Mejeribranchens

Arbejdstiden kan for samtlige medarbejdere eller grupper af medar- bejdere, uanset bestemmelserne i stk. 1, tilrettelægges efter en lokal aftalt arbejdsplan, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer i en periode indtil 26 uger.

Stk. 3

Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige og ugentlige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal de berørte medarbej- dere høres. Spise- og hvilepauser kan højst ansættes til en time dag- lig. Hvis arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at efterkomme medar- bejdernes ønske, kan arbejdsgiveren under hensyntagen til virksom- hedens drift iværksætte ændringer i arbejdstiden med 14 dages var- sel.

Stk. 4

Under hensyntagen til virksomhedens drift kan arbejdsgiveren fore- tage nødvendige ændringer i arbejdsplanen for enkelte eller mindre grupper af medarbejdere med 3 x 24 timers varsel, dersom ændrin- gen er kortvarig (maks. 2 uger).

Stk. 5

Såfremt der ikke er givet det i stk. 3 eller stk. 4 anførte varsel, betales indtil varslets udløb en tillægsbetaling til de medarbejdere, der har krav på varsel for den tid, der falder uden for den normale daglige

arbejdstid for de berørte medarbejdere (i henhold til arbejdsplanen før varslingen).

Tillægsbetalingen for timer ud over normal arbejdstid er:

I kr. pr. time	1.3.2023	1.3.2024
1. - 2 time	55,35	57,29
3. - 4. time	73,83	76,41
5. time og derefter	129,42	133,95

Stk. 6

Såfremt en varslet ændring ikke kommer til udførelse i henhold til stk. 3 eller stk. 4, betales et engangsbeløb på:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 156,23	kr. 161,70

§ 2 Holddriftsarbejde

Der er adgang til at indføre holddrift, jf. de angivne regler i bilag 2.

§ 3 Deltid

Deltidsbeskæftigede ansættes til mindst fire timers arbejde dagligt og mindst 15 timer ugentligt.

For deltidsansatte skal der være aftalt en fast daglig og ugentlig ar- bejdstid.

Ved overskridelse af den for den enkelte dag fastsatte arbejdstid be- tales overarbejdstillæg.

§ 4 Funktionærlignende ansættelsesvilkår

Der kan etableres funktionærlignende ansættelsesvilkår i henhold til den indgåede aftale herom, jf. bilag 3.

Senest efter to års ansættelse har medarbejdere, der lever op til indi- viduelt aftalte og gennemførte udviklings-/uddannelsesplaner, ret til en forhandling om ansættelse på funktionærlignende vilkår, jf. bilag 3.

Overenskomstens parter er enige om, at såfremt en funktionærlig- nende ansat medarbejder ikke løbende gennemfører aftalte udvik- lings-/uddannelsesplaner, kan den funktionærlignende ansættelse ophæves.

§ 5 Fastlønsaftaler

Der er adgang til at supplere og fravige bestemmelserne i overens- komstens paragraffer 1, 2, 5, 7, 8, 13, 14 og 15 og bilag 1 i form af fast- lønsaftaler.

De overordnede principper for indgåelse af aftaler om fastløn er føl- gende:

• Det forudsættes, at medarbejderen er ansat på funktionærlig- nende vilkår.

• Der udarbejdes en beskrivelse af medarbejderens sædvanlige ar- bejdsopgaver.

• Lønnen fastsættes på baggrund af den udbetalte løn de seneste to år før udførelsen af de beskrevne arbejdsopgaver. Den månedlige løn fastsættes til 1/12 af årslønnen.

• Medarbejderen får fuld løn under ferie.

• Lønnen reguleres årligt med overenskomstmæssigt aftalte løn- stigninger.

• Der foretages årligt en vurdering af, om der er sket ændringer af arbejdets omfang og art.

• Der udfærdiges et tillæg til ansættelsesaftalen om ansættelse på disse vilkår.

På den baggrund kan der i den enkelte afdeling indgås fastlønsaftaler mellem den lokale ledelsesrepræsentant og den pågældende medar- bejder under tillidsrepræsentantens tilstedeværelse.

Fastlønsaftalerne kan opsiges af begge parter med en måneds varsel til udgangen af en måned.

§ 6 Løn

Stk. 1

Timelønnen udgør:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 201,29	kr. 207,04*

*Note:

Timelønsstigninger vil evt. blive reguleret via taktregulering.

Eventuelle højere personlige lønninger må ikke forringes.

Stk. 2

Medarbejdere med seks måneders anciennitet betales et tillæg pr. time på kr. 8,80.

Stk. 3

Den enkelte virksomhed kan overgå til aflønning for en periode på 14 dage eller en måned under nedennævnte vilkår. Overgangen skal

varsles med mindst to måneder.

Ved overgang til månedsvis lønudbetaling er følgende gældende: Lønnen betales bagud på den sidste bankdag i måneden. Optjenings- perioden løber fra den 20. til den 19. i hver måned.

For at lette tilpasningen af den enkelte medarbejders økonomi til månedsvis lønudbetaling kan medarbejderen opnå et acontobeløb, der maksimalt kan udgøre kr. 9.000.

Det ønskede beløb udbetales på det tidspunkt, hvor uge- eller 14-da- ges løn første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Belø- bet tilbagebetales ved løntræk over de følgende ni måneder med kr.

1.000 pr. måned. Dog forfalder restsaldoen betaling til betaling ved fratræden.

§ 7 Taktregulering

Det er mellem parterne aftalt, at taktreguleringsordningen viderefø- res som følger:

Stk. 1

Reguleringen finder sted på grundlag af lønstatistik for Dansk Metal.

Stk. 2

Reguleringen følger kalenderåret og sker i overenskomstperioden på baggrund af den stedfundne timelønsstigning, jf. Tidløn-Landet.

Stk. 3

Regulering foretages med 80 pct. af det forskelstal, der fremkommer efter modregning af generelle tillæg. Modregningen af den årlige

timelønsstigning pr. time er fastsat til:

	2023	2024
Modregningsbeløb	kr. 6,00	kr. 5,75

Stk. 4

Eventuelt negativt reguleringsbeløb modregnes ved førstkommende taktregulering hhv. lønstigning. Dog således, at der aldrig reguleres, så medarbejderen går ned i løn. Kan der ikke modregnes fuldt ud i den førstkommende lønstigning, henstår det resterende negative be- løb til modregning.

Stk. 5

De fastsatte lønninger reguleres med virkning pr. 1. marts og 1. okto- ber, efter at tillægget optræder i lønstatistikken.

§ 8 Forskudt arbejdstid

Ved forskydning af arbejdstiden betales følgende tillæg fra kl. 17.00

– 05.00:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 67,66	kr. 70,03

Endvidere gælder, at ingen arbejdsdag kan være under fire timer.

Note:

Ved arbejde efter arbejdsplanen i søndagsdøgnet, dvs. fra kl. 00.00 - 24.00, skal der både betales timetillæg for arbejde på søndagen og be- taling for arbejde på forskudt tid, jfr. § 8, uagtet der også for dette

døgn findes en opdeling af genen i forhold til placering på døgnet (dette var prisen for, at søndagsdøgnet blev returneret til 24 timer ved OK 2008).

Note:

• Ved overarbejde i forskudttidsperioden betales ikke forskudttidstil- læg, men alene overarbejdstillæg.

• Ved søndagsarbejde i forskudttidsperioden betales såvel søndagstil-

læg som forskudttidstillæg.

• Ved køb af fridag i forskudttidsperioden betales køb af fridagsbeta- ling og eventuel søndagstillæg.

§ 9 Overarbejde mv.

(Fridage samt søn- og helligdage)

Stk. 1

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte nor- male daglige arbejdstid, betales følgende tillæg (kr. pr. time):

	1.3.2023	1.3.2024
1. - 2. klokketime efter normal arbejds- tid	kr. 54,82	kr. 56,47
3. - 4. klokketime efter normal arbejds- tid	kr. 73,12	kr. 75,32
5. klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse	Kr. 128,18	kr. 132,03
Overarbejde forud for normal arbejds- tid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagar- bejde som ved skiftehold, når overar- bejde ligger inden for tidspunktet fra kl. 06.00 - 17.00	kr. 54,82	kr. 56,47
Overarbejde forud for normal arbejds- tid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 17.00 - 06.00	Kr. 128,18	kr. 132,03

Note: Se note til § 8. desuden:

• overarbejde er arbejde, der ligger ud over, hvad der efter arbejds- planen er aftalt for den pågældende arbejdsdag,

• overarbejde kan ligge før og/eller efter det for dagen planlagte ar-

bejde (den arbejdstid, der fremgår af arbejdsplanen),

• overarbejdsbetaling følger klokketimerne, dvs. følger uret i forhold til den arbejdstid, der er aftalt for den pågældende arbejdsdag, hvil- ket betyder, at såfremt en medarbejder af egen drift og altså uden

aftale med virksomheden stempler ind før aftalt arbejdstid, er der først tale om overarbejde fra det tidspunkt, der ifølge arbejdsplanen er arbejdsdagens slutning,

• der findes ingen bestemmelser om varsling af overarbejde, og ud-

gangspunktet er, at medarbejderen har pligt til at påtage sig dette arbejde,

• jf. protokollat af 7. august 1997 skal der ved overarbejde i perioden,

hvor der ved normal planlagt arbejdstid ellers skal ydes betaling for forskudt arbejdstid, ikke betales såvel forskudttids- som overar- bejdstillæg, men alene overarbejdstillæg,

• for overarbejde på søndage skal der ikke betales såvel overarbejds-

som søndagstillæg (se dog neden for under rådighed),

Stk. 2

Hvor der mellem den enkelte medarbejder og virksomheden kan op- nås enighed derom, kan afspadsering af overarbejde finde sted.

Medarbejdere med op til ti år til den for dem til enhver tid gældende folkepensionsalder afspadserer optjent overarbejde, medmindre

virksomhed og medarbejder aftaler udbetaling af overarbejdet.

Note:

• afspadsering forekommer alene i forbindelse med overarbejde, og udgangspunktet er, at overarbejde (overarbejdstillæg + timeløn) udbetales,

• afspadsering frem for udbetaling skal aftales individuelt med med-

arbejderen.

Stk. 3

Afspadsering af overarbejde sker time for time, idet overarbejdstil- lægget udbetales, når arbejdet udføres, mens den normale timeløn henstår til udbetaling, når afspadsering finder sted.

Der kan maksimalt henstå 74 timer til afspadsering. Xxxxx ud over 74 timer udbetales med sædvanlig lønudbetaling i november måned.

Stk. 4 Afspadsering af systematisk overarbejde

Der henvises til bilag 23.

Stk. 5 Sygdom ved afspadsering

Bliver medarbejderen syg i forbindelse med afholdelse af afspadse- ring, bortfalder afspadseringen. Det forudsætter, at medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadseringsdage.

Stk. 6

Tilsiges en medarbejder at udføre arbejde på en for vedkommende i forvejen tilsikret hel fridag, betales følgende tillæg (kr. pr. time og for mindst fire timer):

	1.3.2023	1.3.2024
Timer kl. 06.00 - 17.00	kr. 73,12	kr. 75,32
Timer kl. 17.00 - 06.00	kr. 128,18	kr. 132,03

Note:

• ”køb af fridag” er varsling til arbejde på en dag, der ifølge arbejds- planen er en fridag,

• på ”køb af fridag” betales et tillæg til timelønnen,

• ved ”køb af fridag” på søndage betales såvel timetillæg for ”køb af fridag” som søn- dagstillæg (jf. stk. 7) (aftalt ved OK 2005),

• hvor ”køb af fridag” ligger i forskudttidsperioden skal der ikke både

betales timetillæg for ”køb af fridag” og betaling for arbejde på for- skudt arbejdstid jf. § 8.

Begrundelsen for ovennævnte er dels, at ”køb af fridag” ikke er ”nor- mal arbejdstid”, og dels at der i timetillægget for ”køb af fridag” jf. stk. 6 ligger forskellige satser og derfor også en fordeling af genen i forhold til placering på døgnet (drøftet ved OK 2008, men der blev

ikke fundet nogen løsning).

Stk. 7

For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg (kr. pr. time):

	1.3.2023	1.3.2024
Fra kl. 00.00 – den daglige arbejdstids begyndelse	kr. 129,42	kr. 133,95
Fra den daglige arbejdstids begyndelse - kl. 12.00	kr. 91,63	kr. 94,83
Fra kl. 12.00 - 00.00	kr. 129,42	kr. 133,95

Note:

Søgnehelligdagsbetaling for funktionærlignende: se bilag 3, § 9.

	På søgnehelligdage:	Timelønsansatte
1	Fri ifølge arbejdsplanen	a. Søgnehelligdagsgodtgø- relse
2	Arbejde ifølge arbejdsplanen	a. Søgnehelligdagsgodtgø- relse b. Timeløn c. Søn- og helligdagstillæg d. Evt. tillæg for forskudt arbejdstid
3	Fri, men tilsagt til at arbejde	a. Søgnehelligdagsgodtgø- relse b. Timeløn c. Søn- og helligdagstillæg d. Tillæg for ”køb af fridag” e. Evt. tillæg for forskudt arbejdstid

Her defineres den ekstra betaling, der ydes for arbejde på:

• søndage kl. 00.00 – 24.00,

• helligdage,

• ved arbejde efter arbejdsplanen i søndagsdøgnet, dvs. fra kl.

00.00 – 24.00, skal der både betales timetillæg for arbejde på

søndage og betaling for arbejde på forskudt tid jf. § 8, uagtet at der også for dette døgn findes en opdeling af genen i forhold til placering på døgnet (dette var ”prisen” for, at søndagsdøgnet blev reduceret til 24 timer ved OK 2008),

• betaling for arbejde på søgnehelligdage, dvs. helligdage, der fal- der mandag - lørdag, samt Grundlovsdag efter kl. 12.00, skal ske på følgende måde:

	På søgnehelligdage:	Funktionærlignende an- satte
1	Fri ifølge arbejdsplanen	a. Sædvanlig månedsløn
2	Arbejde ifølge arbejdsplanen, men får fri	a. Sædvanlig månedsløn
3	Arbejde ifølge arbejdsplanen	a. Sædvanlig månedsløn b. Ekstra timeløn c. Søn- og helligdagstillæg d. Evt. tillæg for forskudt ar- bejdstid
4	Fri, men tilsagt til at arbejde	a. 2 x timeløn b. Søn- og helligdagstillæg c. Tillæg for ”køb af fridag” d. Evt. tillæg for forskudt ar- bejdstid

Stk. 8

Tilsiges en medarbejder at arbejde i spisepausen, og denne derved forskydes ud over 1/2 time, betales der (pr. gang):

1.3.2023	1.3.2024
kr. 32,72	kr. 33,86

§ 10 Arbejde på søgnehelligdage

Søgnehelligdage er helligdage, der falder på mandage - lørdage. Det drejer sig om nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, anden påskedag, St. bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, anden pinsedag, første juledag

og anden juledag. Når grundlovsdag falder på mandag - lørdag, be- tragtes den som søgnehelligdag fra kl. 12.00.

Betalingen på søgnehelligdage beror på den gældende arbejdsplan, og det er for betaling på dagen afgørende, om det af arbejdsplanen fremgår, at medarbejderen skal arbejde eller ikke arbejde.

Betalingen i de enkelte situationer er som følger:

Hvis medarbejderen holder fri på søgnehelligdagen:

1. Når medarbejderen, der iflg. arbejdsplanen har fri på en søgne- helligdag og også holder fri, betales der:

a. søgnehelligdagsgodtgørelse.

(I denne situation tæller timerne for dagen ikke med i opgørelse af timetallet for perioden).

2. Når dagen iflg. arbejdsplanen er en arbejdsdag, men medarbejde- ren får fri, skal der alene betales:

a. søgnehelligdagsgodtgørelse.

(I denne situation medregnes de timer, medarbejderen skulle have arbejdet, i opgørelsen af timeantallet for perioden).

Hvis medarbejderen arbejder på søgnehelligdagen:

3. Når medarbejderen arbejder på en søgnehelligdag, der også er en arbejdsdag ifølge arbejdsplanen, betales der:

a. Søgnehelligdagsgodtgørelse

b. Timeløn

c. søn- og helligdagstillæg

d. Evt. tillæg for forskudt arbejdstid

(I denne situation medregnes de timer, medarbejderen arbejder, i opgørelsen af timeantallet for perioden).

4. Når medarbejderen arbejder på en søgnehelligdag, der ifølge ar- bejdsplanen er en fridag, betales der:

a. Søgnehelligdagsgodtgørelse

b. Timeløn

c. søn- og helligdagstillæg

d. Evt. tillæg for køb af fridag

e. Evt. tillæg for forskudt arbejdstid

(I denne situation tæller timerne for dagen ikke med i opgørelse af timetallet for perioden).

Ovenstående regler gælder ikke for holddrift.

§ 11 Arbejde juleaftensdag

Den 24. december er en fridag men ikke en søgnehelligdag. Betalin- gen på dagen beror på den gældende arbejdsplan, og det er for beta- ling på dagen afgørende, om det af arbejdsplanen fremgår, om med- arbejderen skal arbejde eller ikke arbejde.

Betalingen i de enkelte situationer er som følger:

Hvis dagen er en fridag iflg. arbejdsplanen:

1. Når det af arbejdsplanen fremgår, at medarbejderen har fri den

24. december, og medarbejderen også holder fri, ydes der

a. Ingen betaling.

(I denne situation medregnes timerne ikke i opgørelsen af timeantal- let for perioden).

2. Når det af arbejdsplanen fremgår, at medarbejderen har fri den

24. december, men medarbejderen alligevel kaldes på arbejde, betales der:

a. Tillæg for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag) og

b. Timeløn (betaling for arbejde).

(I denne situation medregnes timerne ikke i opgørelsen af timeantal- let for perioden).

Hvis dagen er en arbejdsdag iflg. arbejdsplanen:

3. Hvis dagen er normal arbejdsdag ifølge arbejdsplanen, men med- arbejderen far fri, betales der:

a. Timeløn (betaling for indtægtstab).

(I denne situation medregnes timerne i opgørelsen af timeantallet for perioden).

4. Hvis dagen er en normal arbejdsdag ifølge arbejdsplanen, og medarbejderen arbejder, betales der:

a. Planlagte timer x time10n (betaling for mistet fri den 24. de- cember),

b. Timeløn (betaling for arbejde) og

c. Tillæg for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag).

(I denne situation medregnes timerne i opgørelsen af timeantallet for perioden).

Endvidere gælder, at ingen arbejdsdag kan være under fire timer.

Stk. 2 i bestemmelsen udgår, idet der henvises til overenskomstens bilag 4.

Der er ikke ved den ændrede formulering tiltænkt en ændring af be- stemmelsen.

§ 12 Rådighed

Stk. 1

For rådighedsvagt uden for den normale arbejdstid ydes følgende be- løb pr. rådighedsvagttime:

	1.3.2023	1.3.2024
Hverdage	kr. 35,08	kr. 36,31
Søn- og helligdage samt fridage	kr. 42,98	kr. 44,49

Døgnet starter fra midnat (kl. 00:00). Dette gælder dog ikke ved holddrift.

Stk. 2

Ved tilkald betales overtidsbetaling i stedet for rådighedstillæg for den effektive arbejdstid, dog mindst for to timer, jf. overtidsreglerne.

Stk. 3

Ved tilkald skal kun nødvendig reparation foretages.

Stk. 4

Hvis det opståede problem løses fra bopælen gennem telefonisk råd- givning eller opkobling til IT-systemet betales for den medgåede tid, dog mindst to timer.

Stk. 5

Bestemmelser om udskydelse af hvileperiode og ugentligt fridøgn fremgår af bilag 20.

Note: Rådighed betyder:

• at medarbejderen er varslet til og inden for visse lokalt aftalte ram- mer betales for at stå til rådighed for virksomhedens tilkald af med- arbejderen,

• at ved tilkald i en aftalt rådighedsvagt betales for den effektive (ind-

stemplede) arbejdstid med normal timeløn og det for tidspunktet

aktuelle overarbejdstillæg, jf. § 9, stk. 1 (klokketimer i forhold til sid- ste normale, planlagte arbejdstime),

• at der ikke både skal ske betaling af overarbejdstillæg og betaling

for forskudt arbejdstid, jf. § 8,

• at der altid skal betales for mindst to timer med ovennævnte beta- ling, hvilket betyder, at såfremt medarbejderen kaldes ind igen efter at have stemplet ud, igen skal betales for mindst to timer.

§ 13 Tilkald

Stk. 1

Tilsiges en medarbejder, som ikke er på rådighedsvagt, til at udføre nødvendige reparationer uden for normal arbejdstid, betales for

mindst fire timer og for mindst tre timer, såfremt der arbejdes ind i normal arbejdstid.

Stk. 2

Hvis det opståede problem løses fra bopælen gennem telefonisk råd- givning eller opkobling til IT-systemet, betales for den medgåede tid, dog mindst to timer.

Note: Tilkald betyder:

• at der ikke, som ved rådighed, ligger en aftale om, at medarbejde- ren skal stå til rådighed. Der er tale om, at virksomheden har et

akut behov for assistance og derfor kontakter medarbejderen. Hvis det akutte opkald går på, at medarbejderen skal træde ind for en syg kollega eller lignende, er der ikke tale om tilkald, men ”køb af

fridag” (se ovenfor). I denne situation kan også anvendes bestem- melsen i § 1, stk. 4,

• at der betales for den effektive (indstemplede) arbejdstid med nor-

mal timeløn og overarbejdsbetaling, jf. ovenfor: tilkald på rådig- hed,

• der betales for mindst fire timer (tre timer, såfremt der arbejdes ind

i den normale og aftalte arbejdstid jf. arbejdsplanen) med oven- nævnte betaling, hvilket betyder, at såfremt medarbejderen kaldes ind igen efter at have stemplet ud, skal der igen betales for mindst fire timer (se cirkulære nr. 868 af 21. januar 2000).

Arbejdsmiljøloven

Specielt i forbindelse med tilkald, hvor såvel bestemmelserne om daglig hvileperiode som ugentligt fridøgn kan have indflydelse på både betaling og mødetider mv., henvises til bilag 20.

§ 14 Ude- og rejsearbejde

Der betales for ude- og rejsearbejde, jf. bilag 5.

§ 15 Pension

Stk. 1 Pensionsaftale

Mellem Dansk Metal, Dansk El-Forbund og DI Overenskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) er indgået aftale om etablering af pensionsordning gennem PensionDanmark.

Stk. 2 Pensionsbidrag

Pensionsbidraget udgør pr. 12,99 pct. af den ansattes ferieberetti- gede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Lønmodtageren be- taler en tredjedel af pensionsbidraget, og arbejdsgiveren betaler to tredjedele. Pr. 1. juni 2023 udgør arbejdsgiverbidraget 10,66 pct. og lønmodtagerbidraget 2,33 pct. Lønmodtageren kan øge sit bidrag.".

Stk. 3 Alderskrav

Lønmodtagere er omfattet af ordningen fra deres fyldte 20. år.

Stk. 4 Pension af sygeferiegodtgørelse

Ved udbetaling af sygeferiegodtgørelse beregnes og indbetales pen- sion jf. stk. 1. Bidrag fra arbejdsgiver og medarbejder beregnes af

sygeferiegodtgørelsen. Arbejdsgivers andel udredes af arbejdsgive- ren udover sygeferiegodtgørelsen. Medarbejderens andel fradrages i sygeferiegodtgørelsen inden udbetaling.

Stk. 5

Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er be- rettiget til pension jf. overenskomstens § stk. 3.

Pension af feriegodtgørelse omfattet af feriegarantiordning beregnes i takt med, at feriegodtgørelsen optjenes. Det er således uden betyd- ning, at feriegodtgørelsen først beskattes, når den udbetales til med- arbejderen.

Feriegodtgørelse, der indbetales til FerieKonto beskattes, når de ind- betales.

Stk. 6 Pension under barselsorlov

Til medarbejdere, der er berettiget til løn under barsel/adoption,

indbetales under de 14 ugers barselsorlov et ekstra pensionsbidrag. Pensionsbidraget udgør:

Kr.	Arbejdsgiver- bidrag	Lønmodtager- bidrag	Samlet bidrag
Pr. time	18,45	3,69	22,14
Pr. måned	2.957	592	3.549

For deltidsansatte beregnes pensionsbidraget forholdsmæssigt.

Der foretages forholdsmæssig modregning af det ekstra pensionsbi- drag for de uger, hvor der i forvejen ydes løn med pensionsindbeta- ling ud over de i overenskomsten fastsatte uger.

Stk. 7 Pensionsbidrag fra folkepensionsalderen

Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter den til enhver tid gældende folkepensionsalder, er virksomheden forpligtet til at udrede et beløb svarende til virksomhedens pensionsbidrag, indtil medarbejderen fratræder. Det aftales mellem medarbejderen og

virksomheden, om beløbet skal udbetales til medarbejderen som løn, eller om beløbet fortsat skal indbetales til pensionsordningen som

pensionsbidrag. Nærværende afsnit finder anvendelse for medarbej- dere, der når folkepensionsalderen den 1. marts 2017 eller senere.

Samme regel finder anvendelse for medarbejdere, som af andre grunde modtager pensionsudbetalinger fra PensionDanmark.

Stk. 8 Sundhedsordning

Der er indgået aftale om en sundhedsordning (PensionDanmark). Der afsættes foreløbig 0,15 pct. Denne omkostning er arbejdsgiver- betalt.

§ 16 Særlig opsparing

Virksomheden hensætter på den enkelte medarbejders særlige op- sparingskonto:

Pr. 1.3.2023	5,92 pct.
Pr. 1.3.2024	7,92 pct.

Note:

De ovennævnte procentsatser svarer til, at der beregnes nedenstående procentsatser af den ferieberettigende løn, hvortil lægges søgnehellig- dagsgodtgørelse, feriegodtgørelse og pension ved udbetaling. For funk- tionærlignende ansatte tillægges feriegodtgørelse og pension.

År	Procent	Timelønnede	Funktionærlignende
2023	5,92	5,103	5,286
2024	7,92	6,827	7,071

Medarbejderen kan disponere over midler på særlig opsparing til

• børneomsorgsdage,

• fra 1. maj 2020 ved barns anden hele sygedag og,

• fra 1. maj 2020 frihed til barns lægebesøg,

• afholdelse af seniorfridage,

• indbetaling på medarbejders pensionskonto.

Xxxxxx, som medarbejderen ikke har disponeret over, kan virksom- heden udbetale på følgende måder:

• løbende sammen med medarbejders løn,

• saldoen opgøres og bliver udbetalt ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb (november måned), samt ved fratræ- den,

• den omhandlede udbetaling hhv. indbetaling til medarbejderens pensionskonto ved kalenderårets afslutning kan effektueres ved en sædvanlig lønudbetaling i november måned på baggrund af det på det tidspunkt indestående på særlig opsparing. Beløbet overføres til medarbejderens pensionskonto i PensionDanmark, medmindre medarbejderen senest 1. november anmoder om ud- betaling.

§ 17 Optjening af fritimer

Stk. 1 Optjente fritimer pr. år

Medarbejdere optjener 8,2 fritimer pr. syv ugers ansættelse svarende til 8,2 fridage à 7,4 timer pr. år.

Stk. 2 Optjening af fritimer på særlige dage

Der optjenes endvidere:

• 4 timers frihed for arbejde på den 31. december

• 6,6 timers frihed pr. måned til tillidsrepræsentanter

• 11 timers frihed pr. måned til fællestillidsrepræsentanter.

Stk. 3 Betaling for optjente fritimer

Der ydes betaling for fridagene svarende til normal timeløn ekskl. genetillæg.

Der kan ikke afholdes mere frihed, end der til enhver tid er dækning for på fridagskontoen.

Stk. 4 Placering af optjente fritimer

Fritimer afvikles og placeres efter den enkelte medarbejders ønske og under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Stk. 5 Medarbejderens valg vedrørende resterende optjente fritimer

Medarbejderen kan senest 1. november meddele virksomheden, at værdien af de på fridagskontoen stående fritimer, enten

• indbetales som et ekstraordinært bidrag på medarbejderens ar- bejdsmarkedspensionsordning i PensionDanmark (bidraget ud- gør løn inkl. feriegodtgørelse, søgnehelligdagsgodtgørelse samt 2/3 af et til ethvert tidspunkt gældende pensionsbidrag),

• udbetales som løn, eller

• overføres til næste år.

Medarbejderen kan tillige meddele, at der skal ske en forholdsmæs- sig fordeling af indestående timer mellem pkt. 1-3.

Medarbejderens valg gælder, indtil medarbejderen senest en 1. no- vember foretager et andet valg. For andre end fuldtidsansatte foreta- ges forholdsmæssig beregning.

For så vidt angår værdien af ikke-afholdte fridage, som medarbejde- ren ønsker udbetalt eller indbetalt til medarbejderens pensionskonto ved kalenderårets afslutning, kan udbetaling hhv. indbetaling til pensionskonto effektueres ved en sædvanlig lønudbetaling i novem- ber måned.

Optjening af fritimer suspenderes i perioden, hvor medarbejderen afholder orlov, der ikke er retsbestemt.

Hvis medarbejderen ikke foretager et valg, overføres resterende friti- mer automatisk til det følgende år.

Der kan maksimalt overføres 37 timer. Fritvalgstimer, som hidrører fra en seniorordning, indgår ikke i beregningen.

§ 18 Andre fridage

Stk. 1

Den 24. december er en fridag, men ikke en søgnehelligdag.

Betalingen på dagen beror på den gældende arbejdsplan, og det er

for betalingen på dagen afgørende, om det af arbejdsplanen fremgår, om medarbejderen skal arbejde eller ikke arbejde.

Betalingen i de enkelte situationer er som følger:

Ved fri den 24. december, hvor dagen er fridag, ifølge ar- bejdsplanen:

a. Ingen betaling (ikke noget indtægtstab)

Ved arbejde den 24. december, hvor dagen er fridag, ifølge arbejdsplanen:

a. Tillæg for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag)

b. Timeløn (betaling for arbejde).

Ved fri den 24. december, hvor dagen er normal arbejds- dag ifølge arbejdsplanen:

a. Timeløn (betaling for indtægtstab).

Ved arbejde den 24. december, hvor dagen er normal ar- bejdsdag ifølge arbejdsplanen:

a. Planlagte timer x timeløn (betaling for mistet fri den 24. decem- ber).

b. Timeløn (betaling for arbejde).

c. Tillæg for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag).

Stk. 2

Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.00, når denne falder på en hverdag, mandag - lørdag, jf. bilag 4, stk. 5.

§ 19 Ferie og feriegodtgørelse

Stk. 1

Xxxxx og feriegodtgørelse ydes i henhold til den til enhver tid gæl- dende ferielov samt i henhold til den inden for arbejdsgiverforenin- gen gældende feriekortordning, jf. bilag 6.

Stk. 2

Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til følgende ferieår på følgende vilkår:

a. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene omfatte allerede optjent ferie.

b. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage.

c. Der kan maksimalt overføres fem feriedage i ét ferieår. Ferie her- udover skal holdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akku- muleres mere end én overført ferieuge.

d. Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent ferie- godtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren samtidig hermed - og senest inden ferieårets udløb - give skriftlig medde- lelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen.

Stk. 3

Ferie kan afholdes i timer. Se bilag 12.

Stk. 4

Feriepenge kan kun udbetales i forbindelse med sædvanlige lønud- betalinger. Anmodning om udbetaling af feriepenge skal derfor fra medarbejderens side ske senest 14 dage før den lønudbetaling, hvor feriepengene ønskes udbetalt.

Stk. 5 Om fravigelse af ferielovens bestemmelser

Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der

ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.

Det kan således aftales, at:

Lønmodtageren tildeles op til 5 ugers ferie vedferieårets start dem. september. Lønmodtagere, der tiltræder i løbet af ferieåret tildeles antal feriedage forholdsmæssigt.

Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor fe- rien endnu ikke er optjent (varsle "ferie på forskud"). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end lønmodtageren kan nå at optjene in- den ferieårets udløb.

Fratræder en lønmodtager i løbet af ferieår et, og har lønmodtageren på fratrædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virk- somheden modregne i lønmodtagerens krav på løn og feriepenge.

Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomhe- den ikke modregnefor mere ferie, end lønmodtageren kan nå at op- tjene inden dennes fratræden, med mindre opsigelsen skyldes løn- modtagerens væsentlige misligholdelse.

Hvor lønmodtageren ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til løn- modtageren, hvis lønmodtageren har fået udbetalt mindre feriegodt- gørelse, end lønmodtageren ville have fået, hvis lønmodtageren ikke havde holdt "ferie på forskud".

For lønmodtagere, der har ferie med løn, laves der feriedifferencebe- regning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdsti- den medfører, at den enkelte lønmodtager har fået for lidt i løn un- der sin ferie på forskud. Dette er relevant for funktionærlignende an- sættelsesforhold, jfr. §4.

§ 20 Sygdom og tilskadekomst

Stk. 1

Virksomheden holder medarbejderne ulykkesforsikret, jf. lov om ar- bejdsskadeforsikring, med erstatning fra den dag, ulykken måtte

indtræffe.

Stk. 2

Der ydes medarbejderne dagpenge i henhold til den til enhver tid gældende lov om sygedagpenge.

Stk. 3

Ved sygdomstilfælde eller tilskadekomst inden for arbejdstiden beta- ler virksomheden løn for den pågældende dag.

Stk. 4

Til medarbejdere med seks måneders anciennitet betaler virksomhe- den normal timeløn ekskl. genetillæg i indtil 10 uger.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt

refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejde- ren tilsvarende.

Stk. 5

Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfat- tet af en mellem arbejdsgiver og arbejdstager indgået aftale i hen- hold til bestemmelserne i § 56 i lov om sygedagpenge (kronisk eller langvarigt syge).

Stk. 6

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalender- dage, fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperi- odes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fra- værsdag i første fraværsperiode.

Der ydes ikke sygeløn på SH-dage, overenskomstbestemte fridage (§ 10) samt på afholdte afspadseringsdage (jf. § 9, stk. 3 og 5).

Stk. 7

Retten til betaling ophører, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af lov om sygedagpenge.

I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/syge- dagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedag- pengerefusion i medarbejderens løn.

Stk. 8

Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferielovens § 23.

§ 21 Barsel

For fødsler frem til 1. juli 2023 følges principperne i overgangsord- ningen indgået mellem DA og FH om betaling under fravær på grund af graviditet og barsel.

For børn født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere gælder føl- gende:

Stk. 1

Det er en betingelse for retten til løn under xxxxx, at medarbejderen har 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Arbejdsgiveren betaler til medarbejderen løn under fravær på grund af graviditet i op til 4 uger før forventet fødselstidspunkt (før: gravi- ditetsorlov). Endvidere betales til samme medarbejder løn under fra- vær i indtil 10 uger efter fødslen (før: barselsorlov).

Til adoptanter udbetales løn under orlov i op til 10 ug er fra barnets modtagelse.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refu- sionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen til- svarende.

Stk. 2

Under samme betingelser som i stk. 1 betales der løn til den anden forælder i op til 2 uger i forbindelse med fødslen (før: fædreorlov)

Stk. 3

Under samme betingelser som i stk. 1 betaler arbejdsgiveren herud- over fuld løn under orlov i indtil 24 uger (før: forældreorlov).

Af disse 24 uger har den forælder, der afholder orlov efter stk. 1, ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til at holde 10 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfal- der betalingen.

De resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden foræl- der eller deles mellem dem.

De 24 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Hver af for- ældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Anm.

Under de 10 ugers orlov efter stk. 1 ydes forhøj et pensionsbidrag, jf.

§ 15, stk. 5.

Stk. 4

Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i pe- rioden. Dvs. personlig løn + fast påregnelige tillæg men eksl. genetil- læg. Hertil lægges feriegodtgørelse, søgnehelligdagsopsparing, særlig opsparing og pension..

Stk. 5

Medmindre andet aftales, skal orlov med løn efter stk. 1, 2 og 3 vars- les med 3 uger. Hvis denne frist ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af fristen regnet fra varslingens afgivelse, medmindre andet aftales..

§ 22 Børns sygdom, hospitalsindlæggelse, børneomsorgsdage og lægebesøg

Stk. 1 Frihed ved barns første sygedag

Til medarbejdere indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende

barn/børn under 14 år.

Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og barnets første hele sygedag.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

For medarbejdere med 9 måneders anciennitet ydes fuld løn sva- rende til normal timeløn inkl. fast påregnelige tillæg, men ekskl. ge- netillæg.

Virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af tro- og lo- veerklæring.

Stk. 2 Frihed ved barns anden sygedag

Såfremt barnet fortsat er sygt efter første hele sygedag, har medar- bejderen ret til yderligere én fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin særlige opspa- ringskonto.

Stk. 3 Frihed ved barns hospitalsindlæggelse

Til medarbejdere med ni måneders anciennitet ydes der frihed med normal timeløn ekskl. tillæg, når det er nødvendigt, at medarbejde- ren indlægges på hospital sammen med barnet, herunder når ind- læggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Denne bestemmelse ved- rører børn under 14 år.

Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksi- malt kan gives indehaveren af forældremyndigheden, der er omfattet af overenskomsten, en uges frihed pr. barn inden for en ni-måneders periode. Friheden fordeles mellem indehavere af forældremyndighe- den efter deres skøn.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

Stk. 4 Frihed til børneomsorgsdage

Medarbejdere med mindst ni måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferie- år. Medarbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferie- år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin særlige opsparingskonto.

Stk. 5 Frihed til barns lægebesøg

Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst ni måneders anciennitet har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Medarbejderen skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin særlige opsparingskonto.

§ 23 Elever og lærlinge

Der er indgået lønaftale gældende for elever, hhv. lærlinge og vok- sen-elever/ lærlinge, som ansættes i henhold til lov om erhvervsud- dannelser inden for metal- og el-området, jf. bilag 7.

§ 24 Efter- og videreuddannelse

Stk. 1 Formål

Organisationerne er enige om, at på grund af de strukturændringer, der finder sted i erhvervslivet, og de kvalifikationskrav, der stilles til den enkelte medarbejder, er en øget uddannelsesindsats nødvendig.

Systematisk uddannelsesplanlægning er nødvendig for at styrke

virksomhedernes konkurrenceevne samt medarbejdernes kompeten- ceniveau, og derfor skal udviklings-/ uddannelsesplanlægning afta- les mellem tillidsrepræsentanten og virksomhedens ledelse for at fremme medarbejdernes kompetenceudvikling og sikre en hensigts- mæssig udvikling af virksomhedernes arbejdsorganisation.

Stk. 2 Virksomhedspålagt uddannelse

Virksomhedspålagt uddannelse planlægges og betales som arbejde eksklusiv genetillæg, jf. overenskomstens bestemmelser herom, med 7,4 timer pr. kursusdag. Virksomheden afholder kursusgebyrer og

andre udgifter under kurset, herunder befordringsudgifter.

Eventuel offentlig refusion, herunder løntabsgodtgørelse, beford- ringstilskud mv., tilfalder virksomheden.

Der ydes ingen betaling for den til transporten til og fra kursusstedet medgåede tid.

Der kan ikke søges tilskud fra Mejeribrugets Uddannelsesfond (MUF) til virksomhedspålagt uddannelse.

Stk. 3 Selvvalgt uddannelse

a. Selvvalgt uddannelse

Medarbejdere med seks måneders anciennitet i virksomheden har under fornøden hensyntagen til virksomhedens drift ret til frihed til årligt at deltage i indtil to ugers selvvalgt efter- og vide- reuddannelse.

b. Akkumulering i tre år

Medarbejderen har ret til at afvikle ikke forbrugt frihed til uddan- nelse fra de to foregående kalenderår. De ældste uger forbruges først. Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stil-

xxxx, medmindre virksomhed og medarbejder før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelse.

c. Tilskud fra Mejeribrugets Uddannelsesfond til selvvalgt uddannelse

Mejeribrugets Uddannelsesfond yder tilskud til medarbejderens selvvalgte uddannelse til uddannelsesaktiviteter, der fremgår af fondens gældende positivliste for selvvalgt uddannelse.

Selvvalgt uddannelse planlægges og betales som arbejde eksklusiv genetillæg, jf. overenskomstens bestemmelser herom, med 7,4 timer pr. kursusdag.

Virksomheden afholder kursusgebyrer og andre udgifter under kur- set, herunder befordringsudgifter. Eventuel offentlig refusion, her- under løntabsgodtgørelse, befordringstilskud mv., tilfalder virksom- heden. Virksomheden kan søge refusion fra Mejeribrugets Uddan- nelsesfond, iht. fondens bestemmelser (bilag 21).

Der ydes ingen betaling for den til transporten til og fra kursusstedet medgåede tid.

Stk. 4 Aftalt uddannelse

Aftalt uddannelse følger bestemmelserne i ”Rammeaftale for ansatte under Mejeribranchens overenskomst med Dansk Metal og Dansk

El-Forbund” (bilag 21, stk. 4), samt bestemmelserne i §24, stk. 3.

Stk. 5 Efter- og videreuddannelse uden løn

Organisationerne er enige om, at medarbejderne under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold kan opnå den for- nødne frihed uden løn til deltagelse i efter- og videreuddannelse ef- ter eget valg.

Aftale om individuel frihed efter eget valg kan kun træffes mellem virksomheden og den enkelte medarbejdere.

Stk. 6 Bistand fra tillidsrepræsentanten

Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompe- tence- og uddannelsesplan. Hvis der ikke er valgt en

tillidsrepræsentant i virksomheden, har medarbejderen ret til bi- stand fra forbundets lokale afdelinger.

§ 25 Opsigelsesregler

Stk. 1

For faste, ugelønnede medarbejdere, der har været beskæftiget på samme virksomhed i nedenstående tidsrum, der regnes fra vedkom- mendes fyldte 18. år, gælder følgende opsigelsesvarsler:

a. Fra arbejdsgiverens side:

Efter seks måneders beskæftigelse	21 dage
Efter et års beskæftigelse	28 dage
Efter to års beskæftigelse	35 dage
Efter tre års beskæftigelse	56 dage
Efter seks års beskæftigelse	70 dage
Medarbejdere, der er fyldt 50 år og har mindst ni års anciennitet på virksomheden	90 dage
Medarbejdere, der er fyldt 50 år og har mindst 12 års anciennitet på virksomheden	120 dage

b. Fra medarbejderens side:

Efter et års beskæftigelse	7 dage
Efter tre års beskæftigelse	14 dage
Efter seks års beskæftigelse	21 dage
Efter ni års beskæftigelse	28 dage

Stk. 2

Såfremt en medarbejder, som ifølge foranstående har krav på et op- sigelsesvarsel, afskediges af medarbejderen utilregnelige grunde, uden det medarbejderen tilkommende opsigelsesvarsel, eller såfremt en sådan medarbejder forlader virksomheden, uden at give skyldigt opsigelsesvarsel, skal den overtrædende part til modparten erlægge

et beløb svarende til vedkommende medarbejders ansatte timeløn for det antal dage, som overtrædelsen andrager.

Stk. 3

Uanset medarbejderens pligt til at give opsigelsesvarsel bør arbejds- giveren ikke vægre sig ved at træffe aftale om, at medarbejderen straks kan fratræde arbejdet, hvis medarbejderen beviser, at der er tilbudt vedkommende en fast plads eller lignende, hvis tiltrædelsen ikke gør det muligt for medarbejderen at overholde opsigelsesvars- let.

Stk. 4

Opsigelsesvarslet fra virksomheden bortfalder:

a. ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejds- standsning,

b. ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis.

Stk. 5

Bestemmelsen i § 1, stk. 3 kan finde anvendelse i de tilfælde, hvor en medarbejder fritstilles i opsigelsesperioden, når den varslede ar- bejdstid er normalt forekommende i det pågældende arbejdsområde.

Stk. 6

Medarbejdere, som opsiges, men genoptager arbejdet inden for ni måneder på samme mejerianlæg, genindtræder i tidligere opnået an- ciennitet.

Stk. 7

Timelønnede medarbejdere med tre års anciennitet på virksomhe- den kan ikke opsiges i den periode, hvor medarbejderen har ret til sygeløn, jf. § 20, stk. 4. Denne bestemmelse finder alene anvendelse, såfremt medarbejderen er uden egen skyld i den påtænkte opsigelse.

Ved afskedigelser af større omfang kan opsigelse desuden finde sted under sygdom. Det er ikke en forudsætning, at afskedigelserne er omfattet af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

Stk. 8 Frihed til rådgivning ved afskedigelse

Medarbejdere, som afskediges med opsigelsesvarsel efter stk. 1, a) på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning el- ler andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med

løn i op til to timer placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen og un- der fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.

§ 26 Fratrædelsesgodtgørelse

Stk. 1

Medarbejdere, der opsiges uden egen skyld, er berettiget til en særlig fratrædelsesgodtgørelse sammen med sidste lønudbetaling:

• Efter tre års uafbrudt beskæftigelse: kr. 5.000

• Efter seks års uafbrudt beskæftigelse: kr. 10.000

• Efter otte års uafbrudt beskæftigelse: kr. 15.000

Stk. 2

Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejde- ren ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pen- sion eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbe- tales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.

Stk. 3

Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1, og i forbindelse med genansættelse indtræder i deres optjente ancienni- tet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestem- melse, når betingelserne i pkt. 1 er opfyldte i relation til den nye an- sættelse.

Stk. 4

Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæs- sigt.

Stk. 5

Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i for- bindelse med hjemsendelse. Dette gælder, uanset hvilken termino- logi der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt

en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestem- melsen.

Stk. 6

Medarbejdere, der ikke på fratrædelsestidspunktet oppebærer dag- penge, som det er anført i bestemmelsen om fratrædelsesgodtgø- relse, har ret til fratrædelsesgodtgørelse, når følgende situationer fo- religger:

1. Medarbejderen opfylder de betingelser, der fremgår af bestem- melsen, bortset fra at vedkommende ikke de facto oppebærer dagpenge på fratrædelsestidspunktet.

Baggrunden for, at medarbejderen ikke oppebærer dagpenge, er, at denne på fratrædelsestidspunktet er:

a. sygemeldt eller

b. afvikler ferie eller

c. er på plejeorlov bevilget efter servicelovens § 118 eller

d. deltager i et kursus, som omtalt i overenskomstens bestem- melser om afskedigelse pga. omstrukturering eller deltager i efteruddannelse og i den forbindelse modtager VEU-godtgø- relse.

Medarbejderen opfylder samtlige betingelser i bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse, når sygefraværet, ferien eller kursusdel- tagelsen er afsluttet.

2. Medarbejderen har fast bopæl udenfor Danmark og ellers ikke ville være berettiget til dagpenge, men:

a. Medarbejderen på grund af gældende regler er afskåret fra at være medlem af en dansk A-kasse og dermed ikke er omfattet af de danske dagpengeregler.

b. Medarbejderen er eller har været medlem af en dansk A-kasse og på fratrædelsestidspunktet ville have oppebåret dagpenge, hvis medarbejderen fortsat var bosat i Danmark og stod til rå- dighed for det danske arbejdsmarked, men medarbejderen

ikke oppebærer dagpenge, alene fordi medarbejderen er vendt tilbage til sin bopæl udenfor Danmark.

c. Medarbejderen under ansættelsen ikke har været medlem af en dansk A-kasse, men under ansættelsen i Danmark har væ- ret medlem af en A-kasse eller en tilsvarende forsikringsord- ning i et andet EU-land og oppebærer forsikring svarende til

danske dagpenge (A-kasse) i bopælslandet efter endt beskæf- tigelse i Danmark.

Det er hertil en betingelse, at medarbejderen opfylder de øvrige be- tingelser i bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse for at modtage fratrædelsesgodtgørelsen.

§ 27 Arbejdsbeklædning

Der ydes frit arbejdstøj og fodtøj, og de nærmere bestemmelser afta- les mellem parterne på de enkelte virksomheder.

§ 28 Regler for tillidsrepræsentanter

Regler for valg af tillidsrepræsentanter er angivet, jf. bilag 1.

§ 29 Arbejdsfordeling

Der kan etableres arbejdsfordeling, jf. retningslinjerne i bilag 10.

§ 30 EU-direktiver

Parterne er enige om i overenskomstperioden løbende at implemen- tere ikke allerede overenskomstimplementerede EU-direktiver.

§ 31 Lokale aftaler

Lokalaftaler, kutymer eller reglementer kan opsiges af begge parter med to måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre aftale om længere varsel er/bliver truffet.

Der kan ikke indgås lokale aftaler om overenskomstfastsatte beta- lingssatser.

§ 32 Faglig strid

Stk. 1

Uoverensstemmelser behandles i henhold til regler for behandling af faglig strid samt i henhold til de under stk. 2 - 4 angivne bestemmel- ser.

Stk. 2

Opnås der ikke ved mægling en løsning af uoverensstemmelsen, er hver af organisationerne berettiget til at kræve sagen henvist til be- handling på et organisationsmøde.

Stk. 3

Begæring om afholdelse af et organisationsmøde skal - såfremt der ikke ved mæglingsmødet er truffet anden aftale - fremsendes til den

modstående organisation senest to uger efter mæglingsmødets afhol- delse.

I sager vedrørende bortvisning skal organisationsmøde afholdes se- nest fem arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet aftales.

Stk. 4

Organisationsmøderne afholdes i København snarest belejligt efter begæringens fremsendelse.

§ 33 DA/FH Udviklingsfonden

Til DA/FH-Udviklingsfonden indbetales kr. 0,36 pr. præsteret ar- bejdstime. Beløbet fordeles i forholdet 75/25 til hhv. FH og DA.

§ 34 Udviklings- og Samarbejdsfond

Overenskomstparterne etablerer og driver en udviklings- og samar- bejdsfond jf. bilag 19.

§ 35 Overenskomstens varighed

Overenskomsten træder i kraft den 1. marts 2023. Overenskomsten er løbende, til den af én af parterne opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2025.

København, den 17. marts 2023

For DI Overenskomst II (Mejeriforbrugets arbejdsgiverforening
Sign. Xxxxxxx Xxxxxx Xxxx
For DANSK METAL	For DANSK EL-FORBUND
Sign. Xxxxxxx Xxxxxxxx	Sign. Xxxx Xxxxxxxx

BILAG 1

Regler for tillidsrepræsentanter ‌

§ 1. Valg af tillidsrepræsentant Stk. 1.

I enhver virksomhed eller - for større virksomheders vedkommende enhver afdeling af denne, vælger de dér beskæftigede arbejdere af deres midte en arbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledel- sen eller dennes repræsentant.

Stk. 2.

Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de medarbejdere, der på det tidspunkt, valget foregår, er be- skæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling, og valget betragtes kun som gyldigt, når mere end halvdelen af de dér beskæf- tigede arbejdere har stemt for vedkommende. Ungarbejdere og ele- ver/lærlinge har valgret, men er ikke valgbare.

Stk. 3.

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbej- dere, der er omfattet af nærværende overenskomst, og som har ar- bejdet mindst ni måneder i de sidste to år på den pågældende virk- somhed samt været medlem af et af de overenskomstbærende for- bund. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk

afgrænset enhed.

Hvor sådanne arbejdere ikke findes i et antal af mindst fem, supple- res der op til dette tal blandt de medlemmer, der har arbejdet der længst. På virksomheder eller i afdelinger med fem arbejdere eller

derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, med mindre begge parter ønsker det.

Valg af tillidsrepræsentanten foregår i arbejdstiden. De nærmere omstændigheder for valghandlingen aftales lokalt mellem ledelsen og medarbejderne.

Der må ikke lægges hindringer i vejen for virksomhedens og medar- bejdernes organisering.

Stk. 4.

Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af forbundene, men ingen af disse forbund er repræsenteret med fem medlemmer eller derover, kan de således i fællesskab vælge en tillidsrepræsen- tant efter de i stk. 1, 2 og 3 opstillede retningslinjer, såfremt der til- sammen er beskæftiget fem eller flere medlemmer af de nævnte for- bund.

Såfremt en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan faggrupper med fire eller færre arbejdere i stedet lade sig repræsen- tere af en af de valgte tillidsrepræsentanter.

Stk. 5.

Forbundene giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsre- præsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et tillids- repræsentantkursus, hurtigst muligt - efter at valget har fundet sted - gennemgår en sådan uddannelse. Fra arbejdsgiverforeningen giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant

får den fornødne frihed til at deltage i kurset.

Stk. 6.

Såfremt arbejdsgiverforeningen skønner, at særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsrepræsentant for arbejderne i hver enkelt afdeling eller for medlemmer af hvert enkelt dér repræ- senteret forbund, kan spørgsmålet fagretlig behandles med det for- mål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger.

Stk. 7.

Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, og at dette er meddelt arbejdsgiverforeningen - dog indtræder tillidsrepræsentant- beskyttelsen, når valget har fundet sted, under forudsætning af at

virksomheden senest dagen efter valget har fået skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Hvis den skriftlige meddelelse modtages se- nere, indtræder beskyttelsen først ved modtagelsen af den skriftlige meddelelse.

Stk. 8.

Hvis arbejdsgiverforeningen måtte anse valget af en tillidsrepræsen- tant for at være foretaget i strid med overenskomsten, har arbejdsgi- verforeningen ret til at påtale valget over for forbundet.

Såfremt arbejdsgiverforeningen inden for tre uger efter at have mod- taget meddelelse fra forbundet om valget benytter sin nævnte ret til påtale, betragtes sagen først som afgjort, når spørgsmålet har været

afsluttende fagretligt behandlet. Fagretlig behandling af sådanne spørgsmål skal i alle tilfælde ske inden for de i regler for fagretlig be- handling fastsatte tidsfrister.

Nyoptagne virksomheder skal over for arbejdsgiverforeningen oplyse om valgte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Disse oplysninger vi- deregives til forbundene.

§ 2. Tillidsrepræsentantens virksomhed Stk. 1.

Såvel tillidsrepræsentanten som arbejdsgiveren eller dennes repræ- sentant har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på arbejdspladsen at fremme et roligt og godt samar- bejde.

Stk. 2.

Tillidsrepræsentanten repræsenterer de arbejdere, vedkommende er valgt iblandt, og forelægger forslag, henstillinger og klager fra arbej- derne over for virksomheden.

Tillidsrepræsentanten skal være bemyndiget til at indgå bindende af- taler med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, ligesom denne skal være bemyndiget hertil ved lokale forhandlinger.

Stk. 3.

Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til arbejdsgi- veren en tilfredsstillende ordning, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret, afventende resultatet af organisationens behandling af sagen.

Stk. 4.

Tillidsrepræsentanten skal ved forestående antagelser og afskedigel- ser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedi- gelser.

Arbejdsgiverforeningen er indforstået med at tage en drøftelse med forbundene herom, når særlige forhold gør det rimeligt.

Stk. 5.

Såfremt det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten - for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden - må

forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal vedkommende forud herfor underrette arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.

Stk. 6.

Hvis der på arbejdsgiverens foranledning inden for virksomhedens normale arbejdstid lægges beslag på tillidsrepræsentanten i spørgs- mål, der angår virksomheden og arbejderne, må dette ikke medføre indtægtstab for tillidsrepræsentanten.

Stk. 7.

De til enhver tid valgte tillidsrepræsentanter repræsenterer tillige de beskæftigede ungarbejdere samt elever/lærlinge.

Stk. 8.

Tillidsrepræsentanten gives mulighed for at i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden og mulig- heden for medlemskab af Dansk Metal eller Dansk El-Forbund.

Stk. 9.

På virksomheder, hvor sikkerhedsorganisation ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til arbejdsgive- ren vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.

Organisationerne er i øvrigt enige om, at spørgsmål vedrørende ar- bejdsmiljø bør indbringes til behandling mellem organisationerne, også hvor der findes sikkerhedsorganisation.

Klager skal dog, hvor sikkerhedsudvalg findes, forinden behandles af virksomhedens sikkerhedsorganisation, og såfremt der ikke her fin- des en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisa- tion begæring om organisationsmæssig behandling. Sådan mødebe- gæring skal være ledsaget af et referat fra behandlingen i sikkerheds- organisationen, ligesom tillidsrepræsentanten for det omhandlende område orienteres om den fremsendte mødebegæring.

Stk. 10.

Ved fagretlige sager i henhold til lov om ligeløn aftales på mæglings- mødet, hvilke oplysninger der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagens eventuelle videreførelse.

Stk. 11.

Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ligeledes

indgås ikke-overenskomstfravigende lokalaftaler med tilslutning fra

mere end halvdelen af de medarbejdere, der på aftaletidspunktet bli- ver omfattet af lokalaftalen.

§ 3. Tillidsrepræsentantens vilkår Stk. 1.

Der ydes tillidsrepræsentanter fri mobiltelefon (ikke til privat benyt- telse).

Stk. 2.

Tillidsrepræsentanter skal til udførelse af deres hverv have den nød- vendige adgang til IT-faciliteter, herunder internet samt adgang til mødefaciliteter.

Stk. 3.

Ud over den i henhold til praksis ”fornødne tid” til udførelse af hver- vet som tillidsrepræsentant ydes 6,6 timers frihed pr. måned, der overføres til fridagskontoen, jf. § 17.

Fællestillidsrepræsentanter optjener på samme måde 11 timer pr. måned.

§ 4. Tillidsrepræsentantmøder

Stk. 1.

Organisationerne er enige om at anbefale, at arbejdere og arbejdsgi- vere samarbejder om - på de enkelte virksomheder - at modernisere disse og fremme produktionen.

Med dette formål for øje har arbejdsgiveren - på opfordring fra til-

lidsrepræsentanten - pligt til, hvor samarbejdsudvalg i henhold til af- talen af 14. marts 2005 mellem hovedorganisationerne ikke er opret- tet, seks gange årligt at tilkalde tillidsrepræsentanten for med denne at drøfte produktionsmæssige og lignende forhold og herunder give oplysninger om udsigterne for virksomhedens økonomi og de fremti- dige beskæftigelsesforhold i virksomheden.

Ekstraordinært møde kan afholdes, når en af parterne fremsætter begæring herom med angivelse af de spørgsmål, som ønskes behand- let.

Stk. 2.

Når tillidsrepræsentantmøder påbegyndes uden for arbejdstiden, be- taler arbejdsgiveren tillidsrepræsentanten, ud over det honorar, som er aftalt i henhold til samarbejdsaftalen, for den effektive tid med normal timeløn ekskl. alle tillæg - dog mindst for to timer. Det

samme beløb ydes for ekstraordinære møder, der kommer i stand ef- ter arbejdsgiverens ønske.

Stk. 3.

Hvor tillidsrepræsentantmøder afholdes dels i og dels uden for ar- bejdstiden, betales det i stk. 2 nævnte honorar, og for den del af mø- det, der finder sted i arbejdstiden, betales desuden i henhold til § 2, stk. 6.

Stk. 4.

Afholdes tillidsrepræsentantmøderne i arbejdstiden betales alene for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til § 2, stk. 6, for ordinære møder samt for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter arbejdsgi- verens ønske.

§ 5. Afskedigelse – ophør som tillidsrepræsentant Stk. 1.

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsa- ger, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt fire måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst fem år, har vedkommende dog krav på seks måneders varsel.

Såfremt en tillidsrepræsentant er funktionærlignende ansat, forlæn- ges opsigelsesvarslet med seks uger.

Stk. 2.

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselsplig- ten i henhold til denne paragrafs stk. 1.

Stk. 3.

Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter denne paragrafs stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i § 1, skal arbejdsgiveren rette henvendelse til arbejds- giverforeningen, der derefter kan rejse spørgsmål i henhold til reg- lerne for fagretlig behandling. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest syv kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

En arbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst et år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden et år efter fratræden som tillidsrepræsen- tant ved afskedigelse fra virksomheden krav på seks ugers opsigel- sesvarsel ud over varslet som almindelig arbejder eller

funktionærlignende ansat. For funktionærlignende ansatte gælder denne regel alene for ophørte tillidsrepræsentanter.

Note:

For funktionærlignende ansættelser efter bilag 3 er parterne enige om, at man med det forlængede opsigelsesvarsel fraviger funktionærlovens

§ 2 om, at funktionæren fratræder ved en måneds udgang, og at dette er til gunst for medarbejderen.

Stk. 4.

Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til § 1, kan tillidsrepræ- sentantens arbejdsforhold i varselsperioden ikke afbrydes, før ved- kommendes organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigel- sens berettigelse ved fagretlig behandling.

Stk. 5.

Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvin- gende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes op- sigelsesvarsel som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.

Stk. 6.

Forbundene og arbejdsgiverforeningen er enige om, at fagretlig be- handling af afskedigelse af tillidsrepræsentanter i tilfælde af arbejds- mangel fremskyndes mest muligt, således at den fagretlige behand- ling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens udløb.

Stk. 7.

En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større

antal arbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis arbej- derantallet i en periode af tre måneder har været fem eller derunder, og virksomheden skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker tillids- repræsentantstillingen opretholdt.

Stk. 8.

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst tre år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophø- ret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranled-

ning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til tre ugers faglig opdatering. Efter seks års sammenhængende tillidsre- præsentanthverv har medarbejderen ret til seks ugers faglig opdate- ring.

Medarbejderen modtager løn efter § 6, stk. 1 og § 6, stk. 2 under den faglige opdatering og fast påregnelige tillæg. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løn- tabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.

Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Mejeribrugets Uddan- nelsesfond. Støtten omfatter lønrefusion, kørselsudgifter og evt. kost og logi.

Medarbejderen deltager i den faglige opdatering uden fradrag i løn- nen. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabs- godtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomhe- den.

§ 6. Fællestillidsrepræsentant

Stk. 1.

På virksomheder med tre eller flere tillidsrepræsentanter er parterne enige om, at det kan være formålstjenligt, at disse af deres midte

vælger en fællestillidsrepræsentant, der i fælles spørgsmål, f.eks. lægning af arbejdstid, hygiejne, marketenderi, fridage og lign., kan

være samtlige arbejderes tillidsrepræsentant over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Valg af fællestillidsrepræsentant skal straks meddeles arbejdsgiveren.

Stk. 2.

Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder

blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, medmin- dre virksomhedsledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter bliver enige om noget andet.

Stk. 3.

På virksomheder, der har flere afdelinger i samme by, og hvor der på disse afdelinger er valgt en tillidsrepræsentant, kan der, når de lokale parter er enige herom, vælges en fællestillidsrepræsentant, der fun- gerer som sådan for samtlige afdelinger.

§ 7. Stedfortræder for tillidsrepræsentant Stk. 1.

Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgi- veren udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvori tillidsrepræsentanten fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt stedfortræderen opfylder betingelserne for at blive valgt til

tillidsrepræsentant i henhold til § 1.

Stk. 2.

Ved etablering af flerskift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkommende ikke arbejder, og som omfatter mindst fem medlem- mer af forbundet, udpege en stedfortræder, som på tillidsrepræsen- tantens vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten. Navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles arbejdsgiveren.

§ 8. Klublove og aftaler mellem arbejderne indbyrdes Stk. 1.

Hvis arbejderne på et arbejdssted slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være formand.

Stk. 2.

Såfremt der mellem arbejderne træffes aftale vedrørende arbejdet el- ler andre forhold på arbejdsstedet, må de ikke stride mod bestående overenskomster.

§ 9. Arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdervalgte be- styrelsesmedlemmer

Stk. 1.

For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valgbarheds- og af- skedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, jf. dog arbejdsmiljø- loven med tilhørende bekendtgørelser.

Stk. 2.

Arbejdsmiljørepræsentanter aflønnes for deltagelse i møder, der be- gynder uden for arbejdstiden, herunder på skemalagte fridage, for den effektive tid med normal timeløn ekskl. alle tillæg - dog mindst for to timer.

Stk. 3.

For de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer og supplean- ter gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter.

Der ydes arbejdsmiljørepræsentanter fri mobiltelefon (ikke til privat benyttelse). Arbejdsmiljørepræsentanter skal til udførelse af deres hverv have den nødvendige adgang til IT-faciliteter, herunder inter- net samt adgang til mødefaciliteter.

Stk. 4.

Efter aftale med arbejdsgiveren kan arbejdsmiljørepræsentanten ef- ter 1. juni 2020 gives den nødvendige frihed til deltagelse i forbunde- nes relevante arbejdsmiljøkurser.

Adgangen til deltagelse i disse kurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmiljøud- dannelse.

Deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøuddannelser udløser ikke betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

Stk. 5.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at vare- tage sine pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksom- heds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produk- tive arbejde.

Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse.

Stk. 6.

For en arbejder, der ophører med at være arbejdsmiljørepræsentant, gælder samme regler som i § 5, stk. 3.

BILAG 2

Regler for holddrift

§ 1. Almindelige arbejdstidsbestemmelser Stk. 1.

Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte ar- bejder 37 timer pr. uge.

Ved arbejde på 2. og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer.

Der kan etableres overarbejde på indtil tre timer pr. uge på alle tre skift forudsat, at der lokalt er enighed derom.

Stk. 2.

Arbejdstiden kan, hvis holddriftsarbejdet strækker sig over mindst seks uger, tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte arbejders normale arbejdstid ved arbejde i tre skift i gennemsnit udgør 105 timer i løbende tre-ugers perioder og ved ar- bejde i to skift i gennemsnit 71 timer i løbende to-ugers perioder.

Den ugentlige arbejdstid kan således være længere eller kortere end anført i stk. 1, og overskydende timer opsamles til hele fridage, som fastlægges i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte arbejder skal, for at kunne betragtes som holddriftsarbejder, indgå i turnusordnin- gen mindst seks gange inden for seks uger.

Stk. 3.

Ved overgang til holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 ti- mers varsel, idet dog arbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller er med i en turnusperiodes vagtplan (§ 1, stk. 2), ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejde fordres udført inden varslets ud- løb, betales de arbejdere, der har krav på varsel, efter reglerne i § 5 med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid.

Stk. 4.

I almindelighed fortsætter et hold en uge ad gangen på samme skift og derefter skiftes, f.eks. ved arbejde i tre skift, således at holdet fra

1. skift overgår til 3. skift, holdet fra 2. skift overgår til 1. skift, og

holdet fra 3. skift overgår til 2. skift. Der skiftes normalt i forbindelse med en søndag.

Stk. 5.

I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 06.00 til kl.

06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksom- hed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skrift- ligt aftalt. Kræves det, at arbejdere skal møde før kl. 06.00, betales overarbejdstillæg indtil dette tidspunkt i stedet for holddriftstillæg.

Stk. 6.

Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Arbejderne har påtaleret efter de gældende arbejdsret- lige regler for manglende hensyntagen ved holddriftsarbejdets tilret- telæggelse, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.

Stk. 7.

Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte arbejders over- enskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser.

§ 2. Særlige arbejdstidsbestemmelser Stk. 1.

Hvor der arbejdes efter en fast turnusplan, kan denne suspenderes i tilfælde, hvor det nødvendiggøres af forhold, som virksomheden er uden indflydelse på, samt i tilfælde hvor der træffes aftale mellem parterne herom. Endvidere kan turnusplanen med tre ugers varsel

afbrydes på søgnehelligdage, uden at det medfører betalingsmæssige konsekvenser efter § 6, stk. 2.

Stk. 2.

Når der arbejdes i holddrift på søgnehelligdage, har arbejderen ret til en fridag for hver søgnehelligdag, vedkommende har været på ar- bejde. Xxxxxx en vagtlistefridag på en søgnehelligdag, har arbejderen ret til en anden fridag.

Stk. 3.

Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives arbejderne weekendfrihed.

Søn- og helligdagsdøgnet (24 timer) kan tidligst påbegyndes kl.

22.00 før pågældende søn- eller helligdag og skal senest slutte kl.

08.00 efter pågældende søn- og helligdag.

§ 3. Betaling for holddriftsarbejde Stk. 1.

For skifteholdsarbejde på hverdage - med undtagelse af lørdage – betales følgende tillæg Fra kl. 17.00 til kl. 06.00:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 58,80	kr. 60,86

Stk. 2.

For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14.00 til søndags- døgnets afslutning samt på søgnehelligdage (Grundlovsdag mellem kl. 12.00 og kl. 24.00) betales følgende tillæg:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 116,80	kr.120,89

Der skal ikke herudover ydes de i overenskomsterne fastsatte tillægs- betalinger, procenter eller ørebeløb for arbejde på disse dage.

Stk. 3.

Hvor søndagsdøgnet er forskudt og slutter mellem søndag kl. 22.00 og mandag morgen kl. 06.00, og hvor der arbejdes 6 gange på 3. skift pr. uge, betales til mandag morgen kl. 06.00 samme tillæg pr. time, som anført i stk. 2.

§ 4. Overarbejde

Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg, jf.

§ 3, stk. 1 og 2, betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holddriftstillæg.

Note:

Ved arbejde i henhold til bestemmelserne i overenskomstens §§ 13 og 14 (rådighedsvagt og tilkald) betales såvel overarbejdsbetaling som hold- driftstillæg. Holddriftstillægget betales dog kun for præsterede timer.

§ 5. Manglende varsel

Såfremt der ikke er givet det i § 1, stk. 3, anførte varsel på 5 x 24 ti- mer, betales i stedet for holddriftstillæg indtil varslets udløb en til- lægsbetaling svarende til overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for den normale dagarbejdstid.

§ 6. Manglende varighed og afbrydelse af holddriftsarbejde Stk. 1.

Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over tre døgn, betales i stedet for holddriftstillæg for den præsterede tid en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens nor- male dagarbejdstid. Denne bestemmelse kan ikke bringes i anven- delse for arbejdere, der er med i en turnusperiodes vagtplan.

Stk. 2.

Afbrydes holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode i hen- hold til § 1, stk. 2, skal der i den lønningsperiode, hvori afbrydelsen finder sted, betales overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyn- dende med de laveste satser for timer ud over den overenskomst-

mæssige normale arbejdstid i lønningsperioden. Manglende tid op til den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Egentlige overarbejds- timer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkel- tes timetal.

Stk. 3.

Ovennævnte betalinger kan ikke kræves, såfremt arbejdet er indstil- let på grund af force majeure eller efter aftale. I sådanne tilfælde skal arbejderne have mulighed for at oparbejde manglende tid.

§ 7. Overflytning

Stk. 1.

Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb i anledning af overflytningen på kr.:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 280,95	kr. 290,78

Ved tilbageflytning inden for 6 uger til det oprindelige hold eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.

Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet eller til og fra dagar- bejde, uden at dette sker som følge af en fast turnusplan tilrettelagt i henhold til § 1, stk. 2, og medarbejderen ikke inden for en lønnings- periode opnår den overenskomstmæssige normale arbejdstid i løn- ningsperioden, betales den manglende tid med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Eventuelle overskydende timer i lønningsperioden, ud over den overenskomst- mæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, betales med over- enskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperi- oden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal.

§ 8. Arbejde på eller forskydning af fridage Stk. 1.

Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage (§ 2, stk. 2) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen betales et ekstra tillæg pr. time på:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 117,17	kr. 121,27

Samme ekstra tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag (§ 2, stk. 2).

Stk. 2.

Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af turnusplanen, betales et tillæg pr. time på:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 28,08	kr. 29,06

En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på fire uger, med- mindre andet aftales lokalt.

Stk. 3.

Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales ar- bejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstrabetaling for ar- bejde på en tilsikret hverdagsfridag.

§ 9. Lokalaftaler

Der er adgang til at træffe lokale aftaler under hensyn til virksomhe- dernes særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spise- pauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne af- taler skal indgås skriftligt.

BILAG 3

Funktionærlignende ansættelsesvilkår

§ 1. Indgåelse af aftale

Mellem DI Overenskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening), Dansk Metal og Dansk El-Forbund er der opnået enighed om, at de virksomheder, der er omfattet af overenskomsten, der for medarbej- dere ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesvilkår, gør det efter følgende retningslinjer:

Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionær- lignende ansættelsesvilkår kan kun rejses lokalt på den enkelte virk- somhed, og uenighed kan fagretsligt behandles, dog kun til et orga- nisationsmøde.

Funktionærlignende ansættelsesvilkår kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Afta- ler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, så- fremt de er udformet skriftligt.

Organisationernes ansættelsesblanket skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelses- blanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til den respek- tive organisation.

§ 2. Arbejdstid

Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold, forskudt tid til- lige med betaling herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

§ 3. Løn

Lønnen følger den mellem parterne indgåede overenskomst.

§ 4. Lønningsperiode og lønudbetaling

Lønnen omregnes til månedsløn og betales månedligt bagud på samme dato, som er gældende for virksomhedens funktionærer. Om- regningsfaktoren er det til enhver tid gældende timetal.

Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse eller girokonto.

§ 5. Overgang til månedsløn

For at lette tilpasningen af den enkelte medarbejders økonomi til den længere lønningsperiode, kan den enkelte medarbejder, der overgår til månedsløn, opnå et acontobeløb, der maksimalt kan ud- gøre kr. 9.000,00.

Det ønskede beløb udbetales på det tidspunkt, hvor uge- eller 14-da- ges-løn første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Belø- bet tilbagebetales ved løntræk på 1.000,00 kr. over de følgende ni måneder, dog forfalder restsaldoen til betaling ved fratræden.

§ 6. Anciennitet

Med hensyn til opsigelsesvarsel regnes ancienniteten fra tidspunktet for ansættelsen i virksomheden.

§ 7. Opsigelse

I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge par- ter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven.

Opsigelsesvarslet i henhold til funktionærlovens § 2 bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning.

Funktionærlovens §§ 3 og 4 om væsentlig misligholdelse fra virk- somhedens og medarbejderens side finder anvendelse for nærvæ- rende aftale om funktionærlignende ansættelse.

Opsigelse kan finde sted under sygdom.

§ 8. Fratrædelsesgodtgørelse

Ved afskedigelse efter at have været ansat uafbrudt i samme virk- somhed i 12, 15 eller 18 år skal arbejdsgiveren betale godtgørelse sva- rende til henholdsvis en, to eller tre måneders løn, beregnet efter de hele år, medarbejderen har været ansat på funktionærlignende vilkår i forhold til de hele år, ansættelsesperioden udgør på virksomheden, henholdsvis som følger:

Ansat på virksomheden i 12-14 år:

Funktionærlignende år (maksimalt 12)x 1 månedsløn 12

Ansat på virksomheden i 15-17 år:

Funktionærlignende år (maksimalt 15)x 2 måneders løn 15

Ansat på virksomheden i 18 år og mere:

Funktionærlignende år (maksimalt 18)x 3 måneders løn 18

Dette gælder også ved uberettiget bortvisning af en medarbejder.

Fratrædelsesgodtgørelse skal ikke udbetales, hvis medarbejderen ved fratrædelsen får pension fra arbejdsgiveren eller får folkepen- sion. Hvis der foretages en berettiget bortvisning af medarbejderen, bortfalder retten til fratrædelsesgodtgørelse.

§ 9. Betaling på søgnehelligdage

Arbejde/fri	Aflønning
Fri ifølge arbejdsplanen	Normal månedsløn
Arbejde, men får fri	Normal månedsløn
Arbejde ifølge arbejdsplanen	Normal månedsløn Søn- og helligdagstillæg Evt. forskudt arbejdstidstillæg Ekstra timeløn

Xxx, men tilsagt til at arbejde

To x timeløn

Søn- og helligdagstillæg

Evt. forskudt arbejdstidstillæg Tillæg for ”køb af fridag”

Ovenstående regler er ikke gældende for medarbejdere på holddrift. Der betales ikke forskudttidstillæg ved fri ifølge arbejdsplanen eller ar- bejde men fri.

§ 10. Ferie

Der holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielo- vens § 23. Ved fratræden anvendes den mellem parterne aftalte fe- riekortordning.

§ 11. Uarbejdsdygtighed

Der udbetales fuld løn under sygdom og tilskadekomst. I øvrigt er funktionærlovens bestemmelser gældende på dette område.

§ 12. Graviditet, barsel, fædre- og forældreorlov samt bar- nets førstesygedag

Ved graviditet, barsel, fædre- og forældreorlov samt barnets første sygedag aflønnes i henhold til reglerne i overenskomst med Dansk Metal og Dansk El- Forbund.

§ 13. Fridage

Der optjenes og afholdes fridage jf. bestemmelserne i overenskom- stens § 17. Dvs. betalingen er normal timeløn ekskl. genetillæg.

§ 14. Andre regler

Der kan i særligt begrundede tilfælde lokalt aftales et funktionsbe- stemt tillæg.

Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale, eller i den mellem parterne udarbejdede kontrakt for den individuelle ansættelsesaf- tale, gælder reglerne i overenskomsten.

§ 15. Fagretslig behandling

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indivi- duelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid og kan ikke gø- res til genstand for civilt søgsmål.

BILAG 4

Søgnehelligdagsbetaling

Stk. 1.

Med det formål at yde medarbejderne betaling for søgnehelligdage henlægger arbejdsgiveren for hver arbejder et beløb svarende til

3,5 pct. af medarbejderens ferieberettigende løn. I dette beløb er in- deholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen.

Stk. 2.

Under sygdom og tilskadekomst opspares søgnehelligdagsbetaling efter samme regler som beregning af feriegodtgørelse efter ferielo- vens § 13.

Stk. 3.

Den for hver enkelt medarbejder i kalenderåret henlagte søgnehellig- dagsbetaling udbetales dels i form af et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, dels i form af en restbetaling, der udbetales ved udgangen af kalenderåret.

Stk. 4.

De i stk. 4 nævnte forskudsbeløb andrager:

1.0000 kr. til voksne medarbejdere og 500 kr. til medarbejdere under 18 år

for hver søgnehelligdag. Når Grundlovsdagen falder på en hverdag, betragtes denne som søgnehelligdag fra kl. 12.00.

Stk. 5.

Forskudsbeløbene ydes på søgnehelligdage, der falder på f.eks.

frilørdage eller hverdagsfridage, men ydes ikke, når de falder på søn- dage.

Stk. 6.

Udbetaling af ovennævnte forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) falder. I tilfælde, hvor ferie eller lukning forhindrer udbetaling på dette tids- punkt, finder udbetaling sted på nærmest følgende lønudbetalings- dag.

Stk. 7.

Opgørelsen af det restbeløb, som medarbejderen skal have udbetalt, finder sted i 26. lønningsuge.

Stk. 8.

Medarbejderen har straks fra ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte søgnehelligdagsbetaling og de i stk. 5 angivne forskudsbeløb. Et eventuelt underskud på søgnehelligdagskontoen kan modregnes i til- godehavende løn i forbindelse med et ansættelsesforholds ophør.

Stk. 9.

Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få udbetalt de i stk. 5 nævnte forskudsbeløb, at den pågældende medarbejder ikke modtager sygedagpenge fra det offentlige, dvs. ikke er berettiget til ydelser fra arbejdsgiveren og er i arbejde sidste arbejdsdag før - og for så vidt arbejdsgiveren er villig til at beskæftige vedkommende - første arbejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelle tilstødende ferie- og/eller lukkedage.

Stk. 10.

Dokumenteret sygdom eller fravær, som skyldes en medarbejderen utilregnelig grund samt et af arbejdsgiveren godkendt forfald, be- tragtes ikke som arbejdsforsømmelse, såfremt medarbejderen den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til arbejdsgive- ren og opnår en sådan godkendelse.

Stk. 11.

Dersom arbejdsgiveren ikke kan godkende den af medarbejderen an- givne grund til forsømmelse, giver arbejdsgiveren straks medarbej- deren meddelelse herom, således at denne i samråd med sin organi- sation kan få lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiverens nægtelse af at godkende forsømmelsen er rimelig. Uoverensstem- melser om sådanne spørgsmål kan gøres til genstand for fagretslig behandling.

Stk. 12.

I tilfælde, hvor medarbejderen ikke er på arbejde dagen før og/eller dagen efter søgnehelligdagen(e), og grunden til fraværet ikke god- kendes, fortaber medarbejderen retten til den i stk. 5 nævnte for- skudsbetaling, men beløbet bliver stående på medarbejderens søgne- helligdagskonto, hvorefter overskud, i henhold til stk. 4, overføres til udbetaling med aflønningen for uge 26.

Stk. 13.

Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen, for- uden overenskomstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag, krav på forskudsbeløb i henhold til nærværende aftale.

Stk. 14.

Ved fratræden fra virksomheden udlignes saldoen på medarbejde- rens SH-konto og et eventuelt indestående udbetales sammen med den afsluttende lønafregning.

Stk. 15.

I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdagsbetaling afdødes bo.

Stk. 16.

Såfremt der i henhold til stk. 15 anvendes et søgnehelligdags-kort (eventuelt kombineret ferie- og søgnehelligdagskort) til dokumenta- tion for indtjent søgnehelligdagsgodtgørelse, garanterer Dansk Indu- stri for betaling i henhold til ovennævnte bestemmelser.

BILAG 5

Ude- og rejsearbejde

Udearbejde

Stk. 1. Definition af udearbejde

Ved udearbejde forstås arbejde uden for det værksted eller den ar- bejdsplads, hvor arbejderen er antaget, når arbejdet ikke kræver overnatning uden for hjemmet.

Stk. 2. Betaling for udearbejde

For udearbejde betales et tillæg pr. præsteret arbejdstime på:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 5,62	kr. 5,82

Såfremt der stilles omklædnings-, spiselokaler eller godkendt skur- vogn, i henhold til arbejdsmiljøloven med dertil knyttede bekendtgø- relser, til rådighed, bortfalder denne betaling.

Udearbejdstillægget medfører ingen ændringer i lokalt aftalte højere udearbejdstillæg.

Stk. 3. Betaling af vejpenge

1. Når det ved udearbejde forlanges, at arbejderen skal være på ar- bejdsstedet fra arbejdstidens begyndelse og til dens slutning, ydes der en godtgørelse for befordringstiden og befordringsudgif- terne. Godtgørelsen fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, ydes der godtgørelse efter nedenstående reg- ler:

• Betaling for befordring ved virksomhedens foranstaltning som passager, ved anvendelse af kollektive transportmidler eller ved anvendelse af eget motorkøretøj.

• Befordringstiden, dvs. den tid, befordringen fra virksomheden til udearbejdsstedet og retur opgøres til, betales med 75 pct. af arbejderens normale betaling ved timelønsarbejde. Hvis kol- lektive transportmidler benyttes, betales, ud over befordrings- tiden, udgiften hertil, beregnet fra virksomheden til udear- bejdsstedet og tilbage.

• Befordres arbejderen som passager ved virksomhedens foran- staltning, betales alene befordringstiden.

• Hvis eget køretøj benyttes efter aftale med arbejderen, beta-

les, ud over befordringstiden, kilometergodtgørelse i henhold til § 21, beregnet efter afstanden fra virksomheden til udear- bejdsstedet og retur.

• Der kan lokalt med arbejderne på virksomheden træffes aftale

om, at kilometergodtgørelse beregnes fra arbejderens sæd- vanlige bopæl til udearbejdsstedet.

2. Sker befordringen til udearbejdsstedet inden for arbejdstiden, betales befordringstiden - medmindre anden aftale foreligger - med arbejderens normale betaling ved timelønsarbejde. Herud- over bekoster virksomheden befordringen, beregnet som under punkt 1.

Stk. 4. Bortfald af udearbejdstillæg og vejpenge

1. Til arbejdere, der sendes til arbejde på en anden arbejdsplads, herunder også virksomhedens eventuelle filialer og afdelinger, betales vejpenge i henhold til stk. 3.

2. Betaling af vejpenge bortfalder ved overflytning af længere varig- hed end en måned til en anden under samme virksomhed hø- rende filial eller afdeling.

Den første måned betales vejpenge under alle omstændigheder.

Ved fornyet overflytning fra filialen eller afdelingen, efter en må- neds arbejde på stedet, betales på ny vejpenge i indtil en måned, jf. reglerne i stk. 3.

Note:

Ved den i punkt 2 indførte bestemmelse er tænkt på virksomheder, der har oprettet eller opretter permanente afdelinger på anden plads end virksomhedens oprindelige hovedafdeling.

3. Når arbejdsforholdene giver anledning til, at der ved arbejde på fremmed sted indrettes værksted eller arbejdsplads i et sådant omfang, at arbejderne antages og aflønnes der af det derværende tilsyn, og der stilles omklædningsspiselokaler eller godkendt skurvogn, i henhold til arbejdsmiljøloven med dertil knyttede be- kendtgørelser, til rådighed, bortfalder de i stk. 2 og stk. 3 nævnte udearbejds- og vejpenge for de der antagne.

Denne bestemmelse giver ikke arbejdsgiveren nogen ret til at af- skedige en arbejder med det bestemte formål at kunne antage medarbejderen et andet sted for derved at undgå at betale vej- penge.

4. Arbejdere, som er antaget til i alt væsentligt at udføre arbejde uden for virksomhedens område, har ikke krav på de i stk. 2 og stk. 3 omtalte udearbejds- og vejpenge, når skriftlig aftale om

disse betalingers bortfald er truffet ved antagelsen eller ved arbej- dets påbegyndelse.

Rejsearbejde

Stk. 1. Definition af rejsearbejde

Ved rejsearbejde forstås arbejde på fremmed sted, hvor arbejderen må overnatte.

Stk. 2. Betaling for rejsearbejde

Rejsearbejde betales med arbejderens timeløn.

Stk. 3. Betaling for rejsetid

1. Rejsetiden regnes fra det tidspunkt, hvor arbejderen forlader værkstedet for at træffe de til rejsen nødvendige forberedelser.

2. Når rejsetiden ligger uden for normal arbejdstid, tillægges den of- ficielt medgåede rejsetid med offentligt befordringsmiddel to ti- mer til forberedelse mv., herunder eventuel lokal transport.

Betaling for rejsetiden fastsættes ved lokal forhandling.

Såfremt enighed ikke opnås, betales rejsetiden som følger:

a. Inden for normal arbejdstid med normal betaling ved timelønsar- bejde.

b. Uden for normal arbejdstid med 75 pct. af timelønnen.

Stk. 4. Betaling for udgifter til befordring, kost og logi

Arbejderen får godtgjort befordringsudgifter, og for så vidt medar- bejderen ikke får kost og logi på arbejdsstedet ved arbejdsgiverens foranledning, betales kost og logi efter godkendt regning, medmin- dre anden aftale foreligger.

Stk. 5. Rejsearbejde i udlandet

Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færø- erne og Grønland, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn- og arbejdsvilkår, befordring*, den valuta, hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier under opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, samt vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.

*) Ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokal- transport.

Benyttelse af eget køretøj i virksomhedens tjeneste Stk. 1.

Når arbejdere benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tjeneste, ydes der dem herfor en godtgørelse pr. kørt km af samme størrelse

som den, der til enhver tid er fastsat i henhold til de for staten gæl- dende regler.

Stk. 2.

Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte arbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderen vil stille sit motorkøretøj til rådighed for virksomheden.

Stk. 3.

Bestående aftaler om betaling til arbejdere for kørsel med eget mo- torkøretøj må ikke ved nærværende aftale forringes.

BILAG 6

Feriekortordning

Idet ferieloven med dertil hørende administrative bestemmelser i øv- rigt er gældende, er der mellem arbejdsgiverforeningen og de for- bund, der har tilsluttet sig nærværende aftale, enighed om, at neden- stående regler træder i stedet for bestemmelserne om FerieKonto-sy- stemet:

Stk. 1

Til de i ovennævnte virksomheder beskæftigede arbejdere udbetales den feriegodtgørelse, som de pågældende har optjent inden for virk- somhederne umiddelbart før ferien påbegyndes, i stedet for indbeta- ling på FerieKonto. Ved beregning af feriegodtgørelsen og med hen- syn til reglerne for udnyttelsen af den optjente feriegodtgørelse føl- ges de i ferieloven anførte bestemmelser.

Feriegodtgørelse udbetales i forbindelse med en sædvanlig lønudbe- taling. Xxxxxxxxx om betaling af feriegodtgørelse skal ske senest 14 dage før den udbetaling, hvor feriegodtgørelsen ønskes udbetalt.

Stk. 2

En arbejder, som i årets løb fratræder sin stilling i virksomheden, får ved afgangen udleveret et af organisationerne godkendt standard- kort. På kortet anføres:

a. vedkommendes navn og adresse,

b. hvor længe lønmodtageren har været beskæftiget i optjeningså- ret,

c. den løn, medarbejderen har fået udbetalt,

d. den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den ferie- godtgørelse, der skal udbetales,

e. det antal feriedage, medarbejderen har ret til,

f. at kortet taber sin gyldighed ved ferieårets udløb.

Stk. 3

Har vedkommende ikke haft hele den i det forløbne ferieår tilkomne ferie, får medarbejderen tillige udleveret et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, der tilkommer vedkommende for den del af ferien for det forudgående optjeningsår, medarbejderen endnu

ikke har holdt. Restferiekortet skal indeholde de samme oplysninger som feriekortet og herudover oplysning om den indtil fratrædelses- tidspunktet udbetalte feriegodtgørelse, den tilgodehavende ferie- godtgørelse samt det dertil svarende antal feriedage.

Stk. 4

Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen udbetalt eller til- sendt af virksomheden imod aflevering eller indsendelse til virksom- heden af det til vedkommende udleverede standardkort eller restfe- riekort. Bevis for, at vedkommende skal have ferie, sker ved påteg- ning på dette kort, enten af den arbejdsgiver, hvor den pågældende er beskæftiget på det tidspunkt, ferie skal holdes, eller, hvis den fe- rie-berettigede er arbejdsløs, af den arbejdsløshedskasse, hvor den

pågældende kontrolleres som arbejdsløs. Skal ferien holdes under af- tjening af værnepligt, meddeles attestation af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af beredskabstjenesten, og under aftje- ning af civilværnepligt af chefen. I andre tilfælde meddeles attesta-

tion af kommunens socialforvaltning.

Stk. 5

Skal arbejderen ikke have hele den for vedkommende tilkommende ferie i sammenhæng, giver den arbejdsgiver, hvor vedkommende er beskæftiget på det tidspunkt, ferien skal holdes (eventuelt arbejds- løshedskassen eller jobcentret), kortet påtegning om, hvor mange dage arbejderen nu skal have ferie, og hvor stort et feriepengebeløb

der svarer dertil. Virksomheden, der har udstedt kortet, udbetaler da til vedkommende det beløb, der nu er forfaldet til udbetaling, og ud- leverer et rest-feriekort på det resterende beløb i overensstemmelse med foran anførte regler. Arbejdsgiveren kan dog acceptere, at den ferieberettigede underskriver feriekortet på tro og love.

Stk. 6

Ferieberettigede, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets insti- tutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt ar- bejde eller til arbejde i hjemmet, helt eller delvis er afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, har ret til, efter ferieperiodens udløb 30. september, at få udbetalt feriegodtgørelse for hovedferien, jf. lovens

§ 9, stk. 1, uden at holde ferie, jf. lovens § 20.

Stk. 7

Inden ferieårets udløb kan feriegodtgørelse udbetales, uden at ferien er holdt, hvis lønmodtageren på grund af de i stk. 6 omhandlede for- hold helt eller delvis har været afskåret fra at holde ferie inden 1. maj i ferieåret.

Stk. 8

Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, in- den for hvilket ferien skulle være holdt, tilfalder Feriefonden og ind- betales til denne, medmindre anden ordning er godkendt af myndig- hederne.

Stk. 9

Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende arbejders løn og derfor, på samme måde som arbejdsløn, kan gøres til genstand for retsforfølgning over for den pågældende

arbejdsgiver.

Stk. 10

Dansk Industri Overenskomst II/v DI garanterer for lønmodtager- nes krav på feriegodtgørelse over for virksomheder, der er medlem- mer af foreningen. Ved lønmodtagere forstås i denne forbindelse de

folk, som er omfattet af overenskomster, indgået mellem arbejdsgi- verforeningen og de forbund, der har tilsluttet sig aftalen.

Stk. 11

I tilfælde af, at en virksomheds selvstændige drift ophører, og den pågældende virksomheds forpligtelser ikke overtages af en virksom- hed, der er omfattet af nærværende feriekortordning, skal udbetalin- gen af tilgodehavende feriegodtgørelse finde sted i form af indbeta- ling til FerieKonto.

Stk. 12

Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid.

Stk. 13

En virksomhed kan vælge at udtræde af feriekortordningen og i ste- det benytte FerieKonto.

Virksomhedens tillidsrepræsentant (-er), skal forud herfor oriente- res om virksomhedens beslutning.

Skifte til FerieKonto skal ske med min. én måneds varsel.

Et skifte til XxxxxXxxxx kan alene ske for alle ansatte på virksomhe- den, som er omfattet af overenskomsten.

BILAG 7

Lønaftale for lærlinge

Gældende for lærlinge og voksne lærlinge, som ansættes i henhold til lov om erhvervsuddannelser inden for metal- og el-området. For alle forhold, som ikke er nævnt i nærværende lærlingebestemmelser, gælder overenskomsten mellem DI Overenskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening), Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

§ 1. Samarbejde

Spørgsmål vedrørende uddannelse af lærlinge på den enkelte virk- somhed kan i henhold til hovedorganisationernes samarbejdsaftale behandles i samarbejdsudvalget, hvor et sådant findes. Kan en afgø- relse af eventuelle uoverensstemmelser mellem parterne ikke herved tilvejebringes, skal sagen behandles i henhold til bestemmelserne i Lov om Erhvervsuddannelser.

§ 2. Arbejdstid

Den ugentlige arbejdstid er den samme som for voksne medarbej- dere, ligesom placeringen af arbejdstiden og fridage følger, hvad der er gældende i overenskomsten mellem DI Overenskomst II (Mejeri- brugets Arbejdsgiverforening), Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

§ 3. Løn

Følgende mindstebetalinger pr. time gælder for lærlinge såvel under som over 18 år:

Satstrin	1.3.2023	1.3.2024
0 - 1 år	kr. 77,08	kr. 79,78
1 - 2 år	kr. 87,40	kr. 90,46
2 - 3 år	kr. 93,52	kr. 96,79
3 - 4 år	kr. 108,64	kr. 112,44
4 - 5 år	kr. 133,00	kr. 137,65

Lønnen under skoleophold beregnes på grundlag af virksomhedens normale ugentlige arbejdstid i skoleperioden.

Lærlinge overgår fra sats 1 til sats 2:

a. Efter udløbet af uddannelsesaftalens 1. år, hvis uddannelsen ikke indeholder et indledende grundforløb på skole (f.eks. mester-

lære), eller

b. Efter opnået bevis for bestået grundforløb og 1/2 års virksom- hedspraktik inden for den pågældende uddannelse.

Hvor en lærling med baggrund i tidligere beskæftigelse og/eller uddannelse får merit, afkortes de laveste satser.

§ 4. Løn til voksenlærlinge

a. Ved voksenlærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år.

b. Voksenlærlinge aflønnes med:

1.3.2023	1.3.2024
Kr. 174,79	Kr. 180,54*

*Note:

Timelønsstigninger vil evt. blive reguleret via taktregulering.

§ 5. Overarbejde

Stk. 1.

Arbejdstiden for lærlinge under 18 år må normalt ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne.

Lærlinge under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.

Stk. 2.

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte nor- male daglige arbejdstid, betales som til voksne medarbejdere, jf. § 9 i overenskomsten.

§ 6. Forskudt tid

For arbejde på forskudt tid betales efter overenskomstens § 8.

Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan arbejde på forskudt tid sammen med voksne medarbejdere og i samme udstrækning som disse.

§ 7. Holddrift

For skifteholdsarbejde ydes samme tillæg som til voksne medarbej- dere.

Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan arbejde i skiftende hold sammen med voksne medarbejdere og i samme udstrækning som disse.

§ 8. Søn- og helligdage

Der ydes normal løn på søgnehelligdage. Betalingen er indeholdt i de eksisterende ugelønninger.

Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.00. For ar- bejde på søn- og helligdage betales efter § 10 i overenskomsten.

§ 9. Fridage og frit valg

Der ydes fridage for voksne medarbejdere, jf. overenskomstens § 17.

§ 10. Juleaftensdag

Den 24. december er hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab ydes normal løn (timeløn).

§ 11. Ferie

Ferie samt feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven samt i hen- hold til den inden for arbejdsgiverforeningen gældende feriekortord- ning. Lærlingene er endvidere omfattet af ferielovens § 42.

§ 12. Sygdom

Voksne lærlinge er omfattet af bestemmelserne i overenskomstens

§ 20.

§ 13. Pension

Lærlinge er omfattet af pensionsbestemmelserne i overenskomstens

§ 15.

I lærlingens/elevens 18. og 19. år udgør bidragssatserne dog hhv. fire pct. fra virksomheden og to pct. fra lærlingen/eleven, i alt

seks pct. Virksomheden afholder omkostningerne til forsikringsord- ningen jf. bilagets § 17.

Såfremt beslutning træffes om, at AUB refunderer udgifterne til pen- sion til lærlinge/elever i det 18. og 19. år, vil disse lærlinge/elever

være omfattet af pensionssatserne i overenskomstens § 15. Pension. Forsikringsordningen i bilagets § 17 bortfalder i det tilfælde. Over- enskomstparterne fastsætter i givet fald ikrafttrædelsesdatoen for den forøgede pensionsbidragssats.

§ 14. Betaling af udgifter i forbindelse med skoleophold

I tilknytning til lønaftalen for lærlinge og voksne lærlinge inden for metal- og el-området mellem DI Overenskomst II (Mejeribrugets Ar- bejdsgiverforening), Dansk Metal og Dansk El-Forbund har parterne aftalt følgende vedrørende befordringsgodtgørelse i forbindelse med skoleophold:

Stk. 1.

AUB betaler efter gældende regler udgiften til skoleophold på skole- hjem, som fastlægges i de årlige finanslove.

Hvis lovgivningen om betaling for skolehjem ændres, henvises til sidste afsnit i Organisationsaftale fra april 2014: Hovedorganisatio- nernes tekst ændres til de decentrale overenskomster om skolehjem.

Stk. 2

Virksomheden godtgør elevens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted eller lærested til skole og tilbage til enten bopæl/indkvarteringssted eller lærested.

Stk. 3

Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at eleven ikke kunne deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved elevens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældende går.

Stk. 4

I erhvervsuddannelsesloven omtales frit skolevalg. I de tilfælde, hvor virksomheden foranlediger eleven placeret på en erhvervsskole, hvortil det offentlige ikke yder transportgodtgørelse, betaler arbejds- giveren de til transporten forbundne udgifter.

Stk. 5 Lærlinges ret til årlig lønforhandling

Parterne er enige om, at lærlinge har ret til en årlig lønforhandling. Lønforhandlingen gennemføres i første uge af marts.

Såfremt der er valgt en tillidsrepræsentant på virksomheden, har lærlingen ret til dennes bistand i forbindelse med forhandlingen. Uenighed om lønfastsættelsen kan ikke behandles fagretligt.

Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmid- ler. Hvis benyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre uri- meligt store ulemper for den pågældende elev, kan eget befordrings- middel anvendes, dog først efter arbejdsgiverens godkendelse i det enkelte tilfælde.

Stk. 6

Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for de faktisk afholdte ud- gifter. Befordringen skal efter forudgående godkendelse af arbejdsgi- veren foretages på den efter de stedlige forhold billigste og mest hen- sigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes

abonnementskort, klippekort og lign.

Stk. 7

Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodt- gørelse på kr. 1,10 pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km el- ler derover.

Stk. 8

Til indkvarterede lærlinge ydes godtgørelse af befordrings-udgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og rejsen mellem dette og sædvanlig bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, så- fremt afstanden mellem skole og hjem udgør minimum fem kvarter med offentlig transport.

Stk. 9

Er befordring mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nød- vendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingel- serne til afstand.

Stk. 10

Uoverensstemmelser vedrørende nærværende protokollat kan be- handles i henhold til de sædvanlige fagretslige regler.

Stk. 11

Aftalen er indgået under forudsætning af, at der i henhold til Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion kan ydes refusion til hel eller delvis dækning af de af virksomheden afholdte udgifter.

§ 15. Forsvarets dag” (tidligere kaldet session)

Virksomheden giver eleven den fornødne frihed til at deltage i For- svarets dag. Eleven har pligt til straks ved indkaldelse til Forsvarets dag at meddele, hvornår Forsvarets dag finder sted.

Xxxxxxxx for den hertil medgåede tid er timeløn ex. Genetillæg i hen- hold til arbejdsplanen.

§ 16. Anciennitet

Efter endt uddannelsestid medregnes alt nuværende og tidligere op- nået brancheanciennitet i den samlede anciennitetsopgørelse. Ud- dannelsestiden medregnes også.

Lærlinge med mindre end 962 timers arbejde på virksomheden, før indgåelsen af elevaftalen, er ikke omfattet af ovenstående bestem- melser.

§ 17. Forsikringsordning for lærlinge

Parterne er enige om, at lærlinge, der ikke allerede er omfattet af den arbejdsgiverbetalte pensions- eller forsikringsordning, omfattes af en forsikringspakke hos PensionDanmark.

Forsikringspakken finansieres af arbejdsgiveren inden for en ramme på 350 kr. om året. Indholdet af forsikringspakken er som følger:

• Løbende supplerende førtidspension (33.000 kr. årligt)

• Engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme (100.000 kr.)

• Sum ved dødsfald (100.000 kr.)

• Sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark.

For indbetaling vedrørende forsikringspakken gælder de for Pensi- onDanmark sædvanligt gældende betingelser. Virksomheden tilmel- der lærlingen til forsikringspakken på samme måde, som når virk- somheden tilmelder en nyansat medarbejder til pensionsordningen. Præmien indbetales månedligt sammen med pensionsbidragene for de øvrige ansatte.

Parterne kan i overenskomstperioden ændre sammensætningen af forsikringspakken.

BILAG 8

Uddannelse af lærlinge

Parterne forpligter sig til i fællesskab at arbejde for udvikling af ud- dannelserne på området, så de indrettes efter mejeribranchens be- hov.

Det er på den baggrund arbejdsgiversidens intention at indgå uddan- nelsesaftaler for 10-12 lærlinge pr. kalenderår fra og med 1. januar 2015. Såfremt dette ikke lykkes, træder parterne sammen og drøfter baggrunden herfor.

Med henblik på at tiltrække lærlinge er der mellem parterne enighed om, at lærlinge kan uddannes på mejerianlæg i såvel Danmark som udlandet. Uddannelsessteder i udlandet skal godkendes af Industri- ens Uddannelser/El-fagets Uddannelsesnævn.

BILAG 9

Pensionsforhold for ansatte i fleksjob

Overenskomstparterne er enige om, at medarbejdere, der ansættes på fleksjobvilkår, kan fortsætte i anden arbejdsmarkedspensionsord- ning, som disse medarbejdere måtte komme fra.

Der er altså tale om:

En afvigelse fra overenskomstens bestemmelse om, at alle overens- komstdækkede medarbejdere skal være omfattet af ordningen i Pen- sionDanmark.

Det betyder, at medarbejdere, der ansættes i et fleksjob, og som kommer fra et andet brancheområde med en anden arbejdsmarkeds- pensionsordning, kan forblive i den arbejdsmarkedspensionsord-

ning, vedkommende kommer fra.

Aftalen giver to muligheder

Den første mulighed er herefter, at den ansatte i fleksjob indbetaler pensionsbidrag til den pensionsordning, der senest er foretaget ind- betalinger til. Der er således mulighed for at fravige overenskom- stens krav om indbetaling til PensionDanmark.

Det afgørende ved denne løsning er, at invalidedækningen i langt de fleste tilfælde fortsætter. Den anden mulighed er, at medarbejderen kan lade pensionsbidraget indbetale til PensionDanmark.

Medarbejderen får så ikke en månedlig supplerende førtidspension og opsparingssikring, hvis medarbejderen har fået sit fleksjob eller job med løntilskud, før medarbejderen blev medlem i

PensionDanmark, eller mens medarbejderen var hvilende medlem. I de tilfælde skal medarbejderen derfor heller ikke betale for forsikrin- gerne.

Ring til PensionDanmark

Når et mejeri ansætter medarbejdere i fleksjob, skal mejeriet ringe til Pension- Danmark på xxx.xx. 0000 0000, som vil kunne rådgive i den konkrete situation. Her vil også kunne oplyses, hvilken overens- komstkode der skal anvendes, hvis pensionsbidraget skal indbetales til PensionDanmark.

BILAG 10

Retningslinjer for etablering af arbejdsfordeling

1. Arbejdsfordeling skal være begrundet i driftsmæssige årsager af forventelig kortvarig karakter.

2. Arbejdsfordeling aftales ved lokale forhandlinger. Kan enighed

ikke opnås, kan arbejdsgiveren varsle en sådan med 3 ugers var- sel. Inden for dette tidsrum har arbejderne påtaleret i henhold til regler for behandling af faglig strid.

For så vidt en uoverensstemmelse om en arbejdsfordeling indan- kes til fagretlig behandling, kan arbejdsfordelingen ikke træde i kraft, før mæglingsmøde har været afholdt.

Et begæret mæglingsmøde skal i alle tilfælde være afholdt inden 14 dage. Hvis en af organisationerne ikke overholder denne tids- frist, er arbejdsgiveren berettiget til at igangsætte den pågæl- dende arbejdsfordeling. Det samme er tilfældet, såfremt enighed om sagen ikke opnås på mæglingsmødet. Spørgsmålet om, hvor- vidt arbejdsfordelingsordningen er tilstrækkelig begrundet i virk- somhedens tarv, kan herefter videreføres på normal måde i hen- hold til regler for behandling af faglig strid.

3. Aftale om arbejdsfordeling skal træffes på en sådan måde, at den enkelte arbejder inden for 12 på hinanden følgende måneder ikke kan deltage i arbejdsfordelinger i mere end sammenlagt 13 uger.

4. Ledighed skal tilstræbes samlet i større sammenhængende perio- der. Der kan ikke etableres arbejdsfordeling, hvor den daglige ar- bejdstid nedsættes, eller hvor ledigheden omfatter mindre end to dage pr. uge.

5. Arbejdsfordelinger skal indberettes af de lokale parter til de re- spektive overenskomstafsluttende organisationer senest en uge inden, ordningen iværksættes. Samtidig hermed orienteres ar-

bejdsformidlingen skriftligt om arbejdsfordelinger, der påtænkes iværksat, herunder hvilke personer der omfattes heraf.

6. Da formålet med arbejdsfordeling blandt andet er at undgå afske- digelser, som ellers ville være nødvendige, kan afskedigelser un- der en løbende arbejdsfordeling kun ske af årsager, der er be- grundet i den pågældendes egne forhold.

Viser det sig herudover under løbende arbejdsfordeling nødven- digt at foretage afskedigelser, skal arbejdsfordelingen forinden

tages op til en ny lokal drøftelse. Kan enighed ikke her opnås, kan sagen gøres til genstand for nærmere drøftelse under organisatio- nernes medvirken.

Arbejdsfordeling kan tidligst indføres fire uger efter afslutningen af en tidligere gennemført fordeling i den pågældende afde-

ling/arbejdsområde.

Vejledning vedrørende indberetning af arbejdsfordeling

1. Der udarbejdes forbundsvis et skema for hver afdeling eller ar- bejdsområde.

2. Arbejdsfordeling kan normalt kun etableres på en af de på ske- maet anførte måder. Det bør tilstræbes, at der etableres hold, der skiftes til at være i arbejde/ ledige. Hvor særlige driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan der dog etableres lukning af hele af- delinger eller arbejdsområder.

3. Fordelingerne løber ugevis, således at de i punkt 3 nævnte 13 uger løber fra begyndelsen af den uge, i hvilken fordelingen påbe- gyndes. De 13 uger omfatter såvel arbejds- som friperioder. Der kan ikke dispenseres fra 13-ugers reglen.

4. Fordelingernes samlede varighed skal på forhånd være anført på indberetningsskemaet. Der kan således ikke iværksættes forde- linger, der forudsætter, at der uge for uge gives meddelelse om den kommende uges fordeling.

5. Der udarbejdes navnelister med angivelse af den enkelte arbej- ders navn og cpr-nr. samt fordelingsperioder. Både skema og

navneliste indsendes af henholdsvis virksomhed og tillidsrepræ- sentant til de respektive organisationer så vidt muligt 14 dage in- den fordelingens ikrafttræden og senest otte dage før. Overskri- des fristen på grund af arbejdsgiverens forhold, udskydes ikraft- trædelsestidspunktet en uge.

6. Såfremt fordelingen ophæves inden udløbet af perioden, skal or- ganisationerne skriftligt orienteres herom senest otte dage efter ophævelsen.

7. Det indskærpes, at afskedigelser af arbejdere, der deltager i en ar- bejdsfordeling, ikke kan finde sted, medmindre de skyldes den enkeltes egne forhold.

BILAG 11

Overgangsordning i forbindelse med arbejde på søn- og helligdage

For medarbejdere, der i perioden 1. oktober 2007 - 31. marts 2008 i henhold til en arbejdsplan - dvs. ikke som køb af fridag - jf. § 9, stk. 6 har haft en almindelig arbejdsdag, påbegyndt i søndagsdøgnet, og som har arbejdet ind i mandagsdøgnet i tidsrummet mandag kl.

00.00 - normal arbejdstids begyndelse, kompenseres for bortfald af søndags-betaling i tidsrummet kl. 00.00 - normal arbejdstids begyn- delse efter følgende model:

For antallet af arbejdstimer i tidsrummet kl. 00.00 - normal arbejds- tids begyndelse beregnes løntabet som kr. 48,40 gange antallet af præsterede arbejdstimer i tidsrummet.

Kompensationen ydes fra 1. april 2008 medarbejderen som et fast ugentligt personligt tillæg eller for funktionærlignende ansatte som et månedligt løntillæg, så længe medarbejderen er beskæftiget på virksomheden.

BILAG 12

Afholdelse af ferie i timer

Stk. 1.

Mellem DI Overenskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening)

og Dansk Metal og Dansk El-Forbund er følgende aftalt i forbindelse med afholdelse af ferie:

Parterne er enige om at fravige ferielovens udgangspunkt om, at fe- rie skal afholdes på samme måde som arbejdet tidsmæssigt er tilret- telagt, således at ferie fremover kan afholdes i timer.

Ovennævnte udgangspunkt fraviges med hjemmel i ferielovens § 20, stk. 1, 1. pkt., hvorefter ferielovens § 12, stk. 2 kan fraviges ved kol- lektiv aftale. En forudsætning for, at en sådan kollektiv aftale kan

indgås er, at der på overenskomstområdet er aftalt en feriekortord- ning, hvilket som bekendt er tilfældet.

Parterne er enige om, at ferien så vidt muligt skal afspejle arbejds- ugen og ikke udelukkende må placeres på arbejdstunge dage. Samti- dig er parterne enige om, at nærværende aftale respekterer arbejds- tidsdirektivets krav om, at lønmodtagere, der har været ansat hele optjeningsåret, har ret til at holde mindst fire ugers betalt ferie.

BILAG 13

Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

Baggrund

Af lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om virksomhe- dernes sikkerheds- og sundhedsarbejde § 7, fremgår det, at reglerne om organisationsmåde i § 6a - 6c kan fraviges, hvis:

1. der er indgået en aftale mellem lønmodtagerorganisationer og ar- bejdsgiverorganisationer, og

2. at der inden for denne aftale er indgået lokale aftaler mellem le- delse og ansatte i den enkelte virksomhed.

Aftalens dækningsområde

DI Overenskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Dansk Metal og Dansk El-Forbund er enige om, at nærværende rammeaf- tale dækker de områder, som er omfattet af de mellem DI Overens- komst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Dansk Metal og Dansk El-Forbund indgåede overenskomster.

Formål

Formålet er en større fleksibilitet i organiseringen af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde, for derved at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet ud fra den enkelte virksomheds forhold.

Fremgangsmåde

Forslag til ændringer kan komme fra såvel arbejdsgivere, arbejdsle- dere som medarbejdere.

Med udgangspunkt i drøftelser i arbejdsmiljøorganisationen skal der foreligge en skriftlig begrundelse og redegørelse for svagheder og

mangler ved den nuværende arbejdsmiljøorganisation og dens op- bygning.

Hvis ændringerne af arbejdsmiljøorganisationen medfører en fravi- gelse af de almindelige regler, danner denne rammeaftale baggrund for en aftale på virksomhedsniveau.

Krav til aftalens indhold og form

Aftalen skal være skriftlig og indgået mellem arbejdsgiveren og de valgte repræsentanter for ledere og medarbejdere i arbejdsmiljøor- ganisationen. Det skal sikres, at aftalen er vedtaget af et flertal af de medarbejdere, aftalen omhandler.

Aftalen kan omfatte hele virksomheden eller dele heraf. Hvis aftalen kun er indgået for en del af virksomheden, skal det fremgå, hvor i

virksomheden aftalen er gældende.

Aftalen kan opsiges af begge parter i overensstemmelse med princip- perne om opsigelse af lokalaftaler.

Uoverensstemmelse om aftalen afgøres i henhold til reglerne om fag- lig strid.

Lokalaftalen indsendes til DI Overenskomst II (Mejeribrugets Ar- bejdsgiverforening) og Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

Lokalaftalen skal indeholde:

1. Beskrivelse af virksomhedens arbejdsmiljøpolitik og fælles hold- ninger til, hvordan arbejdsmiljøet på virksomheden kan forbed- res.

2. Angivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder arbejdsledernes og de øvrige ansattes deltagelse i arbejdsmiljøar- bejdet, samt en aftale om relevante aktiviteter, f.eks. arbejds-

pladsvurderinger, sikkerhedsrunder og lignende.

3. Hvordan det sikres, at arbejdsmiljøorganisationens medlemmer kan erhverve den nødvendige viden til at varetage arbejdet i den ændrede arbejdsmiljøorganisation. I aftalen angives retningslin- jer for udfærdigelse af uddannelsesplaner.

4. Hvordan det sikres, at arbejdsmiljøgruppen har den fornødne tid til rådighed i forbindelse med sit hverv. Til sikring heraf kan der eventuelt aftales en fast mødeplan.

5. Angivelse af en procedure for gennemførelse af virksomhedsafta- len.

6. Angivelse af en procedure, som sikrer, at der efter de første to år evalueres på aftalens effekt på virksomhedens arbejdsmiljøar- bejde.

7. Oversigt over den aftalte organisering af sikkerheds- og sund- hedsarbejdet i form af en organisationsplan.

Aftalen skal være tilgængelig for de ansatte i virksomheden og kunne fremvises på forlangende.

Rammeaftalens varighed

Denne rammeaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsar- bejdet i virksomhederne kan opsiges af begge parter med 6 måne- ders varsel til udløb den førstkommende 1. januar. Aftalen ophører automatisk ved overenskomstens udløb.

BILAG 14

Natarbejde og helbredskontrol

Stk. 1 Helbredskontrol hvert andet år

Alle medarbejdere (såvel natarbejdere som øvrige medarbejdere) skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest to år.

Stk. 2 Helbredskontrol forud for overgang til natarbejde Medarbejdere, der overgår til natarbejde, skal - ud over helbredskon- trol i henhold til stk. 1 - tilbydes gratis helbredskontrol, inden natar- bejde påbegyndes.

Stk. 3 Definition af natarbejder

Som natarbejder anses en medarbejder, der regelmæssigt udfører mindst tre timer af sin daglige arbejdstid mellem kl. 22:00 og kl. 05:00, eller som arbejder mindst 300 timer i dette tidsrum inden for en periode på 12 måneder.

Stk. 4 Kompensation uden for arbejdstid

Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for medarbejderens ar- bejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.

Stk. 5 Fremgangsmåde

Helbredskontrollen foregår på følgende måde:

Medarbejderen udfylder et af parterne udarbejdet spørgeskema. Der- udover gennemgår medarbejderen en fysisk helbredsundersøgelse.

Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskon- trollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for un- dersøgelsen og kan spørges til råds i forbindelse med helbredskontrol- len. Helbredskontrollen skal udføres af en person med arbejdsmedi- cinske kompetencer.

De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrol- len, er fortrolige og tilhører alene medarbejderen. Oplysningerne kan først komme til arbejdsgiverens kendskab i det tilfælde, at medarbej- deren selv tager initiativ hertil.

Stk. 6 Overførsel til dagarbejde

Såfremt der er mulighed herfor, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, til dagarbejde.

Stk. 7 Arbejdsmiljøorganisationens kontrol

Parterne finder det naturligt, at arbejdsmiljøorganisationen på den enkelte virksomhed på eget initiativ fører kontrol med, om helbreds- kontrollen gennemføres i overensstemmelse med ovenstående.

Stk. 8 Dokumentation for at medarbejderen tilbydes hel- bredskontrol

Der skal udarbejdes en årligt tilbagevendende statistik over omfan- get af natarbejde, samt i hvor høj grad virksomheder med natarbejde tilbyder helbredskontrol, jf de eksisterende principper for natarbejde og helbredskontrol samt de principper, der eventuelt aftales i over- enskomstperioden.

Stk. 9 Forebyggende tiltag ved natarbejde

Følgende er gældende pr. 1. marts 2024:

Parterne har implementeret NFA’s anbefalinger om natarbejde:

• Højst tre nattevagter i træk

• Højst 9 timer ad gangen

• Mindst 11 timer mellem to vagter

• Gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.

Virksomheder, der har natarbejdere, skal derfor gennemføre følgende tiltag:

De lokale parter skal, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga- nisationen, drøfte, om man lever op til NFA’s anbefalinger i de områ- der af virksomheden, hvor der udføres natarbejde.

Drøftelsen skal:

a. gennemføres ved iværksættelse af natarbejde og derefter løbende en gang om året

b. dokumenteres ved udfyldelse af et af parterne udarbejdet skema som indeholder en gennemgang af anbefalingerne

Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga- nisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger følges, anvendes almin- delige regler i overenskomsten uændret, herunder reglerne om hel- bredskontrol.

Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga- nisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger ikke følges, sættes føl- gende særlige aktiviteter i værk for medarbejdere, hvis normale ar- bejdstid om natten ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med NFA’s anbefalinger:

1. Virksomheden skal tilbyde årlig helbredskontrol til natarbejderne

a. Det er obligatorisk for natarbejderen at gennemføre helbredskontrollen hvert andet år

b. For de natarbejdere, der er fyldt 50 år, anvendes en udvidet helbredskontrol

2. Gennemførelse af en årlig særlig APV rettet mod natarbejde

a. Identifikation og kortlægning af risici ved natar- bejde

b. Vurdering af risici ved natarbejde

c. Prioritering og udarbejdelse af handlingsplan

d. Opfølgning på handlingsplan

Stk. 9. Gravides natarbejde

Følgende er gældende pr. 1. marts 2024, under forudsætning af, at Arbejdstilsynet indarbejder NFA´s anbefalinger om

gravides natarbejde i f.eks. Bekendtgørelse om arbejdets ud- førelse § 8, jf. bilag 2. Herudover forudsættes, at natarbejde ud over 1 nattevagt om ugen bliver omfattet af Barselslovens

§ 6, stk. 2, nr. 2 og at der således vil være adgang til refusion:

Når virksomheden er underrettet om eller på anden måde bliver be- kendt med, at en medarbejder er gravid, skal virksomheden hurtigst muligt og senest 2 uger efter til en uges udgang omlægge medarbejde- rens arbejdstid eller overføre medarbejderen til andre arbejdsopga- ver, så pågældende højst arbejder en nattevagt om ugen.

Hvis det ikke er muligt for arbejdsgiveren at omlægge arbejdstiden, så pågældende medarbejder højst arbejder 1 nattevagt om ugen, eller overføre medarbejderen til andre arbejdsopgaver, har medarbejderen ret til fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen med betaling som ved graviditetsorlov efter overenskomstens § 21, stk. 1. Der er udelukkende tale om en betalingsregel, som gælder uanset medarbej- derens anciennitet og uanset antallet af uger, medarbejderen har fra- vær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen.

Dokumentation for at medarbejderen tilbydes helbreds- kontrol

Der skal udarbejdes en årligt tilbagevendende statistik over omfanget af natarbejde, samt i hvor høj grad virksomheder med natarbejde til- byder helbredskontrol, jf. de eksisterende principper for natarbejde og helbredskontrol samt de principper, der eventuelt aftales i over- enskomstperioden.

BILAG 15

Seniorordning

Den enkelte medarbejder kan vælge at indgå i en seniorordning fra fem år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

For denne gruppe af medarbejdere kan der med udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker og virksomhedens driftsmæssige behov aftales seniorordninger som f.eks. en arbejdstidsreduktion i form af længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller særlig hensyntagen i forbindelse med vagt- ordninger o.l.

Seniorordningen giver således medarbejderen mulighed for afhol- delse af indtil 32 seniorfridage pr. kalenderår. Disse dage kan enten afholdes for egen regning, ved brug af ikke-afholdte feriefridage, ved træk på indeståendet på kontoen for særlig opsparing eller ved kon- vertering af pensionsindbetalinger.

Ved afholdelse af seniorfridage for egen regning holder medarbejde- ren fri på de aftalte seniorfridage uden løn.

Indgåelse af en aftale om en seniorordning skal ske skriftligt senest

1. november forud for det kommende kalenderår.

DI Overenskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Dansk Metal og Dansk El-Forbund anbefaler, at vedhæftede blanket anven- des, når der sker konvertering af pensionsmidler til seniorfri-dage.

Beløbet fra den nedsatte pensionsindbetaling henstår hos arbejdsgi- veren på en seniorfrihedskonto. Saldoen på den enkelte medarbej- ders seniorfrihedskonto fremgår af medarbejderens lønsedler eller oplyses på anden måde for medarbejderen.

Afholdes seniorfridagene for egen regning, skal der udover indgåel- sen af den skriftlige aftale om en seniorordning ikke ske yderligere.

Afholdes seniorfridagene ved konvertering af pensionsmidler, skal en kopi af den skriftlige aftale indsendes af arbejdsgiveren til Pensi- onDanmark, således at aftalen kan registreres på medarbejderens pensionskonto. Det skal fremgå af aftalen, hvor stor en del af pensi- onsbidraget medarbejderen ønsker at konvertere. Der skal minimum indbetales 2,99 pct. i pensionsbidrag til dækning af forsikringsord- ning og administrationsomkostninger. Det vil sige, at på overens- komster med 12,99 pct. i samlet pensionsbidrag kan der konverteres op til 10 pct. af det samlede pensionsbidrag til seniorordningen.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er fem år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder

Aftalen er bindende for medarbejderen og vil fortsætte de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Indebærer ændringen anvendelsen af konverterede pen- sionsindbetalinger, udfyldes en ny blanket, hvor en kopi ligeledes skal indsendes til PensionDanmark.

Virksomheden og den enkelte medarbejder kan dog aftale, at fristen for at indgå/udtræde af ordningen kan fraviges.

Ved afholdelse af seniorfridage følges reglerne for afholdelse af ferie- fridage.

Når medarbejderen afholder den aftalte frihed, udbetales alene nor- mal timeløn til medarbejderen for det antal timer/dage, friheden omfatter. Der kan ikke forekomme tids- eller genetillæg i den forbin- delse, og udbetalingen indgår ikke i beregningen af feriepenge, SH- opsparing, ATP-bidrag eller arbejdsmarkedspensionsbidrag, ligesom der ikke optjenes fritvalgstimer. Afholdte fritimer indgår ej heller i opgørelsen af timetal med henblik på indbetaling til DA/LO-udvik- lingsfonden eller udviklings- og samarbejdsfonden.

Virksomhedens udgifter til løn fratrækkes saldoen på seniorkontoen. Saldoen på medarbejderens seniorkonto kan ikke være negativ.

Saldoen på seniorfrihedskontoen opgøres ved fratræden og ved ka- lenderårets udløb eller ved ferieårets udløb alt efter bestemmelserne i den enkelte overenskomst, og restbeløbet udbetales.

De lokale parter kan ved skriftlig aftale fravige ordningen i videre omfang.

BILAG 16

Social- og løndumpning

Samarbejde parterne imellem:

Formål

Parterne ønsker med denne aftale at etablere rammerne for en koor- dineret indsats i forhold til social- og løndumping.

Parterne ønsker med denne aftale at bidrage til, at arbejdet på meje- riområdet foregår inden for rammerne af den danske model og i

overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning og EU-retlige regulering.

Formålet med indsatsen er, at parterne i fællesskab arbejder for at imødegå social- og løndumping på mejeriområdet.

Indsatsen skal gennemføres på grundlag af følgende principper, som parterne er enige om:

• Gældende lovgivning - national såvel som EU-ret - skal overhol- des.

• Der skal sikres en effektiv efterlevelse af gældende regler.

• Enhver form for omgåelse af overenskomsten er uacceptabel.

Adgang til lønoplysninger

I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant eller organisationerne har en formodning om, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virk- somheden, kan forbundene rette henvendelse til Mejeribrugets Ar- bejdsgiverforening og få lønoplysningerne udleveret.

De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løn- dumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentlig- gørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Ar- bejdsretten.

BILAG 17

Vikarer

Stk. 1.

Parterne er enige om, at overenskomsten mellem de berørte organi- sationer er en områdeoverenskomst. Alt arbejde på en medlemsvirk- somhed, der udføres inden for overenskomstens faglige gyldigheds- område, er omfattet af overenskomsten, herunder bestående lokalaf- taler og kutymer, hvis det udføres af en medarbejder eller anden

person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en un- derentreprenør og undergivet dennes ledelsesret.

Stk. 2.

Overenskomsten finder anvendelse for de medarbejdere, der udsen- des af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vi- kararbejdet strækker sig over. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det fornødne kendskab til de gældende overenskomster og aftaleforhold.

Stk. 3.

Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vikarbureauet, og ikke hos brugervirksomheden.

Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirk- somheden i mindst tre måneder uden afbrydelse, overføres ancienni- teten fra vikarbureauet til brugervirksomheden, på vikarens anmod- ning, i følgende tilfælde:

• vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af ar- bejdsmangel på brugervirksomheden og inden 10 arbejdsdage ef- ter ophør, bliver vikaren fastansat på brugervirksomheden eller

• vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte

forlængelse af vikararbejdet.

Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirk- somheden, der overføres.

Stk. 4.

Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikararbejde, kan tillidsrepræsentanten på brugervirksomheden anmode om at få oplysninger fra brugervirksomheden om udefra- kommende virksomheder, der udfører arbejde for brugervirksomhe- den, som ellers naturligt kunne udføres af brugervirksomhedens an- satte medarbejdere.

Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakom- mende virksomheders arbejde for brugervirksomheden.

Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvorvidt der er tale om vikararbejde, kan

forbundene begære et afklarende møde over for DI. Referat af de lo- kale drøftelser fremsendes sammen med mødebegæringen.

Forbundene kan ligeledes begære et afklarende møde over for DI i de tilfælde, hvor der ikke har kunnet ske en lokal drøftelse af en udefra- kommende virksomheds arbejde for brugervirksomheden, fordi der

ikke er valgt tillidsrepræsentant på brugervirksomheden.

Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest syv ar- bejdsdage efter modtagelse af begæringen hos DI. Mødet afholdes på brugervirksomheden, medmindre andet aftales imellem parterne.

På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:

• Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P- nummer) eller RUT-nummer

• Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den udefra-

kommende virksomhed

• Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i bru- gervirksomheden og den forventede tidsplan for deres løsning

• Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakommende virksomheds medarbejdere.

Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et referat af mødet.

BILAG 18

Underleverandører

På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller fra forbundet skal virksomheden oplyse, hvilke underleverandører der udfører opgaver for virksomheden inden for overenskomstens faglige gyldighedsom- råde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som underleverandøren har oplyst til virksomheden. Ingen af udle- verede oplysninger om underleverandører kan videregives eller gø- res til genstand for nogen form for offentliggørelse.

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en medlemsvirksomhed af Mejeribrugets Ar- bejdsgiverforening, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hoved- konflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan Dansk Metal og Dansk El-Forbund rette henvendelse til Mejeribru- gets Arbejdsgiverforening med en anmodning om et møde til drøf- telse af sagen. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte

arbejdsopgaver. Tilsvarende kan Mejeribrugets Arbejdsgiverforening rette henvendelse til forbundene. Alle relevante baggrundsoplysnin- ger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overens- komstpart så hurtigt som muligt.

BILAG 19

Udviklings- og samarbejdsfond

Parterne er enige om at etablere og drive en udviklings- og samar- bejdsfond.

Fonden har til formål at styrke udvikling, uddannelse og samarbejde inden for overenskomstområdet. Det sker via

• støtte til udvikling af nye uddannelser og efteruddannelser, fremme af samarbejdet på virksomheder via tilbud om konferen- cer og konsulentopgaver,

• finansiering af uddannelse og vederlag til tillidsrepræsentanter,

• analyser, kampagner og udviklingsaktiviteter mv.

Virksomheder, der er omfattet af overenskomsten eller har indgået en tiltrædelsesaftale, skal indbetale en procentdel af medarbejdernes lønsum til fonden. Bidraget opkræves efter aftale af PensionDan-

mark.

Fonden ledes af en bestyrelse på fire personer. To personer udpeges af Dansk Metal og Dansk El-Forbund i forening og to personer

udpeges af DI/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. Parterne udar- bejder vedtægter for fondens virke.

Arbejdsgivere betaler:

Pr. 1.7.2023

0,80 kr. pr. time

For så vidt angår bidrag udover 0,40 kr. pr. time tilbageføres ved regnskabsårets afslutning uforbrugte bidrag til overenskomstpar- terne, medmindre parterne træffer afgørelse om en anden anven- delse af midlerne.

BILAG 20

Rammeaftale om hvileperiode og fridøgn ved rådighedsvagt og tilkald

Stk. 1

Overenskomstparterne har med henvisning til § 19 i bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 indgået en rammeaftale, der gør det muligt for de lokale parter at aftale, at der for de former for arbejde, som

ikke er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen, kan ske udskydelse af hvileperioden i forbindelse med rådighedstjeneste.

Ved rådighedstjeneste er parterne enige om at arbejdstiden hver

fjerde uge kan placeres, så det ugentlige fridøgn kan omlægges såle- des for den enkelte medarbejder, at der kan være op til 12 døgn imel- lem to fridøgn, jf. ovenstående bekendtgørelses (324) § 20. Der hen- vises til AT-vejledning nr. 5.01.1.

Stk. 2

De lokale parter kan indgå skriftlig lokalaftale om, at når medarbej- dere kaldes til arbejde under rådighedstjeneste, kan den daglige hvi- leperiode på 11 timer for arbejde, som ikke er omfattet af bilaget til bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn, udskydes, således at den gives umiddelbart efter afslutningen af det

sidste arbejde, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenesten. Hvis de 11 timers hvile herved strækker sig ind i det efterfølgende døgn, skal medarbejderen inden for dette døgn tillige have den sæd- vanlige hvileperiode på 11 timer. Denne hvileperiode kan tilsvarende udskydes.

Hvis den udskudte hvileperiode forhindrer medarbejderen i at ud- føre planlagt normal daglig arbejdstid, betales den ikke udførte ar- bejdstid med som ved sygdom.

Udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i hver kalender- måned og højst i 45 døgn pr. kalenderår.

Aftaler i henhold til denne bestemmelse kan opsiges med varslet i

§ 31.

BILAG 21

Mejeribrugets Uddannelsesfond – Håndværker- overenskomsten

Stk. 1. Formål

Mejeribrugets Uddannelsesfond for håndværkere er etableret for at medvirke til kompetenceudvikling af medarbejderne, jf. § 24. Fon- dens bestyrelse beslutter, i hvilket omfang der kan ydes økonomisk støtte til uddannelsesaktiviteter, herunder løntabsgodtgørelse, kur- susafgifter, kost og logi samt befordringsomkostninger til virksom- heder eller andre udgifter, som afholdes med samme formål.

Stk. 2. Fondens bestyrelse

Fondens bestyrelse er fondens øverste myndighed. Bestyrelsen træf- fer beslutninger og agerer i øvrigt i henhold til en af bestyrelsen ved- taget forretningsorden. Bestyrelsen er paritetisk sammensat, idet to medlemmer udpeges i forening af forbundene og to medlemmer ud- peges af DI/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Administration og økonomi

Fonden administreres af Administration & Service A/S (Pensi- onDanmark), jf. vedtagelse i fondens bestyrelse. Aftale om valg af

administrator kan opsiges med seks måneders varsel til en 1. januar.

Fondens indtægter hidrører fra virksomhedernes overenskomstaf- talte bidrag. Det årlige bidrag pr. fuldtidsansat medarbejder er fra 1. juli 2017 fastsat til 1.560 kr.

Stk. 4. Rammeaftale om aftalt uddannelse

1. Denne rammeaftale for mejeribranchen er indgået under henvis- ning til § 24 og nærværende bilag til Mejeribranchens overens- komst med Dansk Metal og Dansk El-Forbund for 2020 - 2023 og omfatter alle medlemmer af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening.

2. Rammeaftalen fastlægger de overordnende bestemmelser om gennemførelse af aftalt uddannelse for medarbejdere ansat på de omfattede virksomheder og hvis ansættelsesforhold henhører un- der nævnte overenskomst.

3. Parterne er enige om, at uddannelse, som foregår efter en dialog mellem medarbejdere og ledelse, er det bedste udgangspunkt for at sikre, at de kompetencer, som opnås, også bringes i anvendelse og dermed kommer både virksomhed og medarbejdere til gode.

4. Aftalt uddannelse omfatter som udgangspunkt de for ansættel- sesområdet relevante akademi- og diplomuddannelser. Andre uddannelsesforløb kan efter beslutning i bestyrelsen for Mejeri- brugets Uddannelsesfond – Håndværkeroverenskomst (herefter MUF), herunder efter forslag fra funktionsgruppen ”Vedlige- hold”, omfattes af aftalen. Uddannelsesaftaler kan omfatte en- kelte moduler af akademi- og diplomuddannelser eller hele ud- dannelsesforløb.

5. Bestyrelsen for MUF reserverer årligt en beløbsramme øremær- ket til at refundere virksomhedernes udgifter i forbindelse med

aftalt uddannelse i henhold til de af bestyrelsen fastlagte tilskuds- regler.

6. Aftaler om gennemførelse af uddannelsesforløb i henhold til denne rammeaftale indgås mellem den enkelte medarbejder og dennes ansættelsessted. Uddannelsesforløbet kan omfatte ufor- brugt frihed til uddannelse jf. overenskomstens § 24, stk. 3, litra

b) samt friheden til uddannelse for kalenderåret efter aftalens

udløb (lån af frihed). Aftalen skal underskrives af medarbejderen og virksomheden og indsendes til PensionDanmark m.h.p. par- ternes godkendelse. Aftalen udfærdiges på en af parterne udar- bejdet skabelon.

7. Tilskud til aftalt uddannelse kan søges til medarbejdere med ni måneders anciennitet i virksomheden. Tilskud til aftalt uddan- nelse træder i stedet for tilskud til selvvalgt uddannelse i de ka- lenderår, uddannelsesplanen løber over.

8. Under uddannelsesforløbet aflønnes medarbejderen i henhold til overenskomstens § 24, stk. 3, litra c) for den tid, medarbejderen er fraværende fra arbejdspladsen pga. kursusdeltagelse.

9. Virksomheden modtager tilskud fra MUF til dækning af kursus- afgifter, kursusmateriale, forplejning, overnatning og befor-

dringsudgifter samt lønrefusion efter de af bestyrelsen for MUF fastlagte bestemmelser. Eventuelle offentlige tilskud tilfalder

virksomheden og fratrækkes tilskud fra MUF.

10. Tilskud fra MUF til aftalt uddannelse ydes til uddannelsesforløb, som er aftalt og godkendt inden 1. marts 2023. Aftalte uddannel- sesforløb skal som hovedregel være afsluttet senest fire år efter påbegyndelsen og dermed senest inden 1. marts 2027.

11. Denne aftale er gældende indtil udgangen af februar måned 2025 eller indtil én af parterne opsiger aftalen med tre måneders var- sel. Opsigelse af aftalen er uden konsekvenser for allerede indgå- ede og godkendte uddannelsesaftaler.

BILAG 22

Aftale om hurtig indsats ved optræk til arbejdsuro

Stk. 1.

Parterne i Mejeribrugets SamarbejdsForum er enige om, at optræk til arbejdsuro på den enkelte virksomhed så vidt muligt skal løses

gennem dialog og forhandling mellem de lokale parter på virksom- heden.

Stk. 2.

Såfremt én af eller begge lokale parter vurderer, at der er risiko for arbejdsuro på virksomheden, skal den eller de lokale parter snarest rette henvendelse til overenskomstparterne. Før en lokal part retter

en sådan henvendelse til overenskomstparten, skal den anden lokale part af hensyn til samarbejdsklimaet orienteres herom.

Stk. 3.

Hvis én af overenskomstparterne fremsætter begæring herom, opta- ges omgående (inden for 24 timer) drøftelser mellem overenskomst- parterne og de lokale parter.

Drøftelserne har til formål at vurdere baggrunden for uoverensstem- melsen og mulighederne for en lokal løsning. Hver part skal have mulighed for et formøde.

Stk. 4.

Hvis én af overenskomstparterne anser det for formålstjenligt, afhol- der overenskomstparterne snarest muligt og senest inden for fem

dage opfølgningsmøde med de lokale parter med henblik på en løs- ning af uoverensstemmelsen. Hver part skal have mulighed for et formøde.

Stk. 5.

Disse tiltag ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende be- handling af overenskomstmæssige konflikter, jf. Hovedaftalens be- stemmelser herom.

Stk. 6.

Disse tiltag ændrer ej heller på de lokale tillidsrepræsentanters vil- kår, kompetencer eller funktion, jf. gældende overenskomster, men skal alene ses som et supplement hertil.

Stk. 7.

Er der tale om en virksomhed tilhørende Arla Foods Amba, rettes henvendelser jf. punkt 2, 3 og 4 til og fra den centrale HR-afdeling hos Arla Foods Amba. Ved indgåelse af eventuelle aftaler mellem overenskomstparterne er DI/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening overenskomstpart.

BILAG 23

Afspadsering af systematisk overarbejde

Overarbejde udføres, når virksomheden har et driftsmæssigt behov.

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugent- lig arbejdstid, jf. bilag 2, stk. 4, kan virksomheden iværksætte opspa- ring af systematisk overarbejde til senere afspadsering.

Opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering kan maksimalt udgøre fem timer pr. kalenderuge og en time pr. dag.

Opsparing af systematisk overarbejde til afspadsering skal varsles se- nest inden normal arbejdstids ophør fire kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

Opsparet systematisk overarbejde skal - medmindre andet aftales om varslet opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadse- ring mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten - af- spadseres som hele fridage inden for en 12-måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld ar- bejdsfri dag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke pla- ceres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbej- deren er enige herom.

Følgende bestemmelse om afspadsering af overarbejde indsættes i overenskomsten:

”Mellem undertegnede organisationer er der truffet aftale om føl- gende rammeaftale for afspadsering af overarbejde, der ikke hidrører fra varslet opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadse- ring.

Document Metadata

Table of Contents

Mejeribranchens

Document Metadata