller kupon) og periodens transaktioner og værdiændringer.
ISIN-kode
Her skal du indberette gældinstrumentets ISIN-kode. ISIN-koden er en for- kortelse for det engelske "International Securities Identification Number" og er en unik, international, 12-cifret kode, der identificerer gældsinstrumentet.
ISIN-KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ ISIN-koder – ISO 6166-standard (12 karakterer) |
Koncernrelation
Her skal du oplyse, om din virksomhed har et tilhørsforhold til udstederen af gældsinstrumentet. Da der er tale om en modpartsoplysning, skal du fx angive kode D for dattervirksomhed, hvis udstederen er din virksomheds dattervirksomhed. Har din virksomhed udstedt gældsinstrumentet, skal du oplyse "Egen virksomhed" som koncernrelation. Bemærk, at definitionen på en dattervirksomhed er, at ejerandelen er større end 50 pct. For en associeret virksomhed vil ejerandelen ligge mellem 20 pct. og 50 pct. Søstervirksom- heder har samme direkte eller indirekte ejer (modervirksomhed) og kan ha- ve en ejerandel på op til 20 pct. Ofte er der dog ikke ejerandele af betydning mellem søstervirksomheder. Hvis udstedelserne er foretaget af din moder- virksomhed, er det også muligt at angive det. Stemmerettighederne er det afgørende i forhold til at opgøre ejerandelens størrelse.
KONCERNRELATION (L6) | |
Kode | Udfaldsrum |
M | Modervirksomhed |
U | Filial |
D | Dattervirksomhed |
S | Søstervirksomhed |
A | Associeret virksomhed |
E | Egen virksomhed |
N | Intet tilhørsforhold |
Valuta
Her skal du oplyse den valuta, som gældsinstrumentet er udstedt i.
VALUTA (L3) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle valutaer – se bilag L2/L3 for en oversigt over valutaer og tilhørende forkortelser, ISO 4217-standard |
VP- eller VP-LUX-registrering
Her skal du oplyse, om gældsinstrumentet er registreret i VP Securities (VP) eller VP's filial i Luxembourg (VP-LUX).
VP-REGISTRERING (L12) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N 99 | Ja, VP-registreret enten i VP Securities eller VP's filial i Luxembourg Nej, ikke VP-registreret Ukendt |
Værdiansættelsesprincip
Her skal du oplyse, hvilket værdiansættelsesprincip der er anvendt. Hvis værdipapiret er børsnoteret, skal det indberettes til markedsværdi. Ved op- gørelse af periodens nettotransaktioner skal de enkelte transaktioner indgå med den værdi, de havde, da transaktionen blev gennemført.
VÆRDIANSÆTTELSESPRINCIP (L26) | |
Kode | Udfaldsrum |
M A | Markedsværdi Andet |
Vedhængende rente
Her skal du oplyse, om værdien af gældsinstrumentet er inkl. (dirty prices) eller ekskl. vedhængende rente (clean prices). Nationalbanken foretrækker indberetning i clean prices. Vedhængende rente er den rente, der er optjent på et gældsinstrument siden sidste termin. Ved handel med gældsinstrumen- ter svarer den vedhængende rente til handelsrente.
VEDHÆNGENDE RENTE (L30) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N | Ja, inkl. vedhængende rente (dirty prices) Nej, ekskl. vedhængende rente (clean prices) |
Generelt om transaktioner, valutakursreguleringer, kursreguleringer og beholdninger
Du skal angive periodens bevægelser, så der er sammenhæng i værdien pri-
mo til værdien ultimo:
Beholdning primo perioden
+ nettotransaktioner + valutakursreguleringer + kursreguleringer
= beholdning ultimo perioden.
Hvis din virksomhed har en negativ beholdning (er gået kort) i et gælds- instrument, skal den angives som et negativt beløb! At gå kort i et gældsin- strument betyder i praksis, at din virksomhed har solgt et gældsinstrument, som den ikke har i beholdning, fx ved videresalg af et gældsinstrument, der er lånt eller modtaget i en repo.
Her skal du oplyse værdien af beholdningen af gældsinstrumenter til den bogførte værdi primo perioden. Børsnoterede papirer skal angives til markedsværdi. Beholdning primo perioden skal være lig med den foregåen- de periodes ultimobeholdning.
Her skal du indberette summen af (Σ) køb minus Σ salg, minus Σ udtræk- ning og indfrielse af gældsinstrumentet. Periodens nettotransaktioner (NT) skal du derfor opgøre som:
NT = ∑ Køb − ∑ Salg − ∑Udtrækning − ∑ Indfrielse
Nettotransaktioner skal opgøres til markedsværdi.
Hvis din virksomhed har gældsinstrumenter udstedt i anden valuta end dan- ske kroner, skal du angive værdiændringer i den bogførte værdi, der opstår som følge af valutakursreguleringer. Det opgøres som ændringen i valuta- kursen mellem primo (eller tidspunkt for køb) og ultimo (eller tidspunkt for salg/udtrækning/indfrielse).
Her skal du oplyse realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab.
Kursreguleringerne er summen af ændringer i beholdningens værdi i løbet af perioden som følge af ændringer i børskursen/prisen på gældsinstrumentet.
Hvis din virksomhed anvender et værdiansættelsesprincip, der er forskelligt fra markedsværdi, skal du anføre forskellen mellem den bogførte værdi og markedsværdien af transaktionerne her.
Her skal du angive værdien af beholdningen af gældsinstrumenter til den bogførte værdi ultimo perioden. Børsnoterede papirer skal angives til markedsværdi.
Dato for indeksværdi
Her skal du oplyse datoen for værdiansættelse af indeksfaktorer, men kun hvis der er en indeksfaktor for hovedstol og/eller kupon.
DATO FOR INDEKSVÆRDI | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (åååå-mm-dd) ♦ Ukendt eller ufordelt |
Indeksfaktor – hovedstol
Du skal indberette en indeksfaktor, hvis den nominelle værdi af en hoved- stol på det udstedte gældsinstrument er afhængig af en indeksfaktor. Indeks-
faktoren skal være med fire decimaler og afrundet efter almindelige afrun- dingsregler.
Du skal gange den nominelle værdi med indeksfaktoren for at få den aktuel- le hovedstol. For et gældsinstrument med en nominel værdi på 100.000.000, som har en indekseret nominel værdi på 123.456.789, skal du indberette en indeksfaktor på 123,4568.
EKSEMPEL PÅ SAMMENHÆNGEN MELLEM INDEKSFAKTOR OG MARKEDSVÆRDI | Boks 4.6 |
En nulkuponobligation med en nominel værdi på 100.000.000 sælges til kurs 95. En indeksfaktor på 123,4568 vil i dette tilfælde svare til en bogført markedsværdi på 95.000.000*123,4568/100 = 117.283.960. | |
Indeksfaktor – kupon
Du skal indberette en indeksfaktor, hvis den nominelle værdi af en kupon på det udstedte gældsinstrument er afhængig af en indeksfaktor. Indeksfaktoren skal være med fire decimaler og afrundet efter almindelige afrundingsregler.
Du skal gange den nominelle rentesats med indeksfaktoren for at få den ak- tuelle (strukturerede) rentesats for perioden.
For et gældsinstrument med en nominel rentesats på 1 pct., som har en in- dekseret renteværdi på 1,2346 pct., skal du indberette en indeksfaktor på 123,4568.
EKSEMPEL PÅ ANGIVELSE AF INDEKSERET KUPONRENTE | Boks 4.7 |
Nominel hovedstol og indekseret kuponrente For et gældsinstrument udstedt uden en indekseret hovedstol, men med en indekseret ku- ponrente, angives en indeksfaktor, der kan ganges på den nominelle kuponrente. Den indek- serede nominelle kuponbetaling vil da være 1,2346 pct.*100.000.000 = 1.234.600. Indekseret hovedstol og indekseret kuponrente For et gældsinstrument udstedt med både en indekseret hovedstol og en indekseret kupon- rente angives en indeksfaktor, der kan ganges på den nominelle kuponrente. Den indeksere- de nominelle kuponbetaling vil da være 1,2346 pct.*123.456.789 = 1.524.197. | |
Primobeholdning – nominel værdi
Her skal du oplyse den nominelle værdi for beholdningen primo perioden. Beløbet skal være i gældsinstrumentets udstedelsesvaluta. Derfor skal du ikke omregne den nominelle værdi til kroner. Primobeholdningen i nomi- nel værdi skal være lig med den foregående periodes ultimobeholdning i nominel værdi.
Ultimobeholdning – nominel værdi
Her skal du oplyse den nominelle værdi for beholdningen ultimo perioden. Beløbet skal være i gældsinstrumentets udstedelsesvaluta. Derfor skal du ikke omregne den nominelle værdi til kroner.
Fritekst
Skema OB2a: Gældsinstrumenter i beholdning uden ISIN-kode – op- lysninger
Her skal du indberette oplysninger om din virksomheds beholdninger af såvel danske som udenlandske gældsinstrumenter uden ISIN-kode (fondskode).
Har din virksomhed en beholdning af egne gældsinstrumenter uden ISIN- kode, udstedt i udlandet, skal de også tages med i indberetningen.
Beholdninger i gældsinstrumenter uden ISIN-kode angives på "Skema OB2b: Gældsinstrumenter uden ISIN-kode – beholdninger". Du skal anven- de samme interne kode for det enkelte værdipapir her og på skema OB2b.
Intern kode
Her skal du angive den kode, din virksomhed anvender internt i dens bogfø- ring til at identificere gældsinstrumentet. Koden skal være unik og anvendes konsekvent over tid. Anvender din virksomhed ikke en intern kode, skal du tildele papiret en. Ring evt. til vores XXXXX Xxxxxxxxxxx på 3363 6814, hvis du har spørgsmål.
INTERN KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Intern kode (maksimum 20 karakterer) |
Land
Her skal du oplyse, hvor udstederen af gældsinstrumentet er bosiddende.
Er gældsinstrumentet udstedt af en international organisation, skal du an- vende en landekode for den internationale organisation og ikke hjemlandet for organisationen.
LAND (L2) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle lande – se bilag L2/L3 for en oversigt over lande og tilhørende forkortelser, ISO 3166-standard (alpha-2 kode) ♦ Internationale organisationer, se bilag L2 (IO) |
Sektor
Her skal du med udgangspunkt i nedenstående liste oplyse, hvilken sektor udstederen af gældsinstrumentet tilhører.
SEKTOR (L4) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle sektorer – se bilag L4 for en oversigt over sektorer og tilhørende sektorkoder |
Branche
Her skal du med udgangspunkt i følgende liste oplyse udstederens branche.
BRANCHE (L5)
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Brancher, se bilag L5 |
Koncernrelation
Her skal du angive, om din virksomhed har et tilhørsforhold til udstederen af gældsinstrumentet. Da der er tale om en modpartsoplysning, skal du fx angive kode D for dattervirksomhed, hvis udstederen er din virksomheds dattervirksomhed. Har din virksomhed udstedt gældsinstrumentet, skal du oplyse "Egen virksomhed" som koncernrelation. Bemærk, at definitionen på en dattervirksomhed er, at ejerandelen er større end 50 pct. For en associeret virksomhed vil ejerandelen ligge mellem 20 pct. og 50 pct. Søstervirksom- heder har samme direkte eller indirekte ejer (modervirksomhed) og kan ha- ve en ejerandel på op til 20 pct. Ofte er der dog ikke ejerandele af betydning mellem søstervirksomheder. Hvis udstedelserne er foretaget af din moder- virksomhed, er det også muligt at angive det. Stemmerettighederne er det afgørende i forhold til at opgøre ejerandelens størrelse.
KONCERNRELATION (L6) | |
Kode | Udfaldsrum |
M | Modervirksomhed |
U | Filial |
D | Dattervirksomhed |
S | Søstervirksomhed |
A | Associeret virksomhed |
E | Egen virksomhed |
N | Intet tilhørsforhold |
Valuta
Her skal du oplyse den valuta, som gældsinstrumentet er udstedt i.
VALUTA (L3) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle valutaer – se bilag L2/L3 for en oversigt over valutaer og tilhørende forkortelser, ISO 4217-standard |
Udstedelseskategori
Her skal du med udgangspunkt i følgende liste oplyse, hvilken kategori gældsinstrumentet tilhører.
UDSTEDELSESKATEGORI (L24) | |
Kode | Udfaldsrum |
GK | Skatkammerbeviser |
GG | Statsgældsbeviser |
GO | Statsobligationer |
SDRO | SDRO |
SDO | SDO |
RO | Realkreditobligationer (RO) |
ABS | Asset-backed Securities (ekskl. SDRO, SDO, RO) |
P | Pantebreve |
ALG | Andre lange gældsinstrumenter |
CP | Commercial Paper (CP) |
I | Indskudsbeviser udstedt af Nationalbanken |
CD | Indskudsbeviser udstedt af andre end Nationalbanken |
AKG | Andre korte gældsinstrumenter |
STR | Strukturerede produkter |
XXXX | Xxxxx xxxxxxxxxxx |
Udstedelsesdato
Her skal du oplyse gældsinstrumentets udstedelsesdato.
Hvis udstedelsesdatoen ikke kendes, angiver du i stedet datoen for fastsæt- telse af udstedelseskurs.
UDSTEDELSESDATO | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (åååå-mm-dd) ♦ Ukendt eller ufordelt |
Indfrielsesdato
Her skal du oplyse gældsinstrumentets indfrielsesdato. Du skal angive den faktiske indfrielsesdato, hvis gældsinstrumentet er indfriet inden for perio- den – også ved indfrielser før tid og annulleringer. Hvis gældsinstrumentet ikke er indfriet, skal du angive den forventede dato for sidste terminsbeta- ling. Hvis gældsinstrumentet har uendelig løbetid uden en aftalt indfrielses- dato/udløbsdato (perpetual), skal du angive datoen 9999-12-31.
INDFRIELSESDATO | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (åååå-mm-dd) ♦ Ukendt |
Kuponfrekvens
Her skal du oplyse det årlige antal af kuponbetalinger.
Hvis frekvensen på den aktuelle kupon ikke er et helt tal, skal du oplyse den med fire decimaler. Du skal altid regne med 360 dage på et år og 30 dage pr. måned. Udbetales kuponen fx hver femte måned, angives en kuponfrekvens på 2,4000 svarende til 360 dage divideret med 150 dage.
For en nulkuponobligation skal du angive "0,0000".
KUPONFREKVENS | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Antal årlige kuponer (4 decimaler) ♦ Ukendt |
Børsnoteret
Her skal du oplyse, om gældsinstrumentet er børsnoteret eller ej.
BØRSNOTERET (L12) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N | Ja, børsnoteret Nej, ikke børsnoteret |
Fritekst
Her kan du tage notater til eget brug, fx gøre opmærksom på specielle for- hold i relation til den udfyldte række. Nationalbanken læser ikke nødven-
Skema OB2b: Gældsinstrumenter uden ISIN-kode – beholdninger Her skal du angive din virksomheds beholdninger af såvel danske som udenlandske gældsinstrumenter uden ISIN-kode (fondskode).
Du skal benytte samme interne kode for det enkelte gældsinstrument, som du anvender på "Skema OB2a: Gældsinstrumenter uden ISIN-kode i be- holdning – oplysninger".
Har din virksomhed en beholdning af egne gældsinstrumenter uden ISIN- kode, udstedt i udlandet, skal de også tages med i indberetningen.
Intern kode
Her skal du angive den kode, din virksomhed anvende internt i dens bogfø- ring til at identificere gældsinstrumentet. Koden skal være unik og anvendes konsekvent over tid. Anvender din virksomhed ikke en intern kode, skal du tildele papiret en. Ring evt. til vores XXXXX Xxxxxxxxxxx på 3363 6814, hvis du har spørgsmål.
INTERN KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Intern kode (maksimum 20 karakterer) |
Værdiansættelsesprincip
Her skal du oplyse, hvilket værdiansættelsesprincip din virksomhed har an- vendt. Hvis værdipapiret er børsnoteret, skal det indberettes til markedsvær- di. Ved opgørelse af periodens nettotransaktioner skal de enkelte transaktio- ner indgå med den værdi, de havde, da transaktionen blev gennemført.
VÆRDIANSÆTTELSESPRINCIP (L26) | |
Kode | Udfaldsrum |
M A | Markedsværdi Andet |
Vedhængende rente
Her skal du oplyse, om værdien af gældsinstrumentet er inkl.(dirty prices) eller ekskl. (clean prices) vedhængende rente. Nationalbanken foretrækker indberetning i clean prices. Vedhængende rente er den rente, som et gælds- instrument har optjent siden sidste termin. Ved handel med gældsinstrumen- ter svarer den vedhængende rente til handelsrente.
VEDHÆNGENDE RENTE (L30) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N | Ja, inkl. vedhængende rente (dirty prices) Nej, ekskl. vedhængende rente (clean prices) |
Generelt om transaktioner, valutakursreguleringer, kursreguleringer og beholdninger
Du skal angive periodens bevægelser, så der er sammenhæng i værdien pri- mo til værdien ultimo:
Beholdning primo perioden
+ nettotransaktioner + valutakursreguleringer + kursreguleringer
= beholdning ultimo perioden.
Hvis din virksomhed har en negativ beholdning (er gået kort) i et gælds- instrument, skal den angives som et negativt beløb! At gå kort i et gældsin- strument betyder i praksis, at din virksomhed har solgt et gældsinstrument, som den ikke har i beholdning, fx ved videresalg af et gældsinstrument, der er lånt eller modtaget i en repo.
Her skal du oplyse værdien af beholdningen af gældsinstrumenter til den bogførte værdi primo perioden. Beholdning primo perioden skal være lig med den foregående periodes ultimobeholdning.
Her skal du oplyse summen af (Σ) køb minus Σ salg, minus Σ udtrækning og indfrielse af gældsinstrumenter. Periodens nettotransaktioner (NT) skal du opgøre som:
NT = ∑ Køb − ∑ Salg − ∑Udtrækning − ∑ Indfrielse
Nettotransaktioner skal opgøres til markedsværdi.
Hvis din virksomhed har gældsinstrumenter udstedt i anden valuta end dan- ske kroner, skal du indberette værdiændringer i den bogførte værdi, der op- står som følge af valutakursreguleringer. Det opgøres som ændringen i valu- takursen mellem primo (eller tidspunkt for køb) og ultimo (eller tidspunkt for salg/udtrækning/indfrielse).
Her skal du indberette realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab.
Kursreguleringerne er summen af ændringer i beholdningens værdi i løbet af perioden som følge af ændringer i børskursen/prisen på gældsinstrumentet.
Hvis din virksomhed anvender et værdiansættelsesprincip, der er forskelligt fra markedsværdi, skal du anføre forskellen mellem den bogførte værdi og markedsværdien af transaktionerne her.
Her skal du indberette værdien af beholdningen af gældsinstrumenter til den bogførte værdi ultimo perioden.
Dato for indeksværdi
Her skal du oplyse datoen for værdiansættelse af indeksfaktorer, men kun, hvis der er en indeksfaktor for hovedstol og/eller kupon.
DATO FOR INDEKSVÆRDI | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (åååå-mm-dd) ♦ Ukendt eller ufordelt |
Indeksfaktor – hovedstol
Du skal indberette en indeksfaktor, hvis den nominelle værdi af en hoved- stol på det udstedte gældsinstrument er afhængig af en indeksfaktor. Indeks- faktoren skal være med fire decimaler og afrundet efter almindelige afrun- dingsregler.
Du skal gange den nominelle værdi med indeksfaktoren for at få den aktuel- le hovedstol. For et gældsinstrument med en nominel værdi på 100.000.000, som har en indekseret nominel værdi på 123.456.789, skal du indberette en indeksfaktor på 123,4568.
EKSEMPEL PÅ SAMMENHÆNGEN MELLEM INDEKSFAKTOR OG MARKEDSVÆRDI | Boks 4.8 |
En nulkuponobligation med en nominel værdi på 100.000.000 sælges til kurs 95. En indeksfaktor på 123,4568 vil i dette tilfælde svare til en bogført markedsværdi på 95.000.000*123,4568/100 = 117.283.960. | |
Indeksfaktor – kupon
Du skal indberette en indeksfaktor, hvis den nominelle værdi af en kupon på det udstedte gældsinstrument er afhængig af en indeksfaktor. Indeksfaktoren skal være med fire decimaler og afrundet efter almindelige afrundingsregler.
Du skal gange den nominelle rentesats med indeksfaktoren for at få den ak- tuelle (strukturerede) rentesats for perioden.
For et gældsinstrument med en nominel rentesats på 1 pct., som har en in- dekseret renteværdi på 1,2346 pct., skal du indberette en indeksfaktor på 123,4568.
EKSEMPEL PÅ ANGIVELSE AF INDEKSERET KUPONRENTE | Boks 4.9 |
Nominel hovedstol og indekseret kuponrente For et gældsinstrument udstedt uden en indekseret hovedstol, men med en indekseret ku- ponrente, angives en indeksfaktor, der kan ganges på den nominelle kuponrente. Den indek- serede nominelle kuponbetaling vil da være 1,2346 pct. *100.000.000 = 1.234.600. Indekseret hovedstol og indekseret kuponrente For et gældsinstrument udstedt med både en indekseret hovedstol og en indekseret kupon- rente angives en indeksfaktor, der kan ganges på den nominelle kuponrente. Den indeksere- de nominelle kuponbetaling vil da være 1,2346 pct. *123.456.789 = 1.524.197. | |
Rentesats – nominel værdi
Her skal du oplyse den pålydende rente med op til fire decimaler for rente- bærende gældsinstrumenter. En rentesats på 5,2525 pct. skal angives som 5,2525 i skemaet.
Hvis gældsinstrumentets pålydende rentesats ændres i løbet af løbetiden, skal du oplyse den rentesats, der gælder i den indeværende renteperiode ul- timo perioden. For nulkuponobligationer skal du angive nul som rentesats.
Primobeholdning – nominel værdi
Her skal du oplyse den nominelle værdi for beholdningen primo perioden. Du skal indberette beløbet i gældsinstrumentets udstedelsesvaluta. Derfor skal du ikke omregne den nominelle værdi til kroner. Primobeholdningen i nominel værdi skal være lig med den foregående periodes ultimobeholdning i nominel værdi.
Ultimobeholdning – nominel værdi
Her skal du oplyse den nominelle værdi for beholdningen ultimo perioden. Du skal indberette beløbet i gældsinstrumentets udstedelsesvaluta. Derfor skal du ikke omregne den nominelle værdi til kroner.
Fritekst
Skema REPO: Repoforretninger og sikkerhedsstillelse
Her skal du indberette de værdipapirer, som din virksomhed enten har mod- taget eller afgivet som sikkerhed for fx et lån som led i genkøbsforretninger (repo). Du skal dels opdele forretninger på værdipapirer med og uden ISIN- kode (fondskode), dels i forretninger, hvor værdipapiret er et gældsinstru- ment henholdsvis en aktie/kapitalandel.
Afgrænsning og præcisering
Du skal indberette de afgivne/modtagne værdipapirer, der er stillet til sik- kerhed, og som opfylder følgende to betingelser samtidigt:
♦ Værdipapiret flytter til panthavers/rettighedshavers depot ved forret- ningens indgåelse, dvs. panthaver/rettighedshaver registreres i værdi- papircentralen/depotbanken som juridisk ejer af papiret, og
♦ Panthaver/rettighedshaver har en forpligtelse til at levere værdipapiret tilbage til den oprindelige ejer på et fremtidigt tidspunkt, når forretnin- gen afvikles.
Følgende forretninger skal ikke indberettes:
Forretninger indgået fra en filial (eller hovedvirksomhed), der ligger uden for Danmark.
Pantsætningsforretninger, når der alene er tale om rådighedsberøvelse, el- ler at panthaver alene står som rettighedshaver og ikke juridisk ejer af det pågældende papir eller depot.
Skemaets kolonner
CVR-nr.
Her skal du oplyse CVR-nummeret, som tilhører modparten i repoforretnin- gen, hvis modparten har et sådant. Hvis ikke, skal kolonnen være tom.
CVR-NR. | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ CVR-nummer (8 cifre) ♦ Ufordelt |
Her skal du oplyse, hvor modparten i repoforretningen, som din virksomhed har indgået en forretning med, er bosiddende.
LAND (L2) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle lande – se bilag L2/L3 for en oversigt over lande og tilhørende forkortelser, ISO 3166-standard (alpha-2 kode) ♦ Internationale organisationer, se bilag L2 (IO) |
Her skal du med udgangspunkt i følgende liste oplyse den sektor, som mod- parten i repoforretningen tilhører.
SEKTOR (L4) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle sektorer – se bilag L4 for en oversigt over sektorer og tilhørende sektorkoder |
Her skal du med udgangspunkt i følgende liste oplyse branchen, som mod- parten i repoforretningen tilhører.
BRANCHE (L5) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Brancher, se bilag L5 |
Her skal du indberette aktien/kapitalandelens eller gældsinstrumentets ISIN- kode. ISIN-koden er en forkortelse for det engelske "International Securities Identification Number" og er en unik, international, 12-cifret kode, der iden- tificerer papiret. Har det ikke en ISIN-kode, skal kolonnen ikke udfyldes.
ISIN-KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ ISIN-koder – ISO 6166-standard (12 karakterer) |
Hvis aktien/kapitalandelen eller gældsinstrumentet ikke har en ISIN-kode, angiver du her den kode, din virksomhed anvender internt i dens bogføring til at identificere papiret. Koden skal være unik og anvendes konsekvent over tid. Anvender din virksomhed ikke en intern kode, skal du tildele papi- ret en. Ring evt. til vores XXXXX Xxxxxxxxxxx på 3363 6814, hvis du har spørgsmål.
INTERN KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Intern kode (maksimum 20 karakterer) |
Her skal du oplyse den valuta, som værdipapiret er udstedt i.
VALUTA (L3) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle valutaer – se bilag L2/L3 for en oversigt over valutaer og tilhørende forkortelser, ISO 4217-standard |
Her skal du oplyse, om værdipapiret er registreret i VP Securities (VP) eller VP's filial i Luxembourg (VP-LUX).
VP-REGISTRERING (L12) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N 99 | Ja, VP-registreret Nej, ikke VP-registreret Ukendt |
Her skal du oplyse, om din virksomhed har afgivet eller modtaget det under- liggende værdipapir, og om der er tale om en repoforretning eller øvrige re- polignende forretninger.
FORRETNINGSTYPE (L21) | |
Kode | Udfaldsrum |
1 2 3 4 | Ægte salgs- og tilbagekøbsforretning/værdipapirudlån Ægte købs- og tilbagesalgsforretning/lån af værdipapir Afgivelse af værdipapir i øvrige forretninger Modtagelse af værdipapir i øvrige forretninger |
Her skal du indberette det land, hvor din virksomhed har depotsted. Ved for- retninger, hvor virksomheden afgiver et værdipapir, skal du angive det land, hvor det underliggende papir blev opbevaret, før det blev overdraget til modparten i repoforretningen. Ved forretninger, hvor din virksomhed mod- tager et værdipapir, skal du angive landet, hvor den opbevarer det modtagne papir ultimo perioden.
DEPOTSTED – INDBERETTER (L2) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle lande – se bilag L2/L3 for en oversigt over lande og tilhørende forkortelser, ISO 3166-standard (alpha-2 kode) ♦ Internationale organisationer, se bilag L2 (IO) |
Ultimobeholdning – nominel værdi
For gældsinstrumenter skal du indberette et beløb svarende til den nominelle værdi af den overdragne beholdning ultimo perioden. Du skal indberette be- løbet i papirets udstedelsesvaluta. Derfor skal du ikke omregne den nomi- nelle værdi til kroner. Beløbet skal angives som et positivt tal. I kodelisten for "Forretningstype" skal du angive, om papiret er afgivet eller modtaget.
For aktier og andre kapitalandele skal du indberette et stykantal svarende til den overdragne aktie/kapitalandel ultimo perioden. Beløbet skal angives som et positivt tal. I kodelisten for "Forretningstype" skal du angive, om pa- piret er afgivet eller modtaget.
Her kan du tage notater til eget brug, fx gøre opmærksom på specielle for- hold i relation til den udfyldte række. Nationalbanken læser ikke nødven- digvis disse kommentarer, så hvis du har spørgsmål til os, eller du har
5. Virksomhedens udstedte værdipapirer
Generelt
Her skal du på papirniveau indberette oplysninger om hvert enkelt værdipapir, som din virksomhed har udstedt til både nominel og bogført værdi. Indberet- ningen omfatter udstedelser såvel med som uden ISIN-kode (fondskode).
Opgørelsesprincip
Du skal opgøre værdipapirbeholdninger og transaktioner baseret på han- delsdag som opgørelsesprincip, dvs. på det tidspunkt, hvor udstedelsen fin- der sted – ikke når den afvikles.
Udstedte værdipapirer er værdipapirer, som din virksomhed har udstedt. I indberetningen er udstedte værdipapirer opdelt på hovedtyperne "aktier og andre kapitalandele" og "gældsinstrumenter". For begge grupper skelnes der mellem, om papirerne er VP-registrerede (registreret i VP Securities eller VP's filial i Luxembourg) eller ej.
Aktier og andre kapitalandele
Alle virksomheder bør som minimum udfylde skema AKU2. Det skal inde- holde samtlige udstedte aktier og andre kapitalandele, uanset om de er VP- registrerede eller ej.1 Hvis din virksomhed ikke er registreret på VP eller
VP-LUX, skal du også udfylde skema AKU1. Skema AKU3 anvendes af de virksomheder, som er ejet af en udlænding, hvor ejerandelen er større end eller lig med 20 pct. og hvor udstedelserne er børsnoterede.
Oplysningerne skal indberettes brutto. Aktier og andre kapitalandele, som din virksomhed har udstedt og selv ejer, skal du derfor også indberette.
Kategorien inkluderer:
♦ Aktier
♦ Anpartsbeviser
♦ Udbyttebeviser
♦ Dividendeaktier
♦ Præferenceaktier udstedt af aktie- eller anpartsselskaber
♦ Komplementarernes andele i kommanditselskaber
♦ Kapitalandele i interessentskaber
♦ Kapitalandele i andelsselskaber (andelsbeviser)
♦ Kapitalandele i andre selskaber med begrænset ansvar.
Et separat oplysningsskema vedrører udelukkende udstedte aktier og andre kapitalandele, der ikke er VP-registrerede.
Samtlige beholdninger af udstedte aktier og andre kapitalandele skal indbe- rettes på samme skema, uanset om de er VP-registrerede eller ej. På et sær-
1 Filialer og offentlige enheder er dog undtaget.
skilt skema skal du desuden oplyse, hvor stor en andel af din virksomheds udstedte aktier eller andre kapitalandele, der er ejet af udlændinge, dvs. per- soner og virksomheder bosiddende i udlandet. Det drejer sig om "Skema AKU3: Udstedte aktier og andre kapitalandele, der er ejet af udlændinge – beholdninger".
Tabel 5.1: Indberetning af udstedte aktier og andre kapitalandele
Udstedte aktier og andre kapitalandele | Hvilket skema? |
Hvis din virksomhed har udstedt en af disse typer kapitalandele, der hverken er VP- eller VP-LUX-registreret: - Aktier - Anpartsbeviser - Udbyttebeviser - Dividendeaktier - Præferenceaktier udstedt af aktie- eller anpartsselskaber - Komplementarernes andele i kommandit- selskaber - Kapitalandele i interessentskaber - Kapitalandele i andelsselskaber (andelsbe- viser) - Kapitalandele i andre selskaber med be- grænset ansvar | Udstedelser i såvel Danmark som ud- landet, der ikke er VP- eller VP-LUX- registrerede, både med og uden ISIN- kode skal indberettes på: "Skema AKU1: Udstedte aktier og an- dre kapitalandele (hverken VP- eller VP-LUX-registrerede) – oplysninger" |
Hvis din virksomhed har udstedt en af disse typer kapitalandele: - Aktier - Udbyttebeviser - Dividendeaktier - Præferenceaktier udstedt af aktie- eller anpartsselskaber | Udstedelser i såvel Danmark som ud- landet både med og uden ISIN-kode. Det vil sige, at aktier og andre kapitalan- dele, som du har indberettet oplysninger om på "Skema AKU1: Udstedte aktier og andre kapitalandele (hverken VP- eller VP-LUX-registrerede) – oplysnin- ger", skal du også tage med her, hvor selve udstedelsen specificeres: "Skema AKU2: Udstedte aktier og an- dre kapitalandele (både VP- og ikke- VP-registrerede) – udstedelser" |
Hvis din virksomhed har udstedt en af disse typer kapitalandele, som er ejet af en ud- lænding, hvor ejerandelen er >= 20 pct.: - Aktier - Anpartsbeviser - Udbyttebeviser - Dividendeaktier - Præferenceaktier udstedt af aktie- eller anpartsselskaber - Komplementarernes andele i kommandit- selskaber - Kapitalandele i interessentskaber - Kapitalandele i andelsselskaber (andelsbe- viser) - Kapitalandele i andre selskaber med be- grænset ansvar. Hvis din virksomhed har udstedt en af disse typer kapitalandele, som er ejet af en ud- lænding – uanset ejerandelens størrelse: | Udstedelser både med og uden ISIN- kode skal indberettes på: "Skema AKU3: Udstedte aktier og an- dre kapitalandele, der er ejet af udlæn- dinge – beholdninger" |
Udstedte aktier og andre kapitalandele | Hvilket skema? |
- Kapitalandele i andelsselskaber (andelsbe- viser) |
Gældsinstrumenter
Udstedte gældsinstrumenter er finansielle passiver, hvor indehaveren ikke har nogen ejendomsrettigheder over din virksomhed. Du skal oplyse, om markedsværdien er ekskl. eller inkl. vedhængende rente (clean eller dirty prices). Nationalbanken foretrækker indberetning i clean prices. Vedhæng- ende rente er den rente, der er optjent på et gældsinstrument siden sidste termin. Ved handel med gældsinstrumenter svarer den vedhængende rente til handelsrenter.
Kategorien inkluderer:
♦ Obligationer
♦ Veksler
♦ Uamortisable gældsinstrumenter
♦ Skatkammerbeviser (T-bills)
♦ Pengemarkedspapirer
♦ Virksomhedscertifikater.
Der er separate skemaer til henholdsvis udstedte gældsinstrumenter, der er VP- eller VP-LUX-registrerede og udstedte gældsinstrumenter, der ikke er VP- eller VP-LUX-registrerede.
Tabel 5.2: Indberetning af udstedte gældsinstrumenter
Udstedte gældsinstrumenter | Hvilket skema? |
Hvis din virksomhed har udstedt en af disse typer gældsinstrumenter, som er VP- eller VP-LUX-registreret: - Obligationer - Veksler - Uamortisable gældsinstrumenter - Skatkammerbeviser (T-bills) - Pengemarkedspapirer - Virksomhedscertifikater | Udstedelser i såvel Danmark som ud- landet, der er VP- eller VP-LUX- registrerede, skal indberettes på: "Skema OBU1: "Udstedte gældsinstru- menter (både VP- og VP-LUX-registre- rede) – udstedelser og oplysninger" |
Hvis din virksomhed har udstedt en af disse typer gældsinstrumenter i Danmark eller i udlandet, der hverken er VP- eller VP- LUX-registrerede: - Obligationer - Veksler - Uamortisable gældsinstrumenter - Skatkammerbeviser (T-bills) - Pengemarkedspapirer - Virksomhedscertifikater | Udstedelser i såvel Danmark som ud- landet, der ikke er VP- eller VP-LUX- registrerede, både med og uden ISIN- kode skal indberettes på begge neden- stående skemaer: "Skema OBU2a: "Udstedte gældsin- strumenter (hverken VP- eller VP-LUX- registrerede) – oplysninger" "Skema OBU2b: "Udstedte gældsin- strumenter (hverken VP- eller VP-LUX- registrerede) – udstedelser" |
Skemaerne gennemgås i denne rækkefølge:
♦ Skema AKU1: Udstedte aktier og andre kapitalandele (hverken VP- eller VP-LUX-registrerede) – oplysninger
♦ Skema AKU2: Udstedte aktier og andre kapitalandele (både VP- og ikke-VP-registrerede) – udstedelser
♦ Skema AKU3: Udstedte aktier og andre kapitalandele, der er ejet af ud- lændinge – beholdninger
♦ Skema OBU1: Udstedte gældsinstrumenter (bådeVP og VP-LUX-
registrerede) – udstedelser og oplysninger
♦ Skema OBU2a: Udstedte gældsinstrumenter (hverken VP- eller VP- LUX-registrerede) – oplysninger
♦ Skema OBU2b: Udstedte gældsinstrumenter (hverken VP- eller VP- LUX-registrerede) – udstedelser.
Skema AKU1: Udstedte aktier og andre kapitalandele (hverken VP- eller VP-LUX-registrerede) – oplysninger
Her skal du indberette oplysninger om aktier og andre kapitalandele udstedt af din virksomhed, der ikke er registreret i VP Securities (VP) eller VP's fi- lial i Luxembourg (VP-LUX). Skemaet omfatter udstedelser i såvel Dan- mark som udlandet.
ISIN-kode
Her skal du indberette den udstedte akties/kapitalandels ISIN-kode. ISIN- koden er en forkortelse for det engelske "International Securities Identifica- tion Number" og er en unik, international, 12-cifret kode, der identificerer aktien/kapitalandelen. Har den ikke en ISIN-kode, skal kolonnen ikke ud- fyldes.
ISIN-KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ ISIN-koder – ISO 6166-standard (12 karakterer) |
Intern kode
Hvis den udstedte aktie/kapitalandel ikke har en ISIN-kode, angiver du her den kode, din virksomhed anvender internt i dens bogføring til at identifice- re papiret. Koden skal være unik og anvendes konsekvent over tid. Anven- der din virksomhed ikke en intern kode, skal du tildele papiret en. Ring evt. til vores XXXXX Xxxxxxxxxxx på 3363 6814, hvis du har spørgsmål.
INTERN KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Intern kode (maksimum 20 karakterer) |
Valuta
Her skal du indberette den valuta, som aktien/kapitalandelen er udstedt i.
VALUTA (L3) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle valutaer – se bilag L2/L3 for en oversigt over valutaer og tilhørende forkortelser, ISO 4217-standard |
Emissionsland
Her skal du oplyse det land, hvor aktien/kapitalandelen er udstedt.
EMISSIONSLAND (L2) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle lande – se bilag L2/L3 for en oversigt over lande og tilhørende forkortelser, ISO 3166-standard (alpha-2 kode) |
Udstedelseskategori
Her skal du med udgangspunkt i følgende liste oplyse, hvilken kategori ak- tien/kapitalandelen tilhører. Kategorien skal være i overensstemmelse med dimensionen "CFI-kode", hvis værdipapiret har en ISIN-kode – se nedenfor.
UDSTEDELSESKATEGORI (L24) | |
Kode | Udfaldsrum |
E INVB INVK AKA | Aktier Andele i bevisudstedende pengemarkedsforeninger, investeringsforeninger mv. Andele i kontoførende pengemarkedsforeninger, investeringsforeninger mv. Andre kapitalandele |
CFI-kode
Her skal du oplyse aktiens/kapitalandelens CFI-kode. Feltet skal kun udfyl- des, hvis udstedelsen har en ISIN-kode, ellers skal feltet være tomt. Classi- fication of Financial Instruments (CFI) er en ISO-standard, der klassificerer finansielle instrumenter. Den består af seks store bogstaver, som skrives uden mellemrum eller bindestreger. Første bogstav beskriver den højeste klassificeringsgrad. Følgende kategori er relevant for Aktier og andre kapi- talandele:
♦ E er Aktier
De følgende fem bogstaver er yderligere specifikationer.
CFI-KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ CFI-koder - ISO 10962-standard (6 karakterer) |
EKSEMPEL PÅ KLASSIFICERING VED CFI-KODE | Boks 5.1 |
Et værdipapir har CFI-koden "ESVUFB". Koden viser, at papiret er: E: en aktie S: en ordinær aktie V: med stemmeret U: frit omsætteligt F: fuldt betalt B: et ihændehaverbevis | |
CFI-koden skal stemme med dimensionen "Udstedelseskategori" – se oven- for. Denne kan dog ikke udledes direkte af CFI-koden.
SAMMENHÆNG MELLEM CFI-KODE OG UDSTEDELSESKATEGORI | Boks 5.2 |
CFI-koden E indeholder bl.a. udstedelseskategorierne Aktier, Investeringsforeningsbeviser, Andre kapitalandele. | |
Børsnoteret
Her skal du oplyse, om aktien/kapitalandelen er børsnoteret.
BØRSNOTERET (L12) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N | Ja, børsnoteret Nej, ikke børsnoteret |
Virksomhedsform
Her skal du oplyse, om din virksomhed er et andelsselskab, anden virksom- hed eller en filial af en anden virksomhed.
VIRKSOMHEDSFORM (L29) | |
Kode | Udfaldsrum |
V F A | Virksomhed Filial Andelsselskab |
Fritekst
Skema AKU2: Udstedte aktier og andre kapitalandele (både VP- og ikke-VP-registrerede) – udstedelser
Her skal du indberette oplysninger om samtlige aktier og andre kapitalande- le udstedt af din virksomhed. Skemaet omfatter aktier og andre kapitalande- le både med og uden ISIN-kode (fondskode).
ISIN-kode
Her skal du indberette den udstedte akties/kapitalandels ISIN-kode. ISIN- koden er en forkortelse for det engelske "International Securities Identificati- on Number" og er en unik, international, 12-cifret kode, der identificerer akti- en/kapitalandelen. Har den ikke en ISIN-kode, skal kolonnen ikke udfyldes.
ISIN-KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ ISIN-koder – ISO 6166-standard (12 karakterer) |
Intern kode
Hvis den udstedte aktie/kapitalandel ikke har en ISIN-kode, angiver du her den kode, din virksomhed anvender internt i dens bogføring til at identifice- re papiret. Koden skal være unik og anvendes konsekvent over tid. Anven- der din virksomhed ikke en intern kode, skal du tildele papiret en. Ring evt. til vores XXXXX Xxxxxxxxxxx på 3363 6814, hvis du har spørgsmål.
INTERN KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Intern kode (maksimum 20 karakterer) |
VP- eller VP-LUX-registrering
Her skal du oplyse, om aktien/kapitalandelen er VP-registreret eller ej.
VP-REGISTRERING (L12) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N | Ja, VP-registreret enten i VP Securities eller VP's filial i Luxembourg Nej, ikke VP-registreret |
Værdiansættelsesprincip
Her skal du oplyse, hvilket værdiansættelsesprincip din virksomhed har an- vendt. Nationalbanken foretrækker indberetning til markedsværdi. Ved op- gørelse af periodens nettotransaktioner skal de enkelte transaktioner indgå med den værdi, de havde, da transaktionen blev gennemført.
VÆRDIANSÆTTELSESPRINCIP (L26) | |
Kode | Udfaldsrum |
M A | Markedsværdi Andet |
Generelt om transaktioner, valutakursreguleringer, kursreguleringer og beholdninger
For aktier og andre kapitalandele skal du indberette antal styk primo og ul- timo perioden. Evt. beholdning af egne aktier skal også tages med, så indbe- retningen afspejler den samlede udstedelse. Er din virksomhed et andelssel- skab, skal du indberette antallet af andelsbeviser, der er ejet af udlændinge. Til- og afgange af andelshavere skal du indberette som henholdsvis kapital- forhøjelser og -nedsættelser.
Du skal indberette periodens bevægelser, så der er sammenhæng i værdien primo til værdien ultimo. Opgørelsen afhænger af værdiansættelsesprincip- pet, da kursreguleringen ved opgørelse til markedsværdi indeholder udbytte:
Nedenstående sammenhæng gælder for udstedelser, som indberettes til markedsværdi (værdiansættelsesprincip = M):
Udstedelser primo perioden
+ nettotransaktioner + valutakursreguleringer
+ kursreguleringer (inkl. udbytte)
= udstedelser ultimo perioden.
Nenstående sammenhæng gælder for udstedelser, som indberettes til andet end markedsværdi (værdiansættelsesprincip =A)
Udstedelser primo perioden
+ nettotransaktioner + valutakursreguleringer - udbytte
+ evt. kursreguleringer
= udstedelser ultimo perioden.
Her skal du indberette værdien af udstedte aktier og andre kapitalandele til den bogførte værdi primo perioden. Udstedelser primo perioden skal være lig med den foregående periodes udstedelser ultimo perioden.
Her skal du indberette summen af (Σ) emissioner, kapitalforhøjelser og ka- pitalnedsættelser. Perioden nettotransaktioner (NT) kan udtrykkes som:
NT = ∑ Emission + ∑ Kapitalforhøjelser −∑ Kapitalnedsættelser
Nettotransaktioner skal opgøres til markedsværdi.
Hvis din virksomhed har udstedt aktier og andre kapitalandele i anden valu- ta end danske kroner, skal du indberette værdiændringer i den bogførte vær- di, der opstår som følge af valutakursreguleringer. Det opgøres som ændrin- gen i valutakursen mellem primo (eller tidspunkt for kapitalforhøjelse) og ultimo (eller tidspunkt for kapitalnedsættelse).
Her skal du indberette realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab.
Kursreguleringerne er summen af ændringer i den udstedte mængdes værdi i løbet af perioden som følge af ændringer i børskursen/prisen på aktien/kapi- talandelen.
Hvis din virksomhed anvender et værdiansættelsesprincip, der er forskelligt fra markedsværdi, skal du anføre forskellen mellem den bogførte værdi og markedsværdien af transaktionerne her.
Her skal du indberette værdien af udstedte aktier og andre kapitalandele til den bogførte værdi ultimo perioden.
Udstedelser primo – antal styk
Her skal du indberette det antal styk af aktier og andre kapitalandele, som er udstedt primo perioden. Udstedelser primo for antal styk skal være lig med den foregående periodes udstedelser ultimo for antal styk.
Hvis der ikke findes et antal styk for udstedelsen, kan feltet være tomt.
Udstedelser ultimo – antal styk
Her skal du indberette det antal styk af aktier og andre kapitalandele, som er udstedt ultimo perioden.
Hvis der ikke findes et antal styk for udstedelsen, kan feltet være tomt.
Udbytte
Her skal du indberette alt udbytte, som din virksomhed har udbetalt i løbet af perioden. Det skal være et bruttobeløb, dvs. betalingen skal være før til- bageholdt udbytteskat.
Fritekst
Skema AKU3: Udstedte aktier og andre kapitalandele, der er ejet af udlændinge – beholdninger
Her skal du indberette oplysninger om aktier og andre kapitalandele, udstedt af din virksomhed, såfremt udlændinge ejer 20 pct. eller mere i din virk- somhed og de er børsnoterede2.
Er din virksomhed et andelsselskab, skal udenlandske ejerandele indberettes, uanset, hvor stor en procentdel den enkelte udlænding besidder. Udenlandske ejere skal grupperes pr. land i forhold til, hvor de er bosiddende. Se evt. ek- sempel 16 vedrørende indberetning af udenlandsk ejede andelsbeviser.
Skemaet omfatter aktier og andre kapitalandele både med og uden ISIN- kode (fondskode).
ISIN-kode
Her skal du indberette den udstedte akties/kapitalandels ISIN-kode. ISIN- koden er en forkortelse for det engelske "International Securities Identifica- tion Number" og er en unik, international, 12-cifret kode, der identificerer aktien/kapitalandelen. Har den ikke en ISIN-kode, skal kolonnen ikke ud- fyldes.
ISIN-KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ ISIN-koder – ISO 6166-standard (12 karakterer) |
Intern kode
Hvis den udstedte aktie/kapitalandel ikke har en ISIN-kode, angiver du her den kode, din virksomhed anvender internt i dens bogføring til at identifice- re papiret. Koden skal være unik og anvendes konsekvent over tid. Anven- der din virksomhed ikke en intern kode, skal du tildele papiret en. Ring evt. til vores XXXXX Xxxxxxxxxxx på 3363 6814, hvis du har spørgsmål.
INTERN KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Intern kode (maksimum 20 karakterer) |
Land
Her skal du oplyse det land, hvor ejeren af aktien eller kapitalandelen er bo- siddende.
2 Grunden til, at Nationalbanken kun efterspørger de børsnoterede udstedelser på dette skema, er, at der indberettes tilstrækkelig information på skemaerne EKPa og EKPb om de udstedelser, som ikke er børsnoterede. Bemærk, at andelsselskaber altid skal anvende dette skema, hvis de har udenlandske ejere.
LAND (L2) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle lande – se bilag L2/L3 for en oversigt over lande og tilhørende forkortelser, ISO 3166-standard (alpha-2 kode) ♦ Internationale organisationer, se bilag L2 (IO) |
Koncernrelation
Her skal du angive, om din virksomhed har et tilhørsforhold til ejeren af ak- tien/kapitalandelen. Da der er tale om en modpartsoplysning, skal du fx an- give kode M for modervirksomhed, hvis ejeren er din virksomheds moder- virksomhed. Bemærk, at definitionen på en modervirksomhed er, at dens ejerandel af din virksomhed er større end 50 pct. For en associeret virksom- hed vil ejerandelen ligge mellem 20 pct. og 50 pct. Søstervirksomheder har samme direkte eller indirekte ejer (modervirksomhed) og kan have en ejer- andel på op til 20 pct. Ofte er der dog ikke ejerandele af betydning mellem søstervirksomheder. Hvis din virksomhed som modervirksomhed har ud- stedt aktier/kapitalandele, som ejes af et eller flere af dens dattervirksomhe- der, er det også muligt at angive det. Stemmerettighederne er det afgørende i forhold til at opgøre ejerandelens størrelse.
KONCERNRELATION (L6) | |
Kode | Udfaldsrum |
M | Modervirksomhed |
U | Filial |
D | Dattervirksomhed |
S | Søstervirksomhed |
A | Associeret virksomhed |
E | Egen virksomhed |
N | Intet tilhørsforhold |
Virksomhedsform
Her skal du oplyse, om din virksomhed er et andelsselskab, anden virksom- hed eller en filial af en anden virksomhed.
VIRKSOMHEDSFORM (L29) | |
Kode | Udfaldsrum |
V F A | Virksomhed Filial Andelsselskab |
Generelt om transaktioner, valutakursreguleringer, kursreguleringer og beholdninger
Du skal indberette antal styk af aktier og andre kapitalandele primo og ulti- mo perioden, hvis de er ejet af udlændinge. Er din virksomhed et andelssel- skab, skal du indberette antallet af andelsbeviser, der er ejet af udlændinge. Til- og afgange af andelshavere skal du indberette som henholdsvis kapital- forhøjelser og -nedsættelser (se eksempel 16).
Du skal indberette periodens bevægelser, så der er sammenhæng i værdien primo til værdien ultimo. Opgørelsen afhænger af værdiansættelsesprincip-
pet (angivet på skema AKU2), da kursreguleringen ved opgørelse til mar- kedsværdi indeholder udbytte:
Nedenstående sammenhæng gælder for udstedelser, som indberettes til markedsværdi (værdiansættelsesprincip = M):
Udstedelser primo perioden
+ nettotransaktioner + valutakursreguleringer
+ kursreguleringer (inkl. udbytte)
= udstedelser ultimo perioden
Nenstående sammenhæng gælder for udstedelser, som indberettes til andet end markedsværdi (værdiansættelsesprincip = A):
Udstedelser primo perioden
+ nettotransaktioner + valutakursreguleringer - udbytte
+ evt. kursreguleringer
= udstedelser ultimo perioden
Udenlandsk investors beholdning primo perioden
Her skal du indberette værdien af aktier og andre kapitalandele til den bog- førte værdi primo perioden, hvis de er ejet af udlændinge. Beholdning primo perioden skal være lig med den foregående periodes ultimobeholdning.
Her skal du indberette summen af køb og summen af salg, hvor et nettokøb angives som et positivt beløb og et nettosalg som et negativt. Transaktioner skal opgøres til markedsværdi.
Her skal du indberette periodens kapitalforhøjelser.
Her skal du indberette periodens kapitalnedsættelser. Bemærk, at kapital- nedsættelser skal angives som et positivt beløb i skemaet.
Hvis din virksomhed har udstedt aktier og andre kapitalandele i anden valu- ta end danske kroner, skal du indberette værdiændringer i den bogførte vær- di, der opstår som følge af valutakursreguleringer. Det opgøres som ændrin- gen i valutakursen mellem primo (eller tidspunkt for kapitalforhøjelse) og ultimo (eller tidspunkt for kapitalnedsættelse).
Her skal du indberette realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab.
Kursreguleringerne er summen af ændringer i den udstedte mængdes værdi i løbet af perioden som følge af ændringer i børskursen/prisen på aktien/kapi- talandelen.
Hvis din virksomhed anvender et værdiansættelsesprincip, der er forskelligt fra "Markedsværdi", skal forskellen mellem den bogførte værdi af transakti- oner og markedsværdien af transaktionerne anføres her.
Udenlandsk investors beholdning ultimo perioden
Her skal du indberette værdien af udstedte aktier og andre kapitalandele til den bogførte værdi ultimo perioden, i det omfang de er ejet af udlændinge.
Udenlandsk investors primobeholdning – antal styk
Her skal du indberette det antal styk af aktier og andre kapitalandele, som er udstedt primo perioden og ejet af udlændinge. Primobeholdning for antal styk skal være lig med den foregående periodes ultimobeholdning for antal styk.
Udenlandsk investors ultimobeholdning – antal styk
Her skal du indberette det antal styk af aktier og andre kapitalandele, som er udstedt ultimo perioden og ejet af udlændinge.
Udbytte udloddet til udenlandsk investor
Her skal du indberette det udbytte, som din virksomhed har udbetalt til udenlandske ejere i løbet af perioden. Det skal være et bruttobeløb, dvs. be- talingen skal være før tilbageholdt udbytteskat. Et udbetalt udbytte skal ind- berettes som et positivt beløb.
Fritekst
Skema OBU1: Udstedte gældsinstrumenter (både VP- og VP-LUX- registrerede) – udstedelser og oplysninger
Her skal du indberette gældsinstrumenter, som din virksomhed har udstedt, og som er registreret i VP Securities A/S (VP) eller VP's filial i Luxem- bourg (VP-LUX).
ISIN-kode
Her skal du indberette det udstedte gældsinstruments ISIN-kode. ISIN- koden er en forkortelse for det engelske "International Securities Identifica- tion Number" og er en unik, international, 12-cifret kode, der identificerer gældsinstrumentet. Har det ikke en ISIN-kode, skal kolonnen ikke udfyldes.
ISIN-KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ ISIN-koder – ISO 6166-standard (12 karakterer) |
Intern kode
Hvis det udstedte gældsinstrument ikke har en ISIN-kode, angiver du her den kode, din virksomhed anvender internt i dens bogføring til at identifice- re papiret. Koden skal være unik og anvendes konsekvent over tid. Anven- der din virksomhed ikke en intern kode, skal du tildele papiret en. Ring evt. til vores XXXXX Xxxxxxxxxxx på 3363 6814, hvis du har spørgsmål.
INTERN KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Intern kode (maksimum 20 karakterer) |
Sikkerhedstype
Her skal du oplyse, om din virksomhed har stillet særskilt sikkerhed i for- bindelse med udstedelsen, og i givet fald hvilken type. Der kan være tale om både garanti- og sikkerhedsstillelse.
SIKKERHEDSTYPE (L23) | |
Kode | Udfaldsrum |
FE VP L AS IS | Fast ejendom Værdipapirer Lån Anden sikkerhedsstillelse Ingen sikkerhedsstillelse |
Spread
Her skal du oplyse tillægget til den underliggende referencerente. Fx angi- ves et tillæg på 25 basispoint lavere end 6-måneders Libor som -0,2500.
SPREAD | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Tillæg til underliggende rente i rentesats (4 decimaler) |
Startdato for påløben rente
Her skal du oplyse startdatoen for den første renteperiode i beregningen af påløbne renter på gældsinstrumentet. Startdatoen kan ligge før udstedelses- datoen.
STARTDATO FOR PÅLØBEN RENTE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (åååå-mm-dd) |
Værdiansættelsesprincip
Her skal du oplyse, hvilket værdiansættelsesprincip din virksomhed har an- vendt. Nationalbanken foretrækker indberetning til markedsværdi. Ved op- gørelse af periodens nettotransaktioner skal de enkelte transaktioner indgå med den værdi, de havde, da transaktionen blev gennemført.
VÆRDIANSÆTTELSESPRINCIP (L26) | |
Kode | Udfaldsrum |
M A | Markedsværdi Andet |
Vedhængende rente
Her skal du oplyse, om værdien af gældsinstrumentet er inkl. (dirty prices) eller ekskl. (clean prices) vedhængende rente. Nationalbanken foretrækker indberetning i clean prices. Vedhængende rente er den rente, der er optjent på et gældsinstrument siden sidste termin. Ved handel med gældsinstrumen- ter svarer den vedhængende rente til handelsrente.
VEDHÆNGENDE RENTE (L30) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N | Ja, inkl. vedhængende rente (dirty prices) Nej, ekskl. vedhængende rente (clean prices) |
Generelt om transaktioner, valutakursreguleringer, kursreguleringer og beholdninger
Du skal indberette periodens bevægelser, så der er sammenhæng i værdien primo til værdien ultimo:
Udstedelser primo perioden
+ nettotransaktioner + valutakursreguleringer + kursreguleringer
= udstedelser ultimo perioden.
Her skal du indberette værdien af udstedte gældsinstrumenter til den bogfør- te værdi primo perioden. Udstedelser primo perioden skal være lig med den foregående periodes udstedelser ultimo.
Her skal du indberette summen af (Σ) udstedelser plus Σ forhøjelse minus Σ udtrækning og Σ indfrielse af gældsinstrumenter. Periodens nettotransaktio- ner (NT) skal du opgøre som:
NT = ∑Udstedelse + ∑ Forhøjelse −∑ Indfrielse − ∑Udtrækning
Nettotransaktioner skal opgøres til markedsværdi.
Hvis din virksomhed har udstedt gældsinstrumenter i anden valuta end dan- ske kroner, skal du indberette værdiændringer i den bogførte værdi, der op- står som følge af valutakursreguleringer. Det opgøres som ændringen i valu- takursen mellem primo (eller tidspunkt for køb) og ultimo (eller tidspunkt for salg/udtrækning/indfrielse).
Her skal du indberette realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab.
Kursreguleringerne er summen af ændringer i den udstedte mængdes værdi i løbet af perioden som følge af ændringer i børskursen/prisen på gældsinstru- mentet.
Hvis din virksomhed anvender et værdiansættelsesprincip, der er forskelligt fra markedsværdi, skal du anføre forskellen mellem den bogførte værdi og markedsværdien af transaktionerne her.
Her skal du indberette værdien af udstedte gældsinstrumenter til den bogfør- te værdi ultimo perioden.
Dato for indeksværdi
Her skal du indberette datoen for værdiansættelse af indeksfaktorer, men kun, hvis der er en indeksfaktor for hovedstol og/eller kupon.
DATO FOR INDEKSVÆRDI | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (åååå-mm-dd) ♦ Ukendt eller ufordelt |
Indeksfaktor – hovedstol
Du skal indberette en indeksfaktor, hvis den nominelle værdi af en hoved- stol på det udstedte gældsinstrument er afhængig af en indeksfaktor. Indeks- faktoren skal være med fire decimaler og afrundet efter almindelige afrun- dingsregler.
Du skal gange den nominelle værdi med indeksfaktoren for at få den aktuel- le hovedstol. For et gældsinstrument med en nominel værdi på 100.000.000, som har en indekseret nominel værdi på 123.456.789, skal du indberette en indeksfaktor på 123,4568.
EKSEMPEL PÅ SAMMENHÆNGEN MELLEM INDEKSFAKTOR OG MARKEDSVÆRDI | Boks 5.3 |
En nulkuponobligation med en nominel værdi på 100.000.000 sælges til kurs 95. En indeksfaktor på 123,4568 vil i dette tilfælde svare til en bogført markedsværdi på 95.000.000*123,4568/100 = 117.283.960. | |
Indeksfaktor – kupon
Du skal indberette en indeksfaktor, hvis den nominelle værdi af en kupon på det udstedte gældsinstrument er afhængig af en indeksfaktor. Indeksfaktoren skal være med fire decimaler og afrundet efter almindelige afrundingsregler.
Du skal gange den nominelle rentesats med indeksfaktoren for at få den ak- tuelle (strukturerede) rentesats for perioden.
For et gældsinstrument med en nominel rentesats på 1 pct., som har en in- dekseret renteværdi på 1,2346 pct., skal du indberette en indeksfaktor på 123,4568.
EKSEMPEL PÅ ANGIVELSE AF INDEKSERET KUPONRENTE | Boks 5.4 |
Nominel hovedstol og indekseret kuponrente For et gældsinstrument udstedt uden en indekseret hovedstol, men med en indekseret ku- ponrente, angives en indeksfaktor, der kan ganges på den nominelle kuponrente. Den indek- serede nominelle kuponbetaling vil da være 1,2346 pct.*100.000.000 = 1.234.600. Indekseret hovedstol og indekseret kuponrente For et gældsinstrument udstedt med både en indekseret hovedstol og en indekseret kupon- rente angives en indeksfaktor, der kan ganges på den nominelle kuponrente. Den indeksere- de nominelle kuponbetaling vil da være 1,2346 pct. *123.456.789 = 1.524.197. | |
Udstedelser primo – nominel værdi
Her skal du oplyse den nominelle værdi for den samlede udstedelse primo perioden. Du skal indberette beløbet i gældsinstrumentets udstedelsesvaluta. Derfor skal du ikke omregne den nominelle værdi til kroner. Udstedelser primo i nominel værdi skal være lig med den foregående periodes udstedel- ser ultimo i nominel værdi.
Udstedelser ultimo – nominel værdi
Her skal du oplyse den nominelle værdi for den samlede udstedelse ultimo perioden. Du skal indberette beløbet i gældsinstrumentets udstedelsesvaluta. Derfor skal du ikke omregne den nominelle værdi til kroner.
Fritekst
Skema OBU2a: Udstedte gældsinstrumenter (hverken VP- eller VP- LUX-registrerede) – oplysninger
Her skal du indberette oplysninger om gældsinstrumenter, som din virk- somhed har udstedt, og som ikke er registreret i VP Securities A/S (VP) el- ler VP's filial i Luxembourg (VP-LUX). Indberetningen omfatter udstedel- ser såvel med som uden ISIN-kode (fondskode).
ISIN-kode
Her skal du indberette det udstedte gældsinstruments ISIN-kode. ISIN- koden er en forkortelse for det engelske "International Securities Identifica- tion Number" og er en unik, international, 12-cifret kode, der identificerer gældsinstrumentet. Har det ikke en ISIN-kode, skal kolonnen ikke udfyldes.
ISIN-KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ ISIN-koder – ISO 6166-standard (12 karakterer) |
Intern kode
Hvis det udstedte gældsinstrument ikke har en ISIN-kode, angiver du her den kode, din virksomhed anvender internt i dens bogføring til at identifice- re papiret. Koden skal være unik og anvendes konsekvent over tid. Anven- der din virksomhed ikke en intern kode, skal du tildele papiret en. Du skal benytte samme interne kode for det enkelte gældsinstrument, som du an- vendte på "Skema OBU2b: Udstedte gældsinstrumenter (hverken VP- eller VP-LUX-registrerede) – udstedelser". Ring evt. til vores FIONA Service- desk på 3363 6814, hvis du har spørgsmål.
INTERN KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Intern kode (maksimum 20 karakterer) |
Valuta
Her skal du indberette den valuta, som gældsinstrumentet er udstedt i.
VALUTA (L3) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle valutaer – se bilag L2/L3 for en oversigt over valutaer og tilhørende forkortelser, ISO 4217-standard |
Emissionsland
Her skal du oplyse det land, hvor gældsinstrumentet er udstedt.
EMISSIONSLAND (L2) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle lande – se bilag L2/L3 for en oversigt over lande og tilhørende forkortelser, ISO 3166-standard (alpha-2 kode) |
Udstedelseskategori
Her skal du med udgangspunkt i følgende liste oplyse, hvilken kategori gældsinstrumentet tilhører. Kategorien skal være i overensstemmelse med dimensionen "CFI-kode", hvis værdipapiret har en ISIN-kode – se nedenfor.
UDSTEDELSESKATEGORI (L24) | |
Kode | Udfaldsrum |
ABS | Asset-backed Securities (ekskl. SDRO, SDO, RO) |
P | Pantebreve |
ALG | Andre lange gældsinstrumenter |
CP | Commercial Paper (CP) |
CD | Indskudsbeviser udstedt af andre end Nationalbanken |
AKG | Andre korte gældsinstrumenter |
STR | Strukturerede produkter |
XXXX | Xxxxx xxxxxxxxxxx |
CFI-kode
Her skal du oplyse gældsinstrumentets CFI-kode. Feltet skal kun udfyldes, hvis udstedelsen har en ISIN-kode. Classification of Financial Instruments (CFI), er en ISO-standard, der klassificerer finansielle instrumenter. Den består af seks store bogstaver, som skrives uden mellemrum eller bindestre- ger. Første bogstav beskriver den højeste klassificeringsgrad. Følgende ka- tegori er relevant for gældsinstrumenter:
♦ D er Gældsinstrumenter
De følgende fem bogstaver er yderligere specifikationer.
CFI-KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ CFI-koder - ISO 10962-standard (6 karakterer) |
EKSEMPEL PÅ KLASSIFICERING VED CFI-KODE | Boks 5.5 |
Et værdipapir har CFI-koden "DBFGFB". Koden viser, at papiret er: D: et gældsinstrument B: en obligation F: med fast rente G: med garanti F: et stående lån B: et ihændehaverbevis. | |
CFI-koden skal stemme med dimensionen "Udstedelseskategori", se oven- for. Denne kan dog ikke udledes direkte af CFI-koden.
SAMMENHÆNG MELLEM CFI-KODE OG UDSTEDELSESKATEGORI | Boks 5.6 |
CFI-koden D indeholder bl.a. udstedelseskategorierne Skatkammerbeviser, Statsgældsbeviser, Statsobligationer, SDRO, SDO, Realkreditobligationer, Asset-backed securities, Pantebreve, Andre lange gældsinstrumenter, Commercial Paper, Indskudsbeviser, Andre korte gældsin- strumenter, Strukturerede produkter, Andre erhvervslån. | |
Sikkerhedstype
Her skal du oplyse, om din virksomhed har stillet særskilt sikkerhed i for- bindelse med udstedelsen, og i givet fald hvilken type. Der kan være tale om både garanti- og sikkerhedsstillelse.
SIKKERHEDSTYPE (L23) | |
Kode | Udfaldsrum |
FE VP L AS IS | Fast ejendom Værdipapirer Lån Anden sikkerhedsstillelse Ingen sikkerhedsstillelse |
Konverteringstype
Her skal du oplyse, om gældsinstrumentet kan konverteres, og i givet fald hvem der har indløsningsretten.
KONVERTERINGSTYPE (L22) | |
Kode | Udfaldsrum |
INK K II ILI | Inkonverterbar Konverterbar, Indløsningsret for låntager Konverterbar, Indløsningsret for investor Konverterbar, Indløsningsret for låntager og investor |
Udstedelsesdato
Her skal du oplyse det udstedte gældsinstruments udstedelsesdato.
Hvis udstedelsesdatoen ikke kendes, skal du i stedet angive datoen for fast- sættelse af udstedelseskurs.
UDSTEDELSESDATO | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (åååå-mm-dd) ♦ Ukendt eller ufordelt |
Indfrielsesdato
Her skal du oplyse det udstedte gældsinstruments indfrielsesdato. Det er den faktiske indfrielsesdato, du skal oplyse, hvis gældsinstrumentet er indfriet in- den for perioden – også ved indfrielser før tid og annulleringer. Hvis gældsin- strumentet ikke er indfriet, skal du angive den forventede dato for sidste ter- minsbetaling. Hvis gældsinstrumentet har uendelig løbetid uden en aftalt ind- frielsesdato/udløbsdato (perpetual), skal du angive datoen 9999-12-31.
INDFRIELSESDATO | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (åååå-mm-dd) ♦ Perpetual |
Garanteret indfrielseskurs
Her skal du oplyse den garanterede indfrielseskurs på det udstedte gældsin- strument. Det er typisk strukturerede produkter, der kan have en garanteret indfrielseskurs, men også andre værdipapirer, fx SDO, kan have egenskaben.
GARANTERET INDFRIELSESKURS (ÅBEN) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Kurs (4 decimaler) ♦ Ukendt eller ufordelt |
Fastforrentet
Her skal du oplyse, om det udstedte gældsinstrument er fastforrentet.
"Ja, fastforrentet" skal du benytte for fastforrentede gældsinstrumenter, der har samme rentesats (kupon) i hele løbetiden, dog evt. undtagen en afvigen- de rentesats i den første renteperiode. Har din virksomhed udstedt nulku- pon-gældsinstrumenter, skal du også angive dette som fastforrentet.
"Nej, variabel rente" skal du benytte for gældsinstrumenter, der forrentes i forhold til en underliggende referencerente som fx Libor eller Euribor.
FASTFORRENTET (L12) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N | Ja, fastforrentet (inkl. nulkupon) Nej, variabel rente |
Kuponfrekvens
Her skal du oplyse det årlige antal af kuponbetalinger.
Hvis frekvensen på den aktuelle kupon ikke er et helt tal, skal du oplyse den med fire decimaler. Du skal altid regne med 360 dage på et år og 30 dage pr. måned. Udbetales kuponen fx hver femte måned, angiver du en kuponfre- kvens på 2,4000 svarende til 360 dage divideret med 150 dage.
For en nulkuponobligation skal du angive "0,0000".
KUPONFREKVENS | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Antal årlige kuponer (4 decimaler) |
Spread
Her skal du oplyse tillægget til den underliggende referencerente. Fx angi- ves et tillæg på 25 basispoint lavere end 6-måneders Libor som -0,2500.
SPREAD | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Tillæg til underliggende rente i rentesats (4 decimaler) |
Første kupondato
Her skal du oplyse terminsdatoen for den første rentebetaling efter, at gældsinstrumentet er udstedt. Du skal oplyse den for rentebærende gældsin- strumenter. Datoen gør det muligt at beregne påløbne renter på instrumentet.
FØRSTE KUPONDATO | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (åååå-mm-dd) |
Startdato for påløben rente
Her skal du oplyse startdatoen for den første renteperiode i beregningen af påløbne renter på gældsinstrumentet. Startdatoen kan ligge før udstedelses- datoen.
STARTDATO FOR PÅLØBEN RENTE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (åååå-mm-dd) |
Børsnoteret
Her skal du oplyse, om det udstedte gældsinstrument er børsnoteret.
BØRSNOTERET (L12) |
Kode Udfaldsrum |
J Ja, børsnoteret N Nej, ikke børsnoteret |
Fritekst
Skema OBU2b: Udstedte gældsinstrumenter (hverken VP- eller VP- LUX-registrerede) – udstedelser
Her skal du indberette beholdninger af gældsinstrumenter, som din virk- somhed har udstedt, og som ikke er registreret i VP Securities A/S (VP) el- ler VP's filial i Luxembourg (VP-LUX). Indberetningen omfatter udstedel- ser såvel med som uden ISIN-kode (fondskode).
ISIN-kode
Her skal du indberette det udstedte gældsinstruments ISIN-kode. ISIN- koden er en forkortelse for det engelske "International Securities Identifica- tion Number" og er en unik, international, 12-cifret kode, der identificerer gældsinstrumentet. Har det ikke en ISIN-kode, skal kolonnen ikke udfyldes.
ISIN-KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ ISIN-koder – ISO 6166-standard (12 karakterer) |
Intern kode
Hvis det udstedte gældsinstrument ikke har en ISIN-kode, angiver du her den kode, din virksomhed anvender internt i dens bogføring til at identifice- re papiret. Koden skal være unik og anvendes konsekvent over tid. Anven- der din virksomhed ikke en intern kode, skal du tildele papiret en. Du skal benytte samme interne kode for det enkelte gældsinstrument, som du an- vender på "Skema OBU2a: Udstedte gældsinstrumenter (hverken VP- eller VP-LUX-registrerede) – oplysninger". Ring evt. til vores FIONA Service- desk på 3363 6814, hvis du har spørgsmål.
INTERN KODE | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Intern kode (maksimum 20 karakterer) |
Værdiansættelsesprincip
Her skal du oplyse, hvilket værdiansættelsesprincip din virksomhed har an- vendt. Nationalbanken foretrækker indberetning til markedsværdi. Ved op- gørelse af periodens nettotransaktioner skal de enkelte transaktioner indgå med den værdi, de havde, da transaktionen blev gennemført.
VÆRDIANSÆTTELSESPRINCIP (L26) | |
Kode | Udfaldsrum |
M A | Markedsværdi Andet |
Vedhængende rente
Her skal du oplyse, om værdien af gældsinstrumentet er inkl. (dirty prices) eller ekskl. (clean prices) vedhængende rente. Nationalbanken foretrækker indberetning til clean prices. Vedhængende rente er den rente, der er optjent på et gældsinstrument siden sidste termin. Ved handel med gældsinstrumen- ter svarer den vedhængende rente til handelsrente.
VEDHÆNGENDE RENTE (L30) | |
Kode | Udfaldsrum |
J N | Ja, inkl. vedhængende rente (dirty prices) Nej, ekskl. vedhængende rente (clean prices) |
Generelt om transaktioner, valutakursreguleringer, kursreguleringer og beholdninger
Du skal indberette periodens bevægelser, så der er sammenhæng i værdien primo til værdien ultimo:
Udstedelser primo perioden
+ nettotransaktioner + valutakursreguleringer + kursreguleringer
= udstedelser ultimo perioden.
Her skal du indberette værdien af udstedte gældsinstrumenter til den bogfør- te værdi primo perioden. Udstedelser primo perioden skal være lig med den foregående periodes udstedelser ultimo.
Her skal du indberette summen af (Σ) udstedelser plus Σ forhøjelse minus Σ udtrækning og Σ indfrielse af gældsinstrumenter. Periodens nettotransaktio- ner (NT) skal du opgøre som:
NT = ∑Udstedelse + ∑ Forhøjelse −∑ Indfrielse − ∑Udtrækning
Nettotransaktioner skal opgøres til markedsværdi.
Hvis din virksomhed har udstedt gældsinstrumenter i anden valuta end dan- ske kroner, skal du indberette værdiændringer i den bogførte værdi, der op- står som følge af valutakursreguleringer. Det opgøres som ændringen i valu- takursen mellem primo (eller tidspunkt for køb) og ultimo (eller tidspunkt for salg/udtrækning/indfrielse).
Her skal du indberette realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab.
Kursreguleringerne er summen af ændringer i den udstedte mængdes værdi i løbet af perioden som følge af ændringer i børskursen/prisen på gældsinstru- mentet.
Hvis din virksomhed anvender et værdiansættelsesprincip, der er forskelligt fra markedsværdi, skal du anføre forskellen mellem den bogførte værdi og markedsværdien af transaktionerne her.
Her skal du indberette værdien af udstedte gældsinstrumenter til den bogfør- te værdi ultimo perioden.
Dato for indeksværdi
Her skal du indberette datoen for værdiansættelse af indeksfaktorer, men kun, hvis der er en indeksfaktor for hovedstol og/eller kupon.
DATO FOR INDEKSVÆRDI | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Dato (åååå-mm-dd) ♦ Ukendt eller ufordelt |
Indeksfaktor – hovedstol
Du skal indberette en indeksfaktor, hvis den nominelle værdi af en hoved- stol på det udstedte gældsinstrument er afhængig af en indeksfaktor. Indeks- faktoren skal være med fire decimaler og afrundet efter almindelige afrun- dingsregler.
Du skal gange den nominelle værdi med indeksfaktoren for at få den aktuel- le hovedstol. For et gældsinstrument med en nominel værdi på 100.000.000, som har en indekseret nominel værdi på 123.456.789, skal du indberette en indeksfaktor på 123,4568.
EKSEMPEL PÅ SAMMENHÆNGEN MELLEM INDEKSFAKTOR OG MARKEDSVÆRDI | Boks 5.7 |
En nulkuponobligation med en nominel værdi på 100.000.000 sælges til kurs 95. En indeksfaktor på 123,4568 vil i dette tilfælde svare til en bogført markedsværdi på 95.000.000*123,4568/100 = 117.283.960. | |
Indeksfaktor – kupon
Du skal indberette en indeksfaktor, hvis den nominelle værdi af en kupon på det udstedte gældsinstrument er afhængig af en indeksfaktor. Indeksfaktoren skal være med fire decimaler og afrundet efter almindelige afrundingsregler.
Du skal gange den nominelle rentesats med indeksfaktoren for at få den ak- tuelle (strukturerede) rentesats for perioden.
For et gældsinstrument med en nominel rentesats på 1 pct., som har en in- dekseret renteværdi på 1,2346 pct., skal du indberette en indeksfaktor på 123,4568.
EKSEMPEL PÅ ANGIVELSE AF INDEKSERET KUPONRENTE | Boks 5.8 |
Nominel hovedstol og indekseret kuponrente For et gældsinstrument udstedt uden en indekseret hovedstol, men med en indekseret ku- ponrente, angives en indeksfaktor, der kan ganges på den nominelle kuponrente. Den indek- serede nominelle kuponbetaling vil da være 1,2346 pct. *100.000.000 = 1.234.600. Indekseret hovedstol og indekseret kuponrente For et gældsinstrument udstedt med både en indekseret hovedstol og en indekseret kupon- rente angives en indeksfaktor, der kan ganges på den nominelle kuponrente. Den indeksere- de nominelle kuponbetaling vil da være 1,2346 pct. *123.456.789 = 1.524.197. | |
Rentesats – nominel værdi
Her skal du oplyse den pålydende rente med op til fire decimaler for rente- bærende udstedte gældsinstrumenter. En rentesats på 5,2525 pct. angives som 5,2525.
Hvis gældsinstrumentets pålydende rentesats ændres i løbet af løbetiden, skal du oplyse den rentesats, der gælder i den indeværende renteperiode ul- timo perioden. For nulkuponobligationer skal du angive nul.
Udstedelser primo – nominel værdi
Her skal du oplyse den nominelle værdi for den samlede udstedelse primo perioden. Du skal indberette beløbet i gældsinstrumentets udstedelsesvaluta. Derfor skal du ikke omregne den nominelle værdi til kroner. Udstedelser primo i nominel værdi skal være lig med den foregående periodes udstedel- ser ultimo i nominel værdi.
Udstedelser ultimo – nominel værdi
Her skal du oplyse den nominelle værdi for den samlede udstedelse ultimo perioden. Du skal indberette beløbet i gældsinstrumentets udstedelsesvaluta. Derfor skal du ikke omregne den nominelle værdi til kroner.
Fritekst
Generelt
Et derivat er et finansielt produkt, hvis værdi er afledt af andre finansielle produkter, valutakurser, varer eller indikatorer. I indberetningen er det altid markedsværdien af et derivat, der skal indberettes.
Du skal indberette både danske og udenlandske mellemværender.
Grå felter skal ikke indberettes, da de udfyldes af Nationalbanken. I eksem- plerne er værdien i de grå felter dog vist for overskuelighedens skyld.
Aktiver og passiver på samme skema
Alle derivater indberettes her, uanset om der er tale om et aktiv eller et pas- siv for virksomheden. Et aktiv angives som en positiv markedsværdi og et passiv som en negativ markedsværdi.
Opgørelsen af derivater skal være baseret på handelsdag eller dag for indgå- else af kontrakten.
Beholdninger skal opgøres til markedsværdi, og transaktioner skal indberet- tes som de faktiske betalinger.
Sikkerhedsstillelse i forbindelse med derivathandel skal ikke indberettes på derivatskemaet.
Initial marginbetaling er en deponering af kontanter eller anden sikkerhed for at beskytte aftaleparten mod tab ved konkurs. Virksomheden opretholder ejerskab over deponeringen, og ved afvikling af kontrakten tilbagebetales deponeringen (eventuelt efter modregning af skyldig differenceafregning). Hvis den er i form af indskud, indberettes den under indskud på "Skema LA: Tilgodehavender – handelskreditter, koncernlån og andre lån". Virk- somheden holder et aktiv på den enhed, hvor betalingen er deponeret.
Ved initial marginbetaling i værdipapirer indberettes det på "Skema REPO: Repoforretninger og sikkerhedsstillelse".
Beholdninger og transaktioner skal opdeles på de forskellige derivattyper. Overordnet er der to hovedgrupper: optioner og forwardlignende kontrakter.
Hovedgruppen optioner består af swaptioner, medarbejderoptioner, optioner og andre optioner. Det karakteristiske for en option er, at kontrakten giver en ret, men ikke en pligt for den ene part. Tabel 6.1 viser en række udvalgte optioner med angivelse af, hvilken type de hører under på derivatskemaet.
Eksemplerne nævnt i tabellen findes i afsnit 13.
Hovedgruppen forwardlignende kontrakter består af terminskontrakter, fu- tures, swaps og andre forwardlignende kontrakter. Det karakteristiske for forwardlignende kontrakter er, at kontrakten giver både en ret og en pligt for begge parter. Tabel 6.2 viser en række udvalgte forwardlignende kontrakter
med angivelse af, hvilken type de hører under på derivatskemaet. Eksem- plerne nævnt i tabellen findes i afsnit 13.
Tabel 6.1 Optioner – udvalgte typer
Derivat | Type | Beskrivelse |
Swaptioner | Swaptioner | Option på en renteswap. Køberen af en swaption har ret, men ikke pligt, til enten at betale (payer swaption) eller modtage (receiver swaption) en fast rente i en renteswap. Hvis optionen udnyttes, indgås der en renteswap, som hører under forwardlignende kontrakter. (Se eksempel 1). |
Medarbejder- optioner | Medarbejder- optioner | Kontrakt, der giver medarbejderen ret, men ikke pligt, til at købe eller sælge virksomhedens aktie til en aftalt pris på et aftalt fremtidigt tidspunkt. (Se eksempel 2). |
Europæiske optioner | Optioner | Kontrakt, der giver køberen ret, men ikke pligt, til at købe eller sælge en fordring til en aftalt pris. Optionen kan kun udnyttes på den aftalte udløbsdato. (Se eksempel 3). |
Amerikanske optioner | Optioner | Kontrakt, der giver køberen ret, men ikke pligt, til at købe eller sælge en fordring til en aftalt pris. Optionen kan udnyt- tes i perioden indtil eller på den aftalte udløbsdato. |
Bermuda- optioner | Optioner | Kontrakt, der giver køberen ret, men ikke pligt, til at købe eller sælge en fordring til en aftalt pris. Optionen kan udnyt- tes på aftalte tidspunkter i perioden indtil udløbsdato. |
Warrants | Andre optioner | Retten, men ikke pligten, til at købe eller sælge et underlig- gende aktiv (typisk et værdipapir) til en bestemt kurs. For- skellen i forhold til en option er, at det underliggende aktiv ikke er udstedt endnu, men udstedes af fx en virksomhed, i forbindelse med at optionen udnyttes. (Se eksempel 4). |
Interest rate floors | Andre optioner | Kan betragtes som en serie renteoptioner (floorlets). Hvis en markedsrente (normalt Libor) ligger under en aftalt refe- rencerente (floor-renten) ved udløb af hver periode i kon- trakten, modtager ejeren differencen mellem de to renter. |
Interest rate caps | Andre optioner | Som interest rate floors, men med et loft over renten (cap- lets). Hvis en markedsrente ligger over en aftalt rentesats (cap-renten) ved udløb af hver periode i kontrakten, modta- ger ejeren differencen mellem de to renter. (Se eksempel 5). |
CMS floors | Andre optioner | Samme struktur som en interest rate floor, men baseret på en swaprente med konstant løbetid i stedet for Libor, der fastsættes ved hver renteperiode. (Se eksempel 6). |
CMS caps | Andre optioner | Samme struktur som en interest rate cap, men baseret på en swaprente med konstant løbetid i stedet for Libor, der fast- sættes ved hver renteperiode. |
Credit default swaps | Andre optioner | Kontrakt mellem to parter om at udveksle en betaling i til- fælde af, at det underliggende aktiv ikke lever op til de af- talte betalingsforpligtelser. Bruges fx til at forsikre sig imod en konkurs for en obligationsudsteder. I modsætning til an- dre swaps kategoriseres den som en option og ikke som en forwardlignende kontrakt. (Se eksempel 7). |
Tabel 6.2 Forwardlignende kontrakter – udvalgte typer
Derivat | Type | Beskrivelse |
Valutatermins- | Termins- | Kontrakt mellem to parter om køb eller salg af et beløb i én |
Derivat | Type | Beskrivelse |
kontrakter | kontrakter | valuta mod betaling i en anden valuta med afvikling på et på forhånd aftalt fremtidigt tidspunkt til en på aftaledagen aftalt kurs. (Se eksempel 8). |
Fondstermins- forretninger | Termins- kontrakter | Kontrakt mellem to parter om køb eller salg af et finansielt produkt med afvikling på et på forhånd aftalt fremtidigt tids- punkt til en på aftaledagen aftalt kurs. (Se eksempel 9). |
Råvare- forward | Termins- kontrakter | Kontrakt mellem to parter om retten og pligten til at købe eller sælge en råvare til en aftalt pris på et på forhånd aftalt fremtidigt tidspunkt. |
Aktiefutures | Futures | Standardiseret kontrakt mellem to parter om retten og plig- ten til at købe eller sælge en fordring til en aftalt pris på et aftalt fremtidigt tidspunkt. Det underliggende aktiv er en aktie eller et aktieindeks. (Se eksempel 10). |
Råvarefutures | Futures | Standardiseret kontrakt mellem to parter om retten og plig- ten til at købe eller sælge en fordring til en aftalt pris på et aftalt fremtidigt tidspunkt. Det underliggende aktiv er en råvare eller et råvareindeks. (Se eksempel 11). |
FRA (fremti- dig renteaftale) | Futures | Kontrakt mellem to parter om forrentning af en fiktiv hoved- stol i en på forhånd aftalt fremtidig periode med en på for- hånd aftalt rentesats. |
Renteswaps | Swaps | Kontrakt mellem to parter om periodisk udveksling af ren- tebetalinger på vilkår fastsat "i dag", hvor betalingerne er baseret på et aftalt nominelt beløb. Der er typisk tale om en fast rente i forhold til en variabel rente (normalt Libor). (Se eksempel 12). |
Inflation swaps | Swaps | Kontrakt mellem to parter om udveksling af en rentebeta- ling og en variabel betaling, der afhænger af inflationsud- viklingen. Der kan enten udveksles løbende betalinger eller kun være betalinger ved aftalens udløb. (Se eksempel 13). |
Total return swaps | Swaps | Kontrakt mellem to parter om udveksling af det fulde afkast fra et underliggende aktiv mod betaling af en variabel eller fast rente. Det fulde afkast fra det underliggende aktiv in- kluderer både løbende betalinger og kursgevinster/-tab. I modsætning til fx en repoaftale udveksles der ikke ejerskab over det underliggende aktiv. (Se eksempel 14). |
Aktieswaps | Swaps | Kontrakt mellem to parter, hvor én eller begge betalinger afhænger af aktiekursudviklingen på en enkeltaktie eller et aktieindeks. |
Valutaswaps | Swaps | Kontrakt mellem to parter om periodisk udveksling af beta- linger i to forskellige valutaer. (Se eksempel 12). |
Constant maturity swaps (CMS) | Swaps | En renteswap, hvor det ene ben fastsættes periodisk med reference til en swaprente med fast løbetid frem for Libor. Det andet ben kan være Libor, fast rente eller en anden swaprente. (Se eksempel 12). |
Andre for- wardlignende kontrakter | Andre forward- lignende kon- trakter | Kontrakt mellem to parter om retten og pligten til at købe eller sælge en fordring til en aftalt pris på et aftalt fremtidigt tidspunkt. Til forskel fra en option indeholder aftalen både en ret og en pligt. Aftalen laves typisk efter de gældende markedspriser, så den har en værdi på 0 kr. ved indgåelsen. |
Land
Her skal du oplyse, hvor aftaleparten er hjemmehørende. For børsnoterede derivater angives det land, hvor børsen er etableret. For OTC-derivater skal du oplyse det land, hvor aftaleparten til kontrakten er hjemmehørende, fx en bank. Vær opmærksom på, at Nordea har samlet deres derivathandel i Nor- dea Finland, så disse handler ofte skal indberettes med FI.
LAND (L2) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle lande – se bilag L2/L3 for en oversigt over lande og tilhørende forkortelser, ISO 3166-standard (alpha-2 kode) ♦ Internationale organisationer |
Sektor
Her skal du med udgangspunkt i nedenstående liste oplyse, hvilken sektor aftaleparten tilhører.
SEKTOR (L4) | |
Mulige værdier for kolonnen | ♦ Alle sektorer – se bilag L4 for en oversigt over sektorer og tilhørende sektorkoder |
Underliggende aktiv
Det underliggende aktiv angiver, hvilken type aktiv derivatet er indgået på baggrund af. Bevægelser i prisen på dét er i høj grad med til at fastsætte pri- sen på derivatet.
UNDERLIGGENDE AKTIV (L27) | |
Kode | Udfaldsrum |
A | Aktie |
R | Rente |
V | Varer |
VAL | Valuta |
K | Kreditrisiko |
AA | Andet aktiv |
Generelt om transaktioner, værdireguleringer og beholdninger
Du skal indberette periodens bevægelser, så der er sammenhæng i værdien primo til værdien ultimo:
Markedsværdi primo perioden
+ nettotransaktioner
+ prisreguleringer + valutakursreguleringer
= markedsværdi ultimo perioden.
Her skal du indberette værdien af beholdningen af derivatet primo perioden. Den skal svare til værdien ultimo foregående periode. Vær opmærksom på, at det er derivatets markedsværdi, der skal indberettes (ikke hovedstol).
Her indberettes periodens faktiske pengestrømme. Det kan være både køb og salg af derivater eller realisering af gevinster eller tab. Køb oplyses som positive beløb og øger beholdningen. Salg oplyses som negative beløb og nedbringer beholdningen (eller gør den mere negativ, hvis den er et passiv).
Hvis en gevinst realiseres, modtager virksomheden en faktisk betaling, som nedbringer beholdningen. Derfor skal du indberette den som en negativ transaktion. Du skal tilsvarende oplyse realisering af et tab som en positiv transaktion, fordi der foretages en faktisk betaling, som gør beholdningen mindre negativ.
Betaling af provision og gebyr mv. eller sikkerhedsstillelse skal ikke indbe- rettes som transaktioner på skemaet.3 Sikkerhedsstillelse og marginindbeta- linger skal typisk indberettes som indskud på "Skema LA: Aktiver – han- delskreditter, koncernlån og andre lån".
Den del af periodens bevægelser (fra primo- til ultimomarkedsværdi), der ikke forklares med nettotransaktioner, skyldes værdireguleringer, som ind- deles i prisreguleringer og valutakursreguleringer.
Prisreguleringer kan bl.a. skyldes valutakursreguleringer i det underliggende aktiv. Prisen på derivatet kan dog også ændre sig, fordi tiden til indfrielses- tidspunktet er blevet kortere, eller fordi usikkerheden omkring det underlig- gende aktiv er steget.
En urealiseret kursgevinst skal indberettes som et positivt beløb, da den for- øger beholdningen. Et urealiseret kurstab skal indberettes som et negativt beløb, da det nedbringer beholdningen (eller gør den mere negativ, hvis den er et passiv).
For derivater udstedt i anden valuta end danske kroner skal du indberette værdireguleringer i den bogførte værdi, der skyldes valutakursreguleringer. Det opgøres som ændringen i valutakursen mellem primo (eller tidspunkt for køb) og ultimo (eller tidspunkt for salg).
Her indberettes værdien af beholdningen af derivatet ultimo perioden. Vær- dien skal være forklaret af primomarkedsværdien +/- periodens bevægelser.
Fritekst
3 Provision og gebyrer mv. betragtes som betalinger for en serviceydelse og indsamles derfor af Danmarks Statistik som en del af betalingsbalancens løbende poster.