MURERARBEJDSMANDSOVERENSKOMSTEN 2014
MURERARBEJDSMANDSOVERENSKOMSTEN 2014
Gældende i København og Frederiksberg Kommuner
MELLEM:
DANSK BYGGERI OG BYGGE-, JORD- OG MILJØARBEJDERNES FAGFORENING
2014 2014
14 2014
Overenskomst 2014 for murerarbejdsmænd
i København og Frederiksberg Kommune mellem
Dansk Byggeri og
Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening
Kapitel 1 Overenskomstens gyldighedsområde 7
§ 2 Optagelse af nye medlemmer 7
Kapitel 2 Ansættelsesforholdet 9
§ 3 Oplysninger om ansættelsesforholdet 9
§ 4 Ansættelse på funktionærlignende vilkår 10
Kapitel 3 Arbejdstidsbestemmelser 14
§ 5 Den ugentlige arbejdstid 14
§ 7 Varierende ugentlig arbejdstid 14
§ 8 Arbejdstid der medfører overnatning 15
§ 11 Overarbejde / søn- og helligdagsarbejde 17
Kapitel 5 Tidlønsbestemmelser 19
§ 13 Velfærdsforanstaltninger 20
§ 21 Afbrydelse af akkord/reparationsarbejde 27
§ 22 Udbetaling af akkord og akkordafsavn 28
§ 24 Regnskab over akkordarbejde 30
§ 26 Udlevering af faglige voldgiftkendelser 31
§ 27 Permanent priskurantudvalg 32
§ 29 Pension og sundhedsordning 33
Kapitel 9 Sygdom, barns 1. sygedag, m.v 35
§ 30 Sygdom og tilskadekomst 35
§ 32 Børns hospitalsindlæggelse 37
Kapitel 10 Ferie- og søgnehelligdagsregler 40
§ 42 Udbetaling af feriegodtgørelse 46
§ 43 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb 48
§ 46 Søgnehelligdagsbetaling og senioraftale 51
§ 47 Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere 53
§ 49 Arbejdsmiljørepræsentanter 57
§ 51 Samarbejde og arbejdsmiljø 58
§ 52 Bygge og anlægsbranchens udviklingsfond 59
§ 54 Murerarbejdsmandsuddannelsen 61
Kapitel 13 Ansættelse og afskedigelse 63
Kapitel 14 Regler for behandling af faglig strid 65
§ 60 Fagretlig behandling i bortvisningssager 69
§ 61 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold 70
Kapitel 15 Ovn- og ildfast arbejde 76
§ 65 Ovn- og ildfast arbejde 76
Kapitel 17 Øvrige bestemmelser 81
§ 69 Elektroniske dokumenter 82
§ 71 Omgåelse af overenskomsten 84
§ 74 Overenskomstens varighed 88
Protokollat om implementering af EU’s vikardirektiv 89
Protokollat om andre lønformer 89
Protokollat om natarbejde og helbredskontrol 90
Protokollat om social dumping 90
Protokollat om priskurant for murerarbejdsmandsarbejde 2006 91
Protokollat om forenklet brug af priskuranterne 91
Protokollat om organisationernes bistand til lokale drøftelser af fleksibilitet med videre 92
København, den 4. marts 2014Protokollat om udvalgsarbejder 92
Protokollat om rekruttering og opkvalificering til bygge- og anlægsprojekter 94
Protokollat om produktivitetsvækst gennem samarbejde og planlægning 95
Protokollat om aftaler ved akkordarbejde samt ved senere brug af den forenklede priskurant 95
Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 97
Bilag 2 Ansættelsesbevis 104
Vejledning 105
Bilag 3 Aftalegrundlag om Murerarbejdsmandsuddannelsen 106
Bilag 4 Skema over årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger . 110
Bilag 5 Ferie- og søgnehelligdagsregler for udstationerede medarbejdere 112
Stikordsregister 115
AFSNIT 1 - OVERENSKOMST
Kapitel 1 Overenskomstens gyldighedsområde
Overenskomsten gælder i København og Frederiksberg kommuner for nye medlemmer af Dansk Byggeri, der beskæftiger murerarbejdsmænd, og virksomheder der tidligere var omfattet af Murerarbejdsmandsover- enskomsten mellem BYG og Murerarbejdsmændenes Fagforening i Kø- benhavn.
§ 2 Optagelse af nye medlemmer
Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Byggeri gælder følgende:
Nye medlemmer med anden overenskomst
1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af Dansk Byggeris overenskomster tre måneder efter, at fagfor- eningen har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Byggeri.
Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst
2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der mel- der sig ind i Dansk Byggeri efter 1. marts 2007, gælder i indtil tre måneder efter, at fagforeningen har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overenskomst på området gældende.
Tilpasningsforhandlinger
3. Når fagforeningen bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet overenskomstdækket i Dansk Byggeri, kan fagforeningen begære afholdt organisationsmøde, jf. § 59, stk. 18.
Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overens-
komstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overhol- des, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med ek- sisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.
Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættel- sesforhold dokumenteres.
Udmeldelse
4. Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, med mindre virksomheden bliver omfattet af en an- den overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation.
Kapitel 2 Ansættelsesforholdet
§ 3 Oplysninger om ansættelsesforholdet
Oplysninger om ansættelsesforholdet
1. Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal medarbejderen skriftligt gives oplys- ninger om vilkårene for ansættelsen.
Oplysningerne skal indeholde mindst samme oplysninger, som er fremhævet i det som bilag vedhæftede ansættelsesbevis.
Oplysningerne skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned ef- ter ansættelsesforholdets begyndelse.
Parterne anbefaler, at det som bilag 2, side 104 optrykte ansættel- sesbevis anvendes.
Rejse og arbejde i udlandet
2. Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, skal der forud for rejsens påbegyndelse gives medarbejderen oplysninger om ar- bejdstid, løn og arbejdsvilkår, befordring (ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport), den valuta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller natura- lier under opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbej- de, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, hvorvidt der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen samt vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.
Ændring i ansættelsesforholdet
3. Såfremt der sker ændringer af de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt, og senest 1 måned efter ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysninger herom – dog ikke hvis der er tale om ændringer i de love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet.
Manglende overholdelse af oplysningspligten
4. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansæt- telsesforholdet, jf. stk. 1 og 2 i forbindelse med udløbet af de anfør- te tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens Regler om behandling af faglig strid.
Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter, at skriftligt krav herom er rejst over for virksomheden, kan bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger systematisk brud på aftalen om arbejdsgiverens oplysningspligt.
Overgangsbestemmelser
5. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske op- lysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejde- ren pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksomheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele med- arbejderen de ønskede oplysninger.
§ 4 Ansættelse på funktionærlignende vilkår
1. Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der ønsker at ind- føre funktionærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de retningslinjer, der er anført i denne aftale.
2. Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet, kvalificeret arbejde. Afta- ler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, så- fremt de er udformet skriftligt.
Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bru- ges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansæt- telsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de re- spektive organisationer.
Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktio- nærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til faglig voldgift.
3. Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fravi- ges ved aftale.
Løn
4. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikatio- ner, ansvar, indsats og dygtighed. Aftalen forhindrer ikke deltagelse i akkord eller bonusordninger.
En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.
5. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbe- tales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funk- tionærer.
Anciennitet
6. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet fra overgangen til funktionærlignende vilkår, idet dog hidtil opnået opsigelsesvarsel som minimum bevares.
Opsigelse
7. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan bli- ve kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved over- gang til funktionærlignende ansættelse. Opsigelse kan finde sted under sygdom.
8. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsi- ges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygeda- ge, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
Arbejdstid
9. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid og betalingen herfor, fast- sættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Ferie
10. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23. Denne be- stemmelse erstatter overenskomstens § 40.
Pension af ferietillæg
11. Pr. 1. maj 2014 indgår ferietillæg i beregningsgrundlaget for pensi- onsbidrag.
Søgnehelligdage
12. Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage.
Feriefridage
13. Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
14. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medar- bejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
Særlig opsparing
15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden
pr. 1. marts 2014 1,3 %
pr. 1. marts 2015 1,7 %
pr. 1. marts 2016 2,0 %
Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.
Udbetaling
16. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi- onskonto.
Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.
Sygdom
17. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.
Øvrige bestemmelser
18. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktionærlovens §§ 2 a og 2 b, 16, 17 og 17 a.
Hvor intet andet er nævnt i denne bestemmelse eller i den mellem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er medarbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.
Fagretlig behandling
19. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indi- viduelle aftaler eller af ovenstående retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
20. Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig- nende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den en- kelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågæl- dendes opsigelsesvarsel.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten.
Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter disse retningslinjer.
Kapitel 3 Arbejdstidsbestemmelser
1. Den normale effektive arbejdstids længde er pr. uge 37 timer
2. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage.
1. Den normale daglige arbejdstid begynder kl. 7.00
2. Der holdes 2 gange ½ times spisepause pr. arbejdsdag.
3. Spisepauserne placeres i overensstemmelse mellem virksomheden og medarbejderne. Virksomheden og medarbejderne kan aftale, at der kun afholdes en spisepause.
4. For så vidt virksomheden og medarbejdere er enige derom, og så- vel den lokale arbejdsgiver- og fagforening orienteres, kan arbejds- tiden omlægges inden for kl. 6.00 – 18.00, når det daglige timetal overholdes. Der betales i sådanne tilfælde intet tillæg for overarbej- de.
§ 7 Varierende ugentlig arbejdstid
Varierende arbejdstid
1. Der kan lokalt træffes enighed om, at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvise ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige effektive arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt pe- riode er 37 timer.
2. Arbejdstiden kan lægges mellem kl. 6.00 og kl. 18.00.
3. Perioden kan ikke strækkes udover 10 uger ekskl. ferie.
4. En sådan aftale skal foreligge skriftligt og må ikke medføre en læn- gere normal arbejdstid end 10 effektive arbejdstimer.
5. Aftalen skal godkendes af fagforeningen inden den aftalte periode påbegyndes.
§ 8 Arbejdstid der medfører overnatning
1. Ved arbejdsopgaver, der medfører overnatning uden for hjemmet, kan den normale effektive arbejdstid omlægges inden for kl. 6.00 til kl. 18.00, når virksomheden og medarbejderne er enige derom (evt. 4-dages arbejdsuge).
2. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig ar- bejdstid end 10 timer.
3. Der betales ikke tillæg for overarbejde.
Hotel og fortæring.
4. Hvor medarbejderne efter aftale med virksomheden må overnatte ude, betales udgifter til hotel og fortæring (i rimelig standard). Til dækning af udgifter til små fornødenheder udbetales der i henhold til Ligningsrådets gældende satser (pr. 1. januar 2014 er satsen kr. 116,00 pr. døgn).
Uanset bestemmelserne om den normale ugentlige og daglige arbejdstid kan der lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse på følgende betin- gelser:
1. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal i normale uger være mindst 15 timer og højst 30 timer.
2. Ved en virksomheds etablering af deltidsbeskæftigelse modtager organisationerne i hvert tilfælde underretning om længde og place- ring af arbejdstiden.
3. Ændring af arbejdstiden (længde og placering) kan kun ske med 4 kalenderugers varsel.
4. Aflønning af deltidsbeskæftigelse sker i henhold til de almindelige gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ik-
5. Arbejdes der ud over det mellem parterne fastsatte antal timer, ydes der overenskomstmæssig overtidsbetaling herfor.
6. De i § 58 anførte opsigelsesbestemmelser er ligeledes gældende for deltidsmedarbejdere.
1. maj
1. 1. maj er hel fridag.
Grundlovsdag
2. Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdagsforskud i henhold til § 46 stk. 3.
Feriefridage
3. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
4. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søg- nehelligdage, jf. § 46 og placeres efter de samme regler, som gæl- der for lægning af restferie.
5. Forskud for feriefridagene udgør 900,- kr. til voksne medarbejdere.
6. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015 indgår, stiger forskudsbetalingen til 1.000,- kr. til voksne medarbejdere og 600,- kr. til ungarbejdere.
7. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har med- arbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan udskydes til senere.
Kapitel 4 Overarbejde
§ 11 Overarbejde / søn- og helligdagsarbejde
Overarbejde
1. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør til normal arbejds- tids begyndelse og betales for de første 3 timer med et tillæg på
50 % og for efterfølgende timer med 100 % beregnet af den over- enskomstmæssige minimale timeløn.
2. Af de nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal ar- bejdstids begyndelse.
3. Søn- og helligdagsarbejde samt for arbejde på lørdage betales med et tillæg på 100 % beregnet af den overenskomstmæssige minima- le timeløn.
4. Under over-, søn- og helligdagsarbejde tilstås der medarbejderne ½ times spisetid for hver fulde 3½ times arbejde uden fradrag i beta- lingen, herunder ½ times spisetid straks efter den normale arbejds- tids ophør, såfremt overarbejde skal strække sig over mere end 1. time.
Søn- og helligdagsarbejde
5. Medarbejderne skal under ansvar overfor fagforeningen være villige til at udføre overarbejde samt søn- og helligdagsarbejde, når det er nødvendigt.
Som nødvendigt regnes:
− Udstillingsarbejde, reparation af butiks-, værksteds- og fabriks- lokaler, der, såfremt arbejdet blev udført i den normale arbejds- tid, ville forhindre andre virksomheders medarbejdere i at kun- ne arbejde.
− Arbejder ved brønd- og kloakanlæg, broer x.xxxx., der, såfremt arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville lægge hin- dringer i vejen for den almindelige samfærdsel.
− Arbejde ved undermuring af bygninger, fremkaldt ved udgrav- ning af nabogrunden el.lign. arbejder, der nødvendigvis må ud- føres for at hindre ulykkestilfælde.
Afspadsering
6. Den enkelte medarbejder må ikke udføre mere afspadseringsfrit overarbejde end i alt 12 timer i 4 på hinanden følgende uger udover den normale ugentlige arbejdstid.
7. Overarbejde over 4 timer pr. uge skal afspadseres inden for 3 må- neder efter arbejdets udførelse.
Kapitel 5 Tidlønsbestemmelser
Almindelige tidlønsbestemmelser
1. Den minimale timeløn ved tidlønsarbejde, som fastsættes ved afta- le mellem virksomheden og den enkelte medarbejder, udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori falder
1. marts 2014 kr. 116,45
1. marts 2015....................................................................... kr. 118,10
1. marts 2016....................................................................... kr. 119,90
Lønforhandling
2. Forhandling om ændring af timelønnen ved tidlønsarbejde kan på den enkelte virksomhed højst finde sted 1 gang i hvert overens- komstår.
3. Ændring af den minimale timeløn påvirker ikke lønninger, der i for- vejen ligger på eller over den nye minimale timeløn og evt. over- enskomstmæssige tillæg, men medfører, at lønninger, der hen- holdsvis pr. 1. marts 2014, 1. marts 2015 og 1. marts 2016 ligger lavere end den nye overenskomstmæssige sats, forhøjes op til den.
4. Eventuelle kollektive eller individuelle aftaler, der er truffet om regu- lering af en løn ved ændringer af den overenskomstmæssige time- løn eller andre overenskomstmæssige satser, kan ikke påberåbes.
5. Sådanne aftaler kan af hver af parterne begæres optaget til for- handling.
Værktøj
6. Virksomheden leverer det fornødne værktøj. Værktøjet tilhører virk- somheden.
Smudstillæg
7. Ved særligt tilsmudset timelønsarbejde ved gamle tage, gamle skorstene, gamle kældere, gamle fabrikslokaler, og lign. samt brandskader har medarbejderen adgang til at rejse krav om et til-
læg til lønnen, hvis der ikke allerede er taget hensyn hertil ved fast- sættelse af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed kan uoverens- stemmelsen behandles efter Regler for behandling af faglig strid.
Vejrligsstop
8. I tilfælde, hvor virksomheden eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet har måttet indstilles på grund af vejrlig, og denne bevis- ligt har forlangt, at medarbejderen skal forblive på arbejdspladsen for at afvente arbejdsmulighed, betales ventetiden med den aftalte timeløn, som gælder for betaling af ventetid på den pågældende arbejdsplads, jf. § 21, stk. 6.
1. Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i nærværende overens- komstforhold, for tiden Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af
16. december 2010 om indretning af byggepladser og lignende ar- bejdssteders regler om velfærdsforanstaltninger.
2. Såfremt medarbejderne ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfylder gældende regler, kan sagen rejses gennem deres organi- sation.
3. Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter for organisationerne in- den 5 arbejdsdage, med mindre forholdene inden da er bragt i or- den. Se dog pkt. 8.
4. På orienteringsmødet skal der tages stilling til, hvorvidt reglerne er opfyldt eller ej, samt hvorvidt eventuelle mangler må antages at medføre en væsentlig forringelse af betydning for brugsværdien.
5. Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mang- ler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, er sa- gen slut.
6. Såfremt det konstateres, at der er mangler, der medfører en væ- sentlig forringelse af brugsværdien, betales skurpengesats 1 fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i or- den.
8. Hvis manglen har en sådan karakter, at det vil være åbenlyst grundløst at holde orienteringsmøde, f.eks. hvis der helt mangler et skur, hvor et sådant efter reglerne er påkrævet, kan medarbejderne kræve skurpengesats 2 fra den dag, kravet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden.
9. Uoverensstemmelser jf. stk. 8 behandles efter reglerne for behand- ling af faglig strid.
10. Eventuelle mangler jf. stk. 6 og 8 skal af virksomheden rettes inden 5 arbejdsdage efter orienteringsmødet hhv. kravet er rejst skriftligt overfor virksomheden. I modsat fald kan sagen eventuelt viderefø- res i det arbejdsretlige system.
11. Såfremt arbejdets varighed er max. 3 arbejdsdage eller 6 mandda- ge og virksomheden ikke stiller passende toilet- og spisefaciliteter til rådighed, kan medarbejderne kræve skurpengesats 1.
12. Skurpengesats 1. udgør pr. mand pr. dag kr. 57,50
Skurpengesats 2. udgør pr. mand pr. dag............................. kr. 90,00
Kørselsgodtgørelse
1. For arbejde, der udføres uden for en afstand af 5 km til og med 35 km fra medarbejderens bopæl, betales pr. dag, medarbejderen er mødt på arbejde, i kørselsgodtgørelse kr. 1,90 pr. påbegyndt km for såvel hen- som hjemkørsel.
2. Ovennævnte godtgørelser reguleres efter statens regler for kørsel over 20.000 km pr. år.
3. Reguleringen foretages fra 1. januar og gælder året ud Godtgørelsen udgør kr. 2,10
4. For afstande indtil 5 samt i de tilfælde, hvor virksomheden veder- lagsfrit stiller transportmiddel til rådighed, ydes ingen kørselsgodt- gørelse.
For afstande over 35 km akkorderes jf. gældende bestemmelser. Afstande regnes ad nærmeste farbare vej.
Under en løbende akkord har medarbejderen ikke krav på forhøjel- se af kørselsgodtgørelse, selv om afstanden øges ved bopælsfor- andring.
Kapitel 6 Lønudbetaling
1. Lønningsperioden begynder mandag, og udbetalingen finder sted førstkommende torsdag efter lønningsperiodens afslutning.
2. Virksomheden kan forlange lønningslisterne udleveret mandag morgen. Lønudbetaling skal finde sted på arbejdspladsen umiddel- bart før arbejdstidens ophør.
3. Lønningsperioden strækker sig over 2 uger, medmindre virksomhe- den og medarbejderen lokalt træffer aftale om en kortere lønnings- periode.
1. Lønudbetalingen kan finde sted kontant, ved indbetaling på lønkon- to eller, hvis medarbejderen er indforstået hermed, ved check. Medarbejderen skal have mulighed for at indløse checken inden for bankens åbningstid samme dag.
2. Ved lønudbetaling gennem pengeinstitut m.v. skal udbetaling nor- malt finde sted torsdag. Er torsdag helligdag, foretages udbetalin- gen dog den nærmest forudgående hverdag.
3. Al akkorderet timeløn udbetales for hver lønningsperiode.
4. Såfremt lønudbetalingsdagen falder i en ferie, foretages lønudbeta- lingen førstkommende normale lønningsdag efter ferien.
5. For medarbejderen, der ikke har lønkonto, sender virksomheden førstkommende lønningsdag tilgodehavende løn til medarbejderen.
6. Såfremt medarbejderens adresse er virksomheden ubekendt, kan virksomheden sende tilgodehavende løn til fagforeningen.
1. I forbindelse med lønudbetaling skal anvendes lønsedler, hvor føl- gende oplysninger er specificerede:
− Virksomhedens CVR-nummer
− Timelønsarbejde
− Akkordarbejde/overskud
− Overarbejde
− Løn under sygdom
− Ferie- og søgnehelligdagsopsparing
− Kørselsgodtgørelse
− ATP
− Pension
− Godtgørelse for 1. 2. og 3. ledighedsdag
Elektroniske lønsedler
2. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.
3. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal med- arbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågælden- de dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Kapitel 7 Resultatløn
Akkord
1. Alt nyt arbejde udføres i akkord og betales i henhold til de mellem parterne gældende priskuranter samt de i overenskomsten fastsatte bestemmelser.
2. Hvis ombygnings- og reparationsarbejde har et så stort omfang, at arbejdet kan udføres i akkord, kan dette ske i henhold til priskuran- ten, hvis der er enighed mellem virksomhed og medarbejder.
3. De i priskuranten anførte priser er for veludført arbejde.
4. Det er en forudsætning, at der leveres velegnede materialer.
5. Før arbejdet begynder skal virksomheden eller dennes repræsen- tant, hvor det er muligt, konferere med akkordindehaveren om ar- bejdspladsens indretning, arbejdets tilrettelæggelse samt betalings- formen.
Virksomheden kan - når det skønnes nødvendigt eller hensigts- mæssigt - foretage op- eller nedmanding i akkord.
Op- eller nedmanding bør forinden konfereres med akkordholderen.
6. I København og Frederiksberg kommuner gælder Priskurant for murerarbejdsmandsarbejde 2006 mellem Dansk Byggeri og Fagligt Forbund.
Arbejdstimer
7. Akkordindehaveren skal føre en skurbog for medarbejderens dag- løns- og akkordtimer. Forekommende daglønsarbejde skal specifi- ceres på ugesedlen, respektive i skurbogen, og der kvitteres for modtagelsen, hvis det kræves.
Ret og pligt
8. Når en medarbejder er antaget til en akkord, har denne ret og pligt til at fuldføre akkorden.
9. Før begyndelsen af en akkord skal dennes omfang skriftlig aftales, såfremt en af parterne forlanger det. Tilsvarende bestemmelse er gældende ved ændringer i akkorden.
10. Priskurantens afsnit eller delafsnit ved opførelse af f.eks. store byg- ninger eller et planlagt og påbegyndt større antal parcelhuse er som udgangspunkt en samlet akkord, med mindre andet er aftalt. Ved en samlet akkord forstås det arbejde, der er omfattet af det tilsva- rende afsnit eller delafsnit.
Fællesakkord
11. Arbejdet udføres i fællesakkord, når virksomhed, murersvende og murerarbejdsmænd er enige herom
12. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende fællesakkorder afgø- res ved fagretlig behandling, hvor arbejdstagersiden er repræsente- ret ved fagforeningen.
13. Der er mellem parterne enighed om, at:
Priskuranten for Murerarbejde i provinsen og Priskuranten for Mu- rerarbejde i København og Nordsjælland 1. og 2. zone samt dele af priskuranten for murerarbejdsmandsarbejde forhøjes fra begyndel- sen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2014 1,3 %
1. marts 2015 1,4 %
1. marts 2016 1,9 %
1. Når der arbejdes i akkord, er virksomheden kun forpligtet til at ud- betale den efter akkordpriserne indtjente løn, men skal dog i tilfæl- de hvor det formodes, at den fulde udbetaling ikke er tjent, straks foretage opmåling og opgørelse af arbejdet, og denne skal foreligge på lønningsdagen.
2. Hos virksomheder, hvor der er indført 2-ugers lønningsperiode, kan medarbejderne kræve udbetalt forskud for udført arbejde hver løn- ningsdag på op til 85 % af akkordsummen, når begæring herom er fremsat som nedenfor nævnt.
3. Ved akkorder af længere varighed kan medarbejderne hver 6. uge kræve udbetalt et forskud der inkl. udbetalingen i alt andrager 90 % af akkordsummen for det udførte arbejde.
4. Begæring om forskud må dog være fremsat 5 arbejdsdage før ud- betalingen, der forfalder på en lønningsdag.
1. Ved akkordarbejde er medarbejderne kun berettiget til den løn, der er tjent, og virksomheden kan efter fornøden dokumentation tilba- geholde den del af udbetalingen, der ikke er dækning for.
2. Såfremt det ved udarbejdelse af et akkordregnskab er sandsynlig- gjort, at medarbejderne har arbejdet sig i underskud i forhold til den samlede akkordsum, har virksomheden ret til at afregne akkorden.
3. Herefter er parterne frigjort.
§ 21 Afbrydelse af akkord/reparationsarbejde
Afbrydelse af arbejdet
1. Hvis et akkordarbejde afbrydes og virksomheden anviser medar- bejderne et andet arbejde under standsningen, har medarbejderne ikke krav på erstatning.
2. Medarbejderne må ikke vægre sig mod at udføre andet arbejde, indtil det afbrudte akkordarbejde kan fortsættes, såfremt andet ar- bejde ligger inden for en yderligere afstand af 20 km fra vedkom- mende medarbejders bopæl.
3. Afviser medarbejderne at modtage andet anvist arbejde, tilkommer der dem ingen erstatning for tabt arbejdstid.
4. Hvis virksomheden ikke anviser andet arbejde, og medarbejderne kræver erstatning for den tabte arbejdstid, har medarbejderne ret til at kræve sagen fagretligt behandlet, jf. § 59.
5. Når Hovedaftalens § 4, stk. 2 finder anvendelse kan en medarbej- der, der har påbegyndt en akkord, ikke nægte at afbryde denne for at udføre presserende reparationsarbejde. Der skal dog tages rime-
ligt hensyn til, at det ikke altid bliver de samme medarbejdere, der tages ud af akkorden.
Ventetid
6. Medarbejderne beholder efter gældende praksis retten til den aftal- te timeløn jf. § 12 stk. 8.
7. Er virksomheden beviseligt uden skyld i afbrydelsen af et akkordar- bejde og ikke i stand til at anvise medarbejderne andet arbejde, er virksomheden ikke pligtig til at yde erstatning.
8. Medarbejderne har i sådanne tilfælde ret til at kræve arbejdet op- målt og afregnet, med mindre afbrydelsen skyldes vejrlig.
Krav om erstatning
9. Eventuelle krav om erstatning må fremsættes over for virksomhe- den senest 5 arbejdsdage efter, at standsningen er indtrådt.
10. Standsninger af arbejdet på grund af ulovlige arbejdsnedlæggelser, strejker eller lockout, medfører ikke erstatningspligt for virksomhe- den.
§ 22 Udbetaling af akkord og akkordafsavn
1. Ved akkordopgørelser fradrages á contoudbetalinger og andre for- skudsbetalinger.
Akkordafsavnstillæg
Til medarbejdere med mindst 1 måneds anciennitet i virksomheden, betales for murer- og murerarbejdsmandsarbejde et akkordafsavns- tillæg til minimallønnen fra begyndelsen af den lønningsuge, hvor 1. marts 2014 indgår kr. 20,00
Forskudsudbetaling
2. Forskudsudbetalingen på akkordarbejde aftales særskilt mellem medarbejder og virksomheden, dog udbetales mindst minimalløns- satsen tillagt akkordafsavnstillæg.
1. Alle akkorderinger over arbejder, hvis priser ikke indeholdes i pris- kuranten, eller om priser der vel findes i priskuranten, men hvor særlige forhold kan betinge et tillæg til priserne, skal normalt aftales skriftlig senest under arbejdets udførelse.
2. Når der afleveres et skriftligt, underskrevet og dateret krav / bud, kvitterer modtageren eller dennes repræsentant for modtagelsen med sin underskrift.
3. For medarbejdernes vedkommende skal akkorderingsaftalen un- derskrives af akkordindehaveren, og - hvis det er muligt - af en af deltagerne i den omhandlede akkord. Underskrifterne er bindende for alle de i akkorden deltagende medarbejdere, uanset om de har deltaget i arbejdet fra akkorderings-/ akkordaftalen er indgået eller fra et senere tidspunkt.
4. Virksomheden og medarbejderne kan tilstræbe, at også ombyg- nings- og reparationsarbejde i så stor udstrækning som muligt udfø- res i akkord til en mellem parterne akkorderet betaling med prisku- ranten som retningsgivende.
5. Har en medarbejder – ud fra en rimelig forudsætning om, at ved- kommende arbejde henhørte under priskurantens priser – undladt at stille krav om særlig akkordering under udførelsen af arbejdet, og viser det sig, at arbejdet alligevel ikke kan henføres under prisku- rantens priser, skal han / de ikke herved være afskåret fra ad sæd- vanlig fagretlig vej at rejse krav om særlig akkordering.
6. Når medarbejderne over for virksomheden eller dennes repræsen- tant fremsætter et akkorderingskrav, skal virksomheden svare skriftligt herpå inden for et tidsrum af 8 dage.
7. Sker dette ikke, betragtes medarbejdernes krav som godkendt.
8. Senest 12 dage efter arbejdsgiverens svar er afgivet, skal akkorde- ringsaftalen være i orden og forsynet med parternes underskrift, - eventuelt, hvis enighed er ikke opnået afgivet til mægling.
9. Sker dette ikke, betragtes virksomhedens tilbud som godkendt.
11. Hvis en virksomhed har bekendtgjort samlet ferielukning, forlænges tidsfristerne med feriens længde.
§ 24 Regnskab over akkordarbejde
1. Regnskab over akkordarbejde skal dateret og underskrevet være afleveret til virksomheden eller dennes repræsentant senest 25 da- ge efter, at akkorden er fuldført.
2. For procentarbejders vedkommende er fristen dog 15 dage efter, at svendenes regnskab foreligger.
Kritikfrister
3. Hvis regnskabet ikke godkendes skal virksomheden afgive skriftlig kritik over de poster på regnskabet, der ikke kan godkendes, senest ved normal arbejdstids ophør på den 8. dag efter regnskabets afle- vering.
4. Eventuelt overskud eller den del deraf, hvorom der ikke er uenig- hed, skal udbetales senest den påfølgende lønningsdag.
5. For så vidt det kritiserede regnskab ikke kan afleveres til akkordin- dehaveren inden ovennævnte frist, anses kritikfristen dog som overholdt, når kritikken er afgivet til postbesørgelse senest på den
8. dag. Såfremt akkordindehaverens adresse er virksomheden ubekendt, kan kritikken fremsendes til fagforeningen inden for ovennævnte frist.
6. Hvis virksomhedens kritik ikke kan anerkendes, skal uoverens- stemmelserne være afleveret til mægling senest 12 dage efter, at virksomhedens kritik er afgivet. Sker dette ikke, betragtes arbejds- giverens kritik som godkendt.
7. For endelige regnskaber, der indleveres til virksomheden, før ak- korden er afsluttet, løber ovennævnte frister først fra den dag, ar- bejdet er fuldført, medmindre parterne skriftlig har truffet anden af- tale.
8. Midlertidige regnskaber eller opgørelser for forskudsudbetalinger samt kritik af sådanne binder ingen af parterne ved den endelige opgørelse.
9. Såfremt virksomheden i henhold til feriereglerne etablerer samlet ferie, forlænges ovennævnte kritikfrist med feriedagenes antal, hvis regnskabet ikke afleveres senest 5 dage før første feriedag.
10. Når der fradrages i svendenes akkordsum for dårligt udført arbejde og disse må rettes, foretages intet fradrag i murerarbejdsmænd- enes tilgodehavende, med mindre murerarbejdsmændene selv (bl.a. ved tilberedning af materialerne) er medansvarlige for arbej- dets dårlige udførelse.
11. I ovennævnte tidsfrister medregnes søn- og helligdage, lørdage i forbindelse med 5-dages uge, samt afleveringsdagen ikke.
Hvis en virksomhed har bekendtgjort samlet ferielukning, forlænges kritikfristen med feriens længde.
For at give virksomheden mulighed for at deltage i opmålingen, skal underretning herom gives med et rimeligt varsel, dog minimum 48 timer forud for opmålingstidspunktet.
§ 26 Udlevering af faglige voldgiftkendelser
Hvis en eventuel mæglings- eller voldgiftsafgørelse vedrørende et svenderegnskab har indflydelse på et murerarbejdsmandsregn- skab, skal Dansk Byggeri udlevere en kopi af afgørelsen, når fag- foreningen anmoder derom.
§ 27 Permanent priskurantudvalg
Permanent priskurantudvalg for murersvende og murerarbejdsmænd
1. Der nedsættes permanente brancherelaterede priskurantudvalg, hvortil hver af parterne udpeger 2-5 personer til at fastsætte priser for arbejde med nye materialer, der ikke er anført i den gældende priskurant, og til at behandle spørgsmål i forbindelse med ændrede arbejdsvilkår (fx ved anvendelse af arbejdsbesparende maskiner el- ler el-håndværktøj).
2. Forhandlinger med henblik på prisfastsættelse af nye materialer og metoder skal være påbegyndt inden for 3 måneder.
3. Er der mellem parterne opnået enighed om at fastsætte priserne for et sådant arbejde, skal disse være gældende, indtil de opsiges af en af parterne i forbindelse med overenskomstens udløb. Priserne optrykkes som et tillæg til priskuranten.
4. Såfremt der ikke i priskurantudvalget opnås enighed om fastsættel- se af priser, behandles det foreliggende spørgsmål efter de fagretli- ge regler.
Parterne er enige om at respektere de overenskomster, der er ind- gået mellem organisationer under Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark for så vidt angår forekommende arbejder, der ikke er nævnt i nærværende overenskomst.
Kapitel 8 Pension
§ 29 Pension og sundhedsordning
1. Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere der er fyldt 18 år og elever, der er fyldt 20 år og som i 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbundene i BAT – Kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq, eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.
2. Pensionsbidraget udgør 12 % af medarbejderens ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Medarbejderen betaler 4
% af bidraget, og virksomheden betaler 8 %.
3. Der er mulighed for den enkelte medarbejder via virksomheden, at foretage supplerende indbetalinger.
Indbetaling af pensionsbidrag
4. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbejder- nes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark. Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra Pensi- onDanmark.
5. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behand- les i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 28. januar 2011.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
6. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. måned kr. 1.680,00
pr. time ............................................................................ kr. 10,50
Pr. 1. juli 2014 udgør bidraget pr. måned ........................ kr 2.040,00
pr. time ............................................................................. kr. 12,75
Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen betaler 1/3.
Sundhedsordning
7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.
8. Bidraget udgør 0,15 % af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling og betales af virksomheden sammen med pensionsbidraget.
9. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medar- bejderen har brug for krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet.
10. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.
11. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af parter- ne - frigøre sig fra PensionDanmark Sundhedsordning med et var- sel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etable- rer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmark Sundheds- ordning.
Kapitel 9
Sygdom, barns 1. sygedag, m.v.
1. Ved fravær på grund af sygdom i indtil 4 uger eller tilskadekomst i indtil 8 uger som er rettidigt anmeldt og dokumenteret, betaler virk- somheden under ansættelsesforholdet et beløb svarende til den personlige timeløn, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. marts 2014 kr. 138,00
1. marts 2015....................................................................... kr. 139,50
1. marts 2016....................................................................... kr. 141,00
Såfremt en medarbejder må forlade arbejdspladsen på grund af sygdom eller tilskadekomst, betaler virksomheden for de resterende timer inden for den normale arbejdstid den pågældende dag, sam- me betaling pr. time som ovenfor anført.
2. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb supple- ret op til fuld løn, dog maksimalt ovennævnte beløb og højst for 37 timer om ugen.
3. Beregningsgrundlaget er medarbejderens samlede indtjening (her- under akkordtillæg, bonus m.v.) pr. arbejdstime i de sidste 4 uger før fraværet. Såfremt det præsterede antal arbejdstimer i den for- udgående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i sygedagpengeloven, og sygeløn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med maksimalt jf. ovennævnte kr. – beløb pr. time. Betaling af fravær på grund af sygdom eller tilskadekomst indeholder gældende betaling i henhold til sygedagpengelovens regler. I ovennævnte periode betales ferie- og søgnehelligdagsbetaling.
4. Det er en forudsætning, at de pågældende medarbejdere har opar- bejdet 3 måneders anciennitet i virksomheden. Den pågældende anciennitet opgøres inden for en tidsramme af 1½ år. Se dog und- tagelserne i stk 5. og 6.
6. Bestemmelsen i stk. 4. om anciennitet gælder ikke ved fravær på grund af graviditetsundersøgelser. Hvis graviditetsundersøgelse ik- ke kan finde sted uden for den gravide medarbejders normale ar- bejdstid, skal der udbetales sygeløn med den i overenskomsten fastsatte takst for det antal timer, medarbejderen er fraværende.
7. For medarbejdere, der ikke opfylder anciennitetskravet i stk. 4, ud- betales dagpenge i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser. Det er en forudsætning, at dagpengelovens betingelser for udbeta- ling er opfyldt.
8. Ovennævnte bestemmelser gælder ikke for medarbejdere, der er omfattet af en mellem virksomhed og medarbejdere indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarig sygdom (§ 56).
9. Bestemmelserne kan ikke lægges til grund ved en eventuel retsfor- følgelse af en virksomhed, hvori fuld erstatning for tabt arbejdsfor- tjeneste indgår.
1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse har ret til frihed, når det er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejdernes, syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.
2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag.
3. Betalingen udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2014 kr. 138,00
1. marts 2015 ...................................................................... kr. 139,50
1. marts 2016....................................................................... kr. 141,00
4. Det er en forudsætning, at den af virksomheden krævede doku- mentation foreligger.
§ 32 Børns hospitalsindlæggelse
1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospi- tal sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år.
2. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndig- heden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
4. Betalingen udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2014 kr. 138,00
1. marts 2015 ...................................................................... kr. 139,50
1. marts 2016....................................................................... kr. 141,00
Graviditets/barselsorlov
1. Til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 6 må- neders beskæftigelse indenfor de seneste 18 måneder, betaler virksomheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (gravidi- tetsorlov/barselsorlov).
2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.
Fædreorlov
3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fæd- reorlov.
Forældreorlov indtil 1. juli 2014
4. Virksomheden yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 11 uger.
Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til faderen eller moderen. De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med mindre andet aftales.
Forældreorlov efter 1. juli 2014
5. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden for- ælder.
De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmin- dre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.
Betaling
6. Betalingen i ovennævnte orlovsperioder svarer til den løn, den på- gældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen den lønningsuge, hvori indgår
1. marts 2014 kr. 138,00
1. marts 2015 ..................................................................... kr. 139,50
1. marts 2016....................................................................... kr. 141,00
Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dag- pengesats.
Det er en forudsætning for betalingen at virksomheden er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt re- fusionen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejde- ren tilsvarende.
Beskæftigede medarbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorligt syge, nære slægtninge.
1. For medarbejdere, som ikke er i besiddelse af almindelig arbejds- evne, kan der indgås aftale om løn og arbejdstid, der fraviger over- enskomstens bestemmelser.
2. Fagforeningen skal efter underskrift godkende sådanne aftaler.
3. Det anbefales at anvende det af organisationerne udarbejdede an- sættelsesbevis i henhold til sociale kapitler eller et tilsvarende bevis som opfylder samme betingelser.
4. Uoverensstemmelser om ansættelsesbevis kan fagretligt behandles efter samme regler som gælder for øvrige ansættelsesbeviser.
5. Der kan rejses påtale for misbrug af denne bestemmelse efter Reg- ler for behandling af faglig strid.
Kapitel 10
Ferie- og søgnehelligdagsregler
1. Ferie optjenes med 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår.
2. Ved ansættelse af kortere varighed end én måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til ansættelsens længde.
3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk- somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud- dannelse, overenskomstmæssige fridage, barns første sygedag og børns hospitalsindlæggelse.
4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nær- meste hele antal dage.
5. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med fe- riegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af fe- riedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.
1. Ferie skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra
1. maj til 30. april (ferieåret)
2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først ferie- dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejds- tids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.
Hovedferie
4. Hovedferien holdes med mindst 15 dage i sammenhæng i perioden
1. maj til 30. september (ferieperioden).
5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.
6. Det kan lokalt aftales, at hovedferien afvikles i sammenhæng uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog holdes i sammenhæng.
Restferie
7. Øvrige feriedage (restferie) skal gives i sammenhæng af mindst 5 hverdage, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage.
Lægning af ferie
8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.
9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imødekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i med- arbejderens barns skolesommerferie.
10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne med- delelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien vars- les senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette.
Flytning af ferie
11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.
12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.
13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.
Kollektiv ferielukning
14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan medarbejdere, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke kræve særlig godtgørelse på grund af lukningen.
Kollektiv ferielukning mellem jul og nytår
15. Holder en virksomhed lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal virksomheden bestemme, jf. bestemmelserne om lægning af
xxxxx, at medarbejdere, som har optjent mere end 15 feriedage, hol- der ferie i disse dage.
16. Hvis virksomheden ikke fastsætter ferie mellem jul og nytår, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage.
17. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlig løn i de sidste 4 uger før jul.
1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejde- ren ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes.
Hvis en medarbejder bliver syg efter ferien er begyndt, har medar- bejderen mod lægelig dokumentation krav på erstatningsferie efter 5 sygedage.
Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis.
Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medar- bejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke øn- sker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.
Sygemelding under kollektiv lukning
2. En medarbejder, som bliver sygemeldt efter feriens begyndelse har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har syge- meldt sig overfor virksomheden.
Raskmelding under kollektiv lukning
3. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medar- bejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.
4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perio- den, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldin- gen, med mindre andet aftales.
5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales.
1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage, overføres til det følgende ferieår.
2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i det 2. ferieår efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.
3. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan ikke om- fatte flere dage, end medarbejderen har optjent i virksomheden.
4. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, som kan an- vendes ved aftale om overførsel af ferie.
5. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder inden al ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 fe- riedage i forbindelse med fratrædelsen.
6. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og virksomheden træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende år. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.
7. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges af- viklet i et opsigelsesvarsel, med mindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.
1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i optje- ningsåret.
2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskat- tepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrøm- mes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under an- sættelsen.
Beregning af sygeferiegodtgørelse
3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse af de perioder, hvor medarbejderen var fraværende på grund af sygdom eller til- skadekomst i optjeningsåret.
4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12½ % af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.
5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO.
Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.
6. Sygeferiegodtgørelsen for ikke-faglærte i København udgør
for optjeningsåret 2014 følgende pr. arbejdsdag kr. 167,75
De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.
7. Til medarbejdere, der arbejder på deltid beregnes de faste ørebe- løb som forholdet mellem den aftalte ugentlige arbejdstid og 37 ti- mer.
8. Sygeferiegodtgørelsen ydes for sammenlagt højst 4 måneder inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme syg- dom eller tilskadekomst.
9. Sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er omfattet af en § 56- aftale og til medarbejdere, som ved genansættelser ikke modtager overenskomstmæssig sygeløn, ydes for fravær på mere end 3 da- ge.
10. Medarbejderens ret til feriegodtgørelse på grund af sygdom i de pe- rioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, er betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden i mindst 12 måneder før sygdommen. Her medregnes ansættelse i virksomhe- den inden for de sidste 24 måneder hvis fratrædelsen ikke skyldtes medarbejderens egne forhold.
11. Ved tilskadekomst i virksomheden gives, uanset ovennævnte be- stemmelse om 12 måneders anciennitet, dog altid den nævnte sy- geferiegodtgørelse i indtil 4 måneder.
12. Krav om udbetaling af sygeferiegodtgørelse efter ovenstående be- stemmelse må dokumenteres med gyldig lægeattest.
1. Virksomheden udsteder senest den 15. februar et feriekort for det forløbne optjeningsår til medarbejderen.
2. Feriekortet skal indeholde oplysninger om medarbejderens navn og adresse, den løn han har fået udbetalt, den dertil svarende ferie- godtgørelse og antal feriedage, fradrag i kildeskat, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag.
Som feriekort anvendes et af organisationerne godkendt feriekort.
3. Hvis medarbejderen ikke på anden måde modtager dokumentation for indtjent feriegodtgørelse, skal virksomheden ved arbejdsforhol- dets ophør udstede et bevis med oplysninger om medarbejderens optjente feriegodtgørelse og antal optjente feriedage.
4. Det påhviler medarbejdere, som har modtaget et midlertidigt bevis for tilgodehavende ferieløn og ferieret, at meddele adresseforan- dring til den pågældende virksomhed.
Elektroniske feriekort
5. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere feriekort, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.
6. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet af- tales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Lønseddel som feriekort
7. Hvor feriekort ikke anvendes, får medarbejderen ved årsskiftet og ved eventuel fratrædelse en specifikation af feriegodtgørelsen med oplysninger om feriebeløb og antal feriedage.
8. Lønspecifikationen skal være fyldestgørende og indeholde følgende oplysninger:
− Ferieberettiget løn
− PensionDanmark
− AM-bidrag
− A-skat
− ATP
samt øvrige forekommende lønbehandlingsoplysninger.
9. Derudover skal lønspecifikationen indeholde relevante oplysninger om ferie-, søgnehelligdags- og feriefridagsgodtgørelse samt ferie- dagsregnskab.
Attestation af feriekort
10. Medarbejdere, der er i arbejde eller aftjener værnepligt, påtegner feriekortet, med ferieperioden, datoen for feriens begyndelse, det antal feriedage, der skal holdes, og med angivelse af den ferie- godtgørelse, der svarer dertil.
11. Har en medarbejder ingen virksomhed på det tidspunkt, ferien skal holdes, attesteres feriekortet af arbejdsløshedskassen (hvis han modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse) eller af det sociale udvalg.
Udstedelse af restferiekort
12. Hvis en medarbejder ikke holder hele den optjente ferie i sammen- hæng, udbetaler den virksomhed, der har udstedt feriekortet, det beløb, der svarer til ferien. Nyt feriekort udstedes på det resterende beløb.
§ 42 Udbetaling af feriegodtgørelse
1. Medarbejderen har ret til feriegodtgørelse fra de virksomheder, hvor han tidligere har været beskæftiget, mod at indlevere et feriekort, som er udstedt af virksomheden.
2. Feriegodtgørelse udbetales senest 1 måned før ferien begynder, forudsat medarbejderen i tide har indsendt behørigt udfyldt og atte- steret feriekort.
Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes
3. Feriegodtgørelse udbetales uden at ferie holdes i én af følgende si- tuationer:
Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet
4. Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister.
Feriepenge 750,00 kr. eller derunder ved fratrædelse
5. Feriegodtgørelse kan udbetales af virksomheden til medarbejdere ved fratræden, hvis beløbet er på 750,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Virksomheden kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter bestemmel- serne i dette afsnit til samme medarbejder mere end 2 gange inden for samme optjeningsår.
Optjent feriepenge i alt 1.500,00 kr.
6. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferieårets begyndelse uanset om ferie holdes når beløbet er 1.500,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkeds- bidrag.
Når en medarbejder ønsker udbetalt feriegodtgørelse, uden at ferie holdes, jf. ovenfor, underskrives feriekortet af medarbejderen og sendes til virksomheden sammen med dokumentation for, at betin- gelserne for at udbetale feriegodtgørelse er opfyldt.
Medarbejderen er ude af stand til at holde ferie
7. Medarbejdere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets in- stitutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet er helt eller delvis afskåret fra at holde ferie, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden udløbet af ferieåret, at få feriegodtgørelse udbetalt uden at holde ferie.
Dødsfald
8. I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.
Forud for udbetaling af feriegodtgørelse, attesteres feriekortet samt påføres oplysning om, at en af de ovennævnte situationer foreligger eller har foreligget.
§ 43 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb
Feriegodtgørelse, som ikke er hævet af medarbejderen inden ferieårets udløb (30. april), skal udbetales til medarbejderen i én af følgende situa- tioner:
Feriegodtgørelse under 2.250,00 kr.
1. Hvis den uhævede feriegodtgørelse, ferie med løn og evt. ferietil- læg udgør under 2.250,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmar- kedsbidrag udbetaler virksomheden feriegodtgørelsen ved ferie- årets udløb (30. april).
Ovennævnte beløb udbetales til medarbejderen senest den 15. ju- ni.
Feriegodtgørelse under 3.000,00 kr. for ferie, som er holdt
2. Hvis feriegodtgørelsen udgør under 3.000,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag for ferie, som er holdt, men hvor be- løbet ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april), udbetales beløbet af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte- ring godkendt blanket.
Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere
3. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret (30. april), udbetales af virk- somheden uanset beløbets størrelse efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering godkendt blanket.
Feriegodtgørelse svarende til 5. ferieuge
4. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret (30. april), eller løn under ferie og ferietillæg, der ik- ke er udbetalt til medarbejderen inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse udover 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår (5. ferieuge), og som ikke er aftalt over- ført efter overenskomstens § 39, udbetales af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Fast- holdelse og Rekruttering godkendt blanket.
Fortabelse af mulighed for udbetaling
5. Udbetaling af uhævede feriegodtgørelse, jf. stk. 2, 3 og 4 bortfalder, hvis medarbejderen ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt på en af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering godkendt blanket anmoder virksomheden om udbetaling og beløbet indbetales til feriefonden, jf. § 45.
Handel med feriekort samt kreditorforfølgning
1. Aftaler om overdragelse af feriekort eller ferieopgørelse er ugyldige, ligesom sådanne kort ikke kan gøres til genstand for retsforfølg- ning.
Forældelse af feriegodtgørelse
2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 3 år efter udløbet af det ferieår, i hvilken ferien skulle være holdt, forældes og tilfalder Byg- gegruppens Feriefond, med mindre medarbejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, ind- givelse af konkursbegæring eller ved at rette henvendelse til direk- tøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
Afkald på ferie
3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse, eller løn under ferie.
Modregning og tilbageholdelse
4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansæt- telsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumen- teret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.
Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, ind- ledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.
5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.
Uoverensstemmelser
6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.
Feriepengegaranti
7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodt- gørelse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for ferie- beløbets betaling.
Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids- punkt, hvor Dansk Byggeri ved anbefalet skrivelse meddeler for- bundet, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.
Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Byg- geri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – feriekor- tet eller dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund af- regner herefter med sit/sine medlem(mer).
I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Fagligt Fæl- les Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den pågældende fordring til Dansk Byggeri.
1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold har organisationerne stiftet Bygge- gruppens Feriefond.
Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt.
2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byggeri.
Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning
Senest 15. november overfører Dansk Byggeri det indbetalte beløb til Byggegruppens Feriefond.
§ 46 Søgnehelligdagsbetaling og senioraftale
Opsparing
1. Søgnehelligdagsbetalingen til at betale søgnehelligdage og feriefri- dage udgør 7,20 % af medarbejderens ferieberettigede løn, herun- der af den overenskomstmæssige sygeløn.
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015
indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 7,60 %
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2016
indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 7,90 %
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
Betaling
2. Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i for- bindelse med den enkelte søgnehelligdag og feriefridag og dels som en restbetaling.
Forskud indtil 1. marts 2015
3. Forskudsbeløbene udgør pr. dag: 900,- kr. til voksne medarbejdere
Forskud efter 1. marts 2015
4. Forskudsbeløbene pr. dag udgør: 1.000,- kr. til voksne medarbejdere
Som ”helligdage” regnes:
Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, 1. og 2. juledag og Grund- lovsdag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på
f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.
Udbetaling af forskud
5. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene ligger.
Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbe- tales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.
Ret til forskud
6. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævn- te opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb
For feriefridage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver til står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen.
For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at belø- bene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden.
Restbeløb
7. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og sam- tidig med skatteopgørelsen.
Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbeta- lingsdag i januar, med mindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske, om at restbeløbet – eller en del heraf - indbeta- les som ekstraordinært pensionsbidrag.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fe- riefridagskontoen for det foregående kalenderår.
Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.
Fratrædelse
8. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.
9. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomst- mæssig betaling.
Senioraftale
10. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen går på folkepen- sion, kan det lokalt aftales skriftligt, at af pensionsbidraget på 12 %, jf. § 29, kan op til 10 % opspares på medarbejderens søgnehellig- dagskonto.
11. I de kalenderår, hvor søgnehelligdagsgodtgørelsen optjenes, kan det endvidere aftales at reducere arbejdstiden eller afholde ekstra feriefridage. Antallet af feriefridage må dog ikke betyde, at søgne- helligdagskontoen går i underskud.
12. Søgnehelligdagsforskud udbetales efter bestemmelserne i stk. 3.
13. Denne ordning indsættes i overenskomsten, forudsat de opsparede midler kan sikres i tilfælde af konkurs. Såfremt der er sikkerhed for at LG dækker de akkumulerede midler, vil Dansk Byggeri kunne dække tilgodehavende via feriegarantiordningen.
14. Allerede aftalte seniorordninger fortsætter uændret.
Dødsfald
15. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-
/feriefridagsbetaling afdødes bo.
Garanti
16. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbeta- ling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, så- fremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefri- dagsbetaling til gode ved sin fratrædelse.
§ 47 Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere
1. Med virkning fra optjeningsåret 2008 gælder bestemmelserne i §§ 36 - 46 ikke for udstationerede medarbejdere, dvs. medarbejdere, som sædvanligvis udfører deres arbejde i et andet land end Dan- mark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmodtagere.
2. Forbundene i BAT-Kartellet etablerer fra samme tidspunkt en fælles ferie- og søgnehelligdagskasse som skal administrere ferie- og fe- riebetaling, feriefridags- samt søgnehelligdagsbetalingen for de ud- stationerede medarbejdere.
3. Ferie- og søgnehelligdagskassens indhold skal svare til bestem- melserne i Fagligt Fælles Forbunds Feriekasse med de nødvendige redaktionelle tilpasninger.
Overenskomstparterne har aftalt de i bilag 5, side 112, nærmere retningslinjer for etablering og administration af ferie- og søgnehel- ligdagskassen.
Kapitel 11 Samarbejdet
Hvor vælges tillidsmand
1. På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 5 medarbejdere vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medar- bejder til at være tillidsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant. Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt til- lidsmand, ned til 4 eller derunder, ophører tillidsmandshvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 4 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmin- dre begge parter ønsker det. En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsmand på samme arbejdssted eller virksomhed og med- regnes ikke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgpe- rioden for en tillidsmand er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.
Hvem kan vælges til tillidsmand
2. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbej- dere.
Valg af tillidsmand
3. Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virk- somheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget. Valget er ikke gyldigt, før det skriftligt er meddelt virksom- heden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget og er god- kendt af Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.
4. Alene medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles Forbund har stemmeret.
5. Elever kan ikke vælge til tillidsrepræsentant. Elever, herunder vok- senelever, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.
Efteruddannelse af tillidsrepræsentanter
6. Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et kursus af 2 x 2 dags va- righed. Tillidsrepræsentanter har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt.
Virksomheden yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens delta- gelse en betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågæl- dende har lidt.
Xxxxxxxx
7. Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, ferie, delta- gelse i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som stedfortræ- der for tillidsmanden. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er med- delt virksomheden skriftligt. En således udpeget talsmand har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt denne opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsmand i henhold til foranstående regler.
Tillidsmandens pligter
8. Det er tillidsmandens pligt såvel over for sin organisation som over for virksomheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen. Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det ham dog ikke tilladt unødigt at forsømme sit arbejde, ligesom det må være en regel, at eventuelle samlede skurmøder - så vidt muligt - afholdes uden for arbejdstiden. Tillids- mandens funktioner må ikke påføre virksomheden udgifter, med- mindre disse er en umiddelbar følge af pålæg fra virksomheden.
Tillidsmandens opgaver
9. Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillids- manden forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstil- lende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Såfremt der ved forhandlinger i henhold til overenskomstens almindelige bestem- melser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågæl- dende medarbejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan tillidsmanden tilkaldes til forhandlingerne. Opnås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et tilfredsstillende resultat, står det til- lidsmanden frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sa- gen, men det er tillidsmandens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret.
10. En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver anden medarbejder, men samtidig må det efter hele forholdets na- tur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsmand, ikke bør give anledning til, at medarbejderens stil- ling forringes. Der henvises i øvrigt til hovedaftalen § 8.
§ 49 Arbejdsmiljørepræsentanter
Valget af arbejdsmiljørepræsentanter foregår i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.
Samarbejdsudvalg
1. I virksomheder som indenfor ét år gennemsnitligt har haft 35 med- arbejdere kan der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis enten ledel- sen eller et flertal blandt medarbejderne ønsker det.
2. Hvis antallet af ansatte falder til under 35, kan ledelsen eller et fler- tal blandt medarbejderne med ét års varsel kræve samarbejdsud- valget nedlagt.
3. Selv om der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen mellem DA og LO kan oprettes flere samarbejdsudvalg indenfor samme kon- cern, er parterne enige om, at der ved enighed mellem ledelsen og medarbejderrepræsentanterne kan oprettes et koncernsamarbejds- udvalg som det eneste samarbejdsudvalg indenfor koncernen.
4. Hvis der er en fællestillidsrepræsentant i koncernen, er denne født næstformand for koncernsamarbejdsudvalget. Er der ingen fælles- tillidsrepræsentant indenfor koncernen, vælges næstformanden for koncernsamarbejdsudvalget blandt tillidsmændene i koncernen.
5. Dansk Byggeri og forbundene i BAT-Kartellet har oprettet et sam- arbejdsråd.
6. Samarbejdsrådets opgaver bliver at varetage oplysnings- og vej- ledningsarbejde overfor virksomhedernes ledelse, medarbejdere og samarbejdsudvalg til fremme af samarbejdet.
7. Samarbejdsrådet behandler sager om brud på samarbejdsaftalen og søger en løsning inden sagen overgår til Samarbejdsnævnet mellem DA og LO.
§ 51 Samarbejde og arbejdsmiljø
1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksom- heden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.
2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten.
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2014
indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 30 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2015
indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 35 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2016
indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 40 øre
3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktivite- ter inden for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktivite-
terne inden for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.
Kapitel 12 Uddannelse
§ 52 Bygge og anlægsbranchens udviklingsfond
Formål
1. Organisationerne etablerer Bygge – og anlægsbranchens Udvik- lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes delta- gelse i efter – og videreuddannelse.
2. Bidrag til Bygge- og anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. § 55, indgår i Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond.
Frihed til uddannelse
3. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.
Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.
4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetence- vurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddan- nelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompeten- cevurderingen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen.
5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens om- råde kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige ud- dannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.
Anvendelsesmuligheder
6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:
− Kompetencevurdering
− Almen og faglig efter- og videreuddannelse
− Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder
− Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden
− Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktiviteter
Bidrag
7. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.
Ledelse og administration
8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationssel- skab, som administrerer de indbetalte bidrag.
De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet.
Ansøgninger
9. Virksomhederne kan søge om midler i fonden.
10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt el- ler delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddan- nelse, (efter retningslinjer som nuværende Bygge- og Anlægsbran- chens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.
11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling.
Uoverensstemmelser
12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Dansk Byggeri skønner, at bestemmelserne om Bygge- og anlægsbranchens uddannelsesfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrelsen.
13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling, jf. § 59. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
1. Parterne etablerer en uddannelsesordning med det formål, at
− udvikle uddannelsesområdet og dermed uddannelsesniveauet indenfor bygge- og anlægsområdet og for at sikre, at den frem- tidige bygge- og anlægsbranches tilgang af arbejdskraft med tilstrækkelige tekniske/faglige kvalifikationer, herunder at udvik- le og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer som
grund- eller efteruddannelse i det traditionelle uddannelsessy- stem.
− bidrage til finansiering af de faglige udvalg og efteruddannel- sesudvalg
− finansiere uddannelses- og erhvervspolitiske aktiviteter
− udvikle og vedligeholde et prissætningssystem
Dansk Byggeri og 3F
2. Organisationerne indbetaler de af organisationerne fastsatte beløb.
Øvrige virksomheder
3. For virksomheder eller organisationer, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, men som er omfattet af en eller flere af Dansk Byggeris overenskomster med forbundet, betales kvartalsvis bagud et bidrag på 50 øre pr. præsteret arbejdstime for de i virksomhederne ansatte medarbejdere.
Bidragsfritagelse
4. Virksomheder, der er organiseret under Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen, betaler ikke ovennævnte bidrag.
Med hensyn til uddannelsesfondens etablering og drift henvises til særskilt protokollat.
§ 54 Murerarbejdsmandsuddannelsen
Murerarbejdsmandsuddannelsen ifølge aftalegrundlag af 13. okto- ber 2008 er i forbindelse med overenskomstforhandlingen 2007 en del af overenskomsten. For aftalegrundlaget henvises til Bilag 3 på side 117.
1. Med det formål at udvikle uddannelse og uddannelsesniveau inden for bygge- og anlægsområdet med særligt henblik på at sikre den fremtidige bygge- og anlægsbranche en arbejdskraft med tilstræk- kelige teknisk-faglige kvalifikationer, derunder at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer som grund- eller efterud-
2. Fonden finansieres ved, at de af overenskomsten omfattede virk- somheder indbetaler et beløb svarende til 20 øre pr. time for de i virksomheden ansatte medarbejdere.
3. Der er enighed om, at fondens vedtægter ændres med henblik på, at der efter ansøgning kan ydes virksomhederne tilskud til medar- bejdernes efteruddannelse.
4. Fonden følger overenskomstens løbetid, idet den dog af hver af parterne med 6 måneders varsel kan opsiges til selvstændigt bort- fald til en overenskomstperiodes udløb, dog tidligst 1. marts 2012.
Til DA/LO Udviklingsfonden opkræves 40 øre pr. arbejdstime. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2015 hæves beløbet til 42 øre pr. arbejdstime.
Kapitel 13 Ansættelse og afskedigelse
1. Ved ansættelse kan en medarbejder ikke afregnes med mindre be- taling for en hel dag.
2. Det tilstræbes, at ansættelse af medarbejdere finder sted ved ar- bejdstids begyndelse mandag.
Arbejdets ophør
1. Ved timelønsarbejde kan arbejdsforholdet normalt kun bringes til ophør ved en arbejdsdags udløb, og medarbejderen skal adviseres senest 2 arbejdsdage før (se endvidere stk. 4). Tilgodehavende timeløn udbetales førstkommende lønningsdag.
2. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk- somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyl- des arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges in- denfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er do- kumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.
Frihed i forbindelse med afskedigelse
3. Medarbejdere, som afskediges efter 1. maj 2014 med overenskom- sten opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kassen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter af- skedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produkti- onsforhold.
Bortfald af varsel
4. Opsigelsesvarslet for virksomheden bortfalder i tilfælde af, at arbej- dets normale udførelse forhindres eller vanskeliggøres af andre ar- bejdstageres arbejdsstandsning eller lockout.
Tilgodehavende bevis
5. Medarbejdere som afskediges af virksomheden eller dennes re- præsentant, skal, uanset om de har arbejdet i akkord eller timeløn, ved afskedigelsen have bevis for de timer, de måtte have haft i timeløn eller eventuel akkord, eksempelvis ugesedler.
6. Ved hjemsendelse i løbende akkord, har medarbejderen ikke pligt til at vende tilbage og færdiggøre akkorden, såfremt der under hjemsendelse påbegyndes andet arbejde og virksomheden har fået meddelelse herom.
7. Ovennævnte er i øvrigt gældende ved øvrige hjemsendelser i hen- hold til overenskomsten.
Kapitel 14
Regler for behandling af faglig strid
Lokal forhandling
1. Såfremt der på en virksomhed indenfor overenskomstens område opstår uenighed af faglig karakter, kan uoverensstemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller på arbejdsplad- sen.
2. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en re- præsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.
3. Såfremt der ikke opnås enighed ved lokalforhandlinger, kan sagen behandles ved et lokalt mæglingsmøde.
Lokal mægling
4. Ved lokal mægling forstås mægling foretaget af repræsentanter for Dansk Byggeri og fagforeningen.
5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det.
6. Mæglingen foregår på stedet, hvor uoverensstemmelsen er opstå- et, medmindre der er enighed om at se bort herfra.
7. Til lokal mægling henvises alle sager mellem den enkelte virksom- hed og dennes medarbejdere vedrørende uoverensstemmelser om betaling og andre indbyrdes forhold i henhold til nærværende over- enskomst og tilhørende prislister/priskuranter samt andre indbyrdes aftaler mellem organisationerne.
8. Der nedsættes et mæglingsudvalg på 4 medlemmer, hvoraf 2 væl- ges af Dansk Byggeri og 2 af fagforeningen. Hvor der er enighed mellem organisationerne kan mæglingsudvalget bestå af en repræ- sentant fra hver organisation.
9. De respektive organisationer sørger for stedfortrædere for deres repræsentanter i mæglingsudvalget.
10. Mæglingsudvalgets medlemmer vælges som hovedregel af og blandt lokale repræsentanter for parterne.
11. Er en mæglingsmand direkte part i en sag, skal mæglingsmanden ved en sådan behandling vige sit sæde i udvalget og erstattes med en stedfortræder. En mæglingssag skal indbringes og behandles af Dansk Byggeri/fagforeningen inden for hvis område, det pågælden- de arbejdssted er beliggende.
12. Når Dansk Byggeri/ fagforeningen på et medlems vegne begærer en uoverensstemmelse forelagt mæglingsudvalget, skal begærin- gen skriftligt tilstilles den modstående lokale organisation med op- lysning om, hvad uoverensstemmelsen drejer sig om. Modtageren skal inden 5 arbejdsdage bekræfte modtagelsen af mæglingsbegæ- ringen til fagforeningen/Dansk Byggeri.
13. Dansk Byggeri/fagforeningen, der på behørig vis fremsætter begæ- ring om mægling, kan kræve udvalget sammenkaldt til behandling af sagen senest 10 arbejdsdage efter, at begæringen er modparten i hænde.
14. Fremsætter udvalgets virksomheds- eller medarbejderrepræsentan- ter ønske om, at udvalget skal bese det arbejde, hvorom sagen dre- jer sig, før denne behandles, skal sådant ønske imødekommes.
15. Ved en sags behandling indkalder Dansk Byggeri/fagforeningen sagens parter eller repræsentanter for disse til forelæggelse af sa- gen. Udvalget har krav på at få forelagt alle oplysninger af betyd- ning for sagens bedømmelse.
16. En af Dansk Byggeris repræsentanter i udvalget leder mødet og fø- rer protokollen samt drager omsorg for, at udvalgets forhandlinger foregår uden indblanding fra anden side. Er der i udvalget enighed om en afgørelse, er denne bindende for parterne og kan ikke appel- leres til nogen anden instans. Protokollatet underskrives af samtlige medlemmer af mæglingsudvalget.
17. Opnås der ikke ved lokal mægling enighed om uoverensstemmel- sen, kan denne forlanges behandlet ved den af undertegnede or- ganisationer oprettede voldgiftsret.
Tilpasningsforhandlinger
somheden, påhviler det virksomheden at bevise over for Dansk Byggeri, at overenskomstens bestemmelser overholdes.
Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for for- bundet.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, retter Dansk Byggeri henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Dansk Byggeri sender en kopi af denne henvendelse til forbundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan for- bundet indbringe sagen for Arbejdsretten.
Voldgift
19. Ingen uoverensstemmelse må føre til arbejdsstandsning, men skal, såfremt den ikke kan bilægges ved mægling eller forhandling mel- lem organisationerne, afgøres ved voldgift. Fristen for videreførelse af en uoverensstemmelse fra lokal mægling til behandling ved voldgift er 2 måneder.
Organisationerne nedsætter en voldgiftsret, hvortil Dansk Byggeri vælger 2 og fagforeningen 2 medlemmer.
Et medlem fra såvel medarbejder- som virksomhedsside skal have kendskab til faget. For hvert kalenderår vælger organisationerne i fællesskab en faglig opmand for hvert enkelt fagligt område og en juridisk opmand samt eventuelt suppleanter for samme. Genvalg kan finde sted. Den juridiske opmand kan dog vælges ad hoc. De faglige opmænd og eventuelle suppleanter skal være uddannet i el- ler have grundigt kendskab til de respektive fag. Hverken de faglige opmænd eller den juridiske opmand eller disses suppleanter må ernære sig ved faget eller være medlemmer af nogen af de interes- serede organisationer. Kan der ikke mellem organisationerne opnås enighed om valg af opmænd eller suppleanter, anmodes forman- den for Arbejdsretten om at udpege disse.
20. Faglige spørgsmål skal behandles af den faglige opmand, og juridi- ske spørgsmål skal behandles af den juridiske opmand. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurant-spørgsmål eller spørgsmål vedrørende øvrige prisfortolkningsområder, og ved juri-
diske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige overenskomstforhold. Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal behandles af den faglige opmand eller den juridi- ske opmand, indkaldes begge opmænd, som da i fællesskab reali- tetsbehandler spørgsmålet og træffer afgørelse i sagen.
21. Når en af organisationerne begærer en sag behandlet, skal vold- giftsretten træde sammen inden for en frist af 1 måned. Hver orga- nisation indkalder sin part i sagen.
22. En af Dansk Byggeris repræsentanter indkalder voldgiftsretten efter nærmere aftale med opmanden og fagforeningens repræsentanter, samt leder mødet.
23. I rimelig tid før voldgiftsmødet fremsender den klagende organisati- on en skriftlig sagsfremstilling, indeholdende de sagsakter, der øn- skes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden.
Efter modtagelse af klageskriftet fremlægger den indklagende or- ganisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden.
Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisations- repræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
24. Sagen afgøres ved simpel stemmeflerhed mellem de 4 voldgifts- mænd, men hvor stemmeflerhed ikke opnås, afsiger opmanden kendelse. Opmanden kan, såfremt denne finder det hensigtsmæs- sigt, og sagens indhold tilsiger det, fremsende skriftlig motiveret kendelse. Afgøres sagen ved simpel stemmeflerhed mellem de 4 voldgiftsmænd, eller såfremt opmanden afsiger kendelse på stedet, udfærdiges et protokollat over den behandlede sag og dennes af- gørelse. Protokollatet underskrives af voldgiftsrettens medlemmer og af opmanden. Afsiger opmanden skriftlig kendelse, skal denne tilstilles Dansk Byggeri og fagforeningen snarest muligt efter vold- giftsmødets afholdelse. Afgørelser er, uanset om de er truffet ved stemmeflerhed eller ved kendelse, bindende for parterne.
25. Vægrer en af organisationerne sig ved at lade en sag afgøre ved voldgift under påberåbelse af, at den ikke angår forståelse af en mellem parterne bestående overenskomst, kan hver af organisatio- nerne gennem henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening eller
Landsorganisationen i Danmark indanke spørgsmålet om vægrin- gens berettigelse for Arbejdsretten.
26. Omkostningerne ved voldgiftsrettens virksomhed udredes af over- enskomstparterne i henhold til den til enhver tid mellem parterne gældende aftale.
Organisationsforhandling
27. Såfremt organisationerne er enige herom, kan en sag, inden den videreføres til Arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mellem organisationerne. Et sådant møde skal afholdes inden 1 måned efter begæringen herom, medmindre parterne afta- ler andet. Ligeledes forlænges varslet for videreførelse af sagen til- svarende.
Tidsfrister
28. Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tids- frister, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den omstridte sag. Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationerne er truffet en skriftlig aftale herom.
Udbetaling efter mægling og voldgift
29. Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller voldgiftskendelse, udbetales førstkommende udbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget kendelse og fordelingsliste.
§ 60 Fagretlig behandling i bortvisningssager
1. I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes se- nest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet aftales.
2. Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.
3. I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift.
Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.
§ 61 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold
Indledning
1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.
2. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark bør foregå på overenskomstmæssi- ge vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres.
3. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprise- kontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underen- treprenøren har indgående kendskab til de gældende danske over- enskomst- og aftaleforhold.
4. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestem- melser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise rele- vante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig mislig- holdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav.
5. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse bety- der, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overens- komst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst.
Misforhold ved lønfastsættelsen
Gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017
6. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem.
7. Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfa- ring, uddannelse, indsats i produktionen samt påvirkes af, at der ik- ke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.
8. Organisationerne har påtaleret i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.
9. Parterne er enige om, at en betingelse for at der overhovedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentligt lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen.
10. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sta- tuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsæt- ning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.
Uoverensstemmelser
Gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017
11. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i nærværende bestemmelse (med ligefrem bevisbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.
12. Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og eventuelt et niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagens afsluttes.
13. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold, og i det omfang det aftales et evt. niveau over misforholdet.
14. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gøres til genstand for lokal forhandling.
15. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelsen kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
Organisationsmøde
16. Hvis BJMF påviser omstændigheder, som giver anledning til at for- mode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis BJMF forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Dansk Byggeri. Tilsvarende retter Dansk Byggeri omgående henvendelse til BJMF.
17. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisati- onsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomst- parterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet aftales.
18. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisati- onsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.
19. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overens- komst.
Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for BJMF senest 72 ti- mer efter organisationsmødet.
20. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af bag- grundsoplysninger medarbejderens samtykke.
21. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.
22. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Faglig voldgift
23. Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt.
24. For virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, består ud- valget af repræsentanter fra virksomheden og BJMF.
25. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestem- melser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbeta- lingskrav.
26. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at over- enskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Dansk Byg- geri sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Dansk Byggeri orienterer XXXX xxxxx.
Omgåelse (entrepriseforhold)
Gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017
27. Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsternes bestemmelser.
28. Bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskom- stens bestemmelser, er en helhedsvurdering.
29. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overens- komstens bestemmelser, indgår det som en vejledning,
− om en selskabsretlig eller kontraktmæssig konstruktion er lavet for at omgå de overenskomstmæssige forpligtelser, eller
− om entreprisekontrakternes økonomiske vilkår betyder, at den udførende underentreprenør – skønt overenskomstmæssigt forpligtet til det - ikke kan udføre arbejdet ved betaling af over- enskomstmæssige lønninger og heller ikke gør det, eller
− om der er tale om et reelt forretningsforhold, f.eks. at der fore- ligger en entreprisekontrakt, at parterne i forretningsforholdet normalt virker som selvstændige virksomheder, at den udfø- rende entreprenør selv leverer materialer eller,
− hvis hvervgiver efter at være blevet bekendt med, at en under- entreprenør - som led i et entrepriseforhold eller samarbejds- forhold med samme hvervgiver - er blevet dømt for et overens- komstbrud af grov karakter (f.eks. ved anvendelse af falske lønsedler, snyd med timeregistrering m.v.) på trods heraf på ny indgår aftale med underentreprenøren om udførelse af et styk- ke arbejde, og underentreprenøren igen dømmes for et groft overenskomstbrud. Der er ikke tale om omgåelse, hvis hverv-
giver har medvirket til at sikre, at overenskomstens forpligtelser er opfyldt.
30. Der er dog enighed om, at såfremt der er gået mere end 2 år siden en virksomhed blev dømt efter bestemmelserne i dette afsnit, til- lægges dette ikke gentagelsesvirkning.
31. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger en omgåelse af overenskomsten, jf. ovenstående, kan behandles efter de fagretlige regler i nærværende bestemmelse, dog med ligefrem bevisbyrde.
32. Organisationerne er enige om at søge sagen oplyst bedst muligt under den fagretlige sagsbehandling, f.eks. ved fremlæggelse af entreprisekontrakter.
33. Parterne er enige om, at voldgiftsretten tager stilling til, om der er sket omgåelse af overenskomsten. Såfremt voldgiftsretten fastslår, at der er sket omgåelse af overenskomsten er parterne enige om, at voldgiftsretten tillige træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger et bodsansvar samt fastsætter en eventuel bod.
Lønsedler
Gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017
34. Lønsedlerne skal så vidt muligt afspejle, hvilke overenskomstmæs- sige løndele den enkelte rubrik på lønsedlen kommer fra med hen- blik på, at der er klarhed over f.eks. omfanget af timelønsarbejde, overarbejde, akkordarbejde/-overskud, ferie- og søgnehelligdags- betaling m.v., jf. § 17.
Task Force
Gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017
35. Parterne er enige om, at arbejdet i Task Force-udvalget, der blev nedsat ved mødet den 20.-21. juni 2012, udvides til også at evalue- re opfyldelsen af parternes aftale om fastsættelse af lønnen til udenlandske medarbejdere og parternes aftale om omgåelse af overenskomsterne, jf. bestemmelserne i dette protokollat.
36. Task Force-udvalget sammensættes med repræsentanter fra 3F, BJMF og Dansk Byggeri på et passende højt niveau.
37. Udvalget mødes med jævne mellemrum og skal i den forbindelse – efter fornøden forberedelse i 3F, BJMF og Dansk Byggeri – be- handle principper for sagsbehandlingen under § 61.
38. Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til BJMF for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisations- mødet eller den faglige voldgift.
Fortrolighed
39. Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten.
I tilfælde af påstået brud på kollektiv overenskomst skal der, inden klagen indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under Dansk Arbejdsgiverforenings og Landsorganisationen i Danmarks medvirken.
I tilfælde, hvor der mellem virksomhed og medarbejder opstår uenighed om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbrin- ges som hastesag. Sagsbehandlingen følger da tidsfristerne i
»Norm for regler for behandling af faglig strid«.
Nærværende regler indskrænker ikke organisationerne eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at del- tage i arbejdsstandsninger med hjemmel i “Norm for regler for be- handling af faglig strid” eller i “Hovedaftalen mellem Dansk Ar- bejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark”.
Kapitel 15
Ovn- og ildfast arbejde
Dansk Byggeri og fagforeningen er enige om, at nærværende afsnit er fællesarbejde for medlemmer i Fagligt Fælles Forbunds Bygge- gruppe, samt at overenskomsten for murerarbejde, henholdsvis bygge- og anlægsarbejde, angiver vilkårene for udførelse af ovn- murerarbejde, medmindre der i nærværende afsnit er angivet und- tagelser hertil.
For arbejde ved bageovne, dampkedler, centralvarmekedler, retor- ter, industrielle ovne m.m. betales efter nedenstående regler.
Arbejdets omfang aftales inden påbegyndelse af opgaven.
Normal arbejdstid
1. Den normale effektive arbejdstids længde er pr. uge 37 timer. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage. Den normale arbejdstid begynder kl. 07.00. Der afholdes 2 gange ½ times pause pr. arbejdsdag.
Spisepauserne placeres i overensstemmelse mellem medarbejdere og virksomheden.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale, at der kun afholdes 1 spisepause pr. dag. For så vidt virksomheden og medarbejderne er enige derom, og såvel den lokale arbejdsgiver- og forbundsafdelin- ger er orienteret, kan arbejdstiden omlægges indenfor kl. 06.00 til kl. 18.00, når den daglige arbejdstid overholdes.
Der betales i sådanne tilfælde intet tillæg for overarbejde.
Overarbejde / søn og helligdagsarbejde
2. Overarbejde skal ovnmurerne være villige til at udføre, når virk- somheden skønner det nødvendigt. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør til normal arbejdstids begyndelse og betales for de første 3 timer med et tillæg på 50 % og for efterfølgende timer med 100 % beregnet af den minimale timeløn ekskl. værktøjsgodt- gørelse. Af de nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før
normal arbejdstids begyndelse. Søn- og helligdage samt lørdage betales med et tillæg på 100 % beregnet af den minimale timeløn ekskl. værktøjsgodtgørelse. Under over-, søn- og helligdagsarbejde tilstås det medarbejderne ½ times spisetid for hver fulde 3½ times arbejde uden fradrag i betalingen herunder ½ times spisetid straks efter den normale arbejdstids ophør, såfremt overarbejde skal strække sig over mere end 1 time.
Lønforhold
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2014
indgår, udgør minimallønssatsen kr. 116,45
Ovnmurertillæg pr. time ....................................................... kr. 58,25
Minimalløn inkl. ovnmurertillæg ........................................... kr. 174,70 Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015
indgår, udgør minimallønssatsen ....................................... kr. 118,10
Ovnmurertillæg pr. time ....................................................... kr. 59,20
Minimalløn inkl. ovnmurertillæg ........................................... kr. 177,30 Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2016
indgår, udgør minimallønssatsen ....................................... kr. 119,90
Ovnmurertillæg pr. time ....................................................... kr. 60,20
Minimalløn inkl. ovnmurertillæg ........................................... kr. 180,10
Virksomheden leverer fornødent værktøj. I modsat fald betales værktøjsgodtgørelse.
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2014 indgår, udgør værktøjsgodtgørelse pr. time ....................................... kr. 2,70
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2015 indgår, udgør værktøjsgodtgørelse pr. time ........................................ kr. 2,75
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2016 indgår udgør værktøjsgodtgørelsen pr. time ...................................... kr. 2,80
Satsforhøjelserne sker med virkning fra den lønningsperiode, hvori de nævnte datoer falder.
Virksomheden leverer omkostningsfrit arbejdstøj.
Virksomheden leverer personlige værnemidler i henhold til miljølo- ven.
Nye ovne udføres på akkord. Hvor priserne ikke er at finde i
gældende priskurant, finder en forhandling sted i henhold til over- enskomstens akkorderingsbestemmelser. Hvis parterne er enige herom, kan nye ovne udføres på timeløn.
Arbejdsbestemte tillæg
3. Er ovnene ophedet til mellem 30 og 50 grader betales et tillæg på 30 % beregnet af den minimale løn. Øvrige løn- og arbejdsforhold aftales skriftligt mellem virksomheden og medarbejderne, tillæg
m.v. som f.eks.:
− Lufthammertillæg
− Sprøjtetillæg
− Sandblæsningstillæg
− Asbesttillæg
− Kørsel, fortæring og overnatning
− Rejsegodtgørelse
Kapitel 16 Ligelønsnævn
Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter følgende reg- ler:
Overordnede rammer
1. Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der ken- des fra Afskedigelsesnævnet.
2. Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomstimple- menteringen af lovens bestemmelser. Sager der vedrører imple- menteringsaftaler skal føres ved Nævnet, med mindre de er omfat- tet af reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1.
3. Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrørende lovens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3.
4. Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftalebe- stemmelser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samarbejds- aftalen. Xxxxx retstvister i form af uoverensstemmelser vedrørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Nævnet.
5. Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sankti- onssystem.
6. Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og for- tolkning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overenskomst- elementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelementer forud- sætter et meget specifikt overenskomstkendskab, kan de efter på- stand henvises til behandling selvstændigt i det fagretlige system.
7. Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige forhandlingsmuligheder i det fagretlige system er udtømte. Herved forstås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglingsmøde og organisationsmøde. Herudover bør der gennemføres et forbere-
dende møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedigelsesnævnet.
8. Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sagsbehandlingen i Afskedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæssige i de oftest faktatunge ligelønssager. Der er derfor enighed om, at det er hensigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afba- lancerer hensynet til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvarlig oplysning af sagerne.
9. Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer, med de nødvendige tilpasnin- ger.
Kapitel 17 Øvrige bestemmelser
Arbejdstøj
1. Til medarbejdere med mere end 3 måneders ansættelse leverer virksomheden 1 sæt standard arbejdstøj 2 gange om året efter virk- somhedens valg. Arbejdstøjet skal være af sædvanlig og god kvali- tet og vælges under hensyntagen til arbejdets art i virksomheden.
2. Udlevering af arbejdstøj kan indgå i en af virksomheden fastlagt år- lig rytme.
3. Det udleverede arbejdstøj er medarbejderens ejendom og vedlige- holdelsespligten påhviler medarbejderen.
Arbejdshandsker
4. Når det erkendes at være nødvendigt, leverer virksomheden ar- bejdshandsker - dog altid ved stilladsarbejde.
1. Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lo- kalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens be- stemmelser som f.eks. adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige overenskomstens arbejdstidsbestemmelser, indførelse af al- ternative samarbejdsformer, jobrotation, etablering af multi-sjak, fælles lønformer mellem de forskellige faggrupper.
2. Sådanne aftaler bør indgås med en tillidsrepræsentant, hvor en så- dan findes.
3. I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det aftales, at pensionsbidraget, søgnehelligdagsopsparingen og ferie- godtgørelsen konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder, for så vidt angår de timer, der ligger ud over 37 timer om ugen.
4. Lokalaftalen skal indsendes til godkendelse i organisationerne, der foretager en hurtig sagsbehandling. Organisationerne tilkendegiver at ville se positivt på indgåelse af en lokalaftale, med mindre der er tale om omgåelse. Organisationerne skal på begæring nærmere begrunde et eventuelt afslag på godkendelse af forelagte lokalafta- ler.
5. Såfremt der lokalt ikke kan opnås enighed om indgåelse af en lo- kalaftale, kan en af de lokale parter anmode om organisationernes bistand, og et eventuelt organisationsmøde skal så vidt muligt hol- des inden for 10 arbejdsdage.
6. Parterne følger det Task Force-udvalg der nedsættes af Dansk Byggeri, 3F og BJMF på et passende højt niveau, der skal overvå- ge anvendelsen af nærværende bestemmelser.
7. Stk. 1, 2, 4, 5 og 6 er gældende for overenskomstperioden 2014 – 2017.
1. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere eventuelle an- dre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.
2. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet af- tales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Vikarbureauet er medlem af Dansk Byggeri
1. Dansk Byggeri optager som medlemmer virksomheder, der er vi- karbureauer.
2. Ansættelse af vikarer på Dansk Byggeris overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfat- ter også de for arbejdsfunktionen bestående lokalaftaler og kuty- mer.
Vikarbureauet er ikke medlem af Dansk Byggeri
3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte or- ganisationer er områdeoverenskomster.
Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for over- enskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overens- komsterne, hvis det udføres af en ansat eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vi- kar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underen- treprenør og undergivet dennes ledelsesret.
4. Dansk Byggeri tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendel- se for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbej- de på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over.
Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbu- reau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er omfat- tet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlede ar- bejde.
Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overenskomst- og aftaleforhold.
5. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksom- hed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i Pension Dan- mark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA- medlemsorganisation og derigennem er omfattet af en overens- komstmæssig pensionsordning.
Øvrige forhold
6. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne beskrevne regler.
Fagforeningen tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vi- karer, som er organiseret i et LO-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vikariater.
§ 71 Omgåelse af overenskomsten
1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksom- heder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold (såkaldte ”arme og ben virksomheder”).
2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet.
3. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler.
4. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overens- komstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige:
− udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet,
− er ansvarlig for arbejdets kvalitet
− er økonomisk ansvarlig
− bærer den økonomiske risiko ved arbejdet.
Generelt
For at medarbejdere i tiden fra 1. oktober til 30. april kan udnytte arbejdstiden fuldt ud til produktiv virksomhed, gennemføres vinter- foranstaltninger på følgende grundlag:
− Bekendtgørelse 477 af 18. maj 2011om bygge- og anlægsar- bejder i perioden 1. november til 31. marts
− Bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter lov om ar- bejdsmiljø § 11, stk. 2 (inddækninger) og § 12, stk. 1, (statio- nære arbejdssteder).
− Ved mindre byggerier af mere end 3 arbejdsdages varighed, der udføres i perioden fra 1. oktober til 30. april, gennemføres tilsvarende vinterforanstaltninger, med mindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt.
Ved gennemførelse af vinterforanstaltninger skelnes der mellem:
a. Årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger (ikke over- enskomstmæssige vinterforanstaltninger).
▪ Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger skal udføres på grundlag af de angivelser i projektet, der som hovedregel skal udarbejdes af bygherren.
▪ Årstidsbestemte vinterforanstaltninger skal udføres på grundlag af entreprenørens angivelser.
Når det af projektbeskrivelsen/byggepladsplanen fremgår eller bur- de fremgå, at der skal gennemføres vinterforanstaltninger, skal medarbejderne være villige til mod betaling at udføre, vedligeholde og eventuelt fjerne såvel de angivne foranstaltninger som andre årstidsbestemte vinterforanstaltninger, jf listen over årstids- og vejr- ligsbestemte vinterforanstaltninger i kapitel 2 i vejledningen til vin- terbekendtgørelsen, samt byggepladsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, efter virksomhedens anvisninger. Medarbejdernes pligter gælder også årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, der ikke fremgår af projektbeskrivelsen / byggepladsplanen fordi arbejdet
gennemføres i henhold til forsøgsordningen i vinterbekendtgørel- sens § 4.
b. Virksomheden leverer de nødvendige materialer og materiel til gennemførelse af de anviste vinterforanstaltninger. Overenskomstmæssige vinterforanstaltninger, det vil sige for- anstaltninger, der er aftalt mellem de respektive overenskomst- parter. Disse vinterforanstaltninger udgør de under de enkelte fagområder angivne foranstaltninger, medmindre:
1. De i projektbeskrivelsen/byggepladsplanen for vedkom- mende arbejde indeholdte krav til foranstaltninger for vin- terbyggeri gør efternævnte foranstaltninger overflødige el- ler
2. Det godtgøres, at forhold, som virksomheden ikke råder over, gør det umuligt at gennemføre en eller flere af foran- staltningerne, eller
3. Der mellem virksomheden og de ved vedkommende arbej- de beskæftigede medarbejdere opnås enighed om, at en eller flere af foranstaltningerne kan undværes i det forelig- gende tilfælde, dog således, at en sådan aftale ikke strider mod bygherrens angivelse vedrørende ansvaret for udfø- relse af foranstaltningerne.
Hvor der udføres arbejdsoperationer på samme sted i længere tid jf. byggepladsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, etableres der på virk- somhedens foranledning foranstaltninger til beskyttelse mod vejrli- get, såsom etablering af egnet telt eller halvtag eller henlæggelse af arbejdet til bygning eller skur så vidt muligt med dagslystilgang, medmindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. I egne arbejdsområder etablerer virksomheden kunstig belysning, hvor dette er nødvendigt for en forsvarlig udførelse af arbejdet.
Virksomheden drager omsorg for at sikre egen vandforsyning mod følgerne af frost, hvor det er nødvendigt af hensyn til arbejdets ud- førelse. Medarbejderne har pligt til at udvise størst mulig omhu med beskyttelsesmaterialer, -materiel og lysforanstaltninger.
Murerarbejdsmandsarbejde
4. Mursten, der normalt leveres på paller, placeres hensigts- mæssigt på et stabilt og jævnt underlag af brædder, beton-
belægning eller lignende, hævet over det tilstedeværende terræn.
5. Stenstablerne afdækkes således, at de i det væsentlige er skærmet mod sne og regn.
6. Mørtel skal frostsikres.
7. Det nødvendige daglige arbejde med iblanding af frostvæ- ske i mørtel og beton, pålægning og aftagning af afdæk- ningsmateriale, dog ikke på murværk, påhviler medarbej- derne og er indbefattet i priserne. Vedrørende pålægning og aftagning af afdækningsmaterialer, se priskuranten.
Fagretlig behandling
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende de overenskomst- mæssige vinterforanstaltninger (B) samt alle betalingsspørgsmål (A+B) behandles på sædvanlig måde i henhold til regler for behand- ling af faglig strid. Omfanget af vinterforanstaltninger (A) kan ikke behandles efter de fagretlige regler.
Se i øvrigt skema over årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger fra vejledning om ny vinterbekendtgørelse, Bilag 4, side 110.
Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydel- ser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansæt- telsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.
§ 74 Overenskomstens varighed
Nærværende overenskomst træder i kraft fra og med den 1. marts 2014 og er gældende mellem overenskomstparterne, indtil den i overens- stemmelse med de til enhver tid gældende regler skriftligt opsiges til en
1. marts, dog tidligst 1. marts 2017.
København, den 4. marts 2014
Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Dansk Byggeri Fagforening
AFSNIT 2 - PROTOKOLLATER
Protokollat om implementering af EU’s vikardirektiv
Overenskomstparterne er enige om at søge vikardirektivet implemente- ret ved aftale mellem organisationerne, så implementeringen ligger så tæt som muligt til direktivteksten.
Det tilstræbes, at implementeringen er tilendebragt senest den 1. marts 2011.
Overenskomstparterne er endvidere enige om at etablere et overordnet permanent udvalg mellem Dansk Byggeri og BAT-Kartellet, som skal følge implementeringen af EU-direktiver om arbejdsmarkedsforhold in- den for bygge- og anlægsbranchen.
Overenskomstparterne aftaler snarest de nærmere retningslinjer for ud- valgets arbejde.
København, den 10. marts 2010
Protokollat om andre lønformer
Der er mellem parterne enighed om at følge det udvalgsarbejde, der skal søge at udvikle nye lønsystemer i overenskomstperioden.
Lønsystemerne er ikke en erstatning for det eksisterende akkordsystem, men et supplement til dette.
Før igangsættelse af et forsøg skal dette godkendes af organisationerne.
København, den 10. marts 2010
Protokollat om natarbejde og helbredskontrol
I forbindelse med implementeringen af EU-direktiv om arbejdstid er der mellem nedennævnte parter indgået følgende aftale om natarbejde:
Virksomhederne skal sikre, at der tilbydes natarbejdere gratis helbreds- kontrol, inden de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum.
Virksomhederne skal endvidere sikre, at natarbejdere, der lider af hel- bredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, når det er muligt, overføres til dagarbejde, som passer dem.
Ved natarbejde forstås en ansat, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller forventes at udføre en nærmere aftalt del af sin årlige arbejdstid i natperioden.
Aftalen ændrer ikke ved overenskomstens regler om natarbejde, herun- der betalingen herfor.
København, den 10. marts 2010
Parterne er enige om at følge det udvalgsarbejde, der på 3F og TIB- områderne er nedsat til løbende at overvåge og drøfte anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen samt på industri- området.
Udvalget skal følge de sager, der behandles efter nærværende aftale med henblik på en vurdering af, om reglerne opfylder formålet, og udval- get kan derudover tage initiativ til møder, oplysningskampagner eller an- dre aktiviteter vedrørende udenlandsk arbejdskraft.
Desuden skal udvalget følge de sager, der opstår i forhold til indpasnin- gen af udenlandsk arbejdskraft på de industrielle virksomheder.
København, den 10. marts 2010
priskurant for murerarbejdsmandsarbejde 2006
Der er enighed om, at BJMF, murerarbejdsmændene følger Priskurant for Murerarbejdsmandsarbejde 2006 mellem Dansk Byggeri og 3F.
København, den 4. marts 2014
Protokollat om forenklet brug af priskuranterne
Parterne er enige om at følge det udvalgsarbejde, der er nedsat af Dansk Byggeri og 3F med at etablere en forenklet brug af priskuranter- ne.
Arbejdet genoptages umiddelbart efter overenskomstforhandlingernes afslutning i 2014. Udvalget bliver bemandet med minimum 2 personer fra hvert priskurantområde.
Der er enighed om, at den forenklede brug af priskuranterne skal være omkostningsneutral i forhold til det eksisterende prisniveau.
Formålet med den forenklede brug af priskuranterne er at fremme ud- bredelsen af akkordarbejde.
Udvalgsarbejdet tager afsæt i priskuranten for murersvendearbejde i provinsen samt murerarbejdsmandspriskuranten, og dette skal være gældende for begge områder.
Udvalgsarbejde søges finansieret gennem overenskomstens § 54 - ud- dannelsesordning.
Parterne er enige om, at der inden igangsættelsen af udviklingsarbejdet skal tages stilling til følgende:
− Udvælge et aftalt antal virksomheder og svende/arbejdsmænd i provinsen til afprøvelse af priskurantforenklingen, når de en- kelte afsnit forelægger.
− Aftale indførelse af en generel prøveperiode.
− Aftale bestemmelser for, hvornår skal der bruges de gældende priskuranter eller hvornår skal der gøres brug af forenklingen.
København, den 4. marts 2014
Protokollat om organisationernes bistand til lokale drøftelser af fleksibilitet med videre
Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lokalt af- tales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens bestemmelser som f.eks. adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige overenskom- stens arbejdstidsbestemmelser, indførelse af alternative samarbejdsfor- mer, jobrotation, etablering af multisjak, fælles lønformer mellem de for- skellige faggrupper.
Sådanne aftaler bør indgås med en tillidsrepræsentant, hvor en sådan findes.
Såfremt der lokalt ikke kan opnås enighed om indgåelse af en lokalafta- le, kan en af de lokale parter anmode om organisationernes bistand, og et eventuelt organisationsmøde skal så vidt muligt holdes inden for 10 arbejdsdage.
Lokalaftalen skal indsendes til godkendelse i organisationerne, der fore- tager en hurtig sagsbehandling. Organisationerne tilkendegiver at ville se positivt på indgåelse af en lokalaftale, med mindre der er tale om om- gåelse. Organisationerne skal på begæring nærmere begrunde et even- tuelt afslag på godkendelse af forelagte lokalaftaler.
Parterne følger det Task Force-udvalg der nedsættes af Dansk Byggeri, 3F og BJMF på et passende højt niveau, der skal overvåge anvendelsen af nærværende bestemmelser.
Bestemmelsen bortfalder ved overenskomstperiodens udløb, hvorefter bestemmelserne fra overenskomstperioden 2012-2014 om forsøgsord- ninger genaktiveres, med mindre andet aftales.
De nuværende bestemmelser om pensionsbidrag, søgnehelligdagsop- sparing og feriegodtgørelse opretholdes.
Protokollat om udvalgsarbejder
Parterne er enige om, at følge de udvalgsarbejder, der er aftalt mellem Dansk Byggeri og 3F.
Udvalgsarbejde om pensionsforhold for udstationerede medarbej- dere
Udvalget skal undersøge, hvilken betydning direktiv om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for vandrende medarbejdere (98/49/EF) vedrørende dobbeltbetaling af pension, har for overenskom- stens bestemmelser om pensionsbidrag.
Drøftelserne skal være afsluttet i juni 2015.
Udvalgsarbejde om elektroniske time- og lønsedler
Udvalget skal vurdere medarbejdernes adgang til allerede udfyldte elek- troniske time- og lønsedler. Udvalget skal fremkomme med en anbefa- ling til eventuelle tiltag, som kan foretages for at sikre, at medarbejderen har varig adgang til alle udfyldte time- og lønsedler. Udvalget fremkom- mer med en anbefaling senest den 1. januar 2016.
Udvalgsarbejde om feriekort
Udvalget skal undersøge hvorledes medarbejderne kan overgå t il digital feriekorthåndtering.
Udvalgsarbejdet skal være afsluttet inden udgangen af december 2015.
Udvalgsarbejde om uddannelse ved opsigelse eller hjemsendelse
Udvalget skal undersøge mulighederne for, at medarbejdere kan deltage i efteruddannelse med tilskud fra Bygge- og anlægsbranchens Udvik- lingsfond i umiddelbar forlængelse af opsigelse eller hjemsendelse.
Udvalget skal i løbet af 2. halvår 2014 komme med en indstilling til Byg- ge- og anlægsbranchens Udviklingsfonds bestyrelse om, hvordan en eventuel mulighed for tilskud til efteruddannelse i forbindelse med opsi- gelse og hjemsendelse, kan spille sammen med mulighederne i beskæf- tigelsessystemet.
København, den 4. marts 2014
Protokollat om rekruttering og opkvalificering til bygge- og anlægsprojekter
Dansk Byggeri, 3F og BJMF vil i fællesskab iværksætte en række aktivi- teter, der tilsammen skal sikre, at der kan rekrutteres den fornødne kvali- ficerede arbejdskraft til de mange bygge – og anlægsprojekter.
Fokus skal rettes både mod at få flere unge ind i branchen gennem er- hvervsuddannelserne og at opkvalificere ledige til arbejde i branchen.
Rekruttering
Dansk Byggeri, 3F og BJMF vil fortsætte arbejdet fra sidste overens- komstperiode med at skaffe flere praktikpladser og lærlinge til bygge- branchen.
Derudover vil parterne arbejde aktivt for at få omskolet og opkvalificeret ledige til bygge- og anlægsbranchen. Dette skal ske ved at bruge eksi- sterende ordninger som f.eks.
− voksenlærlingeordningen, som har vist sig at være en glimren- de rekrutteringskanal blandt voksne ledige og beskæftigede.
− jobrotation hvor beskæftigede kommer i uddannelse og ledige både opkvalificeres og får mulighed for at få arbejdserfaring.
− brug af uddannelsespakker udarbejdet af parterne gerne sup- pleret med virksomhedspraktik.
Dansk Byggeri, 3F og BJMF vil arbejde for, at der nedsættes en task for- ce i regionerne, bestående af bl.a. repræsentanter fra Dansk Byggeri 3F og BJMF beskæftigelsesregionen, jobcentre og uddannelsesinstitutioner, som skal medvirke til at koordinere aktiviteterne.
Parterne er enige om, at udgifter til projekter og fælles aktiviteter finan- sieres gennem Bygge – og anlægsbranchens Udviklingsfond.
København, den 4. marts 2014
Protokollat om produktivitetsvækst gennem samarbejde og planlægning
Dansk Byggeri og forbundene samlet i BAT er enige om at arbejde vide- re med at øge produktiviteten og dermed indtjeningen og jobsikkerheden for parternes respektive medlemmer.
Arbejdet skal bygge videre på de erfaringer, som vi har fået fra tidligere fælles projekter, som, f.eks. ”Bedre Bundlinje 1 og 2” og ”Tillidsbaseret lean”, og fra det arbejde, som foregår i Foreningen Lean Construction Danmark.
Der oprettes et udvalg mellem parterne med henblik på at afdække mu- lighederne for nye fælles projekter til fremme af produktivitet i branchen.
København, den 4. marts 2014
Protokollat om aftaler ved akkordarbejde samt ved senere brug af den forenklede priskurant
Parterne er enige om, at følge de mellem Dansk Byggeri og 3F udarbej- dede eksempler og skabeloner på aftaler ved akkordarbejde, jf. kapitel 7 resultatløn.
Aftaleforslagene omhandler, akkordomfang, akkorderingssedler, akkord- aftaler, regnskaber m.m., som parterne kan anbefale for at sikre, at afta- legrundlaget under akkord bliver udført under så gode og klare retnings- linjer som muligt, samt for at undgå eventuelle tvistigheder.
Arbejdet igangsættes umiddelbart efter overenskomstforhandlingernes afslutning i 2014.
København, den 4. marts 2014
Parterne er enige om at følge det udvalgsarbejde Dansk Byggeri og 3F har nedsat, der i overenskomstperioden optager forhandlinger i de re- spektive § 27 udvalg om følgende punkter til prislisten:
Murerarbejdsmandsarbejde:
− Trappetårne henholdsvis enkelt og dobbeltløb
− Elevatorfører - mand nede ved brug af teleskoplæsser
− Traller - smallere traller → flere løft
− Rengøring af tvangsblander (2.004 – 2.005) (sjatopfyld)
− Transport af stillads (posnr. 1.503)
− Vask af snegl
− Tilbringning af ekstra kit
− Fjerne emballage ved isolering
− Opfyldning af silo
− Opklodsning af stenhoveder
− Transport af paller
− Nedtagnings-% ved stillads også v/1 m løft og (over)-transport
− Transport af Halfeneisenjern (og andre konsoller til ophæng- ning af murværk)
− Blankmurstillæg
− Transport af stillads
− Flytning af baljestativ
− Oppas ved murerarbejde fra platforme, arbejdslifte o.lign.
København, den 4. marts 2014
AFSNIT 3 BILAG
Hovedaftalen af 31. oktober 1973
med ændringer pr. 1. marts 1981, pr. 1. marts 1987 og 1. oktober 1992 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark er gældende for overenskomstforholdet.
§1
Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt under hovedorganisationernes medvirken, forpligter hovedorganisationer- ne og deres medlemmer sig til hverken direkte eller indirekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere or- ganiserer sig inden for hovedorganisatoriske rammer. Som organi- sationsfjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nær- værende hovedaftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisationstilhørsforholdet og således ikke ud fra faglige motiver.
§2
1. Når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der inden for det område, som overenskomsten omfatter, og så længe den er gæl- dende, ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot), medmindre der er hjemmel herfor i "Norm for regler for behandling af faglig strid" eller i kollektiv overenskomst. Sympa- tistrejke eller sympatilockout kan i øvrigt etableres i overensstem- melse med aftaler og retspraksis.
2. Ingen arbejdsstandsning kan lovligt etableres, medmindre den er vedtaget med mindst 3/4 af de afgivne stemmer af en efter ved- kommende organisations love dertil kompetent forsamling og er behørigt varslet i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Undtaget herfra er alene arbejdsstandsninger i de i "Normen", § 5, stk. 2, nævnte tilfælde.
3. At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om arbejds- standsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisations for- retningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage
før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlin- gens beslutning, mindst 7 dage forinden arbejdsstandsningen iværksættes. Ved varsling af retshåndhævende arbejdsstandsning nedsættes de ovenfor anførte varsler til henholdsvis mindst 7 dage og mindst 3 dage.
4. Såvel hovedorganisationerne som de under dem hørende organisa- tioner samt øvrige af Hovedaftalen bundne organisationer er forplig- tet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, hvis overenskomst- stridig arbejdsstandsning finder sted, at søge at få den bragt til op- hør.
5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller ar- bejdspladser systematisk affolkes eller efterhånden lukkes.
6. Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overenskomst eller deres medlemmer og udenforstående arbejdstager- eller ar- bejdsgiverorganisationer eller virksomheder må støtte til den uden- forstående ikke ydes af nogen ved denne overenskomst forpligtet part.
Som udenforstående betragtes ikke den organisation eller virksom- hed, der indmelder sig i en af hovedorganisationerne eller i en un- der disse organiseret forening, idet det dog er en forudsætning, at der ikke inden indmeldelsen er etableret arbejdsstandsning, eller at sådan ikke efter forgæves forhandling er klart bebudet.
§3
1. Overenskomster afsluttet mellem hovedorganisationerne skal re- spekteres og efterkommes af alle under dem hørende organisatio- ner under vedkommende hovedorganisations ansvar.
2. Uoverensstemmelse om, hvorvidt der består overenskomst, afgø- res ved Arbejdsretten, medmindre parterne er enige om at lade spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Uoverensstemmelse om, hvilket område en overenskomst har, afgøres ved faglig voldgift.
§4
1. Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i samar- bejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold