SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER for Halco Safety Knives
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER for Halco Safety Knives
1. Aftalegrundlag
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser for Halco Safety Knives (herefter kaldet ”Halco Safety Knives”) er gældende for alle leverancer, medmindre andet er skriftligt aftalt.
2. Tilbud
Alle tilbud er gældende i 30 dage fra tilbudsdato. Alle priser er ekskl. moms og levering. Priserne i tilbuddet er alene vejledende og kan ændres uden forudgående varsel på grund af prisudsving på materialer, lønninger, omkostninger, valutakurser, afgifter og andre forhold, som er uden for Halco Safety Knives's kontrol.
3. Ordre
Endelig ordre er først bindende for Halco Safety Knives, når ordrebekræftelse er afgivet. Efter ordrebekræftelsens afgivelse vil en ordre ikke kunne annulleres uden Halco Safety Knives's accept.
4. Leverance
Leverancen omfatter kun det, der er nævnt i ordrebekræftelsen.
5. Leveringssted, forsendelsesrisiko
Levering sker på den af kunden opgivne adresse, medmindre særlig skriftlig aftale er indgået herom.
Halco Safety Knives forbeholder sig ret til at vælge, hvilket transportmiddel, der skal benyttes ved fremsendelse af varen til køber, såfremt der ikke foreligger skriftlig aftale om andet med køber. Varerne sendes altid for købers risiko, hvad enten Halco Safety Knives betaler fragten eller ej.
6. Leveringstid
Leveringstiden regnes, hvis andet ikke udtrykkeligt skriftligt er aftalt, fra den dato, hvor Halco Safety Knives afgiver ordrebekræftelsen. Halco Safety Knives bestræber sig så vidt muligt at overholde aftalte leveringstider, men påtager sig intet ansvar for eventuelle forsinkelser. Køber har således intet krav på skadeserstatning i tilfælde af forsinket levering.
Såfremt levering ikke er mulig på grund af force majeure eller andre forhold uden for Halco Safety Knives's kontrol, kan Halco Safety Knives uden varsel udsætte leveringen på ubestemt tid eller annullere ordren, uden at der i den anledning kan fremsættes erstatningskrav mod Halco Safety Knives.
7. Beskrivelser
Alle tegninger, skitser, specifikationer, vareprøver og modeller af det solgte er Halco Safety Knives's ejendom og må ikke uden tilladelse fra Halco Safety Knives forevises tredjeperson, mangfoldiggøres eller benyttes til at udføre arbejde efter.
Information overgivet af Halco Safety Knives til køber i form af f.eks. brochurematerialer eller informationer som forefindes på internethjemmeside mv., er alene at betragte som vejledende.
8. Betalingsbetingelser
Betalingsfristen er 8 dage netto fra fakturadato, medmindre andet er bestemt i fakturaen.
Xxxxxxxxxx efter dette tidspunkt berettiger Halco Safety Knives til at opkræve morarente pr. påbegyndt måned med den på fakturaen anførte rentesats. Enhver betalingsmisligholdelse er væsentlig, og berettiger Halco Safety Knives til at standse enhver anden leverance til køber eller at ophæve samtlige aftaler med køber og kræve ethvert tab i den anledning erstattet. Halco Safety Knives kan til enhver tid uanset modstående aftaler med dags varsel kræve garanti af køber for betalingen. Udgifter til en sådan garanti er Halco Safety Knives uvedkommende.
9. Ejendomsforbehold
Varer leveret af Halco Safety Knives forbliver Halco Safety Knives's ejendom indtil det samlede fakturabeløb er betalt.
10. Reklamationer
Reklamationer over fejl og mangler skal straks og ikke senere end tre (3) dage fremsættes skriftligt over for Halco Safety Knives med angivelse af årsag og
art. Enhver forandring af eller indgreb i det solgte uden Halco Safety Knives's skriftlige samtykke, fritager Halco Safety Knives for reklamationsforpligtelse. Fabrikationsfejl udbedres efter Halco Safety Knives's valg ved afhjælpning eller omlevering. Afhjælpning af fabrikationsfejl sker vederlagsfrit. De med udbedringen eller erstatningsleverancen opståede transportomkostninger, betales af køber.
Halco Safety Knives's udøvelse af sin afhjælpningsret eller omlevering af varen forudsætter, at det efter undersøgelse af den tilbageleverede defekte vare findes godtgjort, at manglen skyldes oprindelige fejl i materialet eller udførelsen og forhold efter leveringen, som for eksempel forkert behandling/montering, opbevaring, foretaget af køber eller hændelige begivenheder, for hvilke Halco Safety Knives ikke kan lastes.
Der ydes ikke erstatning for indirekte tab og følgeskader hos køber, såsom driftstab, forgæves afholdte omkostninger, afsavn, personskade, skade på fast ejendom eller lignende.
11.Garanti
Der ydes garanti i henhold til købeloven.
Garantiperioden regnes enten fra leveringsdato, hvilket vil sige fra overlevering af varen til køber fra Halco Safety Knives's forretningssted eller fra afsendelsesdatoen, jf. pkt. 5.
Garantiansvar omfatter alene fejl eller mangler, som opstår ved rigtigt og sædvanlig anvendelse. Halco Safety Xxxxxx'x garantiforpligtelser bortfalder derfor under følgende ikke udtømmende omstændigheder:
* Fejlbetjening
* Brug under ekstreme forhold, som ikke er godkendt af Halco Safety Knives på forhånd,
* Brug i materialer, som ikke er godkendt af Halco Safety Knives,
* Skader som følge af almindelig slid og ælde og
* Manglende betaling.
12. Produktansvar
Halco Safety Knives er ansvarlig efter den til enhver tid gældende lov om produktansvar i den udstrækning, hvor loven på ufravigelig måde pålægger Halco Safety Knives ansvar for produktskader forvoldt af leverancer fra Halco Safety Knives.
Halco Safety Knives er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab og lignende indirekte tab.
Hvis tredjepart fremsætter krav mod enten Halco Safety Knives eller køber om erstatningskrav, skal denne straks underrette den anden herom. Halco Safety Knives og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved en domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade eller tab, som påstås forårsaget af de leverede materialer.
Det indbyrdes forhold mellem Halco Safety Knives og køber skal behandles i henhold til pkt. 14.
13. Returnering
Varer kan eventuelt tages retur, men kun under forudsætning af 1) forudgående aftale med Halco Safety Knives, 2) varen er i ubrudt og original emballage og 3) mod, at der betales et mindre gebyr på 10 % af varens fakturaværdi. Returnering af varer sker altid på købers regning og risiko.
14. Værneting og lovvalg
Enhver tvistighed omkring Halco Safety Knives's leverancer skal afgøres ved de almindelige danske domstole på grundlag af dansk ret. Værneting er aftalt til Retten i Holstebro.
15. Ordre
Hvis en ordre produktionsmæssigt er igangsat, kan annullering ikke finde sted.
16. Tolerancer
Halco Safety Knives forbeholder sig ret til variation i farvenuancer o.lign.
17. Returnering
Af hensyn til BRC hygiejnestandarderne må Halco Safety Knives desuden afvise returnering af varer, som udgør en forureningsrisiko i form af f.eks. varer, som har været lagret udendørs eller som er blevet snavset eller tilsmudset med fremmedlegemer.
18. Supplerende oplysninger
I det omfang ovennævnte betingelser ikke anses for dækkende, skal der i det hele henvises til NLM 94. Disse salgs- og leveringsbetingelser vil dog altid have forrang i forhold til NLM 94.