Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 – 7700 Thisted Telefon: 96 19 45 00 E-mail: post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk
DANSK AUTOHJÆLP
VERSION 20-701
Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 – 7700 Thisted
Telefon: 00 00 00 00
E-mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Indholdsfortegnelse
1. Abonnementets dækningsområde 2
2. Abonnementet dækker 2
3. Bugsering 2
4.Starthjælp/hjulskifte/brænd-stofudbringning m.m 2
5. Døroplukning, rudeskader og punktering 2
6. Bjærgning/fritrækning 2
7. Akut opstået sygdom 2
8. Tyveri 3
9. Transport mellem værksteder 3
10. Hotelophold 3
11. Fortsættelse af rejse 3
12. Eventuelle bro- og færgeafgifter 3
Generelle abonnementsbetingelser DAH –
privat 3
13. Omfattet af abonnement 4
14. Xxxxxxxxxxxxxx 0
15. Varighed 4
16. Fortrydelse 4
17. Opsigelse 4
18. Ændringer 4
19. Regulering af abonnementsprisen 5
20. Ikke dækket af abonnementet 5
21. Ansvarsforhold 5
22. Force Majeure 6
23. Lovvalg og værneting 6
Spørgsmål 6
DinEkstraBil 6
1. Abonnementets dækningsområde
Abonnementet er gældende i Danmark (med undtagelse af Færøerne og Grønland) og i Europa for bil og varevogn op til 3.500 kg tilladt totalvægt.
Abonnementet dækker efter de danske betingelser på transitruten E 65 mellem Malmö og Ystad, samt indtil 25 km syd for den dansk/tyske grænse.
2. Abonnementet dækker
Abonnementet dækker det eller de køretøjer, som er registreret ved Thisted Forsikring A/S. Hvis der undervejs i abonnementsperioden skiftes køretøj ud med et tilsvarende køretøj, dækker abonnementet i stedet det nye køretøj under forudsætning af, at Thisted Forsikring A/S er orienteret om udskiftningen.
Der ydes assistance ved driftsstop eller skade, som gør, at bilen ikke kan køre videre ved egen hjælp. Der ydes én assistance pr. driftsstop eller skade.
3. Bugsering
Hvis dit køretøj er udsat for skade eller driftsstop, herunder i forbindelse med færdselsuheld, og ikke kan repareres på stedet i henhold til pkt. 4, transporteres bilen efter kundens valg til kundens hjemadresse eller til et valgfrit værksted/adresse i Danmark.
I udlandet er der bugsering til nærmeste værksted. Vidererejse og hotelophold for fører og eventuelle passagerer i udlandet er ikke dækket.
4.Starthjælp/hjulskifte/brænd- stofudbringning m.m.
Vi forsøger at hjælpe dig på stedet, hvis din bil ikke kan starte eller ikke kan køre videre.
Er det ikke muligt, tilbyder vi transport til værksted i samråd med dig jf. punkt 3.
Eventuelle udleverede reservedele samt brændstof betales kontant af dig på stedet.
5. Døroplukning, rudeskader og punktering
Er bilnøglen låst inde i bilen, eller er nøglen blevet væk, dækkes døroplukning, i det omfang oplukning af bildøren kan foretages forsvarligt, og uden at låsesmed skal tilkaldes. Hvis ikke transporterer vi din bil til nærmeste værksted i samråd med dig (ved accept fra Dansk Autohjælp til nærmeste mærkeværksted).
Ved defekt forrude, der gør det uforsvarligt at køre videre dækker abonnementet bugsering til værksted, jf. pkt.3. Ved øvrige ruder foretages der så vidt muligt en rudeafdækning.
Ved punktering foretages så vidt muligt hjulskifte. Ved manglende reservehjul forbeholder Dansk Autohjælp sig ret til at udføre en nødtætning, eksempelvis ved at anvende bilens eget dæklappekit. Alternativt transporteres bilen til nærmeste værksted, jf. pkt.3.
6. Bjærgning/fritrækning
Hvis bilen holder i grøften eller sidder fast, ydes der bjærgning eller fritrækning. Ved fritrækning på hjemadressen forudsættes det, at der er foretaget tilstrækkelig snerydning.
Der ydes ikke bjærgning/fritrækning i udlandet.
7. Akut opstået sygdom
Hvis du, som fører af det dækkede køretøj, bliver ramt af sygdom eller kommer til skade under kørsel, og du således ikke kan fortsætte kørslen, sørger Dansk Autohjælp for
assistance. Dansk Autohjælp yder ikke hjælp ved kroniske lidelser, der er diagnosticeret inden kørslens påbegyndelse. Dansk Autohjælp kan forlange, at en læge dokumenterer sygdommens opståen/aktualitet. Eventuelle udgifter til dokumentationen afholdes af dig.
Assistancen omfatter hjemtransport af bilen til din adresse eller transport i henhold til pkt. 3. Hjemtransport af bilen påbegyndes inden for 24 timer efter anmodningen herom.
Videre tilbyder Dansk Autohjælp at arrangere og afholde omkostningerne til transport af føreren og eventuelle passagerer, der lovligt kan være i bilen, til nærmeste læge eller andet behandlingssted.
Transporten er et servicetilbud og kan ikke benyttes, hvis føreren har behov for akut redningstjeneste eller lægehjælp. Dansk Autohjælp kan ikke tilbyde medicinsk eller lægehjælp under transporten eller vurdere, hvilken læge eller hvilket behandlingssted der vil være det mest hensigtsmæssige for føreren. Dansk Autohjælp har ikke ansvaret for førerens valg eller fravalg af akut redningstjeneste eller lægehjælp.
Dansk Autohjælp kan afvise at arrangere transporten, såfremt Dansk Autohjælp konkret vurderer, at føreren i stedet har behov for akut redningstjeneste eller lægehjælp.
Ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst under kørsel uden for Danmark bliver bil, fører og passagerer kørt til nærmeste læge eller behandlingssted.
8. Tyveri
Abonnementet dækker ikke transport efter tyveri, når bilen herefter befinder sig uden for Danmark.
9. Transport mellem værksteder
Der ydes ikke bugsering mellem værksteder.
10. Hotelophold
Kan din bil ikke repareres samme dag i Danmark, og Dansk Autohjælp vurderer det rimeligt, vil du og dine medpassagerer, der lovligt kan være i bilen, blive tilbudt én hotelovernatning inkl. morgenmad. Hotellet vælges af Dansk Autohjælp.
11. Fortsættelse af rejse
Transporteres bilen til værksted, og er der behov for vidererejse, sørger Dansk Autohjælp for at arrangere og afholde omkostningerne til vidererejse for fører og eventuelle passagerer, der lovligt kan være i bilen, til nærmeste offentlige transportmiddel eller stoppested/terminal.
Vidererejse til offentlig transport vil enten foregå i et af Dansk Autohjælp redningskøretøj eller i en taxa. Dette afgøres af Dansk Autohjælp.
12. Eventuelle bro- og færgeafgifter
Hvis vi skal bugsere køretøjet mellem landsdele og det medfører en færge eller broafgift (f.eks. Storebælt) afholder Dansk Autohjælp disse udgifter. Transport af bilen mellem landsdele planlægges af Dansk Autohjælp via samletransport og sker hurtigst muligt, dog maksimalt inden for tre døgn.
Generelle abonnementsbetingelser DAH – privat
13. Omfattet af abonnement
Der kan tegnes et abonnement, hvis du er bosiddende i Danmark og har et dansk indregistreret køretøj. Der ydes assistance ved driftsstop eller uheld, som gør, at køretøjet ikke kan køre videre ved egen hjælp.
Abonnementet dækker det eller de køretøjer, som er registreret ved Thisted Forsikring A/S i forbindelse med tegning af abonnementet. Hvis køretøjet undervejs i abonnementsperioden udskiftes med et tilsvarende køretøj i samme vægtklasse, dækker abonnementet i stedet det nye køretøj, forudsat at Thisted Forsikring A/S har fået meddelelse om udskiftningen inden assistancen rekvireres.
Konstruktionsmæssige ændringer af køretøjet skal ligeledes meddeles Thisted Forsikring A/S.
Abonnementet dækker kun, hvis der er nummerplader på køretøjet, medmindre nummerpladerne er blevet stjålet, og det er meldt til politiet (politiets journalnummer skal oplyses).
14. Ikrafttrædelse
Abonnementet træder i kraft 24 timer efter tegningstidspunktet eller på en aftalt dato.
15. Varighed
Abonnementet gælder, medmindre andet fremgår af policen, for ét år ad gangen og forlænges løbende for ét år ad gangen.
16. Fortrydelse
Du kan i henhold til Forsikringsaftalelovens § 34i fortryde den indgåede forsikringsaftale.
Hvis du vil fortryde købet af forsikringen, skal du blot skriftligt give Thisted Forsikring A/S
besked enten pr. brev eller e-mail inden 14 dage efter modtagelsen af din police.
17. Opsigelse
Både du og vi kan opsige abonnementet skriftligt med mindst én måneds varsel til hovedforfald.
Mod et gebyr har du også mulighed for skriftligt at opsige abonnementet med 30 dages varsel til den første i en måned.
Opsiges abonnementet inden for det første forsikringsår, opkræves et supplerende gebyr. Du kan altid se de gældende gebyrer på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller få dem oplyst ved at henvende dig til os.
Både du og vi er berettiget til at opsige abonnementet med 14 dages varsel fra tidspunktet for anmeldelse af assistancen og indtil 14 dage efter assistancens udførelse.
Ved misligholdelse af abonnementet er Thisted Forsikring A/S berettiget til skriftligt at ophæve dit abonnement med 14 dages varsel. Eksempler på misligholdelse kan være manglende betaling, bevisligt fejlagtige oplysninger, hvis køretøjet ikke er forsvarligt vedligeholdt, eller hvis du med vilje har undladt at give os alle relevante oplysninger.
18. Ændringer
Vi kan med en måneds varsel til hovedforfald ændre betingelserne og/eller prisen.
Abonnementet fortsætter med den ændrede dækning og/eller pris når den, der har købt abonnementet betaler forsikringen for en ny periode.
Hvis abonnementet ikke betales, ophører abonnementet fra ændringsdatoen.
Indeksregulering betragtes ikke som en ændring af prisen for abonnementet.
19. Regulering af abonnementsprisen
Thisted Forsikring A/S kan regulere prisen på dit abonnement med op til 5 % som følge af stigende omkostninger. Thisted Forsikring A/S kan foretage en sådan regulering uden anden varsling, end at den regulerede pris fremgår af opkrævningen for den kommende abonnementsperiode. Den regulerede pris træder i kraft ved dit abonnements forfaldsdato, altså når du går ind i en ny abonnementsperiode. Thisted Forsikring A/S kan kun regulere prisen én gang om året, og prisen kan kun reguleres for fremtidige abonnementsperioder.
Hvis Thisted Forsikring A/S regulerer prisen med mere end 5 %, sender vi et brev, der varsler ændringen. Dette sendes minimum en måned før abonnementets forfaldsdato.
Ønsker du ikke at fortsætte abonnementet til den ændrede pris, skal du give besked til Thisted Forsikring A/S, og dit abonnement vil blive stoppet med virkning fra udløbet af eksisterende abonnement.
Thisted Forsikring A/S er herudover til enhver tid berettiget til at regulere prisen, i det omfang Thisted Forsikring A/S måtte blive pålagt at opkræve afgifter eller gebyrer til staten i forbindelse med abonnementet.
Gældende afgifter og gebyrer fremgår af Thisted Forsikring A/S hjemmeside.
20. Ikke dækket af abonnementet
Der ydes ikke assistancer til et behov, der var kendt på det tidspunkt, hvor abonnementet blev tegnet.
Abonnementet dækker ikke i forbindelse med deltagelse i rallys, motororienteringsløb, manøvreprøver eller lignende samt kørsel til skrotning. Thisted Forsikring A/S har regresret over for evt. skadevoldere. Vi
foretager kun henvendelse til dit forsikringsselskab, hvis dette kan ske uden udgift for dig. Har en abonnent hos andre krav på dækning af ydelser, der er omfattet af Dansk Autohjælp, og det for denne dækning er bestemt, at dækning bortfalder, hvis ydelsen kan opkræves andetsteds, gælder samme forbehold hos Dansk Autohjælp.
Ved startsvigt/driftsstop, der skyldes dårlig vedligeholdelse, forbeholder Dansk Autohjælp sig ret til at afvise assistance på abonnementet.
21. Ansvarsforhold
Dansk Autohjælp er erstatningspligtig efter dansk rets almindelige regler med de begrænsninger, der følger af disse abonnementsbetingelser.
Dansk Autohjælp kan kun gøres ansvarlig for skader eller tab, der kan henføres direkte til Dansk Autohjælps ydelser efter denne abonnementsaftale. Dansk Autohjælp er dermed ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller lignende indirekte eller afledte tab, for skader opstået i forbindelse med terrorisme og ej heller skader, som kunden kan tegne forsikring for i et dansk opererende selskab.
Dansk Autohjælps samlede erstatningsansvar begrænses, hvor lovgivningen tillader det, til maksimalt 5 mio. kr.
Skader, som du ønsker at gøre Dansk Autohjælp ansvarlig for, skal anmeldes skriftligt til Dansk Autohjælp snarest muligt og senest to måneder efter assistancens udførelse. Dette kan fx. ske via xxx.xxx.xx.
Hvis det aftales mellem Dansk Autohjælp og abonnenten, at bilen efterlades, og nøglen lægges ved bilen, sker dette på abonnentens eget ansvar.
Dansk Autohjælp har regresret over for eventuelle skadevoldere.
I det omfang abonnenten i forvejen har dækning for assistancen fra anden side, har Dansk Autohjælp ret til at kræve omkostningen til assistancen dækket derfra, så længe dette kan ske uden udgift for dig.
22. Force Majeure
I tilfælde af force majeure, herunder strejker, naturkatastrofer, ekstreme vejr- og vejforhold, krig, terrorisme, oprør og uroligheder, er Dansk Autohjælp ikke ansvarlig for manglende assistance. Tilsvarende kan der ikke rejses krav mod Dansk Autohjælp i anledning af manglende assistance i tilfælde af andre ekstraordinære begivenheder, som Dansk Autohjælp ikke er herre over.
23. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Ethvert spørgsmål om forståelse af aftalen, dens indhold, omfang og opfyldelse skal afgøres ved de almindelige domstole med retten Thisted/Holstebro som aftalt værneting.
Spørgsmål
DinEkstraBil
Er du abonnent hos Dansk Autohjælp, og uheldet er ude, og din bil skal transporteres til værksted, kan Dansk Autohjælp tilbyde dig at leje DinEkstraBil. Gældende pris og forsikringsvilkår for leje af DinEkstraBil fremgår af Dansk Autohjælps hjemmeside.
En forudsætning for at kunne leje DinEkstraBil er, at Dansk Autohjælp adviseres om dette i forbindelse med, at vi udfører assistancen på din bil.
DinEkstraBil er en lille mellemklassebil uden automatgear og anhængertræk. DinEkstraBil
må kun anvendes i Danmark, og der er inkluderet 100 km kørsel pr. dag. Xxxxxx kørte km afregnes ved aflevering efter en separat kilometertakst, der fremgår af Dansk Autohjælps hjemmeside. Gyldigt kørekort er påkrævet og skal fremvises ved udlevering af DinEkstraBil. Gældende betingelser i øvrigt for leje af DinEkstraBil fremgår af lejekontrakten.
DinEkstraBil afhentes og afleveres af dig på en adresse, som aftales med Dansk Autohjælp. Adressen vil være en af Dansk Autohjælps underleverandørers officielle afhentning- og afleveringsadresser.
DinEkstraBil udleveres i rengjort stand med fyldt brændstoftank, og den skal ligeledes afleveres i rengjort stand og med fyldt brændstoftank. Hvis dette ikke sker, skal der gøres opmærksom herpå ved afleveringen, og der vil blive opkrævet betaling for rengøring og/eller optankning af DinEkstraBil.
Ved ønske om at benytte tilbuddet om DinEkstraBil tager Dansk Autohjælp forbehold for at afvise abonnentens ønske, såfremt det tekniske nedbrud er begrundet i dårlig vedligeholdelse.
Såfremt Dansk Autohjælp skønner, at en abonnent uretmæssigt eller bevidst afgiver fejlagtige oplysninger ved ønsket om DinEkstraBil, tages ligeledes forbehold for at afvise et ønske om DinEkstraBil, såfremt Dansk Autohjælp i øvrigt finder anledning dertil.
Dansk Autohjælp kan, såfremt leje af DinEkstraBil sker i forbindelse med en assistance, transportere fører og eventuelle passagerer, der lovligt kan være i bilen, i henhold til pkt 11. Hvis leje af DinEkstraBil ikke sker i forbindelse med en assistance, så er det dit eget ansvar at komme til afhentningsadressen.