Aftalebetingelser for UNICEF Erhvervshjælpere
Aftalebetingelser for UNICEF Erhvervshjælpere
Som UNICEF Erhvervshjælper accepteres følgende aftalebetingelser:
UNICEF fremmer hverken varemærker, tjenester eller produkter. En UNICEF Erhvervshjælper-aftale kan således ikke bruges i forbindelse med nogen form for salgsfremmende og/eller promoverende aktiviteter.
UNICEFs Erhvervshjælper-logo og kun dette logo kan anvendes på Erhvervshjælperens hjemmeside og mailsignatur for at markere partnerskabet.
UNICEFs Erhvervshjælper-logo kan ikke anvendes i andet kommunikationsmateriale medmindre, der er indgået en særlig aftale med UNICEF Danmark herom.
UNICEF Danmark kan til enhver tid opsige Erhvervshjælper-aftalen med øjeblikkelig virkning, såfremt UNICEF Danmark vurderer, at ovenstående betingelser ikke overholdes.
UNICEF Danmark kan ligeledes opsige Erhvervshjælper-aftalen med øjeblikkelig virkning, såfremt samarbejdet placeres eller omtales i en sammenhæng, der vurderes at være til skade for UNICEF.
Såfremt UNICEF Danmark vælger at opsige en aftale, vil donationen tilbagebetales forholdsmæssigt for den betalte Erhvervshjælper-periode.
I det tilfælde, at en UNICEF Erhvervshjælper-aftale ikke fornyes, skal UNICEFs Erhvervshjælper-logo fjernes fra virksomhedens hjemmeside senest ved aftalens udløb.
UNICEF samarbejder ikke med virksomheder, der ...
har deres hovedvirksomhed inden for områderne alkohol, spil, tobak, militære aktiviteter, atomvåben, fremstilling eller salg af kopier af våben, der markedsføres til børn.
arbejder i strid med FN-konventionen.
producerer eller sælger modermælkserstatning eller tilknyttede aktiviteter i strid med den internationale aftale om reklame for modermælkserstatning.
er engageret i pornografibranchen.
er involveret i uetiske aktiviteter, der udnytter ansatte eller samarbejdspartnere. overtræder internationale love og aftaler på miljøområdet.
Den Danske UNICEF Fond Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx XX