ALMINDELIGE BETINGELSER FOR DISTRIBUTION AF VIASAT KANALER MV. I IKKE- KOMMERCIELT DREVNE PROGRAMFORDELINGSANLÆG EJET AF ANTENNEFORENINGER, BOLIGFORENINGER OG LIGNENDE
ALMINDELIGE BETINGELSER FOR DISTRIBUTION AF VIASAT KANALER MV. I IKKE-KOMMERCIELT DREVNE PROGRAMFORDELINGSANLÆG EJET AF ANTENNEFORENINGER, BOLIGFORENINGER OG LIGNENDE
1. Aftalen
1.1 Disse almindelige betingelser (“AB”) er gældende for den individuelle distributionsaftale (“Distributionsaftalen”) mellem Viasat A/S (“Viasat”) og en operatør (“Operatør”) om modtagelse og distribution af Kanalerne mv. i Operatørens Programfordelingsanlæg. Aftalen giver ikke Operatøren ret til at programforsyne andre programfordelingsanlæg, med mindre der er indgået forudgående skriftlig aftale herom. Viasat udgør en del af Nordic Entertainment Group (”NENT”).
1.2 Udover AB og Distributionsaftalen består aftalen med Operatøren af den til enhver tid gældende prisliste (“Prisliste”), som findes på Viasats hjemmeside xxx.xxxxxxxxx.xxx/xxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxx . AB, Distributionsaftalen (med eventuelle bilag) samt Prislisten udgør tilsammen aftalen mellem Viasat og Operatøren (”Aftalen”).
1.3 Bestemmelser i AB, og Prislisten kan kun fraviges ved skriftlig aftale herom angivet i Distributionsaftalen . I tilfælde af uoverensstemmelse mellem AB, Prislisten og Distributionsaftalen, har Distributionsaftalen forrang.
1.4 Aftalen regulerer udtømmende aftaleforholdet mellem Viasat og Operatøren og erstatter alle eventuelle tidligere indgåede aftaler mellem Operatøren og Viasat vedrørende distribution af Kanalerne mv.
2. Definitioner
2.1 Ved “Private Husstande” forstås private husstande tilsluttet Programfordelingsanlægget, som har indgået aftale med Operatøren om modtagelse af Kanalerne.
2.2 Ved ”Digitale Tjenester” forstås følgende digitale tjenester, som Operatøren efter særskilt aftale kan erhverve ret til at distribuere Kanalerne på, herunder TV3 Kanalerne: StartForfra, WebTV og catch up.
2.3 Ved ”Tillægsprodukter” forstås følgende, som Operatøren efter særskilt aftale kan erhverve ret til at distribuere: A la carte, Playmaker, Mix, Viaplay og Viasat Film Arkiv.
2.4 Ved “Ikrafttrædelsestidspunkt” forstås tidspunktet for Aftalens ikrafttræden. Ikrafttrædelsestidspunktet fremgår af Distributionsaftalen.
2.5 Ved “Kanalerne” forstås samtlige af de af Viasat udbudte tv-kanaler, som fremgår af Prislisten.
2.6 Ved ”TV3 Kanalerne” forstås TV3, TV3+, TV3 Puls, TV3 Sport og TV3 Max.
2.7 Ved “Operatøren” forstås ejeren og brugeren af Programfordelingsanlægget.
2.8 Ved “Programfordelingsanlægget” forstås det af Operatøren ikke-kommercielt drevne fællesantenneanlæg, der benyttes til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, der anvendes til privat beboelse. Programfordelingsanlægget må hverken helt eller delvist benyttes af andre end Operatøren, herunder kommercielle aktører.
2.9 Ved “Programkanal” forstås den fulde kapacitet (24 timer pr. døgn) på den konkrete frekvens, so m Operatøren anvender ved Kanalernes distribution til de Private Husstande.
2.10 Ved “Smartcard” forstås et kort, som gør det muligt at dekryptere programsignalet ved Programfordelingsanlæggets hovedstation, således at programsignalet kan distribueres ukrypteret til de Private Husstande.
3. Operatørens rettigheder og pligter
3.1 Operatøren har ret og pligt til med eget teknisk udstyr at modtage Kanalerne ved Programfordelingsanlæggets hovedstation. Kanalerne må ikke indgå i andre leverandørers tv- pakker. Operatøren skal således have fuld råderet over Programfordelingsanlægget og kanalsammensætningen.
3.2 Operatøren har pligt til samtidigt og uden afbrydelser, ændringer eller tilføjelser at distribuere Kanalerne til samtlige Private Husstande. Med mindre andet fremgår udtrykkeligt af Distributionsaftalen, må distribution af Kanalerne mv. således ikke ske til institutioner, offentlige som private, eller til virksomheder. Operatøren er således ikke berettiget til at videredistribuere Kanalerne til andre, der opererer på et kommercielt grundlag, herunder f.eks. tv - distributionsselskaber, bredbåndsselskaber eller elselskaber.
3.3 Operatøren må, med mindre andet er udtrykkeligt aftalt, alene foretage digital ukodet distribution af Kanalerne. og dette skal ske under følgende forudsætninger:
(i) Kanalerne spredes samtidigt og uændret til de Private Husstande i digital ukodet form, og
(ii) den digitale levering foretages alene ukodet i DVB-C og DVB-T standard hybrid fiber COAX anlæg (HFC).
3.4 Operatøren og Viasat samarbejder aktivt om at bekæmpe misbrug, herunder uautoriseret adgang og pirateri, i forbindelse med distribution af Kanalerne i Programfordelingsanlægget, herunder blandt andet ved at hindre ulovlig tilslutning til Programfordelingsanlægget. Operatøren er forpligtet til straks at meddele Viasat, såfremt Operatøren bliver bekendt med misbrug.
3.5 Operatøren indestår for, at Programfordelingsanlægget opfylder Viasats til enhver tid værende tekniske og sikkerhedsmæssige retningslinjer.
4. Digitale Tjenester og Tillægsprodukter
4.1 De Digitale Tjenester og Tillægsprodukter, Operatøren erhverver ret til at tilbyde i relation til distribution af Kanalerne, fremgår af Distributionsaftalen sammen med øvrige krav forbundet med Digitale Tjenester og Tillægsprodukter. Operatøren må således alene tilbyde de Private Husstande adgang til Digitale Tjenester og Tillægsprodukter, såfremt Operatøren har indgået udtrykkelig aftale herom med Viasat.
4.2 For Digitale Tjenester gælder følgende generelle krav:
4.2.1 Operatøren indestår for at overholde Viasats til enhver tid værende tekniske krav, beskrevet i NENT’s til enhver tid gældende ”Content Protection” bilag. Ændringer i Operatørens tekniske set- up skal meddeles Viasat, der har ret til at modsætte sig ændringerne, hvis de har betydning for sikkerheden af distributionen. Det tekniske set-up skal godkendes af Viasat.
4.2.2 Operatøren er forpligtet til at blokere for enkelte udsendelser, i det omfang sådanne udsendelser ikke er klareret til Digitale Tjenester, og Operatøren har modtaget varsling fra Viasat herom. Det er i alle tilfælde en forudsætning for distributionen, at Operatøren er i stand til effektivt at kontrollere, at Kanalerne kun er tilgængelige for personer, der tilhører de relevante Private Husstande.
4.2.3 Operatøren er forpligtet til løbende at levere data til Gallup via det måleværktøj, som er valgt af branchen for seertalsmåling for Web TV-udsendelser. Levering af data skal være godkendt af Gallup. Der må endvidere ikke kunne spoles gennem reklamer. Det er derfor en forudsætning, at Operatøren implementerer Gallup-tagging.
4.3 For de enkelte Digitale Tjenester gælder følgende:
4.3.1 WebTV og WebTV To Go kan tilbydes af Operatøren under forudsætning af, at den relevante Private Husstand abonnerer på de pågældende Kanaler, samt at den Private Husstand ikke deler sit abonnement med andre end medlemmer af husstanden. Operatøren er forpligtet til at tage fornødne skridt til at modvirke uautoriseret brug. Såfremt det måtte vise sig, at Operatøren de
facto ikke foretager sådanne fornødne skridt, eller misbruget desuagtet finder sted, er Viasat berettiget til at opsige Aftalen med 1 måneds varsel. I forbindelse med salg og markedsføring af WebTV skal det være tydeligt, at produktet er et tillægsprodukt til Operatørens tv -pakker, hvor Kanalerne er inkluderet. Adgang til Kanalerne via WebTV må dermed ikke markedsføres eller sælges som et selvstændigt produkt.
4.3.2 StartForfra består af adgang til tidsforskudt sening. StartForfragiver op til 48 timers catch up. Retten gives alene på det indhold på Kanalerne, hvor Viasat har klareret rettighederne til StartForfra og under forudsætning af at der ikke kan spoles over reklamer..
4.3.3 Syv dages catch up: Viasat giver alene signalretten til syv dages catch up på det indhold på Kanalerne, som Viasat har klareret syv dages catch up for og under forudsætning af at der ikke kan spoles over reklamer.
4.3.4 PlayMaker er Canal Digitals tekniske platform, som kan give adgang til en række Digitale Tjenester og Tillægsprodukter, f.eks. Web TV, og StartForfra, Catch-up og Mix. PlayMaker kan tilgås af de Operatører, som er kunder hos både Canal Digital og Viasat. De Private Husstande/medlemmerne af disse Operatører kan således via Playmaker app’en på computer, tablet, mobiltelefon og/eller tv-boks tilgå de Kanaler, som de Private Husstande har tegnet abonnement på.
4.4 For de enkelte Tillægsprodukter gælder følgende:
4.4.1 A la carte er tilvalgskanaler, som Operatøren udelukkende har ret til at distribuere digitalt via en krypteret (kodet) løsning, som på forhånd skal godkendes skriftligt af Viasat. A la carte forudsætter, (i) at den Private Husstand har mulighed for at abonnere på hele det digitalt ukodede udbud, som er tilgængeligt, (ii) at den Private Husstand er i besiddelse af en set-top boks eller et CA-modul, som forudgående skal godkendes af Viasat, samt (iii) at den Private Husstand som minimum abonnerer på en ukodet tv-pakke med TV3. Viasat har ret til at foretage ændringer i a la carte kanal udbuddet. Xxxxxxxxxxx varsles hurtigst muligt, men medfører ikke, at Aftalen ekstraordinært kan bringes til ophør. Operatøren har ret til at videredistribuere a la carte kanaler i op til fire (4) rum i den Private Husstand. Private Husstande afregnes for samtlige a la carte kanaler én (1) gang. Private Husstande kan opsige a la carte kanaler med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Opsigelser, der modtages inden den 15. i en måned, effektueres dog per den 1. i den efterfølgende måned.
4.4.2 Mix er et tilvalgsunivers i PlayMaker, som Operatøren udelukkende har ret til at distribuere digitalt via en krypteret (kodet) løsning, som på forhånd skal godkendes skriftligt af Viasat. PlayMaker Mix forudsætter, at den Private Husstand er i besiddelse af et CA-modul, som forudgående skal godkendes af Viasat, samt at den Private Husstand som minimum abonnerer på grundpakken.
4.4.3 Viaplay er en internetbaseret tjeneste, som giver adgang til tv-serier, film, sport og andet indhold i videoformat ved streaming eller download.
4.4.4 VFilm Arkiv giver adgang til et udvalg af filmtitler fra VFilm kanalerne tilgængelige on-demand på tv-boks.
4.4.5 FilmFavoritter er en filmpakke, der består af et udvalg af internationale katalogfilm med løbende udskiftning. Filmfavoritter må ikke markedsføres eller sælges som et selvstændigt produkt. Rettigheder til download af de enkelte film er ikke inkluderet.
5. Betaling og administration
5.1 Operatøren har pligt til at betale vederlag for de Private Husstande i overensstemmelse med Distributionsaftalen og Prislisten. Vederlaget rapporteres på Viasats til enhver tid værende rapporteringsskemaer. Ved forsinket betaling opkræves rente i henhold til renteloven.
5.2 Opkrævning af og betaling for de Private Husstande skal forestås af Operatøren. Dette gælder også opkrævning og betaling af KODA og Copydan vederlag samt eventuel betaling til øvrige forvaltningsorganisationer og ethvert betalingskrav i denne forbindelse er Viasat uvedkommende .
5.3 For Betaling for Digitalt ukodede Kanaler gælder følgende:
5.3.1 Betaling for Digitalt ukodede Kanaler opkræves kvartalsvis forud. Grundlaget for betalingen er det gennemsnitlige antal Private Husstande det forudgående kvartal. En Privat Husstand skal medregnes i beregningsgrundlaget fra det tidspunkt, hvor Kanalerne kan modtages af husstanden.
5.3.3 Operatøren skal senest den 10. i sidste måned af hvert kvartal udfylde og fremsende Viasats rapporteringsskema med oplysninger om antal Private Husstande i det forudgående kvartal. Viasat foretager endelig afregning i forbindelse med opkrævning af forudbetaling for det følgende kvartal.
5.4 Betaling for a la carte (kodede) Kanaler og Digitale Tjenester
5.4.1 Betaling for a la carte (kodede) Kanaler opkræves kvartalsvis bagud på baggrund af Viasats rapporteringsskema. Operatøren skal senest den 10. i sidste måned af hvert kvartal udfylde og fremsende udfylde og fremsende rapporteringsskemaet med oplysninger om antal Private Husstande i indeværende kvartal. En Privat Husstand skal medregnes i beregningsgrundlaget fra det tidspunkt, hvor Kanalerne kan modtages af husstanden.
5.5 Ønsker Operatøren at lade Aftalen administrere af andre, skal dette forudgående skriftligt godkendes af Viasat.
6. Smartcard
6.1 Operatøren modtager forud for Ikrafttrædelsestidspunktet et Smartcard, der udlånes af Viasat. Smartcardet er Viasats ejendom. Operatøren skal betale en årlig kortafgift. Afgiftens størrelse fremgår af Prislisten. Afgiften reguleres årligt den 1. september med 4 %.
6.2 I forbindelse med modtagelse af Smartcardet oplyser Operatøren serienummer, fabrikat og ID- nummer på Operatørens digitale receiver samt øvrige relevante identifikationsoplysninger.
7. Teknisk udstyr
7.1 Operatøren afholder samtlige omkostninger til det nødvendige tekniske udstyr for modtagelse og distribution af Kanalerne.
7.2 Viasat påtager sig intet økonomisk ansvar for Operatørens tab ved investering i teknisk udstyr, der er nødvendigt for Operatørens modtagelse og distribution af Kanalerne.
8. Programkanaler
8.1 Ændringer i Programkanal kan finde sted, hvis Operatøren skønner det nødvendigt. Det tilstræbes, at TV3 Kanalerne ligger på kanalplads 1-10. Ændring af Programkanal skal senest 30 dage efter ændringen finder sted skriftligt meddeles Viasat. I overgangsperioden og efter skiftet af Programkanal skal Operatøren på en så effektiv måde som muligt informere de berørte Private Husstande om skiftet.
8.2 Eventuel ledig kapacitet på den Programkanal, som anvendes til distribution af Kanalerne, må ikke anvendes til andre udsendelser eller anden udsendelsesvirksomhed, medmindre dette forudgående skriftligt aftales med Viasat.
9. Ophavsret
9.1 Enhver udnyttelse af Kanalerne, som ikke er omfattet af Operatørens ret efter Aftalen, forudsætter Viasats forudgående skriftlige tilladelse, og at Operatøren forudgående har indhentet de nødvendige tilladelser hertil hos relevante rettighedshavere.
9.2 Viasat indestår for, at de nødvendige tilladelser fra rettighedshavere er opnået eller vil blive opnået for så vidt angår den primære rettighedsudnyttelse, således at Operatøren kan modtage Kanalerne på leveringsstedet i henhold til Aftalen.
9.3 Det påhviler Operatøren at cleare og betale for eventuelle rettigheder forvaltet af f.eks. KODA og Copydan for rettighedsudnyttelsen ved distribution af Kanalerne, Digitale Tjenester og Tillægsprodukter til de Private Husstande og håndteringen heraf er Viasat uvedkommende.
9.4 Operatøren skal inddrage Viasat forud for enhver disposition, som kan påvirke størrelsen af vederlaget til rettighedshavere for rettighedsudnyttelsen i forbindelse med distributionen. Viasat kan vælge aktivt at deltage i forhandlinger mellem Operatøren eller dennes organisation og rettighedshavere eller deres organisationer om rettighedsudnyttelsen i forbindelse med distribution af Kanalerne mv..
10. Markedsføring
10.1 Operatøren må ikke anvende NENT’s/Viasats navne, brands, logoer eller produkter mv. i nogen form for markedsføringssammenhæng, herunder men ikke begrænset til markedsføring i trykte eller digitale medier, medmindre Viasats forudgående skriftlige tilladelse er indhentet.
11. Information
11.1 På Viasats forespørgsel er Operatøren forpligtet til vederlagsfrit og senest 14 dage efter modtagelse af anmodning herom at forsyne Viasat med relevante informationer, herunder bl.a. om hvilken Programkanal, Kanalerne distribueres på, Programfordelingsanlæ ggets totale antal tilsluttede husstande samt informationer om Programfordelingsanlæggets totale antal Private Husstande. Oplysningerne behandles fortroligt af Viasat.
11.2 Med 14 dages varsel har Viasat ret til at lade en revisor kontrollere oplysning er afgivet i henhold til pkt. 5 hos Operatøren i op til 5 år efter afgivelsen. Operatøren skal stille alle relevante oplysninger til rådighed for revisor. Omkostninger til revisorkontrol afholdes af Viasat, medmindre revisionen giver anledning til bemærkninger; i sidstnævnte tilfælde afholdes omkostningen af Operatøren.
11.3 Operatøren er forpligtet til årligt, senest den 1. marts, at indsende revisionserklæring udarbejdet af en uafhængig statsautoriseret revisor vedrørende antallet af Private Husstande i det forgange år. Udgør antallet af Private Husstande 1.500 eller derunder er det tilstrækkeligt med en erklæring afgivet af en uafhængig registreret revisor. Udgør antallet af Private Husstande under 500 kan erklæringen afgives af Operatørens egen revisor.
12. Ansvarsbegrænsninger
12.1 Viasat er ikke ansvarlig for fejl eller mangler med hensyn til transmission og/eller modtagelse af Kanalerne.
12.2 Ansvarsfrihed for Viasat vil tillige indtræde, hvis transmission af Kanalerne uvarslet ophører som følge af, at Viasat ikke kan nå til enighed med rettighedshavere. I sådanne tilfælde har Operatøren krav på forholdsmæssigt afslag i vederlaget.
12.3 Viasats eventuelle erstatningsansvar kan maksimalt omfatte refusion af Operatørens direkte omkostninger forbundet med distributionen af Kanalerne.
13. Xxxxxxxxx og ophør
13.1 Viasat kan med et skriftligt varsel på 90 dage ændre Kanalernes distributionsform, platform og transmissionsstandard, herunder satellitposition, uden at dette giver Operatøren ret til at opsige Aftalen.
13.2 Hvis TV3 Kanalerne udgår, betragtes dette som en væsentlig ændring, der giver Operatøren ret til at opsige Aftalen med 14 dages varsel senest 90 dage efter Viasats varsling om TV3 Kanalernes ophør.
13.3 Viasat kan regulere priserne i prislisten årligt med op til 4 %.
13.4 Prisændringer ud over det i pkt. 13.3 nævnte, skal skriftligt meddeles Operatøren med mindst 90 dages varsel. Inden for en periode af 30 dage efter modtagelsen af varslet, kan Operatøren skriftligt opsige Aftalen med virkning fra ændringens ikrafttræden.
13.5 Viasat kan med et varsel på 30 dage foretage ændringer af AB og Distributionsaftalen. Inden for en periode på
14 dage efter modtagelsen af varsel om væsentlige ændringer, kan Operatøren skriftligt opsige Aftalen med virkning fra ændringens ikrafttræden.
14. Misligholdelse
14.1 I tilfælde af misligholdelse kan Aftalen kun ophæves, hvis den misligholdende part undlader at bringe misligholdelsen til ophør senest 10 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav herom fra den anden part.
15. Opsigelse
15.1 Aftalen kan, med mindre andet udtrykkeligt fremgår, opsiges med et skriftligt varsel på 180 dage til udgangen af en kalendermåned.
15.2 Operatøren skal senest 30 dage efter Aftalens ophør, returnere Smartcardet til Viasat. Kortet bør sendes anbefalet. Har Viasat ikke inden ovennævnte frist modtaget Smartcardet, betragtes Smartcardet som bortkommet, hvorefter Viasat har ret til at opkræve kr. 1.000 af Operatøren.
16. Lovvalg og værneting
16.1 Aftalen er undergivet dansk ret.
16.2 Operatøren og Viasat søger uoverensstemmelser løst ved forhandling.
16.3 Eventuelle tvister, der udspringer af Aftalen og som ikke kan løses ved forhandling, skal indbringes for de almindelige domstole i Danmark.
17. Overdragelse af Aftalen
17.1 Operatørens rettigheder og forpligtelser i henhold til Aftalen kan ikke overdrages til koncernforbundne selskaber eller til tredjemand uden Viasats forudgående skriftlige samtykke. Det gælder også, hvis Operatøren opkøbes helt eller delvist.
17.2 Viasat kan til enhver tid, uden Operatørens forudgående samtykke, overdrage rettigheder og forpligtelser i henhold til Aftalen.
18. Meddelelser
18.1 Operatøren skal sende skriftlige meddelelser vedrørende Aftalen per e-mail til xxxxxxx@xxxxxxxxx.xxx. Viasat skal sende skriftlige meddelelser per e-mail til Operatørens e- mail adresse, som er anført i SB.
Gældende pr. 15.juni 2020