Overenskomst
Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
Overenskomst
2018 - 2021
Indgået mellem Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening
og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
om
løn- og ansættelsesvilkår for veterinærsygeplejersker og veterinærsygehjælpere
Indholdsfortegnelse
Indhold
Bilag 1 8
Kapitel 1 - Område og anvendelse 3
§ 1 - Område og anvendelse 3
Kapitel 2 - Basisløn og løntillæg 4
§ 2a – Basisløn – veterinærsygeplejersker (se § 2b vedr. faglærte veterinærsygehjælpere) 4
§ 2b – Basisløn – veterinærsygehjælpere (se § 2a vedr. faglærte veterinærsygeplejersker) 4
§ 3 - Løntillæg 5
§ 4 - Lønanvisning 5
Kapitel 3 - Pension 6
§ 5 - Pension 6
Kapitel 4 – Arbejdstid, vagt og merarbejde 8
§ 6 – Arbejdstidens længde og placering 8
§ 7 - Vagt 11
§ 8 - Merarbejde 12
§ 9 – Fast ulempe- og merarbejdstillæg 13
Kapitel 5 - Ferie, fridage, feriefridage og frihed til parlamentarisk arbejde 14
§ 10 - Fridage, feriefridage og frihed til parlamentarisk arbejde 14
Kapitel 6 - Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, barsel, adoption, barns 1. sygedag, ferie mv. 15
§ 11 - Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, barsel, adoption, barns 1. sygedag, ferie mv. 15
Kapitel 7 - Forsikring, efteruddannelse, sikkerhedsrepræsentant, kørsel samt arbejdsdragt 17
§ 12 - Forsikring 17
§ 13 - Efteruddannelse 17
§ 14 – Arbejdsmiljørepræsentant 17
§ 15 – Kørsel 18
§ 16 - Arbejdsdragt 18
§ 17 – Medarbejderudviklingssamtale (MUS) 18
Kapitel 8 – Konfliktløsning og overenskomstens udløb 19
§ 18 – Overenskomstens udløb 25
Kapitel 1 - Område og anvendelse
§ 1 - Område og anvendelse
Overenskomsten gælder for de af Den Danske Dyrlægeforening eksaminerede veterinærsygeplejersker (VS) samt veterinærsygeplejeuddannet i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse herom. Endvidere kan overenskomsten benyttes på klinikassistenter, som er ufaglært klinikpersonale beskæftiget med veterinærsygeplejerelateret arbejde. Se endvidere bemærkningerne til § 1 nederst på denne side.
Stk. 2. Overenskomstens bestemmelser er bindende for parterne som minimums eller maksimums bestemmelser.
Stk. 3. Det tilkommer arbejdsgiveren at lede og fordele arbejdet.
Stk. 4. Medarbejderen er pligtig at stille sin arbejdskraft til rådighed for praksis og udføre det arbejde, herunder deltage i det for virksomheden forekommende samt det til de praktiserende dyrlæger tilbudte arbejde.
Stk. 5. Ved ansættelse sender arbejdsgiveren en kopi af ansættelseskontrakten til Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening, Xxxxx Xxxxx Vej 30, 2000 Frederiksberg.
Veterinærsygeplejersken sender ved ansættelse en kopi af ansættelseskontrakten til Veterinærsyge- plejerskernes Fagforening, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxx.
Stk. 6. I overenskomstperioden drøfter overenskomstens parter behovet for indgåelse af aftale om tillidsrepræsentanter.
Stk. 7. Overenskomsten er ikke til hinder for, at dyrlægevirksomheden kan anvende overenskomsten på medarbejdere, der i kraft af mange års ansættelse har opnået den tilstrækkelige erfaring eller er beskæftiget med veterinærsygepleje relateret arbejde. Dog må arbejdet ikke være autorisationskrævet jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v. Bedømmelsen er individuel og kan ikke overføres mellem ansættelsesstederne.
Stk. 8. Xxxxxxx ejer alt det arbejde, som medarbejderen under ansættelse er lønnet for at udarbejde for virksomheden fx hvalpemapper og lignende.
Stk. 9. Såfremt medarbejderen misligholder sine forpligtigelser vedrørende offentlige refusioner til arbejdsgiver, og lider arbejdsgiver tab som følge heraf, da kan arbejdsgiver gøre regres hos medarbejderen for det lidte tab. Arbejdsgiver kan trække medarbejderen i løn for tab af offentlige refusioner som følge af, at medarbejderen ikke har returneret refusionsblanketter inden for den fastsatte tidsfrist.
Stk. 10. Arbejdsgiver skal have mulighed for at rette op på en mangelfuld ansættelseskontrakt, før medarbejderen kan tilkendes en godtgørelse herfor jf. ansættelsesbevislovens § 6. Arbejdsgiver skal hurtigst muligt og senest 30 dage regnet fra dato, hvor arbejdsgiver gøres opmærksom på den mangelfulde ansættelseskontrakt, korrigere den mangelfulde ansættelseskontrakt, således denne opfylder arbejdsivers oplysningspligt jf. ansættelsesbevislovens § 2.
Kapitel 2 - Basisløn og løntillæg
§ 2a – Basisløn – veterinærsygeplejersker (se § 2b vedr. faglærte veterinærsygehjælpere)
Stk. 1. Basislønnen er følgende – se dog stk. 2, 3 og 4:
1. august 2018: 21.506 kr. pr. måned for fuldtidsbeskæftigede (37 timer pr. uge)
1. august 2019: 22.180 kr. pr. måned for fuldtidsbeskæftigede (37 timer pr. uge)
1. august 2020: 22.860 kr. pr. måned for fuldtidsbeskæftigede (37 timer pr. uge)
Ovennævnte basisløn er inkl. eget pensionsbidrag men ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension.
Stk. 2. Med virkning fra 1. august 2018 udgør basislønnen i overenskomstens § 2a, stk. 1 for samtlige fuldtidsansatte veterinærsygeplejersker 21.506 kr. pr. måned. Lønreguleringen er gældende for perioden 1. august 2018 til og med juli 2019.
Stk. 3.
Pr. 1. august 2019 forhøjes basislønnen for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske med 674 kr. pr. måned. Pr. 1. august 2020 forhøjes basislønnen for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske med 680 kr. pr. måned.
Stk. 4. Ved deltidsansættelse udgør lønnen en forholdsmæssig del af den aftalte basisløn for 37 timer. Er der aftalt en ugentlig arbejdstid på fx 27 timer, udgør lønnen 27/37 af fx basislønnen.
§ 2b – Basisløn – veterinærsygehjælpere (se § 2a vedr. faglærte veterinærsygeplejersker)
Stk. 1. Basislønnen til en veterinærsygehjælper er 1.250 kr. lavere end basislønnen angivet i § 2a, stk. 1 – 4.
Bemærkning til § 2:
Løngaranti:
Den pr. 1. april 2018 opgjorte gennemsnitsløn for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske er 26.888 kr. I gennemsnitslønnen indgår basisløn, kvalifikationstillæg samt funktionstillæg. Beløbet er inkl. lønmodtagers bidrag til pension men ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension.
Såfremt den pr. 1. april 2021 opgjorte gennemsnitsløn (basisløn, kvalifikationstillæg samt funktionstillæg) for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske udgør mere end: 26.888 kr. + 550 (forhøjelsen af basislønnen pr. 1. august 2018) + 674 kr. (forhøjelsen af basislønnen pr. 1. august 2019) + 680 kr. (forhøjelsen af basislønnen pr. 1. august 2020 = 28.792 kr. pr. måned for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske. Vil det beløb, der ligger over 28.792 kr. pr. måned blive modregnet i forbindelse med forhandlingerne om fornyelse af overenskomsten i år 2021. Beløbet er inkl. lønmodtagers bidrag til pension men ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension.
Tilsvarende vil et beløb, der ligger under 28.792 kr. pr. måned for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske indgå i forbindelse med forhandlingerne om fornyelse af overenskomsten i år 2021. Beløbet er inkl. lønmodtagers bidrag til pension men ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension.
Lønoplysninger:
Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening indsamler lønoplysningerne på sædvanlig vis, det vil sige at mindst 300 veterinærsygeplejersker skal indgå i statistikken. Oplysningerne i excel-ark, der ligger til grund for udregningen af den gennemsnitlige månedsløn gøres tilgængelig for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening i anonymiseret form. Lønstatistikken er udvidet med merarbejdsbetaling samt ulempetillæg.
Ved indberetning spørger Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening dens medlemsvirksomheder om, hvor mange veterinærsygeplejersker i virksomheden der startede på barsel i året før, således at Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening i år 2021 har et overblik over, hvor mange procent af arbejdsstyrken (veterinærsygeplejersker), der var på barsel i henholdsvis år 2017, 2018, 2019 samt 2020.
Det økonomiske forhandlingsgrundlag ved genforhandling af overenskomsten i år 2021:
Beregningsgrundlaget for en eventuel ramme ved overenskomstforhandlingerne i år 2021 vil være den pr. 1. april 2021 garanterede løn for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske på 28.792 kr. pr. måned inkl. lønmodtagers bidrag til pension men ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension. Veterinærsygehjælpere indgår forholdsmæssigt. Dette punkt bortfalder ved overenskomstforhandlingerne i år 2021, da punktet ikke er en generel bestemmelse. Punktet vil kunne genforhandles ved overenskomstforhandlingerne i år 2021.
§ 3 - Løntillæg
En gang årligt skal den personaleansvarlige på klinikken/hospitalet og den ansatte veterinærsygeplejerske føre en lønsamtale om eventuel ydelse eller forhøjelse af de personlige tillæg. De personlige tillæg kan bestå af et funktionstillæg, kvalifikationstillæg og/eller en resultatløn (se bilag 4).
Stk. 2. Det anbefales, at medarbejderudviklingssamtale og lønforhandling ikke afholdes samlet.
Stk. 3. Funktionstillægget er tidsbegrænset til den periode, hvor funktionen udøves. Funktionstillægget er en betaling for en særlig funktion, der løses. Eksempler fremgår af overenskomstens bilag 5.
Stk. 4. Kvalifikationstillæg er varige. Kvalifikationstillægget er en betaling for de faglige og personlige kvalifikationer samt kvaliteten i opgavevaretagelsen, der udnyttes i det daglige arbejde og dermed bliver til kompetencer. Eksempler er givet i det fælles idekatalog, der er bilag 5 til denne overenskomst.
Stk. 5. Aftale om størrelsen af det personlige tillæg og dettes fordeling på funktions- og kvalifikationstillæg skal i underskrevet stand vedhæftes ansættelseskontrakten som bilag 3.
Stk. 6. Xxxxxx en ansat arbejdstidsnorm opskrives eller nedskrives de aftalte tillæg forholdsmæssigt i forhold til den gennemsnitlige ugentlige timetalsændring.
Stk. 7. Der kan herudover indgås aftale om resultatløn. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af de resultatmål, der skal nås, samt en beskrivelse af målemetoden, der anvendes, for at konstatere, om resultatmålene er opfyldt. Endvidere skal aftalen indeholde størrelsen af det engangsvederlag, der skal udbetales, hvis de opstillede mål nås. Aftalen skal være bilag 4 til ansættelseskontrakten.
§ 4 - Lønanvisning
Løn anvises månedsvis bagud og skal være til rådighed senest den sidste bankdag i måneden.
Medarbejderens lønseddel skal opbygges på en sådan måde, at den ansatte er i stand til at se, hvordan lønnen er sammensat.
Eksempel på løndele der skal specificeres på lønsedlen:
• Basisløn
• Kvalifikationstillæg
• Funktionstillæg
• Resultatløn
• Fast ulempe- og merarbejdstillæg
• Vagtindtjening
• Overtidsbetaling
• Ulempetillæg
• Arbejdsgivers pensionsandel
• Arbejdstagers pensionsandel
• Feriefridage
Kapitel 3 - Pension
§ 5 - Pension
Medarbejderen omfattes af en pensionsordning i forbindelse med ansættelse. Vær dog opmærksom på følgende:
I prøvetiden
Pensionsbidraget udgør:
• Arbejdsgiverbidrag: 0,00 %
• Lønmodtagerbidrag: 4,25 %
Følgende løndele er pensionsgivende:
• Basislønnen – se § 2a, stk. 1 og § 2b, stk. 1
• Kvalifikationstillæg
• Funktionstillæg
• Ulempetillæg, § 6, stk. 3
Udelukkende ovennævnte løndele er pensionsgivende. Det vil sige, andre løndele end de ovenfor angivne, er ikke pensionsgivende.
Efter prøvetidens udløb
Pensionsbidraget udgør:
• Arbejdsgiverbidrag: 8,50 %
• Lønmodtagerbidrag: 4,25 %
Følgende løndele er pensionsgivende:
• Basislønnen – se § 2a, stk. 1 og § 2b, stk. 1
• Kvalifikationstillæg
• Funktionstillæg
• Ulempetillæg, § 6, stk. 3
Udelukkende ovennævnte løndele er pensionsgivende. Det vil sige, andre løndele end de ovenfor angivne, er ikke pensionsgivende.
Stk. 2. Arbejdsgiver indbetaler det samlede pensionsbidrag månedsvis bagud til den obligatoriske pensionsordning for veterinærsygeplejersker jf. bilag 2. Se undtagelse hertil nedenfor i denne paragrafs stk. 3, 4 og 5.
Stk. 3. Er medarbejderen omfattet af en firmapensionsordning/virksomhedsordning, som arbejdsgiveren har etableret inden den 31. december 2015, fortsætter medarbejderen i denne ordning, hvis ordningen lever op til overenskomstens krav til pensionsbidrag jf. overenskomstens § 5, stk. 1. Bliver medarbejderen efter den
31. december 2015 ansat hos en arbejdsgiver, der inden den 31. december 2015 har etableret en firmapensionsordning/virksomhedsordning, der omfatter veterinærsygeplejerskerne/veterinærsygehjælp- erne, bliver medarbejderen omfattet af denne firmapensionsordning/virksomhedsordning, hvis ordningen lever op til overenskomstens krav til pensionsbidrag jf. overenskomsten § 5, stk. 1.
Stk. 4. Hvis arbejdsgiver indbetaler mere end det obligatoriske bidrag jf. overenskomstens § 5, stk. 1, kan bidraget ud over det obligatoriske bidrag placeres i en alternativ ordning.
Stk. 5. Hvis medarbejderen fortsat er beskæftiget efter pensionsalderen, aftales det mellem medarbejderen og virksomheden, hvorvidt beløbet fortsat skal indbetales til pensionsordningen som pensionsbidrag eller skal udbetales til medarbejderen som løn.
Pension under barselsorlov
Stk. 6. Under den lønnede del af veterinærsygeplejerskens barselsorlov jf. overenskomstens § 11 oppebæres pension af den refusionsberettigede løn som pr. 1. juli 2018 udgør maksimalt 183,09 kr. pr. time.
Pensionsbidraget under den lønnede del af barselsorloven udgør mindst:
• Arbejdsgiverbidrag: 8,50 %
• Lønmodtagerbidrag: 4,25 %
Under den ulønnede del af barselsorloven, når medarbejderen overgår til dagpenge fra Udbetaling Danmark, ophører arbejdsgivers og lønmodtagers bidrag til pension.
Pension efter endt elevtid
Stk. 7. Elever, der efter endt elevtid overgår direkte til ansættelse som veterinærsygeplejerske/veterinær- sygehjælper i praktikvirksomheden, indtræder straks i pensionsordningen, idet der ikke kan indgås aftale om prøvetid, når medarbejderen går direkte fra elevtid til ansættelse som uddannet veterinærsygeplejerske/ve- terinærsygehjælper. Se endvidere bemærkningerne til § 11, nederst på side 21.
Kapitel 4 – Arbejdstid, vagt og merarbejde
§ 6 – Arbejdstidens længde og placering
Fuld tid svarer til gennemsnitligt 37 timer pr. uge svarende til 160,33 timer pr. måned. Deltid kan aftales.
Der kan ikke indgås deltidsansættelser på under gennemsnitligt 8 timer pr. uge efter denne overenskomst, jf. funktionærloven.
Stk. 2. Arbejdstidens placering i relation til klinikkens åbningstider:
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er for fuldtidsansatte 37 timer og kan variere, men placeres i forbindelse med klinikkens åbningstider mandag-fredag mellem kl. 07.00-21.00 og lørdag mellem 07.00 og
14.00. For døgnbemandede emergencyklinikker dog hele døgnet alle ugens dage.
Stk. 3. For normalarbejdstimer placeret på ulempetidspunkter ydes ulempetillæg (se dog § 9).
Tidspunkt | Beløb |
Hverdage før kl. 7.00 og efter kl. 18.00 | Fra og med 1. august 2018: 41 kr. pr. time Fra og med 1. august 2019: 42 kr. pr. time Fra og med 1. august 2020: 43 kr. pr. time |
Xxxxxx, søn- og helligdage | Fra og med 1. august 2018: 46 kr. pr. time Fra og med 1. august 2019: 47 kr. pr. time Fra og med 1. august 2020: 48 kr. pr. time |
Ulempetillæg oppebæres ikke når medarbejderen præsterer merarbejde, der er placeret på ulempetidspunkter. Honorering af merarbejde foretages i henhold til overenskomstens § 8 eller § 9. | |
Stk. 4. Uanset ovenstående kan der placeres arbejdstid inden for den aftalte ugentlige arbejdstidsnorm uden for ovennævnte tidsrammer, såfremt dette er nødvendiggjort af hensyn til vagtberedskab eller tilsyn og pleje af indlagte patienter. Det forudsættes, jf. ovenfor, at der ikke samtidig er normal åbningstid på disse tidspunkter. Sådant planlagt arbejde skal fremgå af arbejdstidsskemaet nedenfor, idet rådighedstimer opgøres til én times effektiv arbejde pr. 5½ rådighedstime.
Stk. 5. Normperioden er fastlagt i ansættelsesaftalen (se endvidere stk. 9 i denne §). Arbejdstidsskema indeholdende arbejdstidens placering den enkelte dag skal meddeles for mindst to uger ad gangen, senest ved arbejdstids ophør mindst 28 dage før ikrafttræden.
Stk. 6. Arbejdstiden skal normalt placeres samlet kun afbrudt af de for praksis sædvanligt gældende spisepauser, dog maksimalt 1 time. Tjenesten kan én gang ugentligt i forbindelse med sen konsultation deles af en længere ikke betalt pause. Ved ikke betalt spisepause har veterinærsygeplejersken ret til at forlade klinikken i hele pausens længde (se i øvrigt stk. 11).
Stk. 7. Ovenstående gælder tilsvarende for deltidsansatte, hvor gennemsnittet er det aftalte gennemsnitlige ugentlige timetal.
Stk. 8. Såfremt arbejdsgiveren har flere klinikker, medregnes eventuel transporttid mellem klinik- kerne i veterinærsygeplejerskens daglige arbejdstid ligesom køretid fra hjem til klinik i forbindelse med tilkaldevagt jf. § 7.
Stk. 9. Arbejde uden for de ovenfor angivne tidspunkter betragtes som merarbejde og honoreres eller afspadseres som anført i § 8 eller § 9. Aflønningsformen aftales inden merarbejdets påbegyndelse.
Normperioden kan aftales til minimum 4 uger og maksimalt 26 uger. Er normperioden ikke angivet, er den 13 uger. En forlængelse af den aftalte normperiode forudsætter, at arbejdsgiveren har varslet dette over for den enkelte veterinærsygeplejerske med dennes individuelle opsigelsesvarsel.
Arbejdstiden kan variere fra uge til uge. Arbejdstiden må dog maksimalt variere som nævnt nedenfor:
Ugentlige arbejdstid | Maksimale antal uger med 44 timers arbejdsuger over den aftalte normperiode på 26 uger |
8 – under 15 timers ansættelse pr. uge | 1 uge |
15 – under 23 timers ansættelse pr. uge | 2 uger |
23 – under 30 timers ansættelse pr. uge | 3 uger |
30 - 37 timers ansættelse pr. uge | 4 uger |
Ved gensidig aftale kan den ugentlige arbejdstid over en periode på 4 måneder maksimalt udgøre 48 timer i gennemsnit (normalarbejdstimer samt vagt) jf. arbejdstidsdirektivet. Aftale (bilag 9) kan tidligst indgås efter 4 måneders ansættelse. Aftalen kan opsiges af medarbejderen eller arbejdsgiveren med et varsel på én måned til ophør på en hvilken som helst dag. Opsigelse er uden konsekvenser for ansættelsesforholdet i øvrigt.
Denne bestemmelse ophører automatisk ved overenskomstens udløb.
Stk. 10. Den normale arbejdstid placeres samlet, kun afbrudt af de for praksis sædvanlige spisepauser. Det anbefales, at spisepausen har en varighed på ½ time. Spisepausen må maximalt vare en time. Den ansatte er ikke til rådighed for praksis i spisepausen, med mindre den ansattes spisepauser er medregnet i den ugentlige arbejdstid enten beregnet som rådighedstjeneste (jf. § 9) eller – når medarbejderen udfører arbejde i spisepausen – i forholdet 1:1 (jf. § 9).
Er arbejdstiden mere end 4 timer pr. dag, har veterinærsygeplejersken krav på en pause på ½ time. Pausen indgår ikke i den ugentlige arbejdstid, med mindre pausen er medarbejderens frokostpause, og medarbejderens frokostpause indgår i den ugentlige arbejdstid. Såfremt den daglige arbejdstid overstiger 8 timer henstilles der til, at veterinærsygeplejersken samlet har 2 pauser af en varighed på ½ time pr. pause. Pauserne indgår ikke i den ugentlige arbejdstid. Den ene pause skal være medarbejderens frokostpause. Denne indgår i den ugentlige arbejdstid, såfremt dette er aftalt mellem parterne.
Stk. 11. Veterinærsygeplejersken må påregne, at arbejde ud over planlagt arbejdstids ophør kan forekomme. Ligeledes kan det forekomme, at planlagt arbejde strækker sig ind i fastlagte pauser. Arbejdsgiver har dog pligt til at planlægge arbejdet således, at overskridelser af den faste arbejdstid og de faste pauser hører til undtagelserne.
Stk. 12. Veterinærsygeplejersker med natarbejde har krav på en hvilepause af 20 min. varighed i tidsrummet kl. 03.00 – kl. 06.00. Hvilepausen fordrer et roligt sted med en behagelig stol. Hvilepausen er som udgangspunkt ikke medregnet i den ugentlige arbejdstid, men dette kan medarbejderen indgå aftale med arbejdsgiveren om.
Stk. 13. For deltagelse i indtil 12 personalemøder årligt betales sædvanlig timeløn, uanset personalemødet er placeret udover og/eller uden for normal arbejdstid.
Stk. 14. Ved delt tjeneste (flere arbejdsgivere) skal praksis være opmærksom på, at der ikke kan placeres arbejdstid på tidspunkter, hvor medarbejderen på varslingstidspunktet er varslet til at præstere arbejdstid hos anden arbejdsgiver.
Bemærkning til § 6 om arbejdstid:
Arbejdstiden er gennemsnitlig, hvilket betyder, at arbejdstiden kan variere fra uge til uge. Hvis der anvendes varieret arbejdstid fra uge til uge, skal der fastlægges en normperiode, inden for hvilken den gennemsnitlige arbejdstid skal være det aftale ugentlige timetal. Fastsættes normperioden fx til fire uger med en gennemsnitlig arbejdstid på 30 timer pr. uge, skal der ved udløbet af normperioden være præsteret 4 x 30 = 120 timers arbejde i henhold til arbejdsplanen. Er der præsteret flere arbejdstimer, skal disse honoreres, medens arbejdsgiveren ikke kan forlange manglende timer udført i en efterfølgende periode. Overstiger arbejdstiden fuldtidsnormen, fx 4 x 37 = 148 timer, skal arbejdstimerne honoreres eller afspadseres som merarbejde (se § 8).
Der kan maksimalt præsteres 44 timers arbejdsuger i normperioden. Dog er ugerne hermed begrænset – se § 6, stk. 9.
Vedr. § 6, stk. 11 - Det skal tilstræbes, at arbejde i faste pauser, samt arbejde ud over planlagt arbejdstid, i videst muligt omfang følger vagtskemaet, så veterinærsygeplejerskens planlagte aktiviteter i fritiden berøres mindst muligt.
§ 7 - Vagt
Arbejdsgiveren og veterinærsygeplejersken kan indgå aftale om vagt.
Rådighedsvagt
Hvis der er pligt til at være til rådighed, opgøres rådighedstiden som én times effektivt arbejde pr. 5½ time, som den ansatte står til rådighed. Der er mødepligt ved tilkald.
Tilkaldevagt
En vagthavende dyrlæge kan ringe til veterinærsygeplejersken under sin vagt og anmode om assistance. I denne form er veterinærsygeplejersken ikke pligtig til at svare telefonen endsige give møde, hvis veterinær- sygeplejersken træffes hjemme.
Vagtafregning
Hvis arbejdet udføres ud over arbejdstidsnormen, afspadseres eller honoreres timerne i overensstemmelse med overenskomstens § 8 eller § 9.
Kørsel
Transporttiden fra hjem til klinik medregnes i antal merarbejdstimer i forbindelse med medarbejderen er omfattet af tilkaldevagt jf. § 6, stk. 8.
Ovennævnte er ikke gældende ved rådighedsvagt, idet den ansatte oppebærer rådighedsbetaling. Kørsel afregnes jf. overenskomstens § 15, såfremt veterinærsygeplejersken anvender egen bil i vagten.
Eksempel 1 – En vagtafregning hvor veterinærsygeplejersken har tilkaldevagt og afregning jf. § 8: Veterinærsygeplejersken ringes op af arbejdsgiver og accepterer at møde ind. Veterinærsygeplejersken kørte hjemmefra kl. 13.00 og var hjemme igen kl. 20. Veterinærsygeplejersken har kørt 30 km. I egen bil:
Vagtafregning: kl. 13 – 20: 7 timer til afspadsering eller afregning som merarbejde jf, § 8. (3 timer til afregning i forholdet 1:1,5 og 4 timer til afregning i forholdet 1:2)
Kørsel: 30 km x statens høje kørselstakst
Eksempel 2 – En vagtafregning hvor veterinærsygeplejersken har rådighedsvagt og afregning jf. § 8: Veterinærsygeplejersken har været på vagt fra lørdag kl. 11.00 – 24.00, og har været inde på dyrehospitalet én gang, hvor veterinærsygeplejersken mødte ind kl. 15.00 og kørte fra hospitalet og hjem kl. 20.00.
Veterinærsygeplejersken har kørt 30 km. i egen bil:
Rådighedstillæg: 13 timer / 5:5 = 2,4 timer til afspadsering eller afregning på sædvanlig timeløn. Vagtafregning kl. 15 – 20: 5 timer til afspadsering eller afregning som merarbejde jf. § 8.
(3 timer til afregning i forholdet 1:1,5 og 2 timer til afregning i forholdet 1:2)
Kørsel: 30 km x statens høje kørselstakst
Der ydes ikke ulempetillæg vedr. vagtarbejde jf. overenskomstens § 6, stk. 3.
Bemærkninger til § 7 om vagt:
Veterinærsygeplejerskens deltagelse i og under vagter er meget forskellig fra dyrlægepraksis til dyrlægepraksis.
Det er kun sjældent, at der forekommer egentlig rådighedsvagt, hvor veterinærsygeplejersken er pålagt at være til rådighed til eventuel assistance. Det er derimod almindeligt, da vagtformerne er forskellige kan kun gives en generel vejledning om, hvad dyrlægen og veterinærsygeplejersken skal aftale under dette punkt.
Vagtformen beskrives med særlig vægt på veterinærsygeplejerskens eventuelle pligter.
Hvis der ikke er pligt til at svare telefon eller til at give møde, hvis telefonopkaldet besvares, opgøres køretid og de timer, hvor der udføres arbejde under vagt/tilkald. Da disse timer ikke kan fremgå af arbejdstidsopgørelsen, betragtes de som merarbejde og honoreres eller afspadseres i overensstemmelse med § 8 eller § 9.
§ 8 - Merarbejde
Fuldtidsansatte og deltidsansatte oppebærer merarbejdsbetaling fra første merarbejdstime pr. dag. Merarbejde er arbejde der enten er pålagt af eller aftalt med arbejdsgiver.
Merarbejde honoreres pr. dag med timeløn tillagt 50 pct. eller afspadsering i forholdet 1:1,5 for de første tre timer, derefter betales et tillæg på 100 pct. eller afspadsering i forholdet 1:2 (se dog § 9).
Merarbejde i vagt honoreres altid (se dog § 9) med timeløn tillagt 50 pct. eller afspadsering i forholdet 1:1,5 for de første tre timer, derefter betales et tillæg på 100 pct. eller afspadsering i forholdet 1:2.
Afspadseringstidspunktet aftales mellem arbejdsgiveren og veterinærsygeplejersken. Såfremt der ikke er enighed herom, skal der gives et varsel på en uge.
Ved akut arbejdsmangel i virksomheden kan merarbejdstimer dog varsles til afholdelse med dags varsel, såfremt merarbejdet der afspadseres ikke er oparbejdet i vagt eller inden for de seneste 3 døgn. Med dags varsel forstås, at medarbejderen afspadserer dagen efter, at arbejdsgiver har afgivet varsel herpå.
Stk. 2. Som merarbejde, der honoreres i henhold til stk. 1, betragtes alt arbejde, der ligger uden for den fastlagte arbejdstidsnorm, og såfremt merarbejdet falder uden for funktionærlovens begreb om merarbejde og "daglig arbejdstid" for betroede funktionærer.
Stk. 3. Der kan for deltidsansatte blive tale om, at der under ferie skal præsteres fuldtidsarbejde. Sådanne perioder vil blive varslet i forbindelse med ferieplanlægningen.
§ 9 – Fast ulempe- og merarbejdstillæg
Hvor arbejdspladsens veterinærsygeplejersker i det væsentlige deltager i tilrettelæggelse af arbejdstiden, kan arbejdsgiveren og veterinærsygeplejersken indgå aftale om et fast honorar på 1.000 kr. pr. måned for forekomne afvigelser fra de i overenskomsten fastsatte regler om arbejdstidens længde og placering. Aftalen indebærer, at der ikke ud over tillægget betales overtidsbetaling eller ulempetillæg.
En sådan aftale kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned uden konsekvenser for ansættelsesforholdet i øvrigt.
Bemærkninger til § 8 om merarbejde:
Merarbejde eller overarbejde i daglig tale er defineret som arbejde, der påbegyndes således, at det ikke kan forventes afsluttet inden for den fastlagte arbejdstid. Merarbejde kan kun præsteres såfremt det enten er pålagt af eller aftalt med arbejdsgiver.
Kapitel 5 - Ferie, fridage, feriefridage og frihed til parlamentarisk arbejde
§ 10 - Fridage, feriefridage og frihed til parlamentarisk arbejde
Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårsaftensdag er hele fridage med fuld løn.
Stk. 2. For hver måneds ansættelse optjener:
Veterinærsygeplejersker
Veterinærsygeplejersken optjener retten til 5/12 feriefridag fra ansættelsens begyndelsestidspunkt.
Veterinærsygehjælpere
Veterinærsygehjælpere optjener fra og med den 1. august 2018 retten til feriefridage et år efter veterinærsygehjælperens afslutning af uddannelse.
Stk. 3. Feriefridagene afholdes efter aftale, dog kan feriefridagene varsles afholdt efter samme regler som restferie, jf. Ferielovens bestemmelser.
Stk. 4. Holdes feriefridagene ikke inden kalenderårets udløb, kan feriefridagene overføres til det følgende kalenderår. Hvis medarbejderen ikke når at afvikle overførte feriefridage inden 1. maj, skal medarbejderen have kompensation svarende til fuld løn pr. ubrugt feriefridag. Kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling. Optjente, men ikke afviklede feriefridage, kompenseres som ovenfor i forbindelse med medarbejderens fratræden.
Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens suppleanter i Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er berettigede til op til 7 dages frihed uden løn til deltagelse i møder i anledning af fagforeningsarbejdet. I det år, hvor overenskomsten genforhandles har de involverede bestyrelsesmedlemmer ret til 10 dages frihed uden løn pr. år. Bestyrelsesmedlemmet/suppleanten underretter snarest efter valget sin arbejdsgiver om, at bestemmelsen er gældende for den pågældende.
Aktuelt ønske om fravær meddeles tidligst muligt og senest 1 måned før fraværet, så det kan indgå i arbejdstilrettelæggelsen.
Stk. 6. Ved dødsfald og begravelse af nære pårørende indrømmes der frihed uden løn. Arbejdsgiver varsles så tidligt som muligt herom.
Stk. 7. Ved flytning indrømmes der frihed uden løn til én flyttedag. Arbejdsgiver varsles herom med minimum 4 uger (svarer til arbejdstidsvarslet, så en anden kan komme på arbejde).
Bemærkninger til § 10 om feriefridage
Såfremt veterinærsygeplejersken ønsker fri 1. maj skal dette imødekommes og afvikles med en feriefridag. Varsling skal dog ske med mindst én måned.
Kapitel 6 - Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, barsel, adoption, barns 1. sygedag, ferie mv.
§ 11 - Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, barsel, adoption, barns 1. sygedag, ferie mv.
Opsigelsesvarsel
For ansættelsesforholdet gælder følgende opsigelsesbestemmelser:
De første tre måneder af ansættelsestiden betragtes som prøvetid, og i denne kan opsigelse gensidigt finde sted med 14 dages varsel til en hvilken som helst dag.
Ansættelsesforholdet kan derefter opsiges af medarbejderen med én måneds varsel til ophør ved udløbet af en kalendermåned.
Af virksomheden kan ansættelsesforholdet efter prøvetiden opsiges til ophør ved udløbet af en kalendermåned således:
• med et varsel på én måned, hvis opsigelse afgives inden udløbet af fem måneder (inkl. prøvetid)
• med et varsel på tre måneder, hvis opsigelse afgives inden udløbet af to år og ni måneder
• med et varsel på fire måneder, hvis opsigelse afgives inden udløbet af fem år og otte måneder
• med et varsel på fem måneder, hvis opsigelse afgives inden udløbet af otte år og syv måneder, og
• med et varsel på seks måneder, hvis opsigelse afgives herefter.
Opsigelse af ansættelsesforholdet efter prøvetidens udløb skal ske skriftligt fra begge sider og være modtageren i hænde senest den sidste dag i måneden.
120 dages sygereglen
Uanset ovennævnte opsigelsesvarsler er det en aftale, at ansættelsesforholdet kan opsiges med én måneds varsel til ophør ved udløbet af en kalendermåned, når følgende tre betingelser alle er opfyldt:
1. Medarbejderen skal inden for de senest forløbne 12 måneder have oppebåret løn under sygdom i 120 dage i alt (inkl. søn- og helligdage)
2. Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage
3. Opsigelsen skal ske, mens medarbejderen endnu er syg
Løn under sygdom
Funktionærlovens regler er gældende.
Bemærkninger til § 11 angående veterinærsygeplejerskeelever, der efter endt elevtid forbliver i virksomheden, hvor de er uddannet
Forbliver veterinærsygeplejerskeeleven i virksomheden efter afsluttet uddannelse, beregnes anciennitet ved evt. opsigelse, fra tidspunktet ved elevtidens start. Eleven skal dog overgå til ansættelse som veterinærsygeplejerske, direkte efter endt elevtid. Der må ikke være et slip mellem elevtiden og ansættelsen som uddannet veterinærsygeplejerske. I dette tilfælde vil der heller ikke kunne aftales prøvetid med medarbejderen og medarbejderen vil oppebære pension fra begyndelsestidspunktet som uddannet veterinærsygeplejerske.
Barsel
Veterinærsygeplejersken ydes løn under barsel jf. den refusionsberettigede løn som arbejdsgiveren kan opnå refusion for efter lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven). For at opnå den maksimale refusion skal veterinærsygeplejersken pr. 1. juli 2018 oppebære en timeløn på 183,09 kr. Arbejdsgiver er dermed forpligtet til under barsel at give en timeløn på 183,09 kr. i de nedenfor nævnte antal uger. Er medarbejderens sædvanlige timeløn lavere end 183,09 kr., da betaler arbejdsgiver sædvanlig løn i følgende antal uger:
4 uger før forventet fødsel til mor 2 uger som pligtorlov til mor
2 uger som fædreorlov til far (de skal ligge inden for de første 14 uger) 25 uger som fællesorlov, der kan deles mellem far og mor.
Endvidere henvises til Funktionærlovens bestemmelser vedr. barsel.
Stk. 2. Vedrørende pension under barsel, se overenskomstens § 5, stk. 6.
Barns 1. sygedag og hospitalsindlæggelse
Den ansatte har ret til frihed på hjemmeboende mindreårigt barns første sygedag uden fradrag i lønnen.
Jf. Lov om fravær af familiemæssige årsager har den ansatte ret til frihed uden løn ved fx eget barns hospitalsindlæggelse.
Ferie
Xxxxxxxxxx er gældende for ansættelsesforholdet.
Ferietillæg (ved ferie med løn) på 1 pct. udbetales til veterinærsygeplejersken hver den 1. maj.
Bemærkning til § 11 om hjemmeboende mindreårigt barn:
Ved 1. sygedag forstås den dag, hvor barnet bliver sygt. Barns 1. sygedag kan ikke flyttes til en anden dag under barnets sygdom. Ved hjemmeværende mindreårigt barn forstås børn indtil 18 år.
Et barn betragtes som "hjemmeværende", når barnet opholder sig hos sine biologiske forældre eller hos sin biologiske far og stedmor eller biologiske mor og stedfar. En af disse parter kan tage barns første sygedag i henhold til overenskomsten.
Tilsvarende gælder ophold hos adoptivforældre samt hos den ene af forældrene i forbindelse med samværsret og tilsvarende gælder i øvrige tilfælde, hvor den ansatte har forældremyndighed over det hjemmeværende barn uden at være biologisk eller adoptivmæssig mor/far.
I henhold til lov om fravær af familiemæssige årsager har den ansatte ret til frihed uden løn ved fx eget barns hospitalsindlæggelse. Såfremt hospitalet udskriver et barn til indlæggelse i hjemmet sidestilles dette med ordinær hospitalsindlæggelse. Medarbejderen har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark under fraværet, såfremt fraværet opfylder betingelserne i barselslovens § 26.
_
Kapitel 7 - Forsikring, efteruddannelse, sikkerhedsrepræsentant, kørsel samt arbejdsdragt
§ 12 - Forsikring
Arbejdsgiveren skal tegne og afholde udgiften ved en erhvervsansvarsforsikring mfl., der dækker veterinærsygeplejersken, medmindre arbejdsgiveren er selvforsikrende. Herudover skal arbejdsgiveren teg- ne lovpligtig arbejdsskadeforsikring.
Stk. 2. Arbejdsgiveren kan tegne den offentlige sygedagpengeforsikring, og veterinærsygeplejersken skal være villig til at tegne anden supplerende sygedriftstabsforsikring. Dagpengeydelsen og andre for- sikringsydelser tilfalder arbejdsgiveren, så længe denne lønner veterinærsygeplejersken.
Arbejdsgiveren afholder forsikringernes udgifter.
§ 13 - Efteruddannelse
Fra 12 måneder efter uddannelsens afslutning optjener veterinærsygeplejersken ret til fem dages betalt efteruddannelse pr. ansættelsesår. Efteruddannelsen skal være faglig relevant for virksomheden og skal der- for aftales med arbejdsgiveren i hvert enkelt tilfælde.
Ved mangel på relevant efteruddannelse kan kursusdage overføres fra år til år, men kan ikke dermed komme til udbetaling jf. stk. 3.
Kursusdeltagelse, ophold og rejseudgifter afholdes af arbejdsgiveren. Ved rejseudgifter forstås flybillet, togbillet, brobillet/-afgift, benzinudgiften ved kørsel i egen bil og lignende.
Kursusdage, der falder på fridage (hverdage, weekend og søgn- og helligdage), medregnes i afholdte kursus- dage, og der ydes ikke godtgørelse i form af merarbejdsbetaling/afspadsering eller for rejse- og kursustid uden for normal arbejdstid.
Stk. 2. For deltidsansatte optjenes ret til efteruddannelse forholdsmæssigt.
Stk. 3. Ikke afholdte kursusdage afregnes ved fratræden med kr. 1.200 pr. dag, dog højst for tre dage, hvoraf ingen må være overførte. Beløbet er skattepligtigt.
§ 14 – Arbejdsmiljørepræsentant
Valgte arbejdsmiljørepræsentanter tildeles en beskyttelse bestående af et forlænget opsigelsesvarsel på 2 måneder. Arbejsmiljørepræsentanten kan opsiges på lige vilkår med øvrige medarbejdere.
Efter valget indberetter medarbejderen valget til: Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
På forespørgsel kan Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening fra Veterinærsygeplejerskernes Fagforening få udleveret en liste over, hvilke arbejdsmiljørepræsentanter der er valgt hvor.
Arbejdsmiljørepræsentanter sikres den uddannelse, som arbejdsmiljøloven stiller krav om. I øvrigt henvises der til arbejdsmiljølovens regler.
§ 15 – Kørsel
Såfremt veterinærsygeplejersken benytter egen bil til brug i praksis, yder arbejdsgiver befordringsgodtgørelse svarende til statens regler for kørsel efter bemyndigelse, det vil sige statens høje sats for de første 20.000 km. Det påhviler veterinærsygeplejersken at føre kørebog.
§ 16 - Arbejdsdragt
Arbejdsgiveren stiller det for arbejdets korrekte udførelse nødvendige arbejdstøj, fodtøj mv. til rådighed.
I tilfælde af zoonoser og lignende gælder særlige regler. Arbejdstilsynet kontaktes for oplysning om, hvordan arbejdspladsen skal forholde sig vedrørende arbejdstøj, fodtøj mv.
§ 17 – Medarbejderudviklingssamtale (MUS)
Parterne afholder én gang årligt en medarbejderudviklingssamtale – se bilag 6. Arbejdsgiver indkalder til denne.
Skema til MUS kan downloades fra DAs hjemmeside – sti: xxx.xxx.xx – Arbejdsgivere – Personale – MUS skema.
MUS tjeklisten i bilag 6 er tænkt som en inspiration til rammen om Medarbejderudviklingssamtalen. Se også overenskomstens § 3, stk. 2.
Kapitel 8 – Konfliktløsning og overenskomstens udløb
§ 18 – Konfliktløsning og konfliktforebyggelse
Denne paragraf indeholder bestemmelser om, hvorledes uoverensstemmelser om fortolkning og overtrædelse af overenskomsten samt øvrige uoverensstemmelser skal løses mellem overenskomstens parter.
Mægling
Stk. 1. Enhver uenighed af faglig karakter skal, når en af parterne i dette overenskomstforhold fremsætter begæring herom, gøres til genstand for forhandling og mægling. Mæglingsmøde afholdes mellem overenskomstens parter, Serviceforbundet/Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening.
Stk. 2. Mæglingsmøde skal i alle tilfælde foretages, såfremt en af overenskomstens parter forlanger det og senest 14 dage efter begæring herom er modtaget. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
Stk. 3. Mæglingsmødebegæring skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen. Stk. 4. Der udarbejdes referat af mæglingsmøderesultatet, som underskrives af parterne.
Faglig Voldgift
Stk. 5. Alle uoverensstemmelser om forståelse af overenskomsten og brud på denne skal, dersom uoverensstemmelsen ikke kan bilægges gennem forhandling/mægling mellem overenskomstens parter, endeligt afgøres ved faglig voldgift.
Stk. 6. Parterne har aftalt, at den faglige voldgiftsret kan tage stilling til en påstand om bod ved brud på overenskomsten.
Stk. 7. Til voldgiftsretten udpeger hver af overenskomstens parter to voldgiftsmænd, og overenskomstens parter i forening vælger en upartisk opmand. Kan overenskomstens parter ikke enes om valg af opmand, skal de i fællesskab anmode Arbejdsretten om at udpege opmanden.
Stk. 8. Voldgiftsretten fastsætter selv reglerne for sagens behandling, dog således, at det er overenskomstens parter der aftaler frister for afgivelse af processkrifter og ved uenighed herom fastsættes af opmanden efter begæring. Møde i voldgiftsretten indkaldes så hurtigt som muligt efter, at en af parterne har begæret faglig voldgift afholdt. Voldgiftsretten træffer ved sin kendelse tillige afgørelse om fordelingen af sagens omkostninger mellem parterne.
Stk. 9. Voldgiftsrettens afgørelse er endelig og bindende for begge parter.
Stk. 10. Vægring fra en af parternes side ved at efterleve de fagretslige regler kan af modparten indbringes for Arbejdsretten.
Øvrige sager
Stk. 10. Alle øvrige uoverensstemmelser mellem overenskomstens parter, som fx sager om usaglig opsigelse, afgøres ved de civile domstole, dersom uoverensstemmelsen ikke kan bilægges gennem forhandling/mægling mellem overenskomstens parter.
§ 19 – Overenskomstens udløb
Denne aftale er tre-årig og træder i kraft den 1. august 2018. Aftalen gælder indtil den opsiges af en af overenskomstens parter med 3 måneders varsel til den 31. juli dog tidsligt 31. juli 2021.
Er forhandlingerne om en ny aftale efter opsigelse ikke afsluttet senest ved aftalens udløb, gælder aftalens bestemmelser fortsat, indtil en ny aftale er indgået.
Funktionærloven er gældende for ansættelsesforholdet.
København, den 24. september 2018
Xxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxx
For Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening For Veterinærsygeplejerskernes Fagforening