DUS I VESTBJERG
DUS I er beliggende på skolen
i sammenhæng med indskolings-afdelingen
Adresse:
DUS I VESTBJERG
Xxxxxxxxxxx 000
9380 Vestbjerg
Tlf: 00 00 00 00
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDHOLD SIDE
VELKOMMEN TIL DUS I, VESTBJERG 3
ind/udmeldelse
ÅBNINGSTIDER
Morgenåbning
LUKKEDAGE I DUS – KOMPENSATION FOR UDVID. MORGENÅBN. 4
Sommerferielukket m.m. PERSONALE
SAMARBEJDE MED SKOLEN
Læringsansvarlig, samtaler og møder
XXXXXX’X MÅL OG VÆRDIER 5
Skolens værdier Fælles mål for DUS
DUSFORÆLDRERÅD/SAMARBEJDE
Gensidige forventninger mellem DUS og hjem 6
PRAKTISK INFO 7
Kostpolitik Cafe Mobiltelefoni IT-aftaler
Årgangsaktivitet
Ind- og udkrydsning af børn 8
Kontrolleret pasning Legeaftaler
Mit barn er syg/har fri fra DUS Hjemsender
Telefonen ved hjemsenderen 9
Traditioner Garderobe
Sikkerhed og forsikring
VELKOMMEN TIL DUS I, VESTBJERG
DUS Vestbjerg er en fritidsinstitution, opdelt i tre afdelinger. DUS I for bh.kl. til 2. årgang, DUS 3456 for 3., 4., 5 og 6. klasse og DUS K, som er en del af et helhedstilbud til elever i skolens kontaktklasser - for elever med kontaktforstyrrelser (K klasser).
Der er pladsgaranti for alle børn i Vestbjerg Skoles bh.kl. til 3 årgang, samt for alle børn i skolens K klasser.
Oplysning om K afdelingen og DUS 3456 for 3., 4., 5. og 6. årgang findes i separate foldere på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
På xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx kan I:
• Finde taksterne for DUS
• Lave ind/udmeldelser under fanebladet ”selvbetjening”.
Indmeldelse kan ske fra dag til dag. Dog vil vi gerne, at I sender en besked i AULA til afdelingslederen (Xxx Xxxxxxxx), da behandling i systemet kan tage et par dage.
Udmeldelse skal ske med en måneds varsel fra d. 1. i måneden.
Spørgsmål til ind- og udmeldelse kan stilles til DUS leder eller ring til Skoleforvaltningens Xxxx-Xxxxx Xxxxxxxxxx.
ÅBNINGSTIDER
På skoledage:
Mandag til fredag: kl. 630 til 800 samt fra når børnene har fri fra skole til 1700 På skolefridage: kl. 630 til 1700
DUSmorgenåbning er fra kl. 630 til 800 i og omkring DUSbasen, for de børn i Bh.kl. – 3.kl., der er tilmeldt DUS.
Det er vigtigt, at børnene afleveres inde i morgen-DUS og får sagt godmorgen til de voksne. Således undgår vi, at der går børn alene rundt omkring på skolen uden opsyn.
Morgenåbningen er som udgangspunkt, ikke-kontrolleret. Ønsker I, at vi kontakter jer, hvis børnene udebliver om morgenen, kan vi lave en speciel aftale om det. Morgenmad serveres indtil kl. 730 – dog ej i Corona tiden.
Xxxx, som ikke benytter morgen DUS må tidligst komme på skolen kl. 7.50, hvor der vil være opsyn med dem i klyngerne.
LUKKEDAGE i DUS – Kompensation for udevidet åbningstid.
DUS I Vestbjerg Skole har ekstra åbningstid hver morgen fra 6.30-7.00, for at imødekomme behovet for et pasningstilbud om morgenen.
Når vi har udvidet åbningstid, skal der lukkekompenseres på andre tidspunkter. Vi har – i samarbejde med forældrerådet for DUS og skolebestyrelse – valgt at lukke DUS på de dage, hvor der traditionelt er færrest fremmødte børn.
Fra skoleåret 2020-2021 er der lukket i DUS:
Mellem jul og nytår: Den 28., 29., 30. december De tre dage op til påske: Den 29., 20., og 31. marts Dagen efter Kr. Himmelfarts dag: Den 14. maj
Desuden er DUS obligatorisk sommerferielukket i 2 uger: år 2021 uge 28 og 29.
PERSONALE
Ansatte i DUS 1:
Fælles leder: Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx
Afdelingsleder for DUS I og DUS 3456: Xxx Xxxxxxxx Xxxx Xx Xxxxxx – pædagog tilknyttet 0. årgang
Xxx X. Xxxxxx – pædagog tilknyttet 0.årgang Xxxxxx Xxxxxxx – pædagog tilknyttet 1. årgang Xxxxx Xxxxxxx – pædagog tilknyttet 1. årgang Xxxxx Xxxxxxxxx – pædagog tilknyttet 2. årgang Ditte Bemtzen – pædagog tilknyttet 2. årgang
DUS team:
Xxx Xxxxxxxx pædagog og afdelingsleder Xxxxx Xxxxxxxxx – pædagog
Xxxxx Xxxxxxx – pædagog og hjemsender Xxxxxx Xxxxxxxxx - køkkenmedhjælper
DUS Vestbjerg har løbende min. en pædagog studerende i praktik - i perioder af et halvt år. Derudover har vi ofte praktikanter fra PAU uddannelsen, samt folk i jobtræning.
SAMARBEJDE MED SKOLEN
Det enkelte barn er tilknyttet en læringsansvarlig, som har det overordnede ansvar for at være opmærksom på barnets trivsel gennem hele skole/DUS dagen. Ønsker I en samtale omkring jeres barn, kontakt da primært den læringsansvarlige.
Den læringsansvarlige indgår i et team bestående af lærere og pædagoger. Teamet arbejder på MinUddannelse med at lave en årsplan og en læringsplan, som sikrer at vi ”trækker” i samme retning, og at der arbejdes både med børnenes faglige-, sociale- og personlige udvikling.
Teamet afholder skolehjemsamtaler og forældremøde to gange årligt, hvor både skole og DUS er repræsenteret.
DUSSEN´S MÅL OG VÆRDIER:
Vestbjerg Skole vil være en skole, hvor livsduelige voksne er med til at skabe livsduelige børn og unge.
På Vestbjerg Skole opfatter vi livsduelighed som evnen til at kunne tackle livet godt, konstruktivt og fornuftigt i alle sammenhænge, dels i faglige, i personlige og sociale sammenhænge.
( se i øvrigt på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx )
I DUS arbejder vi efter at have barnets dannelse, læring og trivsel i centrum, dels ud fra Vestbjerg Skoles fokusområder: Livsduelighed • Kommunikation • Læringsmiljøer • Samarbejde, dels ud fra Aalborg Kommunes ”Fælles mål for DUS’s ” 6 hovedområder: Alsidig og personlig udvikling • Sproglig udvikling • Social udvikling • Kulturelle udtryksformer og værdier • Naturen og udeliv • Sundhed, krop og bevægelse samt nedenstående værdisætninger:
• DUSSEN skal være et fristed, hvor børnene tilbringer deres fritid.
• Børnene skal have trygge rammer at bevæge og udvikle sig i.
• Der skal være mulighed for både at trække sig tilbage for sig selv og finde ro, og for samvær og leg med kammeraterne.
• Der skal være tilbud om forskellige aktiviteter – til både hånden, kroppen, hjertet og hjernen.
• DUSSEN skal være et sted, hvor alle bliver hørt, og alle tager hinanden alvorligt.
Ovenstående indtænkes i årshjulet for DUS på ”Minuddannelse”, og i de individuelle læringsplaner for børnene, som teamet laver på ”MinUddannelse”. Endvidere kan DUS Vestbjergs Fælles mål ses på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
DUS-FORÆLDRERÅD/SAMARBEJDE
DUSSEN har et fælles forældreråd, for DUS I og DUS 3456. Forældrerådet sidder for et år ad gangen, og vælges på årets første klasseforældremøder, helst med en repræsentant fra hver klasse.
Forældrerådets arbejdsområder er bl.a.:
- Evt. ændrede åbningstider
- Evt. ferielukning
- Planlægge og gennemføre arrangementer
- Ansættelse
- Deltage og inspirere i den pædagogiske debat
Referatet fra forældrerådet lægges ud på AULA
Hvis der er spørgsmål, der skal op i DUS-forældrerådet, kan man skrive til: DUS fællesleder Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx xxx-xxxxx@xxxxxxx.xx
Gensidige forventninger mellem DUS og hjem:
Vi forventer af jer som forældre at:
- I vil indgå et åbent samarbejde med skole/DUS om jeres barns trivsel.
- At forældre til børn i bh.kl. og 1. kl. henter børnene dagligt, samt at øvrige forældre henter børnene så ofte det er muligt.
- At I holder jer informeret via AULA, ”MinInstitution” og ”Minuddannelse”.
- I henvender jer til os hvis I har spørgsmål eller ris/ros.
- I informerer os straks, hvis der sker noget i hjem/familie, eller børnene har haft oplevelser, som vi må forvente vil påvirke dem.
- I støtter os i at lære børnene at respektere og hjælpe sig selv og andre.
- I spørger til børnenes oplevelser i skole/DUS.
- I støtter barnet i at skabe kammeratskaber.
Rent praktisk forventer vi at:
- I læser informationer fra skole/DUS, så børnene er velforberedte til dagens oplevelser.
- I laver eventuelle lege-aftaler med kammerater hjemmefra.
- I sørger for at børnene er klædt rigtigt på til dagens aktiviteter, og i øvrigt har skiftetøj liggende i DUS.
- At I holder orden i barnets garderobe og tømmer den for det meste tøj om fredagen.
- I giver os besked, hvis børnene holder fri fra DUS.
- I overholder fristen for besvarelse af ferie til/framelding.
- I udfylder og ajourfører stamdata og aftaler – med faste aftaler - for jeres barn på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
I kan forvente af DUS at:
- Vi danner rammer for dialog og et åbent samarbejde mellem skole/DUS og hjem.
- Vi henvender os til jer straks ved problemer/udfordringer.
- Vi samarbejder med børnenes lærere, for at skabe sammenhæng i børnenes hverdag.
- Vi udviser respekt for det enkelte barn – lytter og tager det alvorligt.
- Vi sørger for, at alle børn får et alsidigt tilbud i DUS.
- Vi samarbejder med byens børnehaver, om at gøre overgangen fra børnehave til skole/DUS så tryg som muligt.
- Vi samarbejder med DUS 3456, om at gøre overgangen fra DUS I til DUS 3456 så tryg som muligt.
PRAKTISK INFO
Kostpolitik
Der er morgenmad i DUSSEN (indtil kl. 730). DUSSEN serverer havregryn og mysli til de børn, der ikke har spist hjemmefra.
I DUS tygger børn ikke tyggegummi.
Cafe´
DUSSENS café er forældrebetalt, og åbner hver dag kl. 13.50 i ca. en ½ time. Caféen tilbyder f.eks. et stykke brød eller en suppe – sammen med frisk frugt. Hvis ikke barnet er tilmeldt caféordningen, opfordrer vi til, at I selv giver eftermiddagsmad med. Så jeres barn har energi til resten af dagen.
Pengene til Cafémad indbetales to gang årligt – i august og til februar - til vores cafékonto via Aalborg kommunes betalingskort. Linket til indbetalingen findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
I vil få yderligere information ved indbetalingsfristerne.
I DUS I har vi en vandautomat, hvor børnene kan genfylde deres medbragte drikkedunk med koldt vand. Af hensyn til miljøet skal alle børn medbringe deres drikkedunk.
Mobiltelefoni
I såvel skole- -som DUS tid må børn i bh.kl.-2. kl. ikke anvende egen mobiltelefon eller smartwatch. Jævnfør skolebestyrelsens princip vedrørende brugen af elektroniske devices. Hvis mobiler medbringes, skal de ligge slukkede i skoletasken. Ift. smartwatch og mobiler har I en forældreopgave i at forklare jeres barn, at al børns kontakt med jer forældre foregår gennem hjemsenderens telefon. Eller at de i samarbejde med hjemsenderen kan få tilladelse til at ringe fra deres mobil oppe ved siden af hjemsenderen.
IT aftaler
Aftalen for anvendelse af internet i DUS skal ses som en konkretisering af Skolebestyrelsens overordnede ordensregler for brug af computere på hele skolen, blot set i relation til DUS.
Grundlæggende er målet i DUS, at bidrage til at lære børnene at bruge internettet fornuftigt og etisk hensigtsmæssigt til såvel faglig søgning som til spil og leg.
Dette gøres bl.a. ved:
- Adgang til, og søgning på internettet i DUS sker altid efter aftale med og sammen med voksne.
- Brug af PC/Ipad foregår samlet i ét rum og med voksendeltagelse.
- Børnene skal være bekendt med, at søgning på anstødelige sider ikke er tilladt i DUS.
- Børnene må kun spille internetspil, som er angivet tilladt for aldersgruppen.
Årgangsaktivitet
I løbet af september og oktober starter vi op med årgangsaktiviteterne dvs. at hver årgang har årgangsaktivitet hver 14. dag i DUS-tiden. Årgangens pædagoger står for planlægningen. De pågældende datoer kan I se på ”Mininstitution”. Vi anmoder jer forældre om at lade jeres barn deltage i aktiviteten fra kl. 14.00 – 15.30, da det gavner årgangens fælleskab og trivsel.
Ind- og udkrydsning af børn
• I skal lære jeres barn selv at krydse sig ind og ud på skærmen ved hjemsenderen, så barnet i 2.kl. selv har styr på proceduren, hvis det skal gå hjem efter aftale.
• I skal huske at sige farvel til dagens hjemsender, inden I forlader DUS. Hvis det ikke er muligt at finde hjemsenderen, så siger I farvel til en anden voksen.
• I kan downloade en app til ”Mininstitution” til jeres mobiltelefoner, men app’en giver ikke de ikke samme muligheder som, hvis I logger på via IPad/PC.
• På AULA under DUS ligger et link til ”MinInstitution”.
• Vigtigt, at I forældre holder jeres barns stamkort opdateret.
• På AULA under dokumenter i mappen ”Mininstitution” ligger manualer til systemet.
I DUS I har alle kontrolleret pasningstilbud. Dvs. at vi kontrollerer, om børnene kommer i DUS efter skoletid. Vi ringer til jer, hvis de ikke kommer, og hvis vi ikke har fået besked om, at de holder fri eller er syge via ”MinInstitution”.
Børnene fra bh.kl. og 1. årgang skal afhentes i DUS af forældre eller andre, I har givet tilladelse til dette på ”MinInstitution”. Går jeres barn til sport i hallen eller til en aktivitet i ”Den musiske skole” kan I indskrive aftalen på ”MinInstitution”, så vil hjemsenderen i DUS sende barnet til aktiviteten. Vi sender kun kl. hel og halv. I har muligheden for at indskrive faste hjemsendelsestidspunkter for barnet i 2.kl. under ”Aftaler” på ”MinInstitution”.
Aftalerne på MinInstitution skal være indskrevet seneste k. 12.00 samme dag Legeaftaler
Aftaler skal laves hjemmefra mellem børn og forældre, og skrives som besked til os på ”MinInstitution”.
Hvis der alligevel opstår et ønske om at lege:
Børnene opfordres til at lege videre i DUS, og vi husker at fortælle forældrene ved afhentningen, at de har ønsker om at lege med en bestemt kammerat.
Forældre skal selv finde telefonnummer til legekammeratens forældre via intra eller legelisten på ”MinInstitution”. Pædagogerne må ikke udlevere andre forældres telefonnumre.
Mit barn er syg/ har fri fra DUS
Efter kl. 8.00 skal I indtaste barnet som fraværende på ”MinInstitution”, samt skrive en besked til hjemsenderen. Herved undgår vi mange misforståelser.
Har dit barn ”Fri fra DUS”, skal det gå direkte hjem efter skole, og herved fravælges DUS cafemad den pågældende dag.
Hjemsender
Børnene skal allerede fra børnehaveklassen selv tjekke sig ind om morgen, når de møder på skolen. Pædagogerne vil efter skole sørge for/tjekke, om alle børn har husket at tjekke ind på skærmen.
Pædagogerne er på skift hjemsendere. Hjemsenderens opgave er:
• At sørge for børnene husker at tjekke ud, når de hentes/går hjem.
• At sende børn til deres forskellige aktiviteter, tage akutte telefonopkald og ringe til jer forældre, hvis børnene ikke dukker op i DUS.
Telefonen ved hjemsenderen
Telefonen anvendes kun ved akutte behov for kontakt med DUS – øvrig henvendelse foregår via ”MinInstitution”. Er det ikke muligt at fange en DUS medarbejder via telefonen ved akutte behov, er der mulighed for at ringe til skolens kontor på samme nummer, eller at skrive en besked på ”MinInstitution”.
Traditioner i DUS Vestbjerg
• Markedsdag – Et fælles arrangement for hele familien i foråret
• Julearrangement for børn og forældre i december
• Halloweendag i oktober
• Legepladsdag i aug/sep
Garderober
Alle børn fra bh.kl.-1. klasse har en garderobeplads med en kasse i kælderen. 2. årgang har garderobe i klynge A. Det er nødvendigt, at alle børn selv har ekstra skiftetøj i deres kasse, da DUS I intet ekstra tøj har. Alt tøj/ting, der ligger på gulvet, vil hver dag blive lagt i kurvene til glemt tøj.
Forældreansvar:
• At lære børnene at holde orden i egne ting i garderoben, samt at få skrevet navn og klasse i tøj m.m.
• At supplere op med skiftetøj i kassen.
• Hver fredag at tømme barnets garderobe samt tjekke kurvene ”Glemt tøj”. Det
betyder, at alt det ”løse” tøj, der ikke kan være i kassen med skifte tøj eller kan hænge pænt på knagen, tages med hjem til weekenden.
• Alle børn skal have indesko til skole og DUS.
Indskolingsområdet er indesko-område om vinteren. Børnene må ikke gå i bare tæer hverken ude eller inde.
Sikkerhed
Det kan forekomme, at vi kører i personalets private biler, når vi skal på ture ud af huset eller på indkøb. Alle børn er spændt fast i seler, når vi kører, og alle sidder på de lovpligtige børnesæder.
• Hvis ikke jeres barn må køre med os i bil skal I notere det i ”Min institution”. Forsikring:
• Børnene er omfattet af jeres families egen ansvars- og ulykkesforsikring medens de er i DUS. Derfor bedes I notere på stamkortet, om familien har en forsikring.