Tvistighedsnævnet K E N D E L S E

Tvistighedsnævnet K E N D E L S E

Afsagt af Tvistighedsnævnet den 7. november 2023 i sag 53.2022

A

v/advokat Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx, DI mod

B

v/Xxxxxx Xxxxxxx, 3F Byggegruppen

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Xxx Xxxxxxx (formand), xxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxx (DA) og advokat Xxxxx Xxxxxx (FH). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget konsulent Xxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxxx, udpeget af DI, og xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx, udpeget af 3F.

Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen.

Klager, A, har ved sin organisation, DI Overenskomst III, ved klageskrift modtaget den 27. september 2022 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede, B, skal betale en godtgørelse på 12.001,82 kr. til virksomheden med procesrente fra den 27. september 2022.

Påstanden er opgjort som en halv månedsløn. Der er enighed om beløbets størrelse.

B har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse og har nedlagt selvstændig påstand om, at A skal betale en godtgørelse til ham på 53.000 kr.

A har nedlagt påstand om frifindelse over for den selvstændige påstand.

Sagen har været behandlet mundtligt på et møde i Tvistighedsnævnet den 10. oktober 2023 med deltagelse af parterne og deres partsrepræsentanter. For A var direktør N1 mødt.

Sagsfremstilling

Den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet er Bygningsoverenskomsten mellem DI Overenskomst III og 3F Fagligt Fælles Forbund. Virksomheden er via medlemskab af DI omfattet af overenskomsten.

Xxxxxx X, født den 23. juli 1987, og A, blev der den 18. juni 2020 indgået en uddannelsesaftale i form af en kort aftale, hvorefter B som voksenelev skulle uddannes som tømrer med uddannelsesperiode fra den 1. juli 2020 til den 2. juli 2021. Uddannelsesaftalen blev ved et tillæg af 3. juni 2021 forlænget til den 29. september 2023, hvor B ville være udlært.

Ved brev af 28. februar 2022 opsagde B uddannelsesaftalen til fratræden den 3. marts 2022. Den 28. februar 2022 underskrev begge parter blanketten om ophævelse. Det fremgår heraf, at uddannelsesaftalen ophæves ensidigt af B med virkning fra samme dag. Som begrundelse for ophævelsen er anført:

”Mistrives/ utilpas i virksomheden, læringskurve gået i stå, planlægning følger ikke læringsmål, løfter overholdes ikke, distanceret i uddannelsen.”

Med virkning fra den 1. marts 2022 indgik B en restlæreaftale med I.

Den 2. marts 2022 sendte B en mail til N1 med anmodning om, at N1 udfyldte og returnerede ”erklæring om delvis gennemført oplæring”. N1 besvarede henvendelsen således:

”Det kan jeg ikke underskrive/bekræfte.

Der har jo været alt for lidt tagarbejde og du har jo stort set ikke lært noget. Storset din egen udmelding.”

Den 7. marts 2022 anmodede 3F på vegne af B om afholdelse af et forligsmøde med henvisning til, at der manglede betaling af løn. Der blev herefter afholdt et møde den 1. april 2022, hvor det blev aftalt at udsætte sagen på efterberegning af lønkravet. Lønkravet blev efterfølgende forligt.

Den 1. april 2022 anmodede virksomheden om, at der blev afholdt et forligsmøde om kompensation for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen fra Bs side. Virksomhedens krav blev drøftet på et forligsmøde den

5. maj 2022, uden at der kunne opnås uenighed. Af referatet fra mødet fremgår, at B har anført: ” Udfordringer med arbejdsmiljø. Mulighed for ferie. For lidt kendskab til tagarbejde”. Virksomheden har heroverfor anført:

”Der er fortsat tid til at få de resterende målepinde i praktiktiden med i uddannelsesforløbet. Bs ønsker om makker/sjak er i tiden blevet tilgodeset”. Den 16. maj 2022 afgav Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelser en erklæring om, at forligsmulighederne var udtømt, og at sagen kunne indbringes for Tvistighedsnævnet. Sagen blev herefter indbragt for Tvistighedsnævnet af virksomheden.

Da der i Bs svarskrift til Tvistighedsnævnet blev nedlagt påstand om godtgørelse til ham for mistet uddannelsesgode, henviste Tvistighedsnævnet sagen til Det faglige udvalg med henblik på behandling af dette krav. Efter et forligsmøde den 31. januar 2023 i det lokale uddannelsesudvalg, hvor Bs krav blev drøftet, afgav Det faglige udvalg den 20. februar 2023 en erklæring om, at det ikke var muligt at opnå forlig.

Der er for Tvistighedsnævnet fremlagt en opgave, som B den 23. januar 2022 har afleveret på erhvervsskolen som led i sin uddannelse. Opgaven har overskriften ”Psykisk arbejdsmiljø”, og i opgaven beskrives, at B har haft udfordringen med en ny makker, ”N2”, der ligesom han selv var lærling, men 1 år længere fremme i uddannelsen. I opgaven anføres bl.a.:

”jeg konfronterede aldrig ”N2” med mine følelser, ej heller overfor Xxxxxx. Dog snakkede jeg med den formand/beregner som vi sammen arbejdede under, men det virkede aldrig som om at han hørte efter.

…

I dette eksempel tænker jeg der er det organisatoriske forhold, som gør at både jeg og ”N2” kommer i klemme.”

Det er endvidere fremlagt en oversigt over Bs karakterer under skoleopholdet. Det fremgår heraf, at han i alle fag har fået enten 10 eller 12. I februar 2021 fik han 12 i projekt H1 Tømrer, og i februar 2022 fik han 10 i projekt H2 Tømrer.

Herudover er Bs logbog fremlagt. Det fremgår heraf bl.a., at praktikerklæringerne for ”perioden mellem grundforløb og 1. H” og ”perioden mellem 1. H og 2. H” er udfyldt ved afkrydsning og underskrevet af B, men ikke af virksomheden.

Retsgrundlaget

Af erhvervsuddannelseslovens § 61 fremgår bl.a.:

”Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve.

Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.

Stk. 3.Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for 1 måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen. …”

Forklaringer

N1 har forklaret, at han er direktør og ejer af virksomheden. Virksomheden beskæftiger 57 medarbejdere, heraf 13 lærlinge. Han har i løbet af 34 år haft ca. 150 lærlinge, hvoraf mange er blevet i virksomheden efterfølgende. Der har været aftaler, som er stoppet i prøvetiden, eller som ikke er blevet forlænget efter udløbet af den første 1-årige aftale. Der er ikke uddannelsesaftaler, der er sluttet under forløbet. Virksomheden har aldrig tidligere haft en sag i Tvistighedsnævnet. Virksomheden har en tillidsmand, tømrersvend N3, men ved en fejl er 3F ikke blevet orienteret herom ved udpegningen.

Det var ham, der indgik aftalerne med B, som var interessant for virksomheden på grund af sin baggrund. B refererede som udgangspunkt til ham, men i det daglige arbejde var det til byggelederen. Han havde dog selv løbende kontakt med lærlingene, herunder B, og han talte fx altid med dem i forbindelse med skoleophold. Her snakkede de om, hvorvidt noget skulle justeres. Man kunne også altid komme forbi til en snak.

B var stabil og har højest haft 12-14 timers fravær i hele forløbet. B var desuden engageret i sit arbejde. Han var glad for B, og B har aldrig over for ham givet udtryk for utilfredshed. Det var derfor hans indtryk, at B var glad for at være der og trivedes.

Som lærling skal man igennem alle byggeprocesser på de knap 4 år, som uddannelsen varer. Det gælder bl.a. indvendigt arbejde, tag, facade og montage af inventar. Virksomheden varetager alle opgaver, og B ville derfor blive oplært i alt relevant arbejde. Det indebærer, at man i forløbet er nødt til at skifte sjak en gang imellem.

Svendene har hver deres ekspertise.

Fredag den 25. februar 2022 havde han på Bs initiativ en samtale med ham. B gav udtryk for, at det var et problem, at han endnu ikke havde arbejdet med tagkonstruktioner. B havde da været i lære i 1 ½ år. Der var derfor rigeligt tid til at nå det, og B udviklede sig planmæssigt. Virksomheden havde desuden netop fået en stor opgave med tagdækning af rækkehuse over 9 måneder. Han sagde derfor til B, at han nok skulle nå sine læringsmål, herunder tagarbejde. Mandag den 28. februar 2022 mødte B imidlertid op på kontoret og afleverede en skriftlig opsigelse.

B er ikke blevet bedt om at lave opgaver, der ikke var fagligt relevante. Han blev ind imellem sendt ud alene, idet han var i stand til at arbejde selvstændigt, og det kan også godt være, at han har været i et sjak, hvor der kun var to andre lærlinge. Det er ikke normalt, men det var hans opfattelse, at de var trygge i det. Tilsynet har nok været ført af N4. Hverken skolen eller 3F har henvendt sig til ham for at få ændret noget i forhold til B, og tillidsmanden har ikke rettet henvendelse. N4 har heller ikke sagt noget om, at der var problemer.

Logbogen følger lærlingen, og det er normalt, at man ved de årlige samtaler gennemgår målene. Det er lærlingen, der har rådighed over logbogen, og det er derfor kun, hvis virksomheden præsenteres for den, at den bliver gennemgået. Han havde en samtale med B i forbindelse med første og andet skoleforløb. B har ikke på noget tidspunkt under ansættelsen præsenteret ham for sin logbog. Virksomheden holder selv styr på, at læringsmålene opnås. Det sker på planlægningsmøder, der holdes hver 14. dage med byggelederne, hvor man ved drøftelserne om placeringen af den enkelte medarbejder også ser på lærlingenes uddannelsesmæssige behov.

Når han efter ophævelsen afviste at imødekomme Bs ønske om en erklæring om delvist gennemført oplæring og skrev, at B ikke havde lært noget, var det, fordi han var irriteret over ophævelsen og begrundelsen herfor, idet B jo netop havde lært det, hans skulle. Han erkender, at det nok ikke var det smarteste at skrive, men det skyldtes at han var ophidset.

Han har aldrig nægtet B at holde ferie, heller ikke i uge 7. Den normale fremgangsmåde er, at man ringer til ham og spørger om ferie. Forinden skal man have snakket med sin makker. Når man får grønt lys, skal man selv henvende sig på kontoret, hvor det noteres på en tavle, at man holder ferie. Der er den ansattes eget ansvar, at det krydses af på tavlen. Bs byggeleder, N4, har ikke orienteret ham om, at B ønskede at holde ferie.

Begrundelsen for opsigelsen gav ikke mening, og opsigelsen faldt sammen med, at nogle svende, som B havde været meget glad for at arbejde sammen med, netop var skiftet til andre virksomheder, herunder til I, hvor B efterfølgende kom i lære. Han ræsonnerede som følge heraf, at det nok var svendenes jobskifte, der var den reelle årsag til ophævelsen. Han ville derfor ikke acceptere ophævelsen på forligsmødet. Skolen opfordrede ham desuden til at tage en sag derom.

B har forklaret, at han, inden han kom i lære, havde været 14 år i forsvaret med 4 udsendelser. Han havde derved lært at indgå i arbejdsfællesskaber. Formålet med at komme i lære var at få et svendebrev med så gode karakterer som muligt.

I første omgang var han godt tilfreds med at være i virksomheden. Han arbejdede med flere forskellige sjak og havde det godt med det. Inden første skoleforløb var han til samtale med N1, hvor de bl.a. talte om, hvordan han havde det, og om virksomhedens planer. Han nævnte i den forbindelse logbogen, som han hverken havde modtaget fysisk eller digitalt fra skolen. N1 sagde, at det var noget, han selv skulle tale med skolen om. Ingen har bedt om at se logbogen på skoleforløb H1-H3.

Fra maj 2021 gik han sammen med en anden lærling, N5, som han kendte fra et tidligere projekt, og som var længere i forløbet, end han selv var. De refererede til N4. Den opgave, som han skrev på skolen om psykisk

arbejdsmiljø, handlede om samarbejdet med N5. N5 var gammel tjener og kok og var vant til at bestemme. Det var derfor N5s løsninger, der skulle bruges, og han havde svært ved at trænge igennem med sine løsningsforslag. N5s løsninger kunne ikke altid bruges. Han snakkede med N5 og N4 om det, men snakken kom aldrig videre.

Forløbet tærede på ham, og allerede efter et par måneder havde han tanker om at droppe ud, da han ikke kunne holde det ud. Han talte ikke med N1 om det, da han mente, at han havde holdt sig til kommandovejen ved at gå til N4, som var hans direkte overordnende. Han gik ud fra, at N4 ville tale med N1.

Han var sammen med N5, indtil N5 skulle på skole i september 2021 I den følgende tid følte han sig som en kastebold, idet han blev sat på en række forskellige opgaver med forskellige svende.

Inden han kom på skole, aftalte han med N4, at han skulle holde ferie i uge 7. Mens han var på skole i februar 2022, fik han besked om, at N6 og N7, som han havde været glad for at arbejde sammen med, havde sagt op. Han sluttede skoleopholdet i uge 6. Om fredagen i uge 6 tog han forbi virksomheden for at høre, hvad han skulle lave i uge 8 efter sin ferie i uge 7. Han fandt da ud af, at hans ferieønske ikke var blevet videregivet, og at han derfor ikke kunne få ferie i uge 7. Han spurgte en på kontoret, om der alligevel var mulighed for at holde ferie, fordi han havde planlagt en udflugt til Lalandia med familien. Det fik han nej til. Han var derfor på arbejde i uge 7, selv om det var meget småt med opgaver. Det var det, der fik bægeret til at flyde over. Irritationen over forholdene i virksomheden var bygget op over ¾ år. Samtidig kunne han se, at hans klassekammerater kunne mere end ham, navnlig i forhold til tagarbejde, og at han derfor ikke havde lært nok. Han var ikke af N1 blev stillet i udsigt, at der ville komme noget tagarbejde. Det er ikke rigtigt, at ophævelsen skyldtes, at N6 og N7 fik andet arbejde.

Fredag den 25. februar 2022 bad han om et møde med N1 med henblik på at indgå en aftale om gensidig ophævelse. Han præsenterede N1 for den manglende oplæring. N1 sagde, at der nok skulle komme et tagprojektet, men der var ikke noget konkret.

Da N1 senere afviste at underskrive erklæringen om delvis gennemført oplæring, blev han bekræftet i, at det var det rigtige valg at ophæve uddannelsesaftalen.

Under det første forligsmøde den 1. april 2022 stillede virksomheden krav om betaling af 1,2 mio. kr. Det svarede til det beløb, som virksomheden ville have kunnet fakturere for hans arbejde under den resterende del af uddannelsesperioden. Han fremsatte ikke selv noget krav på mødet, fordi hans mål alene var at lave en aftale om gensidig ophævelse.

I, hvor han derefter kom i lære, havde både godkendelse til uddannelse af tømrere og murere. De første 2½ måned på den nye læreplads gik han med N7, hvor de lavede blandede opgaver. Derefter kom han på en tagopgave med en anden svend. Han lavede 5-6 opgaver med tag. Den korteste opgave varede 1 dag, den længste 3-3½ uge. Han har ikke arbejdet samme med N6. N7 blev senere fyret, men han har færdiggjort sin uddannelse i virksomheden og er nu svend.

Procedure

A har til støtte for virksomhedens krav om godtgørelse navnlig anført, at lærlingen hævede uddannelsesaftalen, og at lærlingen derfor har bevisbyrden for at betingelserne herfor var opfyldt. Den bevisbyrde er ikke løftet.

Lærlingen fik en god og sædvanlig uddannelse med fokus på læringsmål. Han manglede 1½ år af uddannelsen, og han kunne derfor sagtens nå læringsmålene. Han fik desuden gode karakterer. Han havde heller ikke fravær trods påstået mistrivsel, og han gjorde heller ikke noget for at rette op på situationen. Da han henvendte sig den

25. februar 2022, fik han desuden at vide, at han nok skulle nå at blive oplært i tagkonstruktion. Begrundelsen for ophævelsen holder derfor ikke, hvorfor det ikke kan lægges til grund, at virksomheden havde misligholdt uddannelsesaftalen væsentligt. Virksomheden har som følge heraf krav på en godtgørelse for lærlingens uberettigede ophævelse.

Som konsekvens heraf skal virksomheden også frifindes for lærlingens krav om godtgørelse. Ophævelsen er desuden foretaget for sent i forhold til fristen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, idet lærlingen havde været utilfreds med forholdene siden sommeren 2021 uden at gøre noget ved det. En godtgørelse på 53.000 kr. er under alle omstændigheder for meget, da lærlingen startede i en ny stilling dagen efter ophævelsen.

B har til støtte for sin påstand navnlig anført, at det kan lægges til grund, at virksomheden væsentligt har misligholdt uddannelsesaftalen, og at han derfor var berettiget til at ophæve den. Der er to helt forskellige versioner af forløbet, og det er hans, der skal lægges til grund. Han mistrivedes og var med rette bekymret over de faglige mål. Han havde forgæves snakket med sin leder, N4, om det. Det udløsende var, at han ikke fik ferie i uge 7, og i forhold hertil har han reageret inden for 1 måned. Virksomheden så desuden i strid med erhvervsuddannelsesloven stort på sit ansvar for, at logbogen blev udfyldt og underskrevet. Det lykkedes for ham at gennemføre uddannelsen i en anden virksomhed, så svendeprøven nu er bestået, og det viser, at det var forholdene i A, der ikke var i orden. Han har derfor krav på en godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven for mistet uddannelsesgode og skal som en konsekvens heraf også frifindes for virksomhedens krav.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Ophævelse af en uddannelsesaftale efter prøvetidens udløb forudsætter, at modparten væsentligt har misligholdt uddannelsesaftalen, eller at der foreligger bristende forudsætninger, jf. erhvervs-uddannelseslovens § 61. B har ophævet uddannelsesaftalen, og han har derfor bevisbyrden for, at betingelserne for ophævelse er opfyldt.

Som begrundelse for ophævelsen har B i blanketten om ophævelse navnlig henvist til, at han ikke lærte det, han skulle, at han mistrivedes i virksomheden, og at løfter ikke blev holdt.

3 voterende udtaler herefter

Det fremgår af Bs karakterblad, at han kontinuerligt har opnået særdeles fine resultater, og han har afsluttet sin uddannelse til den fastsatte tid. Det kan endvidere efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at erhvervsskolen ikke har henvendt sig til virksomheden om problemer med uddannelsesforløbet. B har derfor ikke bevist, at virksomheden misligholdt sin forpligtelse til at uddanne ham.

Under hensyn til de opnåede resultater, Bs meget begrænsede fravær og den omstændighed, at han ikke rettede henvendelse til N1, skolen eller 3F om, at han mistrivedes, er der ikke grundlag for at antage, at virksomheden har tilsidesat sin forpligtelse til at sikre hans trivsel. Vi bemærker herved, at vi ikke alene på baggrund af Bs egen forklaring finder det bevist, at han rettede henvendelse til sin byggeleder om, at han mistrivedes.

Vi finder, at B ikke alene med sin egen forklaring har bevist, at han havde aftalt med virksomheden, at han kunne holde vinterferie i uge 7. Vi finder derfor, at der ikke er grundlag for at antage, at virksomheden har undladt at overholde en aftale om ferie.

Under disse omstændigheder finder vi, at B ikke har løftet bevisbyrden for, at hans ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget. Den omstændighed, at virksomheden ikke har underskrevet Bs logbog kan ikke føre til et andet resultat.

Vi stemmer derfor for at tage virksomhedens påstand om en godtgørelse for uberettiget ophævelse til følge og som konsekvens heraf at frifinde virksomheden for Bs påstand om godtgørelse.

Godtgørelsen udgør i overensstemmelsen med virksomhedens påstand 12.001,82 kr. svarende til en halv månedsløn.

2 voterende udtaler:

Vi lægger på baggrund af Bs troværdige og detaljerede forklaring til grund, at han ikke modtog den nødvendige oplæring, hvilket understøttes af, at virksomheden ikke underskrev logbogen og heller ikke underskrev erklæringen om delvis gennemført oplæring. Vi lægger ligeledes til grund, at han på grund af virksomhedens forhold mistrivedes, hvilket støttes af hans opgave om arbejdsmiljøet i virksomheden, og at virksomheden ikke, trods hans henvendelse til byggelederen, gjorde noget ved situationen. Vi finder det endvidere bevist, at virksomheden ikke holdt sit løfte til ham om afholdelse af ferie i uge 7.

Under disse omstændigheder finder vi, at virksomheden væsentligt har misligholdt uddannelsesaftalen, og at B derfor var berettiget til at hæve uddannelsesaftalen. Vi stemmer derfor for at tage Bs påstand om en godtgørelse på 53.000 kr. til følge og som konsekvens heraf at frifinde ham for virksomhedens påstand om en godtgørelse.

Efter stemmeflertallet tages virksomhedens påstand om en godtgørelse for uberettiget ophævelse til følge med 12.001,82 kr. Beløbet forrentes i overensstemmelse med påstanden som nedenfor bestemt.

Virksomheden frifindes samtidig for påstanden om betaling af 53.000 kr. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

T h i b e s t e m m e s:

B skal inden 14 dage til A betale 12.001,82 kr. med procesrente fra den 27. september 2022. A frifindes for Bs påstand om betaling af 53.000 kr.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Sagen kan inden 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, indbringes for domstolene, jf. erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 4. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive orienteret.