Aftale
Aftale
Indkøb af Energirådgivning
til ejere af enkeltstående parcelhuse til Fredensborg Kommune
3
2. Love og myndighedskrav mm 3
4
5
6
7
18. Immaterielle rettigheder 7
F. TIDSFRISTFORLÆNGELSE OG FORSINKELSE
7
8
8
22. Udskydelse, afbestilling 8
8
8
9
A. Aftalegrundlaget
Parterne udgør:
Fredensborg Kommune Egevangen 3B
2980 Kokkedal
CVR nr. 29188335
Rådgiver Adresse CVR nr.
Herefter benævnes ’Fredensborg Kommune’ som ’Kommunen’ og ’[Rådgiver X]’ som Rådgiver. Nærværende dokument benævnes som ’Aftalen’.
(Tilføjelse til ABRF § 3)
Rådgiver er forpligtet til og ansvarlig for, at overholde de til enhver tid gældende direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav, offentlige påbud, regulativer og diverse standarder samt eventuelle branchenormer i hele aftaleperioden.
Formålet med Aftalen er, at regulere forholdet mellem Kommunen og Rådgiver i forbindelse med energirådgivning til ejere af enkeltstående parcelhuse i Fredensborg Kommune. Hvor intet andet fremgår af nærværende Aftale, reguleres forholdet af ABR 18 Forenklet.
(Fravigelse fra ABRF § 4, stk. 4)
Det samlede aftalegrundlag udgøres af følgende dokumenter i nedenstående rangordning:
• Aftalen
• Mødereferater, brevveksling mv. (som er senere end det endelige tilbud)
• Svar på indkomne spørgsmål i tilbudsfasen
• Udbudsmaterialet
• Rådgivers tilbud dateret den XXX
• ABR 18 Forenklet (ABRF)
Aftalen og dens vilkår træder i kraft på tidspunktet for begge parters underskrift.
(Tilføjelse til ABRF kapitel A)
Parterne udpeger hver især de personer, der varetager den daglige kontakt i relation til Aftalen.
Rådgivers projektleder og kontaktperson:
[Navn]
Tlf. nr.: [tlf]
Mail: [e-mail]
Evt. anden kontaktperson (backup)
I Fredensborg Kommune er Aftalen organisatorisk forankret i Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv, og den overordnede kontakt sker via Kommunens projektleder og kontaktperson:
Projektleder Xxxxx Xxxxx
Tlf. nr.: 000000000
Opgaven udføres af de personer, der er beskrevet i Rådgivers tilbud. Det er et krav, at det er de nævnte personer med de beskrevne kompetencer, CV og referencer, som udfører de konkrete opgaver.
Opstår behov for udskiftning af de nævnte personer eller samarbejdspartnere/under- leverandører i aftaleperioden, kan denne udskiftning alene ske med medarbejdere eller samarbejdspartnere/underleverandører med tilsvarende og/eller yderligere kompetencer, og kun efter skriftlig aftale med Kommunen.
(Fravigelse fra ABRF § 6, stk. 3)
Vedståelsesfristen for Rådgivers tilbud er 3 måneder fra tilbuddets datering.
(Tilføjelse til ABRF § 7, stk. 1)
Rådgivers forpligtigelser og rettigheder i henhold til Aftalen kan hverken helt eller delvist overdrages til tredjemand, uden forudgående skriftlig aftale med Kommunen. Overtrædelse af bestemmelsen anses som væsentlig misligholdelse.
Såfremt Rådgiver anvender underrådgivere til opfyldelse af sine forpligtelser under Xxxxxxx, indestår Rådgiver for opfyldelsen af Aftalen på samme vis, som hvis Rådgiver selv havde udført opgaven. Rådgivers brug af underrådgivere frigør ikke Rådgiver for nogen forpligtelse overfor Kommunen i henhold til Aftalen.
Rådgiver hæfter således i forhold til Kommunen for sine underrådgiveres forhold på samme vis som for egne forhold.
Følgende underrådgivere er tilknyttet Rådgiver ifm. løsning af nærværende opgave:
• xxx
B. Forsikring
Opgaven er omfattet af Rådgivers ansvarsforsikring. Gældende forsikringscertifikat er vedlagt som bilag til denne aftale.
(Tilføjelse til ABRF § 8)
Manglende forsikringsdækning vil være at betragte som en væsentlig misligholdelse af Aftalen.
C. Udførelse af rådgivningen
Fredensborg Kommunes formål med samarbejdet er at fremme CO2- og energibesparelser via helhedsorienteret rådgivning om energi og grøn adfærd samt at skabe vækst og arbejdspladser i kommunen.
Fredensborg Kommune ønsker at indgå aftale om at give boligejere i Fredensborg Kommune oplysninger og rådgivning om potentialet for energibesparelser i deres bolig samt grøn adfærd i familien (typisk med fokus på transport, affald/genbrug og indkøb). Den efterfølgende proces - herunder rapport og opfølgning – udføres i overensstemmelse med Rådgivers tilbud og som nærmere aftalt mellem parterne ved indgåelse af nærværende Aftale.
Det forventes, at der er direkte kontakt og dialog mellem boligejer og Rådgiver, men formen kan variere afhængigt af tema og omfang.
Hovedfokus ligger på Fredensborg Kommunes ca. 6.000 enkeltstående parcelhuse. Der skal lægges særligt fokus på huse med oliefyr og parcelhuse med naturgasfyr. Derudover kan dialogen også gennemføres blandt de ca. 6.500 række-/kæde- og dobbelthuse, som ikke deltager/har deltaget/planlægges at deltage i et fælles renoveringsprojekt, fx gennem en grundejerforening eller lignende sammenslutning. Specielt skal indsatsen omkring boligkvarterer med gasopvarmning koordineres med andre indsatser.
Fredensborg Kommune honorerer dokumenterede ”implementeringer”, dvs. energi- renoverede boliger, med dokumenterede gennemførte investeringer til opnåelse af en beregnet energibesparelse på i gennemsnit minimum 4.000 kWh pr. bolig.
Derudover kan der ydes honorering af dialog om grønnere adfærd i familien. Hvis muligt kan denne afregning også være betinget af realiserede effekter/resultater.
Slutmålet med denne aftale er at energioptimere flest mulige boliger, reducere CO2- udledningen i Fredensborg Kommune, samt inspirere flest mulige af de deltagende familier til en grønnere adfærd i deres dagligdag inden for den samlede kontraktsum.
Rådgiver forpligter sig til ved nærværende Aftale at levere de i Aftalen, herunder i udbudsmaterialet og Rådgivers tilbud, nævnte leverancer på de beskrevne vilkår og til de anførte priser.
Samtlige implementerede renoveringer skal være gennemført inden et halvt år efter kontraktudløb – forventet den 1. juli 2022.
Forlænges kontrakten til også at omfatte 2022, skal samtlige nye implementerede renoveringer være gennemført inden et halvt år efter kontraktudløb – forventet den 1. juli 2023.
Forlænges kontrakten til også at omfatte 2023, skal samtlige nye implementerede renoveringer være gennemført inden et halvt år efter kontraktudløb – forventet den 1. juli 2024.
(Tilføjelse til ABRF § 10, stk. 2)
Kommunens godkendelse af en fase er ikke lig med accept af fejl og mangler ved det leverede i den pågældende fase.
(Tilføjelse til ABRF §§ 15, 16 og 17)
Såfremt én af parterne ønsker at foretage ikke væsentlige ændringer i forhold til Xxxxxxx, fremsendes skriftlig anmodning herom med en detaljeret beskrivelse af, hvilke ændringer der ønskes, begrundelsen herfor, tidsplan samt konsekvenser heraf, herunder de økonomiske konsekvenser. Ændringer og evt. ekstraarbejder aftales af begge parter skriftligt gennem allonge til Aftalen og træder først i kraft, når begge parter har underskrevet allongen.
(Tilføjelse til ABRF § 15, stk. 2)
Rådgiver har kun ret til ekstraarbejder, såfremt det er muligt og lovligt inden for rammerne af udbudsloven.
(Fravigelse fra ABRF § 20)
Rådgiver er ikke bemyndiget til at indgå aftaler på Kommunens vegne.
D. Betaling
Den økonomisk ramme for opgaven er 400.000 kr. pr. år ekskl. moms, men inkl. rejseomkostninger og materialer.
Rådgiver skal gennem rådgivningsforløbet medvirke til at sikre, at den økonomiske ramme overholdes.
Prisen er fast, men den konkrete pris er en del af tilbuddet, som skal vise betalingsmodeller, der afspejler forskellige former for kontakt (besøg, telefon, med/uden dialog og andre relevante varianter).
Beløbet faktureres efter en nærmere aftalt betalingsplan, som harmonerer med, hvornår opgaver er afsluttet.
Ekstraarbejder
Eventuelle ekstraarbejder aftales skriftligt mellem Rådgiver og Kommunen, jf. pkt. 12.
(Fravigelse fra ABRF § 24, stk. 3)
Eventuelle ekstraarbejder honoreres særskilt efter aftale mellem Rådgiver og Kommunen.
Udlæg
Kommunen refunderer aftalte og dokumenterede udlæg, som ikke er indeholdt i leverancerne specificeret i bilag 1, opgavebeskrivelse og Rådgivers tilbud, iht. ABRF § 24, stk. 4.
Kommunen refunderer dog ikke udlæg for transport.
(Fravigelse fra ABRF § 25, stk. 1)
Betalingsbetingelserne er 30 dage netto fra afsendelse af korrekt faktura, jf. nedenfor.
Rådgiver kan ikke i forbindelse med den elektroniske fakturering opkræve gebyr eller anden form for godtgørelse, ligesom Rådgiver ej heller kan opkræve gebyrer eller anden form for godtgørelse i forbindelse med for sen betaling, udover et rykkergebyr på max. kr. 100 pr. rykker.
I henhold til LBK nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger mv. samt LBK nr. 354 af den 26. marts 2010 om information i og transport af OIOUBL elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder skal alle fakturaer gebyrfrit fremsendes elektronisk. Alle fakturaer og kreditnotaer skal fremsendes I OIOUBL-format og via Nemhandel-infrastrukturen OIORASP.
Kommunen er berettiget til at udskyde betalingen, hvis faktura ikke er modtaget elektronisk, eller hvis nedenstående oplysninger mangler.
Fakturaen fremsendes til EAN-nr. 5798008359095, og skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
• Fakturadato
• Fakturanummer
• Rådgiverens CVR/SE-nummer
• Rådgiverens navn og adresse samt Kommunens navn og adresse
• Mængde og art af de leverede ydelser med angivelse af ydelsen og beskrivelse
• Pris. pr. enhed ex. moms
• Rekvirent hos Kommunen, navn og enhed
E. Immaterielle rettigheder
Immaterielle rettigheder håndteres iht. ABRF § 27.
(Tilføjelse til ABRF kapitel E)
Rådgiver indestår for, at dennes ydelser ikke krænker andres rettigheder, herunder ejendomsrettigheder, patenter eller ophavsrettigheder.
F. Tidsfristforlængelse og forsinkelse
Tidsfristoverskridelser og forsinkelser håndteres iht. ABRF kapitel F.
(Tilføjelse til ABRF kapitel F)
Hvis Rådgiver må forudse en forsinkelse i opgaveløsningen, skal Rådgiver straks give meddelelse herom til Kommunen med angivelse af såvel årsag til forsinkelsens opståen som forventet varighed/omfang af forsinkelsen.
(Tilføjelse til ABRF § 30)
Kommunen har ret til forlængelse af tidsfrister, når Kommunens ydelser eller beslutninger forsinkes som følge af politisk beslutning eller godkendelse.
G. Mangler
Xxxxxxx, fejl og forsømmelser håndteres iht. ABRF kapitel G.
(Tilføjelse til ABRF § 33)
Enhver fejl, mangel eller forsømmelse ved Rådgivers ydelser, skal afhjælpes uden ugrundet ophold efter Kommunens fremsættelse af påkrav herom. Rådgiver er ikke berettiget til honorering i den forbindelse.
(Fravigelse fra ABRF § 38, stk. 4)
Rådgivers erstatningsansvar er begrænset til 2 gange den samlede kontraktsum.
H. Udskydelse og afbestilling
Udskydelse og afbestilling af opgaven håndteres ift. ABRF kapitel F.
I. Ophævelse
Ophævelse håndteres iht. ABRF kapitel I.
(Tilføjelse til ABRF § 43, stk. 1)
Rådgivers konkurs eller anden alvorlig økonomisk usoliditet anses som væsentlig misligholdelse, jf. ABRF § 43, stk. 1 a).
Kommunen forbeholder sig ret til, uden erstatning, kompensation eller godtgørelse af nogen art, at kunne ophæve Aftalen, såfremt der sker direktiv, lov- eller myndighedsmæssige indgreb af væsentlig betydning, herunder hvis den politiske bevilling eller opbakning til opgaven ændres væsentligt. Rådgiver er dog berettiget til at modtage betaling for allerede udført arbejde.
J. Tvister
Tvister behandles iht. ABRF kapitel J.
(Tilføjelse til ABRF § 46, stk. 1)
Alle tvister skal i mindelighed så vidt muligt forsøges løst mellem Kommunen og Rådgiver.
K. Underskrift
Aftalen underskrives i 2 eksemplarer, hvoraf Kommunen og Rådgiver hver beholder ét eksemplar.
For Kommunen | For Kommunen |
Den | Den |
Underskrift Centerchef Xxxxxxxx Xxxxxxx-Xxxxxxxxxxx Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv | Underskrift Direktør Xxxxxx Xxxxxxx for Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv |
For Rådgiver |
Den |
Underskrift |