Betingelser for WeShare
Behandling af personoplysninger Du kan læse ”Information om MobilePays behandling af personoplysninger” her.
Betingelser for WeShare
Forbrugere
Gælder fra den 27. april 2022
Indledning
WeShare er en mobilberegningsløsning, som udbydes i Danmark af MobilePay A/S (i det følgende ’MobilePay’). I WeShare kan du beregne og dele udgifter med dine venner. Du kanlæse mere om MobilePay og WeShare her.
Du opretter en gruppe, fx den årlige skitur eller kagekassen, og inviterer personer til at deltage i den. I gruppenkan alle deltagere indtaste beløb,
som skal deles blandt deltagerne i gruppen. Udgifterne kan deles lige eller ulige. Du kan løbende følge med i, om duhar betalt mere eller mindre end de andre deltagere. Når udgifterne indtastes, beregner WeShareløbende, hvem der skal betale hvad, og overførslen af penge mellem deltagerne håndteres nemt via MobilePay.
I WeShare kan du – udover at dele udgifter med dine venner – også dele beskeder, billeder og andre oplysninger, der er relevante at være fælles om i gruppen. Gruppen kankun tilgås af de personer, der er tilmeldt gruppen.
Når du downloader WeShare og accepterer ”Betingelser for WeShare”, giver du samtidig samtykke til, at MobilePay behandler personoplysninger om dig, når du bruger WeShare. Depersonoplysninger, der behandles, er oplysninger som navn, adresse, CPR-nummer, telefonnummer og evt. beskeder.
Vi registerer og bruger personoplysninger om dig for at levere Weshare- tjenesten samt give dig den bedste rådgivning og de bedsteløsninger og for at overholde de juridiske krav, der stilles til os som e-pengeinstitut, som eksempelvis svindelbekæmpelse, hvidvask, sanktionslister mv.
Oplysningerne behandles i overensstemmelse med vores ”Information om MobilePays behandling af personoplysninger”, som kan findes på
xxxxx://xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxx
Du kan altid tilbagekalde dit samtykke, fx ved at skrive til
xxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx. Vær opmærksom på, at det vil have den konsekvens, at du ikke længere kan benytte WeShare.
WeShare bruger blandt andet følgende tekniske
beskyttelsesforanstaltninger: Support-adgang er beskyttet via begrænsede adgangsrettigheder for medarbejdere, data, der overføres, er krypteret og data, der lagres, er beskyttet via begrænsede adgangsrettigheder for medarbejdere.
Hvis du indtaster beløb, der skal deles i WeShare, anvender WeShare de valutaomvekslingsrater, der er tilgængelige via Danske Bank.
1. Aftale
Når du downloader og tilmelder dig WeShare, indgår du en aftale med MobilePay A/S, Xxxxxx Xxxxxx 10, 6., 1601 København V, Danmark.
For at downloade WeShare-appen skal du have en mobil enhed, fx en smartphone eller tablet.
For at kunne bruge alle funktioner i WeShare skaldu oprette en brugerprofil ved at følge anvisningerne i WeShare-appen og acceptere disse betingelser, hvor vi også beskriver, hvordan vi bruger de oplysninger, du giver til MobilePay gennem WeShare. Du kan læse mere om oprettelse som WeShare-bruger nedenfor under pkt. 3.
Du skal være fyldt 18 år for at kunne bruge WeShare.
Aftalen indgås på dansk og vores kommunikation foregår på dansk.
Du modtager som udgangspunkt alle meddelelser i henhold til denne aftale i din WeShare-app, via SMS eller via den e-mailadresse, duhar oplyst.
Du behøver ikke være MobilePay-bruger for at oprette dig som bruger i WeShare, men hvis du ønsker at håndtere overførsler af penge i MobilePay, som er beregnet i WeShare, skal du være oprettet som MobilePay-bruger med samme telefonnummer, som du bruger i WeShare, og have forbundet din MobilePay-bruger med WeShare.
2. Fortrydelsesret og købeloven
Efter Forbrugeraftaleloven kan du fortryde denne aftale indenfor 14 dage, efter du har tilmeldt dig WeShare – se dog næste afsnit.
Fristen for fortrydelsesretten regnes som udgangspunkt fra den dag, du modtager den aftalte ydelse. Det gælder dog kun, hvis du samtidig får de oplysninger, du efter Forbrugeraftaleloven har krav på – blandt andet om fortrydelsesretten og om det produkt, du har bestilt. Ellers regnes fristen fra den dag, du modtager oplysningerne.
Falder fortrydelsesfristens sidste dag på enlørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag eller fredag efter Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, udløber fristen den følgende hverdag.
Fortrydelsesretten bortfalder inden 14-dages-fristens udløb, når aftalen efter din udtrykkelige anmodning er blevet opfyldt af både dig og MobilePay. Det vil fx være tilfældet, hvis du har oprettet grupper og/eller delt beskeder, billeder mv. i WeShare.
Når fortrydelsesfristen er udløbet, kan aftalen opsiges i overensstemmelse med disse betingelser.
Fortryder du en aftale, kan du eksempelvis ringe på (x00) 00 000 000 eller skrive til MobilePay, inden fristen udløber og give meddelelse om, at du
ønsker at udøve din fortrydelsesret.
Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har overholdt fristen, kandu fx sende brevet anbefalet og gemme kvitteringen. Du kan også bruge
fortrydelsesblanketten, som findes på xxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxx-xx- indsigelse. Du vil i den forbindelse modtageen kvittering for modtagelsen af blanketten pr. e-mail.
Købelovens regler kan finde anvendelse på WeShare-appen.
3. Oprettelse af brugerprofil
For at oprette dig som bruger af WeShare skal du indtaste følgende oplysninger, når du har downloadet appen:
• dit navn
• dit mobilnummer
• din e-mailadresse
Du skal sikre, at dine oplysninger er korrekte, og at debliver opdateret, når der er en ændring.
Hvis du har MobilePay, kan du overføre oplysningerne om navn, mobilnummer, e-mailadresse og profilbillede fra din MobilePay ved at logge ind i MobilePay-appen med din kode. Efter login skal du godkende, at dine oplysninger sendes fra MobilePay til WeShare. Husk, at du skal være oprettet som MobilePay-bruger på samme mobilnummer, som du bruger i WeShare for at kunne overføre informationer.
Hvis du overfører dine informationer fra MobilePay til WeShare, betyder det samtidig, at andre WeShare-brugere kan se, at du er MobilePay-bruger.
For at få størst fordel af WeShare kan du acceptere at modtage push- beskeder/meddelelser fra WeShare på din telefon/tablet. Hvis du slår push- beskeder/meddelelser fra, kan du ikke modtage push-beskeder om invitationer til nye grupper, afregninger og anden relevant information.
Når du bruger WeShare, vil det navn, billede og mobilnummer (også
hemmeligt nummer), du har registreret dig med, vises til de WeShare- brugere, du interagerer med. Hvis duvil beskytte dinidentitet kandu ændre dit navn til et aliasi WeShare-appen eller i MobilePay-appen, hvis dine informationer overføres til WeShare fra MobilePay-appen. Hvis du vælger at uploade et billede, er dette også synligt for dem, som du er i Weshare- grupper med. Hvis du vil beskytte din identitet, skal du undlade at uploade et billede eller nøjes med at uploade et anonymt billede.
MobilePay registrerer de oplysninger, du indtaster i din brugerprofil og i forbindelse med din brug af WeShare, fx beløb, beskeder og billeder.
Oplysningerne bruger vi typisk til at håndtere beregning og deling af de udgifter, som er indtastet i WeShare og til at kunne sende beskeder, når det er relevant i forbindelse med dinbrug af appen, foretage fejlrettelser eller for at kunne understøtte de funktioner, duhar tilmeldt dig/benytter i WeShare.
4. Omkostninger ved brug af WeShare
MobilePay opkræver p.t. ikke gebyrer for tilmelding og brug af funktionerne i WeShare. Du skal betale omkostninger til din teleudbyder for at bruge din mobile enhed.
5. Ændringer i WeShare
MobilePay kan løbende ændre og/eller tilpasse funktionerne i WeShare. MobilePay kan til enhver tid ophøre med at udbyde WeShare.
6. Ændringer af betingelser og ophør
Vi udvikler løbende WeShare for at forbedrefunktionerne, og MobilePay kan derfor ændre betingelserne for brug af WeShare.
Vi kan ændre betingelserne uden varsel, hvis ændringerne er til fordel for dig. Hvis ændringerne ikke er til fordel for dig, kan de ændres med en måneds varsel. Ændres betingelserne, får dubesked enten i WeShare-
appen, via SMS eller via e-mail til den e-mailadresse, du har oplyst. Hvis du ikke ønsker at være omfattet af de nye betingelser, skal dugive os besked senest, inden de nye betingelser træder i kraft. Hvis du meddeler, at du ikke ønsker at være omfattet af de nye betingelser, anser vi aftalen om WeShare
for at være ophørt fra det tidspunkt, de nye betingelser træder i kraft. Hører vi ikke fra dig, betragter vi det som dinaccept af ændringerne.
7. Hvis du ikke længere ønsker at bruge WeShare
Hvis du ikke længere ønsker at benytte WeShare, har du følgende muligheder:
• Du kan slette din profil inde fra appen og derefter afinstallere appen,
• Du kan kontakte MobilePay skriftligt eller telefonisk og bede os slette din profil. Du skal huske også at afinstallere appen.
Hvis du nedlægger dit telefonabonnement, er det vigtigt, at du sletter din profil fra appen og derefter afinstallerer appen. Hvis du får nyt mobilnummer, men ikke ønsker at have WeShare fremover, er det også vigtigt, at du sletter din profil fra appen og derefter afinstallerer appen. Du kan også kontakte MobilePay.
Hvis du får nyt mobilnummer og fortsat ønsker at have WeShare, skal du installere appen igen og loggepå med dit nyetelefonnummer, evt. igennem MobilePay.
8. MobilePays opsigelse af WeShare
MobilePay kan opsigeog slette din brugerprofil med tilhørende registreringer uden varsel, hvis du ikke overholder disse betingelser, eller hvis du på anden måde misbruger WeShare.
Hvis du ikke har brugt din WeShare i 24 måneder, forbeholder vi os ret til at slette din adgang til WeShare, herunder din brugerprofil og de registreringer, beregninger, beskeder, billeder mv., du har foretaget i din Weshare.
9. Ansvar og ansvarsbegrænsning
MobilePay påtager sig intet ansvar for fejl og mangler i beregninger foretaget i/med WeShare, herunder eventuelle valutaomregninger. MobilePay er ikke ansvarlig for eventuelle tab, der måtte opstå som følge af dispositioner, der er foretaget på baggrund af disse beregninger.
I relation til WeShare er MobilePay erstatningsansvarlig, hvis vi på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er MobilePay ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
• nedbrud i/manglendeadgang til IT-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder uanset, om det er MobilePay selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af
systemerne.
• svigt i MobilePays strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og -hacking).
• strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af MobilePay selv eller dens organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af MobilePay.
• andre omstændigheder, som er uden for MobilePays kontrol.
MobilePays ansvarsfrihed gælder ikke, hvis:
• MobilePay burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået, eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet.
• lovgivningen under alle omstændigheder gør MobilePay ansvarlig for det
forhold, som er årsag til tabet.
10. Immaterielle rettigheder
10.1. Immaterielle rettigheder
Alle ophavsrettigheder, varemærker, logoer og andre immaterielle rettigheder til og vedrørende WeShare-produktet og funktionerne tilhører MobilePay eller vores licensgivere. Du må ikke gengive, kopiere, fremvise, overdrage, offentliggøre eller på anden mådebruge disse immaterielle rettigheder eller WeShare-produktet, undtagen i den udstrækning der er nødvendig for at anvende WeSharei overensstemmelse med disse
betingelser. Du må dog gerne downloade og kopiere informationer og materiale på MobilePayshjemmeside til dinegen personlige brug.
10.2. Licens til WeShare-appen
Du får en ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig licens til at bruge WeShare- appen på de vilkår, der følger af disse betingelser. WeShare-appen kan bruges på de smartphones (iOS eller Android), som appen er udviklet til, og som du i øvrigt ejer eller kontrollerer. Du må ikke distribuere, udleje, lease, udlåne, sub-licensere, overdrage, sælge eller gøre WeShare-appen tilgængelig over et netværk. Du må heller ikke forsøgeat udlede sourcekoden, modificere eller skabe afledte værker af WeShare-appen.
11. Lovvalg og værneting
Disse betingelser og enhver tvist, der måtte udspringe heraf, er underlagt dansk ret og skal behandles ved en dansk domstol, medmindre andre følger af ufravigelige regler i en forbugers bopælsland. Det gælder uden
hensyntagen til internationale privatretlige regler, der måtte føre til anvendelse af anden ret end dansk ret.
12. Klagemuligheder og tilsyn
Hvis du vil klage over WeShare, kan det ske til den klageansvarlige i MobilePay via xxxxx@xxxxxxxxx.xx.
I nogle situationer kan du også klage til Pengeinstitutankenævnet på Det finansielle ankenævn (xxxxx.xx).
Pengeinstitutankenævnets adresse er Store Xxxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx K, og de har tlf. nummer (x00) 00 00 00 00.
MobilePay har tilladelse fra og er under tilsyn af:
Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx 000 0000 Xxxxxxxxx Ø Telefon 00 00 00 00 xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
MobilePays tilladelse er registreret i Finanstilsynet under FT-nr. 40505.
13. Kontakt
Du kan kontakte MobilePay på (x00) 00 000 000. Du kan se åbningstiderne på xxxxxxxxx.xx.
14. Nyt eksemplar af betingelserne
Du kan altid findeden seneste version af disse betingelser i din app eller på xxxxxxxxx.xx. Du er også velkommen til at kontakte MobilePay.