Sundhedssikring
Nykredit Livsforsikring A/S
Version 6619-2, Januar 2008
Indholdsfortegnelse:
1 Sundhedssikring i Nykredit Livsforsikring A/S 4
7 Dækningsberettiget behandling 6
8 Behandlingssteder og transport 8
15 Opsigelse og ændring af forsikringsbetingelserne og tarif 12
Nykredit Livsforsikring A/S
21 Henvendelse til Nykredit 14
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Oplysning om fortrydelsesret ved frivillige forsikringsaftaler
Efter kapitel 1 a og §§ 97 a og 119 a i lov om forsikringsaftaler har du fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen
Du kan fortryde din aftale i 30 dage. Vi regner fristen fra den dag, du modtager din dokumenta- tion for forsikringen i form af en forsikringsmeddelelse, der viser dækninger, udløbstidspunkt
m.v. Fristen regnes dog tidligst fra det tidspunkt, hvor du har modtaget underretning om, at for- sikringen er etableret. Hvis du f.eks. modtager din dokumentation mandag den 1., har du frist til og med onsdag den 31. Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag, en helligdag, grundlovs- dagen, den 5. juni, den 24. december eller den 31. december kan du vente til den følgende hverdag.
Hvordan fortryder du?
Inden fortrydelsesfristens udløb skal du underrette Nykredit om, at du har fortrudt aftalen. Gives denne underretning pr. post, er det tilstrækkeligt, at du sender brevet inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefalet og op- bevare postkvitteringen.
Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal gives til: Xxxxxxxx A/S
Kundeservice
Kalvebod Brygge 20
1780 København V
Tlf. 00 00 00 00
Nykredit Livsforsikring A/S
Personoplysninger mv.
Som kunde har du naturligvis mulighed for at se, hvilke personoplysninger vi har om dig. Det vil typisk være oplysninger om navn, adresse, CPR-nummer og dine forsikringer. Hvis du ønsker at se disse oplysninger, behøver du blot at skrive til:
Nykredit A/S Kundeservice Kalvebod Brygge 20
1780 København V
Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fremover, behøver du blot at skrive til samme adresse.
Vi skal informere dig om, at oplysninger som dit kundeforhold registreres centralt i Nykredit.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
1 Sundhedssikring i Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 1. Disse forsikringsbetingelser gælder for Sundhedssikring etableret i Nykredit Livsforsikring A/S, i det følgende Nykredit.
Stk. 2. Forsikringen kan etableres af kunder i Nykredit Koncernen. Kunden skal være fyldt 18 år, men endnu ikke 55 år, når forsikringen etableres.
Stk. 3. Det er ligeledes et krav for at være omfattet af forsikringen, at man har folkere- gisteradresse i Norden, medmindre man er udstationeret af en virksomhed eller et sel- skab, der er indregistreret i Norden, se punkt 3 stk. 3.
2 Aftalegrundlag
Stk. 1. Forsikringen er etableret, ændret eller sat i kraft på grundlag af de oplysninger, der er afgivet skriftligt i en tilmelding eller på anden måde.
Stk. 2. Som dokumentation for aftalen udstedes en forsikringsmeddelelse. Aftalens indhold fremgår heraf sammenholdt med forsikringsbetingelserne, samt eventuelle un- derliggende skriftlige aftaler.
3 Definitioner
Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 1. Forsikringstageren er den, der har indgået forsikringsaftalen med Nykredit. Stk. 2. Forsikrede er den, på hvis helbred forsikringen er etableret.
Stk. 3. Ved Norden forstås i disse forsikringsbetingelser Danmark, Norge, Sverige og Finland. Grønland og Færøerne hører ikke med til hverken Danmark eller Norden.
Stk. 4. Ved kronisk sygdom forstås en sygdom, lidelse eller tilstand, for hvilken der ikke er en kendt helbredende behandling.
Stk. 5. Ved ulykkestilfælde forstås legemsbeskadigelse, som rammer den forsikrede ufrivilligt gennem pludselig udefra kommende hændelse. Ved beskadigelse af forsikre- des arme (fra fingerspids til og med skulderled) og ben (fra tåspids til og med hofteled) kræves alene, at hændelsen skal være pludselig.
Stk. 6. Ved en terrorhandling forstås en handling, der er egnet til eller har til formål at skabe frygt i en befolkning eller i en befolkningsgruppe eller med ulovlige midler at på- virke myndigheder, organisationer eller virksomheder til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands, en organisations eller en virksomheds grundlæggende, økonomiske eller samfundsmæssige struktur.
4 Ikrafttræden
Stk. 1. Forsikringen træder i kraft den 1. i måneden efter tilmeldingen er underskrevet, medmindre anden ikrafttrædelsesdato er aftalt.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Stk. 1. Er der fortiet oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger ved forsikrings etable- ring, ændring eller seneste ikraftsættelse, får det de konsekvenser, som følger af reg- lerne i Forsikringsaftaleloven. Efter den nuværende lov gælder blandt andet følgende:
a. Har forsikrede svigagtigt afgivet urigtige oplysninger, er der ingen forsikrings- dækning.
b. Hvis forsikrede hverken vidste eller burde vide, at hans oplysning er urigtig, er der fuld forsikringsdækning.
c. Har forsikrede givet urigtige oplysninger, der ikke er omfattet af punkt a og b, hæfter Nykredit kun i et omfang svarende til, at de rigtige oplysninger havde fore- ligget ved etableringen. Dvs. forsikringsdækningen kan bortfalde.
Stk. 2. Er fortielsen eller den urigtige oplysning givet af forsikringstageren, forsikrings- tagerens arbejdsgiver eller andre, har det samme virkning som hvis oplysningen var givet af forsikrede.
6 Dækning
Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 1. Forsikringen dækker behandling af sygdomme og ulykker, der er opstået i for- sikringstiden, hvilket vil sige at det første symptom skal have vis sig i forsikringstiden. Ved første symptom for så vidt angår misbrug af alkohol samt ludomani og spisefor- styrrelse forstås, at forsikrede har haft kontakt til en læge eller en behandler om af- hængigheden, misbruget eller tilstanden. Punkt 7-9 nedenfor specificerer dækningsbe- rettiget behandling.
Stk. 2. Forsikringen dækker også behandling af sygdomme og ulykkestilfælde, der er opstået før forsikringstiden, forudsat at de er færdigbehandlede før forsikringstiden, og at forsikrede har været raskmeldt og symptom- og behandlingsfri for sygdommen i mindst 2 år fra forsikringens ikrafttrædelsesdato. Dog dækker forsikringen aldrig be- handling af kronisk sygdom, der er opstået før forsikringens ikrafttrædelsesdato. Føl- gesygdomme efter en kronisk sygdom er dækket i det omfang, de tillige opfylder betin- gelserne i punkt 6 stk. 5 a.
Stk. 3. Den 2-årige karensperiode forkortes, hvis forsikrede indtræder i Nykredit sund- hedssikring i umiddelbar forlængelse af at have været omfattet af en anden sundheds- sikring, med en dækning svarende til en Nykredit sundhedssikring, hvor forsikrede har optjent karens. Den periode, hvor forsikrede har været omfattet af den tilsvarende for- sikring, trækkes fra den 2-årige karensperiode. Har forsikrede været omfattet af en tilsvarende sundhedssikring i 2 år eller mere umiddelbart op til ikrafttrædelsesdatoen på Nykredit sundhedssikring, bortfalder den 2-årige karensperiode og forsikrede er dækket fra ikrafttrædelsesdatoen.
Stk. 4. Al undersøgelse eller behandling efter denne forsikring er betinget af en læge- henvisning. For så vidt angår behandling af misbrug af alkohol, er det dog tilstrækkeligt med en skriftlig lægeerklæring om, at forsikrede har behov for behandlingen. Ved kiro- praktorbehandling kan lægehenvisning erstattes af en skriftlig erklæring fra kiropraktor om, at forsikrede har behov for behandlingen. I øvrigt gælder for enhver undersøgelse eller behandling, at den skal godkendes af Nykredit, se punkt 10 stk. 2.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Stk. 5. Det er derudover en forudsætning for dækning, at:
a. at der er tale om sygelige tilstande eller lidelse, der via behandlingen kan forventes kureret eller væsentligt og varigt forbedret efter en almen dansk lægelig vurdering, eller
b. at der er tale om en kronisk sygdom, lidelse eller tilstand opstået efter forsikringens ikrafttræden, hvor behandlingen blot skal være lindrende se punkt 7 stk. 4 o.
Stk. 6. Behandleren skal være autoriseret efter dansk ret, eller hvis behandleren er etableret i udlandet, skal denne have tilsvarende kvalifikationer. Behandlingen skal være lægeordineret og lægeligt godkendt af Nykredit for at være dækket. Om alternati- ve behandlingsformer, se punkt 9 stk. 1 q.
Stk. 7. Alle udgifter skal efter Nykredits skøn være rimelige og nødvendige i forhold til det forventede resultat.
Stk. 8. Forsikringen dækker ikke behandling af sygdom eller ulykke efter ophør af for- sikringen.
7 Dækningsberettiget behandling
Stk. 1. Forsikringen dækker de i stk. 2 – 4 nævnte udgifter i forbindelse med undersø- gelse eller behandling, herunder operation og hermed direkte forbundne udgifter på offentlige sygehuse, hvor det offentlige opkræver egenbetaling, og på private hospitaler eller klinikker forudsat, at behandlingen er lægelig godkendt.
Sundhedssikring
Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 2. I tilslutning til lægeordineret behandling dækker forsikringen udgifter til forunder- søgelse og efterkontrol.
Stk. 3. Ved indlæggelse er udgifter til egen normal kost, forplejning og pleje fra hospita- let eller klinikken også dækket af forsikringen.
Stk. 4. Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til:
a. Lægeordineret undersøgelse og behandling under indlæggelse eller i forbindelse med dækningsberettigede ambulante operationer samt diagnostisk udredning, indtil diagnose og behandlingsmuligheder er afklaret, herunder røntgenfotografering og laboratorieundersøgelser, samt kontrol af udført behandling.
b. Lægeordineret kirurgisk behandling.
c. Lægeordineret medicin under indlæggelse pga. en dækningsberettiget behandling, samt lægeordineret medicin i op til 6 måneder i tilslutning til en dækningsberettiget behandling. De 6 måneder regnes fra første behandlingsdag.
d. Lægeordineret rekreationsophold i op til 30 dage indenfor 3 måneder efter et kirur- gisk indgreb efter nærmere aftale med Nykredit, dog maksimalt op til 50.000 kr. (2007) i forsikringstiden.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
e. Lægeordineret genoptræning i op til 6 måneder, når genoptræning er nødvendig for den iværksatte behandling, forudsat at der følges en genoptræningsplan, og at genoptræningen udføres af fagligt uddannet personale.
f. Anden Lægeordineret behandling end medicinsk og kirurgisk behandling under indlæggelse f.eks. fysiurgisk behandling,
g. Kosmetisk behandling, når der er tale om rekonstruktion af bryst efter fjernelse af tumor eller behandling af direkte følger af et ulykkestilfælde.
h. Kirurgiske hjælpemidler, proteser og andre hjælpemidler i forbindelse med operati- on og behandling i op til 6 måneder efter afsluttet behandling, når hjælpemidlerne er lægeordinerede og nødvendige for den iværksatte behandling, med det formål at skabe yderligere forbedring af den påbegyndte behandling eller at hindre forringel- se af det resultat, der er opnået ved behandlingen.
i. Lægeordineret konsultation hos speciallæger, se dog punkt 9 stk. 1 a.
j. Lægeordineret konsultation hos psykolog eller psykiater for psykisk sygdom eller lidelse, dog maksimal 12 behandlinger pr. kalenderår.
k. Konsultation hos psykolog ved akut psykisk krise indenfor 24 timer efter anmeldel- ses til Nykredit.
l. Lægeordinerede kiropraktor eller fysioterapeutbehandlinger, dog maksimalt 5 be- handlinger og 1 røntgenundersøgelse pr. kalenderår.
Sundhedssikring
Nykredit Livsforsikring A/S
m. Alkoholafvænning, hvis dette sker efter lægelig anerkendt behandlingsmetode. Dækning efter denne bestemmelse, inklusiv dækning efter punkt n, er maksimeret til 2 behandlingsforløb i hele forsikringstiden, hvor der skal gå mindst 12 måneder mellem hvert forløb. Den maksimale udbetaling pr. behandlingsforløb er 70.000 kr. (2007). Når der har været påbegyndt 2 behandlingsforløb, kan der ikke senere ud- betales for nogen ny behandling.
n. Behandling for ludomani eller spiseforstyrrelse (anoreksi, bulimi og overspisning), hvis dette sker efter lægelig anerkendt behandlingsmetode. Dækning efter denne bestemmelse, inklusiv dækning efter punkt m, er maksimeret til 2 behandlingsforløb i hele forsikringstiden, hvor der skal gå mindst 12 måneder mellem hvert forløb. Den maksimale udbetaling pr. behandlingsforløb er 70.000 kr. (2007). Når der har været påbegyndt 2 behandlingsforløb, kan der ikke senere udbetales for nogen ny behandling.
o. Lægeordineret behandling af kronisk sygdom, lidelse eller tilstand i op til 3 måneder efter, at den er opstået, når den er opstået efter forsikringens ikrafttrædelse. Be- handlingen skal alene være lindrende for at være dækket af forsikringen, men er kun dækket, hvis behandlingen er omfattet af forsikringen. Følgesygdomme efter en kronisk sygdom er dækket i det omfang, de opfylder betingelserne i punkt 6 stk. 5 a.
p. Diætistkonsultationer ved BMI (Body Mass Index) på mindst 35 efter vejning hos læge, dog maksimalt 10 konsultationer pr. behandlingsforløb og maksimalt 5 be- handlingsforløb i hele forsikringstiden. Der skal gå mindst 12 måneder mellem hvert behandlingsforløb for at det er dækket af forsikringen.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
8 Behandlingssteder og transport
Stk. 1. Forsikringen dækker indlæggelse på nordiske betalingshospitaler, samt behand- ling hos nordiske speciallæger. Forsikrede skal selv kontakte det ønskede behand- lingssted, se dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Behandling uden for Norden dækkes ikke, hvis den er dækket af den offentlige danske sygesikring. Nykredit kan ikke garantere, dels at der er plads, dels at den for- nødne ekspertise er til stede på privathospital i Norden. Derfor kan der efter forudgå- ende aftale med Nykredit ske indlæggelse på et betalingshospital i Europa, hvis be- handlingen ikke kan finde sted i Norden, eller ikke kan finde sted indenfor rimelig tid. Aftaler forsikrede med Nykredit at få behandling m.v. uden for Norden, må den samle- de udgift til behandling m.v. skønsmæssigt ikke overstige den samlede udgift for lig- nende behandling m.v. foretaget på betalingshospital eller klinik i Danmark med mere end 30 %. Nykredit foretager dette skøn.
Stk. 3. Ved anmeldelse til døgnbemandet alarmcentral på telefonnummer 00 00 00 00 garanteres for så vidt angår akut psykisk krise, at forsikrede kontaktes af en psykolog indenfor 1 time efter anmeldelsen, og at første konsultation finder sted inden for 24 timer herefter.
Stk. 4. For andre behandlinger gælder, at Nykredit kan anvise et egnet behandlings- sted i Danmark, og garanterer at forsikrede samme dag som sygdommen eller lidelsen anerkendes som dækningsberettiget, kontaktes med henblik på behandling. Endvidere tilstræbes, at undersøgelse eller behandling påbegyndes inden 10 arbejdsdage fra skaden er anerkendt som dækningsberettiget, når det er lægeligt hensigtsmæssigt.
Sundhedssikring
Nykredit Livsforsikring A/S
Nykredit anviser dog ikke behandlere til psykiske sygdomme samt behandling hos diæ- tist, kiropraktor og fysioterapeut.
Stk. 5. I Danmark dækkes transport, hvis forsikrede på grund af en dækningsberettiget skade ikke er i stand til selv at varetage transporten. Liggende transport er kun dækket, hvis det er lægeligt nødvendigt. Transport i resten af verden er aldrig dækket.
Stk. 6. Ved transport i bil i Danmark dækker Nykredit maksimalt svarende til statens laveste takst for kilometerpenge.
9 Begrænsninger i dækningen
Stk. 1. Forsikringen dækker ikke:
a. Konsultation eller behandling hos alment praktiserende læge, vagtlæge, ska- destue eller speciallæger i almen medicin eller udenlandske læger, der kan sidestilles hermed, når udgiften til konsultationen i Danmark normalt ville være dækket af den offentlige sygesikrings sikringsgruppe 1.
b. Konsultation eller behandling hos privat praktiserende læge, vagtlæge eller skadestue.
c. Akutbehandling – f.eks. ambulance.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
d. Behandling af enhver tilstand, som skyldes, at forsikrede er HIV-positiv eller lider af tilsvarende immundefekt. Dette gælder uanset, hvornår forsikrede er blevet HIV-positiv.
e. Undersøgelser eller behandling, som udelukkende er af forebyggende karak- ter.
f. Behandling eller operation for fedme, se dog punkt 7 stk. 4 p om diætistbe- handling.
g. Følgeskader af graviditet og fødsel samt behandling i forbindelse hermed, herunder spontan abort.
h. Provokeret abort, medmindre fosterundersøgelsen giver mistanke om abnor- mitet.
i. Behandling mod barnløshed.
j. behandling af følgesygdomme eller skader, der er opstået som følge selvfor- skyldt beruselse, misbrug af alkohol, medicin eller ”hårde stoffer” (f.eks. hero- in, speed, kokain, ecstacy, LSD), hash, organiske opløsningsmidler, anabole stoffer eller andre rusmidler.
k. Organtransplantation.
l. Kronisk dialysebehandling.
Sundhedssikring
Nykredit Livsforsikring A/S
m. Kosmetisk behandling, se dog punkt 7 stk. 4 g.
n. Tandbehandlinger af enhver art, herunder kirurgiske indgreb.
o. Operation for korrektion af nær- og langsynethed samt bygningsfejl,
p. Synsprøver, briller og kontaktlinser, samt høreprøver og høreapparater.
q. Alternative behandlingsformer, herunder behandling udført af faggrupper, der ikke har opnået Sundhedsstyrelsens autorisation.
r. Eksperimentelle behandlinger, der ikke er anerkendt i Danmark.
s. Behandling eller plejeudgifter relateret til kroniske sygdomme, lidelser eller tilstande udover, hvad der følger af punkt 6 stk. 5 b og punkt 7 stk. 4 o.
t. Behandling for medicin- og rusmiddelmisbrug.
u. Omkostninger der debiteres Nykredit for aftalt besøg m.v., hvor den forsikrede er udeblevet.
Stk. 2. Endvidere dækker forsikringen ikke behandling m.v. af sygdomme eller ulykkestilfælde der direkte eller indirekte er:
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
b. Opstået som følge af udøvelse af sport på et professionelt eller halvprofessio- nelt grundlag.
c. Opstået som følge af udøvelse af motorvæddeløb, bjergbestigning, rappelling, parasailing eller paragliding, riverrafting, faldskærmsudspring, dykning med dykkerudstyr, kendo, boksning, thaiboksning eller anden sport, som i farlighed kan sidestilles hermed,
d. Opstået ved deltagelse i enhver form for flyvning, f.eks. drageflyvning, kunst- flyvning, ultralight flyvning, ballonflyvning og sportsflyvning – bortset fra flyv- ning som passager i offentlig godkendt lufttrafik.
e. Opstået ved udløsning af atomenergi, radioaktive kræfter, kemisk udslip af enhver art.
f. Opstået som følge af terror, se punkt 3 stk. 6.
Stk. 3. Under krigstilstand, borgerlige uroligheder, oprør eller anden fareforøgelse af tilsvarende art, med virkning på dansk område bortfalder dækningen efter for- sikringen. Forsikring og Pension træffer i samråd med myndighederne bestem- melse om, hvorvidt den omtalte tilstand skal anses for indtrådt og i bekræftende fald om det tidspunkt, hvorfra fareforøgelsens indtræden og ophør skal regnes.
Sundhedssikring
Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 4. Uden for dansk område dækker forsikringen ikke behandling, der er en følge af aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende operation, medmindre forsikre- de kan bevise, at behovet for behandling ikke er en følge heraf.
10 Anmeldelse
Stk. 1. Anmeldelse af sygdom eller ulykke skal uden ophold ske til Nykredit. An- meldelse skal ske i forsikringstiden, se dog punkt 17.
Stk. 2. Det er en betingelse for dækning, at Nykredit godkender undersøgelse eller behandling inden den påbegyndes.
Stk. 3. Den forsikrede er forpligtet til selv at give de oplysninger, samt give tilladel- se til, at Nykredit indhenter de lægelige oplysninger, som Nykredit anser for nød- vendige for at afgøre betalingspligten. Oplysningerne vedrører både perioden før og efter forsikringens etablering. Giver forsikrede ikke de nødvendige oplysninger og tilladelser, har forsikrede ikke ret til udbetaling.
Stk. 4. Ligeledes skal den forsikrede gennemgå de lægeundersøgelser, som Ny- kredit skønner nødvendige for at vurdere retten til udbetaling.
Stk. 5. Nykredit kan kræve, at der foretages en ny vurdering, hos en af Nykredit udpeget læge i forhold til behandlingsbehovet med henblik på at fastslå, om be-
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Stk. 6. Det er forsikredes faktiske udgifter, efter fradrag af tilskud fra det offentlige og efter fradrag af tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark”, der er dækket af forsik- ringen.
Stk. 7. I sygdoms- eller ulykkestilfælde skal forsikrede informere Nykredit om der er etableret forsikring mod samme risiko i et andet selskab. Har dette selskab ta- get forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis der er etableret forsikring i et andet selskab, gælder det samme forbehold for denne forsikring.
Selskaberne betaler herefter erstatningerne forholdsmæssigt, den samlede udbe- taling kan dog aldrig overstige de faktiske udgifter.
11 Udbetaling
Stk. 1. Nykredit betaler dækningsberettigede udgifter til hospital eller klinik direkte til den pågældende behandlingsinstitution, se dog stk. 2.
Sundhedssikring
Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 2. Nykredit refunderer dækningsberettigede udgifter til f.eks. kiropraktor, fy- sioterapeut, psykolog og medicin, samt transportudgifter mod fornøden dokumen- tation. Nykredit kan ved forsikredes tilgodehavende på under 1.500 kr. (2007) vælge at udbetale beløbet en gang hvert halve år, dog således, at når forsikredes tilgodehavende overstiger 1.500 kr. (2007), så udbetales tilgodehavendet med det samme.
12 Maksimal udbetaling
Stk. 1. Den maksimale udbetaling pr. kalenderår udgør kr. 410.000 (2008), medmin- dre andet fremgår af forsikringsmeddelelsen. For enkelte dækninger gælder dog sær- lige grænser, se punkt 7.
Stk. 2. Til behandling af den samme sygdom eller ulykke, eller lidelser, der direkte eller indirekte har sammenhæng hermed, kan der dog i forsikringstiden i alt maksimalt udbetales kr. 1.230.000 (2008).
Stk. 3. Den maksimale udbetaling reguleres hvert år.
13 Præmie
Stk. 1. Præmien fastsættes for et år ad gangen på grundlag af skadesforløbet, dæk- ningssummer m.v.
Stk. 2. Præmien forfalder den første dag i hver præmiebetalingsperiode.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Stk. 4. Ved forsikringens ikrafttræden betales forholdsmæssig præmie for perioden fra forsikringens ikrafttræden til førstkommende ordinære præmieopkrævning.
Stk. 5. Er første præmie ikke betalt via BetalingsService på forfaldsdatoen, sender Ny- kredit et påkrav (opkrævning) til forsikringstageren. Xxxxxxx første præmie ikke efter påkrav ophører forsikringen og dermed Nykredits ansvar med virkning fra ikrafttrædel- sesdatoen. Nykredit er berettiget til at opkræve et administrationsgebyr i forbindelse med opkrævning af forsikringspræmien.
Stk. 6. Er en senere præmie ikke betalt via BetalingsService på forfaldsdatoen, sender Nykredit en påmindelse. Påmindelsen indeholder oplysning om, at forsikringen ophø- rer, hvis præmien ikke er blevet betalt indenfor den angivne frist. Nykredit forbeholder sig ret til at opkræve et gebyr, hvis Nykredit udsender en sådan påmindelse.
14 Rådighedsforhold
Stk. 1 Forsikringen kan ikke afhændes, pantsættes eller på anden måde gøres til gen- stand for omsætning, og vil i tilfælde af opsigelse eller anden ophør ikke have opnået nogen værdi.
15 Opsigelse og ændring af forsikringsbetingelserne og tarif
Sundhedssikring
Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 1. Forsikringen gælder for et kalenderår ad gangen og fortsætter for endnu et ka- lenderår, hvis ikke forsikringstageren eller Nykredit skriftligt opsiger den. Forsikringen ophører dog senest på det tidspunkt, der er angivet i forsikringsmeddelelsen.
Stk. 2. Forsikringstageren kan opsige forsikringen til udgangen af en måned.
Stk. 3. Nykredit kan opsige forsikringen med mindst 1 måneds varsel til udgangen af et kalenderår.
Stk. 4. I stedet for at opsige forsikringen kan Nykredit med mindst 1 måneds skriftlig varsel til udgangen af et kalenderår gøre en fortsættelse af forsikringen betinget af ændrede forsikringsbetingelser eller ændret tarif. I forbindelse med ændring af forsik- ringsbetingelser kan Nykredit blandt andet indføre begrænsninger i forsikringens dæk- ningsomfang.
Stk. 5. Præmiestigninger i forbindelse med hovedforfald på grund af forsikredes alder, gruppens alderssammensætning, regulering af forsikringssummen, skadeforløbet eller udviklingen i ordningen er ikke en ændring af tariffen, og kan derfor ske uden varsel.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Stk. 1. Forsikringen ophører med udgangen af det kalenderår, hvor forsikrede fylder 65 år, eller på et tidligere tidspunkt, hvis dette fremgår af forsikringsaftalen.
Stk. 2. Forsikringen ophører endvidere med udgangen af den måned, hvori:
a. forsikrede ophører med at have folkeregisteradresse i Norden, medmindre for- sikrede er udstationeret af en virksomhed eller selskab, der er indregistreret i Norden.
b. forsikrede er optaget på plejehjem, beskyttet bolig eller tidsubegrænset eller va- rigt er anbragt på døgninstitution, psykiatrisk hospital eller anden behandlings- institution.
c. forsikrede afgår ved døden.
d. den aftalte udløbsdato opnås.
Stk. 3 Forsikringen ophører endvidere, hvis forsikringstageren undlader at betale præ- mie, se punkt 13 eller hvis forsikringen opsiges, se punkt 15.
Stk. 4. Forsikringen ophører endvidere, hvis forsikrede afmelder betaling af præmien via BetalingsService eller en lignende elektronisk betalingsordning, der er accepteret af Nykredit.
Sundhedssikring
Nykredit Livsforsikring A/S
17 Forældelse
Stk. 1. Krav på dækning forældes 3 år efter forsikrede fik eller burde have fået kend- skab til sit krav mod selskabet. Forældelse indtræder dog senest 10 år fra forsikrings- begivenhedens indtræden.
Stk. 2. Er forsikringen ophørt, skal eventuelt krav om dækning af udgifter for behand- ling eller andet fremsættes inden 6 måneder efter forsikringens ophør. Ved udløb af fristen bortfalder retten til dækning.
18 Tavshedspligt
Stk. 1. Oplysninger om forsikringsforholdet vil blive behandlet fortroligt. Uved- kommende vil således ikke få adgang til disse oplysninger.
19 Lovvalg og tilsyn
Stk. 1. Dansk rets almindelige bestemmelser om forsikringsaftaler, samt dansk lovgivning i øvrigt, finder anvendelse i det omfang, denne lovgivning ikke er frave- get ved bestemmelser i forsikringsbetingelserne.
Stk. 2. Nykredit er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Stk. 1. Er der uoverensstemmelse mellem forsikrede og Nykredit om forsikringen, og fører fornyet henvendelse til Nykredit ikke til et tilfredsstillende resultat, kan forsikrede klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
Tlf.: 00 00 00 00
Stk. 2. Klager til ankenævnet skal indsendes på et særligt klageskema, og der skal betales et mindre gebyr. Gebyret betales tilbage, hvis forsikrede helt eller delvist får medhold i klagen, hvis klagen afvises, eller hvis klageren selv tilbagekalder klagen. Er forsikrede ikke tilfreds med ankenævnskendelsen, kan sagen forelægges for de almin- delige domstole.
Der henvises i øvrigt til ankenævnets hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
21 Henvendelse til Nykredit
Stk. 1. Al henvendelse til Nykredit skal ske til: Nykredit A/S
Sundhedssikring
Nykredit Livsforsikring A/S
Kundeservice Kalvebod Brygge 20
1780 København V
Tlf. 00 00 00 00
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |