Abonnementsbetingelser – Lou Advokaters whistleblowerordning
Abonnementsbetingelser – Xxx Xxxxxxxxxx whistleblowerordning
1. Binding og opsigelse
Alle abonnementer løber indtil opsigelse.
Abonnementet købes for en periode på 12 måneder ad gangen, fra den 1. januar til den 31. december. Hvis abonnementet tegnes efter den 1. januar beregnes prisen forholdsmæssigt, jf. pkt. 2.
Abonnementet fornyes automatisk ved hvert årsskifte, så længe det ikke er blevet opsagt af Xxx Advokater P/S eller abonnenten.
Abonnementet kan opsiges uden varsel af Lou Advokater P/S, hvis betaling ikke sker rettidigt, eller abonnenten krænker en eller flere af de i nærværende abonnementsbetingelser nævnte rettigheder.
Abonnentens opsigelse skal ske pr. mail til xxx@xxx.xx senest 6 måneder inden udløbet af den 12- måneders bindingsperiode, hvis abonnenten ikke ønsker sit abonnement automatisk fornyet i overensstemmelse med nærværende vilkår for abonnementet.
Ved opsigelse af abonnementet vil abonnenten på udløbsdagen ikke længere have ret til at benytte whistleblowerordningen. Eventuelle indberetninger foretaget efter opsigelsesperioden vil blive besvaret med besked om, at abonnenten ikke længere er tilknyttet whistleblowerordningen, og at indberetningen slettes straks.
2. Oprettelse og betaling
Abonnementer oprettes ved udfyldelse af tilmeldingsformularen på LOU Advokaters hjemmeside.
Ved modtagelsen af tilmeldingen, anses abonnementet for stiftet. Straks herefter fremsendes bekræftelse til abonnentens oplyste e-mailadresse.
Ved oprettelse af abonnement opnår abonnenten brugsret til LOU Advokaters Whistleblowerordning, med de begrænsninger der fremgår af ordrebekræftelsen og nærværende abonnementsbetingelser.
Betaling sker ved fakturering, og skal senest være Lou Advokater P/S i hænde 10 dage efter modtagelsen af faktura. Der faktureres for 1 års abonnement ad gangen.
Abonnementsprisen udgøres af en årlig præmie på kr. 1.200,00 ekskl. moms.
Abonnenten får med abonnementsaftalen 10 % rabat på juridiske ydelser og advokathjælp hos XXX Xxxxxxxxx. Xxxxxxxx gives på de til enhver tid gældende timepriser.
Abonnementsprisen reguleres med den årlige stigning i nettoprisindekset. Hvert år den 1. januar – første gang den 1. januar 2024 – reguleres uden særskilt varsel den årlige abonnementspris med den procentvise ændring i nettoprisindekset fra oktober måned det foregående år til oktober måned forud for reguleringstidspunktet. De årlige reguleringer kan beregnes efter følgende formel: Gældende abonnementspris x nyt indeks/gammelt indeks = den nye årlige abonnementspris.
Opsigelse af abonnementet danner ikke grundlag for refundering af det betalte.
3. Fortrydelsesret
Der gælder ingen fortrydelsesret.
4. Brug af abonnementet
Et abonnement må kun bruges af den abonnent/virksomhed som abonnementet er indkøbt til.
Al materiale abonnenten kommer i besiddelse af i forbindelse med brug af abonnementet, må kun anvendes til abonnentens egne forhold. Videregivelse, videreformidling eller videresalg af det materiale, som abonnenten opnår adgang til i medfør af abonnementet, er strengt forbudt og anses for at være væsentlig misligholdelse af abonnementet. Se nærmere herom under pkt. 6.
5. Brug af whistleblowerordningen
Abonnenter har adgang til juridisk rådgivning inden for Xxx Xxxxxxxxxxxx P/S’ almindelige åbningstider, der er mandag til torsdag fra kl. 08:30 til 16:30 og fredag fra kl. 08:30 til 15:00.
Rådgivning vedrørende whistleblowerordningen begrænses til generelle spørgsmål og vejledning vedrørende whistleblowerlovgivningen samt indledende visitation og videregivelse af eventuelle indkomne indberetninger på LOU advokaters indberetningskanal.
Efter visitering og videregivelse af en indberetning til abonnenten, varetager abonnenten den videre dialog med whistlebloweren og foretager opfølgning. Abonnenten kan på ad hoc basis anmode LOU
Advokater om supplerende juridiske ydelser i forbindelse med den videre dialog med whistlebloweren og opfølgningen. Hvor der ikke er indgået særskilt aftale om andet, foretager LOU Advokater ikke opfølgning på modtagne indberetninger herunder feedback til whistlebloweren. Opfølgning på indberetninger og feedback er dermed abonnentens eget ansvar.
For juridiske services og advokatarbejde, der ikke er omfattet af abonnementet, sker afregning i henhold til XXX Xxxxxxxxxx forretningsbetingelser og de til enhver tid gældende timepriser med fradrag af den rabatsats der er aftalt som en del af abonnementet under pkt. 2
6. Rettigheder
Ved tegning af abonnementet gives der adgang til brug af Xxx Xxxxxxxxx P/S’ whistleblowerordning. Brugsretten hertil er begrænset til den enkelte abonnent.
Xxx Xxxxxxxxx P/S, eller tredjemand fra hvem Xxx Xxxxxxxxxxxx P/S afleder sine rettigheder, har ophavsret og enhver anden rettighed til al materiale vedrørende whistleblowerordningen.
Abonnenten skal respektere de i pkt. 6 nævnte rettigheder, og er Xxx Xxxxxxxxx P/S ansvarlig uden beløbsmæssig begrænsning for tilsidesættelse af disse rettigheder.
7. Ansvar
Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende dansk ret.
8. Persondata
I forbindelse med oprettelse af abonnement skal oplyses navn, firmanavn, CVR-nummer, firmaadresse, og e-mail. Oplysningerne anvendes til identifikation af abonnenten og dennes virksomhed med henblik på at give adgang til serviceydelser, der indgår ved brug af whistleblowerordningen.
Personoplysningerne opbevares sikkert, og anvendes primært til kontrol af Abonnementsbetingelsernes pkt. 4 og overholdelse af rettighederne i pkt. 6.
Anmodning om ændring, tilføjelse eller sletning af oplysninger kan ske ved henvendelse til xxxxxxxxxx@xxx.xx. Fortsat benyttelse af abonnement kræver dog, at Lou Advokater P/S har en række fornødne oplysninger, hvorfor enhver anmodning om ændring, tilføjelse eller sletning ikke kan imødekommes.
Ved opsigelse og udløb af abonnement, vil dine personoplysninger automatisk blive slettet, når opbevaringen ikke længere vurderes nødvendig.
Ved spørgsmål vedrørende behandling af dine personoplysninger, er abonnenten velkommen til at kontakte jurist Xxxxxx Xxxxx.
9. Lovvalg og værneting
Abonnementsaftalen er undergivet dansk ret. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med abonnementsaftalen, skal afgøres ved de ordinære domstole med Retten i Randers som værneting i første instans.