PARTNERSKABSAFTALE INDGÅET MELLEM: MATERIALE

PARTNERSKABSAFTALE INDGÅET MELLEM:

MATERIALE

SKOLE:

Adresse:

Aftaleansvarlig:

FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLEAFDELING:

Adresse:

Aftaleansvarlig fritidscentret: Aftaleansvarlig ungdomsskolen:

Aftaleperioden:

• Ramme for partnerskabsaftale mellem skoler og UngiAarhus

Organisering af samarbejdet Aftale om understøttende funktion

Aftale om tidlige, forebyggende indsatser Aftaler om valgfag

Aftale om overgange Ungemiljø

Aftaler om økonomi

Til baggrund og information

 KvaS-modellen

 Forebyggelsestrekanten

 Samarbejdsaftalen mellem skoler, UngiAarhus og UU

 Faktaark om ansættelse og afregning

Partnerskabsaftalen er en fælles ramme for samar- bejdet mellem skolerne og UngiAarhus. Rammen gi- ver et fælles afsæt og forståelse i forhold til værdier, fælles fokusområder og organisering, men udmøntes konkret efter lokale behov.

Partnerskabsaftalen understøtter, at vi etablerer et li- geværdigt og gensidigt forpligtende samarbejde. Af- talen tager udgangspunkt i KvaS (Kvalificeret Selv- bestemmelse) og Forebyggelsesstrategien. Det er skolerne, der har undervisningsforpligtigelsen.

Samarbejdet mellem skole og UngiAarhus tager af- sæt i:

 Vi gør i fællesskab det, der virker med blik for lokal og individuel variation.

 Vi har fokus på samarbejde, forebyggelse, tidlig indsats og den enkeltes udvikling og deltagelsesmuligheder.

 Vi skal være vedholdende og handle, så bør- nene og de unge bliver på sporet, eller kom- mer tilbage på sporet.

 Vi bruger de fleksible læringsmiljøer, som er tilgængelige – både de lokale og byens øv- rige.

Vi følger op på, om den enkelte oplever en positiv udvikling, og på hvor godt vi samlet lykkes med at nå vores mål for børnene og de unge. Vi måler for at skabe viden og udvikling i praksis.

Vi formulerer mål og effekt i forhold til de konkrete ydelser. Den fælles målramme er Børn og Unge-poli- tikken og Børn og Unges budgetmål. Hertil kommer Fritids- og ungdomsskoleplanen. Vi tager afsæt i fæl- les data som fravær, frafald, uddannelsesparathed om børnene og de unge i vores lokaldistrikt.

I forhold til økonomi gælder, at vi indgår lokale aftaler ud fra en helhedsvurdering. Aflønning sker på bag- grund af gældende regler på området (se faktaark om ansættelse og afregning).

ØKONOMI

MÅL OG EFFEKTMÅLING

AFSÆT FOR SAMARBEJDET

Partnerskabsaftalen skal være indgået senest 1. juni.

Vi evaluerer løbende aftalen på ledelsesniveau på koordinerende møder.

Skolerne og UngiAarhus deltager sammen; eksem- pelvis i følgende mødefora:

 Skole-fritid-hjem-samtaler

 Koordinerende møder (løbende opfølgning på samarbejdet og eventuelle specialtilbud)

 Teammøder på skolen

 Årgangsmøder med forældre for eksempel med SMG eller UU

 Møder vedrørende uddannelsesparathed (jævnfør Samarbejdsaftale mellem skolerne, UngiAarhus og UU)

 Distriktsmøder

 Møder vedrørende fælles opgaver om Børn og Unge byrådet

 Eventuelt andre relevante lokale møder

 Hvem inviterer?

 Hvem deltager?

 Hvor mange møder afholdes og hvornår?

Det aftales, hvilke ledere eller medarbejdere fra:

• UngiAarhus, der skal have adgang til skoleintra

• Skolen, der skal have adgang til UngiAarhus-intra

KOMMUNIKATIONSPLATFORM

ORGANISERING AF SAMARBEJDET

 At børn og unge udnytter egne evner og potenti- aler med henblik på at nå et højt fagligt niveau.

 Andelen af folkeskoleelever, som går op til 9.- klasseprøver i dansk og matematik, skal være over 95 procent.

 At børn og unge er en del af et ligeværdigt fæl- lesskab.

 At børn og unge trives, er robuste og har selv- værd.

 At børn og unge udvikler sunde vaner

 Andelen af folkeskoleelever, som ved 9.-klas- seprøverne opnår mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik, skal være over 95 procent.

 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under seks procent om året, og andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværs- mønster skal falde med halvandet procentpoint

om året.

AFSÆT FOR SAMARBEJDET

ORGANISERING AF SAMARBEJDET

Organisering af samarbejdet er for eksempel:

 Teammøder på skolen

 Årgangsmøder med forældre for eksempel med SMG eller UU

 Møder vedrørende uddannelsesparathed (jævnfør samarbejds- aftale mellem skolerne, UngiAarhus og UU)

 Distriktsmøder

 Møder vedrørende fælles opgaver om Børn og Unge-byrådet

 Eventuelle andre relevante lokale møder

Understøttende funktion er for eksempel:

 Understøttende undervisning

 Understøttelse af enkelte elever

 Bevægelsesbånd

 Spisepause

 Temadage

 Lejrskoler

Tidlige, forebyggende indsatser er for eksempel:

 Forløb eller ad hoc indsatser i forhold til fravær, mistrivsel, børn og unge med angst eller psykisk sårbarhed robustheds- forløb, frafaldstruede unge, kriminalitetstruede unge.

 Etablering/formidling af fritidsjob og praktikforløb.

 AKT-funktioner.

 det kan omfatte Social Pejling, SSP-samarbejde eller net- værksmøder.

 særlig opmærksomhed på V/H-børn, specialklassebørn samt børn og unge, der går på tværs af skoledistrikter.

Valgfag for 7.-8.klasse:

 De praktisk-musiske valgfag afsluttes med prøve efter 2 år:

o Håndværk og design (skal udbydes lokalt)

o Musik

o Billedkunst

o Madkundskab

Eksempler på valgfag fra valgfagsrækken for 9.klasse:

 Arbejdskendskab, Drama, Filmkundskab, Byggeværksted, Iværksætter.

 Sundhed og sociale forhold.

 Almindelige indvandrersprog.

 Billedkunst, musik

Sammenhænge i et 0-18 års perspektiv sigter på at skabe sam- menhæng i overgangen mellem:

 SFO-fritidsklub

 Mellemtrin/fritidsklub - udskoling/ungdomsklub og -skole

 Udskoling - ungdomsuddannelse

Særlig fokus på:

 H-børn/specialklasse børn

 95-procentmålsætning og 25 procent unge på en erhvervs- uddannelse

I flere lokaldistrikter deler skoler, fritidsklubber og ungdomsklubber lokaler og der kan derfor være be- hov for at have klare aftaler i forhold til etablering/vedligeholdelse af ungemiljøer:

Ungemiljøer er for eksempel:

 Fysiske miljøer, blandt andet delelokaler

 Sociale miljøer, blandt andet pausemiljøer i skoletiden og klubmiljø i fritiden

 Samarbejdsflader mellem lærere og pædagoger

4

Under bilag 7 noteres de økonomiske aftaler der mellem Fritidscentrene, ungdomsskolerne og skolerne eventuelt er blevet indgået.

BILAG 1

DELTAGELSE I FÆLLES MØDEFORA/ÅRSPLANLÆGNING

Mødefora:
Hvem inviterer:
Hvem deltager? Hvor mange møder afholdes og hvornår?

e:	Mål med opgaven:
Effekter vi gerne vil opnå:	Sådan måler vi effekten:

PLANLÆGNING OG EVALUERING

Hvem er ansvarlig for planlægning og evaluering:

O

Opgavebeskrivels

BILAG 2

PGAVE

	Underviser	Pædagog	Ledelse
Funktions- og ansvars- fordeling	Eksempelvis rolleafklaring til de en- kelte lektioner	Eksempelvis fagfaglig forventnings- afstemning	Hvem har ledelsen af medarbejderne

AFTALER VED FRAVÆR

Hvem har ansvaret for at finde vikar, hvem melder medarbejderen sig syg til, hvordan sikres videreformidlingen til den anden part?

F

BILAG 2

UNKTION OG ANSVAR

BILAG 3

I Forhold til indgåelse af aftaler om tidlige, forebyggende indsatser

 Relevante samarbejdsparter deltager i netværksarbejdet.

 Relevante medarbejdere udveksler, efter aftale med forældrene, rettidigt de nød- vendige informationer om børn/unge ved tegn på fravær og mistrivsel med hen- blik på tidlig indsats.

 OBS på at koordinere/afdække i forhold til indsatser og tilbud fra blandt andet Uno, UU og Ungdomscenteret.

OPGAVE

Opgavebeskrivelse:	Mål med opgaven:
Effekter vi gerne vil opnå:	Sådan måler vi effekten:

PLANLÆGNING OG EVALUERING

Hvem er ansvarlig for planlægning og evaluering:

	Underviser	Pædagog	Ledelse
Funktions- og ansvars- fordeling	Eksempelvis rolleafklaring til de en- kelte lektioner	Eksempelvis fagfaglig forventningsafstemning	Hvem har ledelsen af medarbejderne

AFTALER VED FRAVÆR

Hvem har ansvaret for at finde vikar, hvem melder medarbejderen sig syg til, hvordan sikres videreformidlingen til den anden part?

BILAG 3

FUNKTION OG ANSVAR

BILAG 4

 Det vejledende timetal for valgfag er på 60 undervisningstimer (klokketimer) om året det svarer til to lektioner om ugen. De 60 un- dervisningstimer skal dog ikke nødvendigvis fordeles på to lektioner/uge i 40 uger, men kan også samles på f.eks. 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger.

 Fra skoleåret 2019/2020 er der indført obligatorisk praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med prøve i 8.klasse. Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag blandt fagene håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab.

 UngiAarhus tilbyder valgfag på erhvervsuddannelserne for 9.klasseselever indenfor valgfagsrækken

 Skolen sender liste med antal tilmeldte på valgfaget (fulde navn, xxx.xx., kontaktoplysninger m.v.) til UngiAarhus

 UngiAarhus har ikke pligt til at oprette faget, hvis der er færre end 12 tilmeldte

Valgfagslærerne, der er ansat under UngiAarhus, er, som en del af forberedelsen til faget, forpligtet på at sende årsplan og læringsmål/undervisningsplan for fagene til og løbende opdatere UngiAarhus om fagets arbejde

 UngiAarhus er forpligtet til at registrere alle tilmeldte elevers fremmøde i forbindelse med alle valgfag,

som varetages af UngiAarhus. UngiAarhus informerer om fravær i forbindelse med valgfagene, hvorefter skolen følger op.

UDBUDTE VALGFAG

Valgfagstitel og kort beskrivelse Sted og tidspunkt for undervisning Ansvarlig for afvikling af undervisning

PLANLÆGNING OG EVALUERING

Hvem er ansvarlig for planlægning og evaluering:

BILAG 4

FUNKTION OG ANSVAR

	Underviser	Pædagog	Ledelse
Funktions- og ansvarsfordeling	Eksempelvis rolleafklaring til de en- kelte lektioner	Eksempelvis fagfaglig forventningsafstemning	Hvem har ledelsen af medarbejderne

AFTALER VED FRAVÆR

Hvem har ansvaret for at finde vikar, hvem melder medarbejderen sig syg til, hvordan sikres videreformidlingen til den anden part?

BILAG 5

Eksempler på tiltag der letter overgange:

 Introduktionsuger

 Åbent Hus-dage

 Kommunikation til forældre om aktiv ind- og udmelding i klubtilbud

 Fælles forældremøder

 Fælles aktiviteter/undervisning for eleverne

 Overleveringsmøder

 Brug af fælles lokaler

 Brobygningsindsatser i forhold til ungdomsuddannelser

 Prøvebooster

AFTALER

Aftaler, tiltag og opmærksomheder vedr. overgange mellem SFO og fritidsklub:

Aftaler, tiltag og opmærksomheder vedrørende overgange mellem mellemtrin og fritidsklub:

Aftaler, tiltag og opmærksomheder vedrørende overgange mellem udskoling og ungdomsklub:

Særlige opmærksomheder vedrørende børn og unge med handicap eller børn i specialklasse og overgange til klub:

Aftaler om sygdom/ved kurser/ferie og andet fravær:

ELSE AF SAMARBEJDE

Xxxxxx samarbejdsfora tænker I skal understøtte samarbejdet om unge- miljøer?

AFTALER

Fælleslokaler: hvilke aftaler har I? Hvem er ansvarlig for aftalerne?

ETABLERING OG VEDLIGEHOLDELSE

Hvordan etablerer/vedligeholder I ungemiljøerne – både på elev og per- sonaleniveau?

UNDERSTØTT

BILAG 6

AFTALER

BILAG 7

AFTALER

Hvis ovenstående partnerskabsaftaler har givet anledning til økonomiske aftaler mellem Fritidscentrene, ungdomsskolerne og skolerne, noteres de her:

AFTALEN ER LAVET MELLEM (navn, dato og underskrift af skole og UngiAarhus)

Skoleleder og/ellers vice-skoleleder Fritidscenterleder og ungdomsskolekoordinator UngiAarhus

FAKTAARK

ANSÆTTELSESVILKÅR

 Medarbejderne i fritidscentrene er, uanset uddannelse, ansat på enten BUPL´s eller FOA’s overenskomst.

 Medarbejderne aflønnes efter den overens- komst, de er ansat på, i alle understøttende funktioner.

 Undtaget herfra er pædagoger, som er læ- reruddannede. Her gælder, at for den del af arbejdstiden, der foregår i skoleregi, skal der etableres et selvstændigt ansættelses- forhold som lærer. Det betyder, at en lærer- uddannet pædagog, der er beskæftiget i både skole og klub/legeplads – til enten un- derstøttende eller fagopdelt undervisning – skal have to månedslønnede ansættelses- forhold: én som lærer og én som pædagog.

 Ansatte fra UngiAarhus, der ikke er lærer- uddannede, men underviser lokalt i valgfag skal aflønnes som uuddannet lærer af sko-

len.

Fra 1. oktober 2019 kompenseres ansættelsesste- det med en frikøbssats for bogført løn når medar- bejdere frikøbes til andre opgaver end dem, de nor- malt løser. En frikøbssats er en beregnet sats, som gives til alle frikøb af en bestemt medarbejdertype.

 Forberedelsestid aftales lokalt i en dialog mellem parterne.

 Der afregnes mellem skole og fritidscenter med en gennemsnitlig timeløn på 290 kr. (180 kr. i 31/3-2000-niveau). Der er herved søgt at tage højde for følgeudgifter. Satsen er beregnet ud fra en gennemsnitsløn for en pædagog i FU med ca. 6-10 års erfaring.

VARETAGELSE AF FAGOPDELT UNDERVISNING I 0.-3.KLASSE:

 Der ydes et tillæg på 21 kr. pr. undervis- ningstime i 0. klasse.

 Der ydes et tillæg på 42 kr. pr. undervis- ningstime i 1.-3. klasse.

 Legepladspædagoger og ikke-uddannede er IKKE omfattet af ovenstående.

LEDELSESMÆSSIG REFERENCE

 Medarbejderen er ansat i fritidscenteret med reference til fritidslederen. Undtaget herfra er pædagoger, som er læreruddan- nede og har arbejdstid i skolen jf. ovenstå- ende. Disse medarbejdere har ansættelses- forhold i både skole og klub/legeplads og refererer derfor til både skoleleder og fritids- leder.

 Opgavekoordinering/planlægning ligger hos skolens ledelse i samarbejde med fritidsle- der/klubafdelingsleder.

 Planlægning af indhold sker i samarbejde mellem lærer og pædagog.

 Ved sygdom afholder fritidscentret udgift til vikar.

 Skolens ledelse og fritidslederen aftaler, hvem der indkalder vikarer, og hvem med- arbejderen skal sygemelde sig til.

AFREGNING

MODELLER

FOREBYGGELSESTREKANTEN

KVAS – kvalificeret selvbestemmelse