UDKAST - BETINGET FRIVILLIG UDBYGNINGSAFTALE
UDKAST - BETINGET FRIVILLIG UDBYGNINGSAFTALE
1 Baggrund
12. oktober 2020
Mellem undertegnede | Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby |
(i det følgende kaldet Aalborg Kommune) | |
og medundertegnede ejer af følgende ejendom: | |
matr. nr. 35a & 35b, Ulsted By, Ulsted | |
Morten Petersen Xxxxxxxxxxx 00, Xxxxxx 0000 Hals | |
samt | |
S/I Ulsted Friplejehjem (CVR nr. 41009551) som optionshaver | |
(i det følgende kaldet ”Grundejeren”) | |
er der d.d. indgået følgende |
sagsnr. 2020-069542
1.1 Nærværende aftale er indgået i forbindelse med den påtænkte vedtagelse af forslag til lokalplan 9-3- 102 ”Friplejehjem, Nørrehave, Ulsted” og i medfør af planlovens § 21 b.
1.2 Lokalplanforslaget omfatter arealmæssigt følgende ejendomme:
- Matr. nr. 35a & 35b, Ulsted By, Ulsted
1.3 Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse er en konkret henvendelse fra en lokal initiativgruppe i Ulsted, som igennem en længere periode har arbejdet for etableringen af et friplejehjem i byen.
Til opførelsen af friplejehjemmet har ansøger udset sig et naturskønt område i den nordvestlige del af Ulsted langs vejen Nørrehave og ansøgt Aalborg Kommune om udarbejdelse af et plangrundlag, herunder en byggeretsgivende lokalplan.
Formålet med lokalplanen er således at udlægge et areal til boligområde med mulighed for opførelse af et friplejehjem med tilhørende vej, sti og parkeringsarealer. Derudover er formålet, at give mulighed for anlæg af et større haveanlæg i direkte tilknytning til bebyggelsen, men som også vil omfatte en del
af området umiddelbart syd for lokalplanområdet.
1.4 I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til lokalplan er der indgået nærværende aftale med Grundejeren om finansiering og udførelse af udvidelsen af den offentlige vej Nørrehave.
2 Infrastrukturanlæg – etablering af vejudvidelse.
2.1. Ifølge lokalplanen skal vejadgangen til lokalplanområdet, der er ejet af Grundejeren, ske fra Nørrehave, som vist på lokalplanens bilag 2. Nørrehave er ved overgangen fra by til land reduceret i bredden fra 5,5m. til 4,0m.
Som følge af den øgede trafikmængde til lokalplanområdet skal der foretages en udvidelse af Nørrehave i en længde af 20 meter, for at komme forbi indkørslen til lokalplanområdet.
Det rådgivende ingeniørfirma Xxxxxxxx og Søndergaard K/S har udarbejdet et teknisk notat om udvidelse af Nørrehave, dateret 25.09.2025, samt et skitseprojekt af 25.09.2020 (bilag 1) over det nye vejanlæg på Nørrehave, som viser, hvorledes det nye vejanlæg skal udformes.
2.2. Nærværende udbygningsaftale omfatter således etablering af følgende anlæg, som vist på vedlagte skitseprojekt fra Frandsen og Søndergaard K/S (bilag 1):
• En udvidelse af den offentlige vej Nørrehave, som omfatter en udvidelse af det allerede eksisterende vejanlæg i en længde af 20 m. frem til efter indkørslen til lokalplanområdet. Eksisterende belægning og vejopbygning fjernes, og der udføres 20 meter ny vej i 5,5m bredde. Vejen udføres med 25% sidehældning til hver side, og med et fald i længderetningen som eksisterende.
• Vejen udføres med følgende opbygning.
o 40 cm bundsikringsgrus.
o 25 cm mekanisk stabilt grus
o 6 cm Gab I
o 2 cm AB
• Eksisterende regn- og spildevandsledninger i Nørrehave forlænges.
• Der er gadelysmaster pr. ca. 40 m i den eksisterende del af Nørrehave, som ligger inde i byen. Der etableres én ekstra gadelysmast som eksisterende.
2.3 Detailprojekt for anlæggene anført i pkt. 2.2. skal udarbejdes af et sagkyndigt rådgivende ingeniørfirma for Grundejerens regning. Detailprojektet skal udarbejdes i overensstemmelse med krav og anvisninger fra Aalborg Kommune, og detailprojektet skal være godkendt af Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Trafik & Veje (Vejmyndigheden) inden udførelsen, jfr. nedenfor pkt.
2.5-2.6. Udgifterne til udarbejdelse af detailprojektet skal betales direkte af Grundejeren, og er Aalborg Kommune uvedkommende.
Der må påregnes en sagsbehandlingstid på ca. 3 måneder for Aalborg Kommune til godkendelse af detailprojektet og give myndighedstilladelse til anlægget.
2.4 Grundejeren forpligter sig til at betale 100 % af alle omkostninger til projektering og efterfølgende udførelse/anlæg af de infrastrukturanlæg, som er anført i pkt. 2.2. Grundejeren skal desuden afholde alle udgifter til nødvendig rettighedserhvervelse/servitutpålæg samt efterfølgende matrikulær berigtigelse af anlæggene, jfr. nedenfor pkt. 4.1-4.2.
2.5. Etablering af anlæggene skal ske i overensstemmelse med krav fra Aalborg Kommune og i overensstemmelse med lokalplan 9-3-102 ”Friplejehjem, Nørrehave, Ulsted”. Etableringen af anlæggene anført i pkt. 2.2. skal være færdiggjort og godkendt af Aalborg Kommune inden ibrugtagning af ny bebyggelse i lokalplanområdet.
2.6. Udførelsen af infrastrukturanlæggene anført i punkt 2.2 skal forestås af Grundejeren som bygherre efter nærmere aftale med Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Trafik & Veje. Grundejeren er forpligtet til at indhente tilbud på eller udbyde anlægsarbejderne i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning for kommuner, herunder tilbudsloven/udbudsloven. Aalborg Kommune skal have godkendt detailprojektet for alle anlæg og tidsplanen for etableringen heraf, inden udførelsen må iværksættes, jfr. pkt. 2.3. I udførelsesfasen skal Grundejeren som bygherre føre tilsyn med arbejdets udførelse. Under udførelsen af anlægsarbejderne er Aalborg Kommune desuden berettiget til at føre kontroltilsyn.
2.7 Når udførelsen af anlæggene er færdiggjort, skal Grundejeren med mindst 2 uges varsel skriftligt indkalde Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Trafik & Veje til en afleveringsforretning med deltagelse af entreprenøren på stedet. Eventuelle konstaterede mangler på afleveringsforretningen skal udbedres for Grundejerens regning. Xxxxxxxxxxx skal efter afleveringsforretningen straks drage omsorg for, at den garanti, som entreprenøren skal stille overfor bygherren i henhold til §6 i AB92, i stedet bliver stillet overfor Aalborg Kommune som bygherre. Alternativt skal garantien transporteres til Aalborg Kommune og garanten skal notere transporten.
2.8 De samlede omkostninger til projektering og udførelse af infrastrukturanlæggene beskrevet i pkt. 2.2 samt den efterfølgende matrikulære berigtigelse ved landinspektør mv., jfr. nedenfor pkt. 4.1-4.2, er foreløbigt anslået til at beløbe sig til ca. 270.000kr., ekskl. moms.
Aalborg Kommune tager forbehold for ovennævnte overslag for udgifterne til projektering og anlæg, da det bl.a. er udarbejdet på baggrund af en principskitse. Detailprojektering og myndighedsbehandling kan afdække yderligere geometriske og arealmæssige krav.
2.9. Aalborg Kommune er berettiget til at lade såvel projekteringen som udførelsen af infrastrukturanlæggene mv. udføre for Grundejerens regning, såfremt Xxxxxxxxxxx ikke straks efterkommer påbud herom, jfr. pkt. 2.6. Grundejeren skal på anfordring straks betale eventuelle krav fra Aalborg Kommune til dækning af afholdte udgifter til projektering og etablering af infrastrukturanlæggene anført i pkt. 2.2 samt efterfølgende matrikulær berigtigelse heraf, jfr. nedenfor pkt. 4.1-4.2.
2.10 Grundejeren skal inden forslag til lokalplan 9-3-102 indstilles til endelig godkendelse stille en betalingsgaranti på anfordringsvilkår udstedt af et pengeinstitut overfor Aalborg Kommune til sikkerhed for betaling af de anslåede samlede udgifter til projektering, etablering og efterfølgende matrikulær berigtigelse mv. af infrastrukturanlæggene, jfr. pkt. 2.2. Garantibeløbets størrelse fastsættes af Aalborg Kommune, jfr. pkt. 2.8. Betalingsgarantien skal være gyldig indtil videre (uden tidsbegrænsning). Garantien skal godkendes af og være Aalborg Kommune i hænde, inden lokalplanforslag 9-3-102 indstilles til endelig godkendelse. Betalingsgarantien frigives af Aalborg Kommune, når etableringen af anlæggene er færdiggjort, evt. mangler er udbedret og anlæggene er godkendt af Aalborg Kommune, samt når entreprenørgarantien i henhold til §6 i AB92 er blevet stillet overfor Aalborg Kommune, jfr. ovenfor pkt. 2.7.
3. Tidsplan
3.1 For at sikre en hensigtsmæssig projektering, udførelse og færdiggørelse af alle arbejder, aftaler parterne en tidsplan inden projekteringen iværksættes. Etablering af anlæggene anført i pkt. 2.2. skal være færdiggjort inden ibrugtagning af bebyggelse indenfor lokalplan 9-3-102. Tidsplanen vil således afhænge af planerne for virkeliggørelse af lokalplanen.
4. Matrikulære forhold
4.1 Grundejeren skal afholde alle udgifter til ændringer af de matrikulære forhold i overensstemmelse med krav fra Aalborg Kommune.
4.2 De matrikulære ændringer skal foretages for Grundejernes regning af en landinspektør, som Aalborg Kommune skal godkende. De matrikulære ændringer skal foretages snarest muligt i overensstemmelse med krav og anvisninger fra Aalborg Kommune. Alle udgifter til berigtigelsen af de matrikulære ændringer, herunder udgifter til landinspektør og Geodatastyrelsen, skal betales af Grundejeren direkte.
5. Ejerskab til infrastrukturanlægget
5.1 Aalborg Kommune ejer det under pkt. 2.2 nævnte infrastrukturanlæg, som udføres på de offentlige vejarealer, gennem hele projekt- og etableringsprocessen samt efter færdiggørelsen af anlægget.
5.2 Aalborg Kommune forestår derfor også den fremtidige drift, vedligeholdelse og fornyelse af det offentlige vejanlæg.
6. Betingelser
6.1 Nærværende aftale er fra begge parters side betinget af,
at nærværende aftale godkendes af Aalborg Byråd i forbindelse med den endelige vedtagelse af forslag til lokalplan 9-3-102 ”Friplejehjem, Nørrehave, Ulsted” og
at lokalplan 9-3-102 ”Friplejehjem, Nørrehave, Ulsted” vedtages endeligt af Aalborg Byråd, og at klagefristen til Planklagenævnet og domstolene er udløbet uden, at lokalplan og kommuneplantillæg er påklaget, alternativt, at Planklagenævnet og domstolene ikke tilsidesætter planerne.
6.2 Påklages de til nærværende aftale knyttede endeligt vedtagne planer, og træffer klageinstansen/domstolen afgørelse om ophævelse af planerne, ophæves nærværende aftale mellem parterne i sin helhed. Træffer klageinstansen afgørelse om delvis ophævelse af lokalplanen, skal der optages forhandlinger mellem parterne med henblik på afklaring af, på hvilke punkter aftalen skal ændres eller kan opretholdes (delvist).
7. Tvister
7.1 Eventuelle tvister skal søges løst ved konstruktiv forhandling.
7.2 Hvis parterne ikke kan løse en konflikt ved forhandling mellem sig, skal tvisten afgøres endeligt ved domstolene med Retten i Aalborg som værneting.
7.3 Såfremt der konstateres uoverensstemmelse mellem nærværende aftale og de planer, der er vedtaget i forbindelse med aftalen lokalplan 9-3-102 ”Friplejehjem, Nørrehave, Ulsted” går planernes bestemmelser forud for bestemmelserne i nærværende aftale.
8. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser samt tinglysning
8.1 Grundejeren er alene berettiget til at overdrage dennes rettigheder og forpligtelser i henhold til nærværende aftale til en erhverver af ejendommene xxxx.xx. 35a & 35b, Ulsted By, Ulsted, og overdragelsen kan alene ske med Aalborg Kommunes forudgående skriftlige samtykke. Det vil være en betingelse for Aalborg Kommunes samtykke, at den nye ejer tiltræder nærværende aftale uden forbehold ved underskrift af et særskilt tillæg til aftalen.
8.2 Aalborg Kommune er berettiget til at lade nærværende aftale tinglyse servitutstiftende som bindende for de til enhver tid værende ejere af ejendommene 35a & 35b, Ulsted By, Ulsted, (og parceller, som udstykkes herfra) med bedst mulig prioritetsstilling og med Aalborg Kommune som påtaleberettiget. Grundejeren meddeler ved sin underskrift på nærværende aftale Aalborg Kommune endelig og uigenkaldelig fuldmagt til ensidigt at underskrive og tinglyse servitut på ejendommen herom. Grundejeren er desuden forpligtet til på anfordring fra Aalborg Kommune at underskrive fuldmagter til
Tinglysningsretten og alle øvrige dokumenter med henblik på tinglysning af servitutstiftende bestemmelser herom.
9. Offentliggørelse og aktindsigt
9.1 Nærværende aftale offentliggøres i overensstemmelse med planlovens regler i forbindelse med godkendelse og bekendtgørelse af forslag til lokalplan 9-3-102 ”Friplejehjem, Nørrehave, Ulsted”. Aftalen er tillige omfattet af forvaltningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigt.
Bilag:
• Bilag 1: Skitseprojekt dat. 25.09.2020 for det nye vejanlæg på Nørrehave, udarbejdet af Frandsen og Søndergaard K/S
Underskrifter.
For Aalborg Kommune:
d. / 2020
STED DATO UNDERSKRIFT
For Grundejeren:
Xxxxxx Xxxxxxxx
d. / 2020
STED DATO UNDERSKRIFTER
Som optionshaver:
S/I Ulsted Friplejehjem (CVR nr. 41009551)
d. / 2020
STED DATO UNDERSKRIFTER