Kystvandrådsarbejdet for Hjarbæk Fjord, Skive Fjord, Lovns Bredning, Risgårde Bredning og Bjørnsholm Bugt
Kystvandrådsarbejdet for Hjarbæk Fjord, Skive Fjord, Lovns Bredning, Risgårde Bredning og Bjørnsholm Bugt
Med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 blev der vedtaget, at indsatsbehovet og håndteringen af resterende indsatsbehov for fjernelse af kvælstof revurderes i forbindelse med genbesøget af aftalen i 2023/24. Revurderingen vil tage højde for resultater fra Second opinion hvortil projektet Lokalt funderede analyser er sat i værk for at, der i udvalgte kystvande gennemføres lokalt funderede analyser, som skal afdække om der kan findes andre veje til at opnå målopfyldelse, som defineret i EU’s Vandrammedirektiv.
Kystvandråd har mulighed for at undersøge forskellige typer virkemidler for kvælstof- og fosforreduktion samt andre virkemidler der kan sikre målopfyldelse, og til undersøgelse af nye eller opdatering af gamle virkemidler til at udarbejde forslag til et fagligt funderet indsatsprogram der vil opnå målopfyldelse for kystvandet.
En samlet analyse og evaluering af projektet skal sendes til Miljøstyrelsen. Efter modtagelse gennemgås kystvandrådenes analyser og alternative indsatsprogrammer mhp. at indgå i den samlede revurdering (second opinion) af kvælstofreguleringen.
Arbejdspakke 1 Indledende analyse
Lead: Limfjordssekretariatet
Øvrige deltagere: AU-ECOS, AU- AGRO, DTU Aqua (Karen), DHI.
Overordnet opgave
Den primære opgave er at fastlægge hvilke presfaktorer, der er de væsentligst udfordringer i forhold opfyldelse af vandrammedirektivmålet om god økologisk tilstand, og hvad baseline for disse presfaktorer er. Opgaven er delt i en marin presfaktor analyse, hvor der ses på, hvilke presfaktorer der er væsentligst at adressere for at opnå målopfyldelse, samt en oplandsanalyse, hvor man ser på baseline og fremtidig udvikling i stoftransport til vandområderne. Arbejdspakken kan derfor opfattes som delt i en 1a, baseline for stoftransport fra oplandet og 1b, marine presfaktorer.
1a. Baseline for stoftransport fra oplandet (DHI, AU-ECOS, AU- AGRO)
Med udgangspunkt i NOVANA data skal der laves en baseline for tilførsel af kvælstof og fosfor fra oplandet. Opgørelsen skal kunne opdeles mellem vandområde 157 og 158, for at kunne anvende analysen i en differentieret presfaktoranalyse mellem de to vandoplande.
• Den overordnede stoftransport fra 1990 – 2020 opgøres på Farvandskode 4 (FV4) skala:
o Der opgøres årlig og månedlig vandafstrømning til de to kystvandsområder (ECOS)
o Der opgøres årlig og månedlig N og P belastning til de to kystvandsområder (ECOS).
o Der redegøres for udviklingen i tidsperioden (trend) i samlet belastning til de to kystvandsområder (ECOS).
o Der redegøres for hvor stor en del af vand og kvælstof- og fosforbelastningen, der kommer fra henholdsvis målt opland og umålt opland til de to kystvandsområder (ECOS).
o Det undersøges om stoftransport tidsserien fra land er komplet (ECOS).
o Retentionen af kvælstof for ID15 skala i grundvand og overfladevand (fra ID15 til kystvand) etableres i et datasæt for oplandene til de to kystvandsområder (ECOS).
• Forsinkelse af kvælstofrespons
o Der gennemføres en kvantitativ analyse af tidsforsinkelse i kvælstoftransporten fra mark til fjord fra de væsentligste åsystemers oplande. Udgangspunktet for analysen er at se på tidsforsinkelsen fra gennemførsel af landbrugstiltag på markfladen til de slår igennem i kvælstofstoftransporten i vandløbene til fjordene (ECOS).
• Diskussion i teknikergruppen af det gennemførte arbejde med eventuelle tilretninger.
National opgave med MST som leverandør. Nedenstående er ikke omfattet af leverancer til Viborg Kommune/Limfjordsrådet:
• Baggrundbelastning
o Der redegøres for baggrundsbelastningens størrelse. Det undersøges, om nyere data kan forbedre opgørelsen.
o Der redegøres for år til år variation og årstidsvariationer - hvornår på året leveres kvælstof og fosfor til vandområderne fra vandløbene.
o Der redegøres for kildeopsplitningen i stoftransport data for både kvælstof og fosfor. Denne kildeopsplitning skal ideelt set opsplitte transporterne i baggrund, faste punktkilder, regnbetingede overløb, spredt bebyggelse og baggrund (second opinion).
Leverance
Der udarbejdes en samlet beskrivelse af næringsstoftransporterne fra land til de to delvandoplande 157 og
158. Beskrivelsen inkluderer timing af næringsstoftilførsel, kildeopsplitning og forsinkelse fra mark til fjord på åsystem-niveau.
Delnotat – omfang ca. 10 sider (med figurer og tabeller), som indgår i et kapitel i den endelige rapport fra AU, DCA & DCE.
Data (beregnede) afleveres i hensigtsmæssigt format til en projekt dB, hvorfra det tilstræbes at partnerne kan anvende data også efter at projektet er afsluttet.
1b. Analyse af kystvandets væsentligste udfordringer ift. målopfyldelse i Vandrammedirektivet (DHI, DTU-Aqua (Karen))
Med inddragelse af lokal viden skal kystvandets væsentligste udfordringer for at opnå målopfyldelse jf. Vandrammedirektivet fastlægges. Presfaktorerne kan være forskellige i vandområde 157 og 158, og derfor skal analysens adressere disse to vandområder hver især. Presfaktoranalysen skal både se på umiddelbare presfaktorer som næringsstoffer, vandskifte, muslingefiskeri, mangel på hårdt substrat og mulighed for naturlig reetablering af ålegræs (shifting baseline for ålegræs). Presfaktoranalysen skal ikke inddrage miljøfremmede stoffer og klapning. Opgaven kan løses både med nye modelkørsler og ved at inddrage
viden eller modelscenarier kørt i andre projekter. Det skal særligt overvejes om opgaver der løses i regi af
”Second opinion fase III” kan anvendes som udgangspunkt for svar på nedenstående.
Næringsstoffer i det marine miljø (DHI, DTU-Aqua (Karen))
• Med udgangspunkt i resultaterne fra arbejdspakke 1a vurderes det om randbetingelserne i forhold til næringsstofinput til vandområderne er tilstrækkeligt detaljerede
• Der opstilles en massebalance for N og P i vandområder 157 og 158. Følgende skal adresseres:
o Betydning af timing af kvælstof og fosfor input for klorofyl/sigtedybde belyses
o Den relative betydning af intern og ekstern belastning kvantificeres i forhold til kvælstof og fosfor. Det skal kvantificeres hvor meget af den interne belastning, der kommer fra samme års primærproduktion
o I hvor høj grad inflow af vand fra Løgstør Bredning bidrager med næringsstoffer til vandområderne
o Hvad er den faktiske betydning for næringsstoftilførslen af at vandområderne er serielt forbundene. Både hvis der reduceres uden for vandområde 157 og 158 og for 157 (Skive fjord), hvis der reduceres i 158 (Hjarbæk fjord).
• Diskussion i teknikergruppen af det gennemførte arbejde med eventuelle tilretninger.
Leverance:
Med udgangspunkt i ovenstående skal det beskrives hvor langt henholdsvis vandområde 157 og 158 er fra målopfyldelse, og hvilke presfaktorer der er de væsentligste i forhold til at forhindre målopfyldelse.
Delnotat – max. 10 sider (med figurer og tabeller), som indgår i et kapitel i den endelige rapport fra AU, DCA & DCE.
Arbejdspakke 2 Detailundersøgelser i oplandet Lead: AU-ECOS
Øvrige deltagere: AU-AGRO, DTU Aqua (Karen), DHI, Sekretariatet, ”Lokal viden”.
Overordnet opgave
Den overordnede opgave er at kortlægge kvælstof og fosfors vej fra opland til fjord. Særligt skal der fokuseres på at afdække om der er hotspots i oplandet, der står for en uforholdsmæssig stor andel af næringsstoftransporten. Det er tilsvarende interessant at se på om der er coldspots, hvor en oplandsindsats vil give en relativt lille gevinst for næringsstoftransporten. Der er behov for en kvalitetssikring / diskussion af metoder og datagrundlag. I løsning af opgaven skal man derfor forholde sig til datakvalitet, og forsøge at validere data, hvor det er muligt. Indsatsen kan deles i to hovedområderne ”stoftransportdata” og ”oplandskarakteristik”.
Stoftransportdata
Der laves en overordnet analyse af hvilke stoftransportdata, der er tilgængelige for at kunne neddele stoftransporten på mindre områder, og der redegøres for kvaliteten af disse data. Analysen skal indbefatte:
• En oversigt over hvilke data, der er tilgængelige for at kunne neddele stoftransporten på mindre deloplande end stoftransporten i hele åsystemer (oplande), som beskrevet under AP1a. Analysen vil omfatte en kort beskrivelse af fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige opgørelsesmetoder/modeller (ECOS/AGRO).
• Med udgangspunkt i kildeopsplitningsanalysen fra AP1a skal der laves en kvalitetskontrol af indberettede data for punktkilder og regnvandsbetingede overløb i samarbejde med kommuner/forsyninger. Dette foregår på stikprøveniveau. Hvis datakvaliteten viser sig at være dårlig, kan der gennemføres en følsomheds analyse af, hvor meget kilderne potentielt kan betyde (ECOS/kommuner).
• Der skal laves en vurdering af, hvor meget de enkelte transportveje for fosfor (herunder brinkerosion i vandløb) bidrager til fosfortransporten i vandløbssystemet. Hvis det er muligt, skal denne vurdering neddeles på mindre deloplande (ID15). Vurderingen tager udgangspunkt i eksisterende opgørelser (ECOS).
• Med udgangspunkt i vurderingen af tidsforsinkelse fra mark til fjord i AP1a skal der laves en vurdering af, hvor store reduktioner i kvælstoftransporten forsinkelseseffekten kan betyde fremadrettet (ECOS).
• Der udarbejdes en oversigt over ådalene i oplandene og en analyse af, hvor der kan placeres vådområder (ECOS/AGRO).
• Diskussion i teknikergruppen af det gennemførte arbejde med eventuelle tilretninger.
• Koordinering til vandområdeplaner og MST second opinion projekter (DHI/DTU AQUA).
National opgave for MST:
Nedenstående er ikke omfattet af leverancer til Viborg Kommune/Limfjordsrådet:
• Der gennemføres en sammenligning mellem en ny NOVANA diffuse kilder total fosfor model og den beregnede samlede udledning af total fosfor fra de forskellige transportveje over en f.eks. 10 års periode. Beregningen foretages på ID15 skala, og der analyseres for om der skal indføres en bias-korrektionsfaktor for at få de to transporter afstemt med hinanden til brug i arbejdspakke 3 med dosering af virkemidler i oplandene (ECOS).
• En vurdering af nøjagtighed af de eksisterende opgørelser fra vandløbsstationer. Der skal inddrages fejl på vandføringsmålinger og om prøvetagningsfrekvensen bidrager til en fejlestimering af stoftransporten. Det skal vurderes om man i dag overvurderer eller undervurderer vi stoftransporten.
Oplandskarakterstik (AGRO)
Der laves en beskrivelse af oplandet og dets forhold. Denne beskrivelse skal indeholde:
• En beskrivelse af landbrugsstuktur, dyretryk, kvælstof og fosforbalancer eller andre relevante parametre. Oplandsbeskrivelsen skal være opdelt for oplandet til vandområde 157 og 158 (AGRO). Data skal være henførbart på ID15 niveau. Beskrivelsen kan efter relevans datamæssigt forholde sig til:
o Landbrugsarealets størrelse
o Andelen af omdriftsareal
o Afgrødesammensætning (på markniveau)
o Krav til efterafgrøder (pligtige, husdyr og målrettede)
o Kvælstofudvaskning
o Kvælstofbalance
o Fosforbalance
o Dyretryk/husdyrgødningsmængder
o Potentiel dræning
• En vurdering af dræning af oplandet. Der skal indhentes drænoplysninger fra arkiv, vådområdeprojekter og fra lokal viden. Disse oplysninger sammenholdes med GIS temaet for potentiel dræning og der laves en samlet vurdering af hvilke dele af oplandet, der er drænet. Opgørelsen skal være egent til at vurdere, hvor der kan placeres drænvirkemidler (AGRO)
• En redegørelse for retentionen i oplandet, enten ud fra det gældende retentionskort, men hvis det er muligt, inddrages resultater fra udarbejdelsen af det nye retentionskort. (AGRO)
• Ud fra stoftransportdata (AP1a) og oplandskarakteristikken (AP2) skal der laves en analyse der viser kvælstof- og fosfortransporten til fjorden fra vandløbsdelstækninger. Skalaen for denne analyse er ideelt ID15 niveauet, men data må afgøre hvilken skala den kan laves på. Der skal udpeges hot- og coldspots, hvor risikoen for fosfor- og kvælstoftab er størst/mindst. Analysen skal beskrive forskelle og ligheder imellem vandopland 157 og 158. (AGRO)
• Diskussion i teknikkergruppen af det gennemførte arbejde med eventuelle tilretninger. (AGRO)
• Koordinering til vandområdeplaner og MST second opinion projekter (DHI/DTU AQUA)
Leverance
En analyse af vandløbsdelstrækningers bidrag til kvælstof- og fosfortransporten i oplandet. Herunder udpegning af hot og cold spots i oplandet. Analysen skal kunne visualiseres i et GIS tema.
Delnotat – max. 10 sider (med figurer og tabeller) som indgår i et kapitel i den endelige rapport fra AU, DCA & DCE.
Data (beregnede) afleveres i hensigtsmæssigt format til en projekt dB, hvorfra det tilstræbes at partnerne kan anvende data også efter at projektet er afsluttet.
Arbejdspakke 3 Indsatsmuligheder i oplandet Lead: AU-AGRO
Økonomi: Limfjordssekretariatet
Øvrige deltagere: AU-ECOS, DTU Aqua (Karen), DHI, Sekretariatet, ”Lokal viden”.
Overordnet opgave
I arbejdspakken fastlægges indsatsmuligheder i de samlede opland og i hvert af de to delvandoplande 157 og 158. Der skal tages hensyn til de naturgivne forhold, de landbrugsmæssige forhold, de mulige virkemidler, arealanvendelse samt strukturændringer. Opgaven omfatter en dialog med
landbrugserhvervet om indsatsmuligheder og løsninger. Teknikkergruppen og kystvandrådet skal identificere de virkemidler, der skal indgå i forslag til indsatsprogram. Identifikationen kan tage udgangspunkt i virkemiddelkatalogerne, men det vil også være muligt at introducere virkemidler, der ikke tidligere har været i spil i vandplanlægningen.
Identifikation af virkemidler (AU-AGRO, AU-ECOS DTU Aqua (Karen), DHI, Sekretariatet, Lokale interessenter og kommunale forsyninger)
De virkemidler, der kan bringes i anvendelse i oplandet identificeres ud fra eksisterende viden og fra inddragelse af lokal viden. Herunder findes en liste over virkemiddelkategorier som bør vurderes i forhold til deres anvendelighed og mulighed for udbredelse i oplandet.
• Mindske brinkerosion (ECOS)
o Tiltag der kan reducere brinkerosion og mindske særligt P tab. Fx plantning af træer langs udsatte vandløb
• Øget retention i oplandet (ECOS/AGRO)
o Mulighed for etablering af søer og vådområder
o Minivådområder og vandhuller på højjorden
• Virkemidler i eksisterende dyrkningssystemer (AGRO)
o Hvordan kan tiltag målrettes så de placeres i områder hvor høj udvaskning er kombineret med en lav retention, eller muligheder for filterfunktioner i landskabet.
• Strukturændringer i det åbne land (AGRO)
o Omstillingen af landbrugets arealanvendelse og management. Der skal særligt ses på grøn og brun bioraffinering, og i hvor høj grad disse kan bidrage med næringsstofreduktioner.
• Spildevandstiltag
o Planer for separatkloakering
o Forbedret spildevandsrensning
• Dialog med landboforeninger om konkrete løsninger (AGRO)
o Placering af vådområder
o Inddragelse af den historiske arealanvendelse og landbrugspraksis
o Administrative barrierer
• Xxxxx xxxxxxxxxxx
o Diskussion i teknikkergruppen af det gennemførte arbejde med eventuelle tilretninger.
• Koordinering til vandområdeplaner og MST second opinion projekter (DHI/DTU AQUA)
Leverance:
Delnotat med oversigt over virkemidler og deres potentielle udbredelse i delvandopland 157 og 158, som indgår i et kapitel i den endelige rapport fra AU, DCA & DCE.
Arbejdspakke 4 Marine virkemidler Lead: DTU Aqua
Økonomi: Limfjordssekretariatet
Øvrige deltagere: DHI, Sekretariatet, ”Lokal viden”.
Overordnet opgave
Den overordnede opgave er at undersøge, i hvor høj grad marine virkemidler kan bidrage til målopfyldelse i vandområderne. Herunder skal det estimeres, i hvor høj grad den allerede eksisterende muslingeproduktion i Skive fjord og Risgårde Bredning bidrager til målopfyldelse i vandområde 157.
Muslingeproduktion (DTU-Aqua (Jens), DHI)
• Modelkompleksets muslingemodul skal opdateres og kalibreres.
• Der udarbejdes to scenarier – et baseline scenarier og mindst et fremtidigt scenarie. I udarbejdelsen af scenarierne, skal der indgå en dialog med lokale interessenter og teknikker gruppen. Scenarierne skal beskrives i forhold til:
o Produktionsniveau
▪ nuværende
▪ max. niveau
o Placering af anlæg
• Den opdaterede muslingemodel anvendes til at køre et baseline scenarie, og mindst et fremtidigt scenarie med udvidelse af muslingeproduktionen
o For hvert scenarie skal det undersøges hvordan muslingeproduktionen påvirker næringsstoffjernelse, klorofylkoncentration og sigtedybde.
• Diskussion i teknikkergruppen af det gennemførte arbejde med eventuelle tilretninger.
Øvrige marine virkemidler, DTU-Aqua (Karen), DHI)
Effekter af marinevirkemidler ud over muslinger vurderes ud fra data indsamlet i projektet ”Marine virkemidler” og øvrige relevante projekter.
• For ålegræs vurderes såvel dybdegrænser som potentiel arealudbredelse.
o Økosystem tjenester og næringsstoftilbageholdelse
o Gentagende iltsvinds påvirkning af ålegræs
o Analyse af bundforholdenes indflydelse på målopfyldelse.
• For makroalger skal der som for muslingeproduktion opstilles en baseline og et fremtidigt scenarie i samarbejde med teknikker gruppen. Scenarierne skal beskrives i forhold til:
o Produktionsniveau
o Placering af anlæg
• Diskussion i teknikkergruppen af det gennemførte arbejde med eventuelle tilretninger.
Leverance:
En beskrivelse af muslingeproduktionens effekt på klorofyl og sigtedybde i vandområde 157, både ved den nuværende produktion og et scenarie med øget produktion. Scenarierne skal beskrives med placering af anlæggene.
En beskrivelse af effekten af eventuel makroalgeproduktion i vandområde 157.
En beskrivelse af ålegræs potentielle udbredelse og hvilke økosystemtjenester det kan bidrage med. Delnotat – max. 10 sider (med figurer og tabeller), som indgår i et kapitel i den endelige rapport.
Arbejdspakke 5 Virksunddæmningen. Lead: DHI
Økonomi: Limfjordssekretariatet
Øvrige deltagere: Sekretariatet, ”Lokal viden”.
Overordnet opgave
Virksunddæmningen adskiller Hjarbæk Fjord (vandområde 158) og Lovns Bredning. Dæmningen har en gennemsejlingssluse, som sikrer en kontrolleret vandgennemstrømning der blandt andet har til hensigt at undgå oversvømmelser langs Hjarbæk Fjords bredder. Det er ikke mindst for lokalbefolkningen uklart hvorvidt slusepraksis påvirker miljøtilstanden i Hjarbæk Fjord og fiskenes vandring imellem Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Arbejdspakkens mål er at undersøge i hvor høj grad et øget vandskifte kan bidrage til målopfyldelse i vandområde 158.
Vandskifte og målopfyldelse (DHI, Sekretariatet, DTU Aqua (Karen), Lokale interessenter)
Arbejdspakken gennemføres i sammenhæng med de øvrige analyser af næringsstofbelastninger fra oplandet og miljøtilstanden i de marine områder. Analysen skal belyse betydningen af ændret vandskifte for tilstanden i Hjarbæk Fjord.
• Det skal undersøges hvilket datagrundlag der eksistere og om der er behov for supplerende data
• Hvis der er behov, kan der opstilles et nyt modelscenarie, eller der kan tages udgangspunkt i eksisterende data eller modelkørsler. Scenarier drøftes med teknikker gruppen.
• Hvis salinitetsændringer ved ændring af slusen tilsiger, at der kan komme indvandring af muslinger i Hjarbæk fjord, skal det analyseres, i hvor høj grad øget tilstedeværelse af muslinger kan påvirke sigtdybde, klorofyl og iltforhold.
• Diskussion i teknikkergruppen af det gennemførte arbejde med eventuelle tilretninger.
• Koordinering til vandområdeplaner og MST second opinion projekter (DHI/DTU AQUA)
Leverance:
En vurdering af om en udvidelse af Hjarbækfjord dæmningen kan forbedre miljøtilstanden i Hjarbæk fjord. Effekten af øget muslingeudbredelse ved højere salinitet skal inddrages.
Delnotat – max. 10 sider (med figurer og tabeller), som indgår i et kapitel i den endelige rapport.
Arbejdspakke 6 Forslag til indsats
Lead: Limfjordssekretariatet
Øvrige deltagere: AU-ECOS, AU-AGRO, DTU Aqua, DHI.
Overordnet opgave
Der skal udarbejdes kvalificerede forslag til et alternativt indsatsprogram, som sikrer målopfyldelse i det kystvand, som kystvandrådet arbejder inden for rammerne af. De valgte virkemidler skal prioriteres, så vidt muligt fordeles og placeres, så implementering af virkemidlerne sikrer målopfyldelse i kystvandet.
Indsatsprogrammet drøftes med teknikkergruppen og kystvandrådet.
Flere af virkemidlerne, der indgår i forslag til vandområdeplanerne 2021-2027 har tilskudsordninger med henblik på økonomisk støtte til implementering. Kystvandrådets scenarie(r) med forslag til indsatsprogram skal omfatte en redegørelse for, hvorvidt der er finansieringskilder, som understøtter de valgte virkemidler eller om det eksisterende udbud af finansieringskilder vurderes at udgøre en barriere for anvendelsen af de valgte virkemidler.
Opgaven omfatter i øvrigt:
• Principper for udarbejdelse af indsatsprogrammet skal drøftes med teknikker gruppen, lige som det færdige indsatsprogram foreligges gruppen.
• Prioritering, fordeling og placering af virkemidler til næringsstofreduktion, så implementeringen af virkemidlerne sikrer målopfyldelse under hensyntagen til klima og natur. Ved udarbejdelsen af indsatsprogrammet kan anvendes virkemidler på land og i det marine miljø.
• Der opstilles mindst to scenarier for indsats der fører til målopfyldelse
• Konsekvenserne af scenarierne skal beskrives i forhold til arealanvendelse og landbrugsproduktion, men der skal ikke foretages egentlige driftøkonomiske beregninger.
• Det skal for hver indsats vurderes om der findes finansieringskilder til at betale for indsatsen, eller der er barriere for indsatsen i eksisterende ordninger
• Beregninger til og dialog med MST
o Miljøstyrelsen tilbyder at beregne hvilken næringsstofreducerende effekt og miljøeffekt kystvandrådenes forslåede scenarier vil have i kystvandet. Tilbuddet om beregninger gælder i udgangspunkt på beregninger af 1-2 scenarier og af to omgange.
• Diskussion i teknikkergruppen af det gennemførte arbejde med eventuelle tilretninger.
Leverance:
Kvalitetssikret notat (forslag til indsatsprogram) – max. 10 sider (med figurer og tabeller) af Sekretariatet, DHI, AU-ECOS, AU-AGRO, DTU Aqua til præsentation for Kystvandråd og MST.
Arbejdspakke 7
Ledelse og sekretariatsbetjening
Lead: Limfjordssekretariatet Overordnet opgave
Sekretariatet vil stå for kontakt til kystvandråd og teknikkergruppe og varetager sekretariatsfunktionen her for. Der skal desuden sikres koordinering mellem arbejdspakkerne og mellem de udførende partnere samt kontakt til myndigheder og andre eksterne interessenter. Herunder at sikre, fremdriften i projektet, og at tidsplanen overholdes. Opgaven omfatter også styring af økonomien.
Økonomistyring
• Styring af økonomi og budgetter
• Overholdelse af interne procedurer og regler
Projektledelse
• Udarbejdelse af dagsordner og indkaldelser til møder i kystvandråd og teknikker gruppe.
• Koordinering mellem partnere og arbejdspakker
• Deltagelse i teknikkergruppe
• Kontakt til eksterne interessenter
• Formidling af resultater internt og eksternt.
Vedr. leverancer
Kystvandrådene skal levere en analyse af kystvandets væsentligste udfordringer for at opnå målopfyldelse jf. Vandrammedirektivets krav til god økologisk tilstand. Derudover skal kystvandrådene levere minimum ét og maksimalt to scenarier med forslag til lokalt tilpassede og forankrede indsatsprogrammer, der sikrer målopfyldelse i kystvandet.
Forslag til indsatsprogram skal indeholde en indsatsplan for mulig målopfyldelse i det konkrete kystvand. Indsatsprogrammet skal indeholde:
• En beskrivelse af individuelle virkemidler og indsatser i indsatsprogrammet, og argumentation for valg af disse med henvisning til dokumentation for effekter, og vurdering i forhold til målopfyldelse i kystvandet.
• En redegørelse for, hvorvidt der findes finansieringskilder eller der vurderes behov for justeringer af eksisterende tilskudsordninger, og forslag til finansieringskilder, som understøtter de valgte virkemidler. Det kan enten være igennem tilskudsordninger hos Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen eller via andre alternative veje.
• En tabel med scenariets forslag til virkemidler, sammen med deres placering (på ID-15 oplandsniveau, hvis virkemidlet er landbaseret), den forventede effekt på nærings-stofbelastningen fra N og P, målt i ton. Se eksempel på opsætning i Tabel 1.
Tabel 1. Eksempel på tabel med scenariets forslag til virkemidler.
Virkemiddel | ID-15 opland | Omfang (hektar/antal) | Forventet effekt ton N | Forventet effekt ton P |
• Leverancer i form af notater/rapporter/faktaark udgives af Limfjordsrådet. Desuden udgiver AU, DCA og DCE en kvalitetsikret rapport med hovedresultater fra deres arbejde. De enkelte vidensinstitutioner leverer tekstbidrag med forfatterpåtegning og intern kvalitetssikring. Limfjordsrådets sekretariat står for redaktion og opsætning af det udarbejdede materiale.
• Data skal leveres til Limfjordsrådet ved uploading til en fælles cloud mappe/database.
• Der vedlægges dokumentation for, at de foreslåede indsatser, vil sikre målopfyldelse i kystvandet, som defineret i Vandrammedirektivet. Det omfatter bl.a. beregninger af de miljøeffekter og evt. næringsstofreducerende effekter, som de forslåede indsatser vil medføre i kystvandet.
• På baggrund af notater mv. kan Limfjordsrådet udarbejde og udgive samlet rapport.
Øvrige leverancer
• Vidensinstitutionerne skal indgå som en del af teknikkergruppen
o Deltage i dialog og møder
• Tekniske input til teknikkergruppe
• Deltagelse i Temadag for styregruppen (Limfjordsrådet)
• Beregninger til og dialog med MST (Ap 1/2)
• Beregninger til og dialog med MST (Ap 6)
• Projektpartnerne rapporterer resultater af de gennemførte undersøgelser og analyser på hovedleveranceniveau ved den enkelte hovedleverances afslutning med beskrivelse af det udførte arbejde, de væsentligste måle- og analyseresultater samt beregninger, vurderinger og konklusion. For DCE/DCA’s vedkommende vil resultaterne af dette arbejde blive samlet og udgivet i en DCA- rapport.
• Final report
o samlet analyse og syntese af det samlede projekt
o indsatsplan for mulig målopfyldelse.
Tidsplan – 2023 Arbejdspakker
Mar. | Apr. | maj | Jun. | Jul. | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | |
Wp 1a | x | x | ||||||||
Wp 1b | x | x | ||||||||
Wp 2 | x | x | x | |||||||
Wp 3 | x | x | x | x | ||||||
Wp 4 | x | x | x | x | x | x | ||||
Wp 5 | x | x | ||||||||
Wp 6 | x | x | ||||||||
Scenarier, data og beregninger | x | |||||||||
Afsluttende rapport | x |
Leverancer i øvrigt
April
Teknikkermøde med MST
Workshop vedr. datagrundlag og beregninger
Maj
Data til MST-gennemregning første gang
September
Data til MST-gennemregning anden gang
1. november
Scenarier til MST – data og beregninger
31. december
En fælles kvalitetssikret rapport fra AU, DCA & DCE med beskrivelser og underbyggende dokumentation for udført arbejde i de forskellige arbejdspakker i projektet.