BRIAN M. SKUMLER OVER FORSIKRINGS- BRANCHEN

En dugfrisk kendelse fra Klagenævnet for Ejendoms- formidling siger, at ejendomsmæglere er erstatnings- ansvarlige, hvis de ikke har rådgivet ordentligt om salg af forsikringer fra Husejernes Forsikring. Ifølge Garantifonden for Skadeforsikring gælder kendelsen også advokater. Fonden overvejer nu at få dækket sine tab hos begge grupper. Ejendomsmæglerne tager sagen i retten.

ANALYSE

Landets største ejendomsmæglere er i choktilstand over en netop afsagt kendelse

fra Klagenævnet for Ejendomsformidling. Kendelsen si- ger groft sagt, at hvis mæglerne har glemt at oplyse deres kunder om, at ejerskifteforsikringerne ikke var dækket af den danske garantifond i tilfælde af konkurs, skal de beta- le erstatninger til deres kunder.

Som bekendt gik engelske Gable, og derefter Husejer- nes Forsikring, konkurs og efterlod tusindvis af danskere med værdiløse ejerskifteforsikringer. En sag, som Økono- misk Ugebrev har dækket fra allerede et år før selskaber- ne gik konkurs.

”Nævnet finder, at indklagede som rådgiver for klager- ne, og som den, der har indhentet forsikringstilbuddet og anbefalet klagerne at tegne ejerskifteforsikringen i Hus- ejernes Forsikring, har et særligt ansvar for sin rådgivning. Nævnet finder, at indklagede ved at indhente og anbefale forsikring i Husejernes Forsikring uden nærmere at råd- give klagerne om forskellen på de to forsikringstilbud og om risikoen ved at tegne forsikringen i Husejernes Forsik- ring, har handlet ansvarspådragende over for klagerne,” lyder det bl.a. i kendelsen.

Hverken Home eller EDC Mæglerne vil kommentere kendelsen. Til gengæld er der stor begejstring i Garan- tifonden for Skadesforsikring. Direktør Xxxxxx Xxxxx Garne siger, da Økonomisk Ugebrev præsenterer ham for kendelsen:

”Som jeg læser afgørelsen, så er dette klart godt nyt for forbrugerne. Kendelsen siger, at ejendomsmæglere - ligesom advokater - kan stilles til ansvar for at anbefale en ejerskifteforsikring, der ikke ved en konkurs er omfat- tet af dækningen i Garantifonden for Skadesforsikring. Det åbner for, at skader, der ville have været dækket af forsikringen, i denne situation formentlig skal dækkes af

ejendomsmægleren. Dette vil helt sikkert skulle indgå i vores advokatredegørelse. Hvis der er mulighed for at gøre ansvar gældende fra fondens side, så vil fonden normalt gøre det. Fonden kan dog kun forfølge egne tab,” siger han. Garantifonden har haft et tab tæt på 100 mio. kroner.

Ejendomsmæglerkæderne henviser til deres branche- forening Dansk Ejendomsmæglerforening (DE), og her er begejstringen mindre.

“Vi er uenige i kendelsen. Da vi mener, den er princi- piel, vil vi prøve kendelsen ved domstolene. Det vil sige, at DE vil føre sagen ved retten på vegne af vores med- lem. Det, vi vil have prøvet, er, hvor langt forpligtelsen ved ejendomsrådgivning egentlig går. Vi mener ikke, at ejen- domsmægleren - uanset om han er ansat af køber eller sælger - har en forpligtelse til at rådgive om hvorvidt et forsikringsselskab er dækket af garantifonden, siger vice- direktør Xxxxxx Xxxxxxxxx i DE.

ET HJØRNESPARK?

Han mener, at ejendomsmægleren kun skal rådgive om pris og dækningsomfang på selve forsikringen. Han siger, at det desuden skal bemærkes, at oplysningen om, at for- sikringsselskabet ikke var dækket af garantifonden, frem- gik af forsikringstilbuddet. Kendelsen synes dog også klar på dette område, da det fremgår:

”Nævnet finder således, at det ikke var tilstrækkelig rådgivning af klagerne, at det af forsikringstilbuddet fra Husejernes Forsikring fremgik, at klagerne ikke var be- skyttet af garantifonden for skadesforsikringsselskaber, hvis Gable Insurance AG gik konkurs,” står der.

Xxxxxx Xxxxx Garne ser kendelsen som meget klar: ”Kendelsen tager et forbehold for, om kunden har foreta- get den nødvendige tabsbegrænsning. Umiddelbart tror jeg, at det er tilfældet, idet det vil være et meget stort krav at kræve, at kunden afholder den meget store ekstraud- gift, som det er at tegne en ny ejerskifteforsikring - med en anderledes dækning - og betale hele præmien selv. Lige nu ville det dog være uklogt at tage endelige beslut- ninger om retssager, før vi kender konklusionerne fra ad- vokatredegørelsen,” siger garantifondens direktør.

Læs resten af artiklen her

Xxxxxxx Xxxxxx

SNØD PENSIONSBRANCHEN MINISTER VED FRIVILLIG AFTALE?‌‌

Hverken Finanstilsynet eller erhvervsministeren kan i dag svare på, om kurssnyd - i form af kursskæring - med danskernes pensioner er ulovlig. Ministeren vil nu spør- ge brancheorganisationen Forsikring & Pension, om pensionsselskaberne har snydt ham ved en frivillig af- tale fra 2011 om at ”alle omkostninger skal på bordet”.

ANALYSE

Brancheorganisationen Forsikring & Pensi- on skal nu stå skoleret og forklare erhvervs-

minister Xxxxx Xxxxxxxxx, hvordan pensionspenge kan forsvinde ud af danskernes pensioner, uden det kan ses nogen steder. Det drejer sig om kurssnyd – som beskrevet i de seneste uger i form af kursskæring, hvor pensionssel- skaber køber værdipapirer på kundernes vegne, for umid- delbart efter at sælge dem dyrere videre til kunderne.

Det øger pensionsbranchens indtjening, men det ud- huler danskernes pensioner. Første store spørgsmål er, om det overhovedet er en ulovlig praksis. Og hvis det ikke er, vil det være stærkt opsigtsvækkende.

KURSSKÆRING UDEN FOR NØGLETAL

Andet store spørgsmål er, hvordan branchen for flere år siden kunne love ministeren, at alle omkostninger bliver lagt frem for kunderne i branchens frivillige ÅOP-redegø- relse, når det nu viser sig ikke at være tilfældet alligevel.

”Forsikring og Pension har oplyst mig om, at ÅOK og ÅOP er nøgletal, som indeholder de samlede omkostninger, som en kunde betaler i løbet af et år, og at formålet med tallene er at give den enkelte kunde et hurtigt og samlet overblik over alle omkostninger forbundet med en pensionsordning. Så jeg forventer naturligvis, at alle relevante omkostninger indgår i ÅOP, når nu branchen tilkendegiver, at det er tilfæl- det,” oplyser Xxxxx Xxxxxxxxx til Økonomisk Ugebrev.

Men faktum er, at kursskæring ikke er en del af bran- chens omkostningsnøgletal ÅOP og ÅOK. Det har branche- foreningen Forsikring & Pension tidligere erkendt. Netop kursskæring kan være en stor byrde for danskernes pen- sioner, og derfor mener professor Xxxxxxx Xxxxxxxxx fra Aarhus Universitet, at kunderne skal kunne se det i deres omkostningsopgørelser:

”En ting er, hvis pensionsselskaberne har fundet en model, hvor de lovligt kan lave mellemhandleravancer ved kursskæring. Det er slemt nok. For kunderne er det

vigtigt at vide, i hvilket omfang sådan noget sker, og selv- følgelig om det faktisk er lovligt. En anden ting er så sam- menblandingen af at handle for egen og kundens regning på samme tid. Det kan jo være en ren pengemaskine. Og der er helt ubegribeligt, hvis det er tilladt. Den trafik er i enhver henseende skadelige for kundernes opsparing,” siger Xxxxxxx Xxxxxxxxx.

Økonomisk Ugebrev har derfor spurgt Finanstilsy- net, om kursskæring overhovedet er lovligt i et pensions- selskab, hvor man handler på vegne af en kunde, uden dennes specifikke samtykke til de enkelte handler med værdipapirer. Vi har spurgt, om tilsynet har undersøgt omfanget af kursskæring i pensionsbranchen eller plan- lægger at gøre det.

Men meget tyder på, at tilsynet nu har fået mundkurv på af ministeren. Svaret lyder temmelig kortfattet efter en uges ventetid: ”Finanstilsynet henviser til, at erhvervs- ministeren har tilkendegivet at ville tage spørgsmålet op med Forsikring & Pension.” Vi har altså ikke kunnet få svar på, om denne form for kurssnyd er lovlig.

KONSERVATIVE I NØGLEROLLE

Hvis ministeren er blevet vred over Forsikring & Pensions løfter om at få alle omkostninger frem i lyset, er det må- ske ikke så mærkeligt. Tilbage i 2011 var det stort set kun de konservative, der kæmpede for at lade branchen ud- forme egne, frivillige regler for omkostningsoplysninger. Det var også de konservative, der truede med lovgivning helt tilbage i 2005. I mellemtiden kan det være svimlende beløb, som er forsvundet fra danskernes pensioner.

På den baggrund har Økonomisk Ugebrev spurgt mini- steren, om han stadig er tilhænger af frivillige regler eller lovgivning. ”Nu vil jeg i første omgang tage en snak med branchen. Jeg har umiddelbart tiltro til, at pensionsselska- berne holder, hvad de lover og inddrager alle relevante omkostninger i de oplysninger, som de giver til deres kun- der. Omvendt er det klart, at hvis branchen ikke formår at løfte en given opgave på egen hånd, og hvis det f.eks. har den konsekvens, at forbrugerne ikke får tilstrækkeligt relevante oplysninger om deres pensionsordninger, så er vi naturligvis altid klar til at overveje, om der er behov for at gøre tingene på en anden måde,” udtaler ministeren.

Xxxxxxx Xxxxxx

STORINVESTORER VENTES AT FRAVÆLGE DANSKE ANALYTIKERE ‌‌

Kun en gruppe af danske elite analytikere ventes at ”overleve” økonomisk, hvis de skal leve af at sælge analyser til professionelle investorer. C20-selskaber- ne følges ofte af 20-30 udenlandske analytikere eller flere, og det synes begrænset, hvor mange analyser, de professionelle investorer vil betale for.

ANALYSE

Kun enkelte danske analytikere ventes at kunne tage kampen op mod de store

internationale finanshuse, lyder vurderingen i branchen. Med mindre de danske banker udvikler anderledes for- retningsmodeller, for at brødføde deres aktieanalytikere, ser det ud til at blive et blodbad efter 1. januar 2018, når de nye EU-regler træder i kraft.

For tiden følges flere af de store C20-selskaber af over 30 udenlandske analytikere, og det er dem, de typisk seks-syv danske aktieanalytikere fra danske banker nu skal konkurrere direkte med. I de udenlandske finanshu- se sidder analytikerne typisk i store brancheteams med andre analytikere, som også følger de internationale konkurrenter til de danske selskaber. Til gengæld ses de danske analytikere at have nærhed til topledelserne i de danske selskaber.

Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev må prisen på aktieanalyser og adgangen til at tale med analytikerne ikke længere indgå i den samlede pris på handelskurtage, når man handler aktier gennem et finanshus. Der skal være et prisskilt på de enkelte dele. Og dermed tvinges kapital- forvaltere til at tage stilling til, hvem de vil bruge og betale for fremover. I det spil får danske analytikere det mere end svært, vurderer branchekilder over for Økonomisk Ugebrev. Ifølge Økonomisk Ugebrevs opgørelse fra juni følges

14 danske C20-selskaber af mere end 20 danske og uden- landske analytikere. Topscoreren er Carlsberg, der følges af 38 analytikere, med Nordea på andenpladsen med 37 analytikere og Novo Nordisk på tredjepladsen med 34 danske og udenlandske analytikere. Forventningen er, at ikke alle disse analytikere vil kunne overleve gennem bru- gerbetaling fra de professionelle investorer.

I de mindre danske banker kan udvejen være at satse på brugerbetalinger fra private kunder, samt højere inter- ne betalinger for analyser, som anvendes ved forvaltning af ”egne” investeringsforeninger og pensionspuljer. De

mellemstore bankers analytikere vil med stor sikkerhed blive fravalgt af de professionelle investorer.

Men hvem af de danske analytikere kan ventes at over- leve? Økonomisk Ugebrev har tidligere ratet de danske analytikere baseret på interviews med portefølje-forvalte- re og IR-managere. Her topper Danske Bank og Nordea listen med de bedste analytikerhold med næsten dobbelt så høj score som nummer tre på listen, Carnegie. Og med færrest mulige point i bunden af listen kommer så Jyske Bank og Sydbank. Sydbank ventes at fortsætte med at ud- arbejde lige så mange analyser, som de hidtil har gjort, og offentlige gøre dem gratis. For Sydbank handler det nok så meget om at se analyserne som en markedsføringsind- sats over for de private kunder og at bevise, at banken har stor viden og indsigt i de selskaber, de rådgiver kunderne om. Det er dog i den sammenhæng også værd at bemær- ke, at Sydbanks kurtager ligger i den højere ende, hvorved det er spørgsmålet, om de nye regler overholdes.

Danske Bank og Nordea spås de bedste chancer for at klare sig i den nye åbne konkurrence, selv om flere asset ma- nagers, som Økonomisk Ugebrev har talt med, understreger, at de anser bankernes fremsendte prislister som et ”forhand- lingsoplæg” og ikke en endelig prisliste. Langt sværere bliver det for de mellemstore banker og deres analytikere.

Xxxxxx Xxxxx

TOP 20: ANTAL ANALYTIKERE
Xxxxx Analytikere
Virksomheder	2017	2016	Ændring
Carlsberg	38	38	0
Nordea Bank	37	36	1
Novo Nordisk	34	36	-2
A.P. Møller - Mærsk	33	31	2
Danske Bank	32	31	1
Xxxxxxx Xxxxxx Holding	29	31	-2
Coloplast*	28	27	1
DSV	27	23	4
Novozymes	26	21	5
GN Store Nord	26	28	-2
TDC	26	26	0
Vestas Wind Systems*	24	23	1
Tryg	23	21	2
Topdanmark	22	21	1
Chr. Xxxxxx Holding*	19	21	-2
H. Lundbeck	18	17	1
Genmab	17	15	2
ISS	17	17	0
Pandora A/S	16	18	-2
D/S Norden	15	12	3
Kilde: Gennemgang af årsrapporter, hjemmesider og skøn udøvet af Økonomisk Ugebrev Research Note: *tager udgangspunkt i 2016 generalforsamling

ERHVERVSMINISTER XXXXX X. UNDERGRAVER RISIKORÅDET ‌‌

Har regeringen og politikerne overhovedet lært no- get af finanskrisen? Det Systemiske Risikoråd blev nedsat for at advare politikerne om nye finansielle risici, og dermed skære igennem politisk populisme. Erhvervsminister Xxxxx Xxxxxxxxx har netop tilside- sat en henstilling ved i sidste sekund at udvande den fuldstændig. Ekspert kritiserer minister for at under- grave Risikorådet

ANALYSE

I marts kom det såkaldte Risikoråd med en henstilling om at begrænse korte real-

kreditudlån med variabel rente eller afdragsfrihed til højt forældende familier, og regeringen, ved erhvervsminister Xxxxx Xxxxxxxxx, går ret hurtigt på banen med en be- kræftelse på, at henstillingen ville blive politisk gennem- ført: Overophedningen på boligmarkedet i København og Århus har ført til en eksplosion i boligpriserne, og med variable renter kan det hurtigt komme ud af kontrol med en rentestigning.

Risikorådet blev netop nedsat for at give politikerne grundlag for at træffe måske upopulære politiske beslutnin- ger ved mulige trusler mod samfundets finansielle stabilitet

- på den måde, at politikerne kunne henvise til rådets fag- lige vurderinger. I dag er det også velkendt, at politikerne op til den seneste finanskrise i 2008 fik mange advarsler om galoperende kreditrisici i bankerne, men der var ikke politisk mod til at gribe ind mod de åbenlyse bobletendenser.

VENDTE PÅ EN TALLERKEN

Ikke desto mindre er det et faktum, at Xxxxx Xxxxxxxxx i ugerne op til indførelsen af de nye regler, som var sat til

1. oktober, vendte på en tallerken, fordi mange familier selvfølgelig ville blive ramt af de strammere udlånsregler. Henstillingen fra Risikorådet blev efter en lynhurtig skrive- bordsmanøvre i ministeriet udvandet på to punkter.

For det første begrænses realkreditinstitutternes udstedelse af variable F5-lån med afdrag alligevel ikke, selvom det var centralt i Risikorådets henstilling. For det andet fjernes loftet på 15 procent risikofulde udlån i de enkelte institutter helt. Med andre ord ændres reglerne marginalt, hvorved der fortsat vil være ekstremt store ri- sici på variabelt forrentede udlån, og Risikorådets henstil- ling bliver altså på centrale punkter nu ikke fulgt.

”Det ser ud til, at historien gentager sig. Ministeren og politikerne er utilbøjelige til at begrænse risikofyldte udlånsmuligheder for boligejerne, ligesom før sidste fi- nanskrise. Risikorådet var jo netop tænkt som en form for værge for politikerne, fordi de ved, at de ikke evner at gennemføre det nødvendige,” siger xxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx til Økonomisk Ugebrev. Han er tidligere bestyrel- sesformand for EIK Bank udpeget af staten, og før det mangeårig bankdirektør i forskellige banker.

Han mener, at regeringen undergraver Risikorådets troværdighed. ”Og forløbet er rigtig upænt, fordi er- hvervsministeren i første omgang gør det til sine egne stramninger. At ministeren ændrer mening dagen før, at de nye regler skulle træde i kraft, virker bemærkelsesvær- digt. Tilsyneladende er politikerne alligevel ikke villige til at afgive beslutninger om boligudlån.”

Økonomisk Ugebrev har spurgt nationalbankdirektør Xxxx Xxxxx, som også er formand for Risikorådet om, hvad han synes om forløbet. Han har ikke ønsket at svare på spørgsmålene, som gengives i det følgende:

SPØRGSMÅL TIL XXXX XXXXX:

1) Hvad er din vurdering af, at regeringen ikke har fulgt Risikorådets henstilling?

2) Ifølge reglerne for Risikorådet er regeringen forpligtet til at gennemføre henstillingen eller at afgive en redegø- relse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor henstil- lingen i givet fald ikke gennemføres. Har rådet modtaget denne begrundelse på manglende implementering af henstillingen?

3) Hvad er din vurdering af Risikorådets fremtidige evne og gennemslagskaft til at foreslå politisk upopulære hen- stillinger - for at imødegå kommende kriser - i lyset af den seneste sag?

4) I hvor høj grad vurderer du, at det er hensigtsmæssigt, at erhvervsministeren følger en politisk stemning – frem for Risikorådets henstilling?

MWL

NYKREDITS EJER TVINGES TIL DEBAT OM ALTERNATIV MODEL ‌‌

Bestyrelsen for Forenet Kredit, der ejer hovedparten af Nykredit, udsættes nu for yderligere pres: Ti med- lemmer af repræsentantskabet tvinger nu formanden til at sætte aktionærforeningsmodellen, altså alter- nativet til en børsnotering, på dagsordenen på næste møde. Bestyrelsen afviser dog at udsætte det planlag- te møde den 23. november, trods ønsket om et bedre beslutningsgrundlag fra en gruppe medlemmer.

ANALYSE

Ti medlemmer af Nykredits repræsentant- skab har i den forløbne uge i et brev til besty-

relsesformand Xxxx Xxxxx stillet en række krav til bestyrelsen i Forenet Kredit for at sikre, at en beslutning om koncernens fremtidige kapitalforhold kan blive taget på et oplyst grund- lag. Det er den foreløbige kulmination på den aktuelle debat om mulighederne for at undgå en børsnotering, og måske i stedet at anvende en aktionærforeningsmodel.

Kritikken fra gruppen af repræsentantskabsmedlem- mer går også på, at i dag – over et år efter den udmeldte børsnoteringsplan, er der stadig ikke fremlagt et skriftligt beslutningsgrundlag, og nu er der blot tre uger til det af- gørende møde i repræsentantskabet.

HURTIG BESLUTNING SKAL UNDGÅS

”Vi ønsker et fuldstændigt beslutningsgrundlag på skrift i god tid inden det næste repræsentantskabsmøde,” siger Xxx Xx- xx-Xxxxxx. Han er en af de ti afsendere på brevet. Materialet skal udsendes i så god tid, at der er mulighed for skriftligt at få besvaret spørgsmål inden det afgørende møde, siger han. Xxxxxx bliver rejst for at undgå at repræsentantskabet, som er foreningens øverste myndighed, bliver spist af med en hurtig power point-præsentation på selve mødet, hvor- efter der skal træffes endelig beslutning om børsnoterin- gen. Brevet til Xxxx Xxxxx oplister mere konkret, hvilke op- lysninger der som minimum skal tilvejebringes før mødet: ”Vi kræver oplyst hvilke mulige alternativer til sikring af ka- pitalgrundlaget, som bestyrelsen i foreningen har gennemar- bejdet, og med en belysning af fordele og ulemper ved hvert enkelt alternativ i forhold til foreningens formålsparagraf, det vil sige vedtægternes §2 stk. 1. (formålsparagraf, der siger at

foreningen skal arbejde ”til gavn for kunderne”, red)”

”Det er for os det eneste relevante hensyn, som for- eningen ubetinget skal varetage i forhold til vedtægterne.

Vi går ud fra, at netop dette aspekt har været tungtvejen- de for foreningens bestyrelse hele vejen i processen, og at det derfor allerede er grundigt belyst i det hidtidige ar- bejde. Vi kræver også analyser for de mulige alternativer, som bestyrelsen af forskellige grunde ikke anbefaler, og herunder også for aktionærforeningsmodellen, der i det mindste kan give et delbidrag til kapitalfremskaffelsen, samt at bestyrelsens fremlagte analyse af aktionærfor- eningsmodellen forsynes med en kommentering og ve- rificering af bestyrelsens analyse af denne model, udar- bejdet af Xxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxx X. Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx og Xxxx Xxxxxx Xxxxxx, for at sikre mod misfor- ståelser af det pågældende forslag,” hedder det i brevet.

ANALYSE AF INTERESSER

De ti repræsentantskabsmedlemmer skriver videre, at for hvert alternativ, som bestyrelsen har arbejdet med, kræves der fremlagt en interessentanalyse at konsekven- ser for eksterne interessenter, som man antager, at be- styrelsen også må have foretaget. Det drejer sig blandt andet om analyse af konsekvenserne for mindretalsakti- onærerne i koncernen (hvad vinder eller taber de ved det enkelte alternativ?), for samarbejdsbankerne, for finans- koncernens ansatte samt indirekte for realkreditlånere med lån i andre selskaber på det danske marked, da en børsnotering ifølge foreliggende analyser jo med sikker- hed vil betyde permanent højere priser på markedet for realkreditkunderne i alle realkreditinstitutterne.

Bestyrelsesformand Xxxx Xxxxx har i et svar skrevet, at ”bestyrelsen fremsender naturligvis inden mødet et beslut- ningsgrundlag, som bestyrelsen finder relevant, professio- nelt, og det bedst mulige beslutningsgrundlag om Nykredits fremtidige kapitalforhold. Herefter vil der blive afholdt et dialogmøde, hvor materialet vil blive gennemgået, og hvor repræsentantskabsmedlemmerne kan stille spørgsmål.”

Dermed er der ikke lagt op til, at bestyrelsen vil imøde- komme kravet om, at der skriftligt kan stilles spørgsmål, som kan besvares inden der skal træffes beslutning.

Læs resten af artiklen her.

Xxxxx Xxxxxxxx Xxx chefredaktør Xxxxxx X. Xxxxxxx kommentar om det købstilbud, Nykredit fredag meddelte at have modtaget.

FALCKS XXXXX XXXX KLAR MED NY REVITALISERINGSPLAN ‌‌

Falcks nye CEO fremlægger i slutningen af november en ny strategiplan for den kriseramte servicekon- cern: Forenkling af strukturen, nedbringelse af gæld ved endnu en kapitalforhøjelse, ny ekspansion gen- nem opkøb og muligt frasalg af Falck Safety Service og hårdhændede effektiviseringer ser ud til at blive nogle af byggeklodserne.

ANALYSE

Falcks nye CEO Xxxxx Xxxx er for tiden ved at lægge sidste hånd på en ny strategiplan for

den internationale service- og redningskoncernen, som har været gennem nogle meget vanskelige år. Plagerne er svag lønsomhed i den internationale forretning, tab af ambulancekontrakter herhjemme, en pågående konkur- rencesag, kæmpe tab i Falck Safety, bogført goodwill for næsten 10 mia. kr. og en svulmende rentebærende gæld, som har blokeret for den tidligere opkøbsstrategi.

Udfordringerne blev senest understreget ved aflæggel- se af regnskabet for første halvår 2017, hvor der blev ned- skrevet for 382 mio. kr., dels på amerikanske kundetilgo- dehavender, og dels på et fejlslagent it-system. Korrigeres herfor, dykkede den underliggende lønsomhed alligevel.

DET ”NYE” FALCK

”Vores normaliserede EBITA-driftsmarginal var efter før- ste halvår lavere end året før (4,1 procent mod 4,9 pro- cent,). Det skyldes ingen enkeltstående aktivitet, men en generel tendens til faldende indtjening som følge af en stor kompleksitet på tværs af virksomheden. Det er blandt andet denne kompleksitet, som vores kommende strategi skal tage livtag med,” siger Xxxxx Xxxx.

Økonomisk Ugebrev har forsøgt at tegne et billede af, hvad Xxxxx Xxxx pønser på med det ”nye” Falck, hvor den ty- deligvis i første omgang står på oprydning. For det første er den rentebærende gæld allerede nedbragt betydeligt i første halvår, efter at de store aktionærer, Lundbeckfon- den og Tryghedsgruppen, har konverteret tilgodehaven- der til aktiekapital. Det har styrket kapitalgrundlaget med over 1 mia. kr., så den rentebærende gæld ved halvåret var på godt 5 mia. kr., mod 6,3 mia. kr. et år tidligere.

Xxxxx Xxxx oplyser, at Falcks kapitalgrundlag planlæg- ges styrket yderligere, men det fremgår ikke, om den ekstra kapital kommer fra de nuværende eller nye ejere:

”Falcks kapitalgrundlag vil blive styrket, når det igangvæ- rende strategiarbejde er færdiggjort,” siger Xxxxx Xxxx.

Under alle omstændigheder vil det give Falck nye fri- hedsgrader til enten at ekspandere opkøbene igen, eller også til at nedbringe den rentebærende gæld yderligere. De seneste år har Falck betalt over 200 mio. kr. årligt på den rentebærende gæld. Og samtidig har den rentebæ- rende gæld de seneste år balanceret lige omkring fire gange EIDTA. Det har antageligt blokeret for yderligere låntagning på grund af bankernes covenants.

For det andet indikerer Xxxxx Xxxx, at virksomheds- strukturen skal forenkles, og det vil typisk oftest ske med frasalg af aktiviteter. Meget tyder således på, at Falck Sa- fety Services står foran et frasalg.

”Falck Safety Services er førende på sit marked, men det er også udfordret af de øjeblikkelige oliepriser. Det vil kræve investeringer at styrke Falck Safety Services markedsføren- de position yderligere. Vi har derfor igangsat en evaluering af, om Falck eller en anden potentiel ejer er den bedst posi- tionerede til at gennemføre de investeringer, der fastholder virksomhedens markedslederskab,” siger Xxxxx Xxxx.

SKYGGERNE FRA BIOS

Mest oplagt synes det lige nu, at forretningsbenet ”emer- gency”, altså typisk ambulancetjenesten, vil blive udbyg- get yderligere. I hvert fald har Xxxxx Xxxx tidligere fremhæ- vet de enorme forretningsmæssige udviklingsmuligheder internationalt på dette felt. Herhjemme kaster skandalen omkring Bios’ konkurs og konkurrencesagen fortsat en sort skygge over Falcks samarbejde med regionerne.

Også ”health care” synes at kunne blive et stort vækst- område. Området er halvt ejet af Falck og halvt ejet af storaktionæren Tryghedsgruppen. Falck driver nu ti læge- huse i Danmark og har også aktiviteter i Sverige og Norge. Det danske moderselskab, Falck Health Care, præsterede sidste år et driftsoverskud på over 50 mio. kr. efter solid fremgang, blandt andet som leverandør af sundhedsord- ninger til det offentlige og virksomheder. Spørgsmålet er, om Falcks fokuseringsmålsætning vil betyde, at denne del af forretningen overlades til Tryghedsgruppen.

Læs resten af artiklen her

Xxxx Xxxxx

2016 BLEV ET SUPERÅR FOR DANSK SKADESFORSIKRING ‌

De danske skadesforsikringsselskaber fik et godt år i 2016 med et samlet resultat på 10,8 mia. kr., svarende til en stigning på 47 procent i forhold til året før. Frem- gangen var drevet af lavere erstatningsudgifter på grund af få storme og højere afkast af investeringerne.

TEMA

I 2016 fik direkte tegnende skadesforsik- ringsselskaber et resultat før skat på 10,8

mia. kr. Det er en stigning på 3,4 mia. kr. i forhold til 2015, hvor resultatet var 7,4 mia. kr. Egenkapitalforrentning før skat var 20,2 pct. i 2016, mens den var 13,7 pct. i 2015. Fremgangen skyldes, at selskaberne leverede et investe- ringsafkast på 3,7 mia., mod 1,5 mia. kr. året før, og at erstatningsudgifter for egen regning faldt med 1,4 mia. i forhold til 2015. Fremgangen var altså i høj grad drevet af stærke finansielle resultater, understøttet af positive ak- tiemarkeder og en fortsat faldende obligationsrente.

Erstatningsresultaterne blevet positivt påvirket af fær- re stormskader end normalt. Det samlede forsikrings- tekniske resultat steg tilsvarende 1,4 mia. kr. Og bagved denne fremgang lå altså en lille stigning i omkostnings- procenten på 18,3 procent, mod 18,1 procent året før, og en historisk lav erstatningsprocent på 67,9 procent, mod 72,9 procent året før. En normalisering af erstatningspro- centen til et femårs gennemsnit vil løfte erstatningspro- centen tilbage på 72, og det vil samlet set koste over 2 mia. kr. i det forsikringstekniske resultat.

I 2016 var der en meget klar tendens til, at de store sel- skaber præsterede den stærkeste combined ratio. Selv- om Alm. Brand langt fra er branchens største, lå skades- selskabet med samlede udgifter på 82 kroner for hver 100 kroner i indtægter. På de næste planer kom Topdanmark og Xxxxx, som i 2016 tog et kvantespring frem efter en årrække uden for gruppen af de mest lønsomme skade- selskaber. På de efterfølgende pladser kommer Tryg For-

sikring og GF Forsikring, der også har forbedret lønsom- heden markant. Særligt Codan er dog gået frem på en bedre omkostningsprocent, og dermed højere effektivitet i forretningen, trods vigende bruttoindtægter.

Generelt har de store skadesselskaber de seneste 8 år sat markedsandele til, dels fordi de har fokuseret på deres forsikringsforretning, og dels fordi de foku- seret mere på lønsomme kunder og segmenter. Ifølge Forsikring & Pensions opgørelse er Tryg fortsat det største hjemlige skadesselskab med en markedsandel på 17,8 procent, efter et fald på 2,5 procentpoint det se- neste femår. Topdanmark har ligget mere stabilt, men dykkede i 2016 til 16,8 procent.

Også Xxxxx har sat markedsandele til, med et dyk på 2 procentpoint over en række, til nu 10,9 procent. Vækst i forretningsvolumen har der været til norskejede Gjensidi- ge, Sygeforsikringen ”Danmark”, LB forsikring, ALKA og det tidligere PFA-ejede Mølholm med fokus på sundheds- forsikringer. Det er nu solgt videre til Gjensidige.

Selvom Xxxxx er gået mest tilbage i forretningsvolumen af de store selskaber – nemlig med over 5 procent i brut- toindtægter – blev 2016 et vigtigt turn around år for det en- gelskejede forsikringsselskab. På samlede bruttoindtægter er Codan landets næststørste efter Tryg, idet begge selska- ber har betydelige aktiviteter også i Sverige og Norge.

SKADESFORSIKRINGSSELSKABERNES MARKEDSANDELE 2010-201&
Tryg	2010 20,1	2011 20,3	2012 19,6	2013 18,7	2014 18,0	2015 18,0	2016 17,8	15-’16 -1%
Topdanmark	17,6	17,5	17,3	17,3	17,6	17,2	16,8	-2%
Codan	12,9	12,4	12,5	12,3	11,7	11,2	10,9	-3%
Alm. Brand	9,8	9,7	9,6	9,8	9,7	9,7	9,5	-3%
Gjensidige Fors.	5,7	5,5	5,5	5,9	6,0	6,5	6,8	4%
Sygefors. "danmark"	6,0	5,4	5,4	5,4	5,5	5,6	5,7	1%
If	5,1	5,7	6,0	6,1	6,3	5,7	5,6	-1%
LB Forsikring	3,9	4,2	4,7	4,8	4,5	5,0	5,0	-1%
Alka	3,4	3,5	3,6	3,8	3,8	4,0	4,0	-1%
PFA Pension	1,3	1,5	1,6	1,8	2,3	3,3	3,6	10%
I alt	85,9	85,8	85,9	85,9	85,5	86,4	85,5	-1%
Kilde: Forsikring og pension Noter: Alle tal er opgjort pr. 3. kvartal i året

Codan formåede at skære i omkostninger til både er- statninger, erhvervelse af nye forsikringer og administra- tion, så det forsikringstekniske resultat steg fra knap 0,6 mia. kr. i 2015 til 2,2 mia. kr. i 2016. Holder Codan den aktuelle lønsomhed, kan man med rette sige, at selskabet er tilbage i topgruppen af danske skadesselskaber, efter en længere årrække med halvsvage resultater. MWL

UDVIKLING I HOVEDRESULTAT

Resultatposter (mio. kr.) 2012 2013 2014 2015 2016 15-’16

Bruttopræmier 58.635 58.278 66.552 66.915 66.690 0%

Afgivne genfors.præmier -6.646 -6.721 -5.475 -6.075 -6.306 4%

Præmieindtægter 52.464 51.340 61.212 60.535 60.678 0%

Erstatningsudgift 36.575 36.452 42.925 43.283 41.854 -3%

Fors.mæssige driftsomk. 9.145 9.386 10.951 11.033 11.011 0%

Forsikringstekn. resultat 6.020 5.159 6.996 5.857 7.211 23%

Investeringsafkast 4.109 3.049 4.007 1.488 3.706 149%

Årets resultat før skat 10.184 8.195 11.317 7.360 10.849 47%

Kilde: Finanstilsynet

HER ER DE MEST LUKRATIVE FORSIKRINGSSEGMENTER ‌‌

For skadesforsikringsselskaberne er de mest økono- misk lukrative forretningssegmenter arbejdsskades- forsikring og ansvar på bilforsikringer, i år uden alt for mange glatføredage og dermed ulykker.

TEMA

Sidste år var erstatningsprocenten på bi- lansvar kun 51 procent, mod 66 procent

året før. Det gav forsikringsselskaberne et ekstra over- skudsbidrag på knap 1 mia. kroner. Erstatningsprocen- ten på den almindelige ansvarsforsikring var sidste år også historisk lav på 44 procent, mod 73 procent året før, viser tal fra Finanstilsynet. Det gav ekstra 700 mio. kr. på bundlinjen.

Finanstilsynets tal viser også, at arbejdsskadesforsikring efterhånden også er blevet en rigtig god forretning, med en stabilt lav erstatningsprocent under 50. Før omkostninger til administration er overskuddet herfra over 1 mia. kroner.

UDVIKLING I SEKTORRESULTAT

2016 2016 2016 2015

Præmie- Erstatnings- Erstat- Erstat-

Mio. kr og pct. indtægter udgifter ningspct. ningspct.

Udgifter til lægebehandling 4.412 3.827 86,7 80,0

Indkomstsikring 7.989 5.031 63,0 81,4

Arbejdsskadeforsikring 2.710 1.182 43,6 49,0

Sundhedsforsikring i alt 15.111 10.040 66,4 75,1

Motor, ansvarsforsikring 5.860 2.958 50,5 65,9

Motor, kaskoforsikring 11.771 6.723 57,1 63,2

Motorforsikring i alt 17.631 9.681 54,9 64,1

Brand og andre skader på ejend. 20.918 13.423 64,2 75,0

Ejendomsforsikringer i alt 20.918 13.423 64,2 75,0

I alt direkte forsikring 59.528 36.535 61,4 71,6

Kilde: Finanstilsynet

TOP 30: SKADESFORSIKRINGSSELSKABER

Skadespro- Omkost- Combined cent nings.pct. ratio

Selskab 0000 0000 0000 2015 2016 2015

Qudos Insurance A/S 76 65 29 35 107 102

LB Forsikring A/S 89 82 15 13 106 97

Alpha Insurance A/S 87 68 34 32 103 97

NEM Forsikring A/S 69 89 27 24 102 106

Sygeforsikringen "Danmark" 96 97 4 4 100 101

Købstædernes Forsikring 72 73 23 23 99 99

Aros Forsikring 65 63 28 25 98 88

Nykredit Forsikring A/S* 75 69 22 21 98 97

Dansk Boligforsikring A/S 72 76 25 23 97 99

Mølholm Forsikring A/S 85 88 - 12 97 100

HIMMERLAND G/S 67 61 26 28 96 101

Lokal Forsikring G/S 64 67 24 23 96 96

Concordia Forsikring A/S 80 69 16 17 95 97

Sønderjysk Forsikring G/S 64 61 25 23 95 93

Europæiske Rejseforsikring A/S 52 52 36 34 91 92

Forsikrings-Aktieselskabet ALKA 71 63 18 18 91 83

Forsikringsselskabet PrivatSikring 59 59 30 28 91 90

Thisted Forsikring A/S 61 64 24 24 90 94

GF Forsikring A/S 65 73 22 21 89 96

Tryg Forsikring A/S 66 78 16 16 87 88

Codan Forsikring A/S 64 73 19 21 86 97

Topdanmark Forsikring A/S 66 68 17 17 84 87

Alm. Brand Forsikring A/S 61 60 17 16 82 81

Branchegennemsnit 68 73 18 18 86 91

Kilde: Finanstilsynet

* Nykredit forsikring er en del af Gjensidige Forsikrings aktivitet i Danmark.

TOP 10 SELSKABERS ÆNDRING I FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT

Selskab 2016 2015 Ændr. i %

Tryg 2.311 2.183 6%

Codan 2.167 552 293%

Topdanmark 1.307 1.123 16%

Alm. Brand 871 931 -6%

Sygeforsikringen "danmark" 3 -19 118%

LB Forsikring -151 72 -311%

ALKA 179 351 -49%

GF-Forsikring 180 74 143%

Alpha Insurance -33 39 -184%

Qudos Insurance -95 -21 -357%

Kilde: Tal fra Finanstilsynet.

De samlede præmieindtægter fra sundhedsforsikrin- ger, inkl. arbejdsskadeforsikringer, har udviklet sig til at være et af de største forretningsområder med samlet over 15 mia. kr. i præmieindtægter. Sidste år var erstat- ningsprocenten 66 procent, hvilket var betydeligt lavere end året før.

Kun to forretningssegmenter er større, nemlig motor- forsikringer på 17,6 mia. kr., hvoraf ansvar udgør 6 mia. kr., og kasko knap 12 mia. kr. Og største område er ejen- domsforsikringer med præmieindtægter på knap 21 mia. kr. Her var erstatningsprocenten sidste år på 64 procent, mod 75 procent året før, hvor der var langt flere storm- skader.

MWL

TOP 5: TILBAGEGANG I BRUTTOPRÆMIER

Mio. kr. 2016 2015 Ændr. i %

Qudos Insurance 1.258 1.548 -19%

DONG Insurance 158 188 -16%

Europæiske Rejseforsikring A/S 245 281 -13%

Codan 15.663 16.559 -5%

Forsikringsselskabet Nærsikring 112 117 -4%

Kilde: Finanstilsynet

TOP 5: VÆKST I BRUTTOPRÆMIER

Mio. kr. 2016 2015 Ændr. i %

Nem Forsikring 231 171 35%

Købstædernes Forsikring 867 778 11%

Mølholm Forsikring (ejet af Gensidige) 411 370 11%

Alpha Insurance 1.370 1.261 9%

Sønderjysk Forsikring 327 302 8%

Kilde: Finanstilsynet

HVERT TREDJE SKADESSELSKAB HAR NEGATIVT FORSIKRINGSRESULTAT ‌

Hvert tredje skadeselskab har udfordringer med at få deres forretningsmodel til at hænge økonomisk sam- men. Kun de seneste års positive finansielle afkast har holdt dem oven vande. Med udsigt til udfordrede finansmarkeder kan selskabers soliditet blive presset. Finanstilsynet er opmærksom på problemstillingen.

TEMA

38 selskaber med en samlet markedsandel på 90 procent fik både et positivt forsik-

ringsteknisk resultat og investeringsafkast i 2016. Deri- mod fik 19 selskaber med en samlet markedsandel på 8 procent et negativt forsikringsteknisk resultat, men dog et positivt investeringsafkast. Og endelig fik to selskaber både et negativt forsikringsteknisk resultat og investe- ringsafkast, viser Finanstilsynets redegørelse om mar- kedsudviklingen inden for skade i 2016.

”En række overvejende mindre skadesforsikringssel- skaber opererer med en forretningsmodel, som over en årrække har vist sig ikke at kunne generere overskud på den forsikringstekniske drift. Enkelte af disse selskaber har desuden ikke været i stand til at kompensere for den svage lønsomhed med et godt investeringsafkast i 2016. Samtidig er der en svag tendens til, at selskaber med et lavt eller negativt forsikringsteknisk resultat også har op- nået et lavere investeringsafkast end gennemsnittet af selskaberne,” siger kontorchef Xxxxxxxx Xxxxxxx fra Finan- stilsynet til Økonomisk Ugebrev.

Ifølge Finanstilsynets statistik var der sidste år flere af de mellemstore skadeselskaber, som præsterede en com- bined ratio på 100 eller derover. Det vil sige, at de ikke tjener penge på selve forsikringsdriften. Som det fremgår af tabellen drejer det sig om Qudos Forsikring, LB Forsik- ring, Alpha Insurance, NEM Forsikring og Sygesikringen ”Danmark”. Året før havde LB Forsikring og Alpha In- surance en combined ratio under 100 og tjente dermed penge på forsikringsdriften.

”På trods af en samlet resultatfremgang for branchen var en række i hovedsagen mindre skadesforsikringssel- skaber altså ikke i stand til at generere overskud på den forsikringstekniske drift. For flere af disse selskaber er en positiv nettodrift alene drevet af et positivt investerings- afkast. Det negative forsikringstekniske resultat gør sel- skaberne sårbare over for udsving på de finansielle mar-

keder. Mange af de samme selskaber er dog ikke aktuelt kapitalmæssigt udfordrede. Finanstilsynet vil fremover have fokus på, i hvilket omfang selskaberne øger deres risikotagning på investeringer for at kompensere for en mindre lønsom kernedrift,” siger Xxxxxxxx Xxxxxxx.

MWL

Efter Gable og Husejernes: Finanstilsyn opgraderer tilsyn Finanstilsynet vil fremover sætte særligt fokus på forret- ningsmodeller, der primært baserer sig på grænseover- skridende virksomhed og tegning af produkter, der har en større risiko end standardprodukter, oplyser kontor- chef Xxxxxxxx Xxxxxxx fra Finanstilsynet.

”Efter Gable Insurances’ konkurs har EIOPA udvidet kollegiesamarbejdet og opfordrer til et større samar- bejde mellem tilsynsmyndighederne fra de lande, hvor et forsikringsselskab er til stede i form af en væsentlig grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed. Sam- arbejdet består af regelmæssige møder, hvor tilsynsmyn- digheden i hjemlandet formidler relevante informationer om selskabet, mens tilsynsmyndigheden i værtslandet bidrager med information om den generelle markedsud- vikling i værtslandet,” siger hun.

Gable Insurance fra Lichtenstein, som blev erklæret kon- kurs i efteråret 2016, er et eksempel på et selskab, hvis for- retningsmodel udelukkende baserede sig på grænseover- skridende virksomhed. I Danmark tegnede Gable Insurance primært ejerskifteforsikringer gennem agenten Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS. Ejerskifteforsikring er et unikt dansk produkt, hvor policernes lange løbetid udgør en særlig risiko i vurderingen af produktets lønsomhed og ved beregning af erstatningshensættelserne.

Ved indførslen af Solvens II blev lovgivningsmæssige minimumskrav til skadesforsikringsselskaber i Europa ensartet på tværs af landegrænser. Tilsynsmyndigheden i hjemlandet har ansvaret for overholdelse af Solvens II-reglerne, mens tilsynsmyndigheden i værtslandet har ansvaret for overholdelse af god skik-reglerne. Der er opbygget et samarbejde i form af tilsynskollegier med tilsynsmyndigheder fra de lande, hvor en forsikringskon- cern er til stede med datterselskaber eller filialer.

TOP 30 SKADEFORSIKRINGSSELSKABER
Mio. kr.	Bruttopræmier	Præmieindtægter f.e.r	Udbetalt erstatning	Erhvervelsesomk.
Selskab	2016 2015 Ændr. %	2016 2015 Ændr. %	2016 2015 Ændr. %	2016 2015 Ændr. %
Tryg	17.803 17.800 0%	16.773 16.921 -1%	-13.894 -13.023 -7%	-2.106 -2.099 0%
Codan	15.663 16.559 -5%	15.068 15.595 -3%	-10.718 -11.368 6%	-1.965 -2.087 6%
Topdanmark	8.172 8.339 -2%	7.735 7.860 -2%	-5.872 -5.852 0%	-972 -950 -2%
Alm. Brand	4.881 4.873 0%	4.653 4.656 0%	-3.228 -3.121 -3%	-604 -589 -2%
Sygeforsikringen "danmark"	3.031 2.928 4%	3.031 2.928 4%	-2.925 -2.806 -4%	-16 -16 0%
LB Forsikring	2.657 2.659 0%	2.531 2.534 0%	-2.153 -2.058 -5%	-116 -97 -20%
ALKA	2.079 2.035 2%	2.046 2.029 1%	-1.461 -1.330 -10%	-217 -228 5%
GF-Forsikring	1.734 1.610 8%	1.691 1.564 8%	-1.118 -1.082 -3%	-273 -247 -11%
Alpha Insurance	1.370 1.261 9%	684 706 -3%	-852 -911 6%	-353 -365 3%
Qudos Insurance	1.258 1.548 -19%	717 354 102%	-649 -462 -41%	-431 -373 -16%
Nykredit Forsikring*	882 898 -2%	42 44 -3%	-692 -672 -3%	-151 -139 -8%
Købstædernes Forsikring	867 778 11%	817 715 14%	-641 -507 -26%	-110 -100 -11%
Mølholm Forsikring**	411 370 11%	405 360 13%	-338 -311 -9%	-21 -19 -14%
Sønderjysk Forsikring	327 302 8%	305 279 9%	-212 -208 -2%	-45 -39 -17%
Thisted Forsikring	316 301 5%	289 251 15%	-201 -194 -4%	-29 -28 -5%
Lokal Forsikring	274 267 3%	204 193 6%	-177 -173 -3%	-47 -39 -19%
PenSam Forsikring	265 254 5%	252 225 12%	-213 -191 -11%	-11 -9 -17%
Concordia Forsikring	250 243 3%	168 163 3%	-178 -155 -15%	-10 -10 3%
Vestjylland Forsikring	247 235 5%	228 222 3%	-148 -142 -4%	-11 -11 0%
Europæiske Rejseforsikring A/S	245 281 -13%	225 246 -8%	-139 -149 7%	-56 -53 -6%
Nem Forsikring	231 171 35%	187 136 38%	-153 -111 -38%	-27 -17 -62%
Popermo Forsikring	210 203 4%	203 196 4%	-186 -189 2%	-8 0 -
Himmerland Forsikring	204 192 6%	164 146 12%	-118 -97 -22%	-32 -31 -3%
DONG Insurance	158 188 -16%	76 104 -27%	-105 -52 -102%	-2 -3 30%
Gartnernes Forsikring	157 157 0%	137 138 0%	-105 -108 2%	-9 -9 2%
Aros Forsikring	156 153 2%	147 143 2%	-102 -107 5%	-21 -19 -9%
Forsikringsselskabet Nærsikring	112 117 -4%	113 115 -2%	-77 -56 -37%	-6 -7 8%
Total	63958 64722 -1%	58893 58823 0%	-46654 -45433 -3%	-7649 -7583 -1%
Kilde: Tal fra Finanstilsynet, de blå felter, egenkapital og tallene for Vestjylland Forsikring er fra aktuelle årsrapporter. Note: Gjensidige Forsikring og If forsikring indgår ikke i tabellen, da de specifikke tal for Danmark ikke er opgivet i årsrapporterne. Endvidere indgår PFA pension skadesselskab heller ikke i tabellen, da tallene for PFA Group kun er opgivet i årsrapporten. * Nykredit forsikring er en del af Gjensidige Forsikrings aktivitet i Danmark. ** Ejet af Gensidige

TOP 30 SKADEFORSIKRINGSSELSKABER
Mio. kr.	Adm. omkostninger	Forsikringsteknisk res.	Investeringsafkast	Res. før skat
Selskab	2016 2015 Ændr. %	2016 2015 Ændr. %	2016 2015 Ændr. %	2016 2015 Ændr. %
Tryg	-703 -666 -6%	2.311 2.183 6%	1.285 547 135%	3.142 2.505 25%
Codan	-1.272 -1.477 14%	2.167 552 293%	1.662 222 648%	2.000 000 000%
Topdanmark	-647 -638 -1%	1.307 1.123 16%	844 292 189%	1.839 1.369 34%
Alm. Brand	-423 -362 -17%	871 931 -6%	282 101 178%	1.034 1.027 1%
Sygeforsikringen "danmark"	-90 -94 4%	3 -19 118%	287 333 -14%	301 322 -7%
LB Forsikring	-265 -247 -7%	-151 72 -311%	431 78 454%	261 131 99%
ALKA	-145 -134 -8%	179 351 -49%	128 107 20%	293 457 -36%
GF-Forsikring	-82 -83 1%	180 74 143%	110 16 575%	286 89 222%
Alpha Insurance	-92 -81 -14%	-33 39 -184%	-13 -48 73%	-14 -14 -4%
Qudos Insurance	-31 -33 5%	-95 -21 -357%	-35 -11 -213%	-128 -30 -329%
Nykredit Forsikring*	-45 -47 3%	18 24 -27%	23 -13 276%	42 11 297%
Købstædernes Forsikring	-84 -75 -12%	9 6 56%	64 50 28%	63 53 18%
Mølholm Forsikring**	-29 -26 -13%	10 -1 777%	8 6 37%	18 4 299%
Sønderjysk Forsikring	-35 -31 -13%	18 22 -17%	26 11 123%	45 35 30%
Thisted Forsikring	-43 -43 -1%	31 16 92%	30 2 1204%	62 19 230%
Lokal Forsikring	-18 -21 12%	10 9 9%	17 10 70%	27 20 38%
PenSam Forsikring	-36 -35 -4%	4 -1 800%	2 -2 189%	5 -2 318%
Concordia Forsikring	-29 -29 1%	11 7 59%	10 0 1935%	21 8 173%
Vestjylland Forsikring	-35 -31 -15%	31 30 3%	27 3 686%	57 - -
Europæiske Rejseforsikring A/S	-36 -44 17%	24 24 -1%	25 15 63%	50 41 23%
Nem Forsikring	-33 -22 -52%	-4 -9 61%	20 5 344%	17 -4 549%
Popermo Forsikring	-13 -25 48%	7 -5 239%	23 10 135%	30 4 576%
Himmerland Forsikring	-21 -22 4%	7 -2 504%	45 30 51%	55 31 80%
DONG Insurance	-3 -3 -8%	11 95 -88%	0 2 -76%	17 102 -84%
Gartnernes Forsikring	-29 -28 0%	19 -1 1867%	0 9 -98%	20 7 181%
Aros Forsikring	-22 -18 -18%	2 18 -87%	13 7 82%	15 25 -39%
Forsikringsselskabet Nærsikring	-5 -5 -17%	69 62 11%	42 31 38%	58 83 -31%
Total	-4268 -4318 1%	7017 5578 26%	5355 1814 195%	10552 6930 52%
Kilde: Tal fra Finanstilsynet, de blå felter, egenkapital og tallene for Vestjylland Forsikring er fra aktuelle årsrapporter. Note: Gjensidige Forsikring og If forsikring indgår ikke i tabellen, da de specifikke tal for Danmark ikke er opgivet i årsrapporterne. Endvidere indgår PFA pension skadesselskab heller ikke i tabellen, da tallene for PFA Group kun er opgivet i årsrapporten. * Nykredit forsikring er en del af Gjensidige Forsikrings aktivitet i Danmark. ** Ejet af Gensidige

LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER ‌

MYNDIGHEDSNYT

Småbankers opsparing skal læg- ges til side: Aktionærer i mindre

banker må tilsyneladende se forgæves efter udbytter de kommende fem år. Det er konklusionen, efter Finanstilsy- net har fremlagt de endelige principper for afvikling af og krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav): ”Niveauet for NEP-tillægget, ud over solvensbehovet og kapitalbuffe- re, vil for ikke-SIFI’er med en balance under 3 mia. EUR lig- ge i intervallet 3½-6 pct. af de risikovægtede eksponeringer med et gennemsnit på 4,7 pct. NEP-kravet for mindre og mellemstore institutter bliver større end de eksisterende kapitalkrav, men lavere end for systemisk vigtige institutter (SIFI’er). For institutter med en balance under 3 mia. EUR har EU-kommissionen forhåndsgodkendt, at afviklingsfor- muen kan anvendes til rekapitalisering af det nødlidende institut. For institutter med en balance over 3 mia. EUR er der derfor behov for øget sikkerhed, og de vil derfor få NEP-tillæg, der er højere end for institutter med en balance under 3 mia. EUR. Finanstilsynet og branchens egne bereg- ninger – baseret på en fremskrivning af 2016-indtjeningen og ved uændrede konjunkturer – viser, at langt de fleste pengeinstitutter vil kunne opfylde kravene ved en indfas- ning på fem år ved at lægge kommende års overskud til side. Kun få pengeinstitutter forventes – under de givne beregningsforudsætninger – at få behov for at gå på kapi- talmarkedet eller reducere deres balance.”

Danmark måske uden for betalings-direktiv: Danmark støtter udviklingen af fælles betalingssystemer og anbe- faler at man giver udbyderne mulighed for at konkurrere sig frem til den bedste løsning. Men det er ikke givet, at Danmark selv vil med i et kommende direktiv på området, fremgår det af et høringssvar fra regeringen til EU-kom- missionen: ”At the moment we are not convinced of the merits of including the Danish Krone in the regulation, and following this consideration Denmark has chosen not to use this discretion for non-euro Member States in the cur- rent regulation. However, if the Commissions analysis pro- vides clear and sufficient grounds for including the Danish Krone and other non-euro currencies in the regulation, we would be open to look further into such an initiative in or- der to meet the objective of securing low and reasonable prices for cross-border transactions.”

Forsikring & Pension bekymret over lovændring: Bran- cheforeningen frygter, at lovforslag L10 kan betyde, at Fi- nanstilsynet efter inspektioner kan offentliggøre fortrolige oplysninger. Det fremgår af en henvendelse til Folketingets erhvervsudvalg: ”Selskaberne har derfor en berettiget for- ventning om, at fortrolige oplysninger, herunder interne forretningsgange ikke risikerer at blive offentliggjort. (…) Hvis det havde været ønsket at fravige dette helt grund- læggende princip for så vidt angår god skik, så burde det i det mindste have fremgået direkte af bemærkningerne. Det gør det ikke. I stedet finder offentlighedsloven anven- delse. Dette giver god mening ved kundeklager men ikke ved inspektioner og lignende på god skik området, hvor fortrolige dokumenter kan være relevante. For selv om man konkret kan undtage dokumenter fra offentlighed i medfør af offentlighedsloven, så kan det ikke være hensig- ten, at virksomhederne ikke kan være sikre på at interne dokumenter, der gives til Finanstilsynet, ikke efterfølgende offentliggøres. Derfor bør det - ligesom kundernes accept af at bruge deres navn – være betinget af selskabets ac- cept, hvis fortrolige selskabsoplysninger så som interne forretningsgange, der indhentes i forbindelse med en god skik undersøgelse, skal videregives eller offentliggøres.”

Tvivl om bagatelregel i konkurrenceloven: Loven skal forenkles, blandt andet med en bagatelgrænse ved vur- deringen af konsortiesamarbejder. Men en række bran- cheorganisationer mener, at et element i lovforslaget annullerer denne forenkling, skriver de til erhvervsudval- get: ”Efter forslaget til § 7, stk. 3 gælder bagatelgrænsen i stk. 1 imidlertid ikke, hvis aftalen, vedtagelsen eller den samordnede praksis har til formål at begrænse konkur- rencen. Om et samarbejde har til formål at begrænse konkurrencen, vurderes af konkurrencemyndighederne ud fra en objektiv målestok. Organisationerne anser re- geringens forslag til bagatelregel som et velment forsøg på at tydeliggøre overfor virksomhederne, hvornår et tilbudskonsortium automatisk er lovligt. Men målsæt- ningen opfyldes kun, hvis bagatelreglen sikrer virksom- hederne, at tilbudskonsortier under bagatelgrænserne er lovlige. Ifølge lovbemærkningerne, vil det ikke ske.”

STK

UGENS STÆRKESTE OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING ‌

MEDIEANMELDELSE

Kundefokus, der vil noget:

I Økonomisk Ugebrevs årlige rating af topchefer plejer Sydbanks Xxxxx Xxxxxx at få mid- delmådige bedømmelser. Hvis denne signatur var stemme- berettiget i ratingen, ville hun ligge noget højere. Hun besty- rer en meget fornuftig tilgang til de senere års omfattende, nye regulering af banksektoren, og samtidig forstår hun hr. og fru sønderjyde, der kommer ind i banken. Se her, hvad hun siger til Xxxxxx: “Min mor synes det er noget bøvl. Hun er altid gået ind i filialen, og der er heller ingen kaffe ved automaten. Vi har kundegrupper, der ikke er så stærke på digitalisering, og lige pludselig synes de, at de rammer en mur og ikke får opmærksomhed nok. I gamle dage spurg- te man kunderne, om de havde det godt, når de kom ind i banken. Det er det, man mister med denne digitalisering.” Det er kundefokus, som andre banker kunne lære noget af. Udtalelsen er i øvrigt foranlediget af, at Sydbank aktuelt kun er nummer fem ud af de seks største på kundetilfredshed. Det er naturligvis ikke godt, men ingen bank er på den front sluppet gennem digitaliseringen uden skrammer.

Reklamer og etik: Apropos digitalisering, så har en so- cialdemokratisk kandidat til Regions Hovedstaden, Xxxxx Xxxxx, en god pointe i et indlæg i Berlingske: At børn færdes andre steder på nettet, end deres forældre gør, og at forældrene måske derfor ikke er opmærksomme på ar- ten og omfanget af de reklamer, ungerne bliver udsat for, på samme måde som dengang de sad og gloede fjern- syn med lydstyrken på højt niveau. Nok er det skingert, når Gudme taler om ”en syg kapitalisme, der tager børn som reklamegidsler.” Men ikke desto mindre er der her et punkt, hvor virksomhederne som annoncører med fordel kan aktivere deres CSR-principper.

Hvad naboen tjener: I vores nordiske nabolande offent- liggør skattemyndighederne, hvad folk tjener. De hjemlige lovgivere har afstået fra at give danskerne samme mulig- hed, og det er der gode grunde til, for privatlivets fred skal værnes. Men der er også gode grunde til at offentliggøre indkomsterne, anfører The Economist i en tankevækken- de klumme: Mere information skaber et bedre fungeren- de (arbejds-)marked, og i modsætning til dengang, hvor langt de fleste lønmodtagere var på overenskomster, op-

lever mange i dag uvidenhed om, hvad andre får for at udføre det samme arbejde, som de selv udfører. Usikker- heden er til gavn for arbejdsgiverne, og det kan man for- visse sig om ved at se på, hvordan det er gået med direk- tørlønningerne, siden det i den vestlige verden er blevet obligatorisk at anføre dem i årsrapporten.

Korruptionens banalitet: I en række af de senere års korruptionssager i Danmark er det kendetegnende, at forløbet enten har været af en karakter, så det betænd- te element kunne fortrænges af de involverede, eller at de omhandlede beløb har været så store, at det er klart, at nogle har truffet egentlige valg om at blive kriminelle. Men at den korrupte mentalitet findes, også i det små, vidner denne historie fra DR om: Medarbejdere i Regions Sjælland fortalte simpelthen it-firmaet Atea, hvilken me- get dyr cognac, de gerne ville have i julegave.

Dårligt argument mod kundekapital i Nykredit: Kon- cerndirektør Xxxxx Xxxx skriver i en klumme på Finans. dk, let overbærende, at den her i Ugebrevet meget omtalte aktionærforeningsmodel er ”gammel vin på nye flasker,” og oven i købet dårlig vin. ”Kunderne skal af egen fri vilje vælge at købe flere Nykredit-aktier på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden og utrygheden formentlig er på sit høje- ste. Og på et tidspunkt, hvor kunderne sandsynligvis har oplevet betydelige værditab på grund af boligprisfald. Altså på et tidspunkt, hvor danskerne ikke har mange penge at rutte med – og hvor dem, man har, luner ekstra på bank- bogen. Mange vil formentlig slet ikke vil være i stand til at investere i Nykredit på det tidspunkt, og af dem, der kan, vil mange sandsynligvis undlade.” Det har han jo sådan set ret i. Men det alternativ, han ønsker med en børsnotering, indeholder jo samme skavank: En aktieemission i en situa- tion, hvor den finansielle sektor står i brand, vil naturligvis ske til en lav kurs, hvis den overhovedet kan gennemføres. Den tanke, der står tilbage, er således, om hele balladen er nogen nytte til – om det overhovedet på nogen måde vil være muligt at rejse kapital i den panik-situation, man forestiller sig. Det er glemt i disse reguleringsivrige år, men ethvert kreditinstitut lever af at påtage sig risiko, og det er en risiko, der, uanset hvordan man vender og drejer det, i sidste ende kan være livstruende. STK

AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER ‌

RAPPORTINDEKS

Titel og link

Tema

Udgiver

Type

Udgivet

Fritstillet medarbejder omfattet af virksomhedsoverdragelse (Ny)

DK-Lovgivning

Xxxxxxx Xxxxxxx

Nyhedsbrev

okt-30

Lovprogram for 2017/2018: Initiativer inden for miljø- og planrettens område (Ny)

Miljøret og planret

Plesner

Artikel

okt-31

Forældrekøb 2017 (Ny)

Fast ejendom

Beierholm

Artikel

okt-30

Midlertidig lønnedgang kan udgøre kollektiv afskedigelse (Ny)

Skat og moms

Xxxxxxx Xxxxxxx

Nyhedsbrev

okt-27

Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx er kåret som Law Firm of the Year i Media Law - Denmark (Ny)

Kåring

Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx

Nyhedsbrev

okt-31

International Tax Review 2018 (Ny)

Skat

KPMG

Nyhedsbrev

okt-27

Lovforslag fremsat til "den nye persondatalov"

DK-Lovgivning

Xxxxxxx Xxxxxxx

Nyhedsbrev

okt-26

Lovligheden af EU-standardkontrakter skal nu prøves ved EU-Domsto- len

EU-Lovgivning

Xxxxxxx Xxxxxxx

Nyhedsbrev

okt-26

Artikel om væsentlige ændringer til aktionærrettighedsdirektivet udgivet i NTS

DK-Lovgivning

Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx

Artikel

okt-24

Plesner kåret som Danmarks bedste advokatfirma

Kåring

Plesner

Nyhedsbrev

okt-23

Ejendomme og skat: Forenklet fradrag for udlejningsejendomme

Skatter & afgifter

Bech-Bruun

Artikel

okt-24

Hvornår indtræder passivitet?

Passivitet

Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx

Blogindlæg

okt-26

New disclosure requirements in the IFRS Disclosure Checklist for 2017

Regnskabsregler

KPMG

Artikel

okt-17

Erhvervsministeren fremsætter forsalg til revidering af konkurrence- loven

DK-Lovgivning

Xxxxxxx Xxxxxxx

Nyhedsbrev

okt-16

Konkurrencerådet tager et skridt tilbage fra prisregulering af Nykredit

Fusion

Xxxxxxx Xxxxxxx

Nyhedsbrev

okt-16

EU-Domstolen fastlægger klare regler for fusionskontrol af joint ven- tures

EU-lovgivning

Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx

Nyhredsbrev

okt-11

Ny rapport om markedet for erhvervsejendomme

Ejendomme

Nybolig Erhverv

Nyhedsbrev

okt-10

Ejendomme og skat: Skattefrihed ved ekspropriation

Ejendomme & Skat

Bech-Bruun

Artikel

okt-17

EBA udgiver nyt fintech discussion paper

Fintech

Xxxxxxx Xxxxxxx

Nyhedsbrev

okt-11

Høringssvar: Kravene til bankers brug af cloud skal være klarere og ensartede

EU-Banking

Xxxxxxx Xxxxxxx

Nyhedsbrev

okt-11

DENNE SIDE ER SPONSORERET AF:

(Klik på logo og få adgang til flere ressourcer)

Advokatpartnerselskab

DANSK ØKONOMI TABER NU PUSTEN ‌

Det er efterhånden meget vanskeligt at se det bul- drende økonomiske opsving for dansk økonomi, som de professionelle prognosemagere kan se lige forude. Måske er arbejdsmarkedet presset, men det er ikke på grund af markant BNP-vækst.

DK KONJUNKTUR

I denne opdatering af Økono- misk Ugebrevs Konjunkturba-

rometer for Dansk Økonomi står barometerstanden på et rundt nul, i det samlede udfaldsrum mellem plus to og minus to. Som det mest tydelige signal på, at dansk øko- nomi bremser op, er den seneste opdatering for dansk vækst i OECD’s landeindikator. De seneste data for august viser et fald i indikatoren fra 100,4 til 100,3, og dermed ligger Danmark i en lille eksklusiv klub af lande med tilba- gegang. Blandt andet Polen, UK, Grækenland, Slovenien og Sverige befinder sig også i denne gruppe, mens eksem- pelvis Tyskland, Finland, Ungarn, Grækenland og Italien fortsat bevæger sig vækstmæssigt fremad.

At der er en ny økonomisk afmatning på vej herhjem- me svarer meget godt til det billede, de øvrige signaler tegner i Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer.

Den seneste melding fra Danmarks Statistik omkring udviklingen i detailhandelsomsætningen var overrasken- de positiv, efter en længere periode med en mat udvikling i danskernes privatforbrug. De positive data understøttes dog ikke af udviklingen i forbrugertilliden og heller ikke et Dankortomsætningen fra Nets. Måske derfor er de sene- ste data for detailhandelsomsætningen nu under revision hos Danmarks Statistik, så man ikke kan læse den seneste meddelelse.

De seneste data fra DS for konjunkturindikatorerne for henholdsvis byggeri, industri og service viser heller ikke nogen nævneværdi positiv udvikling. Det relativt matte billede understøttes af en tendens til faldende huspriser over de seneste kvartaler, fraværende vækst i nyudlånet til erhvervslivet og en lille negativ udvikling i den samlede annonceomsætning.

Fra Handelsbanken vurderer cheføkonom Xxx Xxxxx- sen i den seneste prognoseopdatering, at dansk økonomi vil fortsætte det aktuelle vækstmomentum, drevet af en solid global økonomi, men at der er opbremsning på vej i 2019: ”Det virker således nu sandsynligt, at BNP-væksten kan nå over 2 procent i år for første gang siden 2006, un- derstøttet af en fornuftig udvikling i den globale økonomi og de fortsat meget lave renter. Vi forventer endvidere, at den positive økonomiske udvikling vil fortsætte næste år, om end med lidt mere afdæmpede vækstrater i takt med at de ledige ressourcer i økonomien mindskes samt udsigten til lidt strammere finansielle forhold.

MWL

UDVIKLING I DANSK KONJUNKTURBAROMETER
Score for samlet konjunkturbarometer
0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 -0,2 -0,4 -0,6 -0,8 -1,0 -1,2	0,9 0,9 0,8 0,4 0,3 0,3 0 -0,1 -0,1 -0,3 -0,8 -0,9 -0,9 -1 -1,1 okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. maj. jun.	0,6 0,5 juli. Aug. sep.	0,2 0,1 0 okt nov
Xxxxx: Økonomisk Ugebrev Research

DANSK KONJUNKTURBAROMETER: DE VIGTIGSTE DANSKE KONJUNKTURINDIKATORER
	Senest	Forrige	Data for	Score	Ændring	Kilde
OECDs Ledende indikator for Danmark	100,3	100,4	aug	0	0	OECD leading indicator
Estimeret privatforbrug 2mdr.17/2mdr.16 (korr. %-vækst)	1	1	sept	0	0	PBS Dankortomsætning
DS Konjunkturbarometer Byggeri	-2	-4	okt	-1	0	Danmarks Statistik - økonomisk indikator
DS Konjunkturbarometer Industri	2	0	okt	0	0	Danmarks Statistik - økonomisk indikator
Udvikl. i lønmodtagere (virksomh.)(Ændr. 1000)	4	-1	aug	1	0	DS, Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
DS Konjunkturbarometer service	9	10	okt	1	0	Danmarks Statistik - økonomisk indikator
Annonceoms., alle medier(% ændring ift. samme måned 2015)	-2	-11	sept	-1	0	K&K Mediaindex- samlet
Huspriser (% -ænd. Seneste 12 mdr)	6,8	7,0	sept	-1	0	Ejerbolgpriser fra Home/DS
Ledige kontorer i Hovedstaden (mio. kvm)	1,11	0,95	3. kvartal	1	0	Oline Lokalebørs-stat. for hovedstadsomr.
Nye indenland. bankudlån til erhvervsliv mdr16/mdr17	28,8	32	sept	0	-1	Nationalbankens Balancestatistik
Samlet konjunkturbarometer				0,0	-0,1
Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata. Xxxxx: Økonomisk Ugebrev Research

BRITISK RENTEFORHØJELSE UDEN STOR EFFEKT ‌

Efter ti år uden en renteforhøjelse kom den i den for- løbne uge fra Bank of England. Men selv om det i en normal verden betyder en styrkelse af valutaen, rea- gerede markedet denne gang omvendt og sendte GBP nedad med halvanden procent.

KORT RENTE

I markedet var der en udbredt forvent- ning om, at der ville komme en rente-

forhøjelse fra Bank of England, men alligevel reagerede valutamarkedet negativt, da den så endelig kom. Renten blev forhøjet med et kvart procentpoint til 0,50 procent.

Seniorøkonom Xxxxxx Xxxxx-Sessingö fra Handels- banken vurderer, at renteforhøjelsen formentlig er en enlig svale. Det kan forklare valutamarkedets pil nedad. I virkeligheden er der med denne renteforhøjelse alene tale om, at den ekstraordinære rentenedsættelse efter Brexit-afstemningen nu er neutraliseret.

Den officielle argumentation fra banken for at forhøje renten er, at der er behov for at stramme pegepolitikken lidt for at dæmpe inflationen. Her er målsætningen, som

så mange andre steder, en inflation på 2 procent, og ak- tuelt er inflationen oppe på 3 procent. Men Xxxxxx Xx- dum-Sessingö peger på, at inflationen er så høj i øjeblik- ket som følge af den markante svækkelse af GBP, der er fulgt i kølvandet på Brexit-afstemningen. Det betyder, at Bank of England faktisk forventer, at inflationen topper i denne måned, og herefter gradvis vil falde tilbage mod de 2 procent i slutningen af deres treårige prognosehorisont. Ifølge Xxxxxx Xxxxx-Sessingö er det baseret på en gradvis stigende rente og en samtidig tiltagende global vækst. Men han fremhæver, at de aktuelle meget store usikkerheder om Brexit-forhandlingerne kan trække den anden vej. Og her er Bank of England mere optimistisk end de fleste markedsdeltagere, idet banken forventer en forholdsvis glat overgang for så vidt angår forholdet til EU. Handelsbanken tror ikke på dette glatte forhandlingsfor- løb, hvilket der foreløbig heller ikke er noget, der tyder på vil komme, og det reducerer forventningerne om flere

renteforhøjelser foreløbig.

Xxxxx Xxxxxxxx

KORTE RENTER OG FORVENTNINGER
0,7
0,4
0,1
-0,2				Enmåneds forwardrente
-0,5				CIBOR
	1. mdr.	2. mdr.	3. mdr.	4. mdr. 5. mdr.	6. mdr.
Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede markedsforventninger til enmånedsrenten. Xxxxx: Økonomisk Ugebrev Research

FRA-SATSER
Rentesats i procent
Start	3 mdr. frem	6 mdr. frem
dec-17	-0,32/29	-0,17/15
mar-18	-0,31/28	-0,15/13
jun-18	-0,29/26	-0,13/11
sep-18	-0,27/25	-0,1/08
Ud for dec-17 3 mdr. står -0,32/29. Det betyder, at man i dag kan aftale at placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,32 pct. fra dec. 17 til mar. 18. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,29 pct. fra dec. 17 til mar. 18.
Kilde: Spar Nord

FORECAST PÅ DEN KORTE RENTE
0,5	Reporente				Løbetid 1 måned	Løbetid 3 måned				Løbetid 6 måned

0,3

0,1

-0,1

-0,3

-0,5
	0,05	0,10	0,10	0,10	-0,37 -0,34 -0,33 -0,33	-0,31	-0,28	-0,27	-0,27	-0,17 -0,15 -0,13 -0,13
	(0,00)	(0,00)	(0,00)	(0,00)	(0,00) (0,00) (0,00) (0,00)	-(0,01)	(0,00)	(0,00)	(0,00)	-(0,01) (0,00) (0,00) (0,00)
	03-nov	14 dage	1 md.	3 mdr.	03-nov 14 dage 1 md. 3 mdr.	03-nov	14 dage	1 md.	3 mdr.	03-nov 14 dage 1 md. 3 mdr.
Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank

DE LANGE RENTER PÅ NUVÆRENDE NIVEAU ÅRET UD ‌

Jyske Bank vurderer i en ny renteprognose, at der i et stykke tid endnu bliver tale om lange renter, der fortsætter inden for det nuværende meget snævre handelsinterval. Muligheden for forlængelse af ECB’s opkøb kan skubbe rentestigninger yderligere.

LANG RENTE

Først ved udgangen af næste år er der udsigt til, at den tiårige danske stats-

rente kommer op på 1,00 procent. Det er Jyske Banks vur- dering i dens nyeste renteprognose, der således skubber rentestigningerne yderligere. Prognosen viser også, at vi skal helt frem til andet kvartal næste år, før den tiårige rente bevæger sig ud af det aktuelle handelsinterval på 0,48-0,70 procent.

Også når det gælder de lange realkreditobligationer vurderer Jyske Bank, at der kommer et ganske langt styk- ke tid, hvor toprocentsobligationerne ligger så højt i kurs, at det er dem, der benyttes til nye lån. Sammenlignet med de aktuelle kurser forventer banken, at en 2-procents

30-årige realkreditobligation med afdrag kun vil være fal- det med trekvart kurspoint frem til 1. april næste år. Bag forventningerne ligger en vurdering af, at der først er ud- sigt til en renteforhøjelse fra ECB’s side medio 2019, og at der er mulighed for, at obligationsopkøbene først vil være udfaset ved udgangen af 2018

RENTEN SVINGER INDEN FOR MEGET LILLE INTERVAL

Efter endnu engang at have ramt bunden i intervallet 0,48-0,70 procent standsede den efterfølgende stigning i statsrenten denne gang ved 0,58 procent. Derefter er ren- ten to gange blevet sendt tilbage til niveauet omkring 0,50 procent, efter at være steget til 0,58 procent, og det for- tæller, at renten nu er under pres. Det mest sandsynlige er, at renten fortsætter ned under 0,48 procent grænsen. Muligvis efter en kort stigning op imod 0,50-0,55 procent.

Xxxxx Xxxxxxxx

DANSKE STAT 3% 2021 – KORT SIGT

Kilde: BCVIEW

DANSKE STAT 3% 2021 – LANG SIGT

Kilde: BCVIEW

FORECAST PÅ DEN LANGE RENTE
1,5	2-årig statsobligation				5-årig statsobligation				10-årig statsobligation

1,0


0,5

0,0

-0,5

-1,0
	-0,65	-0,60	-0,58	-0,42	-0,38	-0,33	-0,29	-0,06	0,47	0,50	0,61	0,90
	-(0,01)	-(0,01)	(0,00)	(0,00)	-(0,08)	-(0,06)	-(0,02)	-(0,02)	-(0,10)	-(0,08)	-(0,03)	-(0,02)
	03-nov	14 dage	3 mdr.	12 mdr.	03-nov	14 dage	3 mdr.	12 mdr.	03-nov	14 dage	3 mdr.	12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 0,25 pct. 2018, 3% 2021 og 0,5% pct. 2027. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank

GBP STYRES AF BREXIT-FORHANDLINGERNE ‌

Jyske Bank vurderer, at GBP burde ligge langt højere end det aktuelle niveau og forventer en kursstigning på 7-8 procent hen mod andet halvår 2018.

VALUTA

På den korte bane er det dog de aktuelle forhandlinger, der betyder ganske store

udsving i kursen, og en stigning eller et fald på 1 procent på en enkelt dag er ikke ualmindeligt. Nordea vurderer, at det frem til EU-topmødet i december vil være eventuelle nyheder fra de igangværende forhandlinger, der skubber kursen den ene eller den anden vej. Foreløbig har for- handlingerne været resultatløse, og det er altså en væ- sentlig årsag til, at GBP ligger så svagt, som tilfældet er.

For ser man på den britiske økonomi, så tilsiger den ifølge Xxxxx Xxxxx vurdering højere valutakurs. Således er

økonomien f.eks. ikke gået i recession, som det ellers var forudsagt af nogle økonomer. Tværtimod er der i øjeblik- ket en vækst på omkring 1,5 procent i BNP.

Men der er i markedet i øjeblikket en del uenighed om, hvorvidt GBP står til at blive styrket eller forblive på nu- værende eller lavere niveau. Flertallet af finanshusene ser således en fortsat svag GBP.

EUR/USD PÅ VEJ MOD NY STIGNING

EUR/USD’s fald under 1,17 EUR/USDD bekræfter en SHS-formation, og dermed lægges op til et fortsat fald. Te- oretisk set skal faldet som minimum sende EUR/USD ned til 1,137 EUR/USD, og dermed vil valutaforholdet mellem euro og dollar være tilbage i intervallet 1,05-1,15 EUR/USD.

Xxxxx Xxxxxxxx

EUR/USD – KORT SIGT

Kilde: BCVIEW

EUR/USD – LANG SIGT

Kilde: BCVIEW

FORECAST PÅ DE VIGTIGSTE VALUTAER
		Aktuelle kurs	Forventninger til valutakurser om:	Pris inkl. 6 mdr.	Note: Udråbstegnene angiver
		03-11-2017	1 måned 3 måneder 6 måneder	Inkl. termin	graden af usikkerhed. !!!
					udtrykker største usikkerhed.
EUR		7,44	7,44 7,44 7,44	7,44
					Øverste kurs ved hver valuta
(7,43-7,45) (7,44-7,45) (7,44-7,45)
					er gennemsnittet af panelets
GBP	!	8,35	8,46 8,41 8,43	8,32
					forventninger
(8,38-8,51) (8,28-8,55) (8,1-8,63)					Tallene i parentes angiver
SEK	!	0,76	0,78 0,78 0,78	0,76
					laveste og højeste forecast.
(0,77-0,79) (0,77-0,79) (0,76-0,8)
					Terminstillægget i sidste
					kolonne er gennemsnit for køb
NOK	!	0,78	0,79 0,80 0,80	0,78
					og salg.
(0,79-0,8) (0,78-0,8) (0,78-0,81)
CHF	!	6,40	6,46 6,47 6,44	6,40	Panelet består af:
(6,35-6,54) (6,35-6,54) 0,00
					• Alm. Brand Markets
					• Danske Markets
PLN		1,76	1,76 1,76 1,77	1,76
					• Handelsbanken Markets
(1,76-1,76) (1,76-1,76) (1,76-1,78)
					• Nordea Markets
USD	!	6,39	6,41 6,39 6,34	6,32
					• Nykredit Markets
					• Saxo Bank
(6,36-6,48) (6,31-6,48) (6,1-6,59)
					• Sydbank
JPY	!!!	5,60	5,72 5,70 5,69	0,06
(X100)			(5,6-6,05) (5,5-6,05) (5,3-6,4)
EUR/USD	!	1,16	1,16 1,17 1,17	1,18
(1,15-1,17) (1,15-1,18) (1,13-1,22)
Xxxxx: Økonomisk Ugevbrev Research

1,0

0,6

0,2

-0,2

-0,6

-1,0

Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. april 2018 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.

Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.

Xxxxx: Økonomisk Ugebrev Research

ETÅRIG FLEXLÅN®

30-ÅRIG REALKREDITOBLIGATION
3,5
3,2
2,9
2,6
2,3
2,0
	2,31	2,29	2,37	2,61
	-(0,05)	-(0,06)	-(0,03)	-(0,01)
	03-nov	14 dage	3 mdr.	12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. april 2018 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. Xxxxx: Økonomisk Ugebrev Research

FINANSKALENDER
Vigtige begivenheder på finansmarkedet – 6. november - 12. november
Japan	PMI, service	- (51.0)	6. november
Tyskland	Fabriksordrer, YoY	- (7.8%)	6. november
Eurozone	PPI, YoY	- (2.5%)	6. november
Australien	Rentemøde, RBA	1,5% (1.5%)	7. november
Tyskland	Industriproduktion, YoY	- (4.7%)	7. november
Eurozone	Markit PMI Retail	- (52.3)	7. november
Eurozone	Detailsalg, YoY	- (1.2%)	7. november
USA	JOLTS Job Openings	- (6082.0)	7. november
Xxxx	Xxxxxxxxxxxxx	$3118.0b ($3108.5b)	7. november
USA	MBA, låneansøgninger	- (-2.6%)	8. november
Xxxx	Xxxxxx, YoY	17,0% (18.7%)	8. november
Xxxx	Xxxxxxx, YoY	7,0% (8.1%)	8. november
Japan	Maskinordrer, YoY	1,8% (4.4%)	9. november
Xxxx	Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx, YoY	1,8% (1.6%)	9. november
Kina	PPI, YoY	6,6% (6.9%)	9. november
Eurozone	ECB Economic Bulletin	- (-)	9. november
USA	Førstegangsansøgere til ledighedsstøtte	- (-)	9. november
Japan	Pengemængde, M2	4,1% (4.1%)	10. november
USA	U. of Michigan forbrugertillid	100,0 (100.7)	10. november
KIna	Pengemængde, M2	9,2% (9.2%)	10. november
Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt sæsonkorrigerede. Kilde: Alm. Brand

-0,62

-0,61

-0,55

-0,40

(0,00)

03-nov

14 dage

3 mdr.

12 mdr.

KOLOFON

Xxxxx. chefredaktør: Xxxxxx X. Xxxxxx

Adm. direktør: Xxxxxxx Xxxxxxx

Redaktion: Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx, Xxxx Xxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxx, Xxxx Xxxxxxx,

Xxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxxxx

Redigering og layout: Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx

Grafik og research: Xxxx Xxxxxxxx, Xxx Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxx, Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxxx

ISSN 1903 - 8666

NR. 36 - 05. NOV 2017 - 23. ÅRGANG GBP STYRES AF BREXIT-FORHANDLINGERNE / SIDE 20

Bogholderi: Xxxxxx Xxxxx xx@xxxxxxx.xx Kopiering eller videresendelse ikke tilladt

xxx@xxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx