Dato: 04.12. 2018
Dato: 04.12. 2018
Kontaktperson: Xxxxxxx Xxxx-Xxx Xxxxxxxx
Telefon.:
E-mail: bm a @xxxxxxxxx.xx
Projektkommissorium
Projektets titel: Udvikling af rammeaftalesamarbejdet i Syddanmark
Baggrund
Der er i Syddanmark foretaget en evaluering af Rammeaftalesamarbejdet i Syddanmark. Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Der er indledningsvist foretaget en analyse af behovet for fremtidige justeringer af Rammeaftalen, som danner grundlag for dialog om, i hvilken retning rammeaftalen skal udvikles for at understøtte samarbejdet i Syddanmark på det specialiserede socialområde.
Udviklingen af Rammeaftalesamarbejdet tagerudgangspunkt i to overordnede spor:
1. Udvikling og strategi spor
2. Økonomi og styring spor
Projektbeskrivelse:
På baggrund af Analysen af Rammeaftalesamarbejdet vil nedenstående spørgsmål og emner blive taget op i Social Direktørforum i 2019, hvor beslutningerne her vil blive retningssættende for Rammeaftalen 2021/22. Projektkommisoriet er et udkast til relevante temadrøftelser i perioden 2019 og primo 2020, og tager afsæt i seminaret for Socialdirektørforum og de spørgsmål og budskaber der her blev drøftet.
1. Der udarbejdes oplæg til hvordan genstandsfeltet for Rammeaftalesamarbejdet og samarbejdet i Socialdirektørforum strategisk set kan defineres i fremtiden. Oplægget vil indeholde forslag til revidering af omfanget af tilbudstyper, målgrupper, underskudsfinansiering ved lukninger mm.
2. Endvidere udarbejdes et oplæg om hvordan det fremtidige samarbejde i Socialdirektørforum kan opbygges og udvikles. Det vil være med fokus på tydeligøre hvilke dele af samarbejdet, som skal være en ekplicit del af Rammeaftalen, og hvilke dele af samarbejdet som kan forløbe som en implicit del af Rammeaftalen.
Spor 1: Udvikling og strategi. Afklaring på følgende:
1. Der udarbejdes et oplæg om mulighederne for oprettelse af et netværk for fagchefer?
2. Hvorvidt Rammeaftalen skal indeholde effekt- og progressionskrav?
3. Skal der være en øget politisk involvering? Hvordan skal det i givet fald udfoldes?
4. Hvilken rolle skal Region Syddanmark have i det fremtidige samarbejde?
5. Xxxxxx forslag der kan fastholde engagement og ejerskab til samarbejdet i regi af Socialdirektørforum
Spor 2: Økonomi og styring. Afklaring på følgende:
6. Hvilke tilbud skal være en del af Rammeaftalens styringsaftale?
7. Skal kriterier for solidarisk hæftelse ændres?
8. Forslag til ændring af principper i forhold til indmeldinger af kapacitetsændringer?
Arbejdet med oplæg til ændringer i indholdet i Rammeaftalerne, herunder i styrings - og udviklingssporet vil ske i et samarbejde mellem Socialsekretariatet, økonomisk arbejdsgruppe og Forretningsudvalget, med henblik på at kunne forelægge udkast til drøftelser på
Socialdirektørforum i første halvår 2019. Den egentlige gennemskrivning af rammeaftalen vil ske i andet halvår, hvor beslutningerne indarbejdes.
Organisering: Forretningsudvalget er styregruppe for projektet.
Tidsplan: Den nuværende Rammeaftale er gældende for 2019 og 2020. Deadline for afklaring af principper for den fremtidige Rammeaftale er primo 2020.
Se Opsamlingsnotat for uddybende beskrivelser af emner (bilag 1)
Bilag 1: Opsamlingsnotat
Projektets titel: Udvikling af rammeaftalesamarbejdet i Syddanmark
Baggrund
Der er i Syddanmark foretaget en evaluering af Rammeaftalesamarbejdet i Syddanmark. Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Der er indledningsvist foretaget en analyse af behovet for fremtidige justeringer af Rammeaftalen, som danner grundlag for dialog om, i hvilken retning rammeaftalen skal udvikles for at understøtte samarbejdet i Syddanmark på det specialiserede socialområde.
Repræsentanter i Socialdirektørforum tog, med udgangspunkt i denne analyse, den 4. oktober 2018 en strategisk drøftelse af det fremtidige samarbejde for såvel Rammeaftalesamarbejdet som Socialdirektørforum.
Udviklingen af Rammeaftalesamarbejdet tagerudgangspunkt i to overordnede spor:
3. Udvikling og strategi spor
4. Økonomi og styring spor
Opsamling på status november/december 2018
Generelle betragtninger for både spor 1: Udvikling og strategi samt spor 2: Økonomi og styring
Der er, jf. drøftelsen den 4. oktober, en grundlæggende enighed om, at det er samhandelprocenten der bør være det styrende for Rammeaftalesamarbejdet. Det vil sige de tilbud, hvor en stor andel af pladserne sælges til andre end driftskommunen.
Spor 1: Udvikling og strategi
Der er blandt repræsentanterne i Socialdirektørforum enighed om:
- At formålet for Rammeaftalesamarbejdet i høj grad er at være på forkant med udviklingen på området med henblik på, at der er de rette tilbud og den rette kvalitet på området til gavn for borgerne. Det er i den forbindelse Socialdirektørforums fornemmeste rolle at sætte retning og at stille krav. Kapaciteten skal tænkes på tværs – og det skal tilstræbes at der er det rette match mellem udbud og efterspørgsel.
- At der er behov for et særligt fokus på de meget specialiserede målgrupper- vores fælles særtilfælde
- At der ønskes større fokus på de strategiske drøftelser
- At øge fokus på erfaringsudveksling og videndeling.
Eksempelvis at afsætte fast tid på dagsorden i Socialdirektørforum med henblik på erfaringsudvikling og videndeling.
- Et fortsat fokus på udvikling af samarbejde om:
o Fælles fokusområder, eksempelvis fokus på metode, effekt og best practice
o Den faglige udvikling for specifikke målgrupper (eksempelvis hvordan vi arbejder vi mere målrettet med borgere med autisme, piger med selvskadende adfærd mm.)
o Afdækning af behovsudviklingen mm.
Der er enighed om, at ikke alle syddanske kommuner og regionen nødvendigvis deltager i alle fokusområder. Der deltages i samarbejdet i det omfang, det giver mening for den enkelte.
Arbejdet med de pågældende temaer kan blandt andet understøttes af nedsatte ad. hoc
arbejdsgrupper.
Netværk for fagchefer
- kan ses i sammenhæng med, at der ønskes et øget fokus på vidensdeling.
Spor 2: Økonomi og styring
Der er blandt repræsentanterne i Socialdirektørforum enighed om:
- At der, i en fremtidig Rammeaftale, skal være et skærpet fokus på de tilbud, hvor der er en høj grad af samhandel.
- At tiden er moden til at se på, om princippet om solidarisk dækning skal gælde for en mindre andel af tilbuddene i Rammeaftalens styringsaftale.
- At det kan overvejes at ændre på principperne ift. høring/ orientering, såfremt et tilbud foretager kapacitetsændringer.
- At princippet om solidarisk dækning og principper om kapacitetsændringer er indbyrdes afhængige.
Hvilke tilbud skal være en del af Rammeaftalens styringsaftale?
a. Kommentar: Jf. bekendtgørelsen omfatter Styringsaftalen kommunale og regionale tilbud, i Syddanmark, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. Tilbud, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen, kan dog undtages fra styringsaftalen, hvis der er indgået en aftale mellem driftskommunen og en anden eller få andre kommuner, som anvender de konkrete tilbud, hvis aftalen indeholder aftaler om takstudvikling, prisstruktur og afregning.
b. Muligheder til overvejelse:
I. Alle tilbud, hvor der sælges pladser, er en del af Rammeaftalens styringsaftale
II. Tilbud, der sælger 10 % eller mere af pladserne er en del af Rammeaftalens styringsaftale
III. Tilbud, hvor der anses at være et koordinationsbehov, er en del af Rammeaftalens styringsaftale
IV. Andet
Det skal afklares, om kriterier for solidarisk hæftelse skal ændres.
I den forbindelse findes følgende eksempler på kriterier, der kan indgå i overvejelserne:
- Målgruppen:
o Lille målgruppe med behov for målgruppespecifikt tilbud
o Målgrupper med meget høj kompleksitetsgrad (eks. min. fire kompleksiteter).
o Målgrupper, som er udmeldt af Socialstyrelsen (National Koordination)
- Omgivelserne:
o Som udgangspunkt ingen alternativer i Syddanmark, det vurderes, at tilbudstypen skal opretholdes i Syddanmark, og tilbuddet er afhængig af stort optageområde
Kriterierne kan eventuelt kombineres så minimum ét af målgruppekriterierne skal være opfyldt samt kriteriet vedrørende omgivelserne. Derudover vil det være et kriterie, at tilbuddet har specialiserede kompetencer til at dække målgruppernes særlige behov. Det foreslås, at tilbuddene revurderes hvert andet år i samme kadence som Rammeaftalen.
Projektet står fortsat åbent for andre forslag til mulige kriterier.
- Muligheder til overvejelse:
I. At den solidariske dækning gælder for alle kommunale tilbud i Rammeaftalens styringsaftale
II. At den solidariske dækning gælder for alle tilbud i Rammeaftalens styringsaftale kommunale såvel som regionale.
III. At den solidariske dækning gælder for mindre delmængde af tilbuddene i Styringsaftalen, herunder de mest specialiserede tilbud.
Kapacitetsændringer
c. Muligheder til overvejelse:
I. Alle tilbud skal indmelde kapacitetsændringer, der foretages i Styringsaftaleperioden (for nogle angivne tilbud skal ændringer godkendes). Dvs. som principperne er i den nuværende aftale.
II. Tilbud, der er en del af solidarisk dækning, skal indberette kapacitetsændringer- til godkendelse (evt. med en bagatelgrænse). For de øvrige tilbud indføres der en bagatelgrænse førend der skal foretages indmelding til orientering- eksempelvis +/- en ændring på 10 pladser.
III. Projektet er fortsat åbent for forslag til andre muligheder