S Y N S P U N K T
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut · Københavns Universitet
September 2000
information
S Y N S P U N K T
ØMU’ens konsekvenser for overenskomstsystemet
013
Den økonomisk monetære union med fælles va- luta vil afgørende påvirke udviklingen af arbejds- markedsrelationerne både på EU-niveau og i de enkelte europæiske lande. Men udviklingen vil formentlig tage en retning, der væsentligt adskil- ler sig fra de traditionelle former for regulering af løn og arbejdsforhold gennem kollektive over- enskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
Samtidig vil det være vanskeligt at skelne årsa- gerne til udviklingen: er det ØMU’en i sig selv, eller er det i et bredere perspektiv etableringen af det indre marked og globaliseringen af økonomi- en, der påvirker arbejdsmarkedsrelationerne?
Derudover vil udviklingen have effekter for alle de europæiske lande, hvad enten de er medlem- mer af EU eller ej, og hvad enten de er med i ØMU’ens tredje fase eller ej. Med udgangspunkt i den nuværende situation vil fx Norge, der ikke er medlem af EU, men bundet af de forpligtel- ser, der følger af deres tilslutning til EØS, være lige så udsat for et pres på organisati- ons- og aftalesystemet som Danmark og Sve- rige, der er med i EU. Presset på Danmark og Sverige vil ikke være mindre end det pres, der lægges på de finske arbejdsmarkedsrelationer, selv om Finland har taget det fulde skridt og er med i både EU og ØMU. Det er konklusio- nen på to internationale rapporter, som har analyseret udviklingen i de europæiske lande og EU de senere år under opbygningen af ØMU’en og desuden har vurderet de fremtidi- ge konsekvenser.
Resultatet af folkeafstemningen den 28. september om dansk tilslutning til ØMU’ens tredje fase, den fælles mønt, vil således næppe få væsentlig betydning for den udvikling, som i de kommende år vil præge det danske orga- nisations- og aftalesystem. Det vil utvivlsomt ændre sig som følge af det samlede pres, der kommer fra ØMU’en, EU’s udvikling i brede-
re perspektiv og globaliseringen af økonomi- en. Men det vil lige så utvivlsomt stadig være præget af de særlige danske traditioner og dermed på en række væsentlige punkter ad- skille sig fra aftalemodellerne i andre lande.
Her er der således overensstemmelse med en netop offentliggjort forskningsrapport, der indeholder en tilsvarende vurdering af betyd- ningen for velfærdssystemerne i de euro- pæiske lande. Der er talt meget om, at både velfærdsmodellerne og arbejdsmarkedsmodel- lerne i de europæiske lande ville blive enslig- gjort som følge af EU’s udvikling med etable- ring af et indre marked. Og at denne konver- genstendens ville blive styrket af ØMU’en.
Det er i høj grad synspunkter, som har været bærende i nej-sidens kampagne mod ØMU’en. Vi får ikke lov til at beholde vores folkepension og andre skattefinansierede velfærdsordninger, og vi får ikke lov til at be- holde vores særlige aftalemodel på arbejds- markedet, lyder argumentationen. Uden at ta- ge stilling til afstemningen vil vi tillade os at anføre, at den argumentation ikke er holdbar. I det omfang der vil komme et pres i retning af forandring i en bestemt retning, vil det vir- ke lige så stærkt på Norge som på Danmark, dvs. uanset placering i forhold til EU og ØMU’en. I øvrigt viser de hidtidige erfaringer og fremtidige udsigter – som de er analyseret forskningsmæssigt – at et sådant pres som re- gel giver sig udslag i forskellige løsningsmo- deller i de forskellige lande, fordi løsningerne tager udgangspunkt i de allerede etablerede institutioner og de historiske traditioner, der præger organisationerne og relationerne mel- lem dem. Det er derfor, at de europæiske lan- de efter snart et halvt århundrede med EF/EU stadig i høj grad har deres egne velfærds- og
FORTSÆTTES NÆSTE SIDE
Pres på organisations- og aftale- systemet i Skandinavien
To internationale rapporter
S Y N S P U N K T
ØMU’ens konsekvenser for overenskomstsystemet
FORTSAT FRA SIDE 1
arbejdsmarkedsmodeller. Det betyder ikke, at modellerne har været upåvirkede af EU-ud- viklingen, men nødvendige forandringer er blevet gennemført inden for de allerede givne institutionelle rammer. Derfor har der været tale om konvergens, når det gælder udvik- lingstendenser, fx har der i næsten alle lande været tale om en decentralisering af overens- komstforhandlingerne. Dvs. en form for ’blød’ eller ’relativ’ konvergens. Derimod har der ikke været tale om ’hård’ eller ’absolut’ konvergens, dvs. at udviklingen går i retning af fuldstændigt ensartede institutioner i de forskellige lande.
Det faktum, at de enkelte lande stadig i høj
grad fastholder hidtidige velfærds- og arbejds- markedsmodeller, indebærer også, at det ikke kun er i Danmark, at vi oplever problemer fra reguleringen via EU, fordi nye direktiver til ti- der skaber vanskeligheder for de traditionelle løsningsmodeller. Det er også problemer, som i skiftende omfang gør sig gældende i de an- dre medlemslande. Det giver en vigtig ekstra dimension i EU-debatten, der her i landet ofte føres på den måde, at alt ses som et spørgs- mål om forholdet mellem Danmark og dan- ske institutioner i relation til EU. Der vil – sagt på en anden måde – ofte være en fælles interesse mellem landene for at sikre en EU- regulering, der kan tilpasses de enkelte landes eksisterende systemer.
Det er en entydig konklusion af flere rap-
xxxxxx, at der endnu ikke har været og heller ikke i en forudseelig fremtid forventes kollek- tive overenskomstforhandlinger af et omfang og en karakter, som man på nationalt niveau forbinder med de forhandlinger, der sædvan- ligvis foregår på sektorniveau og/eller virk- somhedsniveau. Det fremgår bl.a. af en un- dersøgelse af tre udvalgte sektorer (bilindu- stri, finans, vejtransport) i seks EU-lande.
Men mens virksomhederne i både bilindustri og finanssektor vender sig stærkt imod frem- tidige sektorforhandlinger, er der blandt nogle arbejdsgivere og fagforeninger inden for vej- transport mere positive forestillinger om en form for sektoraftaler.
På virksomhedsniveau har mange eksperter forestillet sig, at de europæiske samarbejdsud- valg (EWC’s) ville komme til at udgøre infra- strukturen for kollektive forhandlinger på det
europæiske virksomhedsniveau. Det kan sta- dig blive tilfældet, men undersøgelsen viser, at EWC’erne fortsat er i den tidligste opbyg- ningsfase. I øvrigt er det ikke kun hos ar- bejdsgiverne, men også blandt lønmodtager- repræsentanter, man kan finde skepsis over for egentlige kollektive overenskomstforhand- linger på det europæiske virksomhedsniveau.
Det betyder ikke, at europæiseringen af ar- bejdsmarkedsrelationerne vil stoppe. Både på EU intersektorniveau, på EU sektorniveau og på EU virksomhedsniveau forventes det, at man i øget omfang kommer til at se samarbej- de mellem parterne om indgåelse af joint opi- nions og framework agreements. Der er ikke tale om rammeaftaler af den karakter, som overenskomsterne på det danske sektorniveau har udviklet sig til. Det er mindre forpligtende og mere løse rammer, og denne form for for- handling er derfor også blevet betegnet som virtual collective bargaining.
Derudover forventes det, at der i stigende
omfang vil blive indført en form for tværnati- onalt koordinerede overenskomstforhandlin- ger – eller som det hedder ”arms-lenght” bar- gaining. Det er allerede ved at komme i gang i metalindustrien i forskellige regioner starten- de med den såkaldte Doorn-erklæring, der dækker Tyskland og Benelux-landene, og fulgt op af en tilsvarende nordisk koordine- ring og en koordinering på tværs af Østersøen mellem organisationerne i Tyskland og de nordiske lande.
Undersøgelsen fastslår, at der generelt synes at være betydelige forskelle mellem sektorer- ne. Samtidig synes der både at være en ten- dens til, at tidligere regelorienterede sektoro- verenskomster ændres til rammeaftaler, og en tendens til, at store virksomheder helt frigør sig fra sektordækkende overenskomster. Om- drejningspunktet for europæiseringen af over- enskomstforhandlingerne er set i dette per- spektiv ikke så meget organisationerne på sektorniveau som de enkelte virksomheders valg. Derfor forudses det, at europæiseringen af overenskomstforhandlingerne vil foregå i forskellige hastigheder både fra den ene sek- tor til den anden og fra virksomhed til virk- somhed. Det bliver et ”multi-speed Europe”, når det gælder reguleringen af løn- og ar- bejdsforhold.
FORTSÆTTES NÆSTE SIDE
Arms-lenght bargaining
De europæiske samarbejdsudvalg er i opbygnings- fasen
S Y N S P U N K T
ØMU’ens konsekvenser for overenskomstsystemet
FORTSAT FRA SIDE 2
En anden analyse af XXX’ens indflydelse – med fokus på lønpolitikken – konkluderer, at løn- og aftalesystemerne i de europæiske lan- de udviser en bemærkelsesværdig stabilitet.
Derfor udviser de nationale arbejdsmarkeds- modeller i EU fortsat en stor variation. Deri- mod har der været en signifikant konvergens i retning af løntilbageholdenhed, faldende no- minelle lønstigninger samt en gennemsnitlig vækst i reallønnen klart under stigningen i ar- bejdsproduktivitet. Der er altså tale om fort- sat divergens mellem landene, hvad angår in- stitutionerne, og en tendens til konvergens, hvad angår de resultater, der kommer ud af de nationale arbejdsmarkedsmodeller. På det overordnede niveau synes der dog at være en vis fælles udvikling i retning af styrkelse af re- lationerne mellem parterne på arbejdsmarke- det og det politiske system. I løbet af 1990’er- ne har der i de fleste EU-lande og i Norge så- ledes været en tendens til et stigende omfang af makro-koordinering af lønpolitikken gen- nem toparts- og trepartsarrangementer. For- målet har ofte været at styrke løntilbagehol- denheden for at sikre en ikke-inflatorisk øko- nomisk udvikling og styrke den nationale konkurrencevne.
Gennem denne proces er de europæiske lan-
de blevet velforberedt på at møde de krav, gennemførelsen ØMU’ens tredje fase stiller. Der synes ikke at være nogen risiko for en til- bagevenden til et system, der gennem lønstig- ninger skaber et stadigt stigende inflations- pres. Hvis der er nogen risiko ved de nævnte fælles tendenser, er det tværtimod en lønud- vikling, som vil fremme en deflation, der kan få alvorlige samfundsøkonomiske følger. Skal lønningerne ligefrem nedskrives nominelt, kan det skabe sociale spændinger. I bestræbel- serne på at undgå både inflations- og deflati- onsscenarierne kan det ifølge rapportens for- fattere på sigt måske vise sig nødvendigt med en styrket transnational og måske endda eu- ropæisk lønkoordinering.
Kilder
Artiklen henviser til to komparative studier offentlig- gjort på EIROnline, juli 2000. The impact of EMU on industrial relations af Xxxxx Xxxxxx og Xxxx Xxxxxxxxx, the Industrial Relations Research Unit (IRRU), Wa- rwick Universitet, England, og Wage policy and EMU af Xxxxxxxx Xxxxxxx, WSI, Tyskland, og Xxxxxxxx Xxxxxxxx, Wien Universit, Østrig. Det andet studie er baseret på indsamling af rapporter fra de nationale EI- RO-korrespondenter i EU-landene samt Norge. Det andet studie er baseret på et mere omfattende forsk- ningsprojekt, der bl.a. har bestået af case-studier i ud- valgte virksomheder inden for tre forskellige sektorer (automobilindustri, finanssektor og vejtransport) i 6 lande. Særligt interesserede henvises til de nævnte EI- RO komparative studier samt til rapporter fra det særskilte forskningsprojekt: Xxxxx Xxxxxx, Xxxxx Xx- xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxx og Xxxx Xxxx, EMU and the Implications for Industrial Relations. A Select Biblio- graphic Review, European Foundation for the Impro- vement of Living and Working Conditions, Dublin, 1999, Xxxxx Xxxxxx og Xxxx Xxxxxxxxx, The Impact of Economic and Monetary Union on Industrial Relati- ons: A sector and company view, Office for the Offici- al Publications of the European Communities, Luxem- bourg, 2000.
Xxxxxx: to komparative studier
jd/jsm
P U B L I K A T I O N E R O G P R O J E K T E R
Ledere skal lede – og medarbejderrepræsentanter tage medansvar
Xxxxxx skal tage ansvar og være synlige – og medarbejderrepræsentanter skal være klædt på til at tage ansvar på økonomiske og strate- giske områder. Det er nogle af resultaterne af undersøgelsen Nye roller og udfordringer for lokale ledelses- og medarbejderrepræsentanter i den (amts)kommunale sektor.
Undersøgelsen af ni (amts)kommunale ar- bejdspladser viser, at begrebet ledelse er under forandring i sektoren. Faglig ledelse får rela- tivt mindre betydning i forhold til ledelse som fag – især jo højere op i ledelseshierarkiet, man kommer. I øjeblikket kan to typer ledere groft identificeres: Den ”klassiske” faglige le- der, som gennem mange års tro tjeneste har opnået faglig respekt i et bureaukratisk sy- stem og er endt som en god regelforvalter. Og den ”nye” leder, som i princippet kunne lede en hvilken som helst virksomhed i kraft af sin kompetence til at forvalte frit og dynamisk in- den for nogle centralt afstukne (og gerne løse) rammer.
Interviewene med 69 ledere og medarbej-
derrepræsentanter viser også, at medarbejder- ne og her ikke mindst medarbejderrepræsen- tanterne i stor udstrækning orienterer sig mod virksomheden – mod den arbejdsplads, de er på. Rammeaftaler har betydning, men er net- op rammeaftaler, der skal udfyldes lokalt – og de er måske netop medvirkende til, at medar- bejderrepræsentanterne ser sig stadig mere in- volveret i beslutninger, som handler om ar- bejdspladsens overlevelse vis-á-vis omverde- nen. En stadig større involvering i budgetter og økonomiske forhold forstærker tendensen til, at medarbejderrepræsentanterne får en stærkere forståelse for og tilknytning til ar- bejdspladsen.
Hvilke emner fylder så på de (amts)kom-
munale arbejdspladser lige nu? Seks hovedre- sultater kan fremdrages:
• Arbejdsmiljøet betragtes som et stort pro- blem – både det psykiske og det fysiske – men ingen tager ansvar. Det er svært at re- kruttere til hvervet som arbejdsmiljørepræs- entant, det har lav prestige, og ej heller le-
delsen har det højt prioriteret – indsatsen er ofte usystematisk og lidt tilfældig. Det er et paradoks, fordi alle er enige om, at arbejds- miljøet er et vigtigt område – og der opstår stadig nye arbejdsmiljøproblemer (fx i for- bindelse med hjemmearbejde), som slider på medarbejderne og som stiller nye krav til ledere og medarbejderrepræsentanter.
• Etableringen af Medindflydelsesudvalg – MED-udvalg – optager også parterne på mange arbejdspladser. Etableringsprocessen er ikke uproblematisk. Arbejdsgiversiden benytter ofte lejligheden til at søge at redu- cere antallet af medarbejderrepræsentanter, og er medarbejdersiden imod, strander for- handlingerne – og de hidtidige udvalg fortsætter. De steder, hvor etableringen af MED-udvalg har været mest succesrig, er karakteriseret ved klare kompetence- og indflydelsesstrukturer de enkelte udvalg imellem: I nogle udvalg diskuterer man de- taljer på arbejdspladsniveau, i andre udvalg mere overordnede politikker, fx (amts)kom- munens politik på området ”sociale kapit- ler”. Er disse kompetencestrukturer afklare- de, glider arbejdet med udvalgene betydelig lettere.
• Ikke overraskende fylder ny løndannelse en
del, og over én kam kan man konstatere, at princippet er modtaget og knæsat. Under- søgelsen viser, at især medarbejdersiden på arbejdspladserne er godt klædt på til for- handlingerne. Hvad angår lederne, er bille- det lidt mere blandet. En tendens synes at være, at ledere på mere overordnet/centralt niveau er velforberdte på forhandlinger om ny løndannelse, mens en del ledere lokalt på arbejdspladserne ikke er så velforberedte.
De må hente mange informationer hos medarbejderrepræsentanterne. Et problem er, at der ikke er ret mange midler at for- handle om – og det, der er, benyttes til ind- placeringer. Det betyder, at der de første mange år ikke bliver mærkbare lønforbed- ringer for medarbejderne. Problemet her- med kan være manglende engagement fra
FORTSÆTTES NÆSTE SIDE
Ny Faos- undersøgelse
Nye former for ledelse
Ny løndannelse knæsat som princip
Arbejdsmiljø lavt prioriteret
P U B L I K A T I O N E R O G P R O J E K T E R
Ledere skal lede – og medarbejderrepræsentanter tage medansvar
FORTSAT FRA SIDE 4
kollegaerne og dermed et svagt mandat til medarbejderrepræsentanterne, når der skal forhandles.
• Medarbejderudviklingssamtaler er der en positiv holdning til blandt både ledere og medarbejderrepræsentanter, selvom man ik- ke alle steder får holdt samtalerne – bl.a. på grund af tidsmangel. En væsentlig diskussi- on i øjeblikket er imidlertid, om medarbej- derudviklingssamtaler og lønsamtaler kan slås sammen. Ledere har allerede gjort det flere steder, og i nogle situationer har med- arbejderrepræsentanterne accepteret det. Men det sætter principielt spørgsmålstegn ved medarbejderrepræsentanternes rolle i forhandlingerne – skal de sidde med til dis- se samtaler eller ej? Og skal de være for- handlende eller kontrollerende?
• Rekruttering og fastholdelse tegner sig som
et stadig større problem. Ofte kan den (amts)kommunale sektor ikke byde på løn- og arbejdsvilkår, der kan konkurrere med den private sektor, og det giver problemer inden for flere områder. Dels kan det være vanskeligt i mindre kommuner at rekruttere gode ledere; dels er der jobfunktioner, hvor fremtidsmulighederne er så ringe, at det er svært at tiltrække unge til at uddanne sig inden for området. Fx oplever mange (amts)kommuner problemer med at rekrut- tere medarbejdere inden for ældreplejen.
• Efteruddannelse og kompetenceudvikling kommer ikke af sig selv. Undersøgelsen vi- ser, at lokale initiativer på området betyder meget – men også, at det fordrer penge. Ik- ke mindst udviklingen af lederes viden og kompetencer er vigtig, og her er det af af- gørende betydning, at lederne på arbejds- pladserne kan se, at efteruddannelsen fak- tisk er umiddelbar anvendelig til løsning af deres daglige problemer og udfordringer.
Dette er blot eksempler på nogle af de områ- der, som påvirker lederes og medarbejderre- præsentanters nye roller i den (amts)kommu- nale sektor. En lang række andre udfordringer tages også op i undersøgelsen: Rekrutterings- problemer; efteruddannelse og kompetence- udvikling; virksomhedsplaners funktion og
betydning; ligestilling; krav fra politikere og brugere og deres betydning for arbejdet, mm.
Undersøgelsen består af tre dele – en hoved- rapport og to delrapporter. I Hovedrapporten præsenteres og diskuteres analyseresultaterne med henblik på at belyse, hvordan medarbej- derrepræsentanter og ledere kan forlige sig med de nye krav og roller. Hovedrapporten bygger på data fra to delrapporter: Delrap- port I der udgør et kravkatalog, hvor de krav og udfordringer, som tegner sig for ledere og medarbejderrepræsentanter i den (amts)kom- munale sektor, listes op. Heri præsenteres et overblik over, hvad der oplagt kunne tænkes at være udfordringer for ledere og medarbej- derrepræsentanter. Kataloget bevæger sig fra bruger- og politikerkrav over ny løndannelse til rammeaftaler om fx sociale kapitler. Som sådan spænder kataloget vidt, fra mere diffu- se krav og udfordringer til meget håndfaste regler og protokollater. Delrapport II består af ni case-studier der belyser, hvordan disse krav og udfordringer manifesterer sig på ar- bejdspladser og opleves af medarbejderre- præsentanter og ledere. Her træder ”virkelig- heden” ind, og det illustreres via case-studier- ne, hvordan omgivelsesbetingelserne opleves af medarbejderrepræsentanter og ledere, og hvordan det påvirker deres indbyrdes relatio- ner. De undersøgte arbejdspladser varierer – der er tale om arbejdspladser af forskellig størrelse, og om arbejdspladser der befinder sig på større eller mindre afstand af det politi- ske og administrative centrum.
Undersøgelsen er igangsat og finansieret af
Det Personalepolitiske Forum, som er et de- batforum, der er nedsat af overenskomstpar- terne på det (amts)kommunale område – det vil sige Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen (ARF), Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Kom- munale Tjenestemænd og Overenskomstan- satte (KTO). Undersøgelsen er udført af FA- OS. Undersøgelsen findes på de respektive or- ganisationers hjemmeside – et direkte link fin- des på FAOS’ forside, xxx.xxxx.xx.
sen
Medarbejder- udviklingssamtaler og lønsamtaler
under ét?
Undersøgelsen består af en hovedrapport og to delrapporter
Det Personalepolitiske forum
F A O S B E R E T N I N G
Forskningsarbejdet ved FAOS
1. 1. 1999 - 30. 6. 2000
Vi har i FAOS udarbejdet en beretning for de første 1 1/2 år med forskningsprogrammet Mod multiniveau regulering af arbejdsmar- kedsrelationerne. Forskningsprogrammet, der løber frem til udgangen af 2003, fokuserer på ændringer i overenskomstsystemet og organi- sationsstrukturerne samt i relationerne mel- lem parterne på arbejdsmarkedet og det poli- tiske system. Der tages udgangspunkt i hen- holdsvis et lokalt (virksomheds-), et nationalt og et internationalt (europæisk) analytisk ni- veau. Multiniveau regulering afspejler den kompleksitet, der præger dagens og fremti- dens arbejdsmarked, hvor der både findes in-
dividuelle aftaler, kollektive overenskomster og lovgivning, hvor der både er tendenser til centralisering, decentralisering og internatio- nalisering, og hvor der er mange aktører med forskelligartede interesser, præget af nye nor- mer og værdier.
Beretningen gennemgår de projekter, der er sat i værk inden for programmets fem forsk- ningsfelter og opridser desuden de planlagte projekter. Endvidere er der en liste over samt- lige publikationer udarbejdet af medarbejdere ved FAOS i perioden 1.1. 1999 til 30.6.2000. Beretningen kan hentes på vores hjemmeside xxx.xxxx.xx.
P U B L I K A T I O N E R O G P R O J E K T E R
Kollektive forhandlinger I Europa 1998-1999
Stærkt forsinket udkom endelig årbogen fra den europæiske fagbevægelses forskningsin- stitut, ETUI, om de kollektive overenskomst- forhandlinger i de europæiske lande fra fo- råret 1998 til foråret 1999. Hidtil har publi- kationen kun omfattet vesteuropæiske lande, dvs. EU-landene plus Norge. Men i den nye udgave er en række central- og østeuropæiske lande medtaget. Det er nærmere bestemt Bul- garien, Ungarn, Polen og Slovakiet.
Bogen indeholder ud over de nu 20 lande- kapitler et indledende komparativt kapitel. Desuden er der et særligt afsnit om løntilba- geholdenhed i 1990’erne og dens betydning for fagforeningernes strategier. FAOS har bi- draget til publikationen med analysen af de danske overenskomstforhandliger 1998-99, hvor det ikke mindst er forløbet i den offentli- ge sektor, der står i centrum. Herunder disku- teres spill over-effekten fra storkonflikten i 1998.
Forsinkelsen har betydet, at der nu sker en forskydning i den fremtidige udgivelse af årbogen. Overenskomstforhandlingerne 1999-2000 vil således dække tidsrummet helt
frem til efteråret 2000. Den nye bog forventes udsendt i foråret 2001. I mellemtiden er der meget godt læsestof og muligheder for at fo- retage værdifulde sammenligninger i det nu udsendte værk, der fylder 482 sider. Interesse- rede i enkelte kapitler har mulighed for at downloade dem fra ETUI’s hjemmeside. Der er link via xxx.xxxx.xx. Den dansksprogede udgave af vores kapitel kan stadig hentes på vores hjemmeside under forskningsnotater.
jsm
Xxxxxxxx Xxxxxxxx (red.): Collective Bargaining in Eu- rope 1998-1999, ETUI, Bruxelles 2000
ETUI
publikation
V E R D E N S K O N G R E S 2 0 0 0
Halvfuldt eller halvtomt – hvor langt er EU kommet?
Verdenskongresser kan nemt blive en usam- menhængende og til tider søvndyssende af- fære. Årsagerne ligger lige for. Nok er det det ypperste inden for forskningen der præsente- res, men der skal også tages mange hensyn. Blandt andet skal helst alle emner indenfor forskningsfeltet repræsenteres og forskere fra alle dele af verden skal helst have mulighed for at komme til orde. Resultatet bliver ofte, at kongressen helt bogstaveligt springer fra nord til syd, fra øst til vest. IIRA’s, Internatio- nal Industrial Relations Associations, 12. ver- denskongres i Tokyo i maj/juni 2000 var in- gen undtagelse. Men der var et emne mange oplægsholdere kom ind på, og som også skabte diskussion: EU.
Samtidig fik diskussionerne om den ar-
bejdsmarkedspolitiske integration i Europa en lidt anderledes karakter, end hvad vi oftest ser. Det skyldes givetvis at her var tale om en verdenskongres, hvilket inviterer til at se EU- udviklingen i et globalt perspektiv – et per- spektiv der på sin egen vis blev understreget af, at vi var kommet på fysisk afstand af Eu- ropa.
Der var flere papers og oplæg, der beskæfti- gede sig med regionen EU i relation til andre regioner, dvs. samhandelsområder. Det drejer sig først og fremmest om EU i forhold til det asiatiske samarbejde i APEC (Asia-Pacific Economic Cooperation) og det Nordameri- kanske samarbejde i NAFTA (North Ameri- can Free Trade Agreement).
Det var generel enighed om, at den markan- te skillelinie mellem EU og de to øvrige er, at EU-samarbejdet har ført til en opbygning af overnationale institutioner og i relation hertil en politisk union. Udviklingen af den sociale dimension i EU-samarbejdet er netop udtryk for, at EU ikke blot er et handelsmæssigt ar- bejde, men at en række politikområder er del af det traktatsfastsatte samarbejde. Modsat må samarbejdsrelationerne i APEC og NAFTA karakteriseres som handelsmæssige relationer. Man kan hævde, at der findes en form for ”social dimension” i NAFTA-samar- bejdet i form af den aftale – the North Ameri- can Agreement on Labor Cooperation (NA- ALC) – som er tiltrådt af medlemslandene.
Det er dog en aftale som primært sigter på at forbedre vilkår på arbejdsmarkedet via erfa- ringsudveksling, overvågning af standarder i de enkelte lande m.m. Her er med andre ord ikke tale om nogen form for aftale, hvor ar- bejdsmarkedets parter kan forhandle, endsige indgå aftaler, på overnationalt niveau.
Således fremstår den sociale dimension og i tilknytning hertil den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter i EU som nærmest enestående inden for disse samarbejder i ver- densøkonomiens tunge regioner. Men hvad har den sociale dimension betydet, og hvad vil den komme til at betyde fremover for ar- bejdsmarkedsreguleringen i EU? Det var her diskussionen mellem verdenskongressens del- tagere begyndte at blomstre.
Et euro-forisk indlæg kom fra Xxxx Xxxx- pinen (The European Foundation for the Im- provement of Living and Working Conditi- ons/Irland) og Xxxxxxxx Xxxxxx (Observatoire Social Européen/Belgien). Her blev konturer- ne af et ”socialt Europa” gjort tydelige, og der blev lagt vægt på at karakterisere ”ameri- kaniseringen” af arbejdsmarkedet som et modbillede til den igangværende europæiske udvikling. Selv om det pengepolitiske samar- bejde i EU, ifølge de to oplægsholdere, gene- relt har skabt en sundere økonomi i EU, ud- gør ØMU’en også en udfordring til det ”soci- ale Europa”. Det er ikke mindst en udfor- dring til arbejdsmarkedets parter i EU om i fællesskab at sikre bl.a. stabile økonomier, fleksible arbejdsmarkeder og en gunstig ud- vikling i beskæftigelsen. En ikke uinteressant pointe i Kauppinen og Xxxxxx’x analyse her op til den danske euro-afstemning er en under- stregning af, at den markante ændring i den penge- og finanspolitiske virkelighed – eller i forholdet mellem stat og marked som de for- mulerede det – i EU-landene kom i 1980’erne, da det valutariske samarbejde blev konsolide- ret. Med andre ord har iværksættelsen af ØMU’ens tredje fase ikke i sig selv skabt større forandringer. Xxxx Xxxxxxxxx’x tiltro til “model Europa” er tilstrækkelig stor til, at han i sit oplæg på kongressen opfordrede alle til at skille sig af med lire, franc, finske mark
FORTSÆTTES NÆSTE SIDE
EU set fra solens rige
IIRA’s 12. verdens- kongres i Tokyo
P U B L I K A T I O N E R O G P R O J E K T E R
Halvfuldt eller halvtomt – hvor langt er EU kommet?
FORTSAT FRA SIDE 7
m.m. til fordel for euro – de kan kun blive mere værd, mente han.
Umiddelbart herefter kom Xxxxxx Xxxxxx (Universität Konstanz/Tyskland) på talersto- len. Han mente nu nok, at kongresdeltagerne trygt kunne blive siddende i stolene – det kun- ne måske ligefrem vise sig at være en fordel at vente lidt med at veksle sine penge! Xxxxxx medgik, at der er sket en udvikling af den so- ciale dimension i EU-samarbejdet, men resul- tatet ligner foreløbigt ikke en homogen “eu- ropæisk social model”. Snarere er der tale om et “kludetæppe af sociale minimumsstandar- der”. Udviklingsperspektivet er i øjeblikket ifølge Xxxxxx, at den økonomiske integration i EU er oppe i et langt højere gear end den soci- ale integration. Resultatet er selvsagt, at kløf- ten mellem den økonomiske og den sociale in- tegration udvider sig.
Variationerne i vurderingen af EU-udviklin-
gen og specielt betydningen af den sociale di- mension gentog sig på andre dele af kongres- sen. Xxxxxxx Xxxxx (Université de Paris 1) har været med til at gennemføre en analyse af eu- ropæiske samarbejdsudvalg (ESU). Analysear- bejdet viste, at den nationale effekt af ESU hidtil er ikke-eksisterende. På sektorielt ni- veau kan visse effekter identificeres. Hvad det lange perspektiv angår er mulighederne beg- rænset af, at der kun knytter sig hørings- og konsultationsrettigheder til ESU’erne – dvs. ingen egentlige forhandlinger med efterfølgen- de aftaler. Xxxxxx Xxxxxx (MIT/USA) kom- menterede vurderingen ved at hævde, at ESU’erne på denne baggrund nok vil forblive et relativt isoleret fænomen og ikke en hjørne- sten i udviklingen af EU’s sociale dimension. Denne kommentar fik flere europæiske for- skere op af stolene.
Den videre diskussion – også i kongressens korridorer – førte til en vis gensidig accept af, at udviklingen af den sociale dimension i EU kan betragtes fra i hvert fald to synsvinkler. Etablerede forhandlingsstrukturer og indgåe- de aftaler udgør en form for vertikal integrati- on. Man kan hævde, at fremskridtene her er til at overse. Men i relation til denne udvik- ling foregår en horisontal integration på de europæiske arbejdsmarkeder, som man også kan risikere at overse, men det skyldes måske ikke, at der ikke har fundnet en markant ud- vikling sted her, men simpelthen, at den er sværere at få øje på.
Selv om det næppe kan karakteriseres som
nogen form for konklusion, var det bemær- kelsesværdigt, at IIRA’s nye præsident Man- xxxx Xxxxx (Universität Frankfurt/Tyskland) ved kongressens afsluttende session holdet en passioneret tale, hvori han bl.a. understrege- de, at det i vurderingen af udviklingen på det europæiske arbejdsmarked er naivt blot at forholde sig til indgåede aftaler og etablerede strukturer. Såvel blandt arbejdsmarkedsorga- nisationer generelt som på branche- og virk- somhedsniveau bliver et stadig mere fintma- sket net af kontakter og samarbejdsrelationer udbygget på tværs af Europas grænser i disse år. Dette er en udvikling, der ifølge Xxxxx har betydning.
I korridorerne blev det bemærket, at
synsviklen synes afgørende: Er arbejdsmar- kedsreguleringen i EU ved at være halvvejs i en betydningsfuld udvikling – er bægeret halvfuldt eller er det halvtomt? Diskussion kan forsætte ved IIRA’s næste verdenskongres
– til den tid midt i Europa – i Berlin 2003.
ska
Diskussionen i kongressens korridorer
P U B L I K A T I O N E R O G P R O J E K T E R
Arbejdsgiveriet i de nordiske lande
Projekt Nordisk Arbejdsgiverorganisering i Europa, NOAR, som er blevet ledet af Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx, FAOS, er nu i sin af- sluttende fase. Det betyder, at en samlende publikation fra projektet, som er finansieret af Nordisk Ministerråds NAU-udvalg, er un- der udgivelse. Det er en bog på 440 sider med titlen Arbejdsgivere i Norden – en sociologisk analyse af arbejdsgiverorganiseringen i Nor- ge, Sverige, Finland og Danmark. Bogen inde- holder et kapitel om hvert af de fire lande samt en tværgående komparativ analyse. Bo- gen udkommer i november, og der vil i for- bindelse med udgivelsen blive afholdt en kon- ference med deltagelse af repræsentanter for nordiske arbejdsgiverorganisationer og for- skere, der beskæftiger sig med området. Det gælder naturligvis først og fremmest bogens forfattere, de fire forskere, der har forestået arbejdet med projektet: dr. polit. i sociologi Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx, der er tilknyttet Forskningsstiftelsen Fafo, Norge, docent, fil. dr. Xxxxxx Xxxxxxxxx, Lunds Universitetet, Sve- rige, licentiat Xxx Xxxxxxxx, Helsinki Univer- sitet, Finland, og lektor, dr. scient. soc.
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx, FAOS, Sociologisk In-
stitut, Københavns Universitet. Desuden har forskningsleder, fil. dr. Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx, FAOS, og centerleder, fil. dr. Xxxxxx Xxx bi- draget som medforfattere til kapitlet om ar- bejdsgiverorganiseringen i Danmark.
Det er den første samlede fremstilling af ar- bejdsgiverorganiseringen i de fire nordiske lande. Arbejdsgiveriet – for nu at anvende danske arbejdsgiveres tilnavn for, hvad der fo- regår i deres organisationer – har i det hele ta- get været underbelyst i samfundsforskningen, og derfor er det en vigtig publikation, der nu er i trykken.
Arbejdsgivere i Norden kan ikke undgå at be- røre problemstillingen, om der findes en særskilt nordisk arbejdsmarkedsmodel eller om forskellene mellem landene er så store, at der er tale om fire forskellige modeller. Analy- serne viser en række forskelle, men der frems- tår også en række fælles træk, herunder ar- bejdsmarkedsparternes selvregulering, den særlige relation til det politiske system og op- bygningen af velfærdsstaten samt et forhand- lingssystem, der generelt gennem de mere end 100 år, organisationerne på arbejdsmarkedet har eksisteret, har været præget af en stærk centraliseringsgrad med hovedorganisationer- ne i en væsentlig rolle. Hvis man sammenlig- ner arbejdsmarkedsmodeller i et analytisk perspektiv, giver det således i høj grad mening at tale om en særlig nordisk model.
Det fremstår som en interessant tese af de
fire landestudier, at det i høj grad er arbejds- givernes strategiske valg – både i forbindelse med aftalemodellernes etablering og videre frem – der har bidraget til udviklingen af de fælles træk ved arbejdsmarkedsmodellerne i Norden. Det drejer sig først og fremmest om det stærke selvreguleringspræg og den stærke centraliseringsgrad i overenskomstforhandlin- gerne. Også tendenserne i de senere år i ret- ning af decentralisering og virksomhedsorien- tering – mest udtalt i Sverige og Danmark – har i høj grad fundet sted efter et pres fra de organiserede arbejdsgivere. Bogen udkommer i november.
jsm
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx, red. (2000) Arbejdsgivere i Norden – en sociologisk analyse af arbejdsgiverorgani- seringen i Norge, Sverige, Finland og Danmark. (440 sider), Nordisk Ministerråd, København.
Arbejdsgiverne hidtil under- belyst i forskningen
F A O S O N L I N E
Hjemme på vores side
Formålet med xxxx.xx er naturligvis i videst muligt omfang at informere om os selv og vo- res verden. Om vores forskningsprogram, om vores projekter og publikationer og i det hele taget om alt det der rører sig på vores felt.
Det kan godt blive en stor mundfuld, men ambitionerne fejler ikke noget. Og vi skal jo starte et sted, og så se hvordan det går. Lige nu har vi ca. 700 besøg om måneden.
Som udvidelse til de mere statiske sider om os selv og vores formål i livet, som ikke sådan lige lader sig ændre fra dag til dag, vil vi ger- ne supplere med sider, som gør det interessant at besøge siden hver dag for at se nyt. Til den ende forsøger vi os med Nyheder online.
Hver dag lægger vi de vigtigste netnyheder fra pressen og arbejdsmarkedets organisationer ud på en side med links til de relevante netar- tikler. Netop nu indleder pressen en større satsning på nettet. Det er vores hensigt at være genvej til de nyheder mm. som har rela- tion til det danske arbejdsmarked.
Til nogenlunde samme formål har vi opret- tet en side med relevante links til andre Indu- strial Relations institutioner over hele verden. Den bliver jævnligt udvidet, enten når vi selv finder nye hjemmesider, eller når nogen hen- vender sig til os for at komme på listen. Hen- sigten med denne side er også, at den efter- hånden bliver så udbygget, at der virkelig er
noget at komme efter, hvis man ikke mener at xxxx.xx lige dækker det hele.
Den vigtigste tilføjelse på vores hjemmeside er dog, at vi har valgt at lægge de nyeste af vores forskningsnotater ud til at kunne down- loades i wordformat. Wordformatet har den fordel, at der kan søges, tast <Ctrl><B>, di- rekte i artiklen. Forskningsnotaterne kan sta- dig købes i trykt form, men med denne sats- ning håber vi dels at kunne nå ud til flere, dels at producere flere artikler specielt rele- vante som forskningsnotat. Det er vores erfa- ring, at der er interesse for dette tiltag, og set fra vores vinkel er det naturligvis en stor til- fredsstillelse at blive læst mest muligt. Der lig- ger allerede flere artikler klar til download.
Der mangler endnu et mere ensartet layout til
”netnotaterne”, men det kommer.
Det layout-mæssige princip, som vi til sta- dighed vil forfølge på xxxx.xx er, at siden skal være navigérbar. Ingen unødig tingeltangel. Brugeren skal hurtigt kunne manøvrere rundt til de sider, vedkommende vil besøge. Man skulle gerne føle sig hjemme på vores side.
cj
Download forskningsnotat
P U B L I K A T I O N E R O G P R O J E K T E R
Social dialog i Østersøregionen
FAOS har siden april i år været involveret i ”kortlægning” af den sociale dialog i en række Øst- og Centraleuropæiske lande i forbindelse med Arbejdsministeriets sektorprogram The Baltic Sea Region Sector Programme on La- bour-Market Policy. Programmet støtter etab- lering af arbejdsformidling og etablering af ar- bejdsmarkedsregulering i Polen , de tre balti- ske lande (Estland, Letland og Litauen) og de tre russiske Østersøregioner (Kaliningrad regi- onen, Leningrad regionen og Skt. Petersborg).
Arbejdsministeriets program skal ses i for- bindelse med Polens og de tre baltiske landes optagelse i EU. En af betingelserne for opta- gelsen er, at en række social- og arbejdsmar- kedspolitiske minimumsstandarter opfyldes, og at der i den forbindelse etableres en ”social dialog”, dvs. en dialog mellem staten og ar- bejdsmarkedets parter.
Resultaterne fra undersøgelsen peger på en række mangler i den sociale dialog. For det
FORTSÆTTES NÆSTE SIDE
Kortlægning af arbejdsmar- kedsregulering
P U B L I K A T I O N E R O G P R O J E K T E R
Social dialog i Østersøregionen
FORTSAT FRA SIDE 10
første har arbejdstagerne og specielt arbejds- giverne problemer med deres organisatoriske kapacitet. Den manglende medlemstilslutning er et legitimitetsproblem og et problem i for- hold til sikring af implementering af både to- og trepartsaftaler: Selv om parterne kan for- pligte medlemmerne, er der stadig store grup- per af uorganiserede medlemmer, der ikke kan forpligtes. Men også staten kan siges at mangle kapacitet, om end ikke i samme grad. Det viser sig fx ved statens problemer med at føre et effektivt arbejdstilsyn og levere den nødvendige sekretariatsbetjening til de for- skellige trepartsfora.
For det andet betyder arbejdsmarkedets
parters manglende organisatoriske kapacitet også, at magtforholdet bliver for ulige. I tre- partssamarbejdet er arbejdsmarkedets parter for svage til at kunne lægge pres på regerin- gen, der derfor ofte uden de store sanktioner kan overhøre parternes ønsker. Det viser sig bl.a. ved, at fagforeningerne ikke kan presse den enkelte arbejdsgiver til at indgå overens- komster.
Til gengæld er et tredje krav til en velfunge- rende social dialog, orientering mod fælles mål, i højere grad opfyldt. I de baltiske lande og Polen står alle bag ønsket om blive med- lem af EU og er villige til at opfylde de social- og arbejdsmarkedspolitiske krav, EU stiller som betingelse for optagelsen. Til gengæld vi- ser arbejdsgiverorganisationernes manglende opfordring til medlemmerne om at indgå overenskomster, at ønsket om mere social dia- log måske ikke deles lige højt af alle.
Også et fjerde krav, en positiv holdning til samarbejde og anerkendelse af andre ak- tørers interesser, er generelt opfyldt i Øster- søregionen. Den sociale dialog breder sig, i hvert fald kvantitativt set, og der er normalt opbakning omkring den. Det kan i sig selv ta- ges som udtryk for, at staten og fagbevægel- serne, der normalt er initiativtagerne, er ind- stillet på samarbejde. Arbejdsgiverne møder op og deltager konstruktivt, når de bliver in-
viteret. Men de generelt vanskelige forhand- linger om de fleste emner i trepartsforaene og de meget konfliktprægede relationer, der præger nogle af trepartsforaene, viser, at sam- arbejdsviljen ikke altid er større end interesse- modsætningerne. Det samme kan visse ar- bejdsgiveres afvisning af social dialog på virk- somhedsniveau og visse fagforeningers frygt for konkurrence fra alternative arbejdstager- repræsentationer ses som eksempler på.
Selvom alle forudsætninger for en velfunge- rende social dialog altså ikke er opfyldt, er den sociale dialog ikke værdiløs. Den sociale dialog har hjulpet en gensidig anerkendelse mellem de tre parter på vej, den har været med til at løse konflikter mellem de tre parter på en civiliseret måde, har højnet informati- onsniveauet og har været med til at reducere de sociale spændinger i samfundene. Den so- ciale dialog kan endvidere fremvise en række konkrete resultater i form af trepartsaftaler, overenskomster mm. Endelig kan den sociale dialog siges at have været med til at modne parterne, dels ved at give parterne mulighed for at definere deres egne roller, og dels ved at de igennem trepartssamarbejdet har fået ind- flydelse på en lang række politikområder. Så selv om arbejdsmarkedets parter måske ikke har den nødvendige styrke til at deltage i den sociale dialog på optimal vis, bliver de styrket af selve deltagelsen.
Undersøgelsen bygger på interviews med 35
repræsentanter fra ministerier og arbejdsmar- kedets parter. Rapporten vil blive fremlagt på et seminar i Warszawa i oktober 2000, med deltagelse at forskere, repræsentanter fra ar- bejdsmarkedets parter samt embedsmænd fra deltagerlandenes social- og arbejdsministerier. Rapporten udkommer januar 2001og vil kunne rekvireres ved henvendelse til SISA, Ar- bejdsministeriet.
mm
Dansk støtte til Baltikum
Trepartsfora skal styrkes
P H . D – F O R S V A R
Ph.d – afhandling om aktiv arbejdsmarkedspolitik
I december 1999 færdiggjorde Xxxxxx Xxx- land fra FAOS ph.d-afhandlingen Den danske model lokalt og regionalt – konsensus og samarbejde i arbejdsmarkedspolitiske net- værk. Den står nu for at skulle forsvares på Sociologisk Institut. Afhandlingen analyserer politiske beslutningsprocesser og relationer mellem lokale og regionale aktører indenfor aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Decentraliseringen har givet lokale og regi- onale trepartsfora tilknyttet arbejdsformidlin- gerne og uddannelsesinstitutionerne en nøgle- funktion i den danske aktive arbejdsmar- kedspolitik. I disse fora er arbejdsmarkedets parter sammen med amtskommunale repræs- entanter og institutionernes daglige ledelser med til at formulere og implementere den ak- tive arbejdsmarkedspolitik.
Både konsensus indenfor trepartsforaene og samarbejde mellem dem er vigtige, hvis akti- vering, arbejdsformidling, efteruddannelse og
erhvervsfaglige grunduddannelser skal være til glæde for såvel virksomheder, beskæftigede som ledige. Det konkluderes i afhandlingen, at der er store regionale variationer, men at det indenfor trepartsforaene generelt er lykke- des at opnå konsensus om politikker og stra- tegier, mens det kniber med at etablere samar- bejde på tværs af trepartsforaene.
Teoretisk trækker afhandlingen på forskelli- ge former for sociologisk og politologisk net- værksteori, empirisk på 69 interviews med nøglepersoner fra de regionale arbejdsmar- kedsråd, arbejdsformidlingerne, de tekniske skoler og AMU-centrene i AF-regionerne Storkøbenhavn, Storstrøms amt og Ring- købing amt.
Forsvaret finder sted i Sociologisk Instituts store sal, Xxxxxxxxxx 00, 0.sal, fredag den 6. oktober kl. 13 præcis. Alle er velkomne.
mm
Den danske model lokalt og regionalt
M Ø D E R O G N E T V Æ R K
Prisbelønnet websted
Vi har før brugt spalteplads i FAOS Informa- tion på at informere om Det Europæiske Ob- servationsorgan for Arbejdsmarkedsrelatio- ner, som det hedder på dansk, eller European Industrial Relations Observatory (EIRO), som er det navn ”organet” bedst kendes un- der. Men vi har ikke fået med, at EIRO i 1998 fik tildelt Xxxxx Xxxxxxxxx-prisen af det britiske Institute of Information Scientists for ”fremragende og originalt arbejde”.
Dette skal være for endnu en gang at under- strege, at XXXX’x webbaserede database, EI- ROnline, som FAOS rapporterer til, indehol- der en guldgrube af aktuelle oplysninger og analyser af udviklingen inden for områder som overenskomstforhandlinger, social dia- log, beskæftigelse, organisering af arbejdet, arbejdskonflikter, lønninger, arbejdstid og ar- bejdsmarkedsparternes aktiviteter. Dels på na- tionalt plan for hvert EU land plus Norge.
Dels på komparativt plan i form af sammen-
fattende analyser af udviklingen inden for ud- valgte emner i EU landene og Norge. Den for- eløbigt sidste komparative analyse publicere- des på internettet i august og omhandler Wa- ge policy and EMU.
Er man i det daglige beskæftiget, på denne eller hin facon, med relationerne på arbejds- markedet er EIRO’s online database et abso- lut must.
Generel information om EIRO fås ved hen- vendelse til xxxxxxxx@xxxx.xxxxxxxxx.xx Kon- taktperson er Xxxxx Xxxxxxx, som også kan kontaktes på xxxxx.xxxxxxx@xxxxxxxxx.xx. Oplysninger om EIRO kan også fås - materia- le haves eller kan skaffes – ved henvendelse til FAOS. Om ønskeligt kommer vi gerne ud og holder et oplæg.
Der er gratis og direkte adgang til EIROnli- ne på internettet på følgende adresse: xxxx://xxx.xxxx.xxxxxxxxx.xx.
cj
EIROnline
P U B L I K A T I O N E R O G P R O J E K T E R
Transnationale arbejdsmarkedsrelationer i Europa
På verdenskongressen i Japan maj-juni 2000 i den internationale Industrial Relations sam- menslutning, IIRA, udkom en ny bog om Transnational Industrial Relations in Europe redigeret af de tyske forskere Xxxxxx Xxx- fmann, Xxxx Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx og Man- xxxx Xxxxx og udgivet af Xxxx Xxxxxxx Stift- ung. Det er tredje gang tyske arbejdsmarkeds- forskere har udsendt et værk med artikler om nyere tendenser inden for arbejdsmarkedsre- lationerne i forbindelse med verdenskongres- ser i IIRA. I første omgang var det specifikt tyske problemstillinger, der blev behandlet, men allerede den anden bog rummede kapit- ler om den europæiske udvikling. Tredje bind er helt helliget europæiske problemstillinger og har en egentlig komparativ karakter. Et ty- pisk udtryk for udviklingen inden for forsk- ningen om arbejdsmarkedsrelationer. Samti- dig har også forskere uden for Tyskland bi- draget til publikationerne, her iblandt Xxxxxx Xxx, Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx og Xxxxxxx Xxxxx- ski fra FAOS, som har bidraget med en artikel om den nordiske fagbevægelses udvikling i re- lation til EU.
Bogen, der er på engelsk, indeholder i alt 11 kapitler, der dækker emner som den histori- ske udvikling af en institutionel ramme for ar- bejdsmarkedsrelationer på EU-niveau, euro- pæisk beskæftigelsespolitik, lønforhandlinger under ØMU’en, koordineringen af kollektive forhandlinger i den europæiske metalindustri, de europæiske samarbejdsudvalg, den tyske fagbevægelse i strukturel fornyelse: defensiv tilpasning eller dagsordensætter, samt endelig arbejdsmarkedsrelationerne i Central- og Øst- europa vurderet i sammenhæng med udvidel- sen af EU.
Den dansksprogede udgave af FAOS’ bi-
drag til bogen er udsendt som FAOS-forsk- ningsnotat og kan hentes på vores hjemmesi- de.
jd/jsm
”Transnational Industrial Relations in Europa” kan bestilles fra Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxx-xxx-Xxxxxxx- Platz 1, 40227 Düsseldorf, Tyskland, bestillingsnr.
13024
Ny antologi
Medarbejdere i FAOS
Centerleder, fil.dr. Xxxxxx Xxx · Forskningsleder, fil.dr. Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx · Xxxxxx, dr.scient.soc. Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx · Forskningsadjunkt, ph.d., xxx.xxx. Xxxxx X. Xxxxxxxxx · Forskningsadjunkt, ph.d., mag. art. Xxxxxxx Xxxxxxxx · Xxxxxxxxxxxxxxxxx, ph.d., cand. scient. Xxxxxx Xxxxxxx · Kandidatstipendiat, xxx.xxx. Xxxxx Xxx Xxxxxxxx · Forskningsassistent, cand.scient.pol. Xxxx Xxxxxxx · Informationsmedarbejder, cand.xxxx., Xxxxxxx Xxxxxxxxx · Studentermedhjælp, stud. scient. soc. Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx · Studentermedhjælp, stud. scient. soc.
Xxxxxx Xxxxx · Studentermedhjælp, stud. scient. soc. Xxxxxxx Xxxxxx · Studentermedhjælp, xxxx. scient. pol. Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx.
FAOS-information
Udgives af
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X
Tlf. 00 00 00 00, Fax: 00 00 00 00, E-mail: xxxx@xxxxxxxxx.xx.xx Lyout: Ribergård & Munk
F A O S - P U B L I K A T I O N E R
Xxxxxxxxx, Xxxxx X.; Xxxxxxx, Xxxx-Xxxxxx; Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxx; Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx: Nye roller og udfor- dringer for lokale ledelses- og medarbejderrepræsentanter i den (amts)kommunale sek- tor. Hovedrapport, Delrap- port I - Kravkatalog samt Delrapport II – Case studier. Udgivet af Det Personalepoli- tiske Forum, København, ju- ni 2000 (229 sider) – NY.
Xxxxxxxx, Xxxxxxx: Europæi- sering af arbejdsmarkedet – Bygge- og anlægssektoren i Tyskland, Danmark og Sveri- ge. Ph.d -afhandling. Køben- havn, 1999: Jurist- og Økon- omforbundets Forlag. (350 sider)
Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx; Xxxxxxxxx, Xxxxx E.; Luban- ski, Xxxxxxx: Tillidsrepræsen- tantan mod nye udfordringer. Præsentation af en tillidsre- præsentantundersøgelse.
København, 1999: FAOS & LO. (24 sider)
Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx; Xxxx- xxxxx, Xxxxx X.; Xxxxxxxx, Xxxxxxx; Due Xxxxxx; og Xxxxx Xxxxxx, Xxxxxx: Tillidsre- præsentanten i tal. En spør- geskemaundersøgelse af til- lidsrepræsentantens arbejd- svilkår og holdninger. Køben- havn, 1999: FAOS & LO.
(273 sider)
Xxxxxxxxx, Xxxxx X.; Xxxxx- xxx, Xxxxxxx; & Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx: Tillidsrepræ- sentanten mellem arbejds- plads, fagforening og familie. Et kvalitativt studie af tillids- repræsentantens arbejds- vilkår. København, 1999: FAOS & LO. (123 sider)
Xxxxxxxx, Xxxxxxx; & Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx; & Navr- xxxxx, Xxxxx X.: Tillidsrepræs- entanten mellem krav og ud- fordringer. En analyse af til- lidsrepræsentantuddannelse og fremtidens kompetencer. København, 1999: FAOS & LO. (105 sider)
Xxxxxxxx, Xxxxx Xxx: De kommunale og regionale ar- bejdsmarkeder – EU og den sociale dimension. Køben- havn, 1999: De (amts)kom- munale arbejdsgivere og KTO. (Fem landestudier og et komparativt studie, samlet i et ‘bokssæt’. 363 sider)
Xxxxxxxxx, Xxxxx X.: Nye ar- bejdsorganiseringer, fleksibi- litet og decentralisering – et sociologisk case-studie af fem industrivirksomheders orga- nisering og samarbejdsfor- hold, Ph.D.-afhandling fra Sociologisk Institut, Køben- havns Universitet. Køben- havn, 1999: DJØF (395 si-
der)
Bøger
F A O S - P U B L I K A T I O N E R
Xxx, Xxxxxx; Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx; Xxxxxxxx, Xxxxxxx: Nordic labour relations be- tween national autonomy and EU integration, i Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxx, Ber- ndt Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxx (red.): Transnational Indu- strial Relations in Europe, Xxxx Xxxxxxx Foundation, Düsseldorf, juni 2000 – NY.
Xxxxxxxx, Xxxxxxx: Moving closer together – trade union europeanisation in the con- struction sector, i Transfer, Nr. 1, s. 103 – 109, ETUI,
Bruxelles, forår 2000 – NY.
Xxx, Xxxxxx: Septemberforli- get 1899-1999. Redigeret ud- gave af tale holdt på LO/DA’s konference den 1. september 1999 i anledning af 100-året for Septemberforliget, i Ar- bejdsliv, Nr. 1, s. 83-95, Odense 2000 – NY.
Xxx, Xxxxxx; Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx: Varför är den danska avtalsmodellen annorlunda än den svenska? i Xxxx Xxxxx (red):Har den svenska model- len överlevt krisen?
Utvecklingstendenser i ar- betslivet inför 2000-talet, Ar- betslivsinstituttet, Stockholm 2000
Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx: Neo- functionalist Theories and the Development of Europe- an Social and Labour Market Policy i Journal of Common Market Studies vol. 38, no. 1, Oxford, March 2000
Xxxxxxxx, Xxxxx Xxx; Xxx, Xxxxxx og Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx: “Denmark: Negotia- ting the restructuring of pub- lic service employment relati- ons”, i Xxxxxxx Xxxx, Xxxxx- xx Xxxxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxx & Xxxxx Xxxxxxxxxx (red.) Public Service Employ- ment Relations in Europe – Transformation, moderniza- tion or Inertia? London: Routledge, 1999
Xxxxxxxx, Xxxxx Xxx; Xxxxx- xxx, Xxxxxxx og Xxxxxx, Xxx- xxx Xxxxx: “At the Threshold of Multi-level Regulation – Public sector industrial relati- ons in Denmark”, i Xxxxxx Xxxxxxx (red.) “Public Sector Industrial Relations: Austra- lian and International Perspe- ctives”. Monograph nr. 12.
Melbourne: Monash Univer- sity, 1999
Xxx, Xxxxxx og Xxxxxx, Xxx- xxx Xxxxx: “Septemberforliget og den danske model – Bag- grund, indhold og udvikling 1899-1999”. 48. sider, udgi- vet af LO g DA 1. September 1999
Xxx, Xxxxxx; Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx; Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx: “Danmark OK99”. Artikel til ETUI-årbog om de kollektive forhandlinger i Eu- ropa 1998-1999. Køben- havns Universitet, Sociolo- gisk Institut, 1999. Kan be- stilles på FAOS
Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx; Xxx- xxx, Xxxxxx Xxxxx; Xxx, Xxxxxx: “Phases and dynamics in the development of EU in- dustrial relations regulation”.
S. 118-134 i Industrial Rela- tions Journal, Vol. 30, nr. 2, juni 1999, Blackwell, Oxford
Xxxxxxxx, Xxxxxxx: “The Im- pact of Europeanisation on the Construction Industry”. S.268-291 i Industrielle Bezi- ehungen, Jg. 6, Heft 3, 1999. Mering: Xxxxxx Xxxxx Ver- lag
Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx; Xxx, Xxxxxx; Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx: “Denmark”. Afsnit i “Collective Bargaining in Eu- rope 1998-1999”. Udgivet af ETUI, Bruxelles 1999
Xxx, Xxxxxx og Xxxxxx, Jør- gen Xxxxx: ”Opgør med cen- tralismen, Danmarks Lærer- forenings fagpolitiske strategi gennem 125 år”, s. 16-21 i
Folkeskolen nr. 17, 29. april
1999.
Xxx, Xxxxxx, Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx og Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx: ”Septemberforliget – et strategisk valg”, s. 85-112 i Xxxxxxxxx, Xxxxx-Xxxxxx x.fl. red. Septemberforliget 100 år, Jurist- og Økonom- forbundets Forlag, Køben- havn 1999.
Videnskabelige publikationer iøvrigt
F A O S - P U B L I K A T I O N E R
Nr. 20: Xxx, Xxxxxx, Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx: De kollektive overenskomstforhandlinger i Danmark 1998.
FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 1998 (31 sider).
eksemplarer af nr. 20
Nr. 21: Xxxxxxxx, Xxxxxxx: Bygge- og anlægssektoren i Tyskland. Sektorens karak- teristika, arbejdsmarkedssy- stem og internationalisering. FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 1999 (35 sider).
Nr. 23: Xxxxxxx, Xxxxxx:
Denmark as a Further Trai- ning Utopia? – the interplay between firms, training pro- viders and the state. FAOS, Sociologisk Institut, Køben- havns Universitet, 1999 (12 sider) .
eksemplarer af nr. 23
Nr. 24: Xxx, Xxxxxx; Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx: Overenskom- stforhandlingerne 1999. Ar- tikler og notater fra overens- komstforløbet. FAOS, Socio- logisk Institut, Københavns Universitet, 1999 (50 sider)
Forsknings- notater
Nr. 27: Xxx, Xxxxxx; Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx; Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx: Overens- komstforhandlingerne 2000. Artikler og notater fra over- enskomstforløbet. FAOS, Sociologisk Institut, Køben- havns Universitet 2000 (ca. 50 sider).
eksemplarer af nr. 27
Samtlige forskningsnotater kan købes hos FAOS for 50 kr. pr. stk.
Riv siderne af, afkryds de ønskede notater og skriv navn, institution, adresse og telefon- nummer på side 17.
Nr. 28: Xxx, Xxxxxx; Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx; Xxxxxxxx, Ni- kolaj: Nordisk fagbevægelse mellem national autonomi og EU-integration. På en- gelsk i: Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxx (red):Trans- national Industrial Relations in Europe Xxxx Xxxxxxx Fo- undation and ETUI (Juni, 2000) FAOS, Sociologisk In- stitut, Københavns Universi- tet 2000 (20 sider) – NY.
eksemplarer af nr. 28
Manoeuvring between cen- tralised control and local flexibility - Local Govern- ment Industrial Relations in Western Europe. Paper præsenteret ved IIRA’s 12. Verdenskongres, 29. Maj -
2. Juni, 2000. Tokyo, Japan. FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet (22 sider) – NY.
eksemplarer af nr. 29
eksemplarer af nr. 21 eksemplarer af nr. 24
Nr. 22: Xxxxxxxx, Xxxxxxx: Bygge- og anlægssektoren i Sverige. Sektorens karakteri- stika, arbejdsmarkedssystem og internationalisering.
FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 1999 (44 sider).
eksemplarer af nr. 22
Nr. 25: Xxx, Xxxxxx; Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx; Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx: Danmark OK99. Artikel til ETUI- årbog om de kollektive for- handlinger i Europa 1998- 1999. FAOS, Sociologisk In- stitut, Københavns Universi- tet, 1999 (31 sider)
Xxxxxx Xxxxx: Hvorfor er den danske model anderledes end den svenske? FAOS, Sociologisk Institut, Køben- havns Universitet, 2000 (ca. 40 sider).
eksemplarer af nr. 26
eksemplarer af nr. 25 Nr 26: Xxx, Xxxxxx; Xxxxxx,
Nr. 29: Xxxxxxxx, Xxxxx Xxx:
P U B L I K A T I O N E R O G P R O J E K T E R
Navn:
Institution:
Adresse:
Side 16 indsendes til FAOS,
Sociologisk Institut, Xxxxxxxxxx 00,
1361 København K.
Tlf: 0000 0000,
Fax: 0000 0000,
FAOS
E-mail:
Telefonnr.: