Tilskud til dækning af kommunens udgifter på villaolietank-sager
Til kommuner | Jord & Affald |
X.xx. MST-799-00003 | |
Ref. PBR | |
Den 8. februar 2011 |
Tilskud til dækning af kommunens udgifter på villaolietank-sager
./.
./.
Aftalen om tilskud
Oliebranchen og miljøministeren har indgået en aftale om tilskud til kommu- nernes udgifter til igangværende sager efter § 48 i jordforureningsloven, som overstiger 2 mio. kr. inkl. moms (1,6 mio. kr. ekskl. moms), se vedlagte.
Tilskuddet dækker kommunens udgifter1 til opfyldelse af påbud op til en beløbsgrænse på 4 mio. kr. inkl. moms (3,2 mio. kr. ekskl. moms).
Med igangværende sager menes sager, hvor der er konstateret forurening, som hører under § 48, og som ikke er endeligt afsluttet2 inden 1. november 2010.
Afsatte beløb
Tilskuddet betales fra en pulje, som er finansieret ligeligt af oliebranchen og staten. Puljen administreres af Miljøstyrelsen på konto 23.22.07 i finanslo- ven. Puljen indeholder 10 mio. kr. ekskl. moms (i det følgende er alle beløb ekskl. moms) til disponering i 2011. Det er i finanslov 2011 anført, at puljen i 2012 vil være på 18 mio. kr. Den samlede pulje er således på 28 mio. kr., hvilket skulle være tilstrækkeligt ud fra oliebranchens budgettal for de sager, som forventes at overskride 1,6 mio. kr. Listen over disse sager er vedlagt.
Ansøgningstidspunkt
Kommunen kan søge tilskud, når brev til påbudsmodtager om, at kommu- nens påbud er opfyldt, er afsendt. Ansøgning kan afsendes, selv om der mangler mindre retableringsarbejder (såsom haveanlæg). Ansøgning kan afsendes, selv om klagefristen ikke er udløbet eller en eventuel klagesag ikke er afgjort. Supplerende ansøgning kan afsendes, når projektet er ende- ligt afsluttet.
Meddelelse af tilskud
Meddelelse af tilskud sker i rækkefølge efter ansøgningstidspunktet. Hvis alle 2011-midlerne bliver disponeret inden årets udgang, vil meddelelse af
1 Tilskuddet vedrører kommunens udgifter i henhold til jordforureningslovens §49, stk. 5. Tilskuddet dækker ikke kommunens eget tidsforbrug, samt udgifter til bistand og rådgivning
m.v. af juridisk, teknisk eller anden karakter, herunder garantistillelse.
2 En sag er endeligt afsluttet, når kommunens brev til grundejer om, at påbud anses for op-
fyldt, er afsendt, klagefristen på 4 uger er udløbet og en eventuel afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet foreligger.
Miljøstyrelsen • Xxxxxxxxxx 00 • 1401 København K
Tlf. 00 00 00 00 • Fax 00 00 00 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • xxx@xxx.xx • xxx.xxx.xx
tilskud for ansøgninger, som modtages senere på året, først ske i 2012, når året bevilling er til rådighed. Hvis 2011-midlerne ikke alle disponeres i 2011, overføres de til 2012. Hvis der resterer ikke-disponerede midler ved udgan- gen af 2012, overføres disse til 2013 og så fremdeles. Meddelelse af tilskud ophører, hvis alle midler i puljen er disponeret.
Operatørselskab
For at komme i betragtning til at modtage tilskud er det et krav, at forsik- ringsordningens operatørselskab (OM) står for oprensningen eller den del af oprensningen, som tilskuddet omfatter. Herved sikres en økonomisk fordel- agtig oprensning, idet operatørselskabet har opnået favorable priser hos rådgivere og jordrenseanlæg. Samtidig sikres et samlet overblik over sa- gerne og udgifterne. Kommuner, som har overtaget sager fra OM, skal se- nest den 1. marts 2011 henvende sig til Miljøstyrelsen (undertegnede) og aftale eventuel ændring af ovennævnte fremgangsmåde.
OM betaler løbende regninger vedrørende sagen (rådgivere, entreprenører, jordrenseanlæg m.m.). OM sender faktura for de afholdte udgifter der over- stiger 2 mio. kr. inkl. moms til kommunen, jf. jordforureningslovens § 49, stk.
5. Faktureringen sker løbende eller ved sagens afslutning. En slutfaktura fremsendes, når de sidste retableringsarbejder m.v. er afsluttet. Der må forventes en betalingsfrist på op til 2 måneder.
Ansøgningen
For at få refunderet udgifter skal kommunen fremsende en ansøgning, som skal være vedlagt:
• Kopi af brev fra kommunen til påbudsmodtageren om, at påbuddet anses for opfyldt
• Kopi af OM’s faktura(er) til kommunen samt en samlet opgørelse ekskl. moms
• Dokumentation af kommunens betaling til OM
• Erklæring fra kommunen om, at dækning af udgifterne ikke kan op- nås fra kommunens forsikringsselskab
• Erklæring fra kommunen om, at der kun er medregnet udgifter, som er proportionale i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om § 48- sager
./. • Påtegnet revisorerklæring ved tilskud over 100.000 kr, se vedlagte.
• Faktura fra kommunen ekskl. moms, som sendes elektronisk til Mil- jøstyrelsen med anvendelse af EAN-nr. 5798000863019
Med venlig hilsen Xxxxxx Xxxxx
Miljøstyrelsen Jord & Xxxxxx Xxx.: 0000 0000
2