Overenskomst for tandpleje af omsorgstand- plejepatienter der behandles hos alment prak- tiserende tandlæger
Overenskomst for tandpleje af omsorgstand- plejepatienter der behandles hos alment prak- tiserende tandlæger
KL
Tandlægeforeningen
Indholdsfortegnelse Side
Kapitel 1. Generelt om overenskomsten 3
§ 1. Overenskomstens område og personkreds 3
Kapitel 2. Organisering, delegering og tandlægens forpligtelser 3
§ 2. Kommuners og tandlægers indgåelse af aftale om tandpleje i henhold
§ 3. Udtrædelse af aftalerne med alment praktiserende tandlæger 4
§ 4 A. Akut og nødvendig nødbehandling 4
Kapitel 3. Opgaver og forpligtelser 5
§ 6. Tandlægens opgaver og forpligtelser 5
§ 6A. Tandlægernes forpligtigelse til kompetenceudvikling 6
Kapitel 4. Vilkår for praksisdrift 6
§ 7. Omsorgstandplejens omfang og honorering 6
Vejledning om ydelsesbeskrivelser og honorarberegning 8
Kapitel 5. Økonomi og afregning 15
§ 8A. Tandlægernes fremsendelse af data 16
§ 9. Omsorgstandplejeudvalget 16
Kapitel 7. Bilæggelse af uenigheder 17
§ 10. Mægling og sanktionsmuligheder 17
Kapitel 8. Ikrafttrædelse og opsigelse 19
§ 12. Ændringer i overenskomstens vilkår 19
§ 13. Ikrafttræden og opsigelse 19
Kapitel 1. Generelt om overenskomsten
§ 1. Overenskomstens område og personkreds
Stk. 1
Overenskomsten omfatter kommuner, der har tilsluttet sig denne1, og de tandlæger, som driver almen tandlægepraksis efter Tandlægeoverenskomsten, der er indgået mel- lem Regionernes Takst- og Lønningsnævn og Tandlægeforeningen, og som ønsker at tilslutte sig overenskomsten.
Stk. 2
Berettiget til tandpleje efter overenskomsten er personer, som kommuner efter sundhedsloven mv. har pligt til at tilbyde omsorgstandpleje, såfremt kommunen har valgt at tilslutte sig overenskomsten, jf. stk. 1.
Stk. 3
Tandplejen skal være i overensstemmelse med nationale kliniske retningslinjer og den kommunale sundhedsplan.
Bemærkning:
Kommunen skal sørge for at gøre tandlæger, som virker efter overens- komsten, opmærksomme på sundhedsplanen i den enkelte kommune.
Kapitel 2. Organisering, delegering og tandlægens forpligtelser
§ 2. Kommuners og tandlægers indgåelse af aftale om tandpleje i henhold til denne overenskomst
Stk. 1
Kommunen kan indgå aftale med en eller flere tandlæger om varetagelse af omsorgs- tandpleje.
Tandlæger, med hvem der er indgået aftale, bekræfter dette ved i underskrevet stand at tilbagesende en kopi af den meddelelse, hvori kommunen oplyser hvilke omsorgstand- plejepatienter, der har valgt den pågældende tandlæge. Kommunen kan stille krav om, at tandlæger tilsluttet denne overenskomst kan behandle patienter med mobilt udstyr i ikke klinikmæssige omgivelser.
Stk. 2
Kommunen indgår aftale med tandlæger, hvis en eller flere omsorgstandplejepatienter specielt har valgt vedkommende som tandlæge. Det forudsættes, at valget er gået forud af en længerevarende tilknytning til den pågældende tandlæge inden visitation til om- sorgstandpleje. Kommunen kan stille krav om dokumentation af forholdet på forlan- gende. Kommunen kan stille de samme krav om mobilt udstyr, som er nævnt i § 2, stk.
1. Tandlæger bekræfter dette ved i underskrevet stand at tilbagesende en kopi af den
1 Der kan gives tilslutning til overenskomsten fra samtlige kommuner, der er medlem af KL.
meddelelse, hvori kommunen oplyser, at en eller flere omsorgstandplejepatienter har valgt pågældende tandlæge.
Stk. 3
Den aftale mellem en kommune og en praktiserende tandlæge, der er omtalt i tandple- jebekendtgørelsens § 3, betragtes som indgået ved gennemførelsen af den procedure, der er nævnt i § 2, stk. 1 og 2.
Stk. 4
Hvis bestemmelsen i § 2, stk. 2, efter en eller flere kommuners opfattelse medfører, at antallet af tandlæger, der udfører omsorgstandpleje, bliver for stort, således at det er uhensigtsmæssigt i forhold til tilrettelæggelsen af omsorgstandplejen og samarbejdet med andre personalegrupper i omsorgsarbejdet, er parterne enige om, at § 2, stk. 2, kan genforhandles i overenskomstperioden.
§ 3. Udtrædelse af aftalerne med alment praktiserende tandlæger
Stk. 1
En kommune eller en tandlæge, der ønsker at udtræde af en eller flere af de aftaler, der er indgået efter § 2, afgiver erklæring herom til henholdsvis tandlægen eller kommunen med 7 måneders varsel til udløbet af en måned. Hvis parterne er enige herom, kan afta- len bringes til ophør med kortere varsel.
Stk. 2
Hvis en tvistighed angående anvendelsen af overenskomsten ved afgørelse i § 9 udval- get er gået tandlægen imod, kan tandlægen udtræde af overenskomsten med en måneds varsel til en måneds udgang. Kommunen kan ligeledes udtræde af aftalen med den en- kelte tandlæge på samme betingelser.
Stk. 3
Selv om erklæring er afgivet efter stk. 1, kan kommunen og tandlægen aftale, at aftaler forlænges for en given periode. Ved udløbet af den forlængede periode ophører aftaler- ne uden afgivelse af ny erklæring efter § 3, stk. 1.
§ 4. Valg af tandlæge
Stk. 1
Omsorgstandplejepatienter, der er berettigede til tandpleje efter denne overenskomst, kan frit vælge mellem de tandlæger, med hvem kommunen har indgået overenskomst om at varetage omsorgstandpleje.
Stk. 2
Tandlægeskifte kan finde sted ved patientens henvendelse til kommunen, der snarest underretter de pågældende tandlæger.
§ 4 A. Akut og nødvendig nødbehandling
Stk. 1
Akut og nødvendig nødbehandling kan udføres af alle tandlæger.
Stk. 2
Anmærkning:
Tandlæger, der har indgået aftale med kommunen, forpligtes til at sikre be- handling af de akutte smertepatienter, som har valgt tandbehandling udført af vedkommende praktiserende tandlæge.
I det omfang nødbehandling er beskrevet i § 7, stk. 1, fastsættes tandlægens honorar i overensstemmelse hermed.
I det omfang den akutte og nødvendige nødbehandling foretages:
• uden for de aftalte tider for den almindelige tandbehandling og
• uden for den private kliniks sædvanlige åbningstid, tillægges pr. konsultation i tiden: Hverdage kl. 16.00 - 20.00 og lørdage, jule- og nytårsaftensdag kl. 08.00 - 14.00:
behandling til normaltakst + 50 %, pr. 1. april 2016, dog minimum 901,63 kr. (grund- honorar 1. oktober 2006 759,59 kr.).
Hverdage kl. 20.00 - 08.00 og lørdage efter kl. 14.00, juleaften og nytårsaftensdag efter kl. 14.00 og helligdage:
behandling til normal takst + 100 %, pr. 1. april 2016, dog minimum 1.202,18 kr. (grundhonorar 1. oktober 2006 1.012,79 kr.).
Endvidere påhviler det kommunen at yde tandlægen udetillæg, jf. § 7, stk. 2, og særligt tillæg, jf. § 7, stk. 3.
Kapitel 3. Opgaver og forpligtelser
§ 5. Kommunens opgaver
Stk. 1
Kommunens opgaver er beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Stk. 2
Det forudsættes, at kommunen oplyser de personer, der får tilbud om omsorgstandple- je ved en kommunal klinik om, at de i stedet kan vælge at modtage tandplejetilbuddet hos praktiserende tandlæge, som kommunen har indgået aftale.
Kommunen opfordres til skriftligt at orientere de tilsluttede tandlæger om tilrettelæg- gelse af og kriterierne for visitationen til omsorgstandplejen.
Kommunen opfordres til samtidig med en persons valg om at acceptere tilbuddet om omsorgstandpleje at inkorporere dennes accept af, at tandlægen indhenter nødvendige helbredsoplysninger hos dennes læge.
§ 6. Tandlægens opgaver og forpligtelser
Stk. 1
Tandlægen fører ordnede journaloptegnelser over sin og andre tandlægers virksomhed over for hver enkelt patient. Ved tandlægeskift, fx ved flytning fra kommunen, ved skift mellem praktiserende tandlæger eller fra en praktiserende tandlæge til en kommunal tandklinik, udleveres på anfordring journal, røntgenbilleder og andet materiale eller kopi
heraf til den tandlæge/den kommunale klinik, der overtager behandlingen, jf. reglerne om informeret samtykke.
Stk. 2
Tandlægen modtager patienten til bl.a. undersøgelse og nødvendig forebyggende og be- handlende tandpleje med intervaller fastsat på grundlag af faglige og sundhedsmæssige kriterier i overensstemmelse med de af Sundhedsstyrelsen fastsatte retningslinjer samt i overensstemmelse med ydelsesbeskrivelserne i vejledning om ydelsesbeskrivelser og honorarafregning, jf. § 7.
§ 6A. Tandlægernes forpligtigelse til kompetenceudvikling
Tandlæger (ydernummerindehavere), der tiltræder overenskomst mellem KL og Tandlægeforeningen om tandpleje af omsorgstandplejepatienter, er forpligtede til at overholde Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse årligt.
Kapitel 4. Vilkår for praksisdrift
§ 7. Omsorgstandplejens omfang og honorering
Stk. 1
Tandplejeydelserne betales med følgende honorarer (grundhonorarer pr.1. oktober 2006), idet alle ydelser forudsætter, at patienten har modtaget basisydelsen regelmæssigt og efter behov:
Ydelse | Grundhonorar 2006 | Honorar pr. 01-04-2016** | ||
Nr. | Kode* | Navn | ||
1. | Basisydelse: | |||
0711 – 0713 | Basisydelsen, der for betandede omfatter den opsø- gende forpligtelse og den tandplejemæssige omsorg, som patienten har brug for i en 12 måneders perio- de, dog mindst 2 besøg, i relation til tilvænning, undersøgelse mv. | 1141,21 | 1354,62 | |
0714 – 0716 | Basisydelsen, der for tandløse omfatter den opsø- gende forpligtelse og den tandplejemæssige omsorg, som patienten har brug for i en 12 måneders perio- de, dog mindst 1 besøg, i relation til tilvænning, undersøgelse mv. | 590,64 | 701,09 | |
2. | 0721 – 0723 | Røntgenundersøgelse | 119,2 | 141,49 |
3. | Tandfyldning (inkl. bunddækning): | |||
a. | 0731 – 0733 | ikke-kombineret fyldning i kindtand, jf. bog c. (amalgam) | 218,96 | 259,91 |
b. | 0734 – 0736 | kombineret fyldning approksimookklusalt i kind- tand (en fyldning i en kindtand, strækkende sig fra tandens tyggeflade ned mod tandkødet på en af tandens andre flader). (amalgam) | 304,43 | 361,36 |
c. | 0737 – 0739 | dobbeltkombineret fyldning mesiookklusodiastalt i kindtand (en fyldning i en kindtand, strækkende sig fra tandens tyggeflade ned mod tandkødet på to af tandens andre flader) (amalgam) | 486,09 | 576,99 |
d. | 0740 – 0742 | Glasionomerfyldning | 392,39 | 465,77 |
e. | 0743 – 0745 | Plastfyldning | 392,39 | 465,77 |
Ved plastfyldning i form af opbygning af incisalt |
hjørne (fortandhjørne) eller anden opbygning af tand er tandlægen dog berettiget til tillægshonorarer. | ||||
0831 – 0833, 0834 – 0836, 0837 – 0839, 0840 – 0842, 0843 – 0845. | Gradvis ekskavering honoreres som fyldninger | |||
4. | Rodbehandling og rodfyldning (pr. tand): | |||
a. | 0751 – 0753 | pulpaoverkapning | 264,77 | 314,28 |
b. | 0754 – 0756 | koronal amputation | 307,39 | 364,87 |
c. | 0757 – 0759 | akut oplukning til og nødvendig udrensning af som led i en smertebehandling inkl. provisorisk dækfyld- ning . | 307,39 | 364,87 |
Anmærkning vedr. 4 c: Denne ydelse dækker over akutte smertebehandlinger af tand med pulpakomplikationer og omfatter oplukning til kronepulpa og udrensning af denne, samt i nødvendigt omfang udrensning af rodkanaler og den afsluttende provisoriske dækfyldning. Denne ydelse kan i samme behandlingsforløb ikke fore- komme sammen med rodbehandling b. | ||||
5. | 0761 – 0763 | Tandudtrækning inkl. lokalbedøvelse pr. tand | 393,71 | 467,33 |
6. | 0764 – 0766 | Operativt indgreb excl. bedøvelse | 945,48 | 1122,28 |
7. | 0800 – 0802 | Lokalbedøvelse | 146,29 | 173,65 |
8. | 0810 – 0812 | Lattergas (Kvælstofforilteanalgesi) | 182,86 | 217,05 |
9. | 0771 – 0773 | Diverse ydelser Behandlingens art skal fremgå af regningen | 111,61 | 132,48 |
10. | 0774 – 0776 | Hvis receptudstedelse sker i forbindelse med be- handling er receptudstedelsen vederlagsfri. Receptudstedelse honoreres i andre tilfælde med | 102,09 | 121,18 |
11. | 0793 – 0795 | Paradontal undersøgelse og diagnostik. | 627,47 | 744,81 |
13. | 0787 – 0789 | Tandrodsrensning pr. tand | 140,9 | 167,25 |
14. | 0815 – 0817 | Udvidet tandrensning | 373,01 | 442,76 |
15. | 0790 – 0792 | Kontrolundersøgelse efter parodontalbehandling | 178,43 | 211,80 |
* Ydelseskoden afhænger af hvorvidt patienten er berettiget til tillægshonorar jf. § 7, stk. 5. ** Honorar opgjort uden tillægshonorar jf. § 7, stk. 5. |
Stk. 2
For behandling uden for tandlægens klinik ydes, pr. 1. april 2016, et udetillæg 620,16 kr. (grundhonorar 1. oktober 2006 522,46 kr.).
Ved behandling af flere patienter på samme geografiske adresse/institution udløses kun et udetillæg.
Stk. 3
Derudover ydes, pr. 1. april 2016, et særligt tillæg på 120,42 kr. (grundhonorar 1. okto- ber 2006 101,45 kr.) pr. patient pr. besøg.
Stk. 4
Grundhonorarerne efter § 7, stk. 1, 2 og 3, reguleres på samme måde som de honora- rer, der er fastsat i Tandlægeoverenskomsten.
Stk. 5
For patienter, hvis helbredsmæssige tilstand er af en sådan karakter, at det vil være van- skeligt at behandle pågældende efter de almindelige forudsætninger, kan kommunens ansvarshavende plejehjemsleder/ledende sygeplejerske/læge på området - forudsat at der foreligger en lægelig diagnose - efter anmodning fra tandlægen godkende, at der
ydes et tillægshonorar på 25 % til de i § 7, stk. 1 fastsatte honorarer. En sådan anmod- ning kan alternativt godkendes af den ansvarlige leder for omsorgstandplejen.
I helt ekstraordinære og i yderst vanskelige tilfælde kan tillægget fastsættes til 50 %. Godkendelse af tillægshonoraret gælder for en 12 måneders periode.
Stk. 6
Behandlinger, som er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 2-13, må først iværksættes efter forudgåen- de godkendelse af kommunen, hvis tandlægens behandlingsforslag, pr. 1. april 2016, overstiger 2.007,02 kr. (grundhonorar 1. oktober 2006 1.690,83 kr.).
Stk. 7
Bemærkning:
I de fastsatte 2.007,02 kr. (grundhonorar 1. oktober 2006 1.690,83 kr.) indgår ikke basisydelsen.
Al anden behandling end nævnt i § 7, stk. 1, 3 og 5 eller behandling, der er omfattet af anden overenskomst, som betales med individuelle honorarer, må først iværksættes ef- ter forudgående godkendelse af kommunen, hvis tandlægens behandlingsforslag, pr. 1. april 2016, overstiger 2007,02 kr. (grundhonorar 1. oktober 2006 1.690,83 kr.). Udførte men ikke godkendte behandlinger kan ikke honoreres
Stk. 8
Bemærkning:
Hvis der i andre overenskomster, f.eks. Københavns Kommunes proteseover- enskomst med Tandlægeforeningen, er aftalt satser for ydelser, følges disse.
Kommunens svar på tandlægens behandlingsforslag skal afgives skriftligt uden unødig forsinkelse. Dog har kommunen mulighed for at undersøge den pågældende patient forud for godkendelse af behandlingsforslag. Eventuel godkendelse afventer resultatet af undersøgelsen.
Stk. 9
I det omfang, der udføres akut og nødvendig nødbehandling som beskrevet i § 4A, fastsættes tandlægens honorar i overensstemmelse hermed. Efter udført nødbehandling orienteres kommunen om behandlingen, dog ikke i det tilfælde hvor behandlingen er udført af patientens tandlæge. Akut og nødvendig nødbehandling kræver ikke for- håndsgodkendelse som forudsat i § 7, stk. 7.
Stk. 10
Ved behov for specialistbehandling orienteres kommunen om henvisningen, således at kommunen kan indgå aftale med den pågældende specialtandlæge.
Vejledning om ydelsesbeskrivelser og honorarberegning
Sundhedsstyrelsen har den 1. oktober 2013 offentliggjort kliniske retningslinjer til brug i tandplejen. De kliniske retningslinjer omhandler henholdsvis fastlæg- gelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen (indkaldein- terval) og behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater (parodontose).
Tandlægen skal på denne baggrund kategorisere egne patienter i risikokatego- rier, jf. de nationale kliniske retningslinjer. Registrering sker ved første besøg ef- ter aftalens ikrafttrædelse og ajourføres, når patientens forhold nødvendiggør dette.
Overgangsordning:
Patienterne skal fortsætte igangværende behandlingsforløb, når denne overens- komst træder i kraft den 1. april 2016.
Ad nr. 1. Ydelsesbeskrivelse for basisydelsen (ydelseskode 0711 – 0713 eller 0714 - 0716) Ydelsen omfatter den opsøgende forpligtelse og den tandplejemæssige omsorg, som pa- tienterne har brug for i en 12 måneders periode i relation til tilvænning, undersøgelse, tandrensning og profylakse med henblik på at forebygge caries, parodontitis, gingivitis, mindre skader forårsaget af protesen, herunder stomatitis.
Basisydelsen honoreres en gang inden for en 12 måneders periode. Honoraret tilfalder den praktiserende tandlæge, som patienten har valgt til at yde omsorgstandpleje og be- tales efter patientens første tandlægekontakt. Ved nødbehandling ydes ikke honorar for basisydelsen. Tandlægen er forpligtet til at levere de ydelser, der fremgår af ydelsesbe- skrivelsen i en 12 måneders periode. Patienterne kan i denne periode kun vælge anden tandlæge til at levere behandlingsorienterede ydelser. I sådanne tilfælde skal der tilgå den nye tandlæge journaloplysninger på anfordring. Uddelegering af undersøgelse og behandling til tandplejer er mulig for den tandlæge, med hvem der er indgået aftale, hvis dette sker inden for ”Bekendtgørelse om tandplejers virksomhedsområde”
Basisydelsen indeholder for betandede patienter følgende:
Betandede patienter omfatter personer med egne tænder, bevaringsværdige tandrødder samt personer med implantater.
Tilvænning tager sigte på, at omsorgspatienter i stort tal befinder sig i en vanskelig situ- ation, der gør det nødvendigt, at tandlægen skaber specielle trygge rammer omkring pa- tienten, for at den nødvendige kontakt mellem behandler og patient kan etableres.
Undersøgelse omfatter anamnese – undersøgelse af tænder, mund, slimhinder, lymfe- kirtler og kæbe samt eventuelle delproteser. Diagnostik, status af tandrestaureringer og tanderstatninger i nødvendigt omfang. Journalisering og behandlingsplanlægning, for- uden planlægning af nødvendig profylaktisk indsats.
Tandrensning omfatter fjernelse af alle hårde og bløde belægninger på tændernes klini- ske kroner og i normale pocher, samt på eventuelle partielle proteser. Tillige foretages korrektion af fyldninger i nødvendigt omfang, samt mindre korrektioner på eventuelle proteser (beslibninger, afslibninger).
De profylaktiske aktiviteter indeholder:
1. Påvisning af grad og omfang af den konstaterede sygdomsforekomst. Det påpeges over for patienten/pårørende/kontaktpersonen, hvordan lidelsen kan erkendes ved forandringer på tandoverfladerne, proteserne og i tandkødet.
2. Påvisning af sygdomsfremkaldende belægninger og belægningsfremkaldende fakto- rer generelt og lokalt.
3. Individuel instruktion i forebyggende foranstaltninger over for den påviste sygelige tilstand samt forelæggelse af eventuelle behandlingsmuligheder.
Der foretages instruktion i hjemmetandpleje/protesehygiejne. Er der påvist individuelle belægningsfremkaldende faktorer, instrueres i særlige foranstaltninger over for disse (anvendelse af specielle mundhygiejnemidler/protesemidler og eventuel speciel tand- børste/protesebørste). Patienterne/pårørende/kontaktpersonerne bør aktivt udføre tandbørstning/børstning af proteser og eventuelle supplerende rensning i forbindelse med instruktionen.
Basisydelsen udføres på betandede patienter mindst to gange årligt.
Basisydelsen omfatter for tandløse patienter følgende:
Tilvænning som gælder for betandede patienter.
Undersøgelse omfatter speciel anamnese, herunder oplysninger om eventuelle tidligere behandlinger med protese samt funktionen heraf. Eventuelle eksisterende proteser vur- deres med hensyn til retention, stabilitet og ekstention samt kosmetiske forhold.
Ydelsen omfatter en undersøgelse med registrering af ansigtets symmetri og defigurati- oner, furer, radialrynker og rhagader. Prolabiets udstrækning og læbeprofilen samt kæ- berelationer, herunder bidhøjde, vurderes. Proteseunderlagets udstrækning, konsistens og sundhed undersøges, ligesom salivas mængde og konsistens vurderes.
Der foretages en vurdering af det protetiske behandlingsbehov, prognosen herfor, og der udarbejdes en behandlingsplan.
Der journaliseres i overensstemmelse med gældende retningslinjer.
Rensning af proteser omfatter fjernelse af alle hårde og bløde belægninger. Desuden fo- retages mindre korrektioner af proteserne i nødvendigt omfang (beslibninger).
Profylaktiske aktiviteter som gældende for betandede patienter. Basisydelsen udføres på tandløse patienter mindst én gang årligt.
Ad nr. 3. Tandfyldning (Ydelseskode 0731 - 0745)
Udføres der i samme behandlingsperiode to eller flere fyldninger på samme flade af en tand, kan disse kun anføres og beregnes som én fyldning. En fyldning, der strækker sig over flere af tandens flader, kan ligeledes kun anføres og beregnes som én fyldning.
Ved kombineret fyldning i kindtand forstås:
En fyldning i en kindtand, der strækker sig fra tandens tyggeflade ned mod tandkødet på én af tandens andre flader.
Ved dobbeltkombineret fyldning kindtand forstås:
En fyldning i en kindtand, som fra tandens tyggeflade strækker sig ned mod tandkødet på to af tandens andre flader.
Bemærkninger:
For provisoriske fyldninger, der eksempelvis anvendes som følge af, at rodbehandling eller fyldning af tand må udtrækkes over flere seancer og/eller for smertestillende ind- læg, kan der ikke beregnes særskilt honorar.
Tandfyldningsmaterialer og holdbarhedsvurderinger
De af tandlægen anvendte materialer skal være CE-mærket, jf. direktivet om medicinsk udstyr (93/42 EEC). Efter miljøministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003 og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9670 af 30. september 2008 kan plast finde anvendel- se ved alle typer tandfyldninger. Ved førstegangsfyldninger, hvor der ikke anvendes glasionomer, skal det primære valg være plastmateriale.
Der kan ikke opnås tilskud til kosmetiske fyldninger.
Amalgamfyldningsmaterialers overenskomstmæssige anvendelsesområde
Sølvamalgamfyldningsmateriale kan anvendes i blivende kindtænder i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at en fyldning i dette materiale vil have den bedste holdbarhed.
Disse tilfælde er afgrænset til tandbehandlinger med:
1. manglende mulighed for tørlægning,
2. vanskelig tilgængelighed af kavitet,
3. speciel stor kavitet, eller
4. stor afstand til nabotand.
Glasionomers overenskomstmæssige anvendelsesområde Glasionomer kan anvendes i samtlige tænder:
Ved fyldningsterapi af gingivale cariesangreb, ussurer, ved tunnel- og brøndpræparatio- ner, som isolations- og opfyldningsmateriale, som provisorisk fyldningsmateriale i for- bindelse med gradvis ekskavering i samtlige tænder, samt til alle typer fyldninger i pri- mære tænder ved restaureringer af læsioner på præmularers og molarers approksimale flader.
Denne faglige formulering dækker over følgende:
Glasionomer kan anvendes på samtlige tænder som fyldningsmateriale ved fyldninger forårsaget af cariesangreb tæt på tandkødsranden, efter tandbørstningsskader og ved tunnel- og brøndudboring til fyldninger, ved tandfyldninger i de små og store kindtæn- ders sideflader, hvor tyggefladen ikke inddrages i fyldningen, samt på samtlige tænder som midlertidigt fyldningsmateriale i forbindelse med trinvis rensning af cariesangrebet (hullet).
Modificeret glasionomer (fx kompomer) og plastmaterialers overenskomstmæssige an- vendelsesområde.
Modificeret glasionomer kan anvendes som beskrevet ved glasionomer. Desuden kan det anvendes til fyldningstyperne klasse I og II på præmular.
Plastfyldningsmaterialers overenskomstmæssige anvendelsesområde Plastfyldningsmaterialer kan anvendes:
• I kavitetstyperne III og IV
• I kavitetstype V i samtlige tænder.
• I kavitetstype I og II i samtlige molarer og præmolarer. Denne faglige formulering dækker over følgende:
1. Ved tandfyldning på for- og hjørnetænders sideflade og ved tandfyldning på for- og hjørnetænders sideflade, hvor en af tandens andre flader også må inddrages i udbo- ringen og fyldningen. Ved tandfyldning på flade mod læbe og tunge i samtlige tæn- der.
2. Ved tandfyldning på tyggeflade i samtlige kindtænder. Fyldningen skal have en så- dan udstrækning på tyggefladen, at kontakten mellem over- og underkæbens tænder samt underkæbens bevægelsesmønster ikke påvirkes af slid på fyldningen.
Ved førstegangsfyldninger, hvor der ikke anvendes glasionomer, skal det primære valg være plastmateriale.
Gradvis ekskavering Indikation
Formålet med gradvis ekskavering af dybe cariesangreb er at reducere risikoen for endodontisk behandling ved at reducere cariesprocessens progressionshastighed og dermed øge pulpas mulighed for dannelse af sekundær dentin.
Gradvis ekskavering kan foretages i to eller flere seancer, hvor den kliniske undersøgel- se og/eller røntgenoptagelser viser, at der ved fuldstændig ekskavering er risiko for per- foration med deraf følgende endodontisk behandling.
Ydelsesbeskrivelse
Gradvis ekskavering omfatter ekskavering af den superficielle del af carieslæsionen, af- dækning af den resterende cariøse defekt med et calciumhydroxydholdigt produkt samt forsegling med et permanent fyldningsmateriale, fx amalgam eller plast.
Efter 4-8 måneders forløb fjernes fyldningen, og cariesprocessen ekskaveres færdig. Den dybere del af kaviteten afdækkes om nødvendigt med et calciumhydroxydholdigt produkt, hvorefter den endelige restaurering fremstilles. Behandlingen kan udføres i to eller flere seancer.
Bemærkning
Den nødvendige aflukning med et permanent fyldningsmateriale som provisorium ho- noreres efter overenskomsten som permanent fyldning.
Ydelsen finder kun anvendelse i permanente tænder.
Ad nr. 5 Tandudtrækning (Ydelseskode 0761 - 0763)
Bemærkning
Den nødvendige lokalbedøvelse er inkluderet i honoraret.
Standsning af evt. blødning efter en tandekstraktion er inkluderet i honoraret, medmin- dre patienten har forladt klinikken for først senere på dagen respektive en følgende dag at henvende sig til tandlægen for at få standset en på ny opstået blødning.
Ad nr. 6. Operativt indgreb (Ydelseskode 0764 - 0766)
Ydelsesbeskrivelse
Ydelsen omfatter frilægning af retineret tand, operativ fjernelse af retineret tand, opera- tivt indgreb ved kompliceret tandekstraktion, kirurgisk korrektion af læbe- og tunge- bånd. Ydelsen omfatter ikke kompliceret operativ fjernelse af visdomstand, replantatio- ner, rodspids-amputationer samt kirurgiske korrektioner af gingiva som følge af trau- mer eller generelle lidelser.
Bemærkning:
Evt. fjernelse af sårpasta og suturer samt sårtoilette er indeholdt i ydelsen.
Fjernelse af visdomstænder ved operativt indgreb
Der er ikke indikation for fjernelse af visdomstænder på unge op til 18 år, medmindre der foreligger patologiske tilstande, der ikke kan behandles på anden måde end ved fjernelse af de pågældende tænder.
Der er ikke indikation for at fjerne visdomstænder hos unge op til 18 år for at forebyg- ge sen trangstilling i underkæbefronten.
Ad nr. 11 Parodontal undersøgelse og diagnostik (PUD) (ydelseskode 0793 - 0795).
Indikation
Ydelsen kan anvendes, når der ved en basisydelse er diagnosticeret marginal pa- rodontitis på minimum to tænder med et klinisk fæstetab på 2 mm eller mere og inflammation i pocherne (blødning/ pus ved måling af klinisk fæste- tab/pocher).
Ydelsesbeskrivelse
Der foretages parodontal undersøgelse og diagnostik af samtlige tænder med optegnelse af et parodontaldiagram for tænder med parodontale sygdomstil- stande. I parodontaldiagrammet registreres margo gingivae, pochedybde, kli- nisk fæsteniveau, blødning og pusflod ved måling af pocher/ klinisk fæsteni- veau, furkaturinvolvering, løsningsgrad og vandring. På baggrund af dette sker udfærdigelse af overordnet parodontal diagnose samt parodontal behandlings-
plan, tillige med orientering af patienten om undersøgelsens resultat, mulighe- der for behandling, behandlingsplan samt prognoser.
Bemærkninger
Udfærdigelse af diagnoser, behandlingsplan(er) og prognoser skal på patienter med et komplekst behandlingsbehov udføres i samarbejde med en tandlæge i henhold til reglerne i Sundhedsministeriets bekendtgørelse om afgrænsning af tandplejerens virksomhedsområde.
Der vil som afslutning på undersøgelsen skulle foretages journaloptegnelser i overensstemmelse med bestemmelserne herom i bekendtgørelse nr. 3 af 2. janu- ar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.
Ydelsen skal forudgås af ydelseskode 0711 – 0713 eller 0714 – 0716.
Ad nr. 13. Tandrodsrensning ydelseskode 0787 - 0789
Indikation
Tandrodsrensning kan anvendes på tand/tænder med klinisk fæstetab på 2 mm eller mere samt pochedybde ≥ 5 mm med inflammation (blødning og/eller pus ved sondering).
Ydelsesbeskrivelse
Ydelsen omfatter fjernelse af bløde, hårde og farvede belægninger på tandrødder med pocher ≥ 5 mm.
Bemærkninger
Ydelsen er honorarmæssigt opdelt efter antal behandlede tænder.
Ydelsen skal være forudgået af ydelseskode 0711 – 0713 eller 0714 – 0716 eller 0793 - 0795.
Ydelsen kan fremgå sammen med ydelseskode 0815 - 0817.
Ad nr. 14. Udvidet tandrensning (ydelseskode 0815 - 0817)
Indikation
Udvidet tandrensning kan anvendes ved forekomst af marginal parodontitis, hvor der på minimum to tænder er konstateret et klinisk fæstetab på 2 mm eller mere og pochedybde på mindst 4 mm med inflammation (blødning og/eller pus ved sondering).
Ydelsesbeskrivelse
Ydelsen indeholder fjernelse af bløde, hårde og farvede belægninger på kliniske kroner, restaureringer og tandrødder med pocher på mindst 4 mm. Ydelsen om- fatter honorarmæssigt hele tandsættet.
Bemærkninger
Ydelsen kan anvendes som selvstændig ydelse ved immunulogiske eller hormo- nelt betingede fordybede pocher eller efter en basisydelse eller en parodontal undersøgelse og diagnostik. Ydelsen kan suppleres med de nødvendige tand- rodsrensninger.
Ydelsen skal være forudgået af en 0793 - 0795, medmindre ydelsen, jf. ovenfor, er anvendt som en selvstændig ydelse Kan kun registreres 1 gang pr. dag pr. pati- ent.
Ad nr. 15. Kontrol efter parodontalbehandling (ydelseskode 0790 - 0792)
Indikationsområde og afgrænsning
Ydelsen kan forekomme efter en parodontal undersøgelse og diagnostik, udvidet tand- rensning, tandrodsrensning og kirurgisk parodontalbehandling.
Ydelsesbeskrivelse
Ydelsen omfatter kontrol og eventuel reinstruktion mv. efter tidligere foretaget afsluttet forebyggelse eller behandling. Der foretages:
• undersøgelse af gingivas/parodontiets sundhedstilstand, vurdering af pochedybder i relation til afsluttet behandlingsresultat,
• påvisning af fjernelse af eventuelle belægninger og
• eventuel reinstruktion og korrektion af hjemmetandplejen.
Yder
Tandlæge og tandplejer.
Kapitel 5. Økonomi og afregning
§ 8. Afregning
Stk. 1
Tandlægen udsteder ved behandlingens afslutning en regning på den regningsblanket, der er godkendt af overenskomstens parter. Regningen sendes elektronisk til kommu- nen. Honoreringen beregnes efter de takster, der var gældende ved behandlingens af- slutningsdato.
Stk. 2
Opgørelse over tandlægens tilgodehavende hos kommunen indsendes månedsvis, såle- des at den er kommunen i hænde senest den 10. i den efterfølgende måned. Afregnin- gen finder herefter sted, således at beløbet er til rådighed inden månedens udgang.
§ 8A. Tandlægernes fremsendelse af data
Tandlægen skal en gang årligt i overenskomstperioden foretager et datatræk i tand- lægernes journalsystem indeholdende:
• Antal ydelser per ydelseskode
• Udgifter per ydelseskode
• Antal patienter per ydelseskode
• Antal patienter i alt
• Patienternes aldersspænd
Oplysningerne indsendes i januar 2017, 2018 og 2019 i elektronisk form for 1. april -
31. december 2016 og for kalenderårene 2017 og 2018 til KL på xx@xx.xx att.: Ar- bejdsgiverpolitisk Center i et Excel kompatibelt format.
Bemærkning:
Dataindsamlingen foretages så længe overenskomsten gælder, men op- hører dog endeligt, efter indsamlingen af data vedrørende kalenderåret 2018.
KL er forpligtiget til at sikre, at overførsel af data i henhold til ovenstående foregår korrekt i henhold til relevant lovgivning.
Kapitel 6. Udvalg
§ 9. Omsorgstandplejeudvalget
Stk. 1
Efter anmodning fra en kommune eller fra den af Tandlægeforeningens kredsforenin- ger, som repræsenterer de tandlæger, der har indgået aftaler med kommunen efter den- ne overenskomst, oprettes et omsorgstandplejeudvalg i kommunen. Til at indtræde i udvalget udpeger kommunalbestyrelsen 1 til 3 medlemmer. Til at indtræde i udvalget udpeger Tandlægeforeningens kredsforening 1 til 3 medlemmer, udpegelsen skal ske blandt de tandlæger, der har indgået aftaler med kommunen efter denne overenskomst.
Stk. 2
Udvalgets opgave er at søge at bilægge konkrete uoverensstemmelser om
1. fortolkning af overenskomsten og
2. anvendelsen af overenskomsten, eksempelvis
a) den praktiske gennemførelse af bestemmelserne om forhåndsgodkendelse, jf. § 7, stk. 3-6,
b) tandlægernes behandlingsmønster bedømt efter arbejdsgang, der svarer til det i Tandlægeoverenskomsten godkendte,
c) den lokale gennemførelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Stk. 3
Hvis der mellem udvalgets medlemmer er enighed herom, kan udvalget tillige tjene som et organ til at fremme samarbejdet inden for overenskomstens område og til at vejlede om overenskomstens anvendelse.
Stk. 4
På begæring af enten tandlægernes eller kommunens repræsentanter indkaldes udvalget, når en uoverensstemmelse ikke har kunnet afklares ved drøftelse mellem kommunen og vedkommende tandlæge. Udvalget afholder i øvrigt møde, når der mellem udvalgets medlemmer er enighed herom.
Stk. 5
Hvis enighed ikke kan opnås i udvalget, henvises sagen til videre behandling hos over- enskomstens parter. Udvalget bør udarbejde et skriftligt mødereferat, som videresendes til overenskomstens parter.
Stk. 6
Mødereferat efter stk. 5 skal angive
1. uoverensstemmelsens tema (med henvisning til paragraffen i overenskomsten),
2. tiden og stedet for mødets afholdelse,
3. navnene på deltagerne i mødet,
4. kommunens og tandlægernes stilling til uoverensstemmelsen,
5. enighed om, at sagen overgives til behandling og afgørelse mellem KL og Tandlæ- geforeningen
og
6. mødedeltagernes underskrift.
Kapitel 7. Bilæggelse af uenigheder
§ 10. Mægling og sanktionsmuligheder
Stk. 1
Hvis en af overenskomstens parter forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæg- lingsmøde mellem parterne, der afholdes snarest muligt og senest 14 dage efter indkal- delse herom.
Stk. 2
Hvis overenskomstens parter er enige herom, har de adgang til:
1. at retlede kommunen eller tandlægen med hensyn til overenskomstens forståelse og anvendelse,
2. at pålægge kommunen at efterbetale tandlægen et beløb efter parternes nærmere be- stemmelse,
3. at pålægge tandlægen at tilbagebetale kommunen et beløb efter parternes nærmere bestemmelse,
4. at beslutte, at tandlægens virksomhed efter overenskomsten skal ophøre for en af parterne fastsat periode,
5. at beslutte anden sanktion over for tandlægen eller kommunen.
§ 11. Voldgift
I tilfælde af tvister om fortolkning af overenskomsten, hvor der ikke ved forhandling mellem overenskomstens parter kan opnås en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af KL og 2 af Tandlægeforeningen, samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Parternes udpegning af voldgiftsmænd skal ske senest in- den 14 dage efter udpegning af voldgiftsmændene. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne.
Kapitel 8. Ikrafttrædelse og opsigelse
§ 12. Ændringer i overenskomstens vilkår
I overenskomstperioden kan der foretages ændringer i overenskomsten, hvis parterne er enige herom.
§ 13. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Denne overenskomst træder i kraft den 1. april 2016.
Stk. 2
Overenskomsten kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til udløb en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 2019, jf. dog stk. 3.
Stk. 3
Bemærkning:
Overenskomsten træder først i kraft i en kommune, når denne har tiltrådt overenskomsten.
Ved bortfald af Tandlægeoverenskomsten eller ved lovmæssige ændringer i denne over- enskomsts økonomi og/eller ved ændringer af de forpligtelser, der påhviler kommu- nerne efter sundhedsloven mv., kan overenskomsten af hver af parterne opsiges med mindst 3 måneders varsel til udløb ved udgangen af en måned.
Stk. 4
Næste forhandling af overenskomsten på uopsagt grundlag skal være tilendebragt se- nest den 1. marts 2019 med henblik på, at en ny overenskomst kan træde i kraft 1. april 2019.
Krav til fornyelse af overenskomsten udveksles senest 1. januar 2019.
København, den 21. marts 2016 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxx From
For Tandlægeforeningen Xxxxxxx Xxxxx-Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx