Contract

Rammeaftalen er indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) og Aarhus Universitet (AU) for perioden 2020-2023. Rammeaftalen underskrives af departementschefen for MFVM og formanden for bestyrelsen for AU. Rammeaftalen vedrører forsknings- og udviklingsopgaver som grundlag for forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Rammeaftalens formål er at sikre tilvejebringelsen af forskningsbaseret myndighedsbetjening1 til MFVM. Rammeaftalen etablerer rammerne for et samarbejde mellem parterne for at sikre, at AU gennemfører forskning, som kan understøtte MFVM’s forvaltningsmæssige opgaver, samt sikre at AU har den viden og de kompetencer, der kræves for at levere forskningsmæssig un- derstøttelse inden for de fagområder, der er omfattet af rammeaftalen.

Rammeaftalen beskriver de overordnede rammer og vilkår for samarbejdet mellem MFVM og AU. Der vedlægges ydelsesaftaler med tilhørende arbejdsprogrammer, som beskriver AU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening af MFVM. Rammeaftalen med tilhørende ydelsesaf- taler (herefter aftalen) er 4-årig med forbehold for vedtagelse af de enkelte års finanslove og rulles årligt for en ny 4-årig periode.

Aftalen omfatter aktuelt seks ydelsesaftaler, som beskriver den forskningsbaserede myndig- hedsbetjening inden for følgende faglige områder:

• Planteproduktion

• Husdyrproduktion

• Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd

• Natur og vand

• Luft, emissioner og risikovurdering

• Arktis

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening, i henhold til ovenstående ydelsesaftaler, vare- tages af Institut for Agroøkologi, Institut for Husdyrvidenskab, Institut for Fødevarer, Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, koordineret gennem Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), samt Institut for Miljøvidenskab og Institut for Biosci- ence, koordineret i Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), på Faculty of Technical Sci- ences (TECH) på AU.

Ved rulning af aftalen kan der indgås nye ydelsesaftaler med mulighed for at inddrage andre institutter. Ligeledes kan ydelsesaftaler opsiges, jf. afsnit 3.7 samt retningslinjer for konkurren- ceudsættelse i Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier for forskningsbaseret myn- dighedsbetjening af 25. januar 2011 med tilknyttet bilag2. Indgåelse af nye ydelsesaftaler eller opsigelse af nuværende ydelsesaftaler påvirker som udgangspunkt ikke rammeaftalens gene- relle vilkår, jf. afsnit 7.1.

1 Forskningsbaseret myndighedsbetjening er defineret i bemærkningerne til universitetslovens § 2, stk. 4, og dækker de i lov nr. 326 af 5/5 2014 § 2 an- førte opgavetyper, som med universitetsreformen blev overført fra de tidli- gere sektorforskningsinstitutter til universiteterne.

2 Se xxxx://xxx.xx/xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxx-xxxxx-xx-xxxxxx- tion/forskningsbaseret-myndighedsbetjening/retningslinjer/retningslinier-for- forskningsbaseret-myndighedsbetjening ,

1.1 Strategiske sigtelinjer ‌

AU udfører forskning af høj kvalitet inden for ydelsesaftalernes faglige områder med henblik på, at myndighedsbetjeningen er forskningsbaseret og sker på basis af den nyeste viden.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal være fremsynet og effektiv i forhold til at løse centrale samfunds- og erhvervsmæssige udfordringer indenfor MFVM’s ressortområde. Den forskning, som AU udfører i henhold til nærværende aftale, skal understøtte sektorudviklin- gen, herunder videns- og teknologioverførslen til erhverv og andre interessenter, samt under- støtte relevante hovedprioriteter i FORSK 2025-kataloget.

Parternes strategiske sigtelinjer for aftalen er beskrevet i ydelsesaftalernes afsnit 1.2 med ud- gangspunkt i MFVM’s strategiske målbilleder og relevante dele af forskningsstrategi for TECH Ydelsesaftalerne med tilhørende arbejdsprogrammer udmønter de strategiske sigtelinjer gen- nem konkrete forskningsindsatser og større strategiske opgaver. AU vil i videst muligt omfang søge gearing af MFVM’s bevilling gennem relevante forskningsprojekter, som ligger inden for aftalens strategiske sigtelinjer og økonomiske ramme.

AU gør udbredt brug af mulighederne for faglige og økonomiske synergieffekter mellem de for- skellige ydelseskategorier i den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Forskningsbaseret beredskab, overvågning og rådgivning er produkter, der bygger på forskningens resultater. Ak- tiviteterne er således baseret på en sammenhængende opgavevaretagelse. AU udnytter samti- dig synergimulighederne mellem den forskningsbaserede myndighedsbetjening og AU’s øvrige formål, herunder uddannelse og innovation. AU forpligter sig til at sikre robuste forskningsmil- jøer inden for aftalens økonomiske og faglige rammer, som kan levere kvalificeret rådgivning til MFVM, herunder ved hjælp af gearing med eksterne midler.

For at sikre en effektiv varetagelse af opgaverne vedrørende den forskningsbaserede myndig- hedsbetjening er det vigtigt, at de enkelte opgaver løses der, hvor det kan gøres mest effektivt på AU og med den største og bedste kvalitet og synergi. MFVM og Aarhus Universitet forpligter sig derfor til at koordinere opgaveløsningen både ift. at sikre entydige bestillinger og klar place- ring af opgaverne.

2. Ydelsesaftalernes opbygning og anvendelse ‌

Ydelsesaftalerne beskriver den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetje- ning, som AU udfører i henhold til denne aftale. Hver ydelsesaftale omfatter en række indsats- områder, inden for hvilke parterne opbygger og udvikler et strategisk samarbejde. Tabel 1 er en oversigt over ydelsesaftaler og indsatsområder under denne rammeaftale.

Tabel 1. Oversigt over ydelsesaftaler og indsatsområder under rammeaftalen med AU

Ydelsesaftale	Indsatsområder
Planteproduktion	Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og Integrated Pest Management (IPM)
	Klima-smarte produktionssystemer
	Gødningsstoffer, normtal og kvælstofprognose
	Teknologi – jordbrug og planteavl
	Jordbrug og jordbundsforhold, herunder digitale data, kort og billed- analyse
	Grøn omstilling og biomasse
	Målrettet regulering og virkemidler
	Landbrugsreform og offentlige grønne goder
Husdyrproduktion	Husdyrracers avl og genetik
	Dyreadfærd og -velfærd
	Foder og ernæring
	Næringsstofkredsløb og husdyrgødning
	Produktionssystemer, management og rådgivning
	Husdyrproduktion og virkemidler
Natur og vand	Tværgående indsatsområder
	Arter og tør natur
	Søer og vandløb
	Hav og fjorde
	Klimatilpasning og arealanvendelse
Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd	Råvarer og fødevarekvalitet
	Forbrugeradfærd og -præferencer for fødevarer
	Mad- og måltidsvaners betydning for sundhed og bæredygtighed
Luft, emissioner og risikovurdering	Luftkvalitet, deposition og modellering
	Klima og emissionsopgørelser
	Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stof- fer og bioteknologi
Arktis	Arktisk natur og miljø
	Arktisk klima
	Miljø- og naturvurdering af råstofindvirkning på Grønland

Ydelsesaftalerne beskriver de ydelser, som AU forventes at levere inden for hvert indsatsom- råde. Som bilag til den enkelte ydelsesaftale udarbejdes et arbejdsprogram, hvor de konkrete opgaver beskrives, som planlægges udført i det/de kommende år. Arbejdsprogrammet indehol- der de ydelser, som MFVM bestiller hos AU og kan omfatte forskellige ydelseskategorier, råd- givning, beredskabsaktiviteter og overvågning.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter fire ydelseskategorier:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

• Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder specifik overvågning- og datavirk- somhed

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskningsbaseret rådgivning

Planlagte og faste løbende opgaver samt ad hoc bestillinger i det enkelte år, fx akutte bestillin- ger til lovforberedende arbejde, udredninger og evalueringer, mv.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed Opretholdelse af fagligt og teknisk beredskab til hurtig og effektiv løsning af akutte og aktuelle situationer.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder specifik datavirksomhed Gennemførelse af forskningsbaseret overvågning og monitorering (en del heraf organiseret i fagdatacentre), herunder specifikke monitoreringsopgaver, nationale og internationale datarap- porteringsopgaver samt drifts-, vedligeholdelses- og dataudviklingsopgaver.

Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskning og kompetenceopbygning inden for MFVM’s indsatsområder for den forskningsbase- rede myndighedsbetjening, herunder tiltrækning af ekstern finansiering på strategisk vigtige områder til gearing af MFVM’s bevilling.

3. Økonomi ‌

3.1 Økonomiske rammer for aftalen ‌

Aftalen udmønter MFVM’s aktuelle bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening, som fremgår af finanslovens § 24.34.20 (Forskningsbaseret myndighedsbetjening fra Aarhus Uni- versitet).

Tabel 2 viser, hvordan bevillingen er fordelt mellem ydelsesaftalerne med forbehold for, at be- villingen tilvejebringes på den årlige finanslov.

Tabel 2. Den økonomiske ramme i årene 2020-2023 i mio. kr*.

Ydelsesaftale	2020	2021	2022	2023
Planteproduktion	129,7	127,3	125,6	123,1
Husdyrproduktion	96,5	94,6	93,4	91,5
Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd**	27,9	19,8	19,5	19,1
Natur og vand	69,5	68,2	67,3	66,0
Luft, emissioner og risikovurdering	40,2	39,3	38,8	38,0
Arktis	7,8	7,7	7,5	7,4
I alt	371,6	356,9	352,1	345,1

*Kilde: FL 2020.

** MFVM har opsagt 7,6 mio. kr. (2017 priser) fra og med 2021, hvorfor bevillingen til ydelses- aftalen Fødevarekvalitet og Forbrugeradfærd vil være nedskrevet.

3.2 Finansiering af forskning, forskningsbaseret rådgivning og indirekte omkostninger ‌

For at skabe transparens om bevillingen budgetterer MFVM og AU i forbindelse med rulning af aftalen, hvor stor en andel af den samlede bevilling, som går til forskning, forskningsbaseret rådgivning og indirekte omkostninger, hvor sidstnævnte bl.a. omfatter forskningsmæssig infra- struktur, husleje, bygningsdrift og administration. Forskningsandelen forudsættes uændret for den samlede rammeaftale i forhold til nuværende aftaler, idet der udvises fleksibilitet fra begge sider.

Arbejdsprogrammet indeholder de ydelser, som MFVM bestiller hos AU og kan omfatte forskel- lige ydelseskategorier, herunder rådgivning, beredskabsaktiviteter og overvågning. AU har alene retten til at disponere over aftalens midler til forskning, dog således at disse ligger inden for ydelsesaftalernes indsatsområder. Der tilstræbes en fordeling på 50-50 mellem rådgivning og forskning i rammeaftalen. Der kan være variationer på tværs af ydelsesaftalerne, herunder vil der være ydelsesaftaler hvor der er en væsentlig højere andel til rådgivning og overvågning og vice versa væsentligt højere andel af forskning end rådgivning og overvågning (se Tabel 3). Den konkrete fordeling mellem rådgivning og forskning i hver ydelsesaftale drøftes i den re- spektive chefgruppe og aftales i ledelsesgruppen. I konkrete tilfælde kan det aftales at speci- fikke forskningsaktiviteter, som er nødvendige for konkrete rådgivningsaktiviteter ligeledes ind- går i arbejdsprogrammet for rådgivning. Ved siden af de bestilte og aftalte ydelser medgår MFVM’s bevillinger til finansiering af forskning og kompetenceopbygning inden for rammeafta- lens aftalte indsatsområder.

AU og MFVM arbejder løbende på at effektivisere opgavevaretagelsen via faglige og admini- strative synergigevinster, såsom bedre kapacitetsudnyttelse, administrative forenklinger, pro- cesoptimeringer m.v. Konkrete omprioriteringer af opgaver og opgavebortfald kan efter aftale med MFVM indgå i effektiviseringsindsatsen efter den sædvanlige procedure for prioritering af opgaver.

Tabel 3. Parternes forventede anvendelse af MFVM’s bevilling i 2020 (mio. kr.)

Ydelsesaftale	I alt	Heraf rådgiv- ning, inkl. monitering*	Heraf forskning*	Forskningsandel i pct.
Planteproduktion	129,7	51,9	77,8	60,0
Husdyrproduktion	96,5	40	56,5	58,5
Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd	27,9	13,95	13,95	50
Natur og vand	69,5	41,2	28,3	41
Luft, emissioner og risikovurdering	40,2	30,7	9,5	24
Arktis	7,8	0,5	7,3	93,6
I alt	371,6
Heraf direkte omkostninger	-	-	-	-
Heraf indirekte omkostninger	-	-	-	-

Heraf rådgivning, inkl. monitering’ og ’Heraf forskning’ er begge opgjort inklusiv direkte og indirekte omkost- ninger3.

Der er en mindre afvigelse ift. finansloven 2020 på fordelingen af bevillingen på underkonti.

Tabel 4. Parternes indikative fordeling af den økonomiske ramme på indsatsområder (mio. kr.)

Ydelsesaftale	Indsatsområder	2020
Planteproduktion	Planters forædling og bestøvning, plante- sundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og Integrated Pest Management (IPM)	34,0
	Klima-smarte produktionssystemer	17,9
	Gødningsstoffer, normtal og kvælstofprog- nose	9,2
	Teknologi – jordbrug og planteavl	8,0
	Jordbrug og jordbundsforhold, herunder di- gitale data, kort og billedanalyse	12,9
	Grøn omstilling og biomasse	10,3
	Målrettet regulering og virkemidler	36,5
	Landbrugsreform og offentlige grønne go- der	0,9
	I alt	129,7
Husdyrproduktion	Husdyrracers avl og genetik	11
	Dyreadfærd og -velfærd	29
	Foder og ernæring	21,5
	Næringsstofkredsløb og husdyrgødning	12
	Produktionssystemer, management og råd- givning	13
	Husdyrproduktion og virkemidler	10
	I alt	96,5
Natur og vand	Tværgående indsatsområder	16,5
	Arter og tør natur	19,0
	Søer og vandløb	16,1
	Hav og fjorde	17,2
	Klimatilpasning og arealanvendelse	0,7
	I alt	69,5
Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd	Råvarer og fødevarekvalitet	19,2
	Forbrugeradfærd og -præferencer for føde- varer	5,8
	Mad- og måltidsvaners betydning for sund- hed og bæredygtighed	2,9
	I alt	27,9
Luft, emissioner og risikovurdering	Luftkvalitet, deposition og modellering	26,9
	Klima og emissionsopgørelser	9,3
	Risikovurdering vedrørende ressource- strømme, miljøfremmede stoffer og biotek- nologi	3,9

3 Fordelingen tilrettelægges i løbet af 2020 efter nærmere dialog mellem MFVM og AU

	I alt	40,2
Arktis	Arktisk natur og miljø	1,9
	Arktisk klima	0,9
	Miljø- og naturvurdering af råstofindvirkning på Grønland	5,0
	I alt	7,8

3.3 Bevillingsmæssige bindinger på aftalen ‌

MFVM’s bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening fra AU (§ 24.34.20) er underlagt følgende bevillingsmæssige bindinger.

Veterinærforlig III

I forbindelse med veterinærforlig III (2018-2021) øremærkes under ydelsesaftalen Husdyrpro- duktion i gennemsnit 2,4 mio. kr. årligt til udvikling og igangsættelse af demonstrationsprojekter inden for MRSA-forskning, bl.a. med fokus på betydningen af fravænningsalderen, probiotika mv. for antibiotikaforbruget til svin. Øremærkningen bliver på 3,5 mio. kr. i 2020 og 1,3 mio. kr. i 2021. Endvidere har MFVM opsagt 7,6 mio. kr. fra ydelsesaftalen Fødevarekvalitet og Forbru- geradfærd fra og med 2021 til styrkelse af MRSA-forskning, herunder også på andre universite- ter

NOVANA

Der er mellem parterne indgået aftale om at anvende 50,8 mio. kr. (i 2020 priser) til finansiering af faste opgaver i direkte tilknytning til Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA), som er placeret i ydelsesaftalen Natur og vand og ydelsesaftalen Luft, emis- sioner og risikovurdering.

ICROFS

Der er mellem parterne aftalt at anvende 0,6 mio. kr. til driften af sekretariatet for Internationalt Center for Økologiske Fødevaresystemer. Opgaven fremgår af ydelsesaftalen for Plantepro- duktion.

Opgaver for andre myndigheder

AU er forpligtet til at understøtte Miljøstyrelsen for Råstofområdet under Grønlands Selvstyre i henhold til Aftale mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsmi- nisteren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019 i henhold til Selvstyreloven § 9 stk. 1 og 2. Opgaven fremgår af ydelsesaftalen Arktis og er fastsat til 5,0 mio. kr. (2020-priser).

AU varetager arbejdet med emissionsopgørelser af klimagasser for Klima, Energi- og Forsy- ningsministeriet (KEFM). Opgaven blev i forbindelse med udskillelse af Klimaministeriet i 2007 ressourcesat til 6 årsværk. De konkrete opgaver fremgår af ydelsesaftalen Luft,

emissioner og risikovurdering med bilag, hvor KEFM deltager i chefgruppen og kommer med indspil til arbejdsprogrammet for så vidt angår denne opgave. I medfør af de nye aftaler følges klimaområdet ikke længere særskilt på konkrete årsværk, ligesom området fra 2017 og frem er underlagt samme effektiviseringskrav, som øvrige områder. Det sikres ifm. rulningen, at de hid- tidige klimaopgaver fortsat udføres fuldt ud. Tilsvarende indgår evt. nye klimaopgaver i opgave- prioriteringen på linje med andre nye opgaver.

AU varetager identifikationsanalyser af olieforurening på havet for Forsvarsministeriet. Opgaven fremgår af ydelsesaftalen Natur og vand.

3.4 Betalingsbetingelser ‌

MFVM overfører bevillingen under nærværende aftale med AU med 1/12 rater af bevillingen fra

§ 24.34.20 ved udgangen af hver måned. Bevillingen udbetales i henhold til Moderniseringssty- relsens retningslinjer.

3.5 Opfølgning og rapportering ‌

For hver ydelsesaftale nedsættes en chefgruppe (se afsnit 4.2), som er ansvarlig for den lø- bende opfølgning på den forskningsbaserede myndighedsbetjening, herunder bl.a. om opga- verne i arbejdsprogrammet løses som planlagt, om der er behov for justeringer til arbejdspro- grammet, samt om leverancerne lever op til det aftalte, herunder kvaliteten af bestillinger og le- verancer.

Chefgruppen for hver ydelsesaftale behandler en halvårsrapportering, som AU udarbejder med frist den 15. september i indeværende år samt en årsrapportering med frist den 1. maj det ef- terfølgende år. Universitetet er ansvarligt for at oplysningerne i årsrapporten og halvårsrappor- ten er korrekte. Til brug herfor er AU forpligtet til at rapportere bevillingsanvendelsen for den enkelte ydelsesaftale fordelt på indsatsområder. I tillæg hertil rapporterer AU i årsrapporterin- gen på den faktiske fordeling på forskning, forskningsbaseret rådgivning og indirekte omkost- ninger, jf. Tabel 3.

AU sender endvidere i forbindelse med årsrapporteringen oversigter over de projekter, som MFVM medfinansierer (’taggede’ projekter). Disse stilles til rådighed for relevante chefgrupper, og drøftes efter behov.

Halvårs- og årsrapporteringen udarbejdes på baggrund af en skabelon, som udarbejdes af MFVM og AU i fællesskab. I tillæg hertil kan MFVM og AU aftale publikationer til formidling af den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

3.6 Samarbejde med andre forskningsmiljøer og øvrige aktører ‌

Rammeaftalen og ydelsesaftalerne skal bidrage til at sikre langsigtede og stabile rammer for den forskning og kompetenceopbygning, der er forudsætningen for forskningsbaseret myndig- hedsbetjening af høj kvalitet.

For at sikre den bedst mulige opgaveløsning og en effektiv udnyttelse af MFVM's samlede res- sourcer til forskningsbaseret myndighedsbetjening er parterne enige om, at AU samarbejder med andre universiteter eller øvrige aktører, hvor det er hensigtsmæssigt og kan forbedre den faglige kvalitet af myndighedsbetjeningen. Samarbejdet kan ske på nedenstående måder. Må- let er at samle de stærkeste forskningsmiljøer om de pågældende opgaver og sikre relevante forskningsinstitutioner bringes i spil inden for områder, hvor de har komplementære kompeten- cer.

Ved etablering af samarbejder, jf. nedenfor, skal de udbudsretlige og konkurrenceretlige ram- mer vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. Således må samarbejde ikke føre til karteldannel-

ser på et område.

I. AU kan på konkrete områder, efter aftale med MFVM, etablere forpligtende afgræn- sede samarbejder af kortere varighed på tværs af relevante forskningsmiljøer i forbin- delse med en konkret tidsafgrænset rådgivningsopgave. Ligeledes kan AU ved læn- gerevarende eller tilbagevendende opgaver eller ved etablering af større forsknings- områder etablere forpligtende længerevarende samarbejder, efter aftale med MFVM. Der er i begge tilfælde tale om et samarbejde, hvor AU (bevillingshaver) er ansvarlig for opgavevaretagelsen og regnskabsaflæggelsen i forhold til MFVM. Samarbejde kan etableres, hvis parterne er enige herom.

II. MFVM har mulighed for at indhente en supplerende vurdering (’second opinion’) fra en anden national eller international forskningsinstitution i forhold til konkrete leveran- cer inden for denne aftale. Målet er i særlige tilfælde at kunne skabe ekstra sikkerhed om kvaliteten af et givent fagligt grundlag. Den supplerende vurdering kan fx omfatte vurderinger af metode, datagrundlag samt konkrete beregninger mv. AU stiller rele- vant forskning og data til rådighed. I overensstemmelse med gældende ret sikrer MFVM beskyttelse af AUs sædvanlige rettigheder, ved videregivelsen til eksterne par- ter. Supplerende vurderinger finansieres uden for aftalen.

III. AU er forpligtet til at sikre kvaliteten og grundlaget for den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening på universitetet. AU vil deltage i internationale forskningsevaluerin-

ger af dansk forskning på linje med andre danske universiteter. AU formidler resultatet af

de internationale evalueringer til MFVM via ledelses- og chefgrupperne. MFVM har endvidere mulighed for at anmode Uddannelses- og Forskningsministeriet om at initi- ere en international evaluering af AU’s forskning eller forskningsmiljøer, hvortil AU stil- ler relevant forskning og data til rådighed.

3.7 Konkurrenceudsættelse ‌

MFVM kan beslutte at konkurrenceudsætte aktiviteter under denne aftale. Ved en eventuel konkurrenceudsættelse følges retningslinjer for konkurrenceudsættelse, der er aftalt i Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier for forskningsbaseret myndighedsbetjening af 25. ja- nuar 2011 med tilknyttet bilag4.

4 Se xxxx://xxx.xx/xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxx-xxxxx-xx-xxxxxx- tion/forskningsbaseret-myndighedsbetjening/retningslinjer/retningslinier-for- forskningsbaseret-myndighedsbetjening .

4. Samarbejdsorganisation ‌

Samarbejdet mellem MFVM og AU forankres i to samarbejdsfora på ledelsesniveau:

1. Ledelsesgruppe for den samlede aftale, som er øverste besluttende forum og overord- net ansvarlig for rulning af og opfølgning på rammeaftalen med tilhørende ydelsesaf- taler og arbejdsprogrammer, jf. afsnit 4.1.

2. Chefgruppe for hver ydelsesaftale, som er ansvarlig for rulning af og opfølgning på den enkelte ydelsesaftale med tilhørende arbejdsprogram, jf. afsnit 4.2.

MFVM og AU indgår i tillæg til ovenstående samarbejdsfora i en teknisk faglig dialog om kon- krete opgaver inden for aftalen under iagttagelse af principper for armslængde, transparens og universitetets metodefrihed.

Ledelses- og chefgrupperne kan – i det omfang der er behov herfor – nedsætte faglige arbejds- grupper, udvalg mv. Det faglige samarbejde skal inddrage relevante fagkompetencer på tværs af MFVM og AU. Der udarbejdes et kommissorium med angivelse af formål og opgaver samt rollefordeling mellem MFVM og AU under iagttagelse af principper for armslængde og transpa- rens således, at AU’s faglige rådgivning er uafhængig og ikke kan betvivles.

4.1 Ledelsesgruppen ‌

Ledelsesgruppen sammensættes af ledelsesrepræsentanter fra MFVM og AU. Ledelsesgrup- pen har det overordnede ansvar for rulning af rammeaftalen og opfølgning på den leverede myndighedsbetjening på tværs af ydelsesaftalerne. Tabel 5 viser bemandingen af ledelses- gruppen. Ledelsesgruppen sekretariatsbetjenes af et aftalesekretariat bestående af repræsen- tanter fra ministeriet og universitetet. Ledelsesgruppens sammensætning kan ændres ved be- slutning i ledelsesgruppen.

Tabel 5. Bemanding af ledelsesgruppe for MFVM og AU.

Institution	Deltagere	Navn
MFVM	Vicedirektør, LBST	Xxxxxx Xxxxxxx
	Vicedirektør, MST	Xxxx Xxxx-Xxxxxxxx
	Vicedirektør, NST	Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx
	Fødevaredirektør, FVST	Xxxxxxxx Xxxxxx
	Afdelingschef, DEP (Formand)	Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx
AU	Dekan, Technological Sciences (TECH)	Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx
	Prodekan for videnudveksling (TECH)	Xxxx Xxxxxxx
	Centerdirektør, DCA	Xxxxx Xxxxxxx
	Centerdirektør, DCE	Xxxxx Xxxx

Ledelsesgruppens rolle og ansvar

• Styrke det langsigtede samarbejde mellem parterne med henblik på fortsat kompetenceop- bygning, herunder vedligeholdelse af de aktiviteter og metoder m.v., der kræves for at le- vere og udnytte kvalificeret og relevant myndighedsbetjening.

• Gensidig vidensdeling til brug for strategisk dialog om politiske og faglige tendenser på

tværs af aftalerne med relevans for myndighedsbetjeningen samt om muligheder for gea- ring af aftalens midler fra forskellige finansieringskilder i og udenfor MFVM til forskning.

• Gennemgå og drøfte årsrapporteringerne for de enkelte ydelsesaftaler under den samlede

rammeaftale, herunder drøfte evt. indstillinger fra chefgrupper, vurdere opgaveudførslen og tage rammeaftalens bevillingsanvendelse til efterretning.

• I forbindelse med rulningen af den samlede rammeaftale, er ledelsesgruppen ansvarlig for at prioritere mellem ydelsesaftaler, udmønte tværgående strategiske sigtelinjer, vurdere om der er behov for nye indsatser på tværs af ydelsesaftalerne, herunder vurdere om der er behov for ændringer i ressourcetilførslen til ydelsesaftalerne samt vurdere i hvilket om- fang faldende ressourcer under den samlede rammeaftale skal medføre reduktion i ind- satsområder og emner samt processen herfor.

• Drøfte faglige og administrative synergier.

• Drøfte og optimere faglige og administrative arbejdsgange mellem AU og MFVM.

• Xxxxxx større og langsigtede ændringer i forskningsinfrastrukturen og evt. investeringsbe- hov.

• MFVM orienterer om flytning eller konkurrenceudsættelse af opgaver. Universitetet oriente- rer om interne organisationsændringer med relevans for aftalen.

• Ledelsesgruppen godkender og indstiller samlet aftale for det kommende år til underskrift

4.2 Chefgrupper ‌

En chefgruppe for en ydelsesaftale sammensættes af repræsentanter fra MFVM’s fagenheder og AU’s forskningsmiljøer på chefniveau. Chefgruppen er inden for sit faglige område ansvarlig for den faglige tilrettelæggelse af samarbejdet, herunder den årlige rulning af ydelsesaftalen med tilhørende arbejdsprogram og opfølgning på den leverede myndighedsbetjening i henhold til arbejdsprogrammet. Chefgruppen sekretariatsbetjenes af den ansvarlige styrelse/departe- mentet, som er formand for chefgruppen, med input fra og i tæt samarbejde med AU og evt. arbejdsgrupper. Bemandingen af chefgruppen fremgår af ydelsesaftalens afsnit 3.

Chefgruppernes rolle og ansvar

• Universitetet udarbejder årsrapporteringen for ydelsesaftalen, som gennemgås i chefgrup- pen. Chefgruppen drøfter årsrapporten, eventuelle indstillinger til ledelsesgruppen, vurde- rer opgaveudførslen og tager ydelsesaftalens bevillingsanvendelse til efterretning.

• Gensidig vidensdeling til brug for strategisk dialog om faglige og politiske tendenser med relevans for ydelsesaftalen.

• Tilrettelægge det faglige samarbejde, så både aktuelle og langsigtede strategiske behov tilgodeses.

• Vurdere opgavemængden og eventuelt prioritere udførelsen af opgaver, så de er afstemt ressourcerne afsat til indsatsområderne i overensstemmelse med ydelsesaftalen.

• Vurdere om opgaverne i arbejdsprogrammet løses som planlagt, om der er behov for juste- ringer til arbejdsprogrammet, samt om leverancerne lever op til det aftalte, herunder kvali- teten af bestillinger og leverancer.

• Rulle ydelsesaftale og arbejdsprogram pba. faglige inputs, herunder vurdere evt. behov for ændret ressourcefordeling mellem indsatsområder enten på baggrund af ændrede priorite- ringer eller faldende ressourcer til ydelsesaftalen og indstille evt. forslag til prioritering til ledelsesgruppen.

• Universitet udarbejder halvårsrapporteringen for ydelsesaftalen, som drøftes i chefgrup-

pen. Chefgruppen godkender bevillingsanvendelsen og opgaveudførelsen. Hvis der fore- kommer udeståender i halvårsrapporten, som chefgrupperne mener ledelsesgruppen bør være opmærksom på, skal chefgrupperne orientere sekretariatet for ledelsesgruppen herom inden ledelsesgruppemødet afholdes.

• Vidensdeling om forskningsemner med finansiering fra ydelsesaftalen (evt. også med eks-

tern finansiering), samt dialog om muligheder for ekstern forskningsfinansiering af de for- skellige emner under indsatsområderne.

• Efter behov nedsættes faglige arbejdsgrupper mv. som sikrer teknisk faglig dialog mellem MFVM’s fagenheder og AU’s forskningsmiljøer.

4.3 Mødeplan ‌

Ledelsesgruppen afholder to møder årligt, hvor følgende faste punkter indgår (efter behov kan der afholdes flere møder):

• 1. halvår:

• Gennemgå og drøfte årsrapporteringen for sidste års rammeaftale (jf. afsnit 3.5), herun- der drøfte eventuelle indstillinger fra chefgrupper. Årsrapporten kan præciseres på bag- grund af drøftelserne. Ledelsesgruppen vurderer herudover opgaveudførslen og tager bevillingsanvendelsen til efterretning.

• Drøfte den strategiske retning for myndighedssamarbejdet for næste år, herunder bl.a. vedligeholdelse af aktiviteter og metoder mv., behov for nye indsatser eller justering af eksisterende indsatser, drøftelse af større og langsigtede ændringer i forskningsinfra- strukturen og evt. investeringsbehov samt evt. samarbejder med andre ministerier, forsk- ningsmiljøer og aktører.

• 2. halvår godkendes og indstilles aftalen for næste år til underskrift.

Chefgruppen afholder to møder årligt, hvor følgende faste punkter indgår (efter behov kan der afholdes flere møder):

• 1. halvår:

• Gennemgå og drøfte årsrapporteringen for sidste års ydelsesaftale (jf. afsnit 3.5), Års- rapporten kan præciseres på baggrund af drøftelserne og der kan indstilles emner til dis- kussion i ledelsesgruppen. Chefgruppen vurderer opgaveudførslen og tager bevillingsan- vendelsen til efterretning.

• Desuden giver chefgruppen input til de strategiske sigtelinjer for næste år til ledelses-

gruppen, herunder bl.a. vedligeholdelse af aktiviteter og metoder mv., behov for nye ind- satser eller justering af eksisterende indsatser samt evt. samarbejder med andre ministe- rier, forskningsmiljøer og aktører.

• 2. halvår

• Behandle halvårsrapporteringen for indeværende års ydelsesaftale (jf. afsnit 3.5).

• På baggrund af faglige input færdiggøres og indstilles rulningen af næste års ydelsesaf- tale og arbejdsprogram til ledelsesgruppen.

• Endelig drøfter chefgruppen forskningsemner med relevans for ydelsesaftalen. Drøftel- serne og orienteringen anvendes som gensidig vidensdeling.

Årlig rulning af aftalen

Senest i september måned indkalder formanden for hver chefgruppe til et møde, hvor MFVM præsenterer oplæg til næste års arbejdsprogram med tilhørende uddybende beskrivelse af baggrund for og forventet omfang af hver opgave. Så vidt muligt baserer dette oplæg sig på en løbende dialog med de relevante fagmiljøer på AU. Løbende opgaver og opgaver af flere års varighed opdateres om nødvendigt i forhold til sidste års beskrivelser, herunder afklaring af evt. tvivl om opgavers fordeling på kategorier. AU gennemfører på denne baggrund en vurdering af omfang og forventet ressourceforbrug mhp. at prioritere opgaverne til næste år, herunder evt. komme med konkrete forslag til omprioritering i forhold til tidligere år. Parterne afstemmer ind- byrdes forventninger til årets arbejdsprogram.

4.4 AU’s interessentinddragelse og informationsforpligtelse ‌

AU kan frit planlægge sin interessentinddragelse i universitetets aktiviteter vedr. forskningsba- seret myndighedsbetjening. AU har rådgivningspaneler for DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA – Nationalt Center for landbrug og Fødevarer som dækker området på tværs af ydelsesaftalerne med henblik på, at relevante interessenter informeres om og kan komme med input til den forskningsbaserede myndighedsbetjening. I tillæg hertil formidler AU relevante re- sultater inden for ydelsesaftalernes indsatsområder til MFVM, erhverv og andre interessenter samt til offentligheden, jf. generelle forpligtelser i universitetsloven. Øvrige formidlingsaktiviteter aftales mellem MFVM og AU i ydelsesaftalerne.

AU forpligter sig til løbende og på eget initiativ til at informere MFVM om relevante forsknings- strategier, resultater af forskningsaktiviteter, rapporter, nyheder, konferencer, internationalt samarbejde, og lignende indenfor ydelsesaftalernes område af relevans for ministeriets ar- bejde. Dette sker bl.a. gennem gensidig orientering på chefgruppe- og ledelsesgruppemøder, hvor MFVM tilsvarende giver AU indblik i den politiske og forvaltningsmæssige dagsorden og

med henblik på, at AU kan holde MFVM orienteret om forskning og andre aktiviteter med rele- vans herfor.

Nærværende rammeaftale med tilhørende ydelsesaftaler og bilag offentliggøres på AU’s hjem- meside.

4.5 MFVM’s interessentinddragelse og informationsforpligtelse ‌

MFVM kan frit planlægge sin interessentinddragelse i ministeriets aktiviteter vedr. forsknings- baseret myndighedsbetjening. MFVM har et rådgivende strategisk interessentnetværk på tværs af ministeriets aftaler med universiteterne med henblik på, at relevante interessenter informeres om og kan komme med input til den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Det rådgivende strategiske interessentnetværk går på tværs af de enkelte aftaler om myndighedsbetjening.

MFVM forpligter sig til løbende og på eget initiativ til at informere AU om politiske og forvalt- ningsmæssige strategier, handlingsplaner samt andre initiativer og forhold af betydning for AU’s forskning og forskningsbaserede myndighedsbetjening. Dette sker bl.a. gennem gensidig orientering på chefgruppe- og ledelsesgruppemøder, hvor MFVM giver AU indblik i den politi- ske og forvaltningsmæssige dagsorden og med henblik på, at AU kan holde MFVM orienteret om forskning og andre aktiviteter med relevans herfor.

Nærværende rammeaftale med tilhørende ydelsesaftaler og bilag offentliggøres på MFVM’s hjemmeside.

5. Kvalitetssikring og rammer for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter ‌

5.1 Kvalitetssikring ‌

AU er ansvarlig for den faglige kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsbetje- ning. Den sektorrelaterede forskning er underlagt samme kvalitetssikring som universiteternes øvrige forskning. AU fastlægger retningslinjer for kvalitetssikring af myndighedsbetjeningen.

AU’s halvårs- og årsrapporteringer skal gøre det muligt for parterne at følge systematisk op på kvaliteten af bestillinger og leverancer, jf. afsnit 3.5.

I det omfang AU deltager i evalueringer af forskningsmiljøer omfattet af aftalen, orienterer AU MFVM om de overordnede resultater heraf.

5.2 Åbenhed om konkrete opgaver og rammer for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter ‌

Der er fuld åbenhed om de forsknings- og rådgivningsopgaver, som AU leverer i henhold til af- talen. Udgangspunktet er altid, at leverancerne frit kan offentliggøres af parterne efter leveran- cens aflevering, jf. afsnit 7.2 og 7.3.

I tillæg hertil kan det for konkrete opgaver være relevant at iværksætte yderligere tiltag til ind- dragelse af faglige bidrag fra eksterne parter i forbindelse med udarbejdelse af universitetets leverancer. Målet med Model for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter (se nedenfor) er at sikre klare rammer for eventuel inddragelse af eksterne parter i udarbejdelsesfasen her- under, at inddragelsen alene omfatter rent faglige input, mens interessetilkendegivelser henvi- ses til ministeriet og det politiske system.

Modellen nedenfor beskriver fem tiltag til åbenhed i forbindelse med udarbejdelsen af konkrete rådgivningsopgaver. Modellen anvendes ikke på den løbende driftsmæssige overvågning og moniteringsopgaver, som AU foretager for MFVM. Tiltag 1 er udgangspunktet om, at leveran- cerne altid frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering, jf. afsnit 7.2 og 7.3. Tiltag 1 anven- des som udgangspunkt på alle opgaver og kan evt. suppleres af tiltag 2-5.

Tiltag 2-5 er mulige yderligere tiltag til inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter i udar- bejdelsesfasen, hvor dette i særlige tilfælde vurderes relevant i forhold til den konkrete opgave. Her gælder samtidig udgangspunktet om, at leverancerne altid frit kan offentliggøres af par- terne efter aflevering, jf. afsnit 7.2 og 7.3. Det forventede ressourceforbrug i forbindelse med tiltag til inddragelse af eksterne parter indregnes i det samlede ressourcetræk og tidsplanen for opgaven på linje med øvrige delleverancer.

I den årlige rulning af arbejdsprogrammet aftaler den ansvarlige styrelse og AU for hvilke kon- krete opgaver, det kan være relevant at iværksætte yderligere tiltag til inddragelse af faglige bi- drag fra eksterne parter i udarbejdelsesfasen (tiltag 3-5). Den ansvarlige styrelse kan frit vælge at anvende tiltag 2. Tiltagene kan anvendes uafhængigt af hinanden og kombineres efter be- hov. Parterne skal være enige om anvendelsen af tiltag 3-5 i konkrete opgaver.

Alle tiltag til inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter anvendes under hensyntagen til armslængdeprincippet og AU’s frihed til metodevalg. Der er krav om skriftlighed ved afholdelse af møder, afgivelse af bemærkninger mv. for at sikre transparens om processen.

Model for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter

1. Udgangspunktet er altid, at leverancerne frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering, jf. afsnit 7.2 og 7.3. Ingen yderligere tiltag til inddragelse af eksterne parter i udarbejdelses- fasen.

2. Den ansvarlige styrelse inddrager relevante eksperter og interessenter om bestillingen, in- den den afgives til universitetet.

3. Universitetet udarbejder projektdokument for den aftalte leverance med forudsætninger, metodevalg, datagrundlag mv. Den ansvarlige styrelse offentliggør projektdokumentet på sin hjemmeside med frist for ekstern kommentering. Den ansvarlige styrelse modtager og offentliggør alle høringssvar. Den ansvarlige styrelse sender relevante, faglige og tekniske bidrag til universitetet, der efter egen uafhængige vurdering inddrager disse i relevant om- fang inden projektets igangsættelse og i udarbejdelsesfasen. Universitetet har fuld metode- frihed og afgør selv, hvorvidt faglige og tekniske bidrag giver anledning til ændringer. Uni- versitetet er ikke forpligtet til at vurdere evt. høringssvar efter kommenteringsfristen. Even- tuelle interessetilkendegivelser og øvrige høringssvar håndteres af den ansvarlige styrelse.

4. Universitetet udarbejder sin leverance. Den ansvarlige styrelse offentliggør leverancen inkl. bilag og øvrigt relevant materiale på sin hjemmeside med frist for ekstern kommentering. Den ansvarlige styrelse modtager og offentliggør alle høringssvar. Den ansvarlige styrelse sender faglige og tekniske bidrag til universitetet, der efter egen uafhængige vurdering kan inddrage disse i relevant omfang i et eventuelt tillægsdokument, som vedlægges den en- delige leverance. Universitetet har fuld metodefrihed og afgør selv, hvorvidt faglige og tek- niske bidrag giver anledning til ændringer. Universitetet er ikke forpligtet til at vurdere evt. høringssvar efter kommenteringsfristen. Eventuelle interessetilkendegivelser og øvrige hø- ringssvar håndteres af den ansvarlige styrelse.

5. Den ansvarlige styrelse nedsætter en rådgivende, faglig følgegruppe med henblik på, at relevante eksterne parter kan bidrage med faglige og tekniske input til projektet og dermed medvirker til at sikre en bred tilgang til data og sektorspecifik viden. Parterne skal i enighed aftale og beskrive følgegruppens konkrete rolle og inddragelsesproces i projektforløbet, så- ledes at forskningens uafhængighed og armslængdeprincippet sikres. Universitetet har fuld metodefrihed og vurderer selv faglige og tekniske bidrag.

6. Særlige forhold for denne aftale‌

6.1 Data relateret til Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA)‌

6.1.1 Xxxxxx og opgaver i relation til overvågningsdata ‌

I relation til parternes overordnede ansvar i forhold til samarbejdet om overvågningsdata er par- terne enige om, at:

• MFVM har det overordnede ansvar og beslutningskompetence for varetagelse af myndig- hedsopgaverne, herunder ift. MFVM’s behov for rapportering af data til Folketing, EU og in- ternationale fora. Justeringer i AU’s opgavevaretagelse i forbindelse med disse myndigheds- opgaver sker efter gensidig aftale mellem MFVM og AU.

• Dataansvaret påhviler de enkelte organisationer i MFVM i henhold til deres ressort og omfat-

ter ansvaret for tilstedeværelse og adgang til data, der opfylder lovgivningens og forvaltnin- gens behov, herunder behov for metadata, specifikation, kvalitet, interoperabilitet og sikker- hed. MFVM’s dataansvar omfatter ikke eventuelle supplerende data, som AU indsamler til forskningsmæssige formål i forbindelse med denne aftale.

• AU yder rådgivning om fælles databaser indenfor overvågningen af overfladevand, luft, natur

og landovervågning. AU yder MFVM’s institutioner rådgivning i forhold til data, kvalitetssik- ring, dataprodukter, applikationer og datamodeller inden for overvågningsprogrammet.

• Fagdatacenteraktiviteterne er centrale elementer i samarbejdet om overvågningen med op- gaver vedrørende kvalitetssikring af data, beregninger, rapportering og lignende. Fagdata- centrene rådgiver MFVM om definitioner og specifikationer for indsamling af data og kvali- tetssikring, som vil være afspejlet i henholdsvis tekniske og datatekniske anvisninger for det nationale overvågningsprogram.

• AU har ansvaret for, at data/datasystemer der, efter aftale med MFVM, driftes hos AU, opbe-

vares sikkert, lovligt, og integritetsbeskyttet og har desuden ansvar for at de nødvendige faci- liteter til konsistent indberetning og kvalitetssikring i overensstemmelse med de fastlagte spe- cifikationer er til stede og til rådighed.

• Data, som AU har indsamlet eller udarbejdet for MFVM, skal være offentligt tilgængelige.

6.1.2 Kvalitetssikring, opbevaring og adgang til overvågningsdata MFVM har ansvaret for overvågningsdata indsamlet i det nationale overvågningsprogram, og som indgår i AU’s forskningsbaserede rådgivning under denne aftale.‌

Med henblik på at udmønte dette dataansvar er parterne enige om, at:

• Overvågningsdata indsamles til, og lagres i, fællesoffentlige databaser, hvor sådanne forefin- des, eller i fælles databaser. Det gælder både overvågningsdata indsamlet af MFVM og AU som led i det nationale overvågningsprogram.

• Data indsamlet i det nationale overvågningsprogram kvalitetssikres efter de til enhver tid gæl-

dende krav og forpligtelser, f.eks. kvalitetssikring af data som defineret i overvågningspro- grammet. Det betyder, at data i overvågningsprogrammet indsamles efter kravsspecifikatio- nerne i de tekniske anvisninger, og data indlægges i databaser og kvalitetssikres i henhold til kravsspecifikationerne i de gældende datatekniske anvisninger. Endvidere foretager AU en faglig kvalitetssikring af data efter indlæggelse i databaserne efter aftale med MFVM.

• AU laver kvalitetssikring og kvalitetsmærker overvågningsdata via de brugerflader/funktionali-

teter (IT-systemer/applikationer), der er/udvikles i tilknytning til databaser, herunder de fæl- lesoffentlige databaser og i henhold til at kunne imødekomme den faglige kvalitetssikring som defineret i de datatekniske anvisninger.

• AU yder faglig vejledning til MFVM om kvalitet og kvalitetssikring af data indsamlet i det nati- onale overvågningsprogram, herunder metoder og opstilling af de automatiske kontroller til kvalitetssikring. AU fremkommer årligt med en tilbagemelding om kvalitetssikringen af de af MFVM indrapporterede data og stiller eventuelt forslag om, hvordan MFVM kan forbedre kva- litetssikringen.

• AU yder, efter behov og aftale med MFVM, faglig vejledning ift. krav til it-systemer/applikatio- ner til faglig kvalitetssikring af de nationale overvågningsdata i henhold til de datatekniske an- visninger.

• Data skal være kvalitetssikrede og -mærkede, som defineret i tekniske og datatekniske an-

visninger i overvågningsprogrammet og gøres tilgængelige for alle aktører via den fællesof- fentlige infrastruktur, hvor en sådan forefindes, eller gøres direkte og let tilgængelige for MFVM’s og AU's medarbejdere og offentligheden, så snart data er kontrolleret til aftalt kvali- tetsniveau og kvalitetsmærkede som defineret i de tekniske anvisninger i overvågningspro- grammet.

• MFVM udfører kvalitetssikring og indlæggelsen af data i fælles/fællesoffentlige databaser i

henhold til datatekniske anvisninger.

6.1.3 Øvrige data der er nødvendige for løsning af AU’s opgaver under denne aftale ‌

For løsning af en række opgaver under denne aftale er der i visse situationer behov for tilstede- værelse af/adgang til andre data end fra natur- og miljøovervågningen, herunder tredjeparts- data (f.eks. klimadata fra DMI). Det er som udgangspunkt AU’s ansvar at sikre tilstedeværelsen af disse data i forbindelse med den forskningsbaserede rådgivning under denne aftale for MFVM samt at aftale, hvilke data, der er brug for med den ansvarlige styrelse.

I tilfælde af, at der skal tilkøbes tredjepartsdata inden for budgetrammerne af denne aftale, skal det aftales med MVFM. Adgang og brugsret til tredjepartsdata skal være aftalt specifikt i forbin- delse med indkøb af disse data.

AU udarbejder og vedligeholder en oversigt over, hvilke tredjeparts data det drejer sig om, og på hvilken form data hensigtsmæssigt erhverves/gives adgang til, og hvor ofte der er behov for at disse data opdateres. Oversigten indeholder også en oversigt over, hvad tredjepartdata skal anvendes til.

6.1.4 Udlevering i forhold til ovennævnte data ‌

AU skal, når MFVM forlanger det eller senest ved aftalens ophør, vederlagsfrit udlevere kopi af alle leverancer og resultater i forbindelse med aftalen samt underliggende materiale i det om- fang, det er foreneligt med tredjeparts rettigheder, hvis det underliggende materiale udgør en integreret del af de aftalte leverancer og resultater, i et sædvanligt format, som MFVM umiddel- bart kan anvende.

Såfremt MFVM og/eller tredjemand stiller materiale, herunder data, koder, beskrivelser og do- kumentation, til rådighed for AU i forbindelse med aftalens opfyldelse, bevarer MFVM og/eller tredjemand alle rettigheder til sådant materiale. Materialet skal ved aftalens ophør tilbageleve- res af AU til MFVM.

7. Bestemmelser om regulering af samarbejdet ‌

De gensidige forpligtelser i henhold til denne aftale reguleres ved de fælles retningslinjer i Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier for forskningsbaseret myndighedsbetjening med tilknyttet bilag5.

7.1 Aftaleperiode, rulning og opsigelse af aftalen ‌

Aftalen er 4-årig og gælder for perioden 2020-2023. Aftalen rulles årligt for en ny 4-årig peri- ode. Den årlige rulning angår primært opgaveporteføljen samt justering i henhold til udviklingen i den økonomiske ramme.

Rulning

Udover den årlige rulning af aftalen kan hver part anmode om øjeblikkelig ændring af aftalen, såfremt der indtræder væsentlige ændringer i partens forudsætninger for opfyldelse af grund- læggende dele af aftalen, herunder bevillingsmæssige ændringer på finansloven.

Såfremt en part ønsker ændring af aftalen som følge af væsentlige ændringer, skal parten meddele dette skriftligt til den anden part. Meddelelsen skal indeholde en redegørelse for de forhold, som parten mener, udgør væsentlige ændringer i forudsætningerne for opfyldelse af grundlæggende dele af aftalen. Der er en gensidig forpligtelse til orientering om væsentlige ændringer hurtigst muligt.

Opsigelse af aftalen

Opsigelse af aftale for 2020-2023 og beslutning om konkurrenceudsættelse kan varsles inden udgangen af 2020 med virkning fra 1. januar 2024, jf. de fælles retningslinjer i Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier for forskningsbaseret myndighedsbetjening af 25. januar 2011 med tilknyttet bilag.

7.2 Tavshedspligt ‌

Parterne er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler om tavshedspligt. Aftalen inde- bærer ikke en udvidelse af reglerne om tavshedspligt.

AU afgør selv i overensstemmelse med egne procedurer og i henhold til gældende ret, om der foreligger tavshedspligt i forbindelse med en rådgivningsleverance eller oplysninger i denne og i givet fald dens udstrækning, herunder om der er grundlag for at udsætte offentliggørelse af rådgivningsleverancen eller oplysninger heri, indtil begrundelsen ikke længere er til stede.

MFVM kan gøre AU opmærksom på, at en rådgivningsleverance efter MFVM’s vurdering helt eller delvist kan være omfattet af tavshedspligt. Dette skal altid ske skriftligt og være begrundet. Parterne skal rådføre sig med hinanden ved evt. tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en oplysning er omfattet af reglerne om tavshedspligt. På denne måde sikres et fuldt oplyst beslutningsgrund- lag.

5 Se xxxx://xxx.xx/xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxx-xxxxx-xx-xxxxxx- tion/forskningsbaseret-myndighedsbetjening/retningslinjer/retningslinier-for- forskningsbaseret-myndighedsbetjening .

7.3 Forskningsfrihed, offentliggørelse, faglig formidling og aktindsigt ‌

AU har efter universitetslovens § 2 forskningsfrihed og pligt til at værne om AU og de enkelte forskeres forskningsfrihed samt udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

AU har ret og pligt til at offentliggøre eller på anden vis gennem innovation eller undervisning at nyttiggøre samtlige relevante resultater af leverancer i henhold til denne aftale. AU kan offent- liggøre resultater i henhold til almindelige retningslinjer for god videnskabelig praksis. Udgangs- punktet er altid, at leverancer frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering.

AU’s og forskeres adgang til at udbrede kendskab om deres konkrete arbejde med rådgiv- ningsleverancerne er alene begrænset i det omfang, oplysninger er omfattet af reglerne om tavshedspligt, jf. pkt. 7.2. Adgangen til at oplyse om informationer, der allerede er kendte, og som indgår i grundlaget for rådgivningsleverancer, herunder f.eks. officiel statistik, allerede publicerede artikler mv., kan ikke begrænses.

AU har, uanset at offentliggørelsestidspunktet udskydes, ret til at indsende patentansøgninger om intellektuelle rettigheder og videnskabelige artikler til bedømmelse.

Parterne kan aftale at udsætte offentliggørelsen af en rådgivningsleverance i op til 7 arbejds- dage efter leverancens aflevering til MFVM. Aftalen indgås som udgangspunkt i forbindelse med bestilling af opgaven, men kan også indgås eller ændres senere i takt med rådgivningsle- verancens udarbejdelse, så der f.eks. kan tages højde for evt. forsinkelser.

AU kan frit offentliggøre øvrige forskningsresultater, der er udarbejdet i henhold til denne aftale. For offentliggørelsen af større forskningsrapporter og artikler med væsentlige nye forskningsre- sultater gælder dog følgende:

• Hvis AU vurderer, at materialet kan have væsentlige samfundsmæssige konsekvenser eller

relevans for MFVM’s opgavevaretagelse i øvrigt, skal AU senest 7 arbejdsdage inden offent- liggørelsen orientere MFVM herom og sende kopi af materialet, der ønskes offentliggjort.

Parterne kan konkret aftale en kortere frist.

Parterne er underlagt miljøoplysningsloven og offentlighedsloven, der fastlægger reglerne for offentlighedens adgang til aktindsigt i oplysninger, der indgår i parternes samarbejde i henhold til denne aftale. Parterne skal ved evt. tvivlsspørgsmål rådføre sig med hinanden om, hvorvidt den anden part ønsker at afgive en udtalelse om en modtaget aktindsigtsanmodning. Der fast- sættes en tidsfrist, så kravene til sagsbehandlingstiden i miljøoplysningsloven og offentligheds- loven kan overholdes. Anmodninger om udtalelser besvares hurtigst muligt. Udtalelsen er ikke bindende for den anden part. Hver part træffer afgørelse ud fra en selvstændig vurdering.

7.4 Databehandling, personhenførbare oplysninger ‌

Den fornødne videregivelse af data mellem parterne for løsning af opgaver i nærværende ram- meaftale samt af de enkelte ydelsesaftaler, udgør grundlaget for begge parters databehand- ling. Da parterne i henhold til samarbejdets og opgavernes karakter er selvstændige dataan- svarlige i henhold til databeskyttelsesforordningen, påhviler det hver part at sikre sig sin egen videregivelseshjemmel samt behandlingshjemmel. AU er selv dataansvarlig for de data, der vi- deregives fra MFVM og behandler disse i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning og universitetets generelle procedure for behandling af data.

7.5 Digital understøttelse af bestillinger og leverancer ‌

MFVM har oprettet en Forskningsbank, som digitalt understøtter bestillinger og leverancer mhp. at sikre systematik, transparens og overblik. Bestillinger fra MFVM sendes til AU via forskningsbanken, og ligeså deler MFVM leverancer fra AU, som beskrevet i bilag 1.

7.6 Skriftlighed i universitetets rådgivning ‌

Universitetets rådgivning af ministeriet sker altid skriftligt i form af blandt andet rapporter, nota- ter mv. Skriftligheden understøttes endvidere af de almindelige procedurer om rådgivningsleve- rancen. I tilfælde af telefonisk rådgivning, hvor MFVM vil citere eller henvise til AU, eller hvor en sag afgøres på grundlag af rådgivningen fra AU, udarbejder MFVM efter en fast skabelon et telefonnotat, som sendes til godkendelse af universitetet.

I de tilfælde, hvor der nedsættes styre- eller følgegrupper af ministeriet i tilknytning til rådgiv- ningsopgaver, formuleres et kommissorium, som skal skabe klarhed om roller og kompetencer. Universitetet kan alene deltage som faglig rådgiver, og universitetets faglige anbefalinger og rådgivning skal fremgå skriftligt af afrapportering.

MFVM og universitetet er underlagt de almindelige offentligretlige regler om notatpligt mv. Afta- lens bestemmelser ændrer ikke herpå.

7.7 Rettigheder efter ophavsretsloven ‌

Hvad angår rettigheder henvises til tidligere bestemmelser fra rammeaftalerne 2016-2019 med DCE (afsnit 12) og DCA (afsnit 6.3), der videreføres uændret i forhold til nærværende ramme- aftale.

Parterne er enige om, at alle publikationer og andet skriftligt materiale, der udgives af ministe- riet (baseret på forskningsinstitutionens forskningsleverancer) kan anvendes frit til undervis- ningsbrug af alle danske forskningsinstitutioner.

7.8 Dialog om leverancer og løsning ved tvister og misligholdelse ‌

Dialog mellem AU og MFVM er afgørende for at sikre fremdrift, planlægning og behandling af sager samt for at give MFVM mulighed for at orientere det politiske niveau hurtigt. Reglerne for offentliggørelse og tavshedspligt, arbejdsprogrammerne, forskningsbanken samt den gode be- stilling er med til at sikre, klare rammer for dialogen om leverancerne. Endvidere er løbende di- alog og forventningsafstemning mellem MFVM og AU nødvendig, før bestillingen sendes til AU. Derudover er der behov for dialog og forventningsafstemning set i forhold til bestillingens råd- givningsbehov og deadlines under udarbejdelsen af leverancen.

Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne aftale, herunder enhver tvist vedrørende aftalens fortolkning, gyldighed, opsigelse eller ophævelse, er underlagt dansk ret.

Tvister om aftalen, fx om misligholdelse, søges løst ved forhandling mellem aftalens parter i det rette samarbejdsforum, jf. afsnit 4. Der er krav om skriftlighed for at sikre transparens om pro- cessen.

Ved uenighed kan chefgrupperne forelægge sager for ledelsesgruppen. Ved fortsat uenighed kan ledelsesgruppen forelægge sagen for AU’s rektor og MFVM’s departementschef med hen- blik på forhandling/mægling. Uddannelses- og Forskningsministeriet kan evt. inddrages.

7.9 Mandat ved deltagelse i internationale råd, udvalg, arbejdsgrupper mv.‌

Inden for Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde foregår der en høj grad af internationalt samarbejde med forskellige former for deltagelse og repræsentation i møder af forskellig karak- ter.

Universiteternes og MFVM’s deltagelse bidrager til, at universiteterne og MFVM bliver opmærk- somme på nye internationale tendenser og udviklinger, samt kan indgå i disse. Deltagelsen fremmer et internationalt udsyn i politikudviklingen samt international orientering af forskning og

myndighedsrådgivning, og sikrer hjemtag og deling af viden. Derudover deltager universite- terne i internationale samarbejder, fordi de bidrager med faglig viden hertil.

Krav om mandatindhentelse

Universitetet kan som faglig aktør deltage i det internationale samarbejde, uden krav om man- datindhentelse hos MFVM. Det er i den forbindelse væsentligt, at universitetet sørger for, at der er klarhed for alle parter om, at universitetet kun deltager som selvstændig, faglig aktør, og ikke på vegne af MFVM.

I de tilfælde hvor universitetet eksplicit og efter indstilling fra MFVM deltager i internationale samarbejde, som udpeget repræsentant for MFVM, vil der være behov for, at MFVM udsteder et mandat. Dog kun i nedenstående tilfælde:

• Hvis der træffes beslutninger, der har statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

• Hvis der træffes beslutninger, der forpligter Danmark eller MFVM til at ændre gældende lov eller indføre ny lovgivning.

• Hvis der træffes beslutninger, som påfører Danmark eller MFVM nye eller udvidede forpligtel- ser (bindende såvel som vejledende forpligtelser).

• Hvis der er behov for at udtrykke Danmarks holdning udover rent faglige og tekniske bidrag f.eks. kommentering og kvalitetssikring af data og rapporter

I konkrete tilfælde, hvor ovenstående kriterier ikke er gældende, kan parterne i enighed aftale at lade repræsentationen basere på et mandat.

Hvis repræsentationen foregår sammen med en medarbejder fra MFVM’s styrelser eller depar- tement, og baseres på et mandat, vil det være medarbejderen fra MFVM, der optræder som delegationsleder og fremskaffer mandatet.

Universitetet/forskningsrepræsentanten kan til enhver given tid afslå deltagelse i et internatio- nalt samarbejde og dermed mandatet, eksempelvis hvis der ikke opnås enighed om indholdet i mandatet.

Udmøntningen af disse retningslinjer hviler på god løbende dialog mellem MFVM og universi- tet, og gensidig orientering når der opstår nye behov.

Proces for mandatafgivelse

Mandatet udarbejdes i den enhed i MFVM, som anmoder universitetet om at deltage i en inter- national aktivitet på MFVM’s vegne. Drøftelserne herom foregår løbende med universitetet og forskerne efterhånden som behovet for mandat opstår, og enheden i MFVM er ansvarlig for at orientere den respektive chefgruppe for ydelsesaftalen i forbindelse med udstedelse af manda- ter.

Hvis universitetet, som udpeget repræsentant, deltager i møder uden mandat, hvor det senere viser sig, at der træffes beslutninger omfattet af opregningen ovenfor, vil universitetet orientere den relevante enhed i MFVM herom uden unødvendig forsinkelse.

MFVM skal udstede mandat senest 7 dage inden mandatet skal anvendes. I tilfælde hvor dags- orden og indhold for mødet eller opgaven ikke foreligger i rimelig tid, udarbejdes et rammeman- dat på baggrund af de foreliggende oplysninger, i hvilket det præciseres, hvordan dagsorden og indhold for aktiviteten efterfølgende koordineres ml. MFVM og forskningsrepræsentanten, når de nødvendige mødepapirer/oplysninger foreligger. Mandatet opnås ved, at MFVM sender godkendt mandat og evt. bemærkninger om MFVM’s stilling i sagen samt mandatets udstræk- ning og afgrænsning til universitetet.

Hvis MFVM vurderer, at der er behov for at MFVM får tilsendt referat fra mødet, aftales dette i forbindelse med mandatafgivelsen og forskningsrepræsentanten sikrer at det sker. Der vil i gi-

vet fald være tale om det officielle mødereferat. Hvis forskningsrepræsentanten vurderer, at der er behov for, eller MFVM

ønsker, at der sker en uddybning af enkelte punkter i referatet, supplerer forskningsrepræsen- tanten referatet med et uddybende notat og fremsender det til MFVM sammen med referatet fra mødet.

7.10 Arbejdsklausul ‌

Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører med ar- bejdssted i Danmark, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det på- gældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gæl- der på hele det danske område.

8. Underskrift

For Miljø- og Fødevareministeriet

26/3 2020

Dato Departementschef

For Aarhus Universitet

Dato Bestyrelsesformand

Miljø- og Fødevareministeriet/ Forskningsbaseret myndighedsbetjening/ Rammeaftale AU 26

Bilag 1: Den gode bestilling og samarbejde om leverancerne ‌

Dette bilag har til formål at tydeliggøre den gode proces, når AU skal udføre en opgave under den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Enhver bestilling af opgave under forskningsba- seret myndighedsbetjening sendes via Forskningsbanken xxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xxxx.xx .

Hvis der er tale om en tilbagevendende opgave (f.eks. overvågningsopgaver som kører år efter år på samme måde), bestilles opgaven én gang i forskningsbanken, og derefter uploades leve- rancerne til samme bestilling. Det er dog vigtigt, at opgaven fremgår af det relevante arbejds- program hvert år. Såfremt der ønskes ændringer i opgavens indhold, udførelse eller afrapporte- ring fremsendes en ny bestilling.

Fortrolige bestillinger sendes ikke via forskningsbanken, men i stedet via en mail til universite- tet. Se kontaktboksen nedenfor.

For opgaver, som ligger ud over rammeaftalens forpligtigelser, skal der udarbejdes en særskilt kontrakt for opgaven (standardkontrakt).

Universitetet er ansvarlig for den faglige kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndig- hedsbetjening, som udføres under principper for armslængde og transparens, se evt. rammeaf- talens afsnit 5.

Ansatte i MFVM kan læse mere om bestilling af forskningsbaseret rådgivning på ministeriets fælles intranetside og under Hjælp i Forskningsbanken.

God proces ved bestilling

1. Dialog før bestilling: Kontakt altid den AU kontaktperson der er opført i det relevante arbejdsprogram for at sikre forventningsafstemning forud for bestilling af en opgave. Vend gerne udkastet med kollegaer. Få det herefter godkendt af relevant chef inden du sender bestillingen via Forskningsbanken.

2. Send bestillingen via Forskningsbanken xxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xxxx.xx Forsknings- banken er MFVM’s interne online system til at bestille og dele viden fra universite- terne. Bestillinger, hvor der gøres opmærksom på tavshedspligt jf. afsnit 7.2, sendes den direkte til universitetet via e-mail. Se tabel nedenfor. Husk at det er universitetet der træffer afgørelse om, hvorvidt en bestilling/leverance er fortrolig. MFVM kan an- mode universitetet herom.

3. Hastebestillinger følges altid op ved at ringe direkte til universitetet, for at sikre at bestillingen hurtigt sendes videre til rette forsker. Se tabel nedenfor.

Ydelsesaftale	Send fortrolig bestilling til:	Ved hastebestillinger ring til:
Planteproduktion	xxx@xx.xx	Xxxxx Xxxxxxx: 93 50 83 70 Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx: 93 50 85 68 Xxxx Xxxxxxxx: 871 57441
Husdyrproduktion
Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd
Natur og vand	xxx@xx.xx	Xxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx 8715 13 02 Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx: 87 15 13 04 Xxxxxxx Xxxx: 87 15 13 03 Xxxxx Xxxx-Xxxxxx x0000000000
Luft, emissioner og ri- sikovurdering
Arktis

4. Brug tid på forventningsafstemning. Skriftlig kommunikation er ikke nødvendigvis nok, og det er givet godt ud at tage et opstartsmøde, f.eks. via videolink. Endvidere er der behov for dialog og kommunikation om en leverance før bestillingen sendes til AU og der er behov for løbende dialog og forventningsafstemning set i forhold til bestillin- gens rådgivningsbehov og deadlines under udarbejdelsen af leverancen.

5. Aftalt offentliggørelsestidspunkt. Parterne kan aftale at udsætte offentliggørelsen af en rådgivningsleverance i op til 7 arbejdsdage efter leverancens aflevering til MFVM. Aftalen indgås som udgangspunkt i forbindelse med bestilling af opgaven, men kan også indgås eller ændres senere i takt med rådgivningsleverancens udarbejdelse, så der f.eks. kan tages højde for evt. forsinkelser. Endvidere skal begge parter være op- mærksomme på, at MFVM skal orienteres om forskningsresultater af politisk relevans senest 7 arbejdsdage før offentliggørelsen.

6. Brug tid på feedback. Både universitetet og ministeriet har gavn af et godt samar- bejde med brugbare leverancer. Derfor er det vigtigt at tale sammen undervejs og til slut, så begge parter løbende lærer af samarbejdet. Behovet for feedback kan være større på større opgaver.

7. Del leverancen. Når du har modtaget et svar fra universitetet skal det deles i Forsk- ningsbanken.

Yderligere opmærksomhedspunkter og retningslinjer

Høringer

Såfremt det for MFVM er væsentligt at inddrage AU’s faglighed ifbm. forberedelse af lovforslag bør det ske i processen inden den offentlige høring. AU har ikke qua aftalen med MFVM en for- pligtelse til at bidrage til den offentlige høringsfase. I de tilfælde, hvor AU har leveret forsk- ningsbaseret myndighedsrådgivning til et lovforslag m.v., og hvor AU efterfølgende er hørings- part og leverer et officielt høringssvar, forventes det, at AU i høringssvaret er konsistent med den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som er leveret til MFVM.

Referater

Rammeaftalens afsnit 7.6 beskriver retningslinjer for skriftlighed i universitetets rådgivning, her- under i tilfælde af telefonisk rådgivning.

Forfatterskab

Der kan som udgangspunkt ikke optræde fælles forfatterskab af embedsværk og AU forskere på kapitler til udredninger, rapporter o.l. I det færdige produkt skal klart gøres rede for opga- vens bestilling, inkl. tidsramme og proces. Dette kan f.eks. ske i forord eller appendix. De kapit- ler, forskere har skrevet eller bidraget til at skrive, herunder også det faglige sammendrag, skal bære forfatterens eller forfatternes navne og institutionelle tilhørsforhold, både i indholdsforteg- nelsen og på selve kapitlet.

Bestillingsskema

Nedenstående bestillingsskabelon viser bestillingssiden i MFVM’s forskningsbank. Skemaet fremgår af rammeaftalen, idet det har til formål at oplyse, hvilke informationer AU kan forvente at modtage, når MFVM sender en bestilling.

1. Afsender

1.1 Institution i MFVM

• Departementet

• Fødevarestyrelsen

• Landbrugsstyrelsen

• Miljøstyrelsen

• Naturstyrelsen

1.2. Navn på bestiller – dvs. kontaktperson i MFVM

1.3. E-mail

1.4. TLF

2. Modtager

2.1 Hvilket universitet vil du sende bestillingen til?

• AU – Arktis

• AU – Fødevarekvalitet og Forbrugeradfærd

• AU – Husdyrproduktion

• AU – Luft, Emissioner og Xxxxxxxxxxxxxxx

• AU – Natur og Vand

• AU – Planteproduktion

• AU – Vildtforvaltning 1: Jagt, Konfliktarter og invasive fugle og pattedyr

• AU – Vildtforvaltning 2: Artsforvaltning af fugle og pattedyr

• DTU – Akvakultur

• DTU – Miljø- og livscyklusvurderinger

• KU – Ressource og Samfundsøkonomi

• KU – Skov og Landskab

• KU – Veterinær

2.2 Kontaktperson på universitet

2.3 Afdeling / fagområde

3. Leverancens type

3.1 Leverancens type

• Bestilling af opgaver fra arbejdsprogrammet i ydelsesaftalen

• Bestilling af opgaver uden for arbejdsprogrammet, som finansieres via en omprioritering af midlerne inden for den respektive ydelsesaftale

• Bestilling af opgaver uden for arbejdsprogrammet

• Bestilling af opgaver ved brug af kontrakterne Artsforvaltning samt Jagt og Vildtforvaltning

3.2 Økonomisk ramme

• Angiv beløb i mio. kr. og eventuelt i årsværk eller månedsværk.

4. Leverancens indhold

4.1. Titel på bestilling

4.2. Formålet med opgaven

4.3 Opgave ID, hvis dette er anført for indsatsområderne i ydelsesaftalernes arbejdsprogram- mer (DCA)

4.4. Kort beskrivelse af opgaven

4.5. Detaljeret beskrivelse af opgaven – vedhæft fil

4.6. Tidsfrist for levering af leverancen (afleveringsfrist)

4.7 Evt. xxxxxxxxx og begrundelse for udsættelse af offentliggørelse (Der kan indgås aftale om udskydelse af offentliggørelse i op til 7 arbejdsdage efter afleveringsfristen)

4.8 Aftalte milepæle / møder om leverancen

4.9. Valg af sprog

• Besvarelsen ønskes på dansk

• Besvarelsen ønskes på engelsk

• Universitetet kan vælge, om der besvares på dansk eller engelsk

4.10. Valg af emneord

4.11. Evt. flere filer

4.12 Andre relevante oplysninger der kan have relevans for universitets opgaveløsning

4.13 Angiv relaterede bestillinger

4.14. Tilføj kontrakt for bestilling af en opgave via omprioritering af midler fra arbejdsprogram- met (allonge-kontrakt)

4.15. Vedhæft kontrakt for tilkøb / opgaver uden for arbejdsprogrammet

Bilag 2: Skabelon for mandat ved deltagelse i internationale råd, udvalg, arbejdsgrupper mv.

I tilfælde hvor MFVM vurderer, at der er behov for at udstede mandat forud for deltagelsen i et internationalt samarbejde (jf. kriterierne i punkt 7.9), udfyldes nedenstående skabelon og un- derskrives af MFVM inden mødeaktiviteten finder sted. Hvis der for den aktuelle chefgruppe er etableret en praksis for mandatindhentelse, der giver et tilsvarende niveau af information, som den vedhæftede skabelon, kan denne anvendes i stedet.

Udfyldes af MFVM

1. Deltagerinformation

a. Deltager: [universitet]

b. Deltagelse på vegne af [styrelse eller DEP fagkontor]:

c. Deltagelse I: [navn på internationalt forum]:

2. Tidsperspektiv

a. Dato for aktivitet/møde: [indsæt dato].

3. Dagsorden/synspunkter til mødet

a. Formål med deltagelsen [Beskrivelse af formålet og forventningerne til udbyttet af deltagelsen].

b. Dagsorden [Angiv dagsorden til mødet eller vedhæft dagsorden. Hvis der er tale om et længerevarende mandat, beskrives første dagsorden og hvad møderne fremadrettet hovedsageligt vil omhandle]

c. Vigtigste punkter på dagsorden [Fremhæv de 3-5 vigtige punkter på dagsordenen/mødematerialet i punktform samt begrundelsen herfor er mest nødvendige].

d. Synspunkter [Beskriv synspunkterne, som universitetet forventer at fremføre til hvert dagsordenspunkt. Hvis det er et længerevarende man- dat beskrives de vigtigste emner/problemstillinger, som mandatet om- handler og hvilke synspunkter universitetet forventer at fremføre på mø- derne]

4. Rapportering

a. Dato for rapportering: [Angiv dato for, hvornår det officielle mødereferat forventes at foreligge. Universitetet vil sende rapportering fra mødet/mø- derne til MFVM umiddelbart derefter. Hvis der er yderligere behov aftales det i forbindelse med mandatafgivelsen.]

5. Særlige bemærkninger [Indsæt hvis der er særlige bemærkninger knyttet til man- datet]

6. MFVM underskrift

Bilag 3: Videndeling om

forskningsemner

Nedenstående vejledning angiver, hvordan chefgrupperne kan drøfte forskningsemner med re- levans for ydelsesaftalerne.

Formålet med at drøfte forskningsemner i chefgrupperne er videndeling fra universitet til mini- sterium. Det er således en mulighed for oplysning om langsigtede trends og udfordringer, og drøftelserne herom kan være med til at kvalificere de strategiske sigtelinjer for aftalen.

Idet der er stor forskel på aftalernes størrelse og indhold, er chefgruppen ikke pålagt at videns- dele om forskningsemner, men kan uddelegere dette til relevante faglige arbejdsgrupper under aftalerne.

Hvis MFVM ønsker at få større indsigt i forskningsemnerne/projekterne med relevans for ydel- sesaftalen, kan nedenstående vejledning anvendes som rettesnor til at organisere arbejdet/dia- logen herom.

Vejledning til brug for videndeling om forskningsemner

Vejledningen er et forsøg på at balancere, at MFVM får tilstrækkelig med viden om forsknings- emnerne med relevans for ydelsesaftalen uden det resulterer i informationsoverload.

Vejledningen har til formål at skabe klarhed om, hvordan arbejdet om videndeling om forsk- ningsemnerne kan organiseres.

Hvis der på nuværende tidspunkt er etableret en praksis for vidensdeling om forskningsem- nerne (f.eks. som praksis på DTU), kan denne videreføres.

Bagudrettede vs. fremadrettede forskningsemner

Som udgangspunkt videndeler chefgrupperne om bagudrettede forskningsemner/projekter. Det vil sige projekter, som er påbegyndt. Chefgruppen kan aftale at videndele om de større linjer i den fremadrettede forskningsindsats. Universitetet er dog ikke forpligtet til at orientere om ind- sendte eller kommende projektansøgninger.

Finansiering

Som udgangspunkt drøfter chefgruppen (eller arbejdsgruppen) forskningsemner, som MFVM medfinansierer via ydelsesaftalen. Chefgruppen kan aftale at drøfte forskningsemner, som fi- nansieres via andre kilder end MFVM-bevillingen.

Informationsniveau

Det forventes, at forskningsemnerne bliver kategoriseret i overordnede kategorier under hvert indsatsområde. For hver kategori ønskes der en kort beskrivelse af, hvad forskningsprojekterne i denne kategori omhandler. Det er således ikke ønsket, at der udarbejdes lister over hvert en- kelt forskningsprojekt. Omvendt ønskes der et mere detaljeret informationsniveau end ydelses- aftalens beskrivelse af indsatsområderne angiver.

Proces

Der er mulighed for at drøfte forskningsemner på både chefgruppemødet i foråret og i efteråret. Det foreslås, at drøftelserne i chefgruppen har følgende karakter:

- Chefgruppemødet i efteråret anvendes til at MFVM får overblik over forsk- ningsemner på området.

- Chefgruppemødet i foråret anvendes til, at MFVM får mere indgående kend- skab til udvalgte forskningsemner på området.

Chefgruppemøder i efteråret

Til chefgruppemødet i efteråret, orienteres MFVM-deltagerne i chefgruppen om bagudrettede forskningsemner, som er relevante for ydelsesaftalen. Hvis chefgruppen har aftalt at drøfte fremadrettede forskningsemner, kan dette også gøres til mødet i efteråret. Muligheder for sam- arbejdsprojekter mellem universitet og styrelsen samt eventuelt virksomheder kan indgå, her- under muligheder for fælles ansøgninger til relevante fonde.

Formålet hermed er, at MFVM får overblik over hvilke forskningsemner, som er i gangsat (evt.

vil blive igangsat) på området. Dette er til inspiration for udarbejdelsen af arbejdsprogrammet for det kommende år.

Hvis chefgruppen har aftalt at drøfte igangværende og fremadrettede forskningsemner, kan disse med fordel indskrives i det kommende arbejdsprogram under hvert indsatsområde.

For at orientere MFVM om forskningsemnerne, foreslås det, at universiteterne udarbejder en kort oversigt, hvor forskningsemnerne er sorteret ud fra hvert indsatsområde i ydelsesaftalen. Forskningsemnerne skal være grupperet i overordnede kategorier med dertil knyttede korte be- skrivelser af forskningsemnerne.

Universitetet præsenterer oversigten til chefgruppemødet, og MFVM har mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Hvis der er emner, som har stor interesse for MFVM, kan det aftales at universitetet uddyber dette forskningsemne/projekt til chefgruppemødet i foråret.

Chefgruppen kan aftale en anden model, hvis dette anses for mere relevant, herunder f.eks. vidensdeling i faglige arbejdsgrupper, der ved behov kan løfte emner op til diskussion i selve chefgruppen.

Chefgruppemøder i foråret

Til chefgruppemødet i foråret, har chefgrupperne mulighed for at drøfte udvalgte forskningsem- ner/projekter.

Det foreslås at udvælge 1-2 forskningsemner/projekter, som universiteterne præsenterer mere dybdegående for MFVM-kredsen af chefgruppen. Til disse møder vil det også være muligt at invitere relevante forskere, som kan orientere MFVM om forskningsresultaterne.

Figur 1: Skitse over processen for videndeling om forskningsemner/projekter

Document Metadata

Table of Contents

Contract

Document Metadata