LandboSyds forretningsbetingelser for rådgivning
LandboSyds forretningsbetingelser for rådgivning
1. Aftalegrundlag
Nærværende forretningsbetingelser supplerer den mellem parterne indgåede rådgivningsaftale og udgør således en integreret del af aftalegrundlaget.
For så vidt der foreligger indbyrdes modstrid, viger nærværende forretningsbetingelser for vilkår, der fremgår af rådgivnings-aftalen.
For så vidt der foreligger indbyrdes modstrid, viger kundens eventuelle forretningsbetingelser, ordrebekræftelser mv., for nærværende forretningsbetingelser.
I alle andre tilfælde reguleres forholdet mellem parterne i øvrigt af dansk rets almindelige regler.
2. Ændringer
Ændringer og/eller præciseringer af det oprindelige aftalegrundlag skal ske skriftligt.
Den part, som påberåber sig en ændring eller præcisering af det oprindelige aftalegrundlag, har bevisbyrden for, at en sådan aftale er indgået.
Enhver ændring af LandboSyds ydelse som beskrevet i rådgivningsaftalen anses som udgangspunkt for en opsigelse for så vidt angår den pågældende ydelse og indgåelse af en ny rådgivningsaftale for så vidt angår den ydelse, kunden ønsker udført i stedet. Der henvises til pkt. 3 om opsigelsesvarsel og pkt. 5 om pris.
3. Opsigelse
Hver af parterne kan opsige rådgivningsaftalen med 5 dages varsel.
Inden for rammerne af rådgivningsaftalens eventuelle tidsfrister er LandboSyd frit stillet med hensyn til planlægning af opgavens gennemførelse. I tilfælde af opsigelse er XxxxxxXxx berettiget til vederlag for det arbejde, der allerede er udført og/eller arbejde, som internt hos LandboSyd er planlagt udført inden udløbet af opsigelsesvarslet.
Kunden skal endvidere godtgøre LandboSyds udgifter, som LandboSyd forinden opsigelsen har forpligtet sig til over for tredjemand som led i opgavens udførelse.
4. Bemyndigelse
Den, der er anført som kontaktperson for kunden, har bemyndigelse til – på kundens vegne – at disponere i enhver henseende i forhold, der angår denne aftale.
Er flere kontaktpersoner anført, gælder ovennævnte for hver af disse kontaktpersoner.
5. Honorar
LandboSyd fastsætter honoraret med udgangspunkt i arbejdets omfang, herunder bl.a. anvendt tidsforbrug, arbejde uden for normal arbejdstid, anvendt specialkompetence, opgavens kompleksitet, den interesse opgaven repræsenterer for kunden samt det ansvar der er forbundet med opgaven. Kunden betaler omkostninger, der relaterer sig til opgaven, herunder gebyrer, kørsel, udlæg, materialer etc.
Ved afregning i henhold til overslag gælder følgende:
Må det forudses, at det reelle tidsforbrug forbundet med gennemførelsen af opgaven væsentligt vil overstige det skønnede timeforbrug, underretter LandboSyd kunden herom. Underretning skal ske snarest belejligt efter det tidspunkt, hvor XxxxxxXxx forudser, at overskridelsen bliver væsentlig.
Kunden og XxxxxxXxx drøfter herefter, om det reviderede skøn over timeforbrug kan accepteres, eller om LandboSyds ydelse skal tilrettes. Kunden er i alle tilfælde pligtig at betale vederlag for det timeforbrug, der indtil da er anvendt på opgaven.
Det ovenfor anførte gælder tilsvarende for så vidt, at opgaven til sin gennemførelse forudsætter afholdelse af udgifter i et niveau, der væsentligt afviger fra det ved aftalens indgåelse forudsatte.
Ved fastprisaftale gælder følgende:
Den aftalte, faste pris omfatter alene de ydelser, LandboSyd specifikt har påtaget sig at udføre, jf. herved rådgivningsaftalen.
I det omfang en ydelse ikke udtrykkeligt er anført under beskrivelsen af LandboSyds ydelser, er den ikke omfattet af fastprisaftalen. Udføres ydelsen alligevel af LandboSyd, afregnes for den pågældende ydelse ved siden af fastprisen, i så fald efter medgået tid.
I alle tilfælde godtgør kunden LandboSyd samtlige udgifter, der er afholdt af LandboSyd som led i opgavens løsning.
Der henvises desuden til LandboSyds prisliste.
6. Betaling
Afregning sker ved opgavens afslutning eller ved månedsvis opkrævning, eller i særlige tilfælde efter aftale. Betalingsbetingelser er normalt fakturadato + 20 dage, med mindre andet er aftalt.
Efter forfaldsdato forrentes LandboSyd tilgodehavende med morarente af forfalden dato på 1,5 % pr. mdr., jf. rentelovens § 5, stk. 1.
7. Fortrolighed og persondata
XxxxxxXxx påtager sig ingen konkurrencebegrænsninger som følge af opgaven.
XxxxxxXxx påtager sig at behandle materiale og oplysninger om kunden, der kommer LandboSyd til kendskab som led i opgaven, fortroligt.
XxxxxxXxx er berettiget til at anvende viden af generel og ikke- fortrolig karakter, der opnås under udførelsen af opgaven, i andre sammenhænge og ved andre rådgivningsopgaver.
Kunden giver desuden tilladelse til at LandboSyd må udveksle navne, adresser samt mailadresser og telefonnumre med datterselskaber herunder Hekto&Co (cvr. nr. 31168619) med henblik på markedsføring af ejendomshandel.
Behandling af personoplysninger som led i rådgivningen sker i henhold til dansk rets regler herom. Der henvises desuden til LandboSyds persondatapolitik, som findes på xxx.xxxxxxxxx.xx.
LandboSyd videregiver kundens almindelige personoplysninger til Landbrug & Fødevarer F.m.b.A (L&F/SEGES) til analyse-, forsknings- og statistiske formål. I den forbindelse kan L&F/SEGES samkøre datasæt modtaget fra LandboSyd, lokalforeninger og fra øvrige virksomheder med egne data. Du kan læse L&Fs persondatapolitik på xxxx://xx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx
8. Materiale
Kunden er i det omfang, det er forudsat i rådgivningsaftalen, berettiget til at anvende det materiale, der er udarbejdet af XxxxxxXxx som led i rådgivningen. XxxxxxXxx har i øvrigt alle rettigheder over sine ideer og det udarbejdede materiale, herunder ophavsret.
Opsiges rådgivningsaftalen, er kunden berettiget til udlevering af midlertidigt materiale betinget af, at kunden har opfyldt sin betalingsforpligtelse.
For udleveret midlertidigt materiale gælder under alle omstændigheder, at LandboSyds navn ikke må benyttes i forbindelse med materialets anvendelse, og at LandboSyd ikke er ansvarlig for fejl og mangler i materialet.
Kunden er forpligtet til selv at gemme alle data og bilag.
I forbindelse med regnskabsopgaven etableres et elektronisk arkiv til brug for bilagshåndteringen, medmindre forhold gør det uhensigtsmæssigt i forhold til udarbejdelsen af regnskabet.
Ved modtagelse af fysiske bilag indscannes disse og gemmes i det elektroniske arkiv, hvorefter de fysiske bilag tilbageleveres.
Bilagsarkivet anvendes til håndtering og lagring af primært bilag til brug for regnskabsopgaven. Det elektroniske bilagsarkiv tilknytter indlæste bilag med bilagsnumre til revisionssporet.
Adgang til det elektroniske bilagsarkiv gives til de personer, der har behov for det til brug for regnskabsudarbejdelsen.
Kunden er indforstået med og giver tilladelse til, at DLBR må udføre de nødvendige tekniske foranstaltninger med henblik på at kunne løse de regnskabsmæssige opgaver mest effektivt.
Bilag i det elektroniske arkiv opbevares så længe kundeforholdet består.
9. Elektronisk kommunikation
LandboSyd oplyser, at en del af vor kommunikation kan ske pr. e- mail. Vær dog opmærksom på, at LandboSyd, på nuværende tids- punkt, ikke har mulighed for at fremsende krypteret mails, men alene modtage disse.
LandboSyd forudsætter derfor, at kunden er indforstået med, at også informationer af fortrolig karakter, kan udveksles via e-mail, og at udvekslingen, som følge af den manglende kryptering, kan være behæftet med risiko for, at fortrolige oplysninger som følge af denne form for kommunikation kommer til xxxxxx xxxxxxxx.
10. Ansvar
LandboSyd er ansvarlig for den ydede rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
Ansvaret for LandboSyd kan dog under ingen omstændigheder overstige 10 mio. kr. pr. opgave.
Er LandboSyd ansvarlig for en skade, for hvilken andre rådgivere/konsulenter eller lignende også er ansvarlige, kan LandboSyds erstatningsansvar dog under alle omstændigheder ikke
overstige det laveste beløb, hvormed de andre rådgivere/konsulenter eller lignende har begrænset deres ansvar.
Hvis rådgivningen vedrører:
• Udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning
• Miljøtjek, kemitjek, dyrevelfærdstjek, tilskudsansøgning eller lignende
• Kontrol af fællesskema eller skema til overdragelse af betalingsrettigheder eller andre skemaer, som i første omgang er udfyldt af kunden, og hvor LandboSyd dermed ikke har den fulde opgave
• Udarbejdelse og/eller indsendelse af ansøgning og udbetalingsanmodning vedr. projekttilskud (Tilskud til miljøteknologi, modernisering af stalde samt lignende ordninger, dog ikke ordninger der søges i Fællesskemaet).
er ansvaret for LandboSyd begrænset til 10 gange honoraret for den konkrete opgave.
LandboSyd er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab, tab af data, tab af goodwill eller andet indirekte og/eller ikke-økonomisk tab.
XxxxxxXxx hæfter ikke for fejl begået af andre rådgivere, sælgere, forhandlere, leverandører, producenter, myndigheder, konsulenter og lignende, som XxxxxxXxx har henvist kunden til, eller som kunden har benyttet i sagen, ligesom XxxxxxXxx ikke hæfter for eventuelle fejl begået af underleverandører, som LandboSyd efter aftale med kunden har overladt dele af opgavens løsning til.
Kunden kan alene rejse krav mod XxxxxxXxx og ikke mod de enkelte medarbejdere.
LandboSyd kan ikke holdes ansvarlig for krav, der måtte opstå som resultat af falsk, misvisende eller ufuldstændig information, data eller dokumentation, som er tilvejebragt af andre end LandboSyd.
XxxxxxXxx påtager sig ikke ansvar over for andre parter (herunder tredjemand), som drager fordel af eller benytter den af leverede ydelse eller opnår adgang til ydelsen. Kunden forpligter sig til at godtgøre XxxxxxXxxx forpligtelser, tab, udgifter eller andre omkostninger, som XxxxxxXxx måtte pådrage sig i forbindelse med krav fra sådanne andre parter, samt krav mod XxxxxxXxx som følge af Kundens misligholdelse af rådgivningsaftalen.
11. Lovvalg og værneting
Tvister om LandboSyd rådgivning, rådgivningsaftalen og disse forretningsbetingelser er underlagt dansk ret bortset fra dansk rets internationale privatretlige regler.
Såfremt kunden mener at have lidt et økonomisk tab i anledning af LandboSyds rådgivning, anmeldes krav hos LandboSyds ansvarsforsikringsselskab v/Afdelingen for Skade og Ansvar, att. Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxxx Xxxx 00, 0000 Xxxxxx X.
Retssag i anledning af LandboSyds rådgivning, rådgivnings-aftalen og disse forretningsbetingelser skal anlægges ved Retten i Sønderborg.