Lidt om AFS Interkultur 3

1

Indholdsfortegnelse

Lidt om AFS Interkultur 3

Historien 3

AFS i Danmark 4

Lokalforeningen 5

Deltageraftalen 5

Deltagerbetaling 5

Når du ansøger 6

Forsikringer 6

Visum 8

Vaccinationer 8

Skolekarakterer 9

Folkeregister og ungeydelse 9

Tilskud og legater 9

Værtsfamilien 9

Xxx xxxxxxxx 00

National Førorientering og lejre under opholdet 12

Tal følgende igennem inden afrejsen: 13

Den interkulturelle læringsproces 15

Ankomst til værtslandet 16

Kontaktperson 17

Skolebøger, -transport, -frokost 18

Rejser under opholdet 18

Flytning 19

Hjemsendelse 21

Kontakt med jer derhjemme 22

Facebook og andre sociale medier 23

Besøg 24

Forsendelser og told 24

Hjemrejsen 24

National efterorientering 25

Bliv frivillig hos AFS Interkultur 26

Bliv værtsfamilie 26

Lidt om AFS Interkultur

AFS Interkultur er en non-profit, frivilligdrevet forening, som igennem en række udvekslingsprogrammer arbejder for at fremme interkulturel forståelse og læring på tværs af landegrænser.

Vi er både en udvekslings- og en uddannelsesorganisation. Vi underbygger vores programmer med viden og teori inden for kulturforståelse.

Under kulturmøder, som for eksempel et udvekslingsophold, opbygger man sine interkulturelle kompetencer. Kompetencer, som gør, at man bliver bedre rustet til at møde nye kulturer. Vi kalder denne læring for interkulturel læring.

Vi arbejder målrettet med at styrke vores deltageres kompetencer, og vi opstiller klare mål for den læring, som en deltager gennemgår.

AFS Interkultur Danmarks ca. 3.000 medlemmer udgør et velfungerende netværk af ca. 30 lokalforeninger, der er spredt over hele Danmark samt på Færøerne og i Grønland.

Historien

Det AFS, vi kender i dag, har sit udspring langt tilbage i tiden. Under 1. verdenskrig var der et aktivt, amerikansk ambulanceførerkorps, American Field Service, som bestod af frivillige, som kørte sårede væk fra fronten.

De rædsler, de oplevede på nærmeste hold, fik efterfølgende en del af gruppen til at danne organisationen ”AFS Intercultural Programs”. Denne organisation skulle arbejde for at skabe en fredeligere og mere tolerant verden ved at øge den interkulturelle forståelse mellem mennesker.

Disse interkulturelle kompetencer skulle opbygges gennem udvekslingsophold, hvor unge mennesker lærte andre kulturer at kende på nærmeste hold og knyttede personlige bånd på kryds og tværs af landegrænser. Ideen var, og er, at deltagerne lærte ikke blot at reflektere over egen kultur, men også at det fremmede ikke nødvendigvis er farligt eller truende – men bare anderledes.

Som årene er gået, er betydningen af tolerance og interkulturelle kompetencer i verden ikke blevet mindre. Det fundamentale tankesæt er lige så relevant i dag som dengang.

Og det frivillige element fra ambulanceførerne er fortsat helt centralt i den verdensomspændende organisation, som AFS har udviklet sig til at være i dag, med over 44.000 frivillige og kontorer i over 50 lande.

AFS i Danmark

I Danmark blev AFS Interkultur grundlagt i 1957. Organisationens sekretariat ligger på Frederiksberg.

Vi huser både en række frivillige og sekretariatsmedarbejdere, som er parate til at råde og vejlede både jer forældre og deltagerne.

De frivillige i vores lokalforeninger arbejder hårdt for at give de unge deres livs oplevelse. Jeres barn vil automatisk blive tilknyttet en bestemt lokalforening i værtslandet, ligesom I vil være det herhjemme. Derudover er der på AFS-kontoret i Danmark tilknyttet flere supportkonsulenter, som kan træde til.

Som frivilligbaseret organisation gør vi meget ud af at uddanne vores frivillige, så de på den bedst mulige måde kan hjælpe og støtte de unge deltagere, familierne og skolerne i alle situationer. Det store frivillige netværk og vores erfarne sekretariatspersonale er netop grundlaget for det, vi prioriterer højst, nemlig at opholdet er trygt og sikkert.

Adresse:

AFS Interkultur Nordre Xxxxxxxx 000

2000 Frederiksberg

Telefon: 00 00 00 00

E-mail: xxx.xxxxxxxxxxx@xxx.xxx

Hjemmeside: xxx.xxx.xx

Facebook: xxx.xxxxxxxx.xxx/XXXXxxxxxxxxxxXxxxxxx Instagram: @afs_den. Brug hashtagget #afsdenmark. LinkedIn: AFS Interkultur Danmark

Telefonerne er åbne hverdage mellem kl. 10.00 og 15.00.

Uden for telefontiden kan der i akutte nødstilfælde ringes til nødtelefonen på: x00 0000 0000. Et akut nødstilfælde kunne f.eks. være: En ulykke, alvorlig sygdom, indlæggelse, et misset fly ved afrejse eller ankomst til værtsland eller enhver form for alvorlig forbrydelse.

Lokalforeningen

Alle deltagere og deres familier vil allerede i ansøgningsprocessen blive tilknyttet en lokalforening i det område, hvor I bor. Lokalforeningen er det lokale ståsted, både for dem, der er på vej ud, og for dem, der er vendt hjem. Lokalforeningen står naturligvis til rådighed med hjælp, anvisninger og gode råd, både før, under og efter AFS-opholdet.

Det er rart at dele sin oplevelse med andre, der ved, hvad man taler om, og som er interesserede. Gennem lokalforeningen har man mulighed for at hjælpe andre til en lige så god, udfordrende og spændende oplevelse som ens egen.

Lokalforeningen er også stedet, hvor forældrene kan møde ligesindede. Deltag derfor gerne i arrangementerne og giv en hånd med – der er altid brug for aktive sendeforældre.

AFS er en frivillig forening, hvor mange funktioner varetages af frivillige. Foreningen er afhængig af, at tidligere deltagere og deres familier bliver aktive frivillige. Der er både store og små opgaver, så man kan altid finde noget, der passer til ens muligheder. Det er sjovt og lærerigt at være frivillig i AFS, og man arbejder for et godt formål.

Deltageraftalen

Betingelserne for AFS-opholdet fremgår af Deltageraftalen, som findes på vores hjemmeside: xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx. Læs denne grundigt igennem.

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen er i danske kroner. Prisen for et AFS-ophold afhænger af, hvilket land man rejser til. Priserne offentliggøres på xxx.xxx.xx og justeres årligt.

Betalingsbetingelser og eventuel aftale om ratebetaling fremgår af deltageraftalen og den faktura, I vil få, når vi har indgået en aftale.

Hvad dækker deltagerbetalingen?

● National før- og efterorienteringslejre (obligatorisk)

● Informationsmateriale om det at være på AFS-ophold

● Visum

● Syge-, ansvars-, ulykkes- og bagageforsikring samt afbestillingsforsikring

● Fly tur/retur til værtslandet fra Københavns Lufthavn eller tog til/fra København H

● Velkomstorientering i værtslandet

● Kost og logi i værtslandet

● Lejre i værtslandet undervejs

● Skolegang og obligatoriske skolebøger

● Skoletransport, som refunderes særskilt i værtslandet

● Vejledning og støtte fra AFS, når der er behov for det

● 24-timers telefonisk døgnvagt

Hvad dækker deltagerbetalingen ikke?

● Lægeerklæring i forbindelse med ansøgning

● Vaccinationer

● Lommepenge

● Skolebøger, der ikke er obligatoriske

● Skoleuniform og skolemad (for nogle landes vedkommende)

● Udgifter til en evt. privatskole, hvis denne er et frivilligt tilbud i værtslandet

● Ikke-obligatoriske rejser under opholdet

● Medlemskab af AFS Interkultur i ansøgningsåret

● Ombooking af rejse og ekstra transportudgifter ifm. eget ønske om at forlade programmet

Når du ansøger

Forsikringer

På følgende side finder I en beskrivelse af de forsikringer, der er tegnet igennem deltagerbetalingen. Der ligger en oversigt over alle forsikringsbetingelserne i detaljer på vores hjemmeside: xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx.

Dækningen starter, når du ankommer til den danske lufthavn/station, hvor den internationale rejse starter, og slutter ved hjemkomsten til Danmark eller ved programmets slutning.

Sygeforsikring

Forsikringen dækker udgifter i forbindelse med ulykker og sygdomme, der er opstået under opholdet. Dette omfatter udgifter til lægebesøg, lægeordineret medicin, besøg hos speciallæge, fysioterapi, indlæggelse på hospital, nødvendige operationer, hjemtransport ved alvorlig sygdom samt evt. medfølgende læge/sygeplejerske. AFS i værtslandet bestemmer,

hvorledes betaling af lægebesøg etc. foregår. I tvivlstilfælde kan værtsfamilie eller deltager altid kontakte AFS-kontoret i værtslandet.

Undtaget for dækning

● Udgifter i forbindelse med kroniske sygdomme (fx allergier, astma, epilepsi og sukkersyge). Forsikringen dækker ikke den ordinerede behandling eller medicin. Hvis deltageren har været i stabil behandling mindst 45 dage før afrejsen, dækker forsikringen dog uventede komplikationer, som måtte opstå under opholdet. En medicinsk nødsituation, der kan opstå, som er relateret til eller forårsaget af den kroniske sygdom, vil også være dækket.

● Udgifter i forbindelse med sygdom eller skader, der er opstået inden afrejsen. Herved forstås en tilstand, der er ansøgt om eller ydet behandling for, inden for 18 måneder før ankomst til værtslandet.

● Udgifter til tandbehandling, herunder også tandregulering. Det er derfor en god ide at få tænderne efterset inden afrejsen. Vær opmærksom på, at evt. tandlægebesøg i forbindelse med tandregulering under opholdet er for egen regning. Udgifter til akut smertebehandling, samt skader som følge af en ulykke, er dog dækket.

● Udgifter til øjenbehandling. Det er derfor en god ide at få sit syn undersøgt inden afrejsen. Hvis deltageren bruger briller eller kontaktlinser, råder vi til at medbringe et ekstra sæt, såfremt det er muligt. Udgifter til øjenbehandling ifm. ulykke er dækket.

● Udgifter til forebyggende midler, herunder præventionsmidler, naturmedicin, kosmetiske midler mm.

Deltagere, der har kroniske sygdomme eller forudgående behandlingsforløb, rådes altid til at tegne egen forsikring til dækning af eventuelle uventede omkostninger, som ikke dækkes af AFS’ forsikring.

Du kan læse mere om betingelserne for sygeforsikringen i AFS Participant Medical Pamphlet på vores hjemmeside: xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx.

Deltagere, der skal til EU-lande, skal desuden anskaffe det blå EU-sygesikringskort. Sygesikringskortet bestilles hos kommunen eller på xxx.xxxxxx.xx. Dette gælder ikke deltagere fra Færøerne og Grønland, der er dækket af AFS-sygeforsikringen.

Supplerende forsikring

Udover førnævnte udgifter i forbindelse med sygdom og ulykke har AFS Interkultur også tegnet supplerende forsikringer for afbestilling, ansvar, hjemrejse, retshjælp og bagage.

Visum

Når man skal ud at rejse med AFS Interkultur, tilbyder vi at stå for visumprocessen. Da visumkravene varierer meget fra land til land, vil vi sende jer de nærmere oplysninger vedrørende den eventuelle visumansøgning, så snart det er muligt. Det er meget vigtigt, at alle papirer udfyldes korrekt og hurtigt. Vi oplever ofte, at det er en langtrukken proces at få ambassaderne til at udstede visum. Derfor skal alt i forbindelse med visum betragtes som en hastesag. Vi fører jer sikkert igennem visumprocessen, og vi deler ansvaret for, at visum udstedes til tiden, så den planlagte afrejse kan gennemføres.

Ligegyldigt om du skal til et land, der kræver visum eller ikke, skal du sikre dig, at dit pas er gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst. Er det ikke det, skal du have lavet et nyt pas i forbindelse med din ansøgning om at komme på udveksling.

Hvis du skal til et land, hvor der kræves visum, skal vi muligvis bruge dit pas i en periode umiddelbart før din afrejse. Derfor skal du være opmærksom på, om eventuelle rejser, du har planer om i sommerferien (sommerafrejse) eller i november/december (vinterafrejse), kan foretages uden pas.

Hvis AFS Interkultur har fået dit pas i forbindelse med visumansøgningen, beholder vi det som udgangspunkt frem til afrejsen og udleverer det i lufthavnen ifm. afrejsen. Passet kan dog evt. efter aftale afhentes på AFS Interkulturs kontor, når visummet er udstedt.

Visum til USA

De deltagere, der skal på udveksling til USA, skal ind på Den Amerikanske Ambassade for at blive interviewet og for at afgive biometriske data. AFS Interkultur har et godt samarbejde med ambassaden og får normalt lov til at komme ind med de unge i en eller flere grupper. Der vil være en konkret dato for ambassadebesøget. Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at komme på ambassaden andre dage end den, vi får tildelt. Det er derfor nødvendigt at kunne deltage på den udmeldte dato.

Ambassaden beholder passet umiddelbart efter interviewet og frem til, at visumansøgningen er færdigbehandlet. Du får først passet tilbage ved afrejse i Kastrup lufthavn. Skal du bruge passet inden, skal du selv hente det fysisk på vores adresse på Frederiksberg efter aftale. Derefter er du selv ansvarlig for at kunne rejse til USA med den rette dokumentation.

Vaccinationer

I skal selv dække udgifterne til de nødvendige vaccinationer. Der ligger en oversigt over, hvilke vacciner de forskellige værtslande kræver for optagelse på en skole i den online ansøgning.

I bedes dog også selv opsøge information om, om der evt. måtte være ændringer i landenes krav eller anbefalinger til det enkelte land. Dette kan I få oplysning om hos egen læge, eller I kan kontakte en vaccinationsklinik. I kan finde en oversigt over klinikker rundt omkring i landet på Statens Seruminstituts website: xxxx://xxx.xxx.xx/Xxxxxxxxxxx.xxxx.

Mangler man oplysninger om tidligere vaccinationer, kan man med fordel logge på Fælles Medicinkort (xxxxx://xxx-xxxxxx.xx/xxx/) med NemID, hvor tidligere vaccinationer bør fremgå.

Skolekarakterer

Alle deltagere skal medbringe kopi af de seneste skolekarakterer til værtslandet. Hvis skolen har mulighed for det, så bed dem om en engelsk version.

Folkeregister og ungeydelse

Ifølge gældende lov skal alle, der forlader Danmark i mere end seks måneder, framelde sig folkeregistret. For at modtage børne- og ungeydelse, mens udvekslingsstudenten er bortrejst, skal forældre/værge søge om dette hos Udbetaling Danmark med henvisning til Børnetilskudslovens § 5, stk. 3.

Tilskud og legater

Man kan ikke få SU, mens man er på et udvekslingsophold, da et sådant ophold ikke betragtes som en del af det etablerede uddannelsessystem.

AFS Interkultur og Støtteforeningen AFS Alumni DK sætter hvert år penge af til en række stipendier. Oplysninger om stipendierne findes på xxx.xxx.xx/xx-xxx/xxxxxxxxxx, hvor du også finder ansøgningsskemaerne.

På xxx.xxxxxxxxx.xx findes desuden en vejledning til, hvor der vil kunne findes private legater og stipendier. Der er desværre kun få muligheder for unge mellem 15 og 18 år.

Værtsfamilien

AFS i værtslandet sørger for at finde en værtsfamilie. Værtsfamilierne afspejler samfundet i værtslandet og kan udover kernefamilier også være f.eks. et homoseksuelt par, enlige med/uden børn eller par uden børn. I tilfælde af at værtsfamilien ønsker at værte flere udvekslingsstudenter, så man derfor får en AFS-søskende, vil I dog altid blive hørt først. Som det også er tilfældet i Danmark, er der i udlandet en tendens til, at familier på landet og i små samfund og byer har bedre tid og plads til at invitere et nyt familiemedlem indenfor. Derfor er der kun meget få placeringer i større byer.

Når værtsfamilien er fundet, sender AFS i værtslandet os besked, hvorefter vi straks sender jer en mail med værtsfamiliens kontaktoplysninger. I mange lande er det en udfordring at finde alle værtsfamilier i god tid før ankomsten, og der kan derfor godt gå lang tid, før I får besked om en værtsfamilie. I kan forvente at få oplysninger om værtsfamilien så tidligt som fem måneder før afrejse og, i (yderst) sjældne tilfælde, så sent som dagen før afrejsedagen. I kan være helt sikre på, at ingen unge får lov at rejse, uden at der står en sød værtsfamilie til at tage imod dem i den anden ende. De fleste får dog familie så tidligt, at det er muligt at have mailet, skrevet eller snakket sammen inden afrejse.

Vi ved, hvor spændte I er på at høre om værtsfamilien, og I kan være sikre på, at vi videresender oplysningerne til jer, så snart vi modtager dem. Hvis I endnu ikke har fået besked om værtsfamilien først på sommeren, må I være tålmodige, selv om det er svært. Erfaringen viser, at en tidlig kontakt med værtsfamilien ikke nødvendigvis er en garanti for et bedre udvekslingsår. Hav også tillid til, at selvom I ikke når at tale med værtsfamilien inden afrejsen, så er værtsfamilien godkendt i overensstemmelse med gældende standard og kvalitetskrav fra både AFS International og det pågældende lands myndigheder, og de glæder sig til at tage imod jeres barn.

Halvårsfamilier

Det sker, at familier ønsker at værte i kortere perioder. Derfor vælger man i nogle lande at placere nogle af udvekslingsstudenterne i to familier i løbet af året. Værtslandet vil altid bestræbe sig på at finde den næste familie i samme område, så deltageren ikke skal skifte skole. Ofte ser vi dog også, at halvårsværtsfamilierne og den unge bliver så glade for hinanden, at de unge ender med at blive boende der under hele opholdet.

Velkomstfamilier

I flere lande opererer man også med såkaldte ”velkomstfamilier” eller ”midlertidige” familier. Denne type værtsfamilier åbner deres døre i en begrænset periode, typisk 1-6 uger, og bruges, hvis værtslandet har svært ved at finde nok helårsværtsfamilier før ankomst. Også her gælder det, at deltageren fortrinsvis vil blive placeret i det lokalområde, hvor han/hun skal blive boende under hele opholdet. Det er ikke ualmindeligt, at en velkomstfamilie eller halvårsfamilie senere beslutter sig for at blive værtsfamilier for deltagerne under hele opholdet.

Gaver til værtsfamilien

For mange er det naturligt at tage gaver med til værtsfamilien, men I skal selvfølgelig ikke betragte det som en pligt. I skal gøre det, I mener, passer bedst til jer. Gaver, der ikke vejer så meget, er oplagte, som f.eks. mindre lokale kunstgenstande, papirklip eller julepynt. Det er også en rigtig god idé at forære værtsfamilien en bog om Danmark, Grønland eller Færøerne.

Xxxx også at tage fotos med hjemmefra, som du kan vise frem til din værtsfamilie og dine nye venner.

Tøj

Snarest efter at I har fået besked om din værtsfamilie, er det en god idé at tage kontakt til dem, bl.a. fordi de kan oplyse om, hvad der bliver brug for af tøj i løbet af året. I mange lande er tøj billigere end herhjemme. Man kan dog få problemer i forhold til kammerater og værtssøskende, hvis man som den eneste har råd til meget nyt tøj. Derfor anbefaler vi, at deltagerne medbringer det tøj, han/hun får brug for i løbet af året - i det omfang det kan lade sig gøre i forhold til den tilladte bagagevægt. Tænk også gerne over, at valget af tøj kan få betydning for de signaler, man udsender om sig selv. Nedringede bluser, toppe, korte bukser og nederdele kan skille sig meget ud i nogle kulturer.

Baggage

I god tid inden afrejse sender vi dig et rejsebrev med baggageanvisninger, herunder hvor mange kilo du må medbringe. Anvisningerne fastsættes ud fra den samlede rejse til slutdestinationen. Ofte skal du nemlig videre med bus eller indenrigsfly i værtslandet, hvor der kan være andre regler for bagage, end dem der var for den internationale flyvning. Både på ud- og hjemrejsen gælder det, at hvis du har overvægt, kan din bagage blive afvist, og hvis du skal betale ekstra, er det også dit eget ansvar.

Lommepenge

Vi anbefaler jer at være grundige, når I overvejer, hvor mange lommepenge der skal være til rådighed under opholdet. Beløbet bør helst ikke være for stort, da det kan virke uheldigt i lokalområdet og på skolen, hvis den unge har for store beløb til rådighed, eksempelvis i forhold til eventuelle værtssøskende eller skolekammerater. Tal gerne med værtsfamilien om, hvor mange lommepenge børnene i familien får. Juster evt. også beløbet undervejs – gerne efter samråd med AFS i værtslandet og værtsfamilien. Der er flere måder at medbringe penge til et andet land på. Vi anbefaler, at I tager en snak med jeres bank for at finde ud af, hvilken løsning der er bedst i forhold til værtslandet.

Vi anbefaler også, at I taler med jeres bank om, hvordan I håndterer spørgsmål om hævekort til bankautomater, kreditkort samt åbning af en bankkonto i værtslandet, hvis I påtænker dette.

I mange lande vil Visa Electron være en god mulighed. Kortet vil være anvendeligt i hæveautomater i de fleste større banker og har ydermere den fordel, at det ikke kan overtrækkes, hvilket mindsker risikoen for misbrug, hvis kortet skulle blive stjålet. Ofte vil

værtsfamilien kunne hjælpe med at oprette en lokal bankkonto i værtslandet, men vi anbefaler, at dette undersøges hjemmefra, da der kan være lokale regler, der gør, at udlændinge ikke kan få en lokal bankkonto. I begge ovenstående tilfælde anbefaler vi, at man medbringer et mindre beløb i lokal valuta, eller valuta der let kan veksles, så der er lidt til at starte med, indtil man har fundet den nærmeste bank og har sikret sig, at kortet virker, eller bankkontoen kan oprettes. Bemærk, at det ofte koster et relativt stort beløb at overføre penge til udenlandske konti. Danske kontanter kan i mange lande ikke omveksles.

Før afrejsen

National Førorientering og lejre under opholdet

AFS Interkultur forbereder deltagerne grundigt på deres AFS-ophold, og forberedelserne vil blive intensiveret i månederne op til afrejsen. Den nationale Førorientering er obligatorisk og en del af vores forpligtelse over for AFS i værtslandet. Det er samtidig en enestående mulighed for at møde nogle af de andre, der også skal af sted. Der er nationale førorienteringer i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

Orienteringerne finder sted i skolernes sommerferie. Er det af uopsættelige grunde umuligt for deltageren at deltage i den førorientering, man er indbudt til, er det meget vigtigt at give AFS besked, så vi kan sørge for, at man bliver tilmeldt en anden orientering. Vi sender ingen af sted, uden de er blevet grundigt forberedt.

Xxxxx xxxxx

Når jeres barn ankommer til værtslandet, vil der være en velkomstlejr. Mange værtslande tilbyder derudover lokale og nationale lejre under opholdet og en afskedslejr umiddelbart inden afrejsen. Her har deltagerne mulighed for at mødes med andre AFS’ere fra hele verden.

Derudover vil der i de fleste lande blive lavet arrangementer for de unge på lokalt niveau i form af f.eks. ture, filmaftener, picnics osv.

Efterorientering

Vores erfaringer viser, at det kan være svært at komme hjem til de gamle omgivelser, for mens jeres barn har oplevet en hel masse i et andet land, er hverdagen herhjemme gået videre.

Derfor bliver vores hjemvendte udvekslingsstudenter indkaldt til en efterorientering, hvor de har mulighed for at dele deres oplevelser med andre, der selv lige har været udvekslingsstudenter, og med vores erfarne, frivillige ledere. Læse mere om dette i afsnittet ”National efterorientering”.

Tal følgende igennem inden afrejsen:

AFS-reglementet

Følgende regler gælder for alle deltagere på et AFS-ophold:

● Du må ikke blaffe, hverken alene eller med andre.

● Du skal rette dig efter de gældende love i dit værtsland, herunder politivedtægter i værtsområdet. AFS kan ikke beskytte dig imod straf ved overtrædelse af landets love (f.eks. besiddelse og/eller indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer).

● Du må ikke blive eller gøre nogen gravid under opholdet.

● Du må ikke føre moterkøretøjer (bil, scooter, motorcykel, knallert), køre traktor på offentlig vej eller flyve flyvemaskine.

● Du må ikke foretage rejser uden værtsfamilien eller værtsskolen uden at have fået skriftlig tilladelse fra AFS.

● Din familie og venner hjemmefra må ikke komme på besøg, medmindre der er opnået skriftlig tilladelse fra AFS i værtslandet, i Danmark og fra din værtsfamilie.

● Derudover kan AFS i værtslandet eller den skole, du går på, have andre regler, der naturligvis også skal overholdes.

Konsekvensen af et brud på ovenstående regler vil i de fleste tilfælde være øjeblikkelig hjemsendelse og dermed afslutning af udvekslingsopholdet før tid.

Vigtige informationer

Udvekslingsstudenterne vil ofte under deres AFS-ophold skulle fortælle om deres eget lands – Danmark, Færøerne og Grønlands – forhold enten i form af foredrag (som regel først efter et godt stykke tid) eller i den daglige omgang med værtsfamilien, kammerater, lærere etc. Selv om ingen forventer at møde et omvandrende leksikon, er det rart at være forberedt. Vi anbefaler derfor at gøre brug af biblioteket og gennem bøger, internettet og aviser at sætte sig ind i de vigtigste samfundsforhold, inden man rejser. Det er også en god ide at tage fotos med af familien, hjemmet, skolen og hjemegnen.

I øvrigt bør I også have et vist kendskab til, hvordan AFS i Danmark fungerer. I er allerede nu tilknyttet den lokale AFS-forening i jeres område. AFS er en frivillig forening og er derfor afhængig af, at vores medlemmer og hjemvendte deltager aktivt i frivillige opgaver. Som forældre kan I også have det hyggeligt og meningsfuldt som frivillige i lokalforeningen.

Det er også meget vigtigt at få så grundigt et kendskab som muligt til det kommende værtsland allerede inden afrejsen. Man vil forvente, at deltagerne har læst en masse om geografien, historien, kulturen og det politiske system – ligesom man regner med, at deltageren har gjort alt for at lære lidt af sproget inden afrejsen. Lån et begynderkursus på

biblioteket, brug en time om dagen, og se film, hør musik, lyt til radio på det nye sprog, hvis det er muligt. Hvert kvarter brugt inden afrejsen sparer timer i den anden ende!

AFS i værtslandet vælger en familie ud fra deltagerens ansøgning sammenholdt med værtsfamiliens beskrivelse af sig selv. Det er indlysende, at valget er afhængigt af de to beskrivelsers sandhedsværdi. Der kan også være forskel på den værdi, man tillægger ordene. Hvis en ansøger f.eks. skriver, at vedkommende er glad for sport, kan man nemt blive placeret i en familie, hvis medlemmer er aktive sportsudøvere, og måske er ansøgeren mest til en fodboldkamp i ny og næ i TV! Det kan være svært at læse sig til, om en part er aktiv eller passiv, ordentlig eller rodet, udadvendt eller indadvendt, nøjeregnende eller en der tager let på tingene. Derfor opstår der af og til problemer og gnidninger, når to parter skal fungere sammen.

Danske unge har grundlæggende en opfattelse af at være ligeværdige med de øvrige familiemedlemmer, unge som ældre. I Danmark kan man som regel diskutere næsten alt i familien. Det kan man måske også i sin nye familie, men de færreste lande har samme grad af ligestilling i familien, som vi har. Man skal i hvert fald være varsom med (at blive ved med) at sige familiens overhoved imod. Unge danskeres selvstændighed er også tit årsag til problemer. I de fleste lande bliver unge behandlet som børn, indtil de flytter hjemmefra.

Påklædning og seksuel frimodighed kan også skabe problemer. Udfordrende optræden og tøjvalg kan give et dårligt ry, og de fleste værtsforældre vil tage kraftig afstand fra det. Det er særdeles vigtigt, at man interesserer sig for værtsfamilien og bestræber sig på at efterleve familiens regler, også selvom de måske er meget mere strikse, end det den unge er vant til.

AFS-opholdet er et skoleophold. Det er derfor vigtigt, at man er indstillet på at passe skolen. Det gælder ikke alene fagligt, men også socialt: Deltagerne skal deltage aktivt i at skabe sig et netværk og selv tage initiativ til at deltage i aktiviteter etc. Skolerne er AFS´ vigtigste samarbejdspartnere, og de forventer en indsats. Hvis skolen er utilfreds, fordi man ikke viser arbejdslyst eller interesse, kan man risikere at blive bortvist.

Mange værtsfamilier forventer desuden, at deres nye ”familiemedlem” gør et godt indtryk i den lokale skole.

Får deltagerne problemer under opholdet, så anbefaler vi at lade dem forsøge at løse udfordringerne selv sammen med værtsfamilien, kontaktperson, venner og værtslandets

AFS-kontor, da en vigtig del af opholdet handler om at lære selv at løse de problemer, der måtte opstå. Hvis I som forældre er bekymrede, så tag altid kontakt til AFS-kontoret i Danmark for råd eller sparring. Tag ALDRIG direkte kontakt til AFS-kontoret i værtslandet, værtsfamilien eller kontaktpersonen, da det af erfaring kan komplicere en udfordring for en udvekslingsstudent.

Hvis I som forældre kontakter værtslandet eller kontaktpersonen, vil I blive henvist til AFS Danmark.

AFS-kontorerne fungerer som det kulturelle filter og mediatorer mellem værtslande, og det er derfor også vigtigt, at vi bliver informeret om evt. bekymringer eller handlinger, således at vi har mulighed for at støtte op om jer eller jeres barn.

Husk på, at du som deltager er "ambassadør" for kommende AFS’ere fra Danmark og andre lande. Den oplevelse, du giver folk i værtssamfundet, vil også have betydning for de udvekslingsstudenter, der senere måtte blive værtet i området, og for de mange familier og unge, der måske får en større interesse for Danmark og andre kulturer efter at have truffet dig.

Den interkulturelle læringsproces

Både I og jeres barn skal forberede jer på et kulturmøde. Et kulturmøde, som er spændende, men som også kan være lidt skræmmende. Som forældre kan I måske undre jer over, hvorfor værtsfamilien ikke agerer på samme måde, som I ville have gjort i en given situation, og I kan opleve, at jeres barn nu bliver sat i situationer, som I måske tvivler på, om de kan håndtere selv. Dette vil I opleve kan blive en stor og vigtig læringsproces for både jer og jeres barn under opholdet.

I vil måske opleve, at jeres barn har det svært, kan være frustreret eller ikke føler, at man slår til. I skal vænne jer til, at andre tager over og støtter jeres barn på en anden måde, end I og jeres barn har været vant til. I har muligvis lagt øre til jeres barns frustrationer og modstand på det nye og ukendte. I skal vide, at det er en naturlig del af det interkulturelle møde. Som forældre kan det være svært at forholde sig passivt i disse svære situationer, men det er ofte gennem disse følelsesladede perioder og oplevelser, at jeres teenager modnes, bliver stærkere og mere selvstændig.

Tænk på, at I som forældre har givet jeres barn en gave i form af en mulighed for at stå på egne ben og træffe selvstændige beslutninger samt tackle konsekvenser heraf.

Tilvænningscyklus

Den første periode kaldes også for "honeymoon-perioden".

Efterfølgende er det ikke ualmindeligt med en periode med modstand, op og nedture, hvor hjemve ikke er unormalt som følge af et større eller mindre kulturchok.

Forsker i interkulturel læring, Xxxxxxx Xxxxxx, har rådgivet og samarbejdet med AFS i tæt på 30 år. Hun har lavet en tilpasningscyklus med fokus på en udvekslingsstudents tilvænningsproces:

Vinter/sommerferie

Ankomsten til værtslandet kan opleves meget forskelligt. Nogle udvekslingsdeltagere er meget entusiastiske, andre er mere bekymrede for den nye situation. Udmattelse og træthed kan være et resultat af mange nye indtryk og sprogvanskeligheder. Denne fase kan forværres og ende i hjemve, som bliver det første følelsesmæssige lavpunkt under opholdet.

Som tiden går, genvinder udvekslingsdeltageren en positiv indstilling, udvikler større kulturel forståelse og begynder at falde til. Dette leder til, at deltagerens relationer til familiemedlemmer og personer i det nære netværk bliver dybere, og man holder op med at føle sig som gæst. Næste skridt er et kulturchok, hvor forskellene fra hjemlandet bliver mere tydelige, og forvirring og utryghed kan forekomme.

Efter at have været igennem de første svære faser får deltageren selvtillid og er klar til at lære mere om sig selv og sit værtslands kultur. Her er man begyndt at føle sig hjemme i det nye. Man forstår sproget bedre eller taler det måske flydende. Der er nu plads til at integrere de nye vaner og måder, samtidig med at bevidstheden om ens egen kulturelle baggrund stadig er til stede, dog mindre dominerende. Dette er som regel en periode, hvor man føler, at alt "kører på skinner", og forholdet til familie og venner i værtslandet forstærkes yderligere.

I de sidste uger af opholdet er det igen almindeligt at være forvirret, ked af det eller spændt, hvilket igen kan forårsage udmattelse, og der er ofte behov for at tilpasse sig på ny, når deltageren kommer hjem til sit eget land.

Ankomst til værtslandet

Der vil på afrejsedagen være repræsentanter fra AFS Interkultur til stede i Kastrup lufthavn/på Københavns Hovedbanegård. Vi medbringer billetter, hjælper deltagerne ved check-in og

sørger for, at de kommer godt af sted. Har vi opbevaret deltagerens pas i forbindelse med visumansøgningen, medbringes dette også af AFS-repræsentanten.

Når deltagerne ankommer til værtslandet, vil de blive modtaget af AFS-repræsentanter. Umiddelbart efter ankomsten vil der være arrangeret orienteringsaktiviteter og evt. sprogundervisning. Varigheden og formen afhænger af det pågældende land. Det er derfor vigtigt at huske, at der ikke nødvendigvis er mulighed for at ringe hjem umiddelbart efter ankomsten. Det vil sandsynligvis først blive efter ankomsten til selve værtsfamilien. Der kan altså godt gå et par dage, inden I får mulighed for at tale sammen.

AFS Interkultur giver ikke besked om, at deltagerne er vel ankommet til værtslandet. Vi er i tæt kontakt med værtslandene, der informerer os, hvis der er uregelmæssigheder. I de mere end 60 år, AFS i Danmark har eksisteret, er der endnu ikke nogen, der ikke er nået frem til deres destination!

AFS i værtslandet sørger for deltagerens indenrigsrejse til værtsfamilien, og AFS Interkultur bliver ikke oplyst om et partnerlands indenrigsrejser. Rejsen kan foregå med bus, tog eller fly. Her bliver deltagerne kun undtagelsesvist fulgt af en AFS-repræsentant. Ved ankomsten til lokalområdet vil de blive mødt af enten deres værtsfamilie eller en repræsentant fra lokalforeningen, eventuelt begge.

Efter nogle ugers ophold hos værtsfamilien vil der som regel blive afholdt en lokal orienteringslejr. Indholdet på orienteringslejren vil bl.a. være landets kulturelle og politiske forhold, familiemønstre, skoleforhold og evt. sprogindlæring. En ting er sikker: Deltagerne vil møde unge AFS’ere fra andre lande, og det vil være en spændende begyndelse på livslange venskaber.

Kontaktperson

Under opholdet vil frivillige fra lokalforeningen i området stå til rådighed og tilbyde deltagerne støtte og vejledning til at håndtere evt. forhindringer eller udfordringer. Derudover får man tilknyttet en kontaktperson, der som regel findes i ens lokalforening eller på værtsskolen.

Har man efter den første måned i værtslandet endnu ikke hørt fra sin kontaktperson, kan det være en god idé at kontakte AFS-kontoret i værtslandet og bede dem om at få oplysninger om kontaktpersonen. Vi opfordrer til, at man som deltager gerne selv må tage kontakt og skabe et forhold til sin kontaktperson tidligt i opholdet. Hvis der opstår problemer senere hen, vil man opleve, at tilliden mellem deltager og kontaktperson er meget vigtig.

Kontaktpersonens rolle er som regel at hjælpe deltageren til at forstå forholdet mellem vedkommende og den nye kultur. Derudover vil man kunne få støtte til at tackle de

udfordringer, man personligt kan støde på undervejs, og som man i første omgang ikke føler, man har kunnet løse ved at tale med eller få råd af værtsfamilien. Kontaktpersoner kan i nogle situationer også fungere som neutrale konfliktmæglere, hvis det bliver nødvendigt.

Man kan også bruge sin kontaktperson som støtte til at få kendskab til ens lokalområde, eller hvis man får hjemve, kulturchok eller bare har brug for at tale med én undervejs.

Skolebøger, -transport, -frokost

Udgifter til skoletransport og obligatoriske skolebøger dækkes af AFS. Evt. udgift til skoleuniform er dog undtaget.

Hvis deltageren skal gå på en privatskole, kan I gå ud fra, at værtsfamilien har råd til at betale for det. AFS kan i enkelte tilfælde have fået en friplads på den pågældende skole. AFS betaler ikke udgifter i forbindelse med private skoler – dog vil skoletransport blive dækket, såfremt skolen ligger i rimelig afstand fra værtsfamilien.

På nogle værtsskoler kan man købe et varmt eller koldt måltid til frokost. Værtsfamilien har forpligtet sig til at dække udgifter til mad, men en del vil måske ikke have råd til skolens frokosttilbud, hvorfor man vil skulle medbringe en madpakke.

Rejser under opholdet

Nogle deltagere får mulighed for at deltage i en skolerejse sammen med klassen i værtslandet. Udgifter til sådanne rejser er ikke dækket af AFS.

Skolerejser er ikke en obligatorisk del af AFS-programmet, hvorfor udvekslingsstudenten ikke skal føle sig forpligtet til at deltage, hvis I ikke har råd til det. Ofte kan deltagerne følge undervisningen i en anden klasse, mens ens egen klasse er på rejse. Hvis dette ikke er muligt, må deltageren påregne en fraværsuge, hvor der evt. sammen med kontaktpersonen kan planlægges aktiviteter, der erstatter undervisningen (f.eks. erhvervspraktik, ekstra sprogundervisning osv.).

Enkelte AFS-lande tilbyder en eller flere rejser rundt i landet. I vil også selv skulle afholde udgifter til disse rejser. De kan være meget dyre, og det er derfor en god idé at tale mulighederne igennem inden afrejse, så aftaler vedrørende ”ekstra udgifter” er klare, og ingen uforudsete situationer opstår. Hvert år er der dog unge, som får afslag på deltagelse på en sådan tur. Dette kan ske, hvis det vurderes af skolen eller AFS, at det ikke er hensigtsmæssigt for den unge at have fravær fra skolen i en given periode, eller hvis værtsfamilien har andre planer med den unge. Rejses der uden værtsfamilie, lokalforening eller skole, kræves der altid en godkendelse af AFS i værtslandet samt en skriftlig tilladelse fra forældrene.

Rejser på egen hånd under opholdet er ikke tilladt og kan i nogle lande være en direkte hjemsendelsesgrund. Dette gælder for alle rejser, der ikke er med værtsfamilie eller med AFS og skole. AFS-kontorerne rundt om i de forskellige værtslande kan dog ofte være fleksible, men rejser på egen hånd kan i så fald kun ske i begrænset omfang og ofte først i sidste del af opholdet. Ved sådanne rejser skal deltageren have skriftlig tilladelse fra forældrene, værtsfamilien, lokalforeningen og AFS. Rejser man uden tilladelse, vil det betyde hjemsendelse. Når AFS i værtslandet har godkendt et rejseønske, bliver I forældre i Danmark kontaktet af AFS Danmark for at give jeres samtykke.

Værtslandene har hver især forskellige regler for rejser uden værtsfamilien, AFS eller skolen. For eksempel tillades rejser under karnevallet i Brasilien ikke. Deltagerne vil blive informeret om disse regler af AFS i værtslandet ved deres ankomst.

Flytning

Det er ikke ualmindeligt at skifte værtsfamilie under opholdet. Ca. 30 % af alle deltagere på verdensplan skifter familie. Det er der mange grunde til, og de fleste flytninger sker ganske udramatisk. Forud for en flytning vil AFS altid forvente, at begge parter gennem en periode forsøger at løse en konflikt, misforståelse eller andet. Først herefter træffer AFS en beslutning om, om et værtsfamilieskift vil være den mest hensigtsmæssige løsning. Den lokale kontaktperson vil da indgå i et tæt samarbejde om at støtte op om både den unge og værtsfamilien. Et værtsfamilieskift kan også skyldes ændringer i værtsfamiliens situation som f.eks. arbejdsløshed, skilsmisse eller sygdom. Andre årsager til flytning kan være forventninger, tilpasningsvanskeligheder, eller hvis kemien ikke passer. Læs mere i det følgende.

Forventninger

Det kan skabe udfordringer, hvis man har helt bestemte forestillinger om og forventninger til sin værtsfamilie. AFS i værtslandet afspejler den kultur, de befinder sig i, og de frivillige ressourcer, der er til rådighed i lokalforeningen. Der er stor forskel på de enkelte lokalforeninger. Et godt ophold afhænger ikke af, hvor mange AFS-arrangementer, der bliver afholdt, eller hvor meget man får set af landet.

Nogle gange afspejler en deltagers forventninger deres forældres forventninger. Tal derfor sammen om at være åben og fordomsfri og ikke at have for fastlåste forventninger til opholdet, da alt vil være nyt og anderledes i en ny kultur. Uanset forventninger vil det altid være godt at minde sig selv om at tage det meste med ro og altid træde to skridt tilbage, inden man reagerer.

Tilpasningsvanskeligheder

Det mest almindelige problem, udvekslingsstudenter har, og som ofte er årsag til flytninger eller afbrydelse af opholdet, er tilpasningsvanskeligheder. Det kan være svært at indordne sig under en værtsfamilie, som enten har strenge regler eller anderledes værdier. Det er godt at have en fornemmelse for, hvornår og om man skal tale om emner som politik, religion, sex og demokrati. Et kæresteforhold kan skabe problemer, fordi unge hjemmefra er vant til, at det er acceptabelt at vise følelser offentligt. I mange lande er dette ikke velset. Desuden vil de færreste værtsfamilier bryde sig om, at udvekslingsstudenten bruger mere tid med kæresten end med dem. Især for piger kan der være stor forskel på normerne i Danmark og i værtslandet.

I mange kulturer taler man ikke problemer igennem med "barnet", men man taler med andre voksne om det. F.eks. vil mange værtsfamilier gå direkte til AFS-repræsentanter med problemerne uden at tale med deltageren først. Det er svært for danske unge at blive behandlet som børn i sådanne og andre sammenhænge, da unge i Danmark nyder stor frihed og uafhængighed.

I visse lande kan man opleve, at værtsfamilier er høflige og venlige i lang tid, selv om de oplever det svært at værte en udvekslingsstudent, som måske ikke lever op til de forventninger, de har haft. Ofte kan småirritationer hobe sig op, uden at der gøres noget ved dem. Pludselig bliver det for meget, og man beder AFS om at flytte deltageren straks. Dette er naturligvis meget ubehageligt, hvis man er helt uforberedt på det. Så deltagerne må være opmærksom på de små signaler hen ad vejen. Stik derfor gerne en finger i jorden, inden I reagerer, og forsøg at nulstille jeres forventninger om både værtsfamilie og kultur, når jeres barn ankommer til det nye land og kultur.

Rygning er et problem mange steder, da det ikke er velset, at unge ryger. Hvis deltageren har skrevet i ansøgningen, at man ikke ryger og så alligevel gør det i smug, kan der opstå problemer med troværdigheden over for familie og venner. Derudover er der en tendens i tiden til, at flere lande ulovliggør rygning for ikke-myndige. I USA, Japan og Australien er det eksempelvis ulovligt for unge under 21 at købe eller ryge tobak. Man bliver tiltalt og skal møde i retten, hvis man overtræder dette forbud.

Endelig er der nogle der flytter, fordi kemien ganske enkelt ikke passer.

AFS Interkultur bliver informeret om et familieskift fra AFS-kontoret i værtslandet, og ofte vil vi først modtage informationerne om familieskiftet, efter flytningen har fundet sted.

Værtslandet håndterer alle flytninger med deres mange års erfaringer i både konfliktløsning samt familieskift. Vi videregiver oplysninger om den nye adresse til deltagerens danske forældre, så snart vi modtager dem. Har I spørgsmål i forbindelse med familieskift, sygdom

eller andet, der bekymrer jer, er I naturligvis altid velkomne til at kontakte os. Ring til os på AFS-kontoret og husk: Ring aldrig direkte til værtslandets AFS-kontor eller til deltagerens kontaktperson. I risikerer at bringe jeres barn i en uheldig situation, da det forventes, at kommunikationen foregår gennem AFS-kontorerne, hvis problemerne ikke kan klares mellem udvekslingsstudent, værtsfamilie og kontaktperson. Kulturforskelle indenfor konfliktløsning kan risikere at optrappe en konflikt, selvom intentionen for begge parter er at nedtrappe en given konflikt. Det er også oftest her, den største interkulturelle indføling og læring foregår for jeres barn. Det forventes, at en udfordring løses i værtslandet af de pågældende implicerede parter og AFS i værtslandet. Det er derfor vigtigt, at I har tillid til, at vi står til rådighed med hjælp, svar og gode råd.

Hjemsendelse

5-6 % af de danske udvekslingsstudenter afbryder af forskellige grunde deres udvekslingsophold og rejser hjem før tid på en såkaldt "Early Return". Årsagerne til det kan være alkohol- og stofmisbrug, bilkørsel, lovovertrædelser, hjemve og kulturchok, tilpasningsproblemer, graviditet eller andet. Læs mere i det følgende.

Alkohol- og stofmisbrug

Alkoholindtagelse, i det omfang unge danskere er vant til, er i de fleste andre AFS-lande helt utilladeligt. Brug af euforiserende stoffer er naturligvis ulovligt! Især deltagere til USA har brændt fingrene på spiritus og stoffer, da lovgivningen her er meget streng. Her bliver man sendt hjem omgående, hvis man indtager alkohol, tager stoffer eller ryger hash, også selvom det først bliver opdaget flere måneder efter.

Det er vigtigt at understrege, at man også kan blive sendt hjem, hvis man er i besiddelse af udstyr til stofmisbrug eller hashrygning, hvis man opsøger steder, hvor andre tager stoffer (f.eks. fester og koncerter), eller hvis man omgås mennesker, der er stofmisbrugere.

Værtssøskende, værtsforældre, venner eller lærere kender kulturen, og deltagerne bør rådføre sig med en eller flere af disse. Deltageren skal respektere de råd, der gives, også selvom det måske betyder, at man ikke kan deltage i en fest, som nogle af vennerne får lov til at gå til.

Bilkørsel

Bilkørsel er ulovligt under et AFS-ophold, bl.a. pga. forsikringsdækningen. Lovovertrædelser

Overtræder man andre af landets love, kan det også resultere i hjemsendelse.

Hjemve og kulturchok

Hjemve kan ramme ALLE. Tal om, hvordan I kan forberede jer på det. Ofte savner man familien og vennerne, men det er oftest en dårlig grund til at tage hjem før tid. Mange føler efter hjemkomsten, at de er gået glip af en kæmpe oplevelse. Derfor skal det tænkes grundigt igennem, før man tager en så drastisk beslutning. Alle erfaringer viser, at det oftest forsvinder eller går i sig selv.

Kulturchok er ikke ualmindelige, og det er meget individuelt, hvordan det føles, om man kan komme over det, og hvor lang tid det varer at komme igennem det.

Tilpasningsproblemer

Hvis tilpasningsvanskelighederne bliver så alvorlige og vedvarende, at AFS i værtslandet vurderer, at det efter gentagne opfordringer og vejledninger ikke har udsigt til at blive bedre, kan AFS i værtslandet med begrundelse om tilpasningsvanskeligheder sende en deltager hjem.

Graviditet

Bliver man gravid, eller gør man én gravid, kan man ikke fortsætte sit AFS-ophold. Andre grunde

Hjemsendelse kan i meget sjældne tilfælde også ske i de situationer, hvor et land er ude for så

store naturkatastrofer, pandemier, krige eller politiske uroligheder, at man må vælge at evakuere deltagerne og afslutte programmet før tid. I hvert enkelt tilfælde vil AFS vurdere, om deltagerne skal tilbydes at fortsætte opholdet i et andet land. Alle beslutninger om hjemsendelse i disse situationer besluttes af AFS International med fokus på sikring af en deltagers sikkerhed.

Endelig er der udvekslingsstudenter, der må afbryde deres ophold på grund af alvorlig sygdom eller dødsfald i nærmeste familie eller på grund af egen ulykke/sygdom.

Kontakt med jer derhjemme

Erfaringerne viser, at hyppig kontakt til jeres barn, især i de første måneder, ikke altid er hensigtsmæssig, fordi den kan fremprovokere eller forstærke hjemve.

Hvis jeres barn oplever vanskeligheder eller modstand på tilvænning eller overgang til den nye kultur, vil det bedste råd være at bede barnet tale direkte med deres værtsfamilie eller deres lokale kontaktperson, da jeres råd vil være svært for dem at bruge i en ny og anderledes kulturel kontekst.

For tæt kontakt til familie og venner derhjemme kan medføre eller forværre hjemve. Vi anbefaler, at I får talt om dette inden afrejsen.

AFS Interkultur anbefaler af samme grund højst en månedlig kontakt mellem jer og jeres barn. Jeres barn og værtsfamilien har brug for at lære hinanden bedre at kende, komme tæt på hinanden og lære at håndtere deres samspil og evt. problemer sammen.

Vi anbefaler også, at deltagerne sender gruppemails til familie og venner, så man bruger mindst mulig tid foran computeren og i stedet fokuserer på at finde venner i sit nye land. Et alternativ til mail kan være en blog, som venner eller familie har adgang til, og hvor man med mellemrum beretter om oplevelsen.

I skal også være klar over, at AFS-systemet arbejder ud fra devisen: Intet nyt er godt nyt. Vi kontakter jer kun, hvis værtslandet har brug for jeres støtte, ved flytning, ved større udfordringer, eller hvis værtslandet har brug for jeres samtykke i en situation.

Facebook og andre sociale medier

Før opholdet: Der lægges i dag rigtig meget information, billeder, videoer osv. ud på Facebook, hvor det eventuelt er eller bliver synligt for en stor del af dit barns omverden. Dit barns nye familie, søskende og kommende venner vil med stor sandsynlighed kigge på dit barns profil og på baggrund heraf danne sig et billede af, hvem dit barn er. Vi vil derfor råde jer til at tale med jeres barn om, at han/hun bør overveje, hvad han/hun lægger op, bliver tagget i og skriver på sociale medier – både før og under opholdet. Det er for eksempel ikke alle kulturer, der har samme forhold til unges indtag af alkohol, som vi har i Danmark. Det er derfor en god idé at overveje at untagge sig selv på billeder med eksempelvis alkohol, rygning og fester og undlade at skrive upassende opdateringer.

Under opholdet: Det er i dag almindeligt, at man kommunikerer via Facebook, Twitter, Instagram, Skype m.fl., men vær opmærksom på, at det kan fremme hjemve, hvis man nu og her kan følge, hvad der sker hjemme i Danmark. Derudover bør man tænke sig grundigt om, når der skrives indlæg på Facebook eller offentlige blogs.

Vi har de seneste par år oplevet stadig flere sager, hvor der er opstået problemer, fordi deltagere i et øjebliks vrede eller frustration har lagt indhold ud på disse sider. Bruger man f.eks. Facebook eller en blog til at fortælle om oplevelserne under opholdet, skal man være meget opmærksom på, hvad man skriver, og hvem der kan læse med. Vi har de seneste par år i stigende grad oplevet, at der er opstået problemer af forskellig art under opholdet som følge af uheldige eller ugennemtænkte bemærkninger og billeder, som er blevet ”offentliggjort” på internettet.

Besøg

Besøg fra Danmark frarådes generelt. Intensiteten af opholdet formindskes, og derved forsvinder noget af ideen og værdien ved et AFS-ophold.

Besøg frarådes også af hensyn til værtsfamilien, som vi ønsker at beskytte mod økonomisk belastning. De vil ofte føle sig forpligtede til at tage vel imod den unges forældre og være meget gæstfrie, selvom dette kan være en økonomisk byrde for dem. Erfaringen viser også, at der kan opstå forvirring ved disse besøg, om hvem der er ”forældrene”. Det kan være en svær afbrydelse i deltagerens tilpasningsforløb at få besøg hjemmefra. Indimellem ender det med, at en deltager rejser for tidligt hjem af den grund. Besøg er derfor bedre efter opholdet eller 1-2 år senere.

Husk, at hvis I alligevel har ønsker i den retning, skal der en tilladelse til fra både AFS i Danmark og AFS i værtslandet. Sådan en tilladelse vil tidligst blive givet efter 6 måneders ophold.

Desuden skal værtsfamilien og lokalforeningen være indforstået med besøget. Deltageren må ikke have fravær fra skolen. I kan ikke forvente, at I kan bo hos værtsfamilien, og besøget skal være meget kort. Det er desuden sjældent, at man får tilladelse til at rejse rundt med sit barn ved et sådant besøg, medmindre det er en fælles arrangeret tur med værtsfamilien.

Derudover kan hver lokalforening have særlige regler for besøg, der skal følges. Vær opmærksom på, at en henvendelse direkte til værtsfamilien kan stille familien i et dilemma, hvor de ikke direkte tør afvise en evt. anmodning om besøg fra jer. Planlæg derfor aldrig nogen form for besøg, før opholdet er godt i gang, og kun efter at have rådført jer med AFS.

Forsendelser og told

Hvis I sender pakker, og der skal betales told, skal vægten af hele pakken fortoldes. Tjek på posthuset for alle tilfældes skyld.

HUSK i øvrigt, at der kan være problemer med postvæsenet i visse lande. Det kan i enkelte lande være svært, om ikke umuligt, at få en pakke leveret.

Hjemrejsen

Deltagere vil af AFS i værtslandet få besked om sin hjemrejse og afrejseorientering. AFS i værtslandet sørger for, at deltagerne bliver transporteret til lufthavnen/stationen.

I forældre får præcis besked fra vores kontor om hjemrejsen. Dette sker typisk i løbet af april/maj måned for sommerhjemkomst og i oktober/november for vinterhjemkomst.

Om at blive i landet efter opholdet

AFS anbefaler, at deltagerne bliver til opholdets afslutning, deltager i de afsluttende arrangementer og derefter rejser hjem. AFS-opholdet er nøje sammensat ud fra mange års erfaringer og udviklet for at give deltagerne de bedste forudsætninger for at få fuldt udbytte af opholdet – dette inkluderer også en god og endelig afslutning sammen med de øvrige deltagere. Ønsker man alligevel at blive en kort periode efter opholdets afslutning, skal der underskrives en såkaldt ”Program Release”, som gør det klart, at AFS-opholdet er slut. Ved en ”Program Release” er det deltagerens og forældres eget ansvar at undersøge mulighederne for at forlænge visum eller opholdstilladelse samt evt. rejseforsikring, da alle AFS’ forpligtelser ophører ved en Program Release. Alle omkostninger i forbindelse med ombooking skal betales af deltageren. Derudover vil eventuelle udgifter i forbindelse med indenrigstransporten til hjemrejselufthavnen også være på deltagerens egen regning. Bemærk, at der kan være regler i forhold til opholdstilladelse eller visum, som gør, at deltageren ikke har mulighed for uden videre at forlænge opholdet – det vil være deltagerens/forældrenes ansvar at overholde regler i forhold til videre ophold i værtslandet.

National efterorientering

Et stykke tid efter hjemkomsten inviterer AFS alle deltagere, der er bosiddende i Danmark, til en national efterorientering, som er obligatorisk. På Færøerne arrangerer lokalforeningen en samlet efterorientering for alle færøske deltagere.

Deltagerne får lejlighed til sammen at bearbejde indtrykkene fra opholdet på en struktureret måde, og vi har erfaring med, at det er utroligt gavnligt. Derudover er det også en lejlighed til at gense vennerne, man fik på førorienteringslejren inden afrejse, og høre om deres oplevelser.

Efterorienteringen er en obligatorisk del af AFS-opholdet. For sommerafrejser finder efterorienteringen sted en weekend midt i september. For vinterafrejser vil den præcise dato blive fremsendt efter hjemkomsten.

Bliv frivillig hos AFS Interkultur

Alle medlemmer af AFS Interkultur, og deriblandt alle hjemvendte udvekslingsstudenter, er mere end velkomne til at fortsætte som frivillige i AFS efter endt ophold. Der vil være en masse info om alle de spændende aktiviteter, man kan deltage i, både på nationalt og lokalt plan, på efterorienteringslejren. Derudover bliver alle inviteret til UddannelsesBazar i første weekend i november og Lederuddannelse i marts. De to arrangementer udbyder en række uddannelsestilbud til foreningens frivillige.

Bliv værtsfamilie

Som værtsfamilie får jeres familie en helt unik oplevelse sammen.

Det kan give jeres børn muligheden for at få en ekstra bror eller søster. Sammen kan I stifte bekendtskab med en ny kultur, et nyt sprog, og måske ser I jeres egen kultur i et nyt perspektiv. Det kan være en stor oplevelse for hele familien at opleve et AFS-ophold ”fra den anden side”.

For de fleste bliver udvekslingsstudenten en vigtig del af familien og et livslangt bekendtskab. Alle værtsfamilier i AFS Danmark er frivillige og ulønnede.