Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Områdets navn: Tingbjerg/Utterslevhuse Aftalens parter:

Boligorganisationen SAB, administreret af KAB Boligorganisationen fsb

Københavns Kommune

Samarbejdsaftalen gælder fra: Underskrifter:

fsb

Dato Navn

SAB

Dato Navn

Københavns Kommune

Dato Navn

Den strategiske aftale

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk aftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling.

Ændringer i den strategiske aftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske aftale:

- Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2)

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5)

- En beredskabsplan jf. regulativets § 6

- En milepælsplan for den samlede projektperiode

- Et budget udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

- Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

- Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt

- Kommissorier for bestyrelsernes arbejde

1. Formål med den boligsociale indsats

Fra udsat byområde til udviklingsområde

Den boligsociale helhedsplan skal arbejde inden for rammerne af Kommuneplanen 2015 og Politik for Udsatte Byområder. Den boligsociale indsats skal bidrage til at løfte Københavns udsatte byområder og ambitionen om, at alle boligområder i København er levende, trygge og gode rammer om livskvalitet og bidrager til at bryde den negative sociale arv.

Den boligsociale helhedsplan skal understøtte de fælles ambitioner i Hovedaftalen mellem BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds og Københavns Kommune om 1) Et København med plads til alle, 2) En sammenhængende by med trygge og socialt velfungerende boligområder og 3) Bæredygtige og veldrevne almene boliger med lav husleje.

Byudviklingsstrategi for Tingbjerg-Husum

I Kommuneplan 2015 er Tingbjerg-Husum udpeget som udviklingsområde, hvor kommunen ønsker en større, strategisk byomdannelse. Københavns kommune har sammen med boligorganisationerne SAB og fsb i fællesskab udarbejdet en omfattende byudviklingsstrategi af Tingbjerg med formålet at løfte byområdet fra udsat byområde til et udviklingsområde, der er attraktivt for både nuværende og nye beboere.

Visionen er at Tingbjerg-Husum i 2025 skal kendetegnes ved:

• Varieret og attraktivt boligudbud

• Styrket byliv og flere udadvendte funktioner

• Åbent og trygt boligområde

Byudviklingsstrategien skal indlede en forandring af Tingbjerg-Husum, så der skabes et nyt billede af området, som er positivt og stærkt. Xxxxxxxxx skal i fremtiden ikke længere være et socialt udsat boligområde, men en grøn, aktiv og åben boligby, hvor det bedste fra forstaden kombineres med det bedste fra byen. Den grønne, aktive og åbne boligby bygges omkring naturen og de grønne landskabsrum, mens byliv og aktiviteter koncentreres og synliggøres omkring butikker, skole, fritids- og foreningsliv.

Parterne er enige om, at det er nødvendigt at kombinere de fysiske og strukturelle elementer med en stærk boligsocial indsats, som bl.a. skal spille tæt sammen med den lokale ejendomsdrift. Der vil bl.a. være et fokus på at sikre beboernes deltagelse og engagement i de forandringer, som bydelen står overfor i de kommende år.

Det er i denne kontekst at den kommende boligsociale helhedsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse 2016-20 skal ses.

Boligsocial helhedsplan 2016-20

Tingbjerg/Utterslevhuse er et udsat boligområde, hvor beboere på en del parametre kan beskrives som sårbare og socialt udsatte. Det er derfor essentielt, at den boligsociale helhedsplan bidrager til at bryde den negative sociale arv og til at øge beboernes generelle trivsel og tryghed, således at området i højere grad ligner det øvrige København.

Samtidig skal den boligsociale helhedsplan understøtte visionen om, at området åbnes op og gøres attraktivt, så nye ressourcer og aktiviteter kan tiltrækkes. I forbindelse hermed skal helhedsplanen støtte beboerne til at få medejerskab af og føler sig trygge ved den nye udvikling. For at optimere dette og sikre forankring af de mange tiltag, er det vigtigt, at beboerne går forrest og kan se sig selv i den omdannelse, som deres boligområde skal gennemgå.

Det overordnede formål med den boligsociale helhedsplan er at styrke beboerne til at tage aktiv del i udviklingen af Tingbjerg/Utterslevhuse som en grøn, aktiv og åben boligby, bryde den negative sociale arv og øge trygheden i området.

Helhedsplanen vil bidrage til det overordnede formål ved;

• At øge beboernes engagement i fritids- og foreningslivet, beboerdemokratiet og aktiviteter i og omkring deres boligområde

• At bidrage til et aktivt kulturliv i boligområdet i samarbejde med kommunen

• At styrke den kriminalpræventive indsats over for kriminalitetstruede unge

• At hjælpe med at øge uddannelsesniveauet blandt beboerne og bygge bro til arbejdsmarkedet

• At styrke forældrenes forståelse for og handlemuligheder ift deres ansvar og pligter og derved forebygge sociale problemer

2. Organisering

Den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse indgår i den styringsstruktur som er aftalt mellem boligorganisationerne og Københavns Kommune for de boligsociale helhedsplaner (Organisationsdiagram i Bilag).

Der etableres en fælles Boligsocial bestyrelse, der har fokus på den strategiske prioritering på tværs af de boligsociale helhedsplaner i København og sikrer det fornødne

samspil med de kommunale indsatser på området. Deltagere er alle boligorganisationer i København (involveret i en boligsocial helhedsplan) samt alle kommunale forvaltninger. Alle deltagere på direktørniveau.

Der etableres ydermere 5 decentrale Bydelsbestyrelser (heraf en for Tingbjerg-Husum området), der har fokus på udvikling, fremdrift og lokal koordinering af det boligsociale område på byområdeniveau, herunder ansvar for fremdriften af de strategiske aftaler og delaftaler. Deltagere er i Tingbjerg-Husum repræsentanter fra boligorganisationerne AAB, KAB, fsb og relevante kommunale, decentrale chefer fra BIF, BUF, KFF og SOF samt central chef for TMF. Mødefrekvens er min. to gange årligt.

Der etableres en lokal styregruppe/samarbejdsforum, der har ansvar for at sikre lokal koordinering og videndeling mellem boligsocial helhedsplan og de lokale afdelingsbestyrelser. Deltagere er to repræsentanter fra hver afdelingsbestyrelse, leder af

den boligsociale helhedsplan samt områdeleder for Tingbjerg Forum.

3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation

Overordnet har Tingbjerg/Utterslevhuse mange af de demografiske og sociale udfordringer, som kendetegner et særligt udsat boligområde. Selvom der er fremgang på nogle områder, bl.a. dalende borgervendt kriminalitet som indbrud, hærværk og chikane og et lille fald i offentligt forsørgede beboere, er det fortsat et boligområde med et højt antal enlige forældre, en høj koncentration af udsatte og sårbare familier med høj ledighed, lav husstandsindkomst og lavt uddannelsesniveau.

Det er især det lave uddannelsesniveau og den ringe tilknytning til arbejdsmarkedet blandt unge, der vækker bekymring i det samlede billede af Tingbjerg/Utterslevhuse samtidig med at der en stigende population af netop denne gruppe. Hovedparten af beboerne har samtidig en etnisk minoritetsbaggrund, hvilket er med til at komplicere deres udfordringer yderligere pga. kulturelle og sproglige barrierer.

De særlige udfordringer, som den boligsociale helhedsplan skal respondere er:

Tryghed og trivsel

Iflg. Københavns Tryghedsundersøgelse 2015 er utrygheden i Tingbjerg-Husum faldet siden 2009. 18 % af beboerne oplever utryghed, hvilket er et fald fra 22% i 2014.

Andelen af utrygge er dog forsat mere end dobbelt så høj som gennemsnittet for København. I aften- og nattetimerne er der sket en stigning i andelen af utrygge beboere fra 38% i 2014 til 40% i 2015, hvilket også er mere end dobbelt så stor en andel som i hele byen. 66% af beboerne i partnerskabsområdet er bekymrede for indbrud, 58% for forsøg på indbrud og 56% for røveri.

I 2014 blev der i partnerskabsområdet anmeldt 517 tilfælde af borgervendt kriminalitet. Det svarer til 43 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere, hvilket er færre end i 2009-13 og under gennemsnittet for hele Københavns kommune (78 pr. 1.000 indbyggere).

Beboernes følelse af utryghed i Tingbjerg/Utterslevhuse er i nogen omfang mere udtryk for bekymring end reel oplevelse af udsathed. Utrygheden i Tingbjerg/Utterslevhuse kan også være en konsekvens af et svagt naboskab, som betyder, at beboerne ikke kender

deres naboer, men oplever dem som fremmede. Tendensen til et svagere naboskab kan bl.a skyldes, at boligområdet er meget etnisk sammensat, og at beboerne derfor oplever nogle barrierer i forhold til at lære hinanden at kende. Det kan også skyldes, at der bor mange socialt udsatte beboere, som er isolerede og ikke indgår i sociale netværk og som desuden er mere disponerede for at opleve utryghed. Utrygheden, beboerne sociale udsathed og det svage naboskab hænger uløseligt sammen.1 Oveni står Tingbjerg/Utterslevhuse over for nogle store og for beboerne overvældende forandringer i forbindelse med de omfattende renoveringer af deres lejligheder samt den store byudviklingsplan, som pågår de næste mange år. Det gør dem usikre og endnu mere utrygge.

Den kriminalitetspræventive indsats

Selvom anmeldelser om kriminalitet er faldende inden for visse typer af den borgervendte kriminalitet, er indbrud stadig højere end i resten af kommunen.

De hyppigst anmeldte typer af borgervendt kriminalitet i Tingbjerg/Utterslevhuse er lommetyveri, indbrud og vold og hvor indbrud ligger over gennemsnittet for byen trods en reduktion siden 2009 på 66%. Gaderøverier er også faldet markant - fra 2,3 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere til 0,3, mens antallet af lommetyverier er steget fra 5,5 pr. 1.000 til 8. Tingbjerg-Husum ligger under københavnerniveauet for gaderøveri, lommetyveri, tyveri fra personbil, vold og våbenlov.

Af de typer kriminalitet/gener, som beboere i området er blevet spurgt om, har flest været udsat for tyveri/lommetyveri (15%), indbrud (14%) og chikane (9%).

I SSP regi (Skole, Socialforvaltning og Politi) niveauinddeler man indberetninger af unge fra 1-42, hvor niveau 1 er unge med bekymrende adfærd, dvs. unge som fx hænger ud med de forkerte typer, har haft tidlig debut med alkohol/euforiserende stoffer, som begår hærværk eller er voldelige mv. I 2015 var der 27 indberetninger af unge under 18 år med bekymrende adfærd i Tingbjerg/Utterslevhuse.

Forskningen viser, at en gade orienteret livsstil udgår en risikofaktor for ungdomskriminalitet. Livsstilen er ofte forbundet med risikoadfærd som fx brug af rusmidler, omgang med andre unge på kant med loven og deltagelse i risikofyldte gruppeaktiviteter. I udsatte boligområder er det udbredt at unge – primært drenge – opholder sig i boligområdets fællesarealer i deres fritid. Dette er også tilfældet for nogle af de unge i Tingbjerg/Utterslevhuse. Det har flere årsager. Mange kommer fra små lejligheder, hvor der er ikke er plads til at have venner med hjem og nogle flygter måske fra den sociale kontrol, der er i hjemmet. Begge faktorer medvirker til at de unge tilbringer fritiden på gaden. Manglende deltagelse i organiserede fritidstilbud og mangel på fritidsjob er også medvirkende til at ”skrubbe” dem ud i gade miljøet.

Mange af de unge med bekymrende adfærd og en gadeorienteret livstil kommer fra familier med komplekse sociale problemer, herunder arbejdsløshed, krigstraumer, økonomiske problemer mv. Dette kan gøre det svært for familierne at følge med i og forstå barnets liv uden for hjemmet, hvilket igen gør det svært for dem at støtte og

vejlede og derved ændre deres børns negative løbebane.

1 CFBUs inspirations- og videnskatalog, 2016

2 Niveau 1; unge med bekymrende adfærd, niveau 2; førstegangskriminalitet, 3; gentagen alvorlig kriminalitet, niveau 4; personfaglig kriminalitet

Det kriminalpræventive arbejde i boligsociale områder har stor betydning for graden af kriminalitet. En undersøgelse fra CFBU viser, at kriminaliteten falder mere i de boligområder, som har helhedsplaner, end i tilsvarende boligområder, som ikke har helhedsplaner. En tidlig kriminalpræventiv indsats har stor effekt både for beboerne i boligområdet og for den enkelte unge.

Uddannelse og beskæftigelse

Tingbjerg/Utterslevhuse har en ret stor population af beboere med et lavt uddannelsesniveau. 25,6% af de 15-64 årige har kun grundskole som højeste fuldførte uddannelse eller uoplyst uddannelse. Til sammenligning er andelen på 13,2% i resten af København. For gruppen af 18-29 årige, er det 22%, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, og som heller ikke er i gang med anden uddannelse, mens andelen i København ”kun” er halvt så stor. Samtidig er halvdelen af de 18-64 årige enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Når beboerne har meget lille tradition for at tage en uddannelse og komme i beskæftigelse, kan det have store negative konsekvenser for områdets børn og unge i deres skolegang og valg af uddannelse. De unge mangler rollemodeller og opbakning samt netværk til at blive en del af arbejdsmarkedet, således at de kan bryde den negative sociale arv.

Der er et overtal af børn i folkeskolens afgangsklasser, som erklæres ikke- uddannelsesegnet, og derved får svært ved at tage en ungdomsuddannelse. I Tingbjerg Heldagsskole blev 71 % således erklæret ikke uddannelsesparate pr. 15. januar, 2015. Med de nye uddannelses- og beskæftigelsesreformer sætter det pres på hele uddannelsessystemet og ikke mindst de unge. Mange unge ender i en restgruppe, som ikke kan opfylde adgangskravene til en erhvervsrettet eller en videregående uddannelse3. Ifølge UU København var 14% af de 18 årige og 16% af de 19 årige i Xxxxxxxxx/Utterslevhuse, således ikke i gang med en uddannelse pr. 25. januar 2016.

Tilsvarende tal for hele København er pr. 2. februar, 2016 10% for de 18 årige og 13% for de 19 årige.

Forebyggelse og forældreansvar

I Tingbjerg/Utterslevhuse var der pr. 1. januar, 2015 2.067 børn, hvoraf godt ¼ bor hos enlige forsørgere.

Brugen af institutionstilbud og skole er vigtige elementer for at bryde den negative sociale arv – især for tosprogede, da det har stor betydning for ens sprogindlæring og socialisering. Generelt har antallet af 0-5 årige i daginstitutioner været stigende siden 2011, men ligger stadig væsentligt lavere end resten af København især indenfor gruppen af de 1-2 årige. I Tingbjerg er det 68% af de 1-2 årige, der er i vuggestue, mens den tilsvarende gruppe i København ligger på 83%. I gruppen af de 3-5 årige er det 86% og tilsvarende i København er det 91%.

Skolefraværet adskiller sig ligeledes negativt fra København. I udskolingen er fraværet 10% fravær, hvor det i resten af København er godt 8%. Forskellen lyder måske ikke af

33 ”Alle unge vil gerne have et godt liv”, Unge uden job og uddannelse i hovedstaden, CeFU og Region Hovedstaden,

2013.

så meget, men et gennemsnitligt fravær i udskolingen på 10% er meget, når der samtidig er så høj en andel af unge i Tingbjerg/Utterslevhuse, som kun har grundskole som deres højeste uddannelsesniveau. Det er derfor ekstra vigtigt med en regelmæssig skolegang.

Alle børn i Tingbjerg/Utterslevhuse skal have de bedste betingelser for en god start på livet og for at få en god og succesfuld skolegang og uddannelse. Københavns Kommune gør allerede en stor indsats i Tingbjerg/Utterslevhuse med bl.a. fremskudt sundhedspleje, legestue for førskolebørn, der ikke går i dagsinstitution og for at motivere og inspirere flere familier til at sætte deres børn i dagsinstitution. Der er bl.a. ansat en medarbejder 20 timer om ugen alene for at motivere forældre til at sende deres barn i daginstitution.

Der er dog særlige udfordringer for Tingbjerg/Utterslevhuse ift at sende deres barn i institution; der er mange enlige forældre med dårlig økonomi, der vælger at beholde deres barn hjemme, mange forældre kommer fra lande hvor der er tradition for at man selv passer sit barn i de første leveår, nogle kvinder er i forvejen arbejdsløse/udenfor arbejdsmarkedet og ser ingen grund til at sende deres barn i institution og endelig vælger nogle kvinder at blive dagplejemor for deres eget barn og et eller to mere.

Selvom der foregår en række tiltag på området fra kommunal side, er der også nogle udfordringer; sundhedsplejerskerne har svært ved at rekruttere mødre til deres mødregruppe, de har ikke gode faciliteter til at oprette mødregrupper hvor der er fokus på leg og motorik, og de oplever et stort behov for indsatser, der hjælper forældrene til at sprogstimulere deres førskolebørn.

4. Fælles tværgående målinger

Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelig for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats på … (her indsættes link til portalen).

5. Indsatsområder

5.1 Tryghed og trivsel

Formål:

Beboernes oplevelse af utryghed i Tingbjerg-Husum faldet gennem de seneste år, men er dog fortsat dobbelt så høj som gennemsnittet for København. Samtidig er kriminaliteten faldet idet Tingbjerg-Husum ligger under københavnerniveauet for gaderøveri, lommetyveri, tyveri fra personbil, vold og våbenlov. Beboernes følelse af utryghed bunder ikke nødvendigvis i oplevede erfaringer, men er ikke desto mindre en afgørende faktor for trivslen i boligområdet. Den boligsociale helhedsplan skal i denne indsats arbejde med

beboernes trivsel.

Mål for indsatsområdet er: • Beboernes trivsel er øget i 2020 • Kulturhuset fungerer som et samlingspunkt for beboerne i Tingbjerg og medvirker til, at Tingbjerg/Utterslevhuse opleves som en åben og aktiv bydel i 2020 • Andelen af beboere, som fraflytter, stiger ikke ift. det gennemsnitlige niveau på 10%4 for fsb´s og SAB´s boliger. • Beboernes følelse af utryghed er faldet i 2020 Målgruppe: • Alle beboere i Tingbjerg/Utterslevhuse herunder særligt de udsatte Indsatsområdet er særligt henvendt til udsatte beboere, hvor udsathed i denne sammenhæng defineres som sociale, økonomiske og sproglige udfordringer. For at nå denne gruppe er der brug for at mobilisere mere ressourcestærke grupper, som kan trække de ressourcesvage med sig.
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
Den oplevede trivsel blandt beboerne er øget i 20205	Baselineundersøgelse6
25 % af beboerdrevede aktiviteter, netværk og foreninger er i 2020 forankret i Kulturhuset	Baselineundersøgelse
Andelen af beboere, som fraflytter, stiger ikke ift. det gennemsnitlige niveau på 10%7 for fsb´s og SAB´s boliger.	Boligorganisationernes tal
Beboernes følelse af utryghed er faldet til 15 % i 2020	Københavns Tryghedsundersøgelse 8

5.2 Kriminalpræventiv indsats

Formål:

4 Opgjort i 2016

5 Baseline er endnu ikke kendt, da baselineundersøgelsen først iværksættes 4.kvartal af 2016. Det forventes, at der kan ske en 10 -20 % stigning i den oplevede trivsel blandt beboerne i 2020

6 I Helhedsplanen afsættes der midler til at iværksætte en baselineundersøgelse til måling af beboerne trivsel, engagement og forældreansvar. Der måles i 3-4. kvartal af 2016, medio 2018 og medio 2020 for opnåede effekter

7 Opgjort i 2016

8 Tryghedsundersøgelsen er foretaget på baggrund af Tryghedspartnerskabet Tingbjerg-Husum. Målingen er forudsat at tryghedsundersøgelserne fortsætter.

Selvom kriminaliteten er faldende, er den stadig højere end resten af kommunen, inden for visse typer af den borgervendte kriminalitet. De hyppigst anmeldte typer af borgervendt kriminalitet i Tingbjerg/Utterslevhuse er lommetyveri, indbrud og vold, hvor indbrud ligger over gennemsnittet for byen trods en reduktion siden 2009 på 66%. Den boligsociale helhedsplan skal ikke arbejde direkte med gruppen af kriminelle, men i stedet arbejde forebyggende og bidrage til en helhedsorienteret tilgang blandt de professionelle aktører. Den kriminalpræventive indsats vil derfor især fokusere på at styrke samarbejdet og koordineringen mellem relevante aktører og tilbyde unge, der er særligt i risiko for kriminalitet, alternative fællesskaber og hjælp. En del af de unge mangler rollemodeller og har derfor brug for en tæt opfølgende og koordineret indsats fra de professionelle omkring dem. Mål for indsatsen er: • Andelen af kriminalitetstruede unge, der har fået fritidsjob er steget i 2020 • Andelen af unge med bekymrende adfærd er faldet i 2020 (pr. 31. december 2015 var der 27 indberetninger til BUF) Målgruppe • Børn og unge mellem 13-17 år som identificeres med bekymrende adfærd • Forældre til børn og unge i Tingbjerg/Utterslevhuse
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
40 % unge, som er særligt kriminalitetstruede, er årligt startet og fastholdt i fritidsjob i 3 mdr.	Egne kilder/logbog samt registreringer fra BUF og SOF
Antal af SSP niveau 1 sager er faldet med 20 % i 2020	BUF
Antallet af 10-17 årige som er blevet sigtet mindst en gang for overtrædelser af straffeloven, våbenlove eller lov om euforiserende stoffer er faldet med 5 % i 2020	LBF portalen

5.3 Uddannelse og beskæftigelse

Formål:

fuldførte uddannelse, og som heller ikke er i gang med anden uddannelse, mens andelen i

København ”kun” er halvt så stor. Denne indsats skal arbejde for at flere unge og voksne får en relevant uddannelse og arbejde. Mål for indsatsområdet er: • Andelen af de 15-24 årige der vælger en erhvervsrettet ungdomsuddannelse er øget i 2020 • Andelen af 18-29 årige, som ikke er i gang med en uddannelse er faldet med ca. en tredjedel i 2020 Målgrupper: • Børn og unge i folkeskolens udskolingsklasser • Unge som påtænker at begynde en ungdomsuddannelse • Aktivitetsparate +30 (voksne der befinder sig uden for arbejdsmarkedet og som ikke er jobparate) • Forældre til børn og unge
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
Antallet af unge ml. 15-24 år i Tingbjerg/Utterslevhuse, der er i gang med en erhvervsrettet uddannelse9 er øget fra 10% i 2016 til 20% i 2020	UU
Andelen af unge ml. 18-29 år, som ikke er i gang med en uddannelse er faldet fra 22 % i 2014 til 15 % i 2020	KÅS

5.4 Forebyggelse og forældreansvar

Formål:

I Tingbjerg/Utterslevhuse var der pr. 1. januar, 2015 2.067 børn, hvoraf godt ¼ bor hos enlige forsørgere. Alt andet lige er denne gruppe mere sårbar og udsat og har brug for støtte og hjælp til at give deres børn en god opvækst. Det er bl.a. denne gruppe og andre grupper af familier, som denne indsats ønsker at støtte.

Mål for indsatsen er:

• Forældre, som har deltaget i forældrekurser mv. oplever at have fået praksisbaseret viden om deres ansvar og muligheder som forældre i Danmark

• Flere børn i Tingbjerg/Utterslevhuse går i daginstitution i 2020

• Flere forældre benytter sig af tilbuddet i den fremskudt sundhedspleje

9 EUD, EUX, KUU, EGU, IGU m.fl.

Målgruppe

• Forældre til børn og unge fra 0 - 13 år

Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):

75% af deltagerne i forældrekurser oplever at have fået praksisviden om deres ansvar og muligheder som forældre i DK.

Andelen af de 1-5 årige der går i daginstitution er øget fra 77% i 2016 til 85% i 2020

10% flere mødre og deres børn kommer i den fremskudte sundhedspleje

6. Lokal evaluering

Datakilde:

Evalueringsskema ved kurserne –

SOF og egne kilder

KÅS tabeller

BUF

I helhedsplanen afsættes midler til at iværksætte en baselineundersøgelse til måling af beboernes trivsel og forældreansvar. Der måles 3.-4 kvartal af 2016, medio 2018 og medio 2020 for opnåede effekter.

Derudover anvendes de målopfyldelsesskemaer, der er tilgængelige i driftsstøttesystemet, som del af den løbende evaluering. Ligesom helhedsplanen indgår i analyser og evalueringer i regi af samarbejdet mellem boligorganisationerne og Københavns Kommune.

7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats.
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	22,5 xxx.xx.
Lokal medfinansiering	7,5 xxx.xx.
Samlet budget for den boligsociale indsats	30 xxx.xx.

8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser

Byudviklingsstrategien

Som beskrevet indledningsvist har den boligsociale helhedsplan en stor opgave med at understøtte og sikre samarbejde med de store fysiske forandringer, som byudviklingsstrategien omfatter.

Tryghedspartnerskabet Tingbjerg-Husum

Tryghedspartnerskabet for Tingbjerg-Husum udløber med udgangen af 2016. Den

boligsociale indsats deltager fortsat i samarbejdet og bidrager til de aktiviteter, der vedtages. Der er endnu ikke taget stilling til en evt. fortsættelse. I fald Tryghedspartnerskabet ikke forlænges, vil den boligsociale helhedsplan arbejde på et fortsat øget samarbejde med de involverede parter.

Helhedsplanen ”Husum for alle”

Tingbjerg/Utterslevhuse og Husum boligområde er blot én kilometer fra hinanden. De to boligområder er adskilt af fysiske voldanlæg, og for en del beboere bliver dette også til en mental afstand. Det er målsætningen at knytte de to områder tættere sammen, dels for at beboerne kan drage nytte af hinanden, men også fordi der kan være driftsmæssige fordele ved nogle af aktiviteterne. Mange aktiviteter og indsatser planlægges og gennemføres derfor på tværs af de to boligsociale helhedsplaner, ligesom det forventes at der etableres et tæt samarbejde. Helt konkret vil de to helhedsplaner arbejde sammen om følgende:

1. Temabaserede forældrekurser. DUÅ og Mindspring kurserne vil foregå i fællesskab og have deltagelse af beboere fra begge boligområder. Kurserne vil blive afholdt skiftevis i Tingbjerg og Husum. Det øger deltagernes kendskab til hinandens boligområder og kan gøre at flere ønsker at deltage.

2. Bydelsmor – uddannelsen og fælles aktiviteter. Uddannelse udbydes og afholdes i fællesskab mellem de to boligområder og vil også foregå begge steder.

3. Mærk uddannelserne. Denne aktivitet bliver udviklet og afholdt i fællesskab. Det giver mening at samarbejde om målgruppen fx ved at planlægge mere hands-on vejledning som fx events/displays af uddannelserne i lokalområdet og samarbejde med virksomheder i fællesskab. Samtidig giver det driftsmæssige fordele.

4. Fritidsjob indsatsen. Der bliver i begge helhedsplaner ansat en ungevejleder som skal arbejde sammen om fritidsjobindsatsen fx ift virksomhedskontakten og ift samarbejdet med fritidsjobformidlingen i KK. De to vejledere skal sikre koordination mellem indsatserne og kan fx give små fælles kurser i jobansøgning, jobsamtaler og den gode medarbejder for de unge, som søger fritidsjob. Det er desuden planen at etablere et netværk for samtlige af ungevejledere i fsb´s helhedsplaner, som kan erfarings- og videns dele.

5. Praktikplads til alle. Her vil der foregå koordinerende arbejde mellem de to helhedsplaner både ift de unge og uddannelsesaftaler på byggeprojekterne i Tingbjerg/Utterslevhuse og ift voksne og ufaglærte job eller virksomhedspraktik.

9. Underretning

På delaftale- såvel som på strategisk aftaleniveau indgår boligorganisationerne og de kommunale forvaltninger i et tæt samarbejde om at løfte Tingbjerg/Utterslevhuse. Det er derfor et fælles ansvar at sikre helhedsplanens fremdrift og betingelserne for at løfte området boligsocialt.

Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift.

Underretninger om væsentlige ændringer på bydelsniveau sker til Bydelsbestyrelsen, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift.

Underretning om væsentlige ændringer på overordnet niveau sker til den Boligsociale

bestyrelse, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for udviklingen og fremdriften af det boligsociale arbejde i København.

10. Konflikthåndtering

Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder.

• Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse.

• Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation.

• Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora.

Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det

boligsociale arbejde i bydelen.

11. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden.

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Tingbjerg/Utterslevhuse 2016-20

Aftalens parter:

Tingbjerg/Utterslevhuse

Leder af den boligsociale indsats

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx: 20 15 48 77/ xxx@xxx.xx

Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Xxxxxxxxxx

Xxxxxxxxx Xxxxxxxx: 21 51 77 40/ XX00@xxx.xx.xx

Socialforvaltningen Voksen (SOF Voksen) Xxxxxxxxxx

Xxxxxxx Xxxx: 26 73 48 99/ XX00@xxx.xx.xx

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) Xxxxxxxxxxxxxxxxx

Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx 3530 2693 /X000@xxx.xx.xx

Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Chef for Kultur Nord

Xxx Xxxxxxx: 3033 4673/ xxxxxx@xxx.xx.xx

Problemkompleks for indsatsområdet:

Iflg. Københavns Tryghedsundersøgelse 2015 er utrygheden i Tingbjerg-Husum faldet siden 2009. 18 % af beboerne oplever utryghed, hvilket er et fald fra 22% i 2014.

Mål, målgruppe og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:

Mål for indsatsområdet er:

• Beboernes trivsel er øget i 2020

• Kulturhuset fungerer som et samlingspunkt for beboerne i Tingbjerg og medvirker til, at Tingbjerg/Utterslevhuse opleves som en åben og aktiv bydel i 2020

Andelen af beboere, som fraflytter, stiger ikke ift. det gennemsnitlige niveau på 10%2 for fsb´s og SAB´s boliger.

• Beboernes følelse af utryghed er faldet i 2020

Målgruppe:

• Alle beboere i Tingbjerg/Utterslevhuse herunder særligt de udsatte

Indsatsområdet er særligt henvendt til udsatte beboere, hvor udsathed i denne sammenhæng defineres som sociale, økonomiske og sproglige udfordringer. Men for at nå denne gruppe er der brug for at mobilisere mere ressourcestærke grupper, som kan trække de ressourcesvage med sig.

1 CFBUs inspirations- og videnskatalog, 2016

2 Opgjort i 2016

Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
Den oplevede trivsel blandt beboerne er øget i 20203	Baselineundersøgelse4
25 % af beboerdrevne aktiviteter, netværk og foreninger er i 2020 forankret i Kulturhuset	Egne kilder
Andelen af beboere, som fraflytter, stiger ikke ift. det gennemsnitlige niveau på 10%5 for fsb´s og SAB´s boliger.	Boligorganisationernes data
Beboernes følelse af utryghed er faldet til 15 % i 2020	Københavns tryghedsundersøgelse 6
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:
1. Beboerrådgivning og brobygning 2. Temabaserede netværk 3. Imageskabende aktiviteter 4. Beboerblad og Tingbjerg Times
Medarbejderressourcer7
Der ansættes 1 medarbejder, som har det overordnede koordinerende ansvar for indsatsområderne Tryghed og trivsel samt Forebyggelse og forældreansvar svarende til ca. 20 % af årsværket. Medarbejderen får ansvar for koordinering på tværs af de to indsatsområder samt udvikling og fastholdelse af beboernetværk, sikring af sammenhæng og ejerskab til Kulturhuset. Medarbejderen vil have en socialfaglig profil eller lignende med erfaring inden for projektledelse. Der afsættes derudover 1 årsværk til beboerrådgivningen, hvor medarbejderen vil have en socialfaglig profil (fx socialrådgiver). Der ansættes desuden 1 tværfaglig kommunikations- og projektmedarbejder, som bl.a. vil arbejde med de imageskabende arrangementer i samarbejde med den koordinerende medarbejder samt udvikling af beboerblad og udgivelse af Tingbjerg Times.
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:
Helhedsplanen har den primære udførende rolle ift. at igangsætte, tilrettelægge og agere tovholder, mens den kommunale indsats vil bidrage og have ansvar for at styrke fagligheden. Især i forbindelse med byudviklingsstrategien som bl.a. indeholder de omfattende renoveringer er det essentielt, at den boligsociale helhedsplan bidrager til at

3 Baseline er endnu ikke kendt, da baselineundersøgelsen først iværksættes 4.kvartal af 2016. Det forventes, at der er sket en 10 -20 % stigning i den oplevede trivsel blandt beboerne i 2020

4 I Helhedsplanen afsættes der midler til at iværksætte en baselineundersøgelse til måling af beboerne trivsel, engagement og forældreansvar. Der måles i 3-4. kvartal af 2016, medio 2018 og medio 2020 for opnåede effekter 5 Opgjort i 2016

6 Tryghedsundersøgelsen er foretaget på baggrund af Tryghedspartnerskabet Tingbjerg-Husum. Målingen er forudsat at tryghedsundersøgelserne fortsætter.

7 Se bilag 1 for oversigt over medarbejderressourcer

xxxxx de udsatte beboere, der kan risikere at falde mellem to stole i det kommunale system.
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	6.499.000
Lokal medfinansiering	1.553.00
Samlet budget for indsatsområdet	8.052.020
Konflikthåndtering og underretning:
Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. • Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen.
Revision af delaftalen
Ændringer og revision af delaftalen godkendes i Bydelsbestyrelsen for Tingbjerg-Husum.
Delaftalen gælder fra:
1.juli 2016 – 30. juni 2020

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

1. Beboerrådgivning og brobygning

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Mange af Tingbjerg/Utterslevhuses udsatte beboere har brug for hjælp til hverdagsudfordringer som at forstå breve fra kommune og stat, komme på NemId, indsende blanketter til kommunen mv. Men der er også mange, der har brug for at blive brobygget og få professionel hjælp til lidt større ting i deres liv som fx ensomhed, sorg og krise, sygdom, konfliktløsning, retshjælp, økonomi mv. Og ikke mindst i forbindelse med renovering af deres bolig oplever mange udsatte beboere desuden utryghed og bekymring, og har derfor brug for støtte og hjælp.

Den centrale opgave for beboerrådgivningen er at hjælpe de udsatte beboere med at få den hjælp, de har behov for og ret til, men som de har svært ved selv at opsøge. En stor del af arbejdet vil bestå i at bygge bro mellem de udsatte borgere og de kommunale aktører, som er ansvarlige for borgeren.

Beboerrådgivning har to hovedopgaver;

1. Indsats med fokus på brobygning og individuel vejledning; hjælp til beboere til at løse hverdagsudfordringer som fx læse breve fra kommunen og forstå beskeder fra børnenes skole samt brobygning til rette kommunale forvaltninger vedr. store og komplekse sociale og økonomiske udfordringer, som kræver et længere forløb med understøttelse af den boligsociale medarbejder med at sikre brobygning til rette kommunale forvaltninger

2. Hjælp ved renoveringerne; 1) det kan fx være hjælp i forbindelse med renoveringerne, hvor adgang til boligerne afdækker problemstillinger, som fx ensomhed, social armod, misbrug og manglende trivsel hos børn, 2) hvis beboerne oplever stor utryghed, bekymring og frustration ved at deres boliger omdannes til bygge plads i en periode. Hjælpen har karaktér af at være opsøgende. På baggrund af henvendelse fra håndværkere eller ejendomskontoret tager beboerrådgiveren kontakt til pågældende beboer for med et helhedsorienteret perspektiv at hjælpe beboeren videre i sit liv i samarbejde med de kommunale aktører.

Tilrettelæggelse og udførelse af indsatsen:

Beboerrådgiveren vil sammen med ejendomskontoret og relevante kommunale aktører afdække omfanget af målgruppens behov. En del af behovene er kendte, da der i mange år har været lignende indsats i Tingbjerg/Utterslevhuse, men noget vil også være ukendt qua renoveringerne. Beboerrådgiveren holder lang åbningstid på de dage, hvor ejendomskontoret har lang åbningstid, således at driften kan henvise til beboerrådgiveren ved problemer af mere social art og omvendt kan beboerrådgiveren henvise til ejendomskontoret, hvis problemerne har mere fysisk karakter. I forbindelse med renoveringerne vil beboerrådgiveren lave opsøgende arbejde op til blokmøder for at sikre deltagelse samt hjælpe ejendomskontoret med at komme ind i boligerne. Det vil oftest kræve, at kommunen deltager.

Gennem tidligere indsatser er der opbygget et godt samarbejde med kommunens medarbejdere og dette samarbejde fortsætter i den kommende periode. Der er således en direkte kontakt til de relevante myndigheder herunder SOF, SUF og psykiatrien. Desuden er der et tæt samarbejde med ejendomskontoret, hvor de ansatte, der er uddannet konfliktmæglere, deltager i koordinerende møder med kommunale og boligsociale medarbejdere.
Formål:
• Beboerne, der har behov, oplever at modtage støtte og hjælp til hverdagsudfordringer i relation til bolig, økonomi, børn mv. • Udsatte beboere får støtte og hjælp i forbindelse med renoveringerne og andre store sociale og økonomiske udfordringer
Målgruppe(r):
• Alle voksne beboere • Udsatte og marginaliserede beboere
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
200 beboere (unikke) modtager årligt støtte og hjælp fra beboerrådgivningen	Egne kilder/logbog
150 beboere henvises årligt til øvrige aktører	Egne kilder/logbog
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen: Beboerrådgiveren modtager bl.a. henvendelser fra ejendomskontoret og etablerer relation til berørte beboere. For at sikre den bedste brobygning til kommunen, har beboerrådgiveren etableret et tæt samarbejde bl.a SOF voksne, SOF børn og unge, Sundhedshuset og ældrecentret. Brobygningen har til formål at sikre, at der etableres støtteordninger, behandling og rådgivning alt efter beboerens behov. SOF voksen: Stiller boligrådgivere og andre relevante medarbejdere til rådighed ifb med brobygning af udsatte beboere. Medarbejderne har en løbende faglig sparring med helhedsplanens medarbejdere omkring de borgere, der har brug for støtte og hjælp fra kommunen eller hvor der er andre udfordringer. Der afholdes nogle gange om året, hvor kommunale, boligsociale og ejendomskontorets medarbejdere mødes og løser konkrete udfordringer. SOF Børn og Unge: Stiller medarbejdere til rådighed til indsatsen. Medarbejderne har løbende faglig sparring med helhedsplanens medarbejdere omkring de borgere, der har brug for støtte og hjælp fra kommunen eller hvor der er andre udfordringer. Der afholdes møder nogle gange om året, hvor de kommunale, boligsociale og ejendomskontorets medarbejdere mødes og løser konkrete udfordringer. SUF

Xxxxxxx relevante medarbejdere til rådighed i forbindelse med brobygning af udsatte beboere. Medarbejderne har løbende faglig sparring med helhedsplanens medarbejdere omkring de borgere, der har brug for støtte og hjælp fra kommunen eller hvor der er andre udfordringer. Der afholdes møder nogle gange om året, hvor de kommunale, boligsociale og ejendomskontorets medarbejdere mødes og løser konkrete udfordringer.

Forankring:

Aktiviteten er især knyttet op på de fysiske forandringer, som Tingbjerg/Utterslevhuse gennemgår i disse år, og der er derfor ikke planer om forankring til kommunal drift for nuværende.

Aktivitetsnavn:

2. Temabaserede netværk

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

I Tingbjerg/Utterslevhuse er der en lang tradition for at styrke og facilitere netværksgrupper, og der er opbygget gode og værdifulde netværk for både kvinder og mænd i boligområdet. Netværkene fungerer dels som støtte og udvikling for deltagerne, og dels som platforme, hvor både kommunale, frivillige og den boligsociale helhedsplan kan rekruttere deltagere til nye initiativer samt videregive vigtig information. I CFBUs inspirations- og videnskatalog vurderes det på baggrund af international forskning, at forskellige former for netværksskabende aktiviteter har betydning for den sociale kapital i boligområdet og for de enkelte beboeres trivsel. Særlig netværksgrupper hvor man er sammen om en aktivitet (fx kunstprojekter, nyttehaver) og/eller på tværs af generationer viser evidens for en styrket sammenhængskraft, en reducering af social eksklusion og en øget tryghed og styrkelse af lokalsamfundet. 8

Netværkene bidrager desuden til at skabe relationer til de boligsociale medarbejdere og deltagerne er en værdifuld kilde til information og viden om, hvad der rør sig i området og hvilke behov, beboerne har. Tilbageløb af viden og information om beboernes behov til det boligsociale arbejde er en forudsætning for at kunne udvikle og forbedre aktiviteterne.

På baggrund af ovenstående og de erfaringer, der allerede er med netværksgrupperne fortsætter dette arbejde i den nye helhedsplan. Netværksgrupperne har forskellige formål og målgruppe, og der arbejdes strategisk og temabaseret med netværkene. Ofte vil det være de ressourcestærke beboere, der er frontløbere, men som kan tiltrække mere ressourcesvage beboere med i aktiviteter og arrangementer.

Netværkene skal;

1. skabe relationer i mellem helhedsplanen og forskellige grupper af beboere

2. brobygge til helhedsplanens øvrige aktiviteter eller andre tilbud i lokalområdet

3. skabe relationer og meningsfulde møder på tværs af forskellige beboergrupper9

8 S. 24 i CFBUs inspirations – og videns katalog, 2016

9 S. 22 i CFBUs inspirations – og videns katalog, 2016

Netværkene har brug for at de boligsociale medarbejdere yder facilitering og hjælp til udvikling og fastholdelse. I forbindelse med det nye kulturhus og de fysiske forandringer, som Tingbjerg/Utterslevhuse gennemgår, er det essentielt, at netværkene bistår og udvikles i den nye helhedsplans periode. T-huset 10fungerer i dag som base for mange af netværkene og i forbindelse med Kulturhuset skal der ske en afklaring af samarbejdet mellem T-huset og Kulturhuset ift. netværkenes og deres fysiske placering. T-huset kunne fx fungere som satellit for Kulturhuset.

Der er i dag ca. 6 velfungerende netværk. De er dynamiske og kan over tid ændre karakter, målgruppe og frekvens.

Aktivitet:

1. Facilitering og fastholdelse af de nuværende netværk

Netværkene giver beboerne mulighed for at mødes på tværs af etnicitet og alder og styrker deres kapacitet for at tage ansvar og gøre en forskel for deres boligområde. Fra netværkene rekrutteres deltagerne til andre aktiviteter i boligområdet.

2. Udvikling af nye netværk herunder beboerambassadører

Det er erfaringen, at der ud af eksisterende netværk opstår nye med et andet formål. Helhedsplanen ønsker også at oprette et nyt netværk, som skal bestå af beboerambassadører (se nedenstående), som kan udbrede og skabe ejerskab til de forandringer som byudviklingsstrategien generer.

3. Beboerambassadører

Der oprettes ét nyt netværk bestående af beboerambassadører. Netværket skal bestå af mere ressourcestærke beboere, som har interesse for formidling og kommunikation.

Formålet er at netværket skal ud blandt beboerne og formidle og informere om de fysiske forandringer, som Tingbjerg/Utterslevhuse gennemgår i disse år. Netværket faciliteres af kommunikations og projektmedarbejderen og der vil være sammenfald mellem deltagerne her og de beboere, som vil gå ind i arbejdet med et beboerblad (se aktivitet Beboerblad og Tingbjerg Times). Deltagerne får kursus i formidlingsmetoder og god kommunikation, herunder også konflikthåndtering.

4. Sikring af sammenhæng mellem T-huset og det nye kulturhus

Der ønskes en formel samarbejdsaftale mellem T-huset/helhedsplanen og Kulturhuset. Samarbejdsaftalen vil rumme snitflader, samarbejdsmuligheder, beboerinddragelse ift. aktiviteterne i Kulturhuset og have fokus på netværkenes forankring. Målet er at sikre at Kulturhuset også bliver beboernes hus, så de kan være med til at forankre lokale aktiviteter her. Derfor er et tæt samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan og Kulturhuset vigtig.

Tilrettelæggelse og udførelse af indsatsen

Hvert år bliver der udarbejdet en årsplan for 2-3 af netværkene i samarbejde med deltagerne, hvor forskellige emner og temaer tages op. Dette gælder bl.a. for

Kvindecafeen, Fædreklubben og Madklubben for mænd. Der vil blive inviteret folk udefra

10 T-huset er et beboerhus, hvor størstedelen af netværkene pt. hører til. Huset er meget benyttet af beboerne.

som fx sundhedsplejerske til kvindecafeen, frivillige organisationer som Røde kors eller rollemodeller med til netværksmøderne for at holde oplæg om forskellige emner. Nogle af netværkene er meget selvkørende. De har ikke et fagligt formål, men et mere socialt formål. Opgaven for den boligsociale medarbejder er her at bistå deltagere med at blive selvkørende, bl.a. ved at konfliktmediere og sikre, at netværket ikke bliver etnisk segregeret. Ift. ønsker om nye aktiviteter og netværk vil den boligsociale medarbejdere bistå i opstarten og hjælpe til at gøre dem selvkørende over tid.
Formål:
Formålet med netværkene er at sikre at beboerne involverer sig aktivt i deres boligområde herunder i Kulturhus, og bidrager til at gøre Tingbjerg/Utterslevhuse til et aktivt og åbent boligområde
Målgruppe(r):
Voksne fra boligområdet
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Opstart af ét nyt netværk 11 årligt	Egne kilder/logbog
Oprettelse af nyt netværk af beboerambassadører	Egne kilder
Aftale om samarbejdet mellem T-huset og Kulturhuset er faldet på plads primo 2017.	Samarbejdsaftale mellem KFF og boligsocial helhedsplan
Mindst 30 netværksarrangementer årligt med i gennemsnit 8 deltagere	Egne kilder/logbog
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen: Ansvarlig for facilitering og fastholdelse af netværk i boligområdet samt koordinering og udvikling af det faglige indhold i netværkene. Oprettelse af nyt beboernetværk. Helhedsplanen udarbejder oplæg til samarbejdsaftale med KFF. SOF voksen: Stiller relevante medarbejdere til rådighed til at holde oplæg/deltage i netværkene Ressource: Stiller medarbejdere til rådighed til 2 oplæg i alt årligt SOF Børn og unge: Stiller relevante medarbejdere til rådighed til at holde oplæg/deltage i netværkene

11 Netværk er fx også motionshold for kvinder, debatklub, beboerdrevet lektiecafé mv.

Ressource: Stiller medarbejdere til rådighed til 2 oplæg ialt årligt

SUF:

Stiller relevante medarbejdere til rådighed til at holde oplæg/deltage i netværkene Ressource: Stiller medarbejdere til rådighed til 2 oplæg i alt årligt

KFF:

Medvirker til koordinering og samarbejde med helhedsplanen og forankring af nye netværk og aktiviteter i kulturhuset. Medvirker til at udarbejde samarbejdsaftale mellem boligsocial helhedsplan og Kulturhuset.

Ressource: minimum 4 koordinerende møder årligt på ledelsesniveau. Herudover løbende koordinering og faglig sparring mellem Kulturhuset og helhedsplanen. Det estimeret timetal er højere i etableringsfasen, 2016-17 og vil mindske mod 2020.

Forankring:

Nogle af netværkene har brug for en overordnet koordinator og tovholder, der kan sikre at de afholdes regelmæssigt og har det faglige indhold, der sikrer udvikling og ny viden for deltagerne. Det er erfaringen at selvkørende frivillige netværk over tid kan blive etnisk segregeret og der kan opstå konflikter, hvilket ikke er befordrende for formålet med netværkene. Derfor vil der blive arbejdet på at formalisere netværkene mere fx ved at udarbejde kodeks eller forretningsorden, der sikrer fælles aftaler om fx etnisk sammensætning mv. På sigt skal alle netværk kører selvstændigt og parterne forpligter sig til at afklare en mulig forankring/selvstændiggørelse medio 2019.

Aktivitetsnavn:

3. Imageskabende arrangementer

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Som en del af målsætningen om at åbne Tingbjerg/Utterslevhuse op for omverdenen og skabe en aktiv bydel er det vigtigt, at der foregår udadvendte aktiviteter. Aktiviteterne kan være initiativer sat i gang af den boligsociale indsats eller initiativer, som drives af andre aktører i området som fx Tingbjerg Challenge eller Copenhagen Architecture Festival. Der er allerede tradition for imageskabende arrangementer og mange vil blive videreført.

Aktivitet:

Imageskabende arrangementer er både aktiviteter, som skaber møder imellem forskellige beboergrupper, men også aktiviteter, som åbner boligområdet op for andre og gør det attraktivt. Eksempler er fx fællespisning, bydelsfester, festivaler, cirkus, loppemarkeder, teater, sport og foredrag. Aktiviteten vil styrke naboskabet på tværs af beboergrupper samtidig med at der skabes liv i boligområdet, som kan tiltrække folk fra andre bydele.

Tilrettelæggelse og udførelse:

Ved projektstart bliver der udarbejdet en aktivitetskalender ift. arrangementer og deres formål. Her vil som minimum indgå 3 fyrtårnsarrangementer herunder bl.a. Tingbjerg

Challenge og fællesspisning på Ruten. Desuden skal der i samarbejde med Kulturhuset udvikles et årligt stort arrangement som involverer huset og beboerne. Det vil være

muligt, at indgå ad hoc samarbejde med fx gadeplansmedarbejderne og frivillige organisationer om aktiviteter for de unge (fx street art, street volley turnering, byg et hus mv.). Nogle arrangementer kræver en del arbejdskraft af helhedsplanen især ift. at sikre engagement og deltagelse fra beboerne. Det er vigtigt, at der faciliteres processer, hvor beboerne selv bidrager med ideer og engagement i deres boligområdet. Beboerprocesser kan fx foregå i de etablerede netværk, ved workshopmøder om aftenen, på Tingbjerg skole.
Formål:
De udadvendte arrangementer skal åbne og ændre omverdenens syn på Tingbjerg/Utterslevhuse og give beboerne en følelse være del af en levende bydel med et godt naboskab.
Målgruppe(r):
Alle beboere i Tingbjerg/Utterslevhuse
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten:
Succeskriterier:	Datakilde:
Minimum 3 fyrtårns arrangementer i boligområdet årligt	Egne kilder/årsplan
I gennemsnit ml. 75-250 deltagere pr. arrangement ved fyrtårns arrangementerne	Egne kilder
Minimum 5 mindre arrangementer i boligområdet årligt	Egne kilder/årsplan
I gennemsnit 25 -50 deltagere pr. arrangement	Egne kilder
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Ansvar og rollefordeling vil variere fra gang til gang, idet nogle af arrangementer igangsættes af andre aktører end de boligsociale medarbejdere som fx gadeplansmedarbejdere, frivillige organisationer og/eller andre kulturinstitutioner. De vil have det overordnede ansvar og den boligsociale helhedsplan bidrager fx med adgangen til beboerne. Andre gange vil helhedsplanen have det overordnede ansvar for udvikling og afvikling, og øvrige aktører vil bidrage med medarbejderressourcer. Beboerne kan bidrage med den interne kommunikation – se i øvrigt aktivitet Beboerblad og Tingbjerg Times. Helhedsplanen I perioder op til arrangementer vil der være brug for mange medarbejderressourcer. Primært til udvikling, koordinering, rekruttering og gennemførelse af udadvendte aktiviteter. Medarbejderne sikrer bl.a. samarbejdet mellem parterne herunder de frivillige organisationer og de har den faglige viden og kompetence til at sikre beboerdeltagelse. KFF Bidrager med medarbejdere til udvikling, koordinering og samarbejde med de boligsociale medarbejdere samt gennemførelse af udadvendte aktiviteter særligt i forbindelse med

kulturhuset. Det vurderes, at der skal bruges mellem 25-50 timer årligt til planlægning.

SOF børn og unge

Bidrager med medarbejdere til udvikling, koordinering og samarbejde med de boligsociale medarbejdere samt gennemførelse af udadvendte aktiviteter. Medarbejderne fra SOF BBU er ved nogle af arrangementer selv igangsætter og tovholder, og deltager i det omfang det muligt ved arrangementerne. Det vurderes at der skal bruges mellem 25-50 timer årligt til planlægning med relevante aktører i området.

BUF

Bidrager med medarbejdere til udvikling, koordinering og samarbejde med de boligsociale medarbejdere samt gennemførelse af udadvendte aktiviteter. Medarbejderne fra BUF er ved nogle af arrangementer selv igangsætter og tovholder, og deltager i det omfang det muligt ved arrangementerne. Det vurderes at der skal bruges mellem 25-50 timer årligt til planlægning med relevante aktører i området.

Forankring:

I nogle tilfælde er aktiviteterne allerede forankret hos organisationer og forvaltninger. Dog kan være svært at gennemføre denne aktivitet uden hjælp fra den boligsociale helhedsplan, da den i et vidt omfang fungerer som epicentret for arrangementerne – særligt hvis målgruppen er beboere for hele boligområdet. Aktiviteten har desuden høj prioritet både hos boligorganisationerne og kommunen, da den bakker op om visionen om Xxxxxxxxx/Utterslevhuse som en åben, aktiv og grøn boligby.

Aktivitetsnavn:

4. Beboerblad + Tingbjerg Times

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Magasinet Tingbjerg Times udgives to gange området. Det er et blad med historier om og for beboerne i Tingbjerg/Utterslevhuse. Som et forsøg i den nye helhedsplan vil beboerne være aktive i udvikling og udarbejdelse af bladet. Forsøget implementeres gradvist.

Aktiviteten hænger sammen med nyt netværk for beboerambassadører (se tidligere ). Aktivitet:

- Udgivelse af Xxxxxxxxx Times to gange om året

- Én udgivelsen af Xxxxxxxxx Times som er skrevet og udviklet af beboerne Tilrettelæggelse og udførelse af aktivitet:

Beboerne uddannes til at formidle ”den gode historie” fra boligområdet. Beboere rekrutteres til at blive ”amatør” journalister og der afholdes et kursus, hvor en journalist udefra vil uddanne beboerne i interview teknik, den omvendte pyramide mv. Der afholdes inspirationsture til en lokal radiostation og den lokale avis. Beboerjournalisterne får viden om hvordan man arbejder. I samarbejde med den boligsociale medarbejder tilrettelægges processen op til udgivelse af Tingbjerg Times, herunder emner, interviews, billeder, artikler og layout. I udvælgelsen af beboerjournalister er det vigtigt at være

opmærksomme på at kvaliteten i arbejdet ikke forringes. Der udarbejdes kriterier for udvælgelsen, og der indhentes erfaringer fra lignende boligsociale indsatser fx Vollsmose

og Mjølnerparken.
Formål:
Formålet er bl.a at beboerne involverer sig aktivt i deres boligområde og bidrager til at gøre Xxxxxxxxx/Utterslevhuse til et aktivt og åbent boligområde og at støtte op om denne fortælling.
Målgruppe(r):
- Til udvikling af beboerblad; alle med interesse og evner for formidling og journalistisk - Tingbjerg Times henvender sig til alle beboere i Tingbjerg/Utterslevhuse
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Udgivelsen af ét beboerblad ultimo 2017	Beboerbladet
Tingbjerg Times udgives to gange årligt	Tingbjerg Times
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen er primære udførende på denne aktivitet.
Forankring:
Hvis beboerbladet bliver en succes, kan man arbejde for at gøre det til en forening på sigt. Dette vil afhænge af de beboere, der rekruttereres som beboerjournalisterne og deres ønsker og ressourcer.

Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Tingbjerg/Utterslevhuse 2016-20

Aftalens parter:

Tingbjerg/Utterslevhuse

Leder af den boligsociale helhedsplan

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx: 20 15 48 77/ xxx@xxx.xx

Børne og Ungdomsforvaltningen (BUF) Områdechef

Xxxx-Xxxxxxx Xxxxxx: 33 17 59 72 / XX00@xxx.xx.xx

Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Xxxxxxxxxx

Xxxxxxxxx Xxxxxxxx: 21 51 77 40/ XX00@xxx.xx.xx

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) Områdechef for ”Jobparate Unge”

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx: 23 65 58 93/ XX0X@xxx.xx.xx

Problemkompleks for indsatsområdet:

Selvom anmeldelser om kriminalitet er faldende inden for visse typer af den borgervendte kriminalitet, er indbrud stadig højere end i resten af kommunen.

I 2014 blev der i Tingbjerg-Husum partnerskabsområdet1 anmeldt 517 tilfælde af borgervendt kriminalitet. Det svarer til 43 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere, hvilket er færre end i 2009-13 og under gennemsnittet for hele Københavns kommune (78 pr.

1.000 indbyggere). De hyppigst anmeldte typer af borgervendt kriminalitet i Tingbjerg/Utterslevhuse er lommetyveri, indbrud og vold og hvor indbrud ligger over gennemsnittet for byen trods en reduktion siden 2009 på 66%. Gaderøverier er også faldet markant - fra 2,3 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere til 0,3, mens antallet af lommetyverier er steget fra 5,5 pr. 1.000 til 8. Tingbjerg-Husum ligger under københavnerniveauet for gaderøveri, lommetyveri, tyveri fra personbil, vold og våbenlov.

Af de typer kriminalitet/gener, som beboere i området er blevet spurgt om, har flest

været udsat for tyveri/lommetyveri (15%), indbrud (14%) og chikane (9%). Tingbjerg- Husum ligger under københavnerniveauet for gaderøveri, lommetyveri, tyveri fra

1 xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxx-xxxxxxxxxxx

personbil, vold og våbenlov.

Mål, målgruppe og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:

Mål for indsatsen er:

• Andelen af kriminalitetstruede unge, der har modtaget fritidsjob er steget i 2020

• Andelen af unge med bekymrende adfærd er faldet i 2020 (pr. 31. december 2015 var der 27 indberetninger til BUF)

Målgruppe

• Børn og unge mellem 13-17 år som identificeres med bekymrende adfærd

• Forældre til børn og unge i Tingbjerg/Utterslevhuse

2 Niveau 1; unge med bekymrende adfærd, niveau 2; førstegangskriminalitet, 3; gentagen alvorlig kriminalitet, niveau 4; personfaglig kriminalitet

Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
40 % unge, som er særligt kriminalitetstruede, er årligt startet og fastholdt i fritidsjob i 3 mdr.	Egne kilder/logbog samt registreringer fra BUF og SOF
Antal af SSP niveau 1 sager er faldet med 20 % i 2020	BUF
Antallet af 10-17 årige, som er blevet sigtet mindst en gang for overtrædelse af straffeloven, våbenlove eller lov om euforiserende stoffer er faldet med 5 % i 2020	LBF portalen
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:
1. Støtte og hjælp til fritidsjob 2. Temarrangementer for forældre
Medarbejderressourcer3
Der ansættes 1 medarbejder, som har det overordnede koordinerende ansvar for indsatsområderne Kriminalpræventiv indsats og Uddannelse og beskæftigelse. Medarbejderen får ansvar for koordinering af aktiviteterne på tværs af indsatsområderne og denne del vil fylde 20 % af medarbejderens tid. Der afsættes desuden 1 årsværk til de kriminalpræventive aktiviteter. Årsværket linkes op til indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse, da der er klare fordele ved at arbejde tæt sammen fx ift. virksomhedskontakten og kontakten til samarbejdspartnere. Medarbejder profilen vil være med en socialfaglig baggrund med stærke kompetencer og erfaring ift. målgruppen.
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:
De ovenstående aktiviteter bygger videre på det arbejde, som den kommunale indsats allerede foretager sig. Ny Start, som hører under SOF BBU, arbejder med denne gruppe af unge og tilbyder bl.a. fritidsjob i boligområdet. Helhedsplanens rolle er at bidrage til at styrke dette arbejde ved at kigge på fritidsjobsmuligheder på de lokale byggeprojekter samt fritidsjobs uden for Tingbjerg. Temaarrangementerne henvendt til forældrene er efterspurgt af kommunen og helhedsplanen kan supplere dette arbejde med lokalkendskabet og muligheden for at rekruttere forældrene til arrangementer gennem boligområdets netværk (se indsatsområde Tryghed og Trivsel).
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget

3 Se bilag 1 for oversigt over medarbejderressourcer

Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	3.729.000
Lokal medfinansiering	1.032.000
Samlet budget for indsatsområdet	4.761.000
Konflikthåndtering og underretning:
Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. • Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen.
Revision af delaftalen
Ændringer og revision af delaftalen skal godkendes i Bydelsbestyrelsen for Tingbjerg- Husum.
Delaftalen gælder fra:
1.juli 2016 – 30. juni, 2020

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

1. Hjælp til fritidsjob

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Fritidsjob til unge med bekymrende adfærd kan være et af de tilbud, der skal til for at hjælpe den unge ud af en potentiel kriminel løbebane. Tilbuddet skal være et led i det helhedsorienterede og håndholdte forløb, som den unge tilbydes i SSP regi. Tilbud om fritidsjob kan dog ikke stå alene, når der er tale om unge med bekymrende adfærd og den boligsociale helhedsplan skal arbejde tæt sammen med SSP, BUF og SOFs gadeplansmedarbejdere og områdeforvaltningerne for at sikre en helhedsorienterede indsats med fokus på at komme hele vejen rundt om den unges udfordringer.

Helhedsplanen vil i sit arbejde have fokus på andre problemstillinger i den unges liv fx misbrug, som kan forhindre at han eller hun ikke kan varetage et fritidsjob og/eller uddannelse. Den boligsociale helhedsplan kan bidrage med brobygning til de kommunale tilbud i denne forbindelse. Det vigtigste i denne sammenhæng er, at medarbejdere på tværs af forvaltningerne og helhedsplanen koordinerer og samarbejder om de unge, således at tilbud om fritidsjob ikke står alene.

Aktivitet:

Aktiviteten vil primært rumme støtte og hjælp til den unge i forhold til at få og fastholde et fritidsjob. I kommunalt regi er der mulighed for job med mentor, og da mentorindsatser iflg. CFBU viser gode resultater som kriminalitetsforebyggende, vil helhedsplanen brobygge til, at den unge får mulighed for at benytte de foranstaltninger og tilbud, som kommunen tilbyder denne gruppe.

Helhedsplanen vil også støtte op om andre initiativer, der arbejder med samme målgruppe og tilbyder alternative fællesskaber – fx rap projekter, Mind you own business, street art, sports projekter mv. Støtten vil dog primært være at sætte de frivillige i forbindelse med de unge.

Tilrettelæggelse og udførelse af aktiviteten:

Sammen med SOF BBU og BUF gadeplansmedarbejdere (Ny Start), SSP, UU og områdets lokalforvaltninger aftales et helhedsorienteret forløb for den unge, hvor der er en bekymring for en kriminel løbebane. Helhedsplanen vil konkret tilbyde hjælp og støtte ift. fritidsjob. Det kan fx være fritidsjob ved de lokale byggeprojekter, hvor der i forvejen er et samarbejde mellem helhedsplanen og entreprenører. Det kan være fritidsjob hos de lokale erhvervsdrivende i området og/eller de kommunale arbejdspladser eller det kan være uden for Tingbjerg. Medarbejderen opbygger et netværk af virksomheder og arbejdspladser, som har lyst og mulighed for at ansætte en ung, der har brug for ekstra støtte og som fx er villig til at stille medarbejder til rådighed som – støttet af kommunen – kan være mentor for den unge eller være villig til, at der kommer en mentor udefra.

Den unge får tilbud om hjælp til at finde jobmuligheder, udarbejde en ansøgning, forberedelse til job samtaler, og orientering om de støtte ordninger, som kommunen kan tilbyde. Hvis den unge har brug for job med mentor vil helhedsplanen brobygge til SOF

BBU, som har ansvaret for at sætte det i værk. Den boligsociale medarbejder kan også tage ud på arbejdspladsen med den unge, og tale med arbejdsgiver, men det er

antagelsen at de fleste unge har brug for et støttet tilbud som xxx med mentor og det vil derfor være mentoren, der tager med ud på arbejdspladsen eller som allerede er ansat i virksomheden. Helhedsplanen slipper ikke den unge, før der er vished om et stabilt fritidsjobforløb og vil stå til rådighed for arbejdspladsen i tilfælde af problemer. Virksomheden kan således ringe/kontakte den boligsociale medarbejder når som helst i ansættelsen.
Formål:
Flere kriminalitetstruede unge modtager hjælp og støtte til fritidsjob, som alternativ til kriminalitet
Målgruppe(r):
Unge mellem 13-17 år, der er på niveau 1 i SSP´s opgørelser
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Årligt har 20 unge, som er kriminalitets- truede, modtaget hjælp og vejledning til fritidsjob	Egne kilder/BUF og SOFs registreringer
Årligt har 10 unge fået og fastholdt et fritidsjob i mere end 3 mdr.	Egne kilder
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen Der stilles 1 årsværk til rådighed til indsatsen. Heri indgår kortlægning af de i samarbejde med kommunen, koordinering af en helhedsorienteret indsats, relations arbejde ift den unge samt en tæt opfølgning af den unge og ikke mindst brobygning til det kommunale system. BUF: Relevante medarbejdere fra SSP, områdets skole, UU samt den lokale områdeforvaltnings supportfunktioner (gadeplansmedarbejdere) samarbejder med de boligsociale medarbejdere om gruppen af kriminalitetstruede unge og bidrager til en øget koordination og helhedsorienteret indsats blandt aktørerne. Ressource: 2-4 årlige koordinerende møder + løbende dialog, koordinering og sparring med boligsociale medarbejdere lokalt i Tingbjerg/Utterslevhuse SOF børn og unge: Gadeplansmedarbejdere i Tingbjerg/Utterslevhuse samarbejder med boligsociale medarbejdere om identificering af kriminalitetstruede unge, og bidrager til en øget koordination og helhedsorienteret indsats blandt aktørerne. SOF børn og unge supportfunktion bidrager med kommunale foranstaltninger så som job med mentor mv.

for de unge under 18 år.

Ressource: 2-4 årlige koordinerende møder + løbende dialog og sparring med boligsociale medarbejdere lokalt i Tingbjerg/Utterslevhuse

BIF:

Bidrager til en øget koordination og helhedsorienteret indsats blandt aktørerne. Xxxxxxx medarbejdere til rådighed, der kan henvise unge til fritidsjob i hele København

Ressource: BIF bidrager i forvejen med ressourcer i Indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse. Det forventes at ressourcerne derfra er tilstrækkelige til ovenstående aktivitet.

Forankring:

Parterne forpligter sig til at evaluere indsatsen med henblik på mulig kommunal forankring medio 2019.

Aktivitetsnavn:

2. Temaarrangementer for forældrene

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Mange familier i Tingbjerg/Utterslevhuse står uden for arbejdsmarkedet, er lavt uddannede og mangler viden om det danske samfund og ikke mindst viden og redskaber i forbindelse med deres børn, som er på vej ud i kriminalitet. Temaarrangementer vil have fokus på etniske minoritetsfamilier, men kan også være relevante for etnisk danske forældre. Arrangementerne vil have karakter af åbne arrangementer, hvor alle interesserede beboere er velkomne.

Aktivitet:

Forældrene inviteres til oplæg, workshops og hands-on information om, hvordan man som forældre forstår og hjælper børn, der er på vej ud i kriminalitet eller radikalisering. Der er god tradition og erfaring i Tingbjerg/Utterslevhuse for deltagelse i aften arrangementer bl.a. fra arrangementer i Tryghedspartnerskabet Tingbjerg-Husum.

Tilrettelæggelse og udførelse:

Den boligsociale helhedsplan vil arrangere ca. 2 årlige arrangementer, hvor fagpersoner fra fagfeltet (SSP, UU København, VINK mv) og rollemodeller vil blive inviteret med til at holde oplæg og gå i dialog med forældrene. Ved projektstart vil der blive udarbejdet en plan for året og et katalog af relevante emner samt ansvarsfordeling med de kommunale forvaltninger. Det er vigtigt at metoden ved arrangementerne er så dialogbaseret og ressourceorienteret som muligt, så der ikke bliver skabt afstand og modstand mellem oplægsholdere og deltagerne. Ofte ved forældrene mere om deres børn og hvordan de skal håndtere dem end de lige selv er klar over, og det er vigtigt at skabe arrangementer, hvor denne viden bliver bragt i spil og omsat.

Beboerdeltagelse i arrangementer sikres fra de eksisterende netværk og platforme, som de boligsociale medarbejdere i forvejen arbejder med.

Formål:
Forældre i Tingbjerg/Utterslevhuse modtager information og vejledning om unge i risiko for kriminel løbebane og hvordan man som forældre kan håndtere det.
Målgruppe(r):
Alle forældre til unge i boligområdet
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Der deltager i gennemsnit 12 forældre til temarrangementerne	Egne kilder
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen: Overordnet initiativtager og tovholder på temaarrangementerne herunder at indkalde og rekruttere deltagere. Planlægning og udvikling af aktiviteten sker i samarbejde med relevante aktører i området. Helhedsplanens sørger for tolkebistand. SOF børn og unge: Hvor det er relevant deltager gadeplansmedarbejdere (Ny Start) og SSP i arrangementer samt bidrager med planlægning og rekruttering af deltagere Ressource: Mindst ét årligt oplæg samt 10-15 timer årligt til koordinering og samarbejde BUF: Hvor det er relevant deltager UU, skolens eller fritidscentrets medarbejdere i arrangementer samt bidrager med planlægning og rekruttering af deltagere Ressource: Mindst ét årligt oplæg samt 10-15 timer årligt til koordinering og samarbejde VINK: Holder oplæg på ét årligt arrangement ud over den forpligtelse de allerede har via Tryghedspartnerskabet. 18+: Xxxxxxx medarbejder til rådighed til faglig sparring og løbende dialog om de unge og deres forældre samt deltagelse i arrangementerne. Ressource: Mindst ét årligt oplæg
Forankring:
Succes med beboer arrangementer i boligområdet beror på at der kommer deltagere samt at arrangementerne planlægges med målgruppen for øje. Det er erfaringen, at de boligsociale medarbejdere via deres gode kendskab til beboerne og området, har stor succes med fællesarrangementer og det er ofte dem, som centrale kommunale aktører henvender sig til, når der arrangeres fælles beboermøder. Det er for nuværende svært at se denne aktivitet forankret i det kommunale system.

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Tingbjerg/Utterslevhuse 2016-20

Aftalens parter:

Tingbjerg/Utterslevhuse 2016-2020 Leder af den boligsociale helhedsplan

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx: 20 15 48 77/ xxx@xxx.xx

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF)

Områdechef for ”Jobparate Unge”

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx: 23 65 58 93/ XX0X@xxx.xx.xx

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) Områdechef for aktivitetsparate voksne

Xxxxxx Xxxxxxxxx: 23 65 58 93/ XX00@xxx.xx.xx

Børne og Ungeforvaltningen herunder Tingbjerg skole (BUF) Områdechef

Xxxx-Xxxxxxx Xxxxxx: 33 17 59 72 / XX00@xxx.xx.xx

Børne- og Ungdomsforvaltningen (UU)

Centerchef for Ungdommens uddannelsesvejledning Xxxxx Xxxxxxx: 20 15 89 31/ XX0X@xxx.xx.xx

Problemkompleks for indsatsområdet:

Der er et overtal af børn i folkeskolens afgangsklasser, som erklæres ikke- uddannelsesegnet, og derved får svært ved at tage en ungdomsuddannelse. Sidste år

blev 100% erklæret ikke uddannelsesparate i 8. klasse på Tingbjerg skole og i år blev 71% erklæret foreløbig ikke uddannelsesparate i 8.klasse. Med de nye uddannelses- og beskæftigelsesreformer sætter det pres på hele uddannelsessystemet og ikke mindst de unge. Mange unge ender i en restgruppe, som ikke kan opfylde adgangskravene til en erhvervsrettet eller en videregående uddannelse. 1 P. 25. januar 2016 er 14 % af de 18 årige og 16 % af de 19 årige i Xxxxxxxxx/Utterslevhuse ikke i gang med en uddannelse iflg. Ungdommens Uddannelsesvejledning København. Tilsvarende tal for hele København er pr. 2. februar, 2016 10% for de 18 årige og 13% for de 19 årige.
Mål, målgruppe og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:
Mål for indsatsområdet er at: • Andelen af 15-24 årige der vælger en erhvervsrettet ungdomsuddannelse er øget i 2020 • Andelen af 18-29 årige, som ikke er i gang med en uddannelse er faldet med ca. en tredjedel i 2020 Målgrupper: • Børn og unge i folkeskolens udskolingsklasser • Unge som påtænker at begynde en ungdomsuddannelse • Aktivitetsparate +30 (voksne der sig uden for arbejdsmarkedet og som ikke er jobparate) • Forældre til børn og unge
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
Antallet af unge ml. 15-24 år i Tingbjerg/Utterslevhuse, der er i gang med en erhvervsrettet uddannelse2 er øget fra 10% i 2016 til 20% i 2020	UU
Andelen af unge ml. 18-29 år, som ikke er i gang med en uddannelse er faldet fra 22 % i 2014 til 15 % i 2020	KÅS

1 ”Alle unge vil gerne have et godt liv”, Unge uden job og uddannelse i hovedstaden, CeFU og Region

Hovedstaden, 2013.

2 EUD, EUX, KUU, EGU, IGU m.fl.

Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:

1. Lommepenge - og fritidsjobindsats for børn og unge

2. Praktikplads til alle

3. Virksomhedsplacering for kommunens aktivitetsparate

4. Mærk uddannelserne

5. Studiecafé for unge og voksne

Målet for indsatsområdet er at sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats, hvor medarbejderne sikrer flowet ind på arbejdsmarkedet for unge samt deres forældre.

Arbejdet indebærer støtte og vejledning ift. lommepengejobs, fritidsjob, uddannelsesvejledning om ungdomsuddannelser, fortrinsvis de erhvervsrettede herunder EUD; EUX, KUU, EGU, IGU samt praktikpladser på lokale og eksterne virksomheder.

Medarbejderressourcer3

Der ansættes en medarbejder, som har det overordnede koordinerende ansvar for indsatsområderne Uddannelse og beskæftigelse og Kriminalpræventiv indsats.

Medarbejderen får ansvar for at koordinere på tværs af indsatsområderne. Derudover får medarbejderen ansvar for kontakt og samarbejde med erhvervsskoler, virksomheder og entreprenører i boligområdet og sikre samarbejde og sammenhæng til UU København, Tingbjerg skole og kommunen. Der ansættes derudover 2 med vejlederprofil og god erfaring inden for uddannelsessystemet og vejledning samt erfaring med udvikling af nye tiltag.

Ungevejleder med tilknytning til BIF og UU

Den ene vejlederprofil ansættes i UU København med reference til lederen af boligsocial helhedsplan. Medarbejderen er lokalt til stede, men har mulighed for, når det er givende for arbejdet med de unge, at sidde centralt hos UU København samt i BIF i Skelbækgade.

Denne konstruktion løser en række udfordringer i det boligsociale samarbejde omkring fritidsjobs og uddannelsesvejledning. Samtidig udnyttes styrkerne fra både kommune og boligorganisation og understreger nødvendigheden af det tætte samarbejde.

Medarbejderens primære ansvarsområde vil være uddannelses - og beskæftigelsesvejledning for børn og unge, men vil deltage på lige vilkår med de andre medarbejdere om udvikling og udmøntning af aktiviteterne. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem UU, BIF og helhedsplanen, som skitserer arbejdsforhold, opgaver og ledelse af vedkommende.

Derudover afsættes der ½ årsværk til lommepenge og fritidsjobindsatsen som deles

3 Se bilag 1 for oversigt over medarbejderressourcer

med den kriminalpræventive indsats.
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:
For nogle af aktiviteter gælder det, at de bygger videre på og er et samspil med det arbejde, som kommunen allerede foretager sig – det drejer sig fx om fritidsjob, men hvor der er tale om en styrkelse af indsatsen. Den fremskudte danskundervisning er gjort mulig fordi helhedsplanen lægger lokaler til. I aktiviteten Mærk uddannelserne er helhedsplanen et supplement til ungdomsvejledningen, som UU København har ansvar for og i aktiviteten Praktikpladser til alle går helhedsplanen ind og støtter den lokale indsats, som kommunen ellers har svært ved.
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	5.927.000
Lokal medfinansiering	1.488.000
Samlet budget for indsatsområdet	7.415.000
Konflikthåndtering og underretning:
Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. • Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen.
Revision af delaftalen
Ændringer og revision af delaftalen skal godkendes i Bydelsbestyrelsen for Tingbjerg- Husum.
Delaftalen gælder fra:
1.juli 2016 - 30.juni, 2020

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

1. Lommepenge - og fritidsjobindsats for børn og unge

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Fritidsjob vurderes af CBFU til at have en positiv effekt på de unges selvværd og motivation for at komme videre i deres liv fx med en uddannelse. Bl.a. fremhæves det, at unge med erfaringer fra fritidsjob i højere grad tager en uddannelse, blandt andet fordi de igennem fritidsjobbet får en tro på, at de kan klare sig i uddannelsessystemet, ligesom de føler sig bedre rustet til arbejdsmarkedet efter studietiden.

I Tingbjerg/Utterslevhuse er der en al for høj andel af unge, som ikke har en uddannelse og som har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er ofte et spørgsmål om social arv. I mange tilfælde har de unges forældre ikke selv en uddannelse og har måske kun haft spordisk kontakt med arbejdsmarkedet. Det gør det svært for dem at støtte deres børn og mange unge mangler derfor en grundlæggende forståelse for og viden om, hvad der skal til for at få en uddannelse eller job. Et fritidsjob kan bidrage til at øge de unges selvværd, styrke deres arbejdsmarkedskompetencer, reducere ungdomskriminalitet og fastholde dem i uddannelse og reducere deres fravær4.

Når man giver de unge ansvar og forpligtelse gennem et fritidsjob, trænes de i at fastholde et forløb ved at blive bevidste om, at andre er afhængige af udførelsen af de opgaver, de har fået. De trænes i selvstændighed og får herigennem opbygget et bedre selvværd. Det giver dem kompetencer, som kan bruges i andre sammenhænge, såsom uddannelse og beskæftigelse.5

For begge indsatser gælder det, at de styrker ”arbejdsflowet” ind på arbejdsmarkedet;

lommepengejob fritidsjob virksomhedsplacering og/eller uddannelsesaftale ordinært arbejde.

Tilrettelæggelse og udførelse:

Lommepengejobs:

I lommepengeprojektet bliver den unge ansat i helhedsplanen eller boligorganisationen. Det kan dreje sig om jobs som fx vedligeholdelse af udearealer, omdeling af informationsmateriale for ejendomskontoret, pasning af byhaver sammen med gadeplansmedarbejdere og meget mere. Samtidig er lommepengejobs med til at opbygge en relation til den unge, idet alle lommepengejobs udføres sammen med en

”voksen”.

Lommepengeprojekter er henvendt til unge fra 13 til 15 år. Helhedsplanen rekrutterer

4 Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser s. 99, Center for boligsocial udvikling, 2016

5 Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser, s 99 Center for boligsocial udvikling, 2016.

gennem en samtale med den unge, hvor forventninger og behov afklares, og hvor den unge samtidig trænes i at gå til jobsamtale. Ansættelse er af midlertidig varighed, idet den fungerer som forberedelse til et fritidsjob. I det omfang det er muligt vil den unge blive introduceret til de systemer, man bør kende som borger og lønmodtager; NemID, lønsedler, feriepenge mv. Helhedsplanen vil ligeledes have fokus på at træne den unge i arbejdsmarkedskompetencer; mødetider, opførsel, påklædning, sprog og adfærd. Xxxxxxxxxx jobbet afsluttes med at de unge lærer at skrive CV og jobansøgning, gå til jobsamtaler og holde udkig efter relevante fritidsjob. Lommepengeindsatsen fungerer på den måde som brobygning til et fritidsjob. Fritidsjobs: I fritidsjobindsatsen er målet at den unge får et ordinært fritidsjob i en privat eller offentlig virksomhed – det kan fx være et fritidsjob som arbejdsdreng ved boligområdets byggeprojekter eller i den lokale brugs. I indsatsen afklares de unges kompetencer, de trænes i at skrive ansøgning og CV og i at gå til jobsamtaler. Medarbejderen opbygger et netværk af virksomheder og arbejdspladser, som har lyst og mulighed for at ansætte en ung. I den mere håndholdte indsats for de ressourcesvage unge er det en fordel at lave et afklaringsforløb for at afdække den unges ressourcer og ønsker, så der kan foretages det bedste ”match” mellem den unge og en virksomhed. I nogle tilfælde vil medarbejderen stille krav om, at den unge skal passe sin skole, før han eller hun vil hjælpe vedkommende med at finde et fritidsjob. Dette dels for at fritidsjobbet ikke skal tage fokus fra skolen og dels fordi det kan være en motiverende faktor for den unge ift at passe sin skole. Helhedsplanen vil også hjælpe med at fastholde den unge i fritidsjobbet. Arbejdsgiveren får en hotline til den boligsociale medarbejder i tilfælde af, at der kan opstå problemer eller at konflikter skal forebygges. Medarbejderen vil også afholde evalueringsmøder med arbejdsgiver. De centrale samarbejdspartnere er UU København, SSP, Tingbjerg skole og klubberne. I samarbejde med aktørerne bliver unge, der fx har højt fravær i skolen eller er ved at droppe ud af deres ungdomsuddannelse identificeret og tilbudt et fritidsjob forløb.
Formål:
Formålet er at øge børn og unges erfaring med og tilknytning til arbejdsmarkedet samt at medvirke til, at de bliver motiveret til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse, fortrinsvis de erhvervsrettede herunder EUD, EUX, KUU, EGU, IGU m.fl.
Målgruppe(r):
Xxxx og unge i alderen 13-24 år
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
At mindst 100 unge årligt tager imod individuel hjælp til lommepenge eller	Egne kilder/fritidsjobformidlingen (BIF)

fritidsjob
At mindst 40 årligt får et fritidsjob og fastholder det i mere end 3 mdr.	Egne kilder/fritidsjobformidlingen (BIF)
At mindst 10 får et lommepengejob og fastholder det i mere end 3 mdr.	Egne kilder/BUF (gadeplan)
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen: Helhedsplanen stiller 1 medarbejder til rådighed, som også står for fritidsjob under den kriminalpræventive indsats. Der indgår opgaver som rekruttering af unge, oparbejde netværk til lokale virksomheder, formidling og opfølgning af lommepenge og fritidsjob samt ansvar for samarbejdet og koordineringen med Husum helhedsplan samt BIF/Fritidsjobformidlingen. BIF/Fritidsjobformidlingen BIF varetager fritidsjobformidlingen, dvs aftaler fritidsjob med overvejende private virksomheder og lægger dem på hjemmesiden, hvor unge og medarbejdere med kontakt til unge kan hente dem. Jobcentret søger i videst muligt omfang at tilvejebringe fritidsjob, der peger frem mod en bred vifte erhvervsuddannelser. Jobcentret varetager ikke match og opfølgning. Ressource: Deltager koordinerende møder og faglig sparring med de boligsociale helhedsplaner for Tingbjerg og Husum efter behov.
Forankring:
Aktiviteten følges og evalueres løbende med henblik på en mulig forankring fx i den centrale fritidsjobformidling. København Kommune yder ikke lommepengeindsats og da det kræver et godt lokal kendskab er det for nuværende ikke muligt at se muligheder for forankring.

Aktivitetsnavn:

2. Praktikpladser til alle

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Den boligsociale helhedsplan vil arbejde for at få unge og voksne i uddannelsesaftale og/eller ufaglært arbejde og virksomhedspraktik i forbindelse med områdets renoveringsprojekter og byudviklingsstrategi. Tingbjerg/Utterslevhuse står overfor omfattende renoveringsprojekter samt en storstilet byudviklingsstrategi, som vil foregå over de næste mere end 15 år. Byggeprojekterne kan være med til at skabe nogle muligheder i forhold til uddannelse og beskæftigelse blandt de unge og voksne i det udsatte boligområde. Det forudsætter, at byggeledelse og de boligsociale medarbejdere i samarbejde med bl.a. erhvervsskolen og jobcentret faciliteter en proces, hvor egnede kandidater fra boligområdet rekrutteres og præsenteres for entreprenørvirksomhederne.

I Tingbjerg/Utterslevhuse bygger samarbejdet om elever/lærlinge på byggeprojekterne

på en frivillig aftale i udbuddet.

Der eksisterer allerede gode erfaringer med at sikre arbejdskraft til de lokale boligområder og deres byggeprojekter, som helhedsplanen kan drage nytte af, bl.a. BygOp fra Aarhus6. Essentielt er at opbygge gode og forpligtende samarbejdsrelationer mellem helhedsplanen og byggeledelsen (og dette gør sig særlig gældende når der er tale om frivillige aftaler mellem boligorganisation og entreprenør) samt skoler og jobcentre, således at det rette match mellem den unge/voksne og virksomheden kan finde sted.

Erfaringer fra bl.a. BygOp viser også, at samarbejdet mellem den unge og entreprenør virksomheden oftest vil begynde med en virksomhedspraktik, som kan munde ud i en uddannelsesaftale eller et ordinært arbejde, hvis det rette match og motivationen er til stede. Samtidig viser erfaringerne, at der er lang inkubationstid fra den indledende kontakt med entreprenør virksomheden til det rette match er fundet og en aftale er faldet på plads.

Tilrettelæggelse og udførelse:

Den boligsociale helhedsplan vil arbejde tæt sammen med de erhvervsskoler, der ligger i området og Københavns kommunes jobcenter, som har en praktikpladsindsats. Det er vigtigt i dette arbejde, at der skabes en god og tillidsfuld relation til entreprenørerne og at der ikke er for mange mennesker, der henvender sig og tilbyder arbejdskraft. Den boligsociale helhedsplan fungerer som én indgang til de lokale byggeprojekter og deres entreprenører. Konkret betyder det at helhedsplanen afholder de første indledende møder med entreprenører, hvor det kortlægges hvilke muligheder, der er for hhv. virksomhedspraktik og uddannelsesaftaler. Helhedsplanen kontakter dernæst jobcenter og erhvervsskolens tilknyttede virksomhedskonsulent for det videre forløb med at matche unge og virksomhed.

Parallelt med den lokale indsats udnyttes jobcentrets praktikpladsindsats, dvs. at medarbejdere i helhedsplanen formidler unge praktikpladssøgende til jobcentret til deres vurdering af den unges egnethed. Jobcentret kan tilbyde rekrutteringsservice til entreprenørerne. Det omfatter bl.a. match med egnet ung fra Ungeenheden Skelbækgade, evt. virksomhedspraktik indtil der indgås en forpligtende uddannelsesaftale mellem den unge og virksomheden samt efter behov understøttende redskaber som fx job med mentor. Jobcentret varetager opfølgning indtil den unge er i et stabilt uddannelsesforløb.

Formål:

At sikre uddannelsesaftaler (herunder også forudgående virksomhedspraktik) til lokale unge fra Tingbjerg/Utterslevhuse

6 xxxx://xx-xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx/xxx-xx/

Målgruppe(r):
Unge i alderen 15-29 år, som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse eller påtænker det. Det er primært unge fra boligområdet, som indsatsen henvender sig mod. I de tilfælde hvor det rette match (her tænkes faglighed og socialt) ikke findes, tilbydes pladsen til en anden ung udenfor boligområdet
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Mindst 1 løbende praktikplads hos de lokale entreprenører/underentreprenører begyndende fra medio 2017 (i alt ca. 6 uddannelsesaftaler medio 2020)	Egne kilder samt BIF og erhvervsskolerne
Mindst 1 løbende virksomhedspraktik hos de lokale entreprenører/underentreprenører begyndende fra primo 2017, svarende til ca. 3 - 4 om året (i alt ca. 9 virksomhedspraktik medio 2020)	Egne kilder/BIF monitoring
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen De boligsociale medarbejdere, der varetager denne aktivitet, er sammen med bygherre (egen boligorganisation) ansvarlig for at bringe de relevante aktører sammen og for igennem hele byggesagen at fastholde et fokus på indsatsen. Medarbejderen sikrer dialog mellem den lokale erhvervsskole og/eller jobcenter ift. at finde og motivere de unge og fungere som kontaktperson og bindeled mellem entreprenør, erhvervsskole, jobcenter og de unge. De kommunale aktører: Det nedenstående er estimater for den tid, der kan forventes at ligge ud over den kommunale kernedrift. I samarbejdet omkring denne indsats vil der indgå ekstra koordinerende møder hvor man bl.a. kan planlægge indsats ift entreprenører, matchning af de unge. Erhvervsskolerne sidder i nogle tilfælde med til møderne. Ressource forbruget for BIF og UU vurderes til at være mellem 2-4 møder om året samt løbende faglig sparring og dialog, hvor indsatsen justeres. BIF – uddannelsesparate unge Er garant for det faglige indhold og de beskæftigelsesfremmende tilbud (mentor, virksomhedspraktik, løntilskud ved fritidsjob mv.) Sikre håndholdt opfølgning ved rekruttering og ansættelse i en uddannelsesaftale af unge fra jobcentret. BIF bidrager med egen monitorering af deres målgruppe til helhedsplanen. UU København

Nogle unge vil befinde sig i UU regi. Der skal derfor sikres en koordinering mellem jobcentret og UU via ungevejlederen som ansættes i den boligsociale helhedsplan.

Forankring:

Aktiviteten følges og evalueres løbende. Parterne forpligter sig på at vurdere en forankring medio 2019.

Aktivitetsnavn:

3. Virksomhedsplacering for kommunens aktivitetsparate

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Tingbjerg/Utterslevhuse er præget af høj ledighed og flere af beboerne modtager offentlig støtte fra kommunen. Virksomhedsplaceringer lokalt i boligområdet kan være et første skub ud på arbejdsmarkedet igen. Den boligsociale helhedsplan kan bidrage til virksomhedsplaceringer gennem deres lokalkendskab til virksomhederne i området eller i eget ejendomskontor og de spiller en stor rolle, fordi de kender beboerne, deres livssituation og hverdag og kan bidrage til at iværksætte en positiv udvikling, som på den lange bane kan føre beboerne tættere på arbejdsmarkedet.

Tilrettelæggelse og udførelse:

Konkret har helhedsplanen indgået en aftale med ejendomsdriften om virksomhedsplaceringer hos gårdmændene, hvor jobfunktionerne er overskuelige og arbejdsmiljøet ofte er roligt og rummeligt. I de tilfælde hvor der er brug for en mentor blandt medarbejderne, kan kommunen kompensere for de timer, mentoren bruger.

Ligeledes vil helhedsplanen gennem deres netværk hjælpe med at etablere virksomhedsplaceringer hos lokale virksomheder og/eller hos lokale aktører og virksomheder, fx hos lokale entreprenører, hos virksomheder, som boligselskabernes driftsafdelinger bruger eller i forbindelse med det nybyggede kulturhus, hvor der kunne etableres virksomhedsplaceringer fx i kulturhusets kantine.

BIF står for at forberede og matche borgerne til virksomhedspraktikken, og har en personlig koordinerende sagsbehandler og en mentor tilknyttet borgeren, som kan understøtte borgeren før og undervejs i praktikforløbet. Mentoren kan også understøtte borgerens oplæring på virksomheden samt bidrage til at løse eventulle samarbejdsvanskeligheder mellem borgeren og virksomheden.

Derudover kan BIF og helhedsplanens boligsociale medarbejdere efter behov afholde møder om drøftelser af den overordnede fremdrift for indsatsen, herunder samarbejde mellem jobcentret og virksomheder samt målopfyldelse.

Formål:

Formålet med denne aktivitet er at finde virksomhedsplaceringer for kommunens

aktivitetsparate i boligområdets ejendomskontor eller lokale virksomheder/entreprenørvirksomheder.

Målgruppe(r):
Aktivitetsparate +30 årige fra boligområdet (tilhørende den mest ressourcestærke del af gruppen) som er tilknyttet jobcenteret
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
1 løbende virksomhedsplacering enten på ejendomskontor eller hos lokal virksomhed begyndende fra primo/medio 2017 (i alt 3 årligt)	Egne kilder samt BIF
1 løbende virksomhedspraktik (á 12 uger eller mere) hos de lokale entreprenører/underentreprenører begyndende fra medio 2017 (i alt 3 årligt)	Egne kilder samt BIF
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen Stiller max. 50 timer årligt til rådighed for indsatsen. Medarbejderen etablerer dialogen med virksomhed qua den relation, som medarbejderen allerede har til pågældende og formidle kontakten videre til BIF. BIF – aktivitetsparate + 30 BIF’s virksomhedskonsulent står for det praktiske i forbindelse med oprettelse af virksomhedspraktikken og har kontakt med virksomheden undervejs i borgerens forløb.
Forankring:
Aktiviteten følges og evalueres løbende. Parterne forpligter sig på at vurdere en forankring medio 2019.

Aktivitetsnavn:

4. Mærk uddannelserne

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

I udsatte boligområder og ikke mindst i Tingbjerg/Utterslevhuse er der en stor andel af unge, som har en problematisk skolegang og som har svært ved at finde deres vej i uddannelsessystemet. Særligt drenge med etnisk minoritetsbaggrund oplever forskellige udfordringer, når det kommer til at starte på en ungdomsuddannelse. Dette kan bunde i

lav motivation og svage faglige kundskaber, der er en hindring for at fortsætte en

uddannelse efter grundskolen. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 26 % af de unge drenge med minoritetsbaggrund hverken har eller er i gang med en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Til sammenligning gælder det 15% for etniske danske drenge. 7

Som en del af dette indsatsområde skabes der mulighed for vejledning af unge i forbindelse med uddannelsesvalg. Udover manglende motivation og faglige kundskaber er en af årsagerne også, at de mangler information og viden om de muligheder, der er ved at vælge en erhvervsrettet uddannelse og/eller har for urealistiske forventninger til, hvad der kræves for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Mange af de unges forældre har heller ikke indsigt i uddannelsessystemet og kan derfor ikke guide deres børn i valg af uddannelse. Helhedsplanen skal arbejde tæt sammen med UU København, da de har viden om ungdomsuddannelserne og er forpligtet til at hjælpe unge, der er udfordret i skolen. UU har dog svært ved at få i de unge, især hvis de ikke længere går i folkeskole og her kan helhedsplanen hjælpe UU med at komme i kontakt med dem og få sat gang i en relevant uddannelsesplan.

Aktivitet:

I samarbejde med UU København og den lokale folkeskole Tingbjerg skole skal der udvikles, afprøves og testes nye og innovative vejledningsmetoder, som kan motivere de unge og herunder især drengene. Metoderne skal være mere hands-on aktiviteter, således at de unge får erfaring med uddannelserne og ikke kun viden. Aktiviteten vil bestå af udviklingsforsøg baserede på vejledningserfaringer fra bl.a. Center for Ungdomsforskning.

Det vil fx være følgende:

• Forsøg med besøg i virksomheder og virksomhedsbesøg på skolerne

• Forsøg med samarbejde med virksomheder om lokale hands-on aktiviteter i boligområder

• Forsøg med samarbejde med erhvervsskolerne og deres praktikcentre om events/displays af uddannelserne i Tingbjerg/Utterslevhuse. Det kan fx være at unge fra praktikcentret i samarbejde med unge fra Tingbjerg skole bygger en mur sammen eller sæbekassebiler med efterfølgende konkurrence

• Forsøg med fejring af udlærte fra de erhvervsrettede uddannelser samt studenter og dimittender

Derudover afholdes 2 uddannelsescafeer årligt for familier og med

deltagelse af forældre/unge rollemodeller fra det københavnske rollemodelkorps og/eller Ungdommens Røde Kors.

Tilrettelæggelse og udførelse:

UU København har gode erfaringer med nye måder at drive vejledning på og de har afsat medarbejderressourcer til i samarbejde med helhedsplanen at udvikle

nye tiltag i området. I dette udviklingsarbejde indgår BUFs lokale områdeforvaltning som en vigtig samarbejdspartner ift. at sikre adgangen til Tingbjerg skole.

7 S. 121 i CFBU´s Inspirations og videnskatalog, 2016

Dansk Industri har desuden i nogle år kørt kampagnen Hands-on xxxx://xxxxx-xx.xx/ hvor der er gode erfaringer med virksomhedsbesøg for både unge og deres forældre. Helhedsplanen vil trække på deres erfaringer.
Formål:
Flere unge fra boligområdet bliver motiveret til at vælge en erhvervsrettet ungdomsuddannelse
Målgruppe(r):
Unge i alderen 15-29 år
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Der deltager i gennemsnit 15 forældre og deres børn i uddannelsescafeerne	Egne kilder
Ét forsøgsprojekt årligt (fra 2017) med nye måder at vejlede og orientere de unge på	Egne kilder
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen Den boligsociale medarbejder har det overordnede ansvar for udvikling, iværksættelse og koordination af aktiviteten herunder sikre deltagelse, de praktiske opgaver samt kontakt til skoler, virksomheder mv. i samarbejde med UU. UU København UU stiller medarbejdere til rådighed til koordinering, kontakt til skolerne og deltagelse omkring aktiviteten og tager ansvar for aktiviteten. Ressource: UU deltager i netværksmøder 2-4 gange om året samt 25 timer årligt til faglig sparring, udvikling af aktivitet og vidensdeling i forbindelse med de to årlige uddannelsescafeer. Derudover afsætter UU København 50 timer til rådighed til udvikling af nye vejledningsmetoder for både børn, unge og deres forældre i samarbejde med den boligsociale helhedsplan. BUF: BUF sikrer samarbejdet og koordineringen med Tingbjerg skole. Ressource: BUF/skolerne deltager i netværksmøder 2-4 gange om året samt 25 timer årligt til faglig sparring, udvikling af aktivitet og vidensdeling
Forankring:
Aktiviteten følges og evalueres løbende. Parterne forpligter sig til at vurdere en mulig forankring i kommunal regi medio 2019.

Aktivitetsnavn:

5. Studiecafé for unge og voksne samt danskundervisning

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Med den nye folkeskolereform får skoleelever tilbudt lektiehjælp og den boligsociale helhedsplan skal derfor primært tilbyde lektiehjælp til unge på ungdomsuddannelser og/eller voksne, der er i gang med en uddannelse. Disse målgrupper har stor gavn af hjælpen. Den kan bidrage til at fastholde unge i ungdomsuddannelsen og hjælpe voksne til at få sig en uddannelse eller blive bedre i stand til at støtte deres egne børn i skolearbejdet.

IA´s fremskudte dansk undervisning af beboere fra boligområdet startede sidste år og aktiviteten har vist sig at være en stor succes. Mange af de kvinder fra boligområdet som IA underviser har aldrig modtaget danskundervisning på trods af, at de har boet mere end 20 år i landet.

Aktivitet:

• Ansættelse og aflønning af private lektiehjælpere til studiecafeen

• Stille lokaler til rådighed både til studiecafé og dansk undervisning

• Afsøge muligheder for at placere studiecafeen i Kulturhuset

• Bidrage til rekruttering og formidling af tilbud om dansk undervisning Tilrettelæggelse og udførelse:

Studiecafé

I studiecafeen ansættes private lektiehjælpere som 2 gange om ugen tilbyder lektiehjælp. Det er erfaringen fra tidligere indsatser, at hjælpen fungerer bedst, hvis det er faste hjælpere og at de er betalt, så tilbuddet kører kontinuerligt og professionelt.

Det skal afklares om studiecaféen kan blive en del af aktiviteterne i kulturhuset.

Dansk undervisning

I T-huset har helhedsplanen mulighed for at stille lokaler til rådighed. Der er derfor muligt at tilbyde danskundervisning af voksne, som jobcentret skønner kan have gavn af tilbuddet. IA sprogcenter har tidligere varetaget undervisning og det er planen at dette samarbejde fortsætter i den nye helhedsplan. De underviser primært kvinder tre gange om ugen i alt 12 timer.

Formål:

At unge og voksne har de fornødne kompetencer og faglighed til at gennemføre en uddannelse samt at voksne får mulighed for at lære dansk

Målgruppe(r):

Unge og voksne over 18 år fra Tingbjerg/Utterslevhuse

Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
40 unikke deltagere i studiecafe årligt	Egne kilder
15 kvinder deltager i gennemsnit i IA´s danskundervisning	IA´s registrering
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen: Den boligsociale helhedsplan sikrer driften af studiecafeen, herunder aflønning af lektiehjælpere, og stiller lokaler til rådighed for både studiecafé og danskundervisning IA sprogcenter: Varetager undervisningen i dansk som andet sprog.
Forankring:
Det afklares senest ultimo 2017 om der kan ske en bedre forankring af studie tilbud for unge og voksne fx i Kulturhuset. Dansk undervisningen er forankret i IA sprogcenter.

Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældre- ansvar

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Tingbjerg/Utterslevhuse 2016-2020

Aftalens parter:

Tingbjerg/Utterslevhuse

Leder af den boligsociale helhedsplan

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx: 20 15 48 77/ xxx@xxx.xx

SOF Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Xxxxxxxxxx

Xxxxxxxxx Xxxxxxxx: 21 51 77 40 / XX00@xxx.xx.xx

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Områdechef

Xxxx-Xxxxxxx Xxxxxx: 33 17 59 72 / XX00@xxx.xx.xx

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF, UU) Centerchef for Ungdommens uddannelsesvejledning Xxxxx Xxxxxxx: 20 15 89 31/ XX0X@xxx.xx.xx

Sundhed – og Omsorgsforvaltningen (SUF) Xxxxxxxxxxxxxxxxx

Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx 35 30 26 93 /X000@xxx.xx.xx

Mindspring, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp¨ Mindspringkoordinator

Xxxxxx Xxxxxx: 45 33 73 52 63 / xxxxxx.xxxxxx@xxx.xx

Ba-ba fædre, Center for Socialt Ansvar Projektleder

Xxxx Xxxxx: 51 40 96 18 / xxx@xxxx.xx

Problemkompleks for indsatsområdet:

I Tingbjerg/Utterslevhuse var der pr. 1. januar, 2015 2.067 børn, hvoraf godt ¼ bor hos enlige forsørgere.

Brugen af institutionstilbud og skole er vigtige elementer for at bryde den negative sociale arv – især for tosprogede, da det har stor betydning for ens sprogindlæring og

socialisering. Generelt har antallet af 0-5 årige i daginstitutioner været stigende siden

2011, men ligger stadig væsentligt lavere end resten af København især indenfor gruppen af de 1-2 årige. I Tingbjerg er det 68% af de 1-2 årige, der er i vuggestue, mens den tilsvarende gruppe i København ligger på 83%. I gruppen af de 3-5 årige er det 86% og tilsvarende i København er det 91%.

Skolefraværet adskiller sig ligeledes negativt fra København. I udskolingen er fraværet 10% fravær, hvor det i resten af København er godt 8%. Forskellen lyder måske ikke af så meget, men et gennemsnitligt fravær i udskolingen på 10% er meget, når der samtidig er så høj en andel af unge i Tingbjerg/Utterslevhuse, som kun har grundskole som deres højeste uddannelsesniveau. Det er derfor ekstra vigtigt med en regelmæssig skolegang.

Alle børn i Tingbjerg/Utterslevhuse skal have de bedste betingelser for en god start på livet og for at få en god og succesfuld skolegang og uddannelse. Københavns kommune gør allerede en stor indsats i Tingbjerg/Utterslevhuse med bl.a. fremskudt sundhedspleje, legestue for førskolebørn, der ikke går i dagsinstitution og for at motivere og inspirere flere familier til at sætte deres børn i dagsinstitution. Der er bl.a. ansat en medarbejder 20 timer om ugen alene for at motivere forældre til at sende deres barn i daginstitution.

Mål, målgruppe og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:

Mål for indsatsen er at;

• Forældre, som har deltaget i forældrekurser mv. oplever at have fået praksisbaseret viden om deres ansvar og muligheder som forældre i Danmark

• 10 % flere børn i Tingbjerg/Utterslevhuse går i daginstitution i 2020

• Flere forældre benytter sig af tilbuddet i den fremskudt sundhedspleje

Målgruppe

• Forældre til børn fra 0-13 år

Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
75% af deltagerne i forældrekurser oplever at have fået praksisviden om deres ansvar og muligheder som forældre i DK.	Evalueringsskema ved kurserne – SOF og egne kilder
Andelen af de 1-5 årige, der går i daginstitution er øget fra 77% i 2016 til 85% i 2020.	KÅS tabeller
10 % flere mødre og deres børn kommer i den fremskudte sundhedspleje	BUF
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:
1. Fremskudt sundhedspleje og mødregrupper 2. Kurser om sprogstimulering af førskolebørn for forældre 3. Temabaserede forældrekurser 4. Bydelsmødre 5. Ba-ba fædre 6. Brobygning mellem skole og forældre
Medarbejderressourcer1
Der ansættes en medarbejder, som har det overordnede koordinerende ansvar for Indsatsområderne Forebyggelse og forældreansvar og Tryghed og trivsel. Medarbejderen får ansvar for koordinering på tværs af indsatsområderne og vil bruge 20 % af årsværket. Derudover har medarbejderen ansvar for den tidlige forebyggende indsats overfor familierne herunder mødre/legegrupper mv. Medarbejderen vil have en socialfaglig profil eller lignende med erfaring inden for projektledelse. Derudover afsættes 2 årsværk til aktiviteterne inden for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar, hvor mindst 1 årsværk har en socialfaglig profil til de familierettede tilbud som fx brobygning mellem skole og forældre samt bydelsmødre, mens 1 årsværk vil gå til planlægning af familiekurser, Ba-ba fædre mv. Denne profil vil have en socialfaglig eller generel profil med erfaring inden for udsatte familier
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:
Ovenstående aktiviteter bygger videre på det arbejde, som den kommunale indsats allerede foretager sig. Ift. fremskudt sundhedspleje og mødregruppe er der tale om et samspil og supplement til kommunens indsatser. Bydelsmødre og ba-ba fungerer som supplement og helhedsplanen vil i opstarten være primære udførende på aktiviteterne. I brobygning mellem forældre og skole er der tale om et pilotprojekt, hvor BUF, skolen og helhedsplanen går sammen om at udvikle et nyt tilbud.

1 Se bilag 1 for medarbejderressourcer

Indsatsområdets økonomi i henhold til budget
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	6.345.000
Lokal medfinansiering	1.370.000
Samlet budget for indsatsområdet	7.715.000
Konflikthåndtering og underretning:
Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. • Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen.
Revision af delaftalen
Ændringer og revision af delaftalen skal godkendes i Bydelsbestyrelsen for Tingbjerg- Husum.
Delaftalen gælder fra:
1.juli 2016 – 30. juni 2020

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

1. Fremskudt sundhedspleje og mødregruppe

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Siden 2010 har der været en fremskudt sundhedspleje (åben rådgivning til mødre med spædbørn) i Tingbjerg/Utterslevhuse samt en ´international´ mødregruppe, som sundhedsplejersker kører en gang om ugen. Derudover har sundhedsplejerskerne samarbejde med områdets vuggestuer, hvor de deltager i stuemøder med pædagoger og forældre ved 3 mdr.s samtaler. Områdets klynge af institutioner har ansat en medarbejder 20 timer om ugen til at gå ud og tale med beboerne om daginstitutions tilbud. Samme pædagog er også ansvarlig for legestue tilbud til mødre, der går hjemme med deres førskole børn. Det sker hver tirsdag med fokus på motorik, sundhed og sprogstimulering. Sundhedsplejersken kommer forbi efter aftale lige som bibliotekaren eller tandplejen kan inviteres.

Helhedsplanen ønsker at bidrage og supplere arbejdet med at udvikle tilbud til målgruppen, hvor der er fokus på leg, motorik og sprogstimulering i samarbejde med sundhedsplejerskerne for at komme udfordringer til livs og for at komme endnu tættere på målgruppen.

Aktivitet:

- Fortsat støtte til sundhedsplejerskernes åbne rådgivning i T-huset for mødre med små børn

- Hjælp og støtte til rekruttering af beboere til international mødregruppe. Der er fokus på tidlig sprogindlæring og stimulering, søvn, ernæring, leg og motorik.

- Afsøge mulighederne for at oprette mødregrupper i Kulturhuset hvor der er faciliteter til et lidt større rum til leg og motorik.

Tilrettelæggelse og udførelsen

Den åbne rådgivning i T-huset fortsætter og helhedsplanen

vil fortsætte sin støtte og bidrage til formidling om tilbuddet. Desuden vil helhedsplanen støtte og hjælpe sundhedsplejerskerne med at rekruttere

mødre til den eksisterende mødregruppe, ligesom de ad hoc vil deltage i gruppen og bidrage med viden omkring andre tilbud i boligområdet, hjælpe med kontakt med kommunen, og opmuntring/inspiration til at deltage i aktiviteter i boligområdet.

Bydelsmødrene med fordel deltage i gruppen ad hoc ligesom de kan bidrage til at rekruttere til gruppen.

I samarbejde med sundhedsplejerskerne vil den boligsociale helhedsplan desuden arbejde på at få mødregruppen forankret i Kulturhuset. Her er der bedre faciliteter til fx at arbejde med børnenes motorik og leg + at der vil være mulighed for at benytte det

nye bibliotek, der ligger i forlængelse af Kulturhuset. Her vil helhedsplanen arbejde

sammen med bibliotekaren om metoder til tidlig sprogstimulering af børnene mv. I takt med at Kulturhuset og samarbejdet med huset tager form vil helhedsplanen sammen med sundhedsplejerskerne også afsøge andre muligheder for tilbud til målgruppen. Man kan fx udvide tilbuddet til mødre, der går hjemme med deres lidt ældre førskolebørn (3- 5 år) ligesom man kan samarbejde med områdets klynge om formidling daginstitutions tilbuddene. Det kan også være, at der skal være tilbud om hjemmebesøg, pasning af større børn, tolkebistand mv.
Formål:
Xxxxxxxx forældre opnår forståelse, viden og forældrekompetencer ift de tidlige år i børns liv.
Målgruppe(r):
- Mødre til børn alderen 0-5 år
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
2x kursusforløb a 8- 10 mødegange om året i mødregrupper	BUF
Deltagelse af gennemsnitligt 2-3 unikke mødre pr. gang pr. kursusforløb	BUF
Gennemsnitligt 6-8 mødre pr. gang pr. kursusforløb	BUF
Sundhedsplejerskerne har i gennemsnit 3-6 besøgende i deres åbne rådgivning hver uge	BUF
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen Arbejdet vil bistå i formidling af tilbuddet om åben rådgivning hos sundhedsplejerskerne. Helhedsplanen indgår desuden i samarbejde med sundhedsplejerskerne om udvikling og fastholdelse af eksisterende mødregruppe samt nye og hjælpe med at rekruttere mødre. BUF BUF står for driften af den fremskudte sundhedspleje samt den eksisterende mødregruppe. BUF medarbejder har ansvar ift. udvikling, sparring, koordinering af mødreguppe/legegruppe.

Forankring:

Indsatsen evalueres og følges løbende. Parterne forpligter sig på at vurdere en eventuel forankring medio 2019.

Aktivitetsnavn:

2. Kurser om sprogstimulering af førskolebørn for forældre

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Når børn er hhv. 3 og 5 år bliver de sprogtestet i børnehaven. For nogle af disse børn viser sprogtesten at der er brug for en ekstra indsats. Den tidlige indsats ift at lære det danske sprog er ikke kun mest effektiv, men er også afgørende for om barnet får en god skolegang, en uddannelse og et job.

Sundhedsplejerskerne ønsker at lave en særlig indsats ift. forældre med førskolebørn og særligt til de forældre, hvis børn ikke går i dagsinstitution. Dagsinstitutionerne, sundhedsplejersker og klyngemedarbejderen, der skal motivere forældre til at sende deres børn i dagsinstitution kan udpege de forældre, som er særlig sårbare ift at stimulere deres børn sprogligt.

Aktivitet:

Konkret består tilbuddet af 8-10 kursus gange af 1,5 times varighed om eftermiddagen. Der tilbydes børnepasning og børnemad. Forældrene vil blive undervist i sprogstimulering; hvad er sprog, hvorfor sprog, hvordan sprog? Der vil blive talt om tosprogsproblematikker og undervist i helt lavpraktiske øvelser som at lære at spille spil eller fortælle historier vha billeder for deres børn. Forældrene lærer hvordan man udvider historien og relaterer den til barnets virkelighed. Hver session efterfølges af hjemmeøvelser, som drøftes næste gang. Kurset skal laves i samarbejde med daginstitutionernes sprogvejledere i BUF og kan fx finde sted på biblioteket eller i T-huset. Når Kulturhuset står klar, er det et oplagt sted at lægge undervisningen, da der vil være café og grupperum.

En måde at skabe evidens på kan være at man lade barnets pædagog vurdere sprogudviklingen før, under og efter kurset.

Tilrettelæggelsen og udførelse:

Aktiviteten er et forsøg og der har ikke tidligere været lignende tilbud i området. Helhedsplanen vil bidrage med at modne og udvikle initiativet i samarbejde med sundhedsplejerskerne, som har det overordnede ansvar for at tilrettelægge og afvikle kurset. Helhedsplanen kan deltage i planlægning og koordinering herunder aftaler med Kulturhuset og biblioteket, og vil bidrage med rekruttering og lokaler. Helhedsplanen kan desuden bidrage med brobygning til andre kommunale tilbud, ligesom den boligsociale medarbejder deltager i kurset.

Formål:

Medvirke til at førskolebørn bliver sprogparate inden de starter skolen ved at understøtte

det hjemlige læringsmiljø mht sprog
Målgruppe(r):
- Forældre til førskolebørn der ikke går i dagsinstitution - Forældre til førskolebørn, der går i dagsinstitution, og hvor der er en særlig sårbarhed ift børnenes sprogindlæring
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Udvikling og implementering af én kursusrække i 2017-18	Projektbeskrivelse
Deltagelse af ca. 10 forældre pr. kursusgang (8-10 kursusgange i alt)	BUF/egne noter
50 % af børnene klarer sig sprogligt bedre efter forældrenes deltagelse i kursus	Sprogvurdering - BUF
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen: Bidrager med projektbeskrivelse, koordinering, rekruttering og lokaler. Bidrager med brobygning til andre kommunale og boligsociale tilbud til forældrene. Arbejder sammen med BUF sammen om at få det forankret i Kulturhuset. BUF Har ansvar for planlægning og afvikling af kurset. Sundhedsplejerskerne sikrer det faglige indhold i samarbejde med sprogkonsulenter fra BUF.
Forankring:
Aktiviteten forankres hos sundhedsplejerskerne i BUF og der arbejdes på at få adgang til faciliteter i det nye kulturhus.

Aktivitetsnavn:

3. Temabaserede forældrekurser/boligsociale familiekurser

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Helhedsplanen ønsker at afholde temabaserede eller familiekurser hvor forældre får viden om og redskaber til at håndtere forældreansvar, børneopdragelse, sundhed, skolegang mv.

Formålet med kurserne er at styrke sårbare familier i boligområdet, som døjer med flere forskellige problemstillinger. For etniske minoritetsforældre, der selv er opvokset i et

andet land, kan det være svært at opdrage børn i Danmark. Forældrene kan have en frygt for eller en modstand mod det danske system og mange børn oplever at skulle ”pendle” mellem forskellige kulturer og forventninger i hjemmet og det omgivende samfund, samtidig med at familierne ikke får den hjælp, de har brug for, fordi de ikke er i dialog med det kommunale system2. Et gennemgående træk ved kurserne er, at der er fokus på opdragelse og kommunikation i familien og på at bygge bro til det kommunale system og andre aktører, man kommer i berøring med som børnefamilie i Danmark. Konkret vil helhedsplanen især arbejde med to kurser, som henvender sig til forældre med småbørn og forældre med teenagebørn. Erfaringen viser, at det er bedst at opdele i etniske grupper, da underviseren kan undervise på forældrenes modersmål. Kurserne skal bidrage til at styrke Xxxxxxxxx/Utterslevhuses forældres forståelse og viden om forventninger til forældrerollen i det danske samfund og samtidig give dem redskaber til at føre deres nye viden ud i livet. Aktivitet: • ét årligt De Utrolige År-kursus (DUÅ), som er henvendt til forældre med børn fra 3-8 år • ét årligt Mindspring-kursus, som er henvendt til forældre med børn fra ca. 11- 18 år. Tilrettelæggelse og udførelse: DUÅ kurserne er forankret i SOF og har tidligere været afholdt med succes i Tingbjerg/Utterslevhuse. Helhedsplanen hjælper med rekruttering af deltagere og afholder udgiften til tolkebistand. Helhedsplanen lægger lokaler til. Det er med til at sikre deltagere, hvis det holdes i boligområdet. SOF BBU sørger selv for afholdelse af undervisning. Mindspring kurser er forankret i Dansk Flygtningehjælp og har også været afholdt med succes i boligområdet. Dansk Flygtningehjælp tilbyder kurser for de frivillige Mindspring - træner samt for en Mindspring medtræner, som fx kan være en medarbejder fra den boligsociale helhedsplan eller fra SOF BBU eller BUF. Mindspring kurserne bygger på peer- to-peer metoden og er baseret på dialog og empowerment. Helhedsplanen indgår en aftale med Dansk Flygtningehjælp om kadencen for kurserne, deres indhold samt målgruppe. Helhedsplanen står for rekruttering af deltagere samt lokaler og forplejning. Kurserne er 2 timer á 8 gange.
Formål:
Forældre til børn og unge i Xxxxxxxxx/Utterslevhuse får øget viden og forståelse for børns udvikling, opdragelse og kommunikation i familien
Målgruppe(r):
Forældre med børn i alderen 3-18 år
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:

2 S. 147 i CFBUs Inspirations og videnskatalog til boligsociale indsatser, 2016

Mindst 10 forældre deltager i DUÅ kursus årligt	Egne kilder
Mindst 10 forældre deltager i Mindspring kursus årligt	Egne kilder
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen: Stiller medarbejder til rådighed til at koordinere mellem hhv. SOF og Dansk Flygtningehjælp. Medarbejderen sikrer rekruttering og deltagelse i kurser og medvirke ved rekruttering af underviser. Helhedsplanen stiller lokaler og forplejning til rådighed. SOF børn og unge: Er primær ansvarlig og tovholder på ét årligt DUÅ kursus i boligområdet Stiller relevante medarbejdere til rådighed til udvikling af nyt kursus. Det vurderes at SOF BBU vil bruge 25 timer årligt til faglig sparring, udvikling af kurser og dialog med de boligsociale medarbejdere ud over den normale kernedrift. Der vil desuden indgå planlægningsmøder med helhedsplanen. BUF: Deltager i DUÅ kurser med oplæg om sundhed, børneopdragelse mv. SUF bidrager med 1- 2 oplæg årligt ved kurserne Mindspring- Dansk Flygtningehjælp: Er primær ansvarlig og tovholder på et årligt Mindspring kursus i boligområdet
Forankring:
DUÅ er forankret i SOF BBU. DUÅ kurserne ligger ikke fast i et årshjul for Tingbjerg/Utterslevhuse og den boligsociale helhedsplan vil derfor arbejde på at det kurserne er en årlig tilbagevenden begivenhed. Mindspring er forankret i Dansk Flygtningehjælp og i samarbejdsaftalen vil også indgå mulighederne for en varig forankring.

Aktivitetsnavn:

4. Bydelsmødre

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

De danske bydelsmødre indsatser er inspireret af det tyske eksempel og bygger på en forventning om, at bydelsmødre kan skabe ringe i vandet og nå ud til andre mødre gennem indsatsen. Bydelsmødre projektet har to overordnede formål; for det første skal det styrke bydelsmødrenes eget aktive medborgerskab i det danske samfund, forstået som forbedrede kompetencer og muligheder ift uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, forbedrede danskkundskaber, styrket netværk i boligområdet og større

selvtillid hos bydelskvinderne. For det andet skal projektet give sårbare og udsatte

kvinder i bydelsmødrenes netværk og i boligområdet bedre muligheder for at fremme deres børns integration og udvikling3. Der eksisterer allerede bydelsmødre i Tingbjerg/Utterslevhuse, som i princippet er selvkørende, men det er erfaringen, at bydelsmødrene har brug for en øget støtte og facilitering end for nuværende. Bl.a. falder antallet af rådgivning til andre kvinder og der opstår konflikter i gruppen. Dette er ikke kun gældende i Tingbjerg/Utterslevhuse. CFBU vurderer at der er behov for, at der er en professionel koordinator, som støtter og motiverer de frivillige bydelsmødre, administrerer projektet og koordinerer og brobygger mellem bydelsmødrene og det offentlige system at aktører, som bydelsmødrene skal samarbejde med. Bydelsmødrene udgør en værdifuld ressource i arbejdet med at mobilisere og vejlede andre kvinder i boligområdet, og i at være flerkulturelle brobyggere. Helhedsplanen vil derfor gerne støtte og facilitere deres arbejde fremadrettet. Sammen med den nye helhedsplan i Husum vil helhedsplanen i Tingbjerg/Utterslevhuse desuden uddanne et nyt hold bydelsmødre. Aktivitet: • facilitering og fastholdelse af det nuværende bydelsmødre hold • uddannelse af et nyt hold bydelsmødre i samarbejde med helhedsplanen Husum for alle Tilrettelæggelse og udførelsen: Den boligsociale helhedsplan afsætter ressourcer til at facilitere og koordinere det nuværende hold af bydelsmødre. Samtidig er der behov for at uddanne næste generation af bydelsmødre. Uddannelsen vil foregå i samarbejde med den nye boligsociale helhedsplan Husum for alle, hvor der vil være synergi i fht. underviser kræfter, koordinering af oplægsholdere samt lokale og forplejning og ikke mindst at kvinderne får mulighed for at netværke på tværs af de to boligområder. Kvinderne vil deltage i grunduddannelsen, som består af 12 moduler.
Formål:
Flere kvinder i boligområdet tilegner sig viden om og opnår kompetencer i at mestre deres hverdag ift. sundhed, børneopdragelse, støtte deres børns skolegang og uddannelse mv.
Målgruppe(r):
1. Mødre i Tingbjerg/Utterslevhuse og Husum, som gerne vil være bydelsmødre 2. Alle kvinder i Tingbjerg/Utterslevhuse

Succeskriterier:	Datakilde:
Bydelsmødrene er i kontakt med 100 kvinder årligt	Bydelsmødrenes egen registrering

3 Videns og inspirationskatalog til boligsociale indsatser, Center for boligsocial udvikling, 2016.

Der er uddannet et nyt hold af bydelsmødre i 2018 i samarbejde med Husum for alle	Egne kilder
Mindst 12 nye kvinder har deltaget i uddannelsen som bydelsmor	Egne kilder
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen: Stiller medarbejder til rådighed til tovholder funktionen, facilitering og konflikthåndtering af de lokale bydelsmødre i boligområdet Rekruttering og uddannelse af nyt hold bydelsmødre – herunder brug af grunduddannelsespakken fra Landsorganisationen for bydelsmødre, finde og booke relevante undervisere og fagpersoner inden for de forskellige temaer i uddannelsen samt stille og anden praktik hjælp til rådighed. KFF + BUF+ SUF+ BIF: Forvaltningerne bidrager med nyttig viden om hver deres ressort område. De deltager i mindst ét møde med de nye bydelsmødre og evt. ét oplæg på uddannelsen. Landsforeningen for Bydelsmødre: Bidrager til nyt grunduddannelse for nye bydelsmødre herunder koncept, løbende kurser og faglig sparring.
Forankring:
Bydelsmødre er forankret lokalt med støtte fra Landsforeningen for Bydelsmødre. Erfaringen er at det ikke kan lade sig gøre at forankre indsatsen 100%, da kvinderne har brug for en neutral og uafhængig tovholder, der kan konfliktmægle og motivere.

Aktivitetsnavn:

5. Ba-ba fædre

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

I det sociale arbejde med børn og unge i mange udsatte boligområder efterlyses det, at fædrene spiller en større rolle i deres børns liv og i opdragelsen af børnene. Det kan der være mange grunde til; nogle mænd er traumatiserede af krig og/eller af at leve i eksil, nogle er udenfor arbejdsmarkedet og har mistet terræn som familiens forsørger. Dette kan betyde, at de har vanskeligt ved at udfylde rollen som autoriteten i hjemmet og/eller overkompenserer for den på uheldig vis. Samtidig oplever mange mænd et misforhold mellem de kulturelle forventninger, der er til mænd i hhv. deres oprindelsesland og det danske samfund, og som vanskeliggør det for dem at udfylde rollen som far. Det er derfor relevant at forsøge at støtte og bakke op om fædrene ift at komme mere på banen overfor deres egne børn og til at blive aktive borgere i lokalområdet4

Der er allerede vellykkede indsatser i Tingbjerg/Utterslevhuse i form af mandenetværk (madklub for mænd, fædreklub) og helhedsplanen ønsker at bygge videre på dette

4 S. 159 i CFBUs inspirations- og videnskatalog, 2016.

arbejde. Ba-ba fædre er en nyt initiativ rettet mod etniske minoritetsfædre med det formål, at fædrene involverer sig mere i deres børns liv og i lokalsamfundet. Baba-projektet ønsker at bringe især etniske minoritetsfædres, ressourcer i spil, så de kan støtte andre fædre i at involvere sig endnu mere i deres børns liv i samspil de kommunale aktører som børnehave, skole m.fl. Initiativet er støttet af Fonden for socialt ansvar og ligger under Center for socialt ansvar. Initiativet er stadig under udvikling, men arbejder med en 9 måneder lang uddannelse, hvor barnets udvikling og behov gennemgås inddelt i førskole barn, skolebarn og teenager. Kurset er ressource – og dialogorienteret, dvs. at grundtanken er, at fædrene godt ved, hvad en god far er og at de har masser af viden og ressourcer, men de skal blot sættes i spil. Kurset foregår gennem dialog, gruppe og personlig refleksion og med eksterne faglige oplæg. Den erhvervede viden, refleksionen og redskaberne bruger fædrene til at gå i dialog med andre fædre i deres omgangskreds og boligområde, både under og efter kurset. Helhedsplanen ønsker derfor at benytte sig af tilbuddet og vil i første omgang forpligte sig til ét uddannelsesforløb. Aktivitet: • rekruttering og fastholdelse af deltagere – denne del af aktiviteten kræver et godt lokal kendskab til området og områdets mænd, samt en forståelse for og erfaring for det motivations- og fastholdelses arbejde det indebærer. • undervisning, deltagelse og facilitering af de 9 undervisningsgange • finde lokale, sikre forplejning og koordinere med projektleder for Ba-ba fædre Tilrettelæggelse og udførelse: Ba-ba fædre rekrutteres lokalt og gerne på tværs af boligområder. Dvs. man vil også rekruttere fædre fra Husum. Det skønnes at der er et stort potentiale i Tingbjerg/Utterslevhuse for Ba-ba projektet, dels i form af allerede eksisterende mandenetværk og dels i form af det gode kendskab til beboerne. Helhedsplanen afsætter en medarbejder som deltager på lige fod med projektlederen ift. rekruttering og undervisning af fædre. Uddannelsesforløbet vil således også have karakter af ”oplæring” for den boligsociale medarbejder.
Formål:
Flere fædre i Xxxxxxxxx/Utterslevhuse tilegner sig viden om og opnår kompetencer i at mestre deres børns trivsel, skolegang, fritidsliv og valg af uddannelse.
Målgruppe(r):
Fædre til børn mellem 0-18 år.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Mindst 12 fædre i boligområdet har gennemgået uddannelsen	Egne kilder

Ba-ba fædre har i løbet af uddannelsesforløbet haft kontakt til 100 mænd i boligområdet	Ba-ba fædres registrering
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen: Stiller medarbejder til rådighed til rekruttering, fastholdelse og undervisning. Stiller lokaler til rådighed. Ba-ba fædre: Initiativtager og hovedansvarlig for aktivitetens gennemførelse. Deltager i rekruttering, koordinering og undervisning.
Forankring:
I første omgang iværksættes aktiviteten som et pilotprojekt, hvorefter det vurderes om det skal og hvor det kan forankres.

Aktivitetsnavn:

6. Brobygning mellem skole og forældre

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Den tidlige forebyggende indsats over for familier, som er social og økonomisk udsatte er vigtig og i den forbindelse er brobygning mellem skole og forældre en essentielt aktivitet. Det er en udbredt problematik, at forældre i udsatte boligområder ikke er engagerede i deres børns skolegang, og mange skoler kæmper med at opnå en god kontakt til forældrene5. En væsentlig grund er, at forældrene ikke er klar over/forstår skolens forventninger til dem som forældre samt de sproglige barrierer. Helhedsplanen kan bidrage positivt til at bygge bro mellem forældre og skolen qua deres gode kendskab og relation til forældrene.

En vigtig indsats ift. de mindre børn i folkeskolens indskolingen og på mellemtrinnet er forældrerettede initiativer. Helhedsplanen ønsker at bidrage til at forældrene meget tidligt forstår vigtigheden af at deltage i forældremøder og skole-hjem samtaler, samt at defår en mere praksis forståelse af, hvad det vil sige at være engageret i sit barns skole.

Der er gode tilkendegivelser fra kommunens områdeforvaltningssupport ift. at etablere et samarbejde for denne målgruppe, men endnu er samarbejdet i sin vorden.

Aktivitet:

• Helhedsplanen udvikler projektforslag til forvaltningen ang. et tættere samarbejde mellem helhedsplanen og Tingbjerg Skole omkring målgruppen af forældre til børn i indskolingen og mellemtrinnet. Aktiviteterne kunne fx være temacafeer for forældrene på skolen, undervisning i skolens intranet, hjemmebesøg, rekruttering ift. at fremme fremmødet til skolens arrangementer og nye måder at tilrettelægge forældremøder på.

Tilrettelæggelse og udførelse:

5 CFBU, 2016

Den boligsociale helhedsplan vil i samarbejde med Tingbjerg Skole samt BUF lokalt udarbejder en aktivitetsplan for et tættere samarbejde mellem skole og forældre i boligområdet. Aktiviteterne skal støtte og bygge videre på det arbejde, som skolen i forvejen laver for at styrke skolehjem samarbejdet.
Formål:
Skabe en bedre dialog imellem skolebørns forældre og skolen og styrke forældrenes aktive deltagelse i deres børns skolegang.
Målgruppe(r):
Forældre som skolen har svært ved at komme i kontakt med, herunder især de etniske minoritetsforældre.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Der er udviklet et pilotprojekt i samarbejde med Tingbjerg skole og kommunen ultimo 2017	Projektbeskrivelse
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen I første omgang er helhedsplanen tovholder på indsatsen. Efterhånden som projektet tager form, vil kommunen og skolen blive involveret og hvor organisering, ansvar og rollefordeling vil blive diskuteret og forhandlet.
Forankring:
Ovenstående er et pilotprojekt og forankring vil afhænge helt af projektets udformning og succes. På sigt er tanken at projektet skal forankres på den lokale skole.

Boligsocial beredskabsplan

Kontaktpersoner

Lederen af den boligsociale indsats: Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx, 2015 0000/xxx@xxx.xx

SSP kontakt for området: Xxxxxxx Xxxxx 2970 0000/xx0x@xxx.xx.xx

Formål

Den boligsociale beredskabsplan skal medvirke til, at akut opstået uro håndteres på en hurtig, hensigtsmæssig og velkoordineret måde. Den boligsociale beredskabsplan sikrer, at den boligsociale helhedsplan har en konkret plan at handle ud fra, hvis en akut situation skulle opstå. Som en positiv sideeffektskal det generelt tættere samarbejde med SSP medvirke til at reducere antallet af akut opståede situationer.

Beredskab

I København beskriver SSP akutberedskabet (vedlagt), der dækker hele kommunen, en organisering af, hvordan akut opstået uro konkret håndteres.

SSP bestyrelsen, SSP sekretariatet eller den lokale SSP ledergruppe kan samle SSP netværket til en drøftelse og vurdere behov for en akutberedskabsplan eller akutberedskabsmøder. Alle parterne i SSP kan via SSP sekretariatet eller den lokale ledergruppe bede om, at der indkaldes til et akutberedskabsmøde.

Fremadrettet vil helhedsplanerne indgå som fast ekstern part i en akutberedskabsplanplan, i det omfang den konkrete baggrund for hændelsen har betydning for eller indvirkning på beboere dækket af en helhedsplan.

Lederen af den boligsociale indsats deltager som ligeværdig part på de dele af akutberedskabsmøder og akutberedskabsplaner, som ikke involverer myndighedernes drøftelse af enkeltpersoner, samt følsomme person-og/eller myndighedsoplysninger. Såfremt der efterfølgende laves aftaler under den del af akutberedskabsmødet, som har relevans for beboere eller fagpersoner tilknyttet en helhedsplan, orienteres helhedsplanen direkte.

Helhedsplanerne råder over en række ressourcer, i form af medarbejdere lokalt i boligområdet, og adgang til beboerne i helhedsplanen, igennem netværk og lokale kontakter, som SSP netværket med aftalen kan drage fordel af. Efter gensidig aftale indgår helhedsplanerne i de løbende lokaludvalgsmøder, årsseminar og arbejdsgrupper, samt øvrige relevante SSP / SSP+ mødefora. Helhedsplaner skal gensidigt inddrage repræsentanten fra SSP i egne drøftelser og planer for indsatser, som har kriminalitetsforbyggende aspekter for lokale unge beboere, eller unge fra andre områder, der opholder sig i helhedsplansområdet.

Med denne beredskabsplan lægges der derfor op til, at helhedsplanerne både inddrages i SSP netværkets håndtering af akut uro og i det bredere mere forebyggende arbejde og mødefora. Ud over en styrket håndtering af akut uro er det forventede resultat af helhedsplanernes inddragelse i SSP netværket også, at samarbejdet kan være proaktivt og præventivt. Herved kan det tættere samarbejde, igennem en tidlig håndtering af problemerne, reducere antallet af akut opståede situationer eller situationer, som kræver aktivering af akutberedskabet, ligesom det skal bidrage til at højne kommunikationen myndigheder og

borgere imellem. På længere sigt er ønsket et fald i SSP enkeltsager fra området og en øget tryghed i området.

I tilfælde af akut opstået uro i Tingbjerg

I tilfælde af akut opstået uro i Tingbjerg aktiveres SSP akutberedskabet af SSP.

Ved akut opstået uro oplevet af helhedsplanen, inden eller uden at helhedsplanen er blevet kontaktet af SSP,skal lederen af den boligsociale indsats kontakte SSP Sekretariatet, der sammen med lederen vurderer, om situationen kræver, at der iværksættes et akutberedskab.

Uanset hvordan akutberedskabet er aktiveret, indkalder SSP lederen af den boligsociale indsats til akutberedskabsmødet til den del som ikke involverer myndighedernes drøftelse af enkeltpersoner, samt følsomme person-og/eller myndighedsoplysninger og til eventuelle efterfølgende akutberedskabsmøder.

På akutberedskabsmødet skal det aftales/klarlægges:

• Hvilken rolle helhedsplanen skal spille i den konkrete akutberedskabsplan, herunder hvilke forventninger SSP har til helhedsplanen, og hvilke forventninger helhedsplanen har til SSP i forbindelse med akutberedskabsplanen.

• Hvilken information i forbindelse med den konkrete akutberedskabsplan helhedsplanen kan inddrages i.

• Hvem der håndterer kontakt til pressen og øvrige henvendelser, herunder hvem helhedsplanen skal videresende henvendelser til, og hvad helhedsplanen helt overordnet kan svare personer, der har henvendt sig.

• Hvem helhedsplanen skal kontakte/hvilke netværk der skal aktiveres. Helhedsplanen har i forbindelse med dette et ansvar for at have et nedskrevet overblik over deres relevante kontaktpersoner, herunder driften i området

• Hvem helhedsplanen konkret kan kontakte med spørgsmål eller relevant information.

• Hvem SSP konkret kan kontakte med spørgsmål eller relevant information.

Vurderer SSP, at en situation ikke kræver, at der iværksættes en beredskabsplan, drøfter SSP og helhedsplanen kort, hvordan helhedsplanen kan forholde sig til situationen, herunder hvordan helhedsplanen kan håndtere eventuelle henvendelser.

Teknik- og Miljøforvaltningen sørger for, at SSP altid har aktuelle kontaktoplysninger på projektlederen for helhedsplanen, og at helhedsplanen altid har aktuelle kontaktoplysninger til SSP. Teknik- og Miljøforvaltningen og det boligsociale sekretariat sikrer, at bestyrelsen er opdateret omkring Akutberedskabet, herunder evt. situationer hvor parterne har været uenige om aktivering af beredskabet.

Underskrifter

For SSP For helhedsplanen

Budgetark for boligsocial indsats inden for 2015-18-midlerne (OBS: hele tusinde kr. i x.xx.)

Start boligsocial indsats 01-07-2016

Slut boligsocial indsats 30-06-2020

Boligområde/områdenavn Tingberg-Utterslevhuse

Jnr: 102780

Udgiftsposter	Projektperiode					Samlede udgifter	Finansiering
	2016	2017	2018	2019	2020		LBF	Medfinansiering boligorganisation(er)		Medfinansiering kommune		Evt. anden lokal medfinans.
								Kontant	Timer, lokaler	Kontant	Timer, lokaler
Tværgående administrationsudgifter
Udgiftspost	Udgiftstype
IT service og tlf.	1. Administrativ bistand fra boligorg.	48	95	95	95	48	381	0	381
Konsulentbistand, boligorg.	4. Konsulentbistand fra boligorg.	24	43	43	43	43	196	0		196
Konsulentbistand, områdeleder	4. Konsulentbistand fra boligorg.	43	86	86	86	37	338	0		338
Drift og administration	5. Lokale adm.udgifter, kontorhold mv.	34	69	69	69	34	275	0	275
Møder	2. Mødedeltagelse fra boligorg.	14	29	29	29	14	115	0		115
Administrativ bistand (fsb og KAB)	1. Administrativ bistand fra boligorg.	23	37	37	37	23	157	0		157
KK-facilitering (1,9% af samlet budget)	3. Mødedeltagelse fra kommunen	71	143	143	143	70	570	0			570
Revision	7. Revision	5	5	5	5	5	25	0	25
	(Vælg udgiftstype)						0
Sum	262	507	507	507	274	2.057	0	681	806	0	570	0
1. Tryghed og trivsel
Projektleder 25%	Andel af projektlederløn	000	000	000	185	96	830	716	114	0
Husleje & rengøring (kontor+T-hus) (1)	Andel af udgifter til leje & drift af lokaler	68	139	142	145	74	568	140	428	0
Kursusmidler (2½ årsværk + 25% af 1 årsværk)	Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse	11	21	21	21	10	84	0	84	0
Projekansat, løn (1 årsværk)	283	548	541	552	289	2.213	1.915	0		298
Teamkoordinator, løn (½ årsværk)	142	274	270	276	145	1.107	958	0		149
Kommunikation- og projektmedarbejder (1 årsværk)	288	573	594	618	322	2.395	1.915	0		480
Aktivitetsmidler	000	000	000	220	95	855	855	0		0
						0
Sum	1.082	1.953	1.969	2.017	1.031	8.052	6.499	626	0	927	0	0
2. Kriminalpræventiv indsats
Projektleder 25%	Andel af projektlederløn	000	000	000	185	96	830	716	114	0
Husleje & rengøring (kontor+T-hus)	Andel af udgifter til leje & drift af lokaler	43	88	90	92	47	360	140	220	0
Kursusmidler (1½ årsværk + 25% af 1 årsværk)	Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse	7	13	13	13	6	52	0	52	0
Projekansatte, løn (1 årsværk)	283	548	541	552	289	2.213	1.915	0		298
Teamkoordinator, løn (½ årsværk)	142	274	270	276	144	1.106	958	0		148
Aktivitetsmidler	25	50	50	50	25	200	0	0		200
						0
Sum	690	1.151	1.145	1.168	607	4.761	3.729	386	0	646	0	0

Udgiftsposter		Projektperiode					Samlede udgifter	Finansiering
		2016	2017	2018	2019	2020		LBF	Medfinansiering boligorganisation(er)	Medfinansiering kommune	Evt. anden lokal medfinans.
3. Uddannelse og beskæftigelse
Projektleder 25% Husleje & rengøring (kontor+T-hus) Kursusmidler (2½ årsværk + 25% af 1 årsværk)	Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse	190 68 11	178 139 21	181 142 21	185 145 21	96 74 10	830 568 84	716 141 0	114 427 84	0 0 0
Projekansat, løn (1 årsværk) Projekansat, løn (1 årsværk) Teamkoordinator, løn (½ årsværk) Aktivitetsmidler		283 283 142 50	548 548 274 100	541 541 270 100	552 552 276 100	289 289 145 50	2.213 2.213 1.107 400 0	1.915 1.915 958 282	0 0 0 0	298 298 149 118
Sum		1.027	1.808	1.796	1.831	953	7.415	5.927	625 0	863 0	0
4. Forebyggelse og forældreansvar
Projektleder 25% Husleje & rengøring (kontor+T-hus) Kursusmidler (2½ årsværk + 25% af 1 årsværk)	Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse	190 68 11	178 139 21	181 142 21	185 145 21	97 74 10	831 568 84	716 141 0	115 427 84	0 0 0
Projekansat, løn (1 årsværk) Projekansat, løn (1 årsværk) Teamkoordinator, løn (½ årsværk) Aktivitetsmidler		283 283 142 80	548 548 274 180	541 541 270 180	552 552 276 180	289 289 144 80	2.213 2.213 1.106 700 0	1.915 1.915 958 700	0 0 0 0	298 298 148 0
Sum		1.057	1.888	1.876	1.911	983	7.715	6.345	626 0	744 0	0
Lokal evaluering
							0 0
I alt		0	0	0	0	0	0	0	0 0	0 0	0

Fordeling af medfinansiering i alt									2.944 806	3.180 570
Total		4.118	7.307	7.293	7.434	3.848	30.000	22.500	3.750	3.750	0

Balance 0

Medfinans. 25 %

Document Metadata

Table of Contents

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Document Metadata