ENTREPRISE BYGGESAGSBESKRIVELSE 2. DEL DATO 22. SEPTEMBER 2010
XXXXXXXX Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx PILEGAARDEN SAG PIL 1-2011
ENTREPRISE BYGGESAGSBESKRIVELSE 2. DEL DATO 22. SEPTEMBER 2010
2. AB 92
Der udbydes i henhold til AB 92.
Efterfølgende er Tilføjelser og Afvigelser til AB 92. Benævnt særlige betingelser.
Ad AB § 1, stk. 1
De her nævnte særlige betingelser med tilhørende bilag samt tilbuds- og afregningsgrundlag er supplerende betingelser og vilkår til ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed”, AB 92 (AB).
Ad AB § 1, stk. 2
Hvor der i AB 92 skrives: ”bygherre” skal dette læses som ”Grundejerforeningen Pilegaarden”.
Ad AB § 2, stk. 2
Arbejdet udbydes i fast pris og tid, med en fastprisperiode gældende indtil 12 måneder frem fra licitationsdatoen.
For entreprisen gælder i prioriteret rækkefølge :
a. Eventuelle rettelsesblade
b. Nærværende ”Særlige betingelser og beskrivelser”- ”Aktivitetsliste generelt”
c. Vejregler samt udbuds og anlægsforskrifter m.v.:
AAB- Varmblandet asfalt, Vejregler november 2006 med revision juni 2005 AAB- Arbejdsplads, Vejregler november 2007
AAB- Styring og samarbejde mindre entrepriser november 2007
d. Tårnby Kommunes Overkørselsregulativ.
• Afmærkning af vejarbejder m.m., Xxxxxxxxx november 2002, revideret november 2007
• Afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger, Vejregler november 2002
• Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m., Vejregel 2008
• Tilsynshåndbog for asfaltarbejder, Vejregler september 2005
• Generelle bestemmelser for kvalitetsstyring samt miljø- og arbejdspladsledelse, september 2005.
• Xxxxxxxxxxx og klæbemidler, september 2006.
e. AB 92
f. Danske Standarder betegnet DS herunder:
• DS 400-4-1 for fliser, der skal være trekantsmærkede
• DS 400-4-3 for betonkantsten
• DS 138 for faskantsten
• DS 140 for kløvede kantsten
Ad AB § 2, stk. 3
Udførelsesperioden er fra 02.05. 2011 at regne og det samlede arbejde skal være afsluttet senest den 02.09 2011.
Ad AB § 3
Tilbud indhentes ved indbudt licitation. Tid og sted fremgår af udbudsbrevet.
Tilbuddet der afgives in duplo skal udfærdiges ved at udfylde udbudsmaterialets tilbudslister.
Der forbeholdes ret til at lade enkelte punkter – helt eller delvist – udgå af entrepriserne, uden prisgrundlaget for de øvrige delposter ændres.
De i udbudsmaterialet angivne mængder skal betragtes som orienterende, idet entreprenøren selv er ansvarlig for at medtage de til fuldt og færdigt arbejde nødvendige mængder og ydelser.
Fastpristillæg skal oplyses jfr. tilbudslisten.
Den bydende skal vedstå sit tilbud i 60 dage fra licitationsdatoen.
Der vil ikke blive afholdt et besigtigelsesmøde på stedet, men hver entreprenøren kan gøre sig bekendt med de lokale forhold af betydning for entreprisen, ved selv, når som helst, at undersøge området. Møde kan evt. aftales med formanden for G/F Pilegaarden.
Xxxxxxxxxxxx som følge af manglende kendskab til de lokale forhold vil ikke blive anerkendt. Ved sin underskrift på tilbuddet godkender entreprenøren det modtagne materiale som værende entydigt og fyldestgørende for afgivelse af tilbud. I tilfælde af modstrid mellem projekt-dokumenterne gælder største ydelse.
Ydelser som blot er anført ét sted, skal medtages i tilbuddet.
Tilbudslistens slutsum er gældende frem for delpriser i tilfælde af uoverensstemmelser. Tildelingskriteriet, det vil sige det kriterium, som bygherren vælger den vindende entreprenør ud fra ved licitationen er billigste tilbud beregnet ud fra summen af de ydelser som bygherren vælger at få udført.
Der udbetales ikke beregningshonorar eller udregningsvederlag.
Accept af tilbud forudsætter at Grundejerforeningen på en dertil indkaldt ekstra ordinær generalforsamling vedtager at arbejdet igangsættes. Opnås en sådan vedtagelse ikke annulleres licitationen. Dette vil ske skriftligt til alle de bydende.
Tilbuddet skal indeholde angivelse af, hvem der med bindende virkning er bemyndiget til at føre forhandlinger på entreprenørens vegne.
Ad AB § 5
Forinden tilbuddets antagelse vil bygherren kræve, at entreprenøren leverer en liste over de underentreprenører, der påtænkes anvendt.
Ad AB § 6
Der skal stilles sikkerhed på 15% af den samlede entreprisesum excl. moms, gennem en af bygherren anerkendt bank eller et forsikringsselskab med fast kontor i Danmark.
Sikkerhedsstillelse må ikke være forsynet med forældelsesdato, men skal have følgende ordlyd.
"Nærværende sikkerhedsstillelse kan hæves af bygherren på anfordring uden rettergang, såfremt entreprenøren ikke overholder sine forpligtelser, idet dennes retsstilling er den samme som hvis et kontant depot var etableret".
"Sikkerhedsstillelse nedskrives i henhold til AB92 og er gyldig til bygherren skriftligt meddeler at sikkerhedsstillelsen må frigives, normalt 5 år efter skriftlig godkendt aflevering".
Ad AB § 7
Bygherren stiller ikke sikkerhed.
Ad AB § 9
Al afsætning foretages af entreprenøren.
Ad AB § 10,11,12,13,14,15 & 16
Ydelser der er anført et sted i udbudsgrundlaget, vil blive betragtet som medregnet.
Hvis der under arbejdets udførelse viser sig mangler, hvis afhjælpning påhviler entreprenøren, skal de straks afhjælpes. Dersom manglerne kræver øjeblikkelig afhjælpning, er bygherren, såfremt entreprenøren trods rimelig varsel er fraværende, berettiget til at foretage afhjælpning for dennes regning. Ved kassation er den pågældende entreprenør pligtig til at betale alle udgifter i forbindelse med kassationen.
Kassation af arbejdet giver ikke ret til forlængelse af tidsfrister.
Kræver en ændring en ydelse, der ikke svarer til nogen af de aftalte enhedspriser, er entreprenøren pligtig til at dokumentere, at denne ydelse er kalkuleret på tilbuddets kalkulationsgrundlag. Opgørelse vedrørende forandringer og ekstraarbejder skal for enhver forandrings vedkommende foreligge senest 1 uge efter det pågældende arbejdes udførelse, og om krævet dokumenteres med de originale kvitterede ugesedler eller akkordopgørelser, samt et særligt regnskab for de enkelte arbejder.
Intet ekstra, ændrings- eller tillægsarbejde må udføres før der foreligger en skriftlig anmodning og prisaftale.
Ad AB § 17 & 18
Entreprenøren skal ansætte en fuldt kvalificeret og beslutningsdygtig konduktør eller formand, der skal være til stede på byggepladsen under hele byggeperioden.
Rådgiveren/byggeledelsen fører tilsyn med arbejdets udførelse for at sikre, at der inden for de aftalte tidsfrister opnås de leverancer og arbejdsydelser, der er aftalt.
Dette tilsyn fritager ikke entreprenøren for selv at føre effektivt og sagkyndigt mestertilsyn, idet ansvaret for arbejdets konditionsmæssige og rettidige udførelse alene påhviler ham.
Alle oplysninger til entreprenørens mandskab skal foregå gennem entreprenøren eller dennes formand.
Alle aftaler skal fastslås skriftligt.
Ad AB § 19
Der må påregnes afholdt byggemøde ca. hver uge mellem bygherre og entreprenører. Bygherren udfærdiger byggemøde referater.
I byggemøde referatet skal arbejdets stade og evt. fremme angives, tekniske aftaler nedfældes samt økonomiske aftaler registreres.
Byggemøde referatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det næstfølgende byggemøde.
Afhængig af udsendelsestidspunktet for byggemøde referatet samt byggemøde hyppigheden kan der træffes anden aftale om indsigelsesfrist.
Ad AB § 22
À contobegæringer skal indeholde oplysning om entreprisesum og stadeopgørelse (udførelses % på fakturadatoen) iht. AB 92.
Der fremsendes kun regninger én gang pr. måned.