KonsensITs forretningsbetingelser
KonsensITs forretningsbetingelser
1. Omfang
Nærværende dokument (”Betingelserne”) fastlægger de
almindelige betingelser for KonsensIT A/S's (”KonsensIT”) ydelser til kunden (”Kunden”), og som vil være gældende, medmindre andet skriftligt er aftalt.
KonsensIT ydelser til Kunden vil være fastsat i en underliggende aftale (”Aftalen”), der af KonsensIT er fastlagt ved en ordrebekræftelse, der er fremsendt fra KonsensIT til Kunden pr. e-mail med ordet ”Ordrebekræftelse” i emne-feltet.
Xxx Xxxxxx ikke acceptere de betingelser for Aftalen, der er anført i ordrebekræftelsen, herunder Betingelserne, skal Kunden snarest muligt og indenfor 4 arbejdsdage skriftligt annullere ordren. Dette kan ske via e-mail til xxxx@xxxxxxxxx.xx.
2. Levering af software
For software leveret i henhold til Aftalen gælder følgende:
Kunden erhverver alene en licens (brugsret) til al software (med tilhørende dokumentation) omfattet af Aftalen, idet samtlige ejendomsrettigheder, herunder ophavs- og varemærkerettigheder og andre immaterielle rettigheder (uanset om de kan registreres eller ej), forbliver KonsensITs ejendom. Kunden må ikke uden KonsensITs skriftlige samtykke ihvert enkelt tilfælde give tredjemand (der i det følgende omfatter også datter- og associerede selskaber) brugsret til leveret software.
Kunden må foretage nødvendig sikkerhedskopiering, men må ikke herudover i strid med KonsensITs rettigheder fremstille eksemplarer, foretage ændringer (herunder foretage fejlretning) af softwaret eller videreoverdrage dette til tredjemand.
KonsensIT indestår over for Kunden for, at der foreligger nødvendige tilladelser til brug af eventuel tredjeparts software, som måtte være indarbejdet i eller leveret sammen med KonsensITs ydelser. Kunden indestår for at have tegnet det nødvendige antal licenser til tredjeparts software i øvrigt.
Levering anses for sket, når softwaret er overgivet til Kunden på diskette, CD-rom eller andet læsbart medium, eller når Kunden iht. Aftalen har downloadet softwaren fra Internettet. Når levering er sket, overgår risikoen til Kunden.
Såfremt parterne har aftalt, at KonsensIT skal foretage løbende vedligeholdelse af det af Aftalen omfattede software, fastlægges de nærmere vilkår herfor i en særskilt vedligeholdelsesaftale.
3. Service- og rådgivningsydelser
KonsensIT skal levere de ydelser der er fastlagt i Aftalen. Forleveringen af disse ydelser gælder følgende betingelser:
KonsensIT skal udføre de aftalte ydelser på de i Aftalen fastlagte tidspunkter og steder, medmindre opfyldelsen hindres som følge af Kundens egne forhold, strømnedbrud, fejl hos tele- eller netværksleverandører eller andre forhold, som ligger uden for KonsensITs kontrol. I så fald suspenderes KonsensITs leveringsforpligtelse, indtil hindringen ikke længere foreligger.
I det omfang der er tale om løbende ydelser, er disse ydelser, såfremt andet ikke følger af Aftalen, uopsigelige fra begge parters side i 12 måneder, fra hvilket tidspunkt ydelserne kan opsiges med 6 måneders skriftligt varsel til udløbet af en måned.
Det er Kundens ansvar at sikre, at relevant udstyr og faciliteter er til stede i forbindelse med det ønskede arbejde. Forhindrer mangel af udstyr eller faciliteter, at arbejde kan udføres, faktureres den tilgåede ventetid til standardpris.
Undtagelsesvis udlåner KonsensIT udstyr til kunder i forbindelse med afprøvning af funktionalitet, eller midlertidig afhjælpning af fejl. I disse tilfælde påhviler det kunden at forsikre udstyret i udlånsperioden, samt at sikre tilbagelevering af udstyret i oprindelig stand til KonsensIT senest på den aftalte dato. Sker dette ikke, forbeholder KonsensIT A/S sig ret til at fakturere kunden for udstyrets nypris.
4. Pris og betaling
Prisen for de aftalte ydelser, herunder både engangsydelser og løbende ydelser, fremgår af Aftalen. Medmindre andet fremgår, er alle priser excl. moms og andre offentlige afgifter.
Medmindre andet er bestemt i Aftalen, opgøres prisen for arbejde, der ikke er indeholdt i Aftalen, på medgået tid til standardpris.
Såfremt levering af KonsensITs ydelser nødvendiggør rejseaktivitet og/eller ophold for KonsensITs ansatte, betaler Kunden på KonsensITs forlangende og fremvisning af relevant dokumentation omkostninger hertil inklusive transport, ophold, fortæring og kommunikation.
Såfremt levering af KonsensITs ydelser nødvendiggør transport af udstyr, betaler Kunden transportudgifter og forsikring herfor.
Såfremt der er indgået aftale om vedligeholdelse af software, fremgår priserne herfor af Aftalen og/eller den særskilt indgåede vedligeholdelsesaftale.
KonsensIT fakturerer på månedlig basis ved månedsafslutning, eller når Aftalen i øvrigt er opfyldt. Betalingsbetingelserne er netto kontant 30 dage efter fakturadato. Ved for sen betaling beregnes 2 % rente pr. påbegyndt måned fra forfaldsdato.
De aftalte priser reguleres årligt med stigningen i det af Danmarks Statistik oplyste nettoprisindeks hvert kvartal, dog minimum 4 % p.a.
5. Lovgivningsmæssige krav
KonsensIT indestår for, at de leverede ydelser på leveringstidspunktet er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Er der tegnet vedligeholdelsesaftale, gælder denne forpligtelse også i vedligeholdelsesperioden, dog således at lovændringer er implementeret i nye versioner leveret i forbindelse med aftalt vedligeholdelse og opdatering af software.
Aftalen med KonsensIT fritager ikke Kunden fra de forpligtelser, der påhviler denne i henhold til lovgivningen, herunder arbejdsmiljølovgivningen og lov om behandling af personoplysninger.
6. Kundens forpligtelser
Kunden skal opfylde de forpligtelser, der fremgår af Aftalen. Kunden skal i øvrigt afsætte den nødvendige tid til opfyldelsen af Aftalen, herunder bidrage med alle relevante oplysninger om Xxxxxxx virksomhed samt deltage i aftalte møder med KonsensIT, tests, prøver og andre foranstaltninger, som KonsensIT vurderer nødvendige for opfyldelsen af Aftalen.
7. Forsinkelse
Såfremt KonsensIT væsentligt overskrider de i Aftalen fastsatte leveringstidspunkter og dette ikke skyldes Kundens forhold, er Kunden berettiget til at ophæve Aftalen. Ophævelsen skal ske ved skriftlig meddelelse til KonsensIT og uden ugrundet ophold. Ophævelse kan dog ikke ske for allerede leverede ydelsers vedkommende.
Side 1
Overstiger forsinkelsen 1 måned, og har KonsensIT handlet forsætlig eller groft uagtsomt, kan Kunden endvidere kræve erstatning for dokumenterede tab som følge af forsinkelsen. Erstatningen omfatter ikke indirekte tab, ligesom erstatningen aldrig kan overstige 10 % af den samlede kontraktsum, dog maksimalt DKK 250.000.
8. Mangler
En ydelse er mangelfuld, såfremt den ikke er i overens- stemmelse med Xxxxxxx eller Xxxxxxx berettigede for- ventninger.
Såfremt Kunden vil påberåbe sig mangler ved det leverede, skal reklamation fremsættes skriftligt og uden ugrundet ophold efter, at manglen er konstateret. Kundens ret til at påberåbe sig mangler ved det leverede bortfalder, hvis Kunden har foretaget rettelser eller ændringer i det af Aftalen omfattede software og under alle omstændigheder 3 måneder efter levering.
I tilfælde af mangler ved det leverede, er KonsensIT forpligtet og berettiget til inden for rimelig tid at foretage afhjælpning.
Gennemfører KonsensIT ikke trods gentagne forsøg afhjælpning af mangler, og må manglerne anses for væsentlige, kan Kunden efter afgivelse af skriftlig påkrav med minimum tre ugers varsel, ophæve Aftalen - fsv. angår konsulent- eller serviceydelser dog kun for fremtiden - eller kræve forholdsmæssigt afslag. Kunden kan endvidere kræve erstatning for dokumenteret direkte tab, i det omfang KonsensIT har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
KonsensIT er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder tab af data, eller skade, som ikke med rimelighed kunne forudses ved Aftalens indgåelse eller for eventuelle følgeskader eller særlige hændelige skader, driftstab og mistet omsætning, ligesom erstatning ikke ydes for tab, der skyldes strømnedbrud eller fejl hos tele- eller netværksleverandører. Erstatningen kan desuden aldrig overstige 10 % af kontraktsummen, dog maksimalt DKK 250.000.
9. Kundens misligholdelse
Såfremt Xxxxxx væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Xxxxxxx og ikke retter for sig uden ugrundet ophold (fordringshavermora), er KonsensIT berettiget til efter dansk rets almindelige regler at kræve erstatning for et eventuelt tab, som KonsensIT måtte lide som følge heraf.
10. Force Majeure
Såfremt XxxxxxxXXx opfyldelse af sine forpligtelser forhindres eller bliver urimelig byrdefuld som følge af forhold, hvorover KonsensIT ikke har kontrol, suspenderes KonsensITs leveringsforpligtelse.
Eksempler på sådanne forhold er brand, eksplosion, naturkatastrofer, krig, uroligheder, terrorangreb, import- eller eksportforbud, strejke eller lockout, valutarestriktioner, ekstreme vejrforhold eller almindelig vareknaphed.
Såfremt opfyldelsen af Aftalen hindres i mere end seks måneder af en begivenhed som nævnt ovenfor, kan Kunden ved skriftlig meddelelse til KonsensIT ophæve Aftalen, fsv. angår konsulent- eller serviceydelser dog kun for fremtiden. Kunden kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.
11. Tavshedspligt
Hver part er forpligtet til at behandle alle oplysninger om den anden part og om aftaleforholdet fortroligt. Dette gælder også efter Aftalens ophør.
12. Underleverandører
KonsensIT er berettiget til at anvende underleverandører.
13. Overdragelse
Kunden kan ikke overdrage Aftalen til nogen tredjepart uden KonsensITs forudgående skriftlige samtykke. KonsensIT er berettiget til at overdrage Aftalen.
14. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret, og dansk rets almindelige regler gælder i parternes indbyrdes forhold. Københavns Byret er aftalt som værneting i første instans for alle tvister, der måtte udspringe af denne aftale.
15. Brugsret til dokumenter
Brugsret til KonsensIT dokumenter, udarbejdet til eller for Kunden, tilfalder Kunden ved KonsensITs udstedelse af faktura.
16. Ejendomsret til dokumenter
Ejendomsret til KonsensIT dokumenter, udarbejdet til eller for Kunden, tilkommer til enhver tid KonsensIT.