Contract
1. Indledning
Den 11. oktober 2019 blev der indgået en bred bud- getaftale mellem følgende partier i Esbjerg Byråd: Venstre (V), Socialdemokratiet (A), Dansk Folkeparti (O), Radikale Venstre (B) og Borgerlisten (E). Partier- ne repræsenterer 27 ud af byrådets 31 medlemmer. Budgetaftalen udstikker de økonomiske og indholds- mæssige rammer for budget 2020 og overslagsårene 2021- 2023.
Overskriften for dette års budgetaftale er ”Økonomisk prioritering skaber grundlag for vækst”
Budgetaftalen indeholder nye driftsudvidelser for ca. 93 mio. kr. i 2020 og ca. 386 mio. kr. over budgetpe- riodens 4 år. Hertil kommer, at der er imødekommet en række eksterne ansøgninger svarende til et ni- veau på ca. 4 mio. kr. i 2020 og i alt ca. 10 mio. kr. over budgetperioden.
Budgetaftalen indeholder også en række besparelser for i alt ca. 57 mio. kr. i 2020 og i alt ca. 353 mio. kr. over budgetperioden 2020-2023. Samlet set løftes kommunens serviceudgifter fra 2019 til 2020, mens niveauet stort set fastholdes på det nuværende ni- veau i årene 2021-2023. For at opretholde en hen- sigtsmæssig balance har forligspartierne – sideløben- de med besparelserne – valgt at øge personbeskat- ningen og sænke kommunens anlægsambitioner over de kommende år.
Som en konsekvens af budgetaftalen øges personbe- skatning med 0,2 procentpoint stigende fra 25,6 pro- cent i 2019 til 25,8 procent i 2020. Grundskyldspro- millen fastholdes uændret på 25,29.
Man kan læse om budgettets indhold på de enkelte fagområder på kommunens budgethjemmeside: xxx.xxxxxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx. På budgethjem- mesiden findes også diverse oversigter over fx de poli- tiske ændringsforslag, forligstekst og anlægsinveste- ringer m.v.
De generelle bemærkninger i dette afsnit giver, sam- men med de efterfølgende økonomiske oversigter, en status på Esbjerg Kommunes økonomiske situation samt et overordnet indblik i Budget 2020 og overslag- sårene 2021-23.
De generelle bemærkninger indledes i afsnit 2 med en økonomisk status. I afsnit 3 beskrives overordnet kom- munens udgifter og indtægter vedrørende henholdsvis drift, anlæg og finansiering.
Forudsætninger for budgetlægningen i form af øko- nomiaftalen for 2020 mellem Regeringen og Kommu- nernes Landsforening samt andre forudsætninger fremgår af afsnit 4.
2. Økonomiske nøgletal
Det vedtagne budget for 2020-23 genererer samlet set følgende økonomiske nøgletal:
Tabel 1: Økonomiske nøgletal
mio. kr. | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Strukturel balance vedr. ordinær drift (mål = -190 xxx.xx.) (+ = underskud) | -150 | -169 | -189 | -194 |
Strukturel balance inkl. anlæg (mål = -40 mio. kr.) (+ = underskud) | 178 | 3 | -39 | -44 |
Kassebeholdning, ultimo (mål = positiv) (+ = positiv) | 319 | 248 | 201 | 164 |
Den strukturelle balance vedrørende ordinær drift er udtryk for, om der er over- eller underskud på den or- dinære drift - det vil sige om skatteindtægter og gene- relle tilskud kan finansiere kommunens driftsudgifter. Kommunen har tidligere haft et måltal for nettoanlæg på 170 mio. kr. om året. Med budgetaftalen er det be- sluttet at dette niveau gradvis sænkes over de kom- mende år indtil det lander på et niveau på 150 mio. kr. fra 2022. Dette indebærer at måltallet om et struktu- relt overskud på 210 mio. kr. er sænket til 190 mio. kr.
Målet om et overskud på min. 190 mio. kr. opfyldes ik- ke fuldt ud i 2020 og 2021, men opfyldes i 2022 og 2023.
Driftsresultatet tillagt skattefinansierede anlægsinve- steringer giver ”Strukturel balance inkl. anlæg”. Talle- ne viser et stort underskud i 2020 på 178 mio. kr. og 3 mio. kr. i 2020, mens de to sidste år i budgetperioden viser et overskud på 39 mio. kr. i 2022 og 44 mio. kr. i 2022. Dermed lever budgettet op til måltallet om en strukturelbalance inkl. anlæg på 40 mio. kr. i budget- perioden to sidste år.
Den beregnede kassebeholdning forventes at udgøre 531 mio. kr. pr. 1. januar 2020. I løbet af budgetperi- oden reduceres kassebeholdningen som følge af et budgetteret kasseforbrug. Kassebeholdningen bud- getteres at udgøre 164 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden og er dermed positiv i hele perioden svarende til byrådets mål for kassebeholdningen.
I nedenstående tabel findes hovedtallene via en oversigt over den strukturelle balance. De enkelte punkter uddybes efterfølgende.
3. Budget 2020
3.1 Kommunens driftsudgifter
Driftsudgifterne budgetteres efter reglerne om ram- mestyring for henholdsvis rammebelagte områder og ikke-rammebelagte områder. Se i øvrigt ”Bilag - Bevil- lings- og kompetenceregler”
Esbjerg Kommunes samlede skattefinansierede drifts- udgifter udgør netto ca. 7,5 mia. kr. i 2020. Heraf an- vendes ca. 5,2 mia. kr. inden for de rammebelagte om- råder og ca. 2,3 mia. kr. inden for de ikke-ramme- belagte områder jf. tabel 2.
Tabel 2: Oversigt over driftsudgifter, netto
Driftsudgifter i 2020, netto i mio. kr. | Ramme- belagte se afsnit 3.1.1 | Ikke-ram- me- belagte se afsnit 3.1.2 | Hvile i sig selv se afsnit 3.1.3 |
Økonomiudvalget | 918,3 | 16,5 | 0,0 |
Plan & Miljøudvalget | 7,2 | 0,0 | 0,0 |
Teknik & Byggeudvalget | 253,7 | 0,0 | -2,8 |
Social & Arbejdsmarkedsudvalget | 656,4 | 1.730,5 | 0,0 |
Xxxx & Familieudvalget | 1.905,9 | 3,3 | 0,0 |
Kultur & Fritidsudvalget | 328,5 | 1,4 | 0,0 |
Xxxxxxx & Omsorgsudvalget | 1.177,2 | 467,2 | 0,0 |
I alt | 5.247,2 | 2.219,0 | -2,8 |
3.1.1 Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre
På de rammebelagte driftsområder budgetteres i hen- hold til reglerne for rammestyring. Det vil sige, at bud- getterne alene kan justeres med byrådsbeslutninger, nye love og befolkningsudvikling. Budgettet er således udtryk for det serviceniveau som politikerne har fast- lagt for Esbjerg Kommune.
Rammebelagte områder omfatter de store serviceom- råder som fx dagpasning, skoler, ældre, handicappede, veje, børn og unge samt administration. De ramme- belagte driftsområder svarer til de serviceudgifter, der er omfattet af ministeriets definition af servicevæk- stramme.
I budgetlægningen har der især været fokus på at imø- degå de stigende udgifter på familieområdet og handi- capområdet. På udgiftssiden er der afsat midler til at løfte budgetterne til familieområdet og handicapom- rådet, således at de udsatte børn og unge, og handi- cappede fortsat får den hjælp, som de har behov for. Denne prioritering lægger beslag på hovedparten af de midler, der frigives via besparelser og effektiviseringer i dette års budgetaftale.
På udgiftssiden er der endvidere afsat midler til flere initiativer, hvoraf de væsentligst udgør (over fire år):
• Familieområdet får tilført 241 mio. kr.
• Handicapområdet får tilført 114 mio. kr.
• Ny dimensioneringsaftale for social- og sundheds- uddannelserne 6,3 mio. kr.
• Sønderho feriekoloni, fortsat drift 5,7 mio.
3.1.2 Ikke-rammebelagte områder, fx overførsler til personer
Ikke-rammebelagte områder budgetteres i forhold til efterspørgsel og aktuelt behov. Det er primært om- råderne førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og boligydelse/-sikring m.v., der er ikke-ramme- belagte. En del af de ikke-rammebelagte områder er omfattet af budgetgarantien.
Byrådet fortsætter investeringsprojekter, der hjæl- per jobparate kontanthjælpsmodtagere med at kom- me i arbejde.
3.1.3 Hvile i sig selv. Forbrugerfinansierede om- råder
Det forbrugerfinansierede område omfatter Affalds- behandling. Affaldsområdet budgetteres ud fra prin- cippet om, at udgifter og indtægter over tid skal ud- ligne hinanden. Området skal altså hvile i sig selv, idet indtægterne stammer fra forbrugerpriser, som beregnes på baggrund af udgifterne til både drift og anlæg på området. I 2020 indgår bl.a. indkøb af nye affaldsbeholdere, og anlæg til vask heraf.
3.2 Anlæg
I dette afsnit gives et kort overblik over kommunens planlagte investeringer opdelt på tre hovedområder.
Til nye anlægsprojekter er der i budgettet afsat midler til bl.a. følgende projekter:
Anlægspulje – prioriteres i forbindelse med kommen- de års budgetter (180 mio. kr.)
Støttet bolig byggeri, Grundkapital 50 mio. kr.
Flere vandløbsprojekter skal forhindre oversvømmel- ser 9,3 mio. kr.
Køb af jord til nye byggegrunde 8,5 mio. kr. Cykelsti fra Ribe til Vesterhavscentret 7,5 mio. kr.
Nyt køleanlæg til skøjtebanen på torvet i Esbjerg 1,2 mio. kr.
Der findes flere oplysninger i oversigten ”Anlægsinve- steringer”.
Esbjerg Kommune overholder samlet set den af staten udmeldte ramme for service og anlæg.
3.2.1 Skattefinansierede områder
Der er afsat rådighedsbeløb til en række skattefinansi- erede investeringer inden for hvert politikområde:
Tabel 3: Skattefinansierede anlæg opdelt på politikom- råder
+ = udgifter / - = indtægter, mio. kr. | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Byudvikling | -16,7 | -41,4 | -36,4 | -84,1 |
Politisk organisation | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 |
Erhverv og turisme | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Byfornyelse | 18,5 | 6,9 | 5,6 | 6,8 |
Miljø | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Xxxxxxx, vedligehold og energi | 32,2 | 14,4 | 13,5 | 10,1 |
Veje og grønne områder | 204,8 | 84,1 | 78,9 | 47,2 |
Esbjerg Lufthavn | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Handicappede | -1,7 | 11,6 | -0,5 | 0,0 |
Skole | 0,0 | 8,4 | 5,0 | 0,0 |
Dagtilbud | 38,2 | 30,0 | 31,3 | 0,0 |
Familie | 0,0 | 5,0 | 4,6 | 0,0 |
Fritid | 27,5 | 30,4 | 5,2 | 1,2 |
Kultur | 2,1 | -8,0 | 2,5 | 1,7 |
Omsorg og Pleje | 45,4 | 7,1 | 3,5 | 2,1 |
Kommunal boligforsyning | 1,0 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |
Anlægspulje | 0,0 | 0,0 | 16,0 | 164,2 |
Forventet tidsforskydning | -40,0 | 20,0 | 20,0 | 0,0 |
I alt | 311,6 | 169,3 | 150,0 | 150,0 |
3.2.2 Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning
Der budgetteres med følgende byggemodning, køb og salg af jord samt salg af ejendomme:
Tabel 4: Køb og salg af jord og ejendomme samt byg- gemodning
+ = udgifter / - = indtægter, mio. kr. | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Salg af jord | -57,8 | -51,1 | -72,6 | -70,7 |
Køb af jord | 53,4 | 35,1 | 41,4 | 14,8 |
Byggemodning | 89,0 | 24,6 | 28,2 | 15,9 |
I alt | 84,6 | 8,6 | -3,0 | -40,0 |
Køb/salg af jord og udgifter byggemodning er bud- getlagt i henhold til Byggemodningsplan 2020-23 samt plan for Esbjerg Strand.
3.2.3 Forbrugerfinansierede områder
Der er ikke planlagt større investeringer på affaldsom- rådet i budgetteringen for 2020.
Der er budgetlagt følgende kommunale udgifter til æl- dreboliger. Udgifterne vedrører allerede vedtagne in- vesteringer, som blandt andet vedrører Kornvangen og Krebsestien. Det bemærkes, at dette er kommunens bruttoudgift, og heraf kan en stor del lånefinansieres:
Tabel 5: Investeringer i ældreboliger
+ = udgifter / - = indtægter, mio. kr. | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Ældreboliger | 167.575,6 | 35.150,0 | 0,0 | 11.940,0 |
I alt | 167.575,6 | 35.150,0 | 0,0 | 11.940,0 |
3.3 Finansiering
3.3.1 Generelle tilskud
Generelle tilskud består dels af et statstilskud og dels af en udligningsordning. Staten sørger via statstilskud- det for, at kommunerne har et økonomisk fundament for deres opgavevaretagelse.
Statstilskuddet reguleres hvert år i forbindelse med økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen således, at statstilskuddet øges når kommunernes udgifter stiger fx som følge af ny lovgiv- ning og reduceres når kommunernes indtægter stiger fx som følge af øgede skatteindtægter. Statstilskuddet fordeles efter befolkningstal.
Formålet med udligningsordningen er dels at udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov opgjort efter objektive kriterier og dels at udligne forskelle i
%/ ‰ | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Kommuneskatteprocent | 25,6 | 25,8 | 25,8 | 25,8 | 25,8 |
Grundskyldspromille | 25,29 | 25,29 | 25,29 | 25,29 | 25,29 |
Kirkeskatteprocent | 0,81 | 0,81 | 0,81 | 0,81 | 0,81 |
Generelle tilskud og udligning er budgetteret med Kommunernes Landsforenings tilskudsmodel. Vurde- ringen for perioden 2021-23 er foretaget af KL, da der ikke er indgået aftale med Regeringen vedrørende dis- se år.
Økonomiaftalen for 2020 indeholder et ekstraordinært finansieringstilskud til kommunerne på 3,5 mia. kr. Be- løbet for Esbjerg Kommune udgør knap 107 mio. kr.
Det er forudsat, at kommunen i overslagsårene mod- tager ca. 64 mio. kr. årligt i finansieringstilskud.
3.3.2 Indkomstskat
Indkomstskat er budgetteret med en statsgaranti af udskrivningsgrundlaget i 2020 og en beregnet skatte- garanti i overslagsårene ud fra Kommunernes Lands- forenings skøn for udvikling i udskrivningsgrundlaget i de kommende år.
Som en konsekvens af budgetaftalen øges Kommu- neskatteprocenten med 0,2 procentpoint stigende fra 25,6 procent i 2019 til 25,8 procent i 2020.
Grundskyldspromillen fastholdes uændret på 25,29. Den øgede kommuneskatteprocent giver 28 mio. kr. ekstra til budgettet i 2020 stigende til 36 mio. kr. i 2023, når der tages højde for virkninger af det skrå skatteloft og den forventede individuelle sanktion for at øge skatterne, ud over det provenu på 26,1 mio. kr., der er godkendt at Social- og Indenrigsmini- steriet.
I 2020 er der budgetteret med at Esbjerg Kommune får et indkomstskatteprovenu på 5.082,7 mio. kr.
Byrådet har valgt statsgaranti på udskrivningsgrund- laget, og under de nuværende forudsætninger vil der være en nettogevinst på 15,7 mio. kr. ved at vælge statsgaranti af udskrivningsgrundlaget i 2020 frem for selvbudgettering.
Tabel 6: Oversigt over budgetterede skatter
mio. kr. i løbende pri- ser 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | |
Indkomstskat & Det skrå skatteloft | -5.082,7 | -5.238,4 | -5.369,3 | -5.519,8 |
Grundskyld | -373,4 | -385,3 | -405,8 | -426,9 |
Dækningsafgift af of- | -8,2 | -8,5 | -8,9 | -9,4 |
fentlige ejendomme | ||||
Øvrige skatter | -16,3 | -19,7 | -20,2 | -20,7 |
Selskabsskat | -100,2 | -105,5 | -105,5 | -106,4 |
I alt | -5.580,8 | -5.757,4 | -5.909,7 | -6.083,2 |
De kommunale skatteprocenter og fremgår af følgen- de tabel.
Tabel 7: Skatteprocenter og grundskyldspromille
3.3.3 Grundskyld og dækningsafgift
Resultatet af den seneste vurdering medfører følgende værdier, hvoraf der kan opkræves grundskyld og dæk- ningsafgift.
Tabel 8: Grundskyld og dækningsafgift. Værdier, promille og provenu for 2020
Indtægt | Værdier mio. kr. | Beskat- ning i promille | Provenu mio. kr. |
Afgiftspligtige grundværdier, (min. 16 o/oo - max. 34 o/oo) Landbrugsejendomme Øvrige ejendomme | 2.256,0 14.121,9 | 7,2 25,29 | 16,2 357,1 |
Dækningsafgiftspligtige værdier af offentlige ejendommes Grundværdier, heraf Kommunale ejendomme Regionsejendomme Statsejendomme | 8,5 25,8 31,7 | 12,65 12,65 12,65 | 0,1 0,3 0,4 |
Bygningsværdier | 843,1 | 8,75 | 7,4 |
Provenu i alt | -381,6 |
Det forventes, at grundværdierne for perioden 2020- 2023 årligt vil stige med ca. 5 % jf. KL’s skøn.
3.3.4 Selskabsskat
Selskabsskatten afregnes tre år bagud, således at provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2017 af- regnes i 2020. Derfor er provenuet for kommunernes andel af selskabsskatten i 2020-2023 baseret på tal for selskabsskatten i 2017 og statens skøn over vækst i selskabsindkomst i 2018-2020. I 2020 udgør selskabs- skat ca. 100 mio. kr.
Esbjerg Kommunes grundlag i 2020 (selskabsskatterne for 2017) er 0,90 pct. af landets selskabsskatter. Over de seneste år har selskabsskatten i Esbjerg Kommune gennemsnitlig udgjort 1,07 pct. af landets samlede sel- skabsskatter, og denne anvendes derfor i overslagsår- ene 2021-2023.
Selskabsskatterne for 2020 fremskrives for 2021-23 med den forventede stigning på landsplan, og med ovenstående gennemsnitlige niveau.
3.3.5 Kirkeskat
I budgettet er kirkeskatteprocenten fastsat til 0,81 i al- le årene. Kirkekassernes samlede indtægter og udgif-
ter registreres på en mellemregningskonto, som afteg- nes med kommunen således at der ved budgetårenes udgang henstår en mellemregning på nul kroner mel- lem kirkekasserne og kommunen.
3.3.6 Kassebeholdning
En kommunes budget skal balancere i det enkelte bud- getår. Når udgifterne og indtægterne i øvrigt er på plads, vurderes i hvor høj grad lånemulighederne
skal benyttes og/eller hvor meget der skal finansieres via kassebeholdningen.
Tabel 9: Budgetteret kasseforbrug/-henlæggelse og kassebeholdning ultimo året
mio. kr. | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Budgetteret kasseforbrug/- | ||||
henlæggelse | -211,6 | -71,2 | -47,0 | -35,9 |
(- = forbrug) | ||||
Kassebeholdning | 319,5 | 248,4 | 201,3 | 164,2 |
Kassebeholdningen forventes at udgøre 531 mio. kr. pr. 1. januar 2020, og i perioden 2020-2023 budgette- res med et træk på kassebeholdningen på 367 mio. kr. Ultimo 2023 er kassebeholdning budgetlagt til 164 mio. kr.
3.3.7 Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld
Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse giver mulig- hed for at optage lån til finansiering af bl.a. følgende investeringer:
• Affald og renovation
• Byfornyelse
• Energi- og elbesparende foranstaltninger
• Forbedring af kommunale beboelsesejendomme
• I særlige tilfælde opkøb af jord til boligformål
• Kommunale lystbådehavne, herunder Esbjerg Strand
• Kommunale Selvstyrehavne
• Ældreboliger
Der er i årets budget ikke indarbejdet eventuel lånoptagelse vedrørende den kommunale selvstyre- havn Esbjerg Havn
Tabel 10: Budgetteret lånoptagelse
mio. kr. | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Skattefinansieret • Jordkøb | -18,7 | -13,5 | -17,4 | -6,6 |
• Byfornyelse | -29,5 | -8,2 | -5,4 | -6,5 |
• Forbedring af beboelsese- | ||||
jendomme, Lystbådehavn | ||||
og energibesparende foran- | ||||
staltninger m.v. | -11,5 | -2,8 | -2,8 | -2,8 |
• Lånedispensation, sammen- lægning af daginst. | -6,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
• Ældreboliger | -147,5 | -29,1 | 0,0 | -10,5 |
I alt | -213,5 | -53,6 | -25,6 | -26,4 |
Kommunens samlede gæld udvikler sig herefter såle- des over perioden:
Tabel 11: Udvikling i den samlede gæld
- = gæld, mio. kr. | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Primo året | -1.505,2 | -1.601,1 | -1.723,8 | -1671,5 | -1,580,6 |
Lånoptagelse | -179,8 | -213,5 | -53,6 | -25,5 | -26,5 |
Afdrag | 83,9 | 90,8 | 105,9 | 116,4 | 101,2 |
Ultimo året | 1.601,1 | -1.723,8 | -1.671,5 | -1.580,6 | -1505,9 |
Kommunens skattefinansierede gæld og gæld til æl- dreboliger fremgår af følgende tabel:
Tabel 12: Udvikling i den skattefinansierede gæld og gæld til ældreboliger
- = gæld, mio. kr. | 2019 2020 2021 2022 2023 |
Skattefinansieret gæld | -999,7 -1.005,0 -965,1 -905,7 -852,8 |
Gæld ældreboliger | -601,4 -718,8 -706,4 -674,9 -653,1 |
Gæld i alt | 1.601,1 -1.723,8 -1.671,5 -1.580,6 -1.505,9 |
Kommunens totale gæld er aktuel ca. 1,6 mia. kr. Lånoptagelse til ældreboligerne vedr. Krebsestien medfører at gælden stiger til godt 1,7 mia. kr. i 2020 for herefter at falde til 1,5 mia. kr. i 2023.
Den “reelle gæld”, det vil sige den andel Esbjerg Kom- mune skal afdrage, falder over budgetperioden fra
1.000 mio. kr. til 853 mio. kr. Gæld til ældreboliger be- tales via huslejen og ydelsesstøtte fra staten.
3.3.8 Renter
Ved beregning af renteindtægter af de likvide aktiver er der taget udgangspunkt i en skønnet gennemsnitlig kassebeholdning i 2019 på godt 1 mia. kr.
I budgetoverslagsårene er der indregnet et gennem- snitligt fald på ca. 150 mio. kr. i 2020 og ca. 100 mio. årligt i 2021-2023. Den beregnede gennemsnitlige be- holdning forrentes i 2020 med 2 %, stigende med 0,5
% årligt.
Ved beregning af renteudgifter på eksisterende varia- belt forrentede lån er der indregnet en variabel rente på 2,0 % i 2020, stigende med 0,5 % årligt i budgetpe- rioden. Fastforrentede lån er budgetlagt i forhold til de enkelte lånedokumenter. Nye lån optages ultimo året og budgetlægges som 25-årige serielån og forrentes med en fast rente på 2 % p.a., og renten øges med 0,5
% årligt over budgetperioden.
4. Øvrige forudsætninger
4.1 Økonomiaftalen for 2020
Aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Lands- forening om den kommunale økonomi er udgangs- punktet for kommunernes budgetlægning. Aftalen betyder i hovedtræk:
• Der ydes et finansieringstilskud i 2020 på 3,5 mia. kr.
• Der afsættes en anlægsramme til kommunerne på 19,1 mia. kr.
• Lånepulje på 250 mio. kr. målrettet effektivise- ringer
• Lånepulje på 400 mio. kr. målrettet strukturelle investeringer, borgernære områder
• Lånepulje på 500 mio. kr. til styrkelse af likvidite- ten i trængte kommuner
• Betinget bloktilskud på 3 mia. kr. i budget vedrø- rende overholdelse af driftsrammen
• Betinget bloktilskud på 1 mia. kr. vedr. overhol- delse af anlægsrammen i budgettet
• Tilskud til skattenedsættelser. Staten giver op til 75 pct. tilskud til at sænke skatten inden for en ramme af 200 mio. kr. Der skal ikke ansøges om tilskud til skattenedsættelser
• Den løbende kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne er fastfrosset på 2019-ni- veau
De direkte konsekvenser af økonomiaftalen er indar- bejdet i budgetforslaget.
KLs tilsvarende vurdering af overslagsårene er ligele- des indarbejdet.
Pris- og lønskøn
Byrådet har besluttet generelt at anvende KL’s pris- og lønskøn i budgetlægningen. Indkøb af varer og tjene- steydelser (art 2 og 4) fremskrives dog ikke.
Esbjerg kommune anvender KL’s pris- og lønskøn. Budgetforslaget er fremskrevet med KL’s skøn pr. art fra september måned 2019.
Tabel 13: Anvendte pris- og lønskøn, fra Kommu- nernes Landsforening:
Pct. | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Xxxxxxxxx | 2,85 | 2,8 | 2,8 | 2,8 |
Priser | 1,9 | 1,9 | 1,9 | 1,9 |
Løn og priser | 2,6 | 2,5 | 2,5 | 2,5 |
Nye love og bekendtgørelse
De økonomiske konsekvenser af årets lov- og cirkulæ- reprogram er indarbejdet i budgettet. Der- med er der sammenhæng mellem budgettet og de reduktioner og forøgelser af bloktilskuddet som nye love og regler har givet anledning til.
4.2 Befolkningsprognose
Befolkningsudviklingen har indflydelse på både kom- munens udgifter og indtægter. På udgiftssiden har det betydning for fx antallet af børnehavepladser, antal lærere, behov for skoleudbygning, antal sundhedsassi- stenter m.v. På indtægtssiden har det betydning for udviklingen i antal skatteydere.
Esbjerg Kommune udarbejder årligt en befolknings- prognose. Befolkningsprognosen indgår i budget- grundlaget. Prognosen blev godkendt af økonomiud- valget den 29. april 2019.
Den gældende befolkningsprognose findes på kommunens hjemmeside: xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xx- kommunen/tal-fakta-og-oekonomi/befolkningen-i-tal/befolkningsprognose
Befolkningsprognosen for 2019-2029 bygger på det al- dersfordelte befolkningstal pr. 1. januar 2019, samt de historiske bevægelser i de seneste fem år.
Det faktiske befolkningstal var 1. januar 2019 115.652 personer. Prognosen viser et stigende befolkningstal i Esbjerg Kommune fra 115.793 personer 1. januar 2019
til 116.659 personer primo 2029.
Der forventes en stigning i befolkningstallet i budget- perioden 2020-23, og det forventede befolkningstal ul- timo 2023 udgør 117.404. Befolkningstallet vedr. børn stiger svagt i budgetperioden. Tilsvarende forventes der en svag stigning for de erhvervsaktive 30 – 69 åri- ge. Antallet af ældre ser ud til at stige i de kommende år.
Budget fordelt på udvalg