CIRKULÆRE
FINANSMINISTERIET |
Cirkulære om organisationsaftale for Ledere og lærere ved produktions- skoler |
1999 |
INDHOLD Side
CIRKULÆRE
Generelle bemærkninger 1
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser 2
ORGANISATIONSAFTALE
§ 1. Dækningsområde 5
§ 2. Ansættelse 5
§ 3. Arbejdstid for ledere 5
§ 4. Arbejdstid for lærere 6
§ 5. Løn til ledere 7
§ 6. Løn til ledere fra 1. april 2000 8
§ 7. Løn til lærere 10
§ 8. Lønanciennitet 10
§ 9. Deltidsansættelse 11
§ 10. Pension 11
§ 11. Overarbejde 11
§ 12. Funktion i højere stilling 11
§ 13. ......................................................................................................12
§ 14. Løn 12
§ 15. Opsigelse 12
§ 16. Opretholdte overgangsbestemmelser fra
organisationsaftalen pr. 1. april 1997 13
§ 17. Ikrafttræden 13
BILAG
Bilag 1. Beskrivelse af læreropgaver på produktions-
skoleområdet 14
Bilag 2. Eksempler på kriterier til anvendelse af fast-
læggelse af lønnen til ledere 16
Bilag 3. Oversigt over overgangsbestemmelser fra
organisationsaftalen pr. 1.4.1997 18
CIRKULÆRE OM ORGANISATIONSAFTALE FOR LEDERE OG LÆRERE VED PRODUKTIONSSKOLER
Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation har fornyet organisationsaf- talen for ledere og lærere ved produktionsskoler pr. 1. april 1999.
Generelle bemærkninger
Opmærksomheden henledes på, at der med virkning fra 1. april 2000 er aftalt nyt intervallønssystem for ledere. Bestemmelserne herom er optaget i aftalens § 7. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor.
En beskrivelse af lærernes arbejdsopgaver fremgår af bilag 1.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til § 2, stk. 1
Ved tidsbegrænset ansættelse forstås i denne aftale en ansættelse, hvor datoen for ansættelsens ophør fastsættes på ansættelsestidspunktet.
Ansættelse finder normalt sted uden tidsbegrænsning. Tidsbegrænset ansættelse kan eksempelvis benyttes ved
- vikariater for ansatte med hel eller delvis tjenestefrihed i et bestemt tidsrum
(barselsorlov, uddannelsesorlov eller lignende)
- vikariater ved sygdom
- varetagelse af en bestemt arbejdsopgave af begrænset varighed.
Endvidere kan tidsbegrænset ansættelse ske ved overgang fra timeløn til må- nedsløn, jf. § 13.
Den usikkerhed, der kan være om, hvor mange elever der vil blive tilmeldt undervisningen, kan ikke i sig selv begrunde en tidsbegrænset ansættelse.
Til § 4, stk. 5
De 118 timer skal forstås som en akkord. Dette vil sige, at timerne ikke tælles konkret op, men anses for medgået til varetagelse af de opgaver, der forudsættes løst inden for akkorden. Det er vigtigt, at der mellem skolen og den enkelte lærer er en fælles forståelse af indholdet og omfanget af de opgaver, der skal varetages. Dette kan f.eks. drøftes i forbindelse med den årlige forhandling af regelsæt for arbejdstidens fordeling på de enkelte aktiviteter, jf. § 4, stk. 2.
Timerne og de opgaver, der skal varetages, indgår derfor ikke i den almindelige planlægning af lærernes arbejdstid, men tilrettelægges særskilt.
Til §§ 5 og 6
En årselev opgøres som 1 elev i 30 timer om ugen i 42 uger. Skolens aktiviteter vedrørende indtægtsdækket virksomhed mv. indgår i grundlaget for klassificerin- gen.
Til § 5. Løn til ledere indtil 1. april 2000 Til stk. 3.
Ændring af afdelingslederes klassificering uden for pulje forudsætter væsentlig
stillingsændring, dvs. en stillingsmæssig ændring som kan sidestilles med op- rettelse af en ny stilling. En stigning i antal årselever kan ikke alene begrunde en væsentlig stillingsmæssig ændring.
Til § 6. Løn til ledere fra 1. april 2000
Formålet med et nyt lønsystem for ledere ved produktionsskoler er at skabe bedre sammenhæng mellem stillingens aflønning og det konkrete stillingsindhold, kravene til stillingsindehaveren samt stillingsindehaverens kvalifikationer. Syste- met har endvidere som formål at forbedre de lokale muligheder for rekruttering og fastholdelse af ledere.
Finansministeriet har delegeret kompetencen til at indgå lokale aftaler til Under- visningsministeriet. Det er forudsat, at aftalekompetencen delegeres af Undervis- ningsministeriet til de enkelte skolers bestyrelser.
Lærernes Centralorganisation har oplyst, at man tilsvarende har delegeret kom- petencen til at indgå lokale aftaler til Danske Produktionshøjskolers Lærerfor- ening (DPL).
Lønnen fastsættes herefter ved aftale mellem skolens bestyrelse og DPL.
Der kan ved lønfastsættelsen aftales midlertidige tillæg inden for intervallet.
Det ny lønsystem for ledere vil indebære, at ledere ikke længere er omfattet af aftalen om lokalløn.
Hele den aftalte løn inden for intervallet er pensionsgivende.
Den aftalte løn for en leder kan ændres ved indgåelse af en ny aftale. Der er således mulighed for med passende mellemrum at vurdere, hvorvidt varetagelsen af stillingen er i overensstemmelse med de forudsætninger, der indgik ved løn- fastsættelsen, og om der derfor er behov for at justere den enkelte leders afløn- ning.
Der er i bilag 2 angivet eksempler på elementer, der kan overvejes i forbindelse med indplacering af lederen inden for de respektive lønintervaller. Kriterierne er ikke udtømmende eller prioriteret.
Til stk. 4. Skift mellem intervaller
Såfremt en skole et enkelt år har et lavere interval, og det følgende år igen opnår et årselevantal, der svarer til det højere interval, ses bort fra 2-årsreglen i § 6, stk. 4, nr. 1.
Til § 12. Funktion i højere stilling
Det er forudsat, at funktion i højere stilling ikke medfører lønnedgang.
Finansministeriet Den 19. juni 2000 P.M.V.
E.B.
Xxxxxx Xxxxxxx
ORGANISATIONSAFTALE FOR LEDERE OG LÆRERE VED PRODUKTIONSSKOLER
Nærværende organisationsaftale udgør sammen med fællesoverenskomsten mellem LC/OC og Finansministeriet det samlede overenskomstgrundlag. Fæl- lesoverenskomstens § 4, stk. 3 og 4, §§ 5, 12 og 15 samt afsnit III vedr. elever finder ikke anvendelse.
Tillæg i organisationsaftalen er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997.
§ 1. Dækningsområde
Organisationsaftalen finder anvendelse for ledere og lærere og ansatte med andre elevrettede pædagogiske funktioner ved produktionsskoler omfattet af Lov nr. 1124 af 29. december 1999 om produktionsskoler.
§ 2. Ansættelse
Ansættelse efter denne organisationsaftale kan ske som
1. fast ansættelse
2. tids- eller opgavebegrænset ansættelse
3. timelønnet ansættelse, jf. afsnit II.
I. Månedslønnede
§ 3. Arbejdstid for ledere
For ledere gælder arbejdstidsreglerne for statens tjenestemænd uden højeste ar- bejdstid, herunder reglerne om godtgørelse for merarbejde til chefer.
Stk. 2. Viceforstandere og afdelingsledere, som er tillagt mindre end 1040 timer til ledelsesmæssige og pædagogisk/administrative opgaver, er dog omfattet af §§ 4 og 11.
§ 4. Arbejdstid for lærere
Den årlige arbejdstid udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer, inkl. ferie og søgnehelligdage, svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
Stk. 2. Under hensyntagen til skolens målsætning, vedtægter og egenart for- handles mellem skolens ledelse og medarbejderne/tillidsrepræsentanten et re- gelsæt gældende for et år vedrørende arbejdstidens fordeling på de enkelte akti- viteter. Det sikres, at der i fornødent omfang afsættes tid til lærerens egen forbe- redelse og planlægning samt til pædagogisk/administrative opgaver.
Stk. 3. Arbejdstiden placeres fortrinsvis på ugens 5 første hverdage.
Stk. 4. I tilfælde, hvor der planlægges tjeneste på lørdage samt søn- og hellig- dage, har den ansatte ret til en erstatningsfridag, der placeres snarest muligt efter den mistede fridag efter drøftelse mellem skolen og den ansatte.
Stk. 5. Ud over kombinerede undervisnings- og produktionsaktiviteter og dertil hørende forberedelse mv. afsættes der 118 timer til bl.a. følgende opgaver, som varetages af lærerne inden for den fastsatte årsnorm:
- fælles planlægning og koordinering mv. af de samlede undervisnings- og produktionsaktiviteter
- deltagelse i ekskursioner og lejrskoler
- deltagelse i skolens sociale/kulturelle aktiviteter
- deltagelse i relevante møder, kurser og konferencer. Oplistningen er ikke udtømmende.
Læreren er forpligtet til at deltage i de aktiviteter, der henhører under ovennævnte opgaver.
Der foretages ikke optælling af denne del af arbejdstiden. Omfanget af de akti- viteter, som den enkelte skal deltage i, skal tilpasses under hensyntagen til den årlige arbejdstidsnorm.
Stk. 6. Ved rådighedstjeneste mellem kl. 23.00 og kl. 7.00 medregnes tiden med 1/3 af arbejdstimetallet, når læreren kan opholde sig i sit eget hjem, og med 3/4, når læreren har pligt til at tage natophold i vagtværelse på skolen.
§ 5. Løn til ledere
Forstandere aflønnes indtil 1. april 2000 som følger:
Skoler med | Lønramme (xx.xx.) | Særligt tillæg kr. |
001 - 029 årselever | 33 (46) | 5.400 |
030 - 059 årselever | 34 (47) | |
060 - 089 årselever | 34 (47) | 5.400 |
090 - 119 årselever | 34 (47) | 14.700 |
120 - 149 årselever | 35 (48) | 14.700 |
150 - årselever | 36 (49) | 14.700 |
Stk. 2. Viceforstandere aflønnes indtil 1. april 2000 som følger:
Skoler med | Lønramme (xx.xx.) | Særligt tillæg kr. |
024 - 059 årselever | 31 (40, 42, 44) | 2.700 |
060 - 089 årselever | 31 (40, 42, 44) | 6.700 |
090 - 119 årselever | 32 (43, 45) | 5.400 |
120 - 149 årselever | 33 (46) | 5.400 |
150 - årselever | 34 (47) | 5.400 |
Klassificering sker efter antal årselever eller for nyetablerede skoler første gang ved etableringstidspunktet. Ved fald af deltagerantal bevarer forstande- ren/viceforstanderen klassificeringen som en personlig ordning.
Ændring af klassificering som følge af højere årselevtal sker, når skolen i 2 skoleår i træk har haft et højere årselevtal.
Stk. 3. Afdelingsledere aflønnes indtil 1. april 2000 som følger:
Afdelinger med | Lønramme (xx.xx.) | Særligt tillæg kr. |
024 - 059 årselever | 31 (40, 42, 44) | 2.700 |
060 - 089 årselever | 31 (40, 42, 44) | 6.700 |
090 - 119 årselever | 32 (43, 45) | 5.400 |
120 - 149 årselever | 33 (46) | 5.400 |
150 - årselever | 34 (47) | 5.400 |
Klassificering sker efter antal årselever for nyetablerede afdelinger. Ved fald af deltagerantal bevarer afdelingslederen klassificeringen som en personlig ord- ning. Ændringer af klassificering uden for pulje kræver væsentlig stillingsæn- dring.
Stk. 4. For forstandere, viceforstandere og afdelingsledere kan der indtil 1. april 2000 medregnes lønanciennitet for tidligere beskæftigelse på samme stillingsniveau ved en produktionsskole.
§ 6. Løn til ledere fra 1. april 2000
Med virkning fra. 1. april 2000 aflønnes alle nuværende og fremtidigt ansatte ledere efter et nyt decentralt intervallønssystem. Hvert interval, jf. stk. 2, angiver henholdsvis den minimale og maksimale løn, der kan aftales for en leder. Skolens størrelse, målt ved antal årselever, er afgørende for, hvilket interval, der finder anvendelse ved aflønning af en leder.
Lønintervaller
Stk. 2. Lønnen til ledere fastsættes til et årligt grundbeløb i oktober 1997- niveau afrundet til det nærmeste antal hele hundrede kroner, inden for følgen- de beløbsrammer ( grundbeløb pr. 1. oktober 1997):
Stillingsbetegnelse | årselevtal | Grundbeløb kr. |
Forstander | indtil 59 | 306.000 – 355.000 |
60-119 | 320.000 – 365.000 | |
120 og derover | 351.000 – 395.000 | |
Viceforstander | 24-59 | 269.000 – 305.000 |
og afdelingsledere | 60-119 | 273.000 – 315.000 |
120 og derover | 307.000 – 340.000 |
Indplacering og lønfastsættelse
Stk. 3.
1. Forslag til aflønning drøftes mellem skolens bestyrelse og lederen, og forslag indsendes til Danske Produktionshøjskolers Lærerforening med udkast til aftale (efter de almindelige gældende forhandlingsregler kan forslag til aflønning også fremsættes af organisationen overfor skolens bestyrelse). Såfremt organisationen ikke inden for en frist af 12 arbejdsdage (juli måned fraregnet) begærer forhandling, er aftalen endelig og organisationen tilbage- sender aftalen med underskrift.
2. Den aftalte aflønning for allerede ansatte kan ændres ved aftale efter tilsva- rende retningslinier. Såfremt der ikke opnås enighed, er den hidtidige aftale om aflønning fortsat gældende.
3. I forbindelse med nybesættelse af en stilling skal stillingsopslaget angive lønintervallets bund og top, ligesom skolerne kan angive deres udspil til lønniveau.
Spørgsmål om aflønning skal så vidt muligt afklares inden tiltræden. Hvis dette ikke er muligt, kan der i indtil 3 måneder ydes løn efter skolens løntilbud ved ansættelsen. Er der herefter ikke opnået enighed om en aftale, udgør lønnen intervallets bund.
4. For nyetablerede skoler fastsættes lønnen i det interval, der finder anvendel- se i henhold til forventet antal årselever på etableringstidspunktet.
Skift mellem intervaller
Stk. 4.
1. Skift fra et lavere til et højere interval som følge af højere antal årselever sker, når skolen i 2 kalenderår i træk har haft et højere antal årselever, som mindst svarer til antallet af årselever i det højere interval.
2. Ved fald i antal årselever (med deraf følgende nedrykning til et lavere interval) bevarer lederen sin hidtidige aflønning som en personlig ordning, såfremt lønnen overstiger maksimumsgrænsen i det lavere interval. Fremtidige lønforhandlinger foregår inden for rammerne af det lavere interval.
Såfremt lønnen ikke overstiger maksimumsgrænsen i det lavere interval, rykkes lederen automatisk ned i dette interval således, at maksimumsgrænsen fremover udgør toppen af det lavere interval.
Overgangsordning
Stk. 5. For allerede ansatte fastsættes lønnen mindst til bunden af intervallet (inklusive procentregulering). Aflønning herudover fastsættes ved aftale mellem skolen og Danske Produktionshøjskolers Lærerforening. Ledere, der oppebærer en højere løn (inkl. samtlige faste tillæg) end intervallets bund, indplaceres i intervallet med samme løn som hidtil, medmindre andet aftales med organisationen.
Såfremt den hidtidige løn, inkl. faste tillæg og varige lokallønstillæg, overstiger
det pågældende intervals top ved indplaceringen i intervallønssystemet, bibe- holdes den del, der overstiger intervallets top som en personlig ordning. Et sådant personligt tillæg ydes på hidtidige vilkår, og vil være pensionsgivende i samme omfang som hidtil.
§ 7. Løn til lærere
Lærere aflønnes på skalatrinene 27, 29, 31, 33, 35, 37.
Stk. 2. Ud over lønnen efter stk. 1, ydes der læreren et særligt tillæg, der udgør
9.100 kr. i årligt grundbeløb. Der ydes ikke herudover nogen form for arbejds- tidsbestemte ulempeydelser. Tillægget bortfalder med virkning fra 1. april 2000 og erstattes af tillæg efter stk. 5 og 6.
Stk. 3. Til lærere, der varetager særlige arbejdsfunktioner, såsom tilsyns- og tilkaldeordninger, ved dyrehold, landbrug, gartneri mv., kan ydes et særligt tillæg på indtil 10.700 kr. i årligt grundbeløb.
Stk. 4. Der kan herudover ydes tillæg af lokallønspulje.
Stk. 5. Med virkning fra 1. april 2000 ydes der til læreren, udover lønnen efter stk. 1, et særligt pensionsgivende tillæg på 6.800 kr. i årligt grundbeløb.
Stk. 6. Med virkning fra 1. april 2000 ydes der til lærere et ulempetillæg på
2.300 kr. i årligt grundbeløb. Der ydes ikke herudover nogen form for ar- bejdstidsbestemte ulempeydelser.
§ 8. Lønanciennitet
Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på 1. trin i lønforløbet, medmindre der tillægges anciennitet efter nedenstående bestemmelser. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
Stk. 2. Ansatte oprykkes til næste trin i lønforløbet efter hver 2 års lønancienni- tet.
Stk. 3. Tidligere beskæftigelse ved produktionsskolevirksomhed medregnes i lønancienniteten.
Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden kan tillægge forhøjet lønanciennitet, hvis den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig er- faring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.
Stk. 5. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.
Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.
§ 9. Deltidsansættelse
Såfremt ansættelse sker på deltid, nedsættes løn og pension efter §§ 7 og 10 forholdsmæssigt.
§ 10. Pension
Skolen indbetaler pensionsbidrag til Lærernes Pension.
Stk. 2. Pensionsbidraget udgør i alt 14,1 pct. fordelt med 4,7 pct. i egetbidrag og 9,4 pct. i arbejdsgiverbidrag, jf. dog overgangsordninger i § 16.
Stk. 3. Pensionsbidraget beregnes af den pensionsgivende løn, jf. §§ 5, 6 og 7 opregnet med 100/95,3.
§ 11. Overarbejde
Der foreligger overarbejde, når den årlige arbejdstidsnorm, jf. § 4, er overskre- det. Overarbejdet skal være beordret og/eller godkendt og kontrollabelt.
Stk. 2. Overarbejde afspadseres med tillæg af 50 pct. inden udløbet af den efterfølgende opgørelsesperiode. Afspadseringens placering tilrettelægges efter drøftelse med læreren.
Stk. 3. Såfremt afspadsering ikke er mulig, honoreres overarbejde med betaling svarende til 1/1924 af vedkommende lærers årsløn på udbetalingstidspunktet med tillæg af 50 pct.
§ 12. Funktion i højere stilling
Hvis skolens ledelse bestemmer, at en ansat midlertidigt skal fungere i en højere stilling, ydes funktionsvederlag efter de for tjenestemænd gældende
regler.
Stk. 2. Ved funktion i en højere stilling, som er omfattet af bestemmelserne om intervalløn, jf. § 6, beregnes funktionsvederlaget i forhold til den løn, der konkret aftales for den pågældende efter bestemmelserne om intervalløn. Der forudsættes enighed med den ansatte om et lønforslag, der sendes til vedkom- mende Danske Produktionshøjskolers Lærerforening, jf. § 6, stk. 3, punkt 1. Opnås der ikke enighed med Danske Produktionshøjskolers Lærerforening, er den ansatte dog forpligtet til midlertidigt at fungere i den pågældende stilling i funktionsperioden, dog maksimalt 6 måneder. Funktionsvederlaget beregnes i så tilfælde i forhold til det lønforslag, der er fremsendt til organisationen.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, kan en ansat i indtil 3 måneder pålægges at fungere i en højere stilling, der er omfattet af bestemmelserne om interval- løn, jf. § 6, med et funktionsvederlag, der beregnes som forskellen mellem den pågældendes egen løn og intervallets bund.
Afsnit II. Timelønnede
§ 13. Som timelønnede ansættes personer, der ikke antages med henblik på varig beskæftigelse, men som vikarer i forbindelse med sygdom, andet fravær og lignende eller til anden midlertidig beskæftigelse under 3 måneders varig- hed.
Stk. 2. Timelønnede overgår til månedsløn efter 3 måneders sammenhængende beskæftigelse.
§ 14. Løn
Arbejdstimelønnen udgør 1/1924 af lønnen efter § 7, jf. § 8.
§ 15. Opsigelse
Timelønnede kan afskediges og forlange sig afskediget til fratræden den føl- gende dag.
Afsnit III. Ikrafttrædelse og overgangsordning
§ 16. Opretholdte overgangsbestemmelser fra organisationsafta- len pr. 1.4.1997
Lærere og ledere, der var ansat ved produktionsskolen forud for ikrafttræden pr. 1. april 1997 af organisationsaftale af 7. august 1998 for ledere og lærere ved produktionsskoler, og i henhold til aftalens §§ 16-18 blev omfattet af særlige, personlige overgangsvilkår vedrørende løn og pension, følger fortsat disse overgangsvilkår, jf. dog § 6. De hidtidige bestemmelsers ordlyd er optaget som bilag 3 til organisationsaftalen.
§ 17. Ikrafttræden
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 1999 og kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 2002.
Stk. 2. Samtidig bortfalder organisationsaftale af 7. august 1998.
København, den 19. juni 2000
Lærernes Finansministeriet
Centralorganisation
P.M.V.
Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx E.B.
Xxxxxx Xxxxxxx
Bilag 1
Beskrivelse af læreropgaver på produktionsskoleområdet
Opgaverne, der er beskrevet i punkterne 1-4, udspringer direkte af lovens krav til skolernes virksomhed. Der er enighed om, at opgavernes omfang og deres tilrettelæggelse varierer fra skole til skole, afhængig af lokale forhold. Listen over opgaver er ikke en udtømmende beskrivelse af læreropgaverne.
Læreropgaver:
1. Planlægning, forberedelse, gennemførelse og evaluering af praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Herunder faglig in- struktion i brug af maskiner og værktøj mv., undervisning i fagteori, sikker- hedsregler og integreret undervisning, samt etablering af praktikaftaler.
2. Planlægning, forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning i grundlæggende færdigheder efter behov, herunder læsning, regning og edb.
3. Vejledningsopgaver, herunder:
Erhvervs- og uddannelsesvejledning, personlig rådgivning og FUU-vejledning.
4. Administration i tilknytning til undervisningen: Budget/regnskab og deltagerregistrering.
Evt. tilsyn med inventar og udstyr.
5. Intern og ekstern møde- og kursusvirksomhed:
- lærermøder
- kontakt til kommunale sagsbehandlere/ungdomsvejledere
- skolesamarbejde
- efteruddannelse af pædagogisk og faglig art.
6. Tilrettelæggelse og gennemførelse af ekskursioner (én eller flere dage), ud- vekslingsophold og lign.
Deltagelse i skolens folkeoplysende aktiviteter.
7. Særlige tilsynsopgaver, afhængig af skolens produktionslinier, f.eks. dyre- hold, gartneri, landbrug, kan endvidere varetages af andre end skolens faste personale.
Evt. tilsyn med fælles inventar og udstyr.
I lærernes arbejdstid indgår følgende hverv efter de derom gældende regler:
- medarbejderrepræsentant i skolens bestyrelse
- tillidsrepræsentant
- sikkerhedsrepræsentant
- medlem af samarbejdsudvalg.
Bilag 2
Eksempler på kriterier til anvendelse af fastlæggelse af lønnen til ledere
Formålet med et nyt lønsystem for ledere ved produktionsskoler er at skabe bedre sammenhæng mellem stillingens aflønning og det konkrete stillings- indhold, kravene til stillingsindehaveren samt stillingsindehaverens kvalifi- kationer. Systemet har endvidere som formål at forbedre de lokale mulighe- der for rekruttering og fastholdelse af ledere.
Følgende eksempler på elementer kan overvejes i forbindelse med indplace- ring af lederen inden for de respektive lønintervaller. Kriterierne er ikke udtømmende eller prioriteret:
• Stillingens kompetence
− kompetencefordelingen mellem skolens bestyrelse og skolens leder(e)
− omfanget og arten af beslutningskompetence
− ledelseskompetence, herunder personaleledelse
− økonomisk kompetence
− særlige krav til stillingen
• Skolens/stillingsområdets størrelse og kompleksitet
− skolens samlede omsætning
− skolens struktur
− skolens uddannelses- og produktionsprofil, evt. kursusvirksomhed, indtægtsdækket virksomhed
− antal ansatte
− antal og sammensætning af elever
− specialundervisning og elever under den frie ungdomsuddannelse
• Kvalifikationer
− erfaring i stillingen og erfaring fra andre områder af særlig betydning for varetagelse af stillingen
− faglige kvalifikationer, herunder målrettet efter- og videreuddannelse
− personlige kvalifikationer og lederegenskaber
• Særlige opgaver og funktioner
− pædagogiske udviklingsopgaver
− udvikling af skolens egenart og profil
− eksterne kontakter, herunder lokalt og internationalt samarbejde
− kursusvirksomhed
− personalepolitiske og arbejdsmiljømæssige tiltag
− forsøg og udviklingsarbejde
− særlige og betydende ledelsesmæssige opgaver
− særlige ulemper
• Rekruttering og fastholdelse
− tiltrækning og fastholdelse af ledere med netop de baggrunde, erfa- ringer og egenskaber, som passer til den enkelte skoles særlige for- hold og profil.
Bilag 3
Oversigt over overgangsbestemmelser fra organisationsaftalen pr. 1.4.1997
Overgangsordning, løn
§ 16. Ledere
Xxxxxxxxxxx og andre ledere indplaceres ved overenskomstens ikrafttræden lønmæssigt efter antal årselever i 1996.
Har lederen/lederne hidtil oppebåret en højere aflønning end lønnen efter over- enskomstens § 6, bevares den hidtidige aflønning som en personlig ordning.
§ 17. Lærere
Lærere, der var ansat ved skolen forud for overenskomstens ikrafttræden, ind- placeres på det løntrin, hvor den pågældende vil oppebære en samlet løn, dvs. inkl. tillæg efter § 7, stk. 1, der er lig med eller - såfremt den størrelse ikke eksisterer - nærmest over den faste løn, læreren hidtil har oppebåret inkl. til- læg. Har den hidtidige løn været højere end lønnen på skalatrin 37 inkl. tillæg, indplaceres læreren på slutløn (skalatrin 37), jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2. For lærere, der hidtil har været skalatrinsaflønnet, foretages beregningen af lærerens hidtidige løn på grundlag af lønningerne på de statslige skalatrin og med anvendelse af den for staten gældende procentregulering på indplace- ringstidspunktet.
Stk. 3. Oprykning sker efter 2 år, dog senest på det tidspunkt, hvor den pågæl- dende efter det hidtidige lønforløb ville have opnået en løn, der var højere end efter det nye lønforløb inkl. tillæg.
Stk. 4. Lærere, der forud for overenskomstens ikrafttræden har været ansat i henhold til en kollektiv overenskomst for skolen, kan inden udgangen af maj 1997 vælge at forblive i det hidtidige lønforløb som personlig ordning.
Stk. 5. Lærere, der indplaceres efter stk. 1, og som inkl. tillæg efter § 7, stk. 1, pr. 31.3.97 vil oppebære en løn, der er lavere end lønnen pr. 30.3.97, oppe-
bærer et personligt tillæg, der udgør forskellen mellem lønnen pr. 31.3.97 og lønnen pr. 30.3.97. Tillægget nedsættes i takt med samtlige fremtidige lønstig- ninger og lønreguleringer, indtil det er helt bortfaldet.
Stk. 6. Lærere, der hidtil har oppebåret et højere funktionstillæg end rammen efter § 7, stk. 2, kan bevare det højere funktionstillæg som en personlig ord- ning. I sådanne tilfælde ses bort fra funktionstillægget ved indplacering efter stk. 1-5.
§ 18. Overgangsordning, pension
For ansatte, der forud for overenskomstens ikrafttræden ikke var omfattet af en pensionsordning, eller var omfattet af en pensionsordning, hvor bidraget udgjorde under 6 pct., udgør pensionsbidraget pr. 1.4.97 6 pct. fordelt med 2 pct. i egetbidrag og 4 pct. i arbejdsgiverbidrag. Pensionsbidraget beregnes af den pensionsgivende løn opregnet med 100/98. Pr. 1.4.98 forhøjes det samlede pensionsbidrag til 12,9 pct., jf. § 10.
Stk. 2. For skoler, der forud for overenskomstens ikrafttræden var omfattet af en pensionsordning, hvor det samlede bidrag udgjorde mere end 12 pct., indbetales pensionsbidrag til Lærernes Pension med de hidtidige bidragspro- center, dog maksimalt 15 pct.
For ansatte, der forud for overenskomstens ikrafttræden var aflønnet efter ska- latrin 39 eller højere, og som efter overenskomstens ikrafttræden aflønnes efter et lavere skalatrin, beregnes pensionen efter det hidtidige grundlag.
Cirkulære af 19. juni 2000 | |
Fmst. nr. 042-00 | |
Henvendelse om dette cirkulære rettes til Finansministeriet, Personalestyrelsen, 11. kontor Adresse: Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx 0 XX-0000 Xxxxxxxxx K Telefon 00 00 00 00 Telefax 33 32 80 30 | |
X.xx. 98-50/60111-64 | PKAT |
Yderligere eksemplarer af cirkulæret kan købes ved henvendelse til Schultz Information, tlf. 00 00 00 00. Pris: 15 kr. |