RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 29. september 2011 (30.09) (OR. en)
14757/11
Interinstitutionel sag: 2011/0245 (NLE)
ADD 1
FORSLAG
fra: Kommissionen
modtaget den: 23. september 2011
WTO 323
AMLAT 78
SERVICES 90
COMER 184
Komm. dok. nr.: KOM(2011) 570 endelig - BILAG I Vedr.: BILAG
BILAG I
Handelsaftale mellem Den Europæiske Union og Colombia og Peru
Hermed følger til delegationerne et forslag fra Kommissionen fremsendt ved skrivelse fra Xxxxx XXXX XXXXXXXXX, direktør, til Xxx XXXXXXXXX, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union.
Bilag: KOM(2011) 570 endelig - BILAG I
14757/11 ADD 1 bh
DG K 1 DA
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.9.2011
KOM(2011) 570 endelig
BILAG
BILAG I
Handelsaftale mellem Den Europæiske Union og Colombia og Peru
Forslag til Rådets afgørelse
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Colombia og Peru
DA DA
BILAG
BILAG I
Handelsaftale mellem Den Europæiske Union og Colombia og Peru
Forslag til Rådets afgørelse
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Colombia og Peru
DEN EUROPÆISKE UNION (i det følgende benævnt "EU") på den ene side
og
REPUBLIKKEN COLOMBIA (i det følgende benævnt "Colombia") og REPUBLIKKEN PERU (i det følgende benævnt "Peru"),
i det følgende også benævnt "de undertegnende Andeslande", på den anden side,
SOM HENVISER TIL betydningen af de historiske og kulturelle forbindelser og det særlige venskab og samarbejde mellem EU og dets medlemsstater og de undertegnende Andeslande og deres ønske om at fremme den økonomiske integration mellem parterne,
SOM ØNSKER at styrke disse forbindelser ved at bygge videre på de eksisterende ordninger, der regulerer forbindelserne mellem EU og dets medlemsstater og de undertegnende Andeslande, navnlig aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Andinske Fællesskab og dets medlemslande på den anden side, som blev undertegnet den 15. december 2003 (i det følgende benævnt "aftalen om politisk dialog og samarbejde"1),
SOM BEKRÆFTER deres vilje til at overholde De Forenede Nationers pagt og verdenserklæringen om menneskerettigheder,
SOM BIDRAGER til den harmoniske udvikling og udvidelse af den globale og regionale handel og skaber en katalysator for det internationale samarbejde,
SOM ØNSKER at fremme omfattende økonomisk udvikling med henblik på at bekæmpe fattigdom og skabe nye beskæftigelsesmuligheder og forbedrede arbejdsbetingelser samt hæve levestandarden på deres respektive territorier gennem liberalisering og styrkelse af samhandel og gensidige investeringer,
1 Henvisningen til aftalen om politisk dialog og samarbejde fra 2003 skal bevares, såfremt en sådan aftale træder i kraft inden undertegnelsen af denne handelsaftale.
SOM FORPLIGTER SIG TIL at gennemføre denne aftale i overensstemmelse med målet om bæredygtig udvikling, herunder styrkelse af økonomisk udvikling, respekten for arbejdstagerrettigheder og beskyttelse af miljøet, i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, parterne har indgået,
SOM TAGER UDGANGSPUNKT i deres respektive rettigheder og forpligtelser i henhold til Marrakechoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (i det følgende benævnt "WTO-overenskomsten"),
SOM ØNSKER at udrydde fordrejninger i deres gensidige handel og forhindre, at der skabes unødige handelshindringer,
SOM ØNSKER at indføre klare og gensidigt fordelagtige regler for deres handel, fremme deres indbyrdes handel og investeringer og styrke en regelmæssig dialog om disse emner,
SOM ØNSKER at styrke deres virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder ved at sikre dem forudsigelige lovgivningsmæssige rammer for deres handel og investeringer,
SOM HENVISER TIL forskellene i den økonomiske og sociale udvikling mellem de undertegnende Andeslande og EU og dets medlemsstater,
SOM BEKRÆFTER deres ret til i videst muligt omfang at udnytte fleksibiliteten i den multilaterale ramme af hensyn til offentlighedens interesse,
SOM ANERKENDER, at de undertegnende Andeslande er medlem af Det Andinske Fællesskab, og at det andinske retssystem i henhold til Det Andinske Fællesskabs beslutning nr. 598 skal bevares i de gensidige forbindelser mellem Det Andinske Fællesskab og dets medlemslande, når dets medlemslande indgår handelsaftaler med tredjelande,
SOM ANERKENDER betydningen af de respektive regionale integrationsprocesser i EU og i de undertegnende Andeslande inden for rammerne af Det Andinske Fællesskab,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
AFSNIT I INDLEDENDE BESTEMMELSER
KAPITEL 1 VÆSENTLIGE ELEMENTER
Artikel 1: Almindelige principper
Respekten for de demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder som nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne samt retsstatsprincippet danner grundlaget for begge parters interne og internationale politikker, jf. artikel 1, stk. 1, i aftalen
om politisk dialog og samarbejde. Respekten for disse principper udgør et væsentligt element i denne aftale2.
Artikel 2: Nedrustning og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben
1. Parterne anser spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, både til statslige og ikke-statslige instanser, for at udgøre en af de alvorligste trusler mod stabiliteten og sikkerheden i verden.
2. Parterne er derfor enige om at samarbejde og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved en fuldstændig overholdelse og indfrielse på nationalt plan af deres eksisterende forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og ikke-spredningstraktater og -aftaler og andre relevante internationale forpligtelser.
3. Med henblik på at bidrage til målet om nedrustning og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben er parterne enige om at samarbejde for at opnå universalisering og gennemførelse af traktaterne om disse forhold.
4. Parterne er enige om, at denne artikels stk. 1 og 2 udgør væsentlige elementer i denne aftale.
KAPITEL 2 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 3: Oprettelse af et frihandelsområde
Parterne opretter ved denne aftale et frihandelsområde i overensstemmelse med artikel XXIV i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1994 (i det følgende benævnt "GATT 1994" og artikel V i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (i det følgende benævnt "GATS").
Artikel 4: Mål
1. Målene med denne aftale er:
a) progressiv og gradvis liberalisering af varehandelen i overensstemmelse med artikel XXIV i GATT 1994
b) fremme af handel med varer gennem navnlig anvendelse af de fastlagte bestemmelser om told og handelslettelser, standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer samt sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger
2 Henvisningen til aftalen om politisk dialog og samarbejde fra 2003 skal bevares, såfremt en sådan aftale træder i kraft inden undertegnelsen af denne handelsaftale.
c) progressiv liberalisering af handelen med tjenesteydelser i overensstemmelse med artikel V i GATS
d) udvikling af de rette vilkår for øgede investeringsstrømme og navnlig etableringsvilkårene mellem parterne på grundlag af princippet om ikke- diskriminering
e) fremme af handel og investering mellem parterne gennem en liberalisering af de løbende betalinger og kapitalbevægelserne i forbindelse med direkte investeringer
f) virkelig og gensidig åbning af parternes markeder for offentlige indkøb
g) passende og effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i overensstemmelse med de gældende internationale regler mellem parterne, som samtidig sikrer balancen mellem rettighederne for indehaverne af intellektuelle ejendomsrettigheder og offentlighedens interesse
h) gennemførelse af økonomiske aktiviteter, navnlig aktiviteter vedrørende forbindelserne mellem parterne i overensstemmelse med princippet om fri konkurrence
i) oprettelse af en hurtig, effektiv og forudsigelig tvistbilæggelsesordning
j) styrkelse af den internationale handel på en måde, som bidrager til målet om bæredygtig udvikling, og arbejde for at integrere og afspejle dette mål i de gensidige handelsforbindelser og
k) sikring af, at samarbejdet om teknisk bistand og styrkelsen af parternes handelskapacitet bidrager til gennemførelsen af denne aftale og til den optimale udnyttelse af de muligheder, der opnås ved at føje den til de eksisterende retlige og institutionelle rammer.
Artikel 5: Forbindelse til WTO-overenskomsten
Parterne bekræfter de eksisterende rettigheder og forpligtelser i henhold til WTO- overenskomsten.
Artikel 6: Definition af parterne
1. I denne aftale forstås ved:
"part": EU eller hvert af de undertegnende Andeslande
"parter": på den ene side EU og på den anden side hvert af de undertegnende Andeslande.
2. Når denne aftale omhandler specifikke og individuelle forpligtelser vedrørende en EU-medlemsstat eller for et undertegnende Andesland, henvises der i aftalen til det eller de konkrete lande.
3. I henhold til artikel 7 forstås ved udtrykkene "en anden part" eller "de andre parter" EU for de undertegnende Andeslande, når sådanne udtryk anvendes i aftalen.
Artikel 7: Handelsmæssige og økonomiske forbindelser, som er omfattet af denne aftale
1. Bestemmelserne i denne aftale gælder for de bilaterale handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem på den ene side hvert enkelt undertegnende Andesland og på den anden side EU, men ikke for de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem individuelle undertegnende Andeslande3.
2. De rettigheder og forpligtelser, der indføres for parterne ved denne aftale, berører ikke rettighederne og forpligtelserne mellem undertegnende Andeslande inden for rammerne af Det Andinske Fællesskab.
Artikel 8: Opfyldelse af forpligtelser
1. Hver part er ansvarlig for at overholde alle bestemmelser i denne aftale og iværksætter alle nødvendige foranstaltninger for at gennemføre forpligtelserne heri, herunder at den overholdes af centrale, regionale eller lokale regeringer og myndigheder samt ikke-statslige organer under udøvelse af beføjelser, der er delegeret af centrale, regionale eller lokale myndigheder4.
2. Hvis en part finder, at en anden part ikke overholder sine forpligtelser i henhold til denne aftale, gør denne part alene brug af og overholder den tvistbilæggelsesordning, der er omhandlet i afsnit XII (Tvistbilæggelse).
3. Uden at det berører de eksisterende ordninger for politisk dialog mellem parterne, kan en part straks træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten, hvis en anden part overtræder de væsentlige elementer, der er omhandlet i denne aftales artikel 1 og 2. Denne anden part kan anmode om, at de berørte parter indkaldes til hastemøde inden 15 dage, for at der kan foretages en grundig undersøgelse af situationen med henblik på at finde en acceptabel løsning. Foranstaltningerne skal være proportionale med overtrædelsen. Der gives prioritet til de foranstaltninger, som griber mindst forstyrrende ind i aftalens funktion. Sådanne foranstaltninger ophæves, så snart begrundelsen for dem ikke længere er til stede.
Artikel 9: Geografisk anvendelsesområde
1. Denne aftale gælder dels for de territorier, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de
3 Denne bestemmelse påvirker ikke de forpligtelser, der aftales mellem de undertegnende Andeslande og EU i artikel 10 og 105.
4 Parterne bekræfter, at "centrale, regionale eller lokale regeringer og myndigheder" omfatter alle parternes myndigheder og regeringsniveauer.
betingelser, der er fastlagt i disse traktater, dels for henholdsvis Colombias og Perus territorier5.
2. Uanset stk. 1 gælder denne aftale også for EU's toldområde, i det omfang EU's toldområde omfatter territorier, der ikke er omfattet af ovennævnte definition af territorier.
Artikel 10: Regional integration
1. Parterne anerkender betydningen af regional integration for styrkelsen af den økonomiske og sociale udvikling i de undertegnende Andeslande og EU, idet den styrker forbindelserne mellem parterne og bidrager til aftalens mål.
2. Parterne anerkender og bekræfter vigtigheden af de respektive regionale integrationsprocesser blandt EU-landene og blandt Det Andinske Fællesskabs medlemslande som en mekanisme, der kan skabe større handelsmuligheder og fremme deres effektive integration i verdensøkonomien.
3. Parterne anerkender, at fremskridt i den andinske regionale integration afgøres af Det Andinske Fællesskabs medlemslande.
4. Parterne anerkender, at de undertegnende Andeslande skal bevare Det Andinske Fællesskabs retssystem i indbyrdes forbindelser i henhold til Det Andinske Fællesskabs beslutning nr. 598.
5. Med hensyn til parternes forhåbning om at etablere en sammenslutning mellem de to regioner, når alle medlemslande i Det Andinske Fællesskab er blevet part i denne aftale, undersøger Handelsudvalget igen de relevante bestemmelser, navnlig denne artikel og artikel 105, med henblik på at tilpasse dem til den nye situation og støtte de regionale integrationsprocesser.
KAPITEL 3 GENERELLE DEFINITIONER
Artikel 11: Definitioner
Medmindre andet fremgår, forstås i denne aftale ved:
"dage": kalenderdage, inkl. weekender og helligdage
"parts vare" eller "parts produkt": indenlandske produkter, som disse forstås i GATT 1994, eller sådanne varer eller produkter, parterne aftaler, og som omfatter produkter eller varer, der har oprindelse hos den pågældende part, jf. artikel 19
"juridisk person": enhver juridisk person, der lovligt er etableret eller på anden måde organiseret i henhold til den relevante lovgivning, uanset om formålet er at skabe
5 Parterne erklærer herved udtrykkeligt, at henvisningerne til territorium i denne aftale alene forstås som henvisninger til aftalens geografiske anvendelsesområde.
fortjeneste eller ej, og uanset om den er privat eller offentligt ejet, herunder koncerner, truster, partnerskaber, joint venture-selskaber, enkeltmandsvirksomheder eller sammenslutninger
"foranstaltning": enhver handling eller forsømmelse fra en parts side, herunder love, bestemmelser, procedurer, beslutninger, administrative handlinger eller andet "person": en fysisk eller juridisk person.
AFSNIT II INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
Artikel 12: Handelsudvalget
1. Parterne nedsætter herved et handelsudvalg. Dette udvalg består af repræsentanter for EU og repræsentanter for hvert undertegnende Andesland.
2. Handelsudvalget mødes mindst én gang om året på ministerniveau eller med deltagelse af de repræsentanter, som dette niveau udpeger. Endvidere kan Handelsudvalget efter skriftlig anmodning fra en part til enhver tid mødes på niveauet for højtstående embedsmænd, som er udpeget til at træffe de nødvendige beslutninger.
3. Handelsudvalget mødes på skift i Bogota, Bruxelles og Lima, medmindre parterne aftaler andet. Formandskabet i Handelsudvalget varetages på skift af hver part for en periode på et år.
4. Uanset stk. 1 kan Handelsudvalget mødes under sessioner, hvor EU og et undertegnende Andesland deltager, vedrørende forhold:
a) som udelukkende vedrører de bilaterale forbindelser mellem EU og et sådant undertegnende Andesland, eller
b) som er blevet drøftet på et møde i et "specialiseret organ", hvori kun EU og et undertegnende Andesland har deltaget, og dette forhold er blevet henvist til Handelsudvalget.
Hvis et andet undertegnende Andesland udtrykker interesse for det forhold, der skal drøftes på et sådant møde, kan det deltage på mødet, hvis det på forhånd accepteres af EU og det undertegnende Andesland.
Artikel 13: Handelsudvalgets funktion
1. Handelsudvalget har til opgave:
a) at overvåge og lette gennemførelsen af denne aftale og den korrekte anvendelse af dens bestemmelser og overveje andre muligheder for at opfylde dens generelle mål
b) at evaluere resultaterne af anvendelsen af denne aftale, navnlig udviklingen af de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem parterne
c) at overvåge arbejdet i alle specialiserede organer, der nedsættes ved denne aftale, og anbefale alle nødvendige foranstaltninger
d) at evaluere og vedtage beslutninger som tilsigtet i denne aftale vedrørende ethvert forhold, der henvises til det af de specialiserede organer, der nedsættes ved denne aftale
e) at føre tilsyn med anvendelsen af artikel 105
f) at overvåge videreudviklingen af denne aftale
g) uanset rettighederne, jf. afsnit XII (Tvistbilæggelse) og andre bestemmelser i denne aftale, at undersøge den mest passende metode til at forhindre eller løse eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med emner, som er omfattet af denne aftale
h) på sit første møde at vedtage forretningsorden og adfærdskodeks for voldgiftsmænd, jf. artikel 315
i) at fastlægge voldgiftsmændenes vederlag og udgifter, der dækkes
j) at vedtage sin egen forretningsorden samt mødeplan og dagsorden for møderne
k) at drøfte andre relevante spørgsmål vedrørende forhold, der er omfattet af denne aftale.
2. Handelsudvalget kan:
a) nedsætte specialiserede udvalg og delegere ansvarsområder til dem
b) modtage oplysninger fra eller søge oplysninger hos enhver berørt person
c) enes om at indlede forhandlinger med henblik på at uddybe den liberalisering, der allerede er opnået inden for sektorer, som er omfattet af denne aftale
d) overveje ændring eller modifikation af bestemmelserne i denne aftale, dog med forbehold af godkendelse i henhold til hver parts interne retlige procedurer
e) fastlægge fortolkninger af bestemmelserne i denne aftale6 (sådanne fortolkninger tages i betragtning af voldgiftspaneler, der nedsættes ved afsnit XII (Tvistbilæggelse))
f) træffe alle andre foranstaltninger, som parterne måtte aftale, i forbindelse med udøvelsen af sine opgaver
6 Fortolkninger fastlagt af Handelsudvalget udgør ikke en ændring eller modifikation af bestemmelserne i denne aftale.
g) fremme opfyldelsen af aftalens mål gennem modifikationer, der er omhandlet i aftalen, af:
i) bilag I (Toldafviklingsplaner) med henblik på at tilføje en eller flere varer, en part har udelukket fra toldafviklingsplanen
ii) tidsplanerne, jf. bilag I (Toldafviklingsplaner), med henblik på at fremskynde toldnedsættelsen
iii) de specifikke oprindelsesregler, jf. bilag II (vedrørende definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde)
iv) de ordregivere, der er opført i tillæg 1 til bilag XII (Offentlige indkøb)
v) listerne over forpligtelser i bilag VII (Lister over forpligtelser vedrørende etablering) og bilag VIII (Lister over forpligtelser vedrørende grænseoverskridende levering af tjenesteydelser) samt forbeholdene i bilag IX (Forbehold vedrørende fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed)
vi) andre bestemmelser, som kan ændres af Handelsudvalget i henhold til udtrykkelig bestemmelse i aftalen.
Hver part skal gennemføre enhver modifikation, der er omhandlet i dette litra, i overensstemmelse med sine gældende retlige procedurer.
3. Handelsudvalget kan undersøge virkningen af denne aftale for parternes mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder (i det følgende benævnt "mikrovirksomheder og SMV'er"), herunder opnåede fordele.
4. Så vidt muligt udveksler parterne oplysninger med Handelsudvalget vedrørende aftaler om oprettelse eller tilpasning af toldunioner eller frihandelsområder og efter anmodning vedrørende andre vigtige spørgsmål vedrørende hver parts handelspolitik over for tredjelande.
5. I forbindelse med udøvelsen af sine opgaver i henhold til denne artikel kan Handelsudvalget træffe enhver anden beslutning som tilsigtet i denne aftale.
Artikel 14: Beslutningstagning
1. Handelsudvalget træffer sine beslutninger ved enstemmighed.
2. Beslutninger, der træffes af Handelsudvalget, er bindende for parterne, der skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre dem.
3. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 12, stk. 4, træffes en beslutning af EU og det berørte undertegnende Andesland og gælder kun for disse parter, såfremt sådanne beslutninger ikke berører et andet undertegnende Andeslands rettigheder og forpligtelser.
Artikel 15: Specialiserede organer
1. Ved denne aftale nedsættes følgende underudvalg:
a) Underudvalget vedrørende Markedsadgang
b) Underudvalget vedrørende Landbrug
c) Underudvalget vedrørende Tekniske Handelshindringer
d) Underudvalget vedrørende Told, Handelslettelser og Oprindelsesregler
e) Underudvalget vedrørende Offentlige Indkøb
f) Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling
g) Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger og
h) Underudvalget vedrørende Intellektuel Ejendom.
2. Alle specialiserede organer, der nedsættes ved denne aftale, består af repræsentanter for EU og repræsentanter for hvert undertegnende Andesland.
3. Det respektive omfang af kompetence og opgaver for de specialiserede organer, der oprettes ved denne aftale, er defineret i de relevante afsnit.
4. Handelsudvalget kan nedsætte yderligere underudvalg, arbejdsgrupper eller andre specialiserede organer, som skal bistå det ved udførelsen af dets opgaver. Handelsudvalget bestemmer, hvordan sådanne specialiserede organer skal sammensættes, hvilke opgaver de skal have, og hvordan de skal fungere.
5. De specialiserede organer underretter Handelsudvalget om deres mødeplan og dagsorden tilstrækkelig lang tid forud for deres møder. De rapporterer endvidere til Handelsudvalget om deres aktiviteter på hvert af møderne i udvalget.
6. Uanset stk. 2 kan et specialiseret organ mødes under sessioner, hvor EU og et af de undertegnende Andeslande deltager, når en sådan session alene vedrører de bilaterale forbindelser mellem EU og det pågældende undertegnende Andesland.
7. Hvis et andet undertegnende Andesland udtrykker interesse for det forhold, der skal drøftes på et sådant møde, kan det deltage på mødet, hvis det på forhånd accepteres af EU og det undertegnende Andesland.
Artikel 16: Aftalens koordinatorer
1. Hver part udpeger en koordinator for aftalen og underretter alle de øvrige parter senest ved denne aftales ikrafttræden7.
7 Det understreges, at meddelelsen for EU og dets medlemsstater betragtes som gældende, når den er fremsendt til Europa-Kommissionen (præcisering kun nødvendig, hvis aftalen er en blandet aftale).
2. Aftalens koordinatorer:
a) udformer dagsordenen for og koordinerer forberedelsen af Handelsudvalgets møder
b) følger op på beslutninger, der træffes i Handelsudvalget
c) fungerer som kontaktpunkter med henblik på at lette kommunikationen mellem parterne om forhold, der er omhandlet i denne aftale, medmindre andet fremgår af denne aftale
d) modtager underretninger og oplysninger indgivet i henhold til denne aftale, herunder underretninger og oplysninger, der indgives til Handelsudvalget, medmindre andet er anført, og
e) overvejer andre forhold, der kan påvirke gennemførelsen af denne aftale, efter anmodning fra Handelsudvalget.
3. Aftalens koordinatorer mødes efter behov.
AFSNIT III HANDEL MED VARER
KAPITEL 1 MARKEDSADGANG FOR VARER
Afdeling 1 Fælles bestemmelser
Artikel 17: Mål
Parterne liberaliserer progressivt handelen med varer i en overgangsperiode, der begynder på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden, i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser og artikel XXIV i GATT 1994.
Artikel 18: Anvendelsesområde
Medmindre andet er fastsat i denne aftale, finder dette kapitel anvendelse på handel med varer mellem parterne.
Artikel 19: Definitioner
I dette afsnit forstås ved:
"told": afgifter af enhver art, herunder alle former for tillægsafgifter, der pålægges ved import af varer. "Told" omfatter dog ikke:
a) afgifter svarende til en indenlandsk skat, der pålægges i overensstemmelse med artikel III i GATT 1994
b) antidumping-, udlignings- eller beskyttelsestold anvendt i overensstemmelse med GATT 1994, WTO-afalen om anvendelsen af artikel VI i GATT 1994 (i det følgende benævnt "antidumpingaftalen"), WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (i det følgende benævnt "SCM-aftalen") og WTO- aftalen om beskyttelsesforanstaltninger (i det følgende benævnt "aftalen om beskyttelsesforanstaltninger")
c) gebyrer og andre afgifter, der pålægges i medfør af artikel VIII i GATT 1994.
"produkt eller vare med oprindelsesstatus": produkt eller vare, der opfylder de oprindelsesregler, som er omhandlet i bilag II (vedrørende definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde).
Artikel 20: Tarifering af varer
Tariferingen af varer i samhandelen mellem parterne er den, der er fastsat i hver parts respektive toldnomenklatur i overensstemmelse med det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem 2007 (i det følgende benævnt "HS") med senere ændringer.
Artikel 21: National behandling
1. Hver part indrømmer national behandling for varer fra den anden part, jf. artikel III i GATT 1994, herunder de fortolkende bemærkninger hertil. Med henblik herpå er artikel III i GATT 1994 og de fortolkende bemærkninger hertil indarbejdet i og gjort til en integrerende del af denne aftale med de fornødne ændringer.
2. Parterne bekræfter udtrykkeligt, at national behandling for alle regerings- og myndighedsniveauer betyder en behandling, der ikke er mindre gunstig end den behandling, som det pågældende regerings- eller myndighedsniveau giver tilsvarende, direkte konkurrerende eller substituerbare indenlandske varer, herunder varer med oprindelse i det territorium, der er underlagt det pågældende regerings- eller myndighedsniveaus jurisdiktion8.
Afdeling 2 Afskaffelse af told
Artikel 22: Afskaffelse af told
1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, afskaffer parterne hver især deres told på varer med oprindelse i den anden part i overensstemmelse med bilag I (Toldafviklingsplaner).
8 Colombia og EU bekræfter, at denne bestemmelse ikke hindrer opretholdelse og håndhævelse af spiritusmonopoler i Colombia.
2. Den basistoldsats, der gøres til genstand for successive nedsættelser i henhold til stk. 1, er for hver enkelt vare anført i toldafviklingsplanerne i bilag I (Toldafviklingsplaner).
3. Hvis en part efter denne aftales ikrafttræden nedsætter sin gældende mestbegunstigelsestoldsats (i det følgende benævnt "MFN-toldsats"), gælder denne toldsats, hvis den er lavere end den toldsats, der er beregnet i overensstemmelse med bilag I (Toldafviklingsplaner).
4. Hvis en part anmoder herom, konsulterer parterne hinanden med henblik på at overveje en fremskyndelse og en udvidelse af omfanget af afskaffelsen af told, jf. bilag I (Toldafviklingsplaner).
5. En beslutning, som Handelsudvalget træffer vedrørende en fremskyndelse eller en udvidelse af omfanget af afskaffelsen af told på en vare, jf. artikel 13, stk. 2, litra g), har forrang for enhver toldsats eller afviklingskategori, der er fastsat i bilag I (Toldafviklingsplaner).
6. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, må ingen af parterne forhøje en told, der er anført som basistoldsats i bilag I (Toldafviklingsplaner), eller indføre ny told på varer med oprindelse i den anden part.
7. Stk. 6 er ikke til hinder for, at en part:
a) forhøjer en told til det niveau, der er fastsat i bilag I (Toldafviklingsplaner) for det pågældende år efter en unilateral nedsættelse eller
b) opretholder eller forhøjer en told i overensstemmelse med WTO-forståelsen vedrørende reglerne og procedurerne for tvistbilæggelse (i det følgende benævnt "DSU") eller afsnit XII (Tvistbilæggelse).
Afdeling 3
Ikke-toldmæssige foranstaltninger
Artikel 23: Import- og eksportrestriktioner
Ingen af parterne må indføre eller opretholde forbud eller restriktioner ved import af varer fra den anden part eller ved eksport eller salg til eksport af varer bestemt til den anden parts territorium, medmindre andet er fastsat i denne aftale eller fremgår af artikel XI i GATT 1994 og de fortolkende bemærkninger hertil. Med henblik herpå er artikel XI i GATT 1994 og de fortolkende bemærkninger hertil indarbejdet i og gjort til en integrerende del af denne aftale med de fornødne ændringer.
Artikel 24: Gebyrer og afgifter
1. Hver part sikrer i overensstemmelse med artikel VIII i GATT 1994 og de fortolkende bemærkninger hertil, at gebyrer og afgifter af enhver art (bortset fra told, afgifter svarende til en indenlandsk skat eller andre indenlandske afgifter, der pålægges i overensstemmelse med artikel III i GATT 1994, samt antidumping- og
udligningstold), der pålægges i forbindelse med import eller eksport, begrænses beløbsmæssigt til de anslåede omkostninger ved de ydede tjenesteydelser og ikke udgør en indirekte beskyttelse af indenlandske varer eller en beskatning af import til fiskale formål.
2. Parterne må ikke kræve konsulære transaktioner9, herunder hermed forbundne gebyrer og afgifter, i forbindelse med import af varer fra en anden part.
3. Hver part stiller opdaterede oplysninger om alle gebyrer og afgifter, der pålægges i forbindelse med import eller eksport, til rådighed, helst på internettet, og vedligeholder disse oplysninger.
Artikel 25: Told og afgifter ved eksport
Medmindre andet er fastsat i denne aftale, må parterne ikke indføre eller opretholde afgifter eller skatter undtagen indenlandske afgifter, der anvendes i overensstemmelse med artikel 21, i forbindelse med eksport af varer til den anden parts territorium.
Artikel 26: Import- og eksportlicensudstedende enhed
1. Parterne må ikke indføre eller opretholde foranstaltninger, der ikke er forenelige med WTO-aftalen om importlicensprocedurer (i det følgende benævnt "importlicensaftalen"), som er indarbejdet i og gjort til en integrerende del af denne aftale med de fornødne ændringer.
2. Hver part gennemfører bestemmelserne i importlicensaftalen med de fornødne ændringer for alle licensprocedurer i forbindelse med eksport til en anden part. Underretningen i henhold til artikel 5 i importlicensaftalen gennemføres mellem parterne i forbindelse med licensprocedurer for eksport.
3. "Importlicensudstedelse" er de administrative procedurer i forbindelse med anvendelsen af importlicensordninger, der indebærer, at der som en forudsætning for import til den importerende part indgives en ansøgning eller anden dokumentation (ud over den, der er nødvendig for toldbehandlingen) til det pågældende administrative organ.
Artikel 27: Statsforetagender
1. I denne aftale forstås ved "statsforetagender" offentlige og ikke-offentlige foretagender, uanset geografisk placering, på centralt og ikke-centralt niveau, herunder afsætningsråd, med enerettigheder eller særlige rettigheder eller privilegier, herunder lovgivnings- eller forfatningsmæssige beføjelser, på grundlag af hvilke de
9 I dette stykke forstås ved "konsulære transaktioner" krav om, at en parts varer, der er bestemt til eksport til den anden parts territorium, først underkastes tilsyn af den importerende parts konsul i den eksporterende parts territorium med henblik på at tilvejebringe konsulatsfakturaer eller konsulatvisa for kommercielle fakturaer, oprindelsesattester, fragtbreve, befragters eksportangivelser eller andre tolddokumenter, der kræves i forbindelse med import.
via deres køb eller salg påvirker niveauet eller retningen af direkte import og eksport10.
2. Parterne anerkender, at statsforetagender ikke må drives på en måde, som skaber handelshindringer, og accepterer med henblik herpå de forpligtelser, der er fastlagt ved denne artikel.
3. Parterne bekræfter deres eksisterende rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel XVII i GATT 1994, de fortolkende bemærkninger og supplerende bestemmelser hertil og forståelsen vedrørende fortolkningen af artikel XVII i GATT 1994, der er indarbejdet i og gjort til en integrerende del af denne aftale med de fornødne ændringer.
4. Hver part sikrer navnlig, at statsforetagender i deres køb og salg, og når de udøver beføjelser, herunder lovgivnings- eller forfatningsmæssige beføjelser, som en part har delegeret til dem på centralt eller ikke-centralt niveau, overholder parternes forpligtelser i henhold til denne aftale.
5. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til afsnit VI (Offentlige indkøb).
6. I forbindelse med den underretning, som parterne skal indgive i henhold til artikel XVII i GATT 1994, når de bliver anmodet om yderligere oplysninger om virkningen af statsforetagender på den bilaterale handel, skal den anmodede part bestræbe sig på at sikre størst mulig gennemsigtighed for at imødekomme sådanne anmodninger om oplysninger med henblik på at afgøre, om statsforetagender overholder de relevante forpligtelser i denne aftale, jf. bestemmelserne i artikel XVII.4 (d) i GATT 1994 vedrørende fortrolige oplysninger.
Afdeling 4 Landbrugsvarer
Artikel 28: Anvendelsesområde
Denne afdeling vedrører foranstaltninger, parterne indfører eller opretholder vedrørende indbyrdes handel med landbrugsvarer (i det følgende benævnt "landbrugsvarer"), der er omfattet af definitionen i bilag I til WTO-aftalen om landbrug (i det følgende benævnt "landbrugsaftalen")11.
10 Det bekræftes udtrykkeligt, at spiritusforetagender, der drives inden for rammerne af "monopolio rentístico", jf. artikel 336 i Colombias politiske forfatning, er omfattet af denne definition af statsforetagender.
11 Med hensyn til Colombia omfatter "landbrugsvarer" i forbindelse med anvendelsen af denne artikel også følgende underpositioner: 2905.45.00, 3302.10.10, 3302.10.90, 3823.11.00, 3823.12.00, 3823.13.00, 3823.19.00, 3823.70.10, 3823.70.20, 3823.70.30, 3823.70.90, 3824.60.00.
Artikel 29: Landbrugsbeskyttelsesklausul
1. Uanset bestemmelserne i artikel 22 kan en part indføre en beskyttelsesforanstaltning på landbrugsområdet i form af en højere importtold på et landbrugsprodukt med oprindelsesstatus, der er opført i partens liste i bilag IV (Beskyttelsesforanstaltninger på landbrugsområdet), såfremt bestemmelserne i denne artikel overholdes. Beløbet for en yderligere importafgift eller anden told på sådanne varer kan ikke overstige den laveste værdi af følgende:
a) den gældende MFN-toldsats eller
b) basistoldsatsen, jf. bilag I (Toldafviklingsplaner).
2. En part kan anvende en kvantitativ beskyttelsesforanstaltning i et kalenderår, hvis den samlede importmængde af en vare med oprindelsesstatus i det pågældende år overstiger et udløsningsniveau som fastsat i partens liste i bilag IV (Beskyttelsesforanstaltninger på landbrugsområdet).
3. Eventuelle yderligere afgifter, der anvendes af en part i henhold til stk. 1 og 2, skal være i overensstemmelse med partens liste i bilag IV (Beskyttelsesforanstaltninger på landbrugsområdet).
4. Parterne må ikke indføre en beskyttelsesforanstaltning på landbrugsområdet i henhold til denne artikel, samtidig med at de for samme vare indfører eller opretholder:
a) en beskyttelsesforanstaltning i henhold til kapitel 2 (Afbødende foranstaltninger på handelsområdet) eller
b) en foranstaltning i henhold til artikel XIX i GATT 1994 og aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.
5. Parterne må ikke indføre eller opretholde en beskyttelsesforanstaltning på landbrugsområdet:
a) fra og med den dato, hvor en vare er genstand for toldfritagelse i henhold til bilag I (Toldafviklingsplaner), medmindre andet fremgår af litra b), eller
b) efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastlagt i partens liste i bilag IV (Beskyttelsesforanstaltninger på landbrugsområdet), eller
c) som forhøjer en toldafgift inden for et toldkontingent.
6. Senest 10 dage efter indførelsen af en beskyttelsesforanstaltning på landbrugsområdet i medfør af stk. 1 og 2 underretter den part, som indfører foranstaltningen, skriftligt den berørte eksporterende part herom og fremlægger relevante oplysninger om og begrundelse for foranstaltningen. Den part, som indfører foranstaltningen, skal give den berørte eksporterende part mulighed for rådføring med hensyn til betingelserne for dens anvendelse i henhold til sådanne bestemmelser.
7. Hver part opretholder sine rettigheder og forpligtelser som anført i artikel 5 i landbrugsaftalen med undtagelse af handel med landbrugsvarer, der er genstand for præferencebehandling.
Artikel 30: Prisbåndsystem
Medmindre andet fremgår af denne aftale, gælder følgende bestemmelser:
a) Colombia kan anvende det andinske prisbåndsystem, der blev indført ved Det Andinske Fællesskabs beslutning 371 med senere ændringer, eller efterfølgende systemer for landbrugsvarer, der er omfattet af en sådan beslutning
b) Peru kan anvende det prisbåndsystem, der blev indført ved Supreme Decree 115- 2001-EF med senere ændringer, eller efterfølgende systemer for landbrugsvarer, der er omfattet af et sådant dekret.
Artikel 31: Indgangsprissystem
Medmindre andet er fastsat i denne aftale, kan EU anvende det indgangsprissystem, der er indført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager med senere ændringer, eller efterfølgende systemer.
Artikel 32: Eksportsubsidier og andre foranstaltninger med tilsvarende virkning
1. "Eksportsubsidier" som omhandlet i denne artikel har den betydning, der er tillagt termen i artikel 1, litra e), i landbrugsaftalen, herunder senere ændringer af artiklen.
2. Parterne deler målet om at samarbejde i WTO for at opnå en aftale med henblik på at afskaffe eksportsubsidier og andre foranstaltninger med tilsvarende virkning for landbrugsvarer.
3. Efter denne aftales ikrafttræden må ingen af parterne opretholde, indføre eller genindføre eksportsubsidier eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning for landbrugsvarer, som fuldt ud og omgående liberaliseres, eller som fuldt ud, men ikke omgående liberaliseres, og som er omfattet af et toldfritagelseskontingent ved denne aftales ikrafttræden i henhold til bilag I (Toldafviklingsplaner) og er bestemt for den anden parts territorium.
4. Ingen af parterne må opretholde, indføre eller genindføre eksportsubsidier eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning for landbrugsvarer, som fuldt ud, men ikke omgående liberaliseres, og som ikke er omfattet af et toldfritagelseskontingent ved denne aftales ikrafttræden, fra den dato, hvor disse varer liberaliseres fuldt ud.
5. Uanset stk. 3 og 4 kan den importerende part, såfremt en part opretholder, indfører eller genindfører subsidier eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning for eksport af delvist eller helt liberaliserede landbrugsvarer til en anden part, indføre en tillægstold, der hæver tolden for importen af sådanne varer op til niveauet for den
gældende MFN-toldsats eller den basistoldsats, der er fastsat i bilag I (Toldafviklingsplaner), hvis denne er lavere, for den periode, der er fastlagt for opretholdelsen af eksportsubsidierne.
6. For at den importerende part kan afskaffe den tillægstold, der er indført i henhold til stk. 5, fremlægger den eksporterende part detaljerede oplysninger, som dokumenterer overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 33: Forvaltning og gennemførelse af toldkontingenter
1. Hver part forvalter og gennemfører de toldkontingenter for import af landbrugsvarer, der er fastsat i bilag I (Toldafviklingsplaner), i overensstemmelse med artikel XIII i GATT 1994, herunder de fortolkende bemærkninger hertil, og importlicensaftalen.
2. Parterne forvalter toldkontingenter for import af landbrugsvarer efter først til mølle- princippet.
3. Hvis en eksporterende part anmoder herom, konsulterer den importerende part den eksporterende part, hvad angår forvaltningen af den importerende parts toldkontingenter. Denne konsultation erstatter i artikel 301 omhandlede konsultation, såfremt den opfylder de krav, der er fastsat i nævnte artikels stk. 9.
Afdeling 5 Behandling af administrative fejl
Artikel 34: Behandling af administrative fejl
Begår en parts kompetente myndigheder fejl i forvaltningen af præferenceordningen for eksport og særlig i anvendelsen af bestemmelserne i bilag II (vedrørende definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde), og får den pågældende fejl følger med hensyn til importafgifter, kan den part, der står over for disse følger, anmode Handelsudvalget om at undersøge mulighederne for indførelse af alle passende foranstaltninger til løsning af problemet, når de berørte parter teknisk har drøftet problemet i Underudvalget vedrørende Told, Handelslettelser og Oprindelsesregler, der er nedsat ved artikel 68. Handelsudvalgets afgørelse vedrørende de passende foranstaltninger vedtages efter aftale mellem de berørte parter.
Afdeling 6 Underudvalg
Artikel 35: Underudvalget vedrørende Markedsadgang
1. Parterne nedsætter hermed et underudvalg vedrørende markedsadgang bestående af repræsentanter for hver part.
2. Underudvalget træder sammen på foranledning af en part eller Handelsudvalget for at behandle spørgsmål i forbindelse med dette kapitel, som ikke varetages af andre underudvalg.
3. Underudvalget skal bl.a.:
a) fremme handel med varer mellem parterne, herunder via konsultationer om fremskyndelse af og udvidelse af omfanget af afskaffelsen af told i henhold til denne aftale og om andre spørgsmål, som måtte være relevante
b) håndtere ikke-toldmæssige foranstaltninger, der kan begrænse handel med varer mellem parterne og, hvis det er relevant, forelægge sådanne spørgsmål for Handelsudvalget
c) rådgive og fremlægge anbefalinger for Handelsudvalget om behovet for samarbejde om forhold vedrørende markedsadgang
d) drøfte og forsøge at løse tvister, der måtte opstå mellem parterne, om spørgsmål vedrørende ændringer af det harmoniserede system, herunder klassificeringen af varer, med henblik på at sikre, at hver parts forpligtelser i henhold til denne aftale ikke ændres.
Artikel 36: Underudvalget vedrørende Landbrug
1. Parterne nedsætter hermed et underudvalg vedrørende landbrug bestående af repræsentanter for EU og hvert undertegnende Andesland.
2. Underudvalget vedrørende Landbrug:
a) overvåger og letter samarbejdet om gennemførelsen og forvaltningen af afdeling 4 med henblik på at lette handelen med landbrugsvarer mellem parterne
b) løser uberettigede hindringer for handelen med landbrugsvarer mellem parterne
c) drøfter spørgsmål vedrørende afdeling 4 i samarbejde med andre relevante underudvalg, arbejdsgrupper eller særlige organer nedsat ved denne aftale
d) evaluerer udviklingen af handelen med landbrugsvarer mellem parterne og virkningen af denne aftale for hver parts landbrugssektor samt gennemførelsen af denne aftales instrumenter og anbefaler relevante foranstaltninger for Handelsudvalget
e) løser yderligere opgaver, det pålægges af Handelsudvalget og
f) rapporterer og indgiver resultaterne af sit arbejde i henhold til dette stykke til Handelsudvalget.
3. Underudvalget vedrørende Landbrug træder sammen mindst én gang om året. Under særlige omstændigheder mødes underudvalget på anmodning af en part senest 30 dage efter en sådan anmodning efter aftale mellem parterne. Møder i
Underudvalget vedrørende Landbrug kan også afholdes på bilateralt plan under forsæde af repræsentanter for den part, der er vært for mødet.
4. Underudvalget vedrørende Xxxxxxxx træffer sine beslutninger ved enstemmighed.
KAPITEL 2
AFBØDENDE FORANSTALTNINGER PÅ HANDELSOMRÅDET
Afdeling 1
Antidumping- og udligningsforanstaltninger
Artikel 37: Almindelige bestemmelser
1. Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til antidumpingaftalen, SCM-aftalen og WTO-aftalen om oprindelsesregler (i det følgende benævnt "aftalen om oprindelsesregler").
2. Har Det Andinske Fællesskab indført en antidumping- eller udligningsforanstaltning eller godkendt et pristilsagn på vegne af to eller flere medlemslande i Det Andinske Fællesskab, er det kompetente retslige organ i Det Andinske Fællesskab det eneste forum for domstolsprøvelse.
3. Parterne sikrer, at de regionale og de nationale myndigheder ikke anvender antidumpingforanstaltninger samtidig på samme vare. Den samme regel gælder for udligningsforanstaltninger.
Artikel 38: Gennemsigtighed
1. Parterne er enige om, at afbødende foranstaltninger på handelsområdet skal anvendes i fuld overensstemmelse med de relevante WTO-bestemmelser og baseres på en gennemsigtig ordning.
2. Parterne anerkender fordelene ved retssikkerhed og forudsigelighed for de erhvervsdrivende og sikrer, at deres nationale lovgivning vedrørende afbødende foranstaltninger på handelsområdet er i fuld overensstemmelse med de relevante WTO-bestemmelser.
3. Uanset artikel 6.5 i antidumpingaftalen og artikel 12.4 i SCM-aftalen sikrer parterne så hurtigt som muligt i henhold til deres nationale lovgivning efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger og under alle omstændigheder inden den endelige afgørelse en fuldstændig og formålstjenlig fremlæggelse af alle de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for beslutningen om at indføre foranstaltninger. Fremlæggelsen af sådanne oplysninger sker skriftligt, og de berørte parter skal have tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger.
4. Forudsat at det ikke forsinker gennemførelsen af undersøgelsen unødigt, giver undersøgelsesmyndighederne på anmodning af en berørt part denne mulighed for at
tilkendegive sine synspunkter under undersøgelserne vedrørende afbødende foranstaltninger på handelsområdet.
Artikel 39: Hensyntagen til samfundets interesser
I overensstemmelse med deres nationale lovgivning giver EU og Colombia industrielle brugere og importører af det undersøgte produkt samt repræsentanter for forbrugerorganisationer mulighed for at fremlægge oplysninger, som er relevante for undersøgelsen. Undersøgelsesmyndighederne tager sådanne oplysninger i betragtning, for så vidt de er relevante, behørigt dokumenterede og indgives inden for de tidsfrister, der er fastsat ved den nationale lovgivning.
Artikel 40: Regel om mindre told
Uanset deres rettigheder i henhold til antidumpingaftalen og SCM-aftalen med hensyn til anvendelsen af antidumping- og udligningstold finder EU og Colombia det ønskværdigt, at den anvendte told er mindre end den tilsvarende dumping- eller subsidiemargen, hvis en sådan mindre told er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der forvoldes på den indenlandske industri.
Artikel 41: Undersøgelsesmyndigheder
I denne afdeling forstås ved:
"undersøgelsesmyndighed":
a) for Colombias vedkommende: ministeriet for handel, industri og turisme eller dets efterfølger
b) for Perus vedkommende: det nationale institut for konkurrencebeskyttelse og beskyttelse af intellektuel ejendom eller dets efterfølger og
c) for EU's vedkommende: Europa-Kommissionen.
Artikel 42: Undtagelse fra tvistbilæggelsesordningen
Afsnit XII (Tvistbilæggelse) finder ikke anvendelse på denne afdeling.
Afdeling 2
Multilaterale beskyttelsesforanstaltninger
Artikel 43: Almindelige bestemmelser
Hver part bibeholder sine rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel XIX i GATT 1994, aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og aftalen om oprindelsesregler.
Artikel 44: Gennemsigtighed
Uanset artikel 43 og efter anmodning fra en anden part giver en part, der indleder en undersøgelse eller agter at indføre beskyttelsesforanstaltninger, straks skriftlig ad hoc- underretning om alle relevante forhold, herunder vedrørende indledningen af en beskyttelsesundersøgelse samt de foreløbige og endelige resultater heraf, hvis det er relevant.
Artikel 45: Ikke-samtidig anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger
Ingen af parterne må samtidig for samme vare indføre:
a) en bilateral beskyttelsesforanstaltning i henhold til afdeling 3 (Bilateral beskyttelsesforanstaltning) i dette kapitel og
b) en foranstaltning i henhold til artikel XIX i GATT 1994 og aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.
Artikel 46: Undersøgelsesmyndighed
I denne afdeling forstås ved undersøgelsesmyndighed:
a) for Colombias vedkommende: ministeriet for handel, industri og turisme eller dets efterfølger
b) for Perus vedkommende: det nationale institut for konkurrencebeskyttelse og beskyttelse af intellektuel ejendom eller dets efterfølger og
c) for EU's vedkommende: Europa-Kommissionen.
Artikel 47: Undtagelse fra tvistbilæggelsesordningen
Med undtagelse af artikel 45 finder afsnit XII (Tvistbilæggelse) ikke anvendelse på denne afdeling.
Afdeling 3
Bilateral beskyttelsesforanstaltning
Artikel 48: Anvendelse af en bilateral beskyttelsesforanstaltning
1. Uanset afdeling 2 (Multilaterale beskyttelsesforanstaltninger) kan den importerende part træffe foranstaltninger på de betingelser og efter de procedurer, der er fastlagt i denne afdeling, hvis varer med oprindelse i en af parterne som følge af nedsættelse eller afskaffelse af told i henhold til denne aftale importeres til den anden parts territorium i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til den indenlandske produktion og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for en indenlandsk producent af tilsvarende eller direkte konkurrerende varer.
2 En part kan kun indføre bilaterale beskyttelsesforanstaltninger i overgangsperioden12.
Artikel 49: Underretning og konsultation
1. En part underretter omgående den berørte eksporterende part om igangsætningen af en undersøgelse og indførelsen af midlertidige og endelige foranstaltninger.
2. Hvis en part finder, at de omstændigheder vedrørende indførelsen eller forlængelsen af en endelig foranstaltning, der er omhandlet i artikel 48, gør sig gældende, sikrer parten tilstrækkelige muligheder for at gennemføre konsultationer med den berørte part i overensstemmelse med hver parts lovgivning med henblik på at undersøge de tilgængelige oplysninger, udveksle holdninger til indførelsen eller forlængelsen af en foranstaltning og nå frem til en gensidigt tilfredsstillende løsning.
3. De konsultationer, der er omhandlet i stk. 2, indledes 15 dage efter datoen for den berørte parts modtagelse af invitationen til konsultation fra undersøgelsesmyndigheden.
4. Hvis der ikke er fundet en tilfredsstillende løsning senest 45 dage efter datoen for den berørte parts modtagelse af invitationen til konsultation, kan den importerende part indføre foranstaltninger til afhjælpning af omstændighederne i overensstemmelse med denne afdeling.
5. En part kan anvende en bilateral beskyttelsesforanstaltning midlertidigt uden forudgående konsultation.
Artikel 50: Foranstaltningstyper
Den importerende parts beskyttelsesforanstaltninger, jf. artikel 48, må være en eller flere af følgende:
a) suspension af den yderligere nedsættelse af toldsatsen for den pågældende vare som fastsat i tidsplanen for en sådan part i henhold til bilag I (Toldafviklingsplaner)
b) forhøjelse af toldsatsen for den pågældende vare til et niveau, der ikke overstiger den MFN-toldsats, der gælder for varen på det tidspunkt, hvor foranstaltningen træffes, eller den basistoldsats, der er fastsat i bilag I (Toldafviklingsplaner), hvis denne er lavere.
Artikel 51: Undersøgelsesprocedure
1. En part må kun indføre en bilateral beskyttelsesforanstaltning, efter at dens kompetente myndigheder har gennemført en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 3 i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, og med henblik herpå er artikel 3 i
12 Overgangsperiode betyder 10 år fra datoen for denne aftales ikrafttræden. For varer, der i henhold til tidsplanen i bilag I (Toldafviklingsplaner) for en part er underlagt en toldafviklingsperiode på 10 eller flere år, er "overgangsperiode" den toldafviklingsperiode, der er fastsat ved denne tidsplan for en sådan vare, plus tre år.
nævnte aftale indarbejdet i og gjort til en integrerende del af denne aftale med de fornødne ændringer.
2. En parts undersøgelse i henhold til stk. 1 skal opfylde kravene i artikel 4.2(a) og 4.2(c) i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, og med henblik herpå er artikel 4.2(a) og 4.2(c) i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger indarbejdet i og gjort til en integrerende del af denne aftale med de fornødne ændringer.
3. Ud over stk. 2 påviser den undersøgende part på grundlag af objektiv dokumentation eksistensen af en årsagssammenhæng mellem stigningen i importen af den eksporterende parts produkt og alvorlig skade eller fare derfor.
4. Parterne sikrer, at deres kompetente myndigheder gennemfører en sådan undersøgelse inden for de tidsfrister, der er fastsat ved deres nationale lovgivning, som ikke må overstige 12 måneder fra datoen for igangsætningen.
Artikel 52: Betingelser og varighed af foranstaltning
1. Ingen af parterne må anvende en bilateral beskyttelsesforanstaltning:
a) i større omfang og i længere tid end nødvendigt for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade, jf. artikel 48
b) i en periode på over to år, som dog kan forlænges med indtil to år, hvis:
i) den importerende parts kompetente myndigheder efter procedurerne i artikel 51 fastslår, at foranstaltningen fortsat er nødvendig for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade, jf. artikel 48, og
ii) der er tegn på, at den indenlandske industri tilpasser sig.
Beskyttelsesforanstaltningens samlede anvendelsesperiode, herunder den oprindelige anvendelsesperiode og enhver forlængelse heraf, må ikke overstige fire år.
2. Når en part bringer en bilateral beskyttelsesforanstaltning til ophør, er toldsatsen den sats, der i henhold til bilag I (Toldafviklingsplaner) for den pågældende part ville have været gældende, hvis foranstaltningen ikke var blevet indført.
Artikel 53: Midlertidige foranstaltninger
1. Under kritiske omstændigheder, hvor en forsinkelse kunne forårsage skade, som ville være vanskelig at afhjælpe, kan en part anvende en bilateral beskyttelsesforanstaltning midlertidigt, når en foreløbig undersøgelse har vist, at der er importeret klart større mængder af en vare med oprindelse i den eksporterende part som følge af nedsættelsen eller afskaffelsen af en told i henhold til bilag I (Toldafviklingsplaner), og at de importerede varer forårsager alvorlig skade, eller der er fare for, at de vil forårsage alvorlig skade, jf. artikel 48.
2. Anvendelsesperioden for en midlertidig foranstaltning må ikke overstige 200 dage, og i denne periode skal parten opfylde kravene i artikel 49 og artikel 51, stk. 1, 2 og 3.
3. Parten tilbagebetaler straks eventuelle toldforhøjelser, hvis den i stk. 1 omhandlede undersøgelse viser, at kravene i artikel 48 ikke er opfyldt. En midlertidig foranstaltnings anvendelsesperiode medregnes som en del af den periode, der er fastsat ved artikel 52, stk. 1, litra b).
Artikel 54: Kompensation
1. En part, der søger at forlænge en bilateral beskyttelsesforanstaltning, rådfører sig med den anden part, hvis produkter er genstand for foranstaltningen, med henblik på i fællesskab at fastlægge en passende kompensation i form af indrømmelser, der i alt væsentligt har tilsvarende virkninger for handelen. Den importerende part giver mulighed for sådanne konsultationer senest 30 dage før forlængelsen af den bilaterale beskyttelsesforanstaltning.
2. Hvis konsultationerne i henhold til stk. 1 ikke fører til en aftale om kompensation senest 30 dage efter invitationen til konsultation, og den importerende part beslutter at forlænge beskyttelsesforanstaltningen, kan den part, hvis varer er genstand for beskyttelsesforanstaltningen, suspendere anvendelsen af i alt væsentligt tilsvarende indrømmelser til den part, der har forlænget foranstaltningen.
Artikel 55: Genindførelse af en foranstaltning
Der må ikke anvendes bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, jf. denne afdeling, ved import af en vare, som tidligere har været genstand for en sådan foranstaltning, undtagen én gang i en periode svarende til halvdelen af den, i hvilken den pågældende foranstaltning tidligere har været anvendt, hvis den periode, hvori den ikke har været anvendt, er på mindst ét år.
Artikel 56: Regionerne i EU's yderste periferi13
1. Når et produkt, der har oprindelse i de undertegnende Andeslande, importeres til territoriet for regionerne i EU's yderste periferi i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage en alvorlig forværrelse af den økonomiske situation i regionerne i EU's yderste periferi, kan EU
– efter at have undersøgt alternative løsninger – undtagelsesvis indføre beskyttelsesforanstaltninger for de berørte regioners territorium.
13 På datoen for undertegnelsen af denne aftale er regioner i EU's yderligere periferi: Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Réunion, Saint-Barthélemy, Saint-Martin, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer. Artiklen gælder ligeledes for det land eller territorium, der skifter status til en region i den yderste periferi ved en afgørelse vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 355, stk. 6, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, pr. datoen for vedtagelsen af denne afgørelse. Hvis en region i EU's yderste periferi skifter status ved samme procedure, gælder denne artikel ikke for denne pr. datoen for afgørelsen herom vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union. EU underretter de øvrige parter om enhver ændring af de territorier, der betragtes som regioner i EU's yderste periferi.
2. Beskyttelsesforanstaltningerne for regionerne i den yderste periferi gælder i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.
Artikel 57: Kompetent myndighed
I denne afdeling forstås ved kompetent myndighed:
a) for Colombias vedkommende: ministeriet for handel, industri og turisme eller dets efterfølger
b) for Perus vedkommende: ministeriet for udenrigshandel og turisme eller dets efterfølger og
c) for EU's vedkommende: Europa-Kommissionen.
KAPITEL 3
TOLD OG HANDELSLETTELSER
Artikel 58: Mål
1. Parterne anerkender vigtigheden af toldspørgsmål og handelslettelser på baggrund af udviklingen i verdenshandelen. Parterne er enige om at styrke samarbejdet på dette område med henblik på at sikre, at hver parts relevante retsforskrifter og procedurer samt de relevante myndigheders administrative kapacitet opfylder målene om effektiv kontrol og fremme af handelslettelser.
2. Parterne anerkender, at legitime offentlige politiske mål, herunder mål vedrørende sikkerhed, forebyggelse af svig og bekæmpelse af svig, ikke må anfægtes på nogen måde.
Artikel 59: Told og handelsrelaterede procedurer
1. Hver part indfører effektive, gennemsigtige og enkle procedurer med henblik på at nedbringe omkostningerne og øge forudsigeligheden for importører og eksportører.
2. Parterne er enige om, at deres respektive handels- og toldlovgivning, -bestemmelser og -procedurer skal baseres på:
a) internationale instrumenter og standarder, som gælder på told- og handelsområdet, herunder de væsentlige elementer i den reviderede internationale konvention om forenkling og harmonisering af toldprocedurerne (i det følgende benævnt "Kyotokonventionen"), den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (i det følgende benævnt "HS-konventionen"), Verdenstoldorganisationens "Framework of Standards to Secure and Facilitate Global Trade" (i det følgende benævnt "WCO SAFE") og Verdenstoldorganisationens Customs Data Model (i det følgende benævnt "WCO's datamodel")
b) beskyttelse og fremme af handel gennem effektiv håndhævelse og efterlevelse af lovgivningsmæssige krav
c) krav til de erhvervsdrivende, som er rimelige og ikke-diskriminerende, og som forebygger svig
d) anvendelse af ét administrativt dokument (evt. elektronisk) til indgivelse af toldangivelser ved import og eksport
e) anvendelse af moderne toldteknikker, herunder risikoanalyse, forenklede procedurer for indpassage og frigivelse af varer, kontrol efter frigivelse og metoder til virksomhedsrevision
f) progressiv udvikling af systemer, herunder it-baserede systemer, der kan lette elektronisk udveksling af data mellem erhvervsdrivende, toldmyndigheder og andre relaterede myndigheder (til det formål og så vidt muligt arbejder hver part progressivt for at oprette én tidsramme med henblik på at lette eksterne handelsaktiviteter)
g) regler, som sikrer, at sanktioner som følge af overtrædelser af toldregulativerne eller procedurekravene står i forhold til overtrædelsen og er ikke- diskriminerende, og at deres anvendelse ikke unødigt forsinker frigivelsen af varer
h) gebyrer og afgifter, der er rimelige og ikke overstiger omkostningerne ved den tjenesteydelse, der leveres i forbindelse med en bestemt transaktion, og som ikke beregnes på et ad valorem-grundlag, idet der ikke opkræves gebyrer og afgifter for konsulære tjenester
i) afskaffelse af krav om obligatorisk brug af inspektioner før afsendelse eller lignende undersøgelser og
j) behovet for at sikre, at alle kompetente administrative myndigheder, der foretager kontrol og fysisk inspektion af varer, som importeres eller eksporteres, udfører deres aktiviteter samtidigt og på ét sted, når det er muligt.
3. For at forbedre arbejdsmetoderne og sikre ikke-forskelsbehandling, gennemsigtighed, effektivitet, integritet og ansvarlighed i transaktionerne skal hver part:
a) træffe yderligere foranstaltninger for at indskrænke, forenkle og standardisere data og dokumenter, der kræves af toldmyndigheder og andre relaterede myndigheder
b) forenkle toldkrav og -formaliteter i det omfang, det er muligt, med henblik på hurtig frigivelse og fortoldning af varer, så importører kan få frigivet varer uden betaling af told, såfremt der stilles en garanti i overensstemmelse med den nationale lovgivning med henblik på at sikre endelig betaling af told, afgifter og gebyrer
c) etablere effektive, hurtige, ikke-diskriminerende og lettilgængelige procedurer, som gør det muligt at påklage toldmyndighedernes administrative afgørelser og
beslutninger, som påvirker import, eksport og varer under forsendelse, idet disse procedurer skal være lettilgængelige, herunder for mikrovirksomheder og SMV'er, og
d) sikre, at de højeste standarder for integritet opretholdes gennem anvendelse af foranstaltninger, der afspejler principperne i relevante internationale konventioner og instrumenter på dette område.
Artikel 60: Forhåndsbesked
1. Efter skriftlig anmodning og inden import af varer til deres territorier afgiver parterne gennem deres kompetente myndigheder skriftlig forhåndsbesked om tarifering, oprindelse eller lignende spørgsmål, som de måtte finde relevante i overensstemmelse med deres love og forskrifter.
2. Med forbehold af eventuelle bestemmelser om fortrolighed i en parts lovgivning, offentliggør parterne, evt. elektronisk, deres forhåndsbeskeder om tarifering og lignende spørgsmål, som de måtte finde relevante.
3. For at lette samhandelen meddeler parterne som led i deres bilaterale dialog regelmæssigt, hvilke ændringer der er sket i deres respektive lovgivning på de i stk. 1 og 2 omhandlede områder.
4. Alle procedurespørgsmål i forbindelse med udstedelsen af forhåndsbeskeder afgøres af hver parts nationale lovgivning i overensstemmelse med WCO's (Verdenstoldorganisationens) internationale standarder. Disse procedurer offentliggøres og stilles offentligt til rådighed.
Artikel 61: Risikostyring
1. Parterne anvender risikostyringssystemer, som sætter deres toldmyndigheder i stand til at koncentrere deres inspektionsvirksomhed om højrisikovarer og frigive lavrisikovarer hurtigere.
2. Den importerende part bemærker den indsats, som den eksporterede part yder med hensyn til forsyningskædesikkerhed.
3. Parterne arbejder for at udveksle oplysninger om de risikostyringssystemer, deres respektive toldmyndigheder anvender, med respekt for fortroligheden af oplysninger, og overføre viden.
Artikel 62: Autoriseret økonomisk operatør
Parterne fremmer gennemførelsen af begrebet "autoriseret økonomisk operatør" (i det følgende benævnt "AEO") i overensstemmelse med WCO SAFE. En part giver AEO- sikkerhedsstatus og handelslettelser til operatører, der opfylder deres toldsikkerhedsstandarder, i overensstemmelse med parternes nationale lovgivning.
Artikel 63: Transit
1. Parterne sikrer transitfrihed gennem deres territorier via den mest passende transitrute.
2. Eventuelle restriktioner, kontrolforanstaltninger eller krav skal være baseret på legitime offentlige politiske mål, de skal være ikke-diskriminerende og rimelige, og de skal anvendes ensartet.
3. Uden at det berører legitim toldkontrol af og tilsyn med varetransit, behandler parterne ikke forsendelser i transit til eller fra en parts territorium mindre gunstigt end forsendelser, der er i transit gennem deres territorium.
4. Parterne indfører ordninger for transport under toldlukke, der muliggør varetransit, uden at der skal betales told og andre afgifter, forudsat at der gives passende garantier.
5. Parterne fremmer regionale transitordninger med henblik på at mindske handelshindringer.
6. Parterne trækker på internationale instrumenter og standarder, der gælder på dette område.
7. Parterne sikrer samarbejdet og koordineringen mellem alle berørte myndigheder inden for deres territorier med henblik på at lette forsendelser i transit og fremme samarbejdet på tværs af grænserne.
Artikel 64: Forbindelser med erhvervslivet
Parterne er enige om:
a) at sikre, at alle toldrelaterede retsforskrifter, procedurer samt toldgebyrer og -afgifter gøres offentligt tilgængelige, så vidt muligt i elektronisk form, og, hvis det er relevant, sammen med de nødvendige forklaringer
b) at der så vidt muligt er en rimelig frist mellem offentliggørelsen af nye eller ændrede toldrelaterede retsforskrifter, procedurer samt toldgebyrer og -afgifter og deres ikrafttræden
c) at give de erhvervsdrivende mulighed for at indgive bemærkninger til toldrelaterede lovgivningsforslag og procedurer, idet hver part til det formål indfører høringsordninger mellem forvaltningen og erhvervslivet
d) at offentliggøre relevante administrative oplysninger, navnlig om de relevante organers krav, om procedurer, åbningstider og arbejdsgange for toldkontorer i havne og ved grænseovergange samt om kontaktpunkter, hvor der kan fås oplysninger
e) at tilskynde til samarbejde mellem de erhvervsdrivende og de relevante myndigheder på handelsområdet ved hjælp af ikke-vilkårlige og offentligt tilgængelige procedurer med henblik på at bekæmpe svig og ulovlige aktiviteter, forbedre forsyningskædesikkerheden og fremme handelen og
f) at sikre, at deres respektive toldkrav og -procedurer mv. fortsat opfylder de erhvervsdrivendes behov, følger bedste praksis og forbliver så lidt handelsbegrænsende som muligt.
Artikel 65: Toldværdiansættelse
Aftalen om anvendelsen af artikel VII i GATT 1994 (i det følgende benævnt "toldværdiansættelsesaftalen") gælder for toldværdiansættelsesreglerne for handelen mellem parterne.
Artikel 66: Toldsamarbejde
1. Parterne fremmer og letter samarbejdet mellem deres respektive toldvæsener for at sikre, at målene i dette kapitel opfyldes, særlig for at sikre en forenkling af toldprocedurerne og lette den lovlige handel, samtidig med at de fortsat kan føre en effektiv kontrol.
2. Samarbejdet i henhold til stk. 1 omfatter bl.a.:
a) udveksling af information vedrørende toldlovgivning, -procedurer og
-teknikker på følgende områder:
i) forenkling og modernisering af toldprocedurer xx
ii) forbindelser med erhvervslivet
b) udvikling af fælles initiativer på områder, der aftales i fællesskab, og
c) fremme af koordineringen mellem relaterede myndigheder.
3. Toldmyndighedernes samarbejde vedrørende toldkontrol af intellektuelle ejendomsrettigheder gennemføres i overensstemmelse med afsnit VII (Intellektuel ejendom).
Artikel 67: Gensidig bistand
Parternes forvaltninger yder hinanden administrativ bistand i toldspørgsmål, jf. bestemmelserne i bilag V (Gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål).
Artikel 68: Underudvalget vedrørende Told, Handelslettelser og Oprindelsesregler
1. Parterne nedsætter et underudvalg vedrørende told, handelslettelser og oprindelsesregler bestående af repræsentanter for hver part. Underudvalget mødes på et tidspunkt og med en dagsorden, som parterne er blevet enige om på forhånd. Formandskabet varetages på skift af hver part for en periode på et år. Underudvalget rapporterer til Handelsudvalget.
2. Underudvalget har bl.a. til opgave at:
a) overvåge gennemførelsen og forvaltningen af dette kapitel og bilag II (vedrørende definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde)
b) være forum for konsultationer om og drøftelse af alle spørgsmål vedrørende told, navnlig toldprocedurer, toldværdiansættelse, toldordninger, toldnomenklatur, toldsamarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål
c) være forum for konsultationer om og drøftelse af spørgsmål vedrørende oprindelsesreglerne og administrativt samarbejde
d) forbedre samarbejdet om udvikling, anvendelse og håndhævelse af toldprocedurerne, den gensidige administrative bistand i toldspørgsmål, oprindelsesreglerne og det administrative samarbejde
e) indgive forslag til Handelsudvalget om ændring af xxxxx XX (vedrørende definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde) med henblik på vedtagelse
f) være forum for konsultationer om og drøftelse af anmodninger om kumulation af oprindelse i henhold til artikel 3 og 4 i bilag II (vedrørende definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde)
g) arbejde for at opnå gensidigt tilfredsstillende løsninger, såfremt der opstår forskelle mellem parterne efter en kontrolproces, jf. artikel 31 i bilag II (vedrørende definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde), og
h) arbejde for at opnå gensidigt tilfredsstillende løsninger, såfremt der opstår forskelle mellem parterne vedrørende tarifering af varer. Såfremt problemet ikke løses via disse konsultationer, henvises det til WCO's Udvalg for det Harmoniserede System. Sådanne afgørelser er bindende for parterne.
3. Parterne kan vedtage at afholde ad hoc-møder om toldsamarbejdet eller om oprindelsesreglerne og den gensidige administrative bistand.
Artikel 69: Teknisk bistand om told og handelslettelser
1. Parterne anerkender vigtigheden af teknisk bistand om told og handelslettelser med henblik på at gennemføre de forpligtelser, der er omhandlet i dette kapitel.
2. Parterne er enige om at samarbejde om navnlig, men ikke udelukkende:
a) forbedring af samarbejdet mellem parternes institutioner
b) levering af ekspertise og kapacitetsopbygning vedrørende lovgivningsmæssige og tekniske spørgsmål med henblik på at udvikle og håndhæve toldlovgivning
c) anvendelse af moderne toldteknikker, herunder risikostyring, bindende forhåndsbesked, toldværdiansættelse, forenklede procedurer for indpassage og
frigivelse af varer, kontrol efter frigivelse, metoder til virksomhedsrevision og AEO
d) indførelse af procedurer og praksis, der så vidt muligt afspejler internationale instrumenter og standarder, som gælder på told- og handelsområdet, herunder WTO-regler samt WCO-instrumenter og -standarder, bl.a. den reviderede Kyotokonvention og WCO SAFE, og
e) forenkling, harmonisering og automatisering af toldprocedurer.
Artikel 70: Gennemførelse
Bestemmelserne i artikel 59, stk. 2, litra f), og artikel 60 træder i kraft for Peru to år efter denne aftales ikrafttræden.
KAPITEL 4
TEKNISKE HANDELSHINDRINGER
Artikel 71: Mål
Målene med dette kapitel er at:
a) lette og forøge handelen med varer mellem parterne og få effektiv adgang til parternes marked ved at forbedre gennemførelsen af WTO-aftalen om tekniske handelshindringer (i det følgende benævnt "TBT-aftalen")
b) forhindre, at der skabes unødige tekniske handelshindringer, og opmuntre til afskaffelsen af disse og
c) forbedre samarbejdet mellem parterne om områder, der er omfattet af dette kapitel.
Artikel 72: Definitioner
1. I forbindelse med dette kapitel finder definitionerne i bilag 1 til TBT-aftalen anvendelse.
2. Endvidere forstås ved:
"ikke-permanent mærkning": påsætning af information på et produkt ved hjælp af selvklæbende etiketter, vedhæng eller andre former for mærker, der kan fjernes, eller vedlægning af informationen i produktemballagen
"permanent mærkning": påsætning af information på et produkt ved at fastgøre det sikkert ved påtrykning, syning, prægning eller lignende processer.
Artikel 73: Forhold til TBT-aftalen
Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til TBT-aftalen, der er indarbejdet i og gjort til en integrerende del af denne aftale med de fornødne ændringer.
Artikel 74: Anvendelsesområde
1. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, herunder senere ændringer og tilføjelser, som kan påvirke handelen med varer mellem parterne.
2. Dette kapitel finder ikke anvendelse på:
a) indkøbsspecifikationer udarbejdet af statslige organer med henblik på egen produktion eller eget forbrug og
b) sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger.
Artikel 75: Samarbejde og handelslettelser
1. Parterne er enige om, at samarbejde mellem de myndigheder og organer i både den offentlige og private sektor, som deltager i arbejdet med tekniske forskrifter, standardisering, overensstemmelsesvurdering, akkreditering, metrologi, grænsekontrol og markedstilsyn, er vigtig for at lette handelen mellem parterne. Med henblik herpå forpligter parterne sig til at:
a) intensivere det gensidige samarbejde med henblik på at lette adgangen til hinandens markeder og styrke kendskabet til og forståelsen af deres respektive ordninger
b) identificere, udvikle og fremme initiativer, der letter handelen under hensyntagen til deres respektive erfaringer. Disse initiativer kan bl.a. omfatte:
i) udveksling af information, erfaringer og data, videnskabeligt og teknologisk samarbejde og anvendelse af god forskriftpraksis
ii) forenkling af certificeringsprocedurer og administrative krav, der fastlægges ved standarder eller tekniske forskrifter, og afskaffelse af krav om registrering eller forhåndsgodkendelse, der er unødvendige i medfør af bestemmelserne i TBT-aftalen
iii) arbejde hen imod en eventuel konvergens, indbyrdes tilpasning eller fastlæggelse af ækvivalens for tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer. Ækvivalens indebærer ikke på forhånd krav til parterne, medmindre andet aftales udtrykkeligt
iv) undersøgelse via en fremtidig revision af reglerne af muligheden for at bruge akkreditering eller udpegelse som et redskab til at anerkende de
overensstemmelsesvurderingsorganer, der er oprettet på en anden parts territorium, og
v) fremme og lettelse af samarbejdet og udvekslingen af information mellem parternes relevante offentlige og private organer.
2. Hvis en part tilbageholder varer fra en anden parts territorium i en havn på grund af påstået manglende efterlevelse af en teknisk forskrift, underretter den part, som tilbageholder varerne, importøren uden ophold om årsagerne til tilbageholdelsen.
3. En part tager efter en anden parts anmodning behørigt hensyn til en sådan parts forslag om samarbejde i medfør af dette kapitel.
Artikel 76: Tekniske forskrifter
1. Parterne bruger internationale standarder som grundlag for udarbejdelsen af tekniske forskrifter, medmindre disse internationale standarder er uegnede eller ineffektive til at opfylde det forfulgte legitime mål. En part angiver efter anmodning fra en anden part årsagerne til manglende anvendelse af internationale standarder som grundlag for udarbejdelsen af tekniske forskrifter.
2. Efter anmodning fra en anden part, der ønsker at udvikle lignende tekniske forskrifter, og med henblik på at minimere forøgelsen af omkostninger udleverer en part så vidt muligt oplysninger, tekniske undersøgelser, risikovurderinger eller andre tilgængelige relevante dokumenter med undtagelse af fortrolige oplysninger, som denne part har anvendt i forbindelse med udviklingen af sådanne tekniske forskrifter, til den anmodende part.
Artikel 77: Standarder
1. Parterne forpligter sig til at:
a) opretholde effektiv kommunikation mellem deres forvaltningsmyndigheder og standardiseringsinstitutioner
b) anvende Decision of the Committee on Principles for the Development of International Standards, Guides and Recommendations with Relation to Articles 2, 5 and Annex 3 of the Agreement, som blev vedtaget af Komitéen for Tekniske Handelshindringer under WTO den 13. november 2000, når de afgør, hvorvidt der foreligger en international standard, vejledning eller henstilling i henhold til TBT-aftalens artikel 2 og 5 samt bilag 3
c) tilskynde deres standardiseringsorganer til at samarbejde med en anden parts relevante standardiseringsorganer i forbindelse med internationale standardiseringsaktiviteter, idet et sådant samarbejde kan gennemføres i de internationale standardiseringsorganer eller på regionalt plan på foranledning af det tilsvarende standardiseringsorgan eller via aftalememoranda, der bl.a. har til formål at udvikle fælles standarder
d) udveksle information om parternes brug af standarder i forbindelse med tekniske forskrifter og så vidt muligt sikre, at standarderne ikke er obligatoriske
e) udveksle information om deres standardiseringsprocesser og det omfang, i hvilket de anvender internationale standarder som grundlag for deres nationale og regionale standarder, og
f) udveksle generelle informationer om samarbejdsaftaler, der er indgået med tredjelande vedrørende standardisering.
2. Parterne henstiller til, at ikke-statslige standardiseringsorganer på deres territorium overholder bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 78: Overensstemmelsesvurdering og akkreditering
1. Parterne anerkender, at der findes en lang række mekanismer, som letter accept af resultaterne af overensstemmelsesvurderingsprocedurer gennemført på den anden parts territorium. Parterne kan derfor aftale:
a) accept af en leverandørs overensstemmelseserklæring
b) accept af resultaterne af de overensstemmelsesvurderinger, som organer inden for en anden parts territorium har gennemført
c) at et overensstemmelsesvurderingsorgan på en parts territorium kan indgå frivillige anerkendelsesaftaler med et overensstemmelsesvurderingsorgan inden for en anden parts territorium med henblik på accept af resultaterne af dets overensstemmelsesvurderinger
d) udpegelsen af overensstemmelsesvurderingsorganer etableret på den anden parts territorium
e) vedtagelse af akkrediteringsprocedurer med henblik på at kvalificere overensstemmelsesvurderingsorganer etableret på den anden parts territorium.
2. Med henblik herpå forpligter parterne sig til:
a) at sikre, at ikke-statslige organer, der anvendes i forbindelse med overensstemmelsesvurdering, kan konkurrere
b) i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsprocesser at fremme accepten af resultater frembragt af organer, der er anerkendt i henhold til en multilateral akkrediteringsaftale eller aftale indgået mellem nogle af deres respektive overensstemmelsesvurderingsorganer
c) at overveje at indlede forhandlinger med henblik på at indgå aftaler om at lette accept inden for deres territorier af resultater af overensstemmelsesvurderinger, der er gennemført af organer inden for en anden parts territorium, hvis dette er i parternes interesse og kan begrundes økonomisk, og
d) at tilskynde deres overensstemmelsesvurderingsorganer til at deltage i aftaler med en anden parts overensstemmelsesvurderingsorgan med henblik på accept af overensstemmelsesvurderingsresultater.
Artikel 79: Gennemsigtighed og underretningsprocedurer
1. Hver part overfører elektronisk til de kontaktpunkter, der er oprettet, jf. artikel 10 i TBT-aftalen, direkte eller via WTO's sekretariat, forslag til tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer eller forskrifter eller procedurer, der foreslås, hvis der opstår, eller der er fare for, at der vil opstå akutte problemer med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse eller national sikkerhed, i overensstemmelse med TBT-aftalen. Den elektroniske overførsel af tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer omfatter et elektronisk link til eller en genpart af det samlede dokument, der giver anledning til underretningen.
2. Hver part offentliggør eller overfører elektronisk endvidere disse udkast eller forslag til tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer eller forskrifter eller procedurer, der foreslås, hvis der opstår, eller der er fare for, at der vil opstå akutte problemer med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse eller national sikkerhed, som er i overensstemmelse med det tekniske indhold af de relevante internationale standarder.
3. I overensstemmelse med stk. 1 og 2 giver hver part en frist på mindst 60 dage og om muligt 90 dage fra datoen for den elektroniske overførsel af de foreslåede tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, så de andre parter og andre berørte personer kan indgive skriftlige bemærkninger. En part tager behørigt hensyn til rimelige anmodninger om forlængelse af perioden for fremsættelse af bemærkninger.
4. En part tager behørigt hensyn til bemærkninger modtaget fra en anden part, når foreslåede tekniske forskrifter fremlægges til offentlig høring, og besvarer efter anmodning den anden parts bemærkninger skriftligt.
5. Hver part offentliggør eller stiller sine svar på de væsentlige bemærkninger til rådighed for offentligheden i trykt eller elektronisk form senest på datoen for offentliggørelsen af de endelige tekniske forskrifter eller overensstemmelsesvurderingsprocedurer.
6. Efter anmodning fra en anden part giver en part oplysninger om tekniske forskrifter eller overensstemmelsesvurderingsprocedurer, parten har vedtaget eller foreslår at vedtage.
7. Tidsperioden mellem offentliggørelsen og ikrafttrædelsen af tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer skal være mindst seks måneder, medmindre det ikke er muligt at opfylde de legitime mål inden for denne periode. En part tager behørigt hensyn til rimelige anmodninger om forlængelse af denne periode.
8. Parterne sikrer, at alle vedtagne og gældende tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer er offentligt tilgængelige på et gratis officielt websted, så det er nemt at finde og få adgang til dem. Hvis det er relevant, gives der vejledning i anvendelsen af tekniske forskrifter, hvis sådanne findes.
Artikel 80: Grænsekontrol og markedstilsyn
Parterne forpligter sig til at:
a) udveksle information og erfaringer om deres aktiviteter i forbindelse med grænsekontrol og markedstilsyn med undtagelse af de tilfælde, hvor dokumentationen er fortrolig, og
b) sikre, at aktiviteter i forbindelse med grænsekontrol og markedstilsyn gennemføres af de kompetente myndigheder, til hvilket formål disse myndigheder kan anvende akkrediterede, udpegede eller delegerede organer med henblik på at undgå interessekonflikter mellem disse organer og de erhvervsdrivende, der er genstand for kontrol eller tilsyn.
Artikel 81: Mærkning og etikettering
1. Når en part kræver obligatorisk mærkning eller etikettering af varer:
a) kan der kun kræves permanent mærkning eller etikettering, når informationen er relevant for forbrugere eller brugere af produktet, eller for at angive produktets overensstemmelse med de obligatoriske tekniske forskrifter
b) kan der kræves yderligere information på produktemballagen i form af ikke- permanente etiketter, når det er nødvendigt af hensyn til de kompetente myndigheders markedstilsyn
c) undersøger en sådan part i forbindelse med de informationer, der er omhandlet i litra b), muligheden for at kræve, at informationen gives på anden måde
d) kan en sådan part ikke kræve, at etiketter eller mærker skal godkendes, registreres eller certificeres som en forudsætning for salg på partens respektive markeder, medmindre det er nødvendigt for at beskytte menneskers, dyrs eller planters sundhed eller liv, miljøet eller den nationale sikkerhed. Dette litra berører ikke foranstaltninger vedrørende kontrol af etiketters overensstemmelse med de obligatoriske krav, som en part har vedtaget i medfør af nationale regler, og foranstaltninger, der er vedtaget for at begrænse praksis, som kan vildlede forbrugerne
e) og en part kræver, at den erhvervsdrivende anvender et identifikationsnummer, udstedes dette uden ophold
f) tillader en sådan part, såfremt det ikke er vildledende, modsigende eller forvirrende i forhold til de informationer, der kræves i destinationslandet for varerne:
i) information på andre sprog ud over det sprog, der kræves i destinationslandet for varerne
ii) internationale nomenklaturer, piktogrammer, symboler eller grafiske billeder og
iii) information ud over den, der kræves i destinationslandet for varerne
g) bestræber en sådan part, såfremt de legitime mål, der er fastlagt ved TBT- aftalen, ikke kompromitteres, sig på at acceptere ikke-permanente eller aftagelige etiketter eller at få informationen angivet ved hjælp af produkthåndbogen eller emballagen i stedet for at være trykt eller fysisk anbragt på varen.
2. Når en part kræver mærkning eller etikettering af tekstiler, beklædning eller fodtøj:
a) kan en sådan part kun kræve, at følgende information angives ved permanent mærkning eller etikettering:
i) for tekstiler og beklædning: fiberindhold, oprindelsesland, sikkerhedsanvisninger i forbindelse med specifikke anvendelser og plejeanvisninger
ii) for fodtøj: de primære materialer i hoveddelene, sikkerhedsanvisninger i forbindelse med specifikke anvendelser og oprindelsesland
b) må parten ikke fastlægge:
i) krav vedrørende de fysiske karakteristika for eller designet af en etiket, uden at dette dog berører foranstaltninger, en sådan part gennemfører med henblik på at beskytte forbrugerne mod vildledende annoncering
ii) en forpligtelse til permanent at mærke beklædningsgenstande, hvis dette på grund af deres størrelse er vanskeligt eller mindsker deres værdi, og
iii) en forpligtelse til at mærke begge dele for varer, der sælges i par, hvis disse er af samme materiale og design.
3. Parterne gennemfører denne artikel senest ét år efter denne aftales ikrafttræden.
Artikel 82: Teknisk bistand og opbygning af handelskapacitet
Parterne anerkender vigtigheden af teknisk bistand og opbygning af handelskapacitet med henblik på at lette gennemførelsen af bestemmelserne i dette kapitel, der bl.a. fokuserer på at:
a) styrke de nationale institutioners kapacitet samt deres tekniske infrastruktur og udstyr og uddanne menneskelige ressourcer
b) fremme og lette deltagelsen i internationale organer, som er relevante i forbindelse med dette kapitel, og
c) skabe forbindelser mellem parternes organer, som deltager i arbejdet med standardisering, tekniske forskrifter, overensstemmelsesvurdering, akkreditering, metrologi, grænsekontrol og markedstilsyn.
Artikel 83: Underudvalget vedrørende Tekniske Handelshindringer
1. Parterne nedsætter et underudvalg vedrørende tekniske handelshindringer bestående af repræsentanter for hver part.
2. Underudvalget:
a) følger op på og evaluerer gennemførelsen og forvaltningen af og overensstemmelsen med dette kapitel
b) behandler i tilstrækkeligt omfang ethvert spørgsmål, som en part rejser vedrørende dette kapitel og TBT-aftalen
c) bidrager til kortlægningen af prioriterede spørgsmål i forbindelse med samarbejdet og de tekniske bistandsområder på området for standarder, tekniske forskrifter, overensstemmelsesvurderingsprocedurer, akkreditering, metrologi, grænsekontrol og markedstilsyn og undersøger fremskridtet i de opnåede resultater
d) udveksler oplysninger om det udførte arbejde i ikke-statslige, regionale og multilaterale fora, der deltager i arbejdet vedrørende standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer
e) indleder konsultationer vedrørende spørgsmål, der opstår i forbindelse med dette kapitel og TBT-aftalen, efter anmodning fra en part
f) nedsætter arbejdsgrupper, der skal håndtere specifikke spørgsmål vedrørende dette kapitel og TBT-aftalen, når det er nødvendigt for at opfylde dette kapitels mål, og fastlægger klart disse arbejdsgruppers arbejdsområde og ansvar
g) letter efter behov dialogen og samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i overensstemmelse med dette kapitel
h) udformer i henhold til artikel 75, stk. 1, litra b), i dette kapitel et arbejdsprogram for spørgsmål af gensidig interesse for parterne, som revideres regelmæssigt
i) undersøger alle andre spørgsmål vedrørende dette kapitel, som kan hjælpe med at forbedre adgangen til parternes markeder
j) reviderer dette kapitel på baggrund af en eventuel udvikling med hensyn til TBT-aftalen samt afgørelser eller henstillinger, der vedtages af Komitéen for Tekniske Handelshindringer under WTO, og fremsætter forslag til mulige ændringer af dette kapitel
k) informerer efter behov Handelsudvalget om gennemførelsen af dette kapitel og
l) iværksætter andre foranstaltninger, som i henhold til parterne vil hjælpe dem med at gennemføre dette kapitel og TBT-aftalen og lette handelen.
3. For at lette gennemførelsen af dette kapitel er hver parts repræsentant i underudvalget ansvarlig for koordineringen med den centrale regerings institutioner,
lokale offentlige institutioner, ikke-statslige institutioner og relevante personer inden for hver parts territorium og inviterer dem efter anmodning fra en anden part til at deltage i underudvalgets møder. Parternes repræsentant underretter om alle forhold vedrørende dette kapitel.
4. Medmindre parterne aftaler andet, udgør konsultationerne i henhold til stk. 2, litra e), de konsultationer, der er omhandlet i artikel 301, såfremt de opfylder kravene i stk. 9 i den nævnte artikel.
5. Underudvalget kan mødes under sessioner, hvor EU og et af de undertegnende Andeslande deltager, vedrørende forhold, der alene vedrører de bilaterale forbindelser mellem EU og det pågældende undertegnende Andesland. Hvis et andet undertegnende Andesland udtrykker interesse for det forhold, der skal drøftes på et sådant møde, kan det deltage på mødet, hvis dette på forhånd accepteres af EU og det undertegnende Andesland.
6. Medmindre parterne aftaler andet, træder underudvalget sammen mindst én gang om året. Møder afholdes ved personligt fremmøde eller på anden måde, som parterne aftaler.
Artikel 84: Udveksling af oplysninger
1. Alle oplysninger eller forklaringer, der gives efter anmodning fra en part i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel, skal gives i trykt eller elektronisk form inden for en frist på 60 dage, som kan forlænges af den rapporterende part med forudgående begrundelse.
2. Hvad angår de forespørgsler, som kontaktpunkterne skal kunne besvare, samt håndteringen og behandlingen af sådanne forespørgsler, anvender parterne, jf. artikel 10 i TBT-aftalen eller dette kapitel, henstillingerne fra Komitéen for Tekniske Handelshindringer under WTO vedtaget den 4. oktober 1995.
KAPITEL 5
SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDSFORANSTALTNINGER
Artikel 85: Mål
1. Målene med dette kapitel er at:
a) beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed inden for parternes territorium og samtidig lette handelen mellem parterne med hensyn til sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (i det følgende benævnt "SPS- foranstaltninger")
b) samarbejde om den videre gennemførelse af WTO-aftalen om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (i det følgende benævnt "SPS-aftalen")
c) sikre, at SPS-foranstaltninger ikke udgør uberettigede hindringer for handelen mellem parterne
d) udvikle ordninger og procedurer med henblik på effektivt at løse problemer, der måtte opstå mellem parterne som følge af udviklingen og gennemførelsen af SPS-foranstaltninger
e) styrke kommunikationen og samarbejdet mellem parternes kompetente myndigheder inden for sundheds- og plantesundhedsområdet
f) lette gennemførelsen af den særlige og differentierede behandling under hensyntagen til asymmetrien mellem parterne.
Artikel 86: Rettigheder og forpligtelser
Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til SPS-aftalen. Parterne er endvidere underlagt bestemmelserne i dette kapitel.
Artikel 87: Anvendelsesområde
1. Dette kapitel finder anvendelse på alle SPS-foranstaltninger, der direkte eller indirekte påvirker handelen mellem parterne.
2. Dette kapitel gælder ikke for de standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er defineret i TBT-aftalen, medmindre disse henviser til SPS-foranstaltninger.
3. Dette kapitel gælder endvidere for samarbejdet mellem parterne i spørgsmål om dyrevelfærd.
Artikel 88: Definitioner
1. I forbindelse med dette kapitel finder definitionerne i bilag A til SPS-aftalen anvendelse.
2. Parterne kan indgå aftale om andre definitioner i forbindelse med dette kapitel under hensyntagen til de relevante internationale organisationers ordlister og definitioner.
Artikel 89: Kompetente myndigheder
I forbindelse med dette kapitel er hver parts kompetente myndigheder de myndigheder, der er anført i tillæg 1 til bilag VI (Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger). Parterne underretter hinanden om enhver ændring af disse kompetente myndigheder.
Artikel 90: Almindelige principper
1. SPS-foranstaltninger må ikke udgøre uberettigede hindringer for handelen mellem parterne.
2. De procedurer, der fastlægges i forbindelse med dette kapitel, anvendes:
a) på en gennemsigtig måde
b) uden unødigt ophold og
c) på vilkår og betingelser, herunder for så vidt angår omkostninger, der ikke overstiger de faktiske omkostninger ved tjenesten, og som er rimelige i forhold til gebyrer, der opkræves i forbindelse med parternes lignende indenlandske produkter.
3. Parterne bruger hverken de procedurer, der er omhandlet i stk. 2, eller anmodninger om yderligere oplysninger til at forsinke importerede produkters adgang til deres markeder uden videnskabelig og teknisk begrundelse.
Artikel 91: Importkrav
1. En parts generelle importkrav gælder for en anden parts produkter.
2. Parterne sikrer, at produkter, der eksporteres til en anden part, opfylder den importerende parts sundheds- og plantesundhedskrav.
3. Den importerende part sikrer, at den pågældendes importkrav anvendes på en forholdsmæssig og ikke-diskriminerende måde.
4. Ved enhver ændring af en parts importkrav indgår en overgangsperiode afhængigt af ændringens karakter med henblik på at undgå forstyrrelse af handelsstrømmen for varer og give den eksporterende part mulighed for at tilpasse sine procedurer til en sådan ændring.
5. Når en importerende parts importkrav omfatter en risikovurdering, indleder denne part omgående vurderingen og underretter den eksporterende part om den tid, der kræves til en sådan vurdering.
6. Når den importerende part har konkluderet, at en eksporterende parts produkter opfylder de sundheds- og plantesundhedsmæssige importkrav, godkender denne part importen af sådanne produkter senest 90 arbejdsdage14 efter datoen for denne konklusion.
7. Kontrolgebyrer omfatter kun de udgifter, som den kompetente myndighed for importkontrol pådrager sig. Kontrolgebyret skal svare til det gebyr, der opkræves ved kontrol af lignende indenlandske produkter.
8. Den importerende part underretter så hurtigt som muligt en eksporterende part om ændringer vedrørende gebyrerne, herunder årsagerne til en sådan ændring.
14 I dette kapitel forstås ved "arbejdsdage" arbejdsdage hos den part, som tidsfristen gælder for.
Artikel 92: Importprocedurer
1. For så vidt angår import af animalske produkter, underretter den eksporterende part den importerende part om sin liste over virksomheder, der opfylder den importerende parts krav.
2. Efter anmodning fra en eksporterende part ledsaget af de nødvendige garantier godkender den importerende part de virksomheder, der er omhandlet i punkt 3 i tillæg 2 til bilag VI (Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger), som er beliggende på den eksporterende parts territorium, uden forhåndskontrol af de enkelte virksomheder. En sådan godkendelse skal være i overensstemmelse med betingelserne og kravene i tillæg 2 til bilag VI (Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger) og er begrænset til de kategorier af produkter, der er godkendt til import.
3. Medmindre der kræves yderligere oplysninger, vedtager den importerende part i overensstemmelse med sine gældende retlige procedurer de nødvendige lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger med henblik på at tillade import af produkter fra de virksomheder, der er omhandlet i stk. 2, senest 40 arbejdsdage efter datoen for modtagelsen af den anmodning, der er omhandlet i stk. 2.
4. Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger (i det følgende benævnt "SPS-underudvalget") kan ændre kravene og bestemmelserne vedrørende parternes godkendelse af virksomheder, der producerer animalske produkter. Den tilsvarende ændring af tillæg 2 til bilag VI (Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger) vedtages af Handelsudvalget.
5. Den importerende part indgiver regelmæssigt en fortegnelse over afviste forsendelser, herunder oplysninger om de tilfælde af manglende overensstemmelse, som afvisningerne var baseret på.
Artikel 93: Kontrol
1. For at bevare tilliden til, at bestemmelserne i dette kapitel gennemføres effektivt, har hver af parterne inden for anvendelsesområdet for dette kapitel ret til:
a) i overensstemmelse med retningslinjerne, jf. tillæg 3 til bilag VI (Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger), at kontrollere det kontrolsystem, der benyttes af en anden parts myndigheder, idet udgifterne til denne kontrol bæres af den part, der foretager kontrollen, og
b) at modtage oplysninger fra de andre parter om deres kontrolsystem og om resultaterne af kontroller, der er gennemført under det pågældende system.
2. En part, der foretager en kontrol i medfør af denne artikel på en anden parts territorium, udleverer resultaterne og konklusionerne af en sådan kontrol til denne anden part.
3. Når den importerende part beslutter at foretage et kontrolbesøg hos en eksporterende part, anmeldes et sådant besøg til den eksporterende part mindst 60 arbejdsdage
inden gennemførelsen af kontrollen, medmindre der er tale om en nødsituation, eller de berørte parter aftaler andet. Ændring af et sådant besøg aftales mellem de berørte parter.
Artikel 94: Foranstaltninger vedrørende dyrs og planters sundhed
1. Parterne anerkender begreberne parasit- eller sygdomsfrie områder og områder med en lav forekomst af parasitter eller sygdomme i overensstemmelse med SPS-aftalen samt standarder, retningslinjer og henstillinger fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (i det følgende benævnt "OIE") og den internationale plantebeskyttelseskonvention (i det følgende benævnt "IPPC").
2. I henhold til stk. 1 fastlægger SPS-underudvalget en passende procedure for anerkendelse af parasit- eller sygdomsfrie områder og områder med en lav forekomst af parasitter eller sygdomme under hensyntagen til relevante internationale standarder, retningslinjer eller henstillinger. En sådan procedure omfatter situationer i forbindelse med udbrud og tilbagevendende infektioner.
3. Ved bestemmelsen af de områder, der er omhandlet i stk. 1 og 2, inddrager parterne faktorer såsom geografisk beliggenhed, økosystemer, epidemiologisk tilsyn og sundheds- eller plantesundhedskontrollens effektivitet i de pågældende områder.
4. Parterne etablerer et tæt samarbejde om bestemmelsen af parasit- eller sygdomsfrie områder og områder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme med det formål at opbygge tillid til de procedurer, de hver især anvender til bestemmelse af parasit- eller sygdomsfrie områder og områder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme.
5. Ved bestemmelsen af parasit- eller sygdomsfrie områder og områder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme baserer den importerende part i princippet sin bestemmelse af dyrs eller planters sundhedsstatus i den eksporterende part eller dele heraf på oplysninger afgivet af den eksporterende part i overensstemmelse med SPS- aftalen samt OIE- og IPPC-standarder og tager hensyn til den eksporterende parts bestemmelse heraf, uanset om det er første gang eller efter udbrud af en dyresygdom eller genindførelse af planteskadegørere.
6. Hvis en importerende part ikke anerkender de områder, som en eksporterende part har udpeget som parasit- eller sygdomsfrie områder og områder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme, fremlægger den importerende part efter anmodning fra den eksporterende part de oplysninger, der danner grundlaget for en sådan beslutning, og/eller afholder konsultationer så hurtigt som muligt med henblik på at vurdere en mulig alternativ løsning, der aftales.
7. Den eksporterende part leverer tilstrækkelige beviser til over for den importerende part objektivt at godtgøre, at de pågældende områder er og sandsynligvis forbliver henholdsvis parasit- eller sygdomsfrie områder eller områder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme. Med henblik herpå giver den eksporterende part efter anmodning den importerende part rimelig adgang til at gennemføre inspektion, prøvning og andre relevante procedurer.
8. Parterne anerkender OIE-princippet om markedsopdeling og IPPC-princippet om parasitfrie produktionssteder. SPS-underudvalget vurderer fremtidige henstillinger fra OIE eller IPPC vedrørende spørgsmålet og fremsætter henstillinger i overensstemmelse hermed.
Artikel 95: Ækvivalens
SPS-underudvalget kan udvikle bestemmelser om ækvivalens og fremsætter henstillinger til Handelsudvalget i overensstemmelse hermed. Dette underudvalg fastlægger også proceduren for anerkendelse af ækvivalens.
Artikel 96: Gennemsigtighed og udveksling af oplysninger
1. Parterne:
a) tilstræber gennemsigtighed med hensyn til SPS-foranstaltninger på handelsområdet og navnlig SPS-krav, der gøres gældende for import fra de øvrige parter
b) styrker gensidig forståelse af deres respektive SPS-foranstaltninger og disses anvendelse
c) udveksler oplysninger om spørgsmål vedrørende udviklingen og anvendelsen af SPS-foranstaltninger, herunder udviklingen af nye videnskabelige beviser, som påvirker eller kan påvirke handelen mellem parterne, med henblik på at minimere deres negative virkninger for samhandelen
d) meddeler efter anmodning fra en part og senest 15 arbejdsdage efter datoen for en sådan anmodning, hvilke krav der gælder for importen af specifikke varer, herunder om en risikovurdering kræves
e) meddeler efter anmodning fra en part status for proceduren for godkendelsen af importen af specifikke varer.
2. Parternes kontaktpunkter i forbindelse med udveksling af oplysninger i henhold til denne artikel er anført i tillæg 4 til bilag VI (Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger). Oplysninger sendes pr. brev, fax eller e-post. Oplysninger, der sendes pr. e-post, skal have elektronisk underskrift og må kun udveksles mellem kontaktpunkterne.
3. Når oplysningerne omhandlet i denne artikel er anmeldt til WTO i overensstemmelse med de relevante regler, eller når de er gjort tilgængelige på parternes officielle, offentligt tilgængelige og gratis websted, hvortil adressen er angivet i tillæg 4 til bilag VI (Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger), betragtes oplysningerne som udvekslet.
Artikel 97: Underretning og konsultation
1. Hver part underretter skriftligt de andre parter inden for to arbejdsdage om alvorlige eller væsentlige risici for folke-, dyre- eller plantesundheden, herunder fødevarekriser.
2. Underretninger i henhold til stk.1 skal ske til de kontaktpunkter, der er angivet i tillæg 4 til bilag VI (Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger). Parterne informerer hinanden om ændring af kontaktpunkterne i overensstemmelse med artikel 96. De skriftlige underretninger som omhandlet i stk. 1 indgives pr. post, fax eller e-post.
3. Hvis en part skønner, at der er alvorlig risiko for folke-, dyre- eller plantesundheden, som berører produkter, der handles mellem parterne, kan parten anmode den eksporterende part om konsultationer vedrørende situationen. Sådanne konsultationer finder sted så hurtigt som muligt. Under disse konsultationer bestræber parterne sig på at tilvejebringe alle de oplysninger, der er nødvendige for at undgå afbrydelse i samhandelen.
4. Konsultationer som omhandlet i stk. 3 kan afholdes pr. e-post eller via video- eller audiokonference eller via andre teknologiske midler, der står til rådighed for parterne. Den anmodende part sørger for, at der udarbejdes et referat af konsultationerne.
Artikel 98: Nødforanstaltninger
1. Den importerende part kan på grundlag af alvorlige risici for folke-, dyre- eller plantesundheden uden forudgående underretning indføre midlertidige foranstaltninger til beskyttelse af folke-, dyre- og plantesundheden, hvis der foreligger tungtvejende grunde hertil. Ved sendinger, der er undervejs mellem parterne, skal den pågældende importerende part søge den relativt bedste løsning for at undgå unødvendige afbrydelser i handelen.
2. Den part, der indfører foranstaltninger i henhold til stk. 1, underretter de andre parter så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest én arbejdsdag efter datoen for indførelse af foranstaltningen. De andre parter kan anmode om oplysninger vedrørende den sundhedsmæssige situation hos den part, der indfører foranstaltningen, og om selve foranstaltningen. Den part, der indfører foranstaltningen, skal svare, så snart de ønskede oplysninger er tilgængelige.
3. Efter anmodning fra en part afholdes konsultationer om situationen inden for 15 dage efter modtagelsen af anmodningen om konsultationer i overensstemmelse med artikel 97. Disse konsultationer afholdes med henblik på at undgå unødvendige afbrydelser i handelen. Muligheder for at lette gennemførelsen eller erstatningen af foranstaltningerne kan overvejes.
Artikel 99: Alternative foranstaltninger
1. Efter anmodning fra en eksporterende part og med hensyn til foranstaltninger, der er truffet af den importerende part, og som påvirker handelen (herunder indførelse af
specifikke grænser for tilsætningsstoffer, restprodukter og forurenende stoffer), deltager de berørte parter i konsultationer, jf. artikel 97, med henblik på at nå til enighed om yderligere importbetingelser eller alternative foranstaltninger, der kan anvendes af den importerende part. Sådanne yderligere importbetingelser eller alternative foranstaltninger kan efter behov baseres på internationale standarder eller foranstaltninger hos den eksporterende part, der sikrer et beskyttelsesniveau svarende til den importerende parts. Artikel 95 finder ikke anvendelse på disse foranstaltninger.
2. Efter anmodning fra den importerende part udleverer en eksporterende part alle relevante oplysninger, der kræves i henhold til den importerende parts lovgivning, herunder resultaterne af deres officielle laboratorieundersøgelser eller andre videnskabelige oplysninger, som evalueres af de relevante videnskabelige instanser. Hvis der opnås enighed, træffer den importerende part lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, så import kan ske på disse betingelser.
3. Hvis de relevante videnskabelige beviser er utilstrækkelige, kan en part midlertidigt træffe SPS-foranstaltninger på grundlag af de tilgængelige relevante oplysninger. I dette tilfælde bestræber parterne sig på at fremskaffe de nødvendige yderligere oplysninger til en mere præcis risikovurdering, så den importerende part kan revidere SPS-foranstaltningen i overensstemmelse hermed.
Artikel 100: Særlig og differentieret behandling
Ved anvendelse af artikel 10 i SPS-aftalen kan et undertegnende Andesland, når det har konstateret vanskeligheder i forbindelse med en foreslået foranstaltning anmeldt af EU, i sine bemærkninger til EU, jf. artikel 7 i SPS-aftalen, anmode om lejlighed til at drøfte spørgsmålet. De berørte parter deltager i konsultationer med henblik på at nå til enighed om:
a) alternative importbetingelser, der kan anvendes af den importerende part, og/eller
b) teknisk bistand, jf. artikel 101, og/eller
c) en overgangsperiode på seks måneder, der undtagelsesvis kan forlænges med en yderligere periode på højst seks måneder.
Artikel 101: Teknisk bistand og opbygning af handelskapacitet
1. I overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit XIII (Teknisk bistand og opbygning af handelskapacitet) er parterne enige om at styrke samarbejdet med henblik på at bidrage til gennemførelsen og den bedst mulige anvendelse af dette kapitel med det formål at optimere dets resultater og at udvide muligheder og sikre de største fordele for parterne, hvad angår folke-, dyre- og plantesundhed samt fødevaresikkerhed. Dette samarbejde udvikles inden for de retlige og institutionelle rammer, der regulerer forbindelserne mellem parterne.
2. For at opfylde disse mål er parterne enige om at lægge særlig vægt på samarbejdsbehov, der udpeges af SPS-underudvalget, og viderebringe oplysninger, jf. afsnit XIII (Teknisk bistand og opbygning af handelskapacitet). Dette underudvalg kan også tage de nævnte behov op til fornyet overvejelse.
Artikel 102: Samarbejde om dyrevelfærd
SPS-underudvalget fremmer samarbejdet mellem parterne i spørgsmål om dyrevelfærd.
Artikel 103: Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger
1. Parterne nedsætter et underudvalg vedrørende sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger som et forum, der sikrer og fører tilsyn med gennemførelsen af dette kapitel, og som overvejer alle spørgsmål, der kan påvirke overensstemmelsen med dets bestemmelser. SPS-underudvalget kan tage dette kapitel op til fornyet overvejelse og fremsætte henstillinger i overensstemmelse hermed.
2. SPS-underudvalget består af repræsentanter udpeget af hver part. Underudvalget træder sammen på et ordinært møde mindst én gang om året på en aftalt dato og et aftalt sted og afholder særlige møder efter anmodning fra en part. SPS-underudvalget holder sit første ordinære møde inden for det første år efter denne aftales ikrafttræden. SPS-underudvalget vedtager sin forretningsorden på sit første møde. Dagsordenen fastlægges af parterne forud for møderne. Underudvalget kan også mødes via video- og audiokonferencer.
3. SPS-underudvalget:
a) udvikler og overvåger gennemførelsen af dette kapitel
b) udgør et forum for drøftelse af problemer, der måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af SPS-foranstaltninger, med henblik på at finde mulige løsninger
c) drøfter behovet for at etablere fælles undersøgelsesprogrammer, navnlig i forbindelse med indførelsen af specifikke grænser
d) identificerer samarbejdsbehov
e) gennemfører konsultationer, jf. artikel 104, vedrørende bilæggelse af tvister, der måtte opstå i medfør af dette kapitel
f) gennemfører konsultationer, jf. artikel 100 i dette kapitel, vedrørende særlig og differentieret behandling og
g) udfører andre funktioner, der aftales mellem parterne.
4. SPS-underudvalget kan nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper med det formål at løse specifikke opgaver og fastlægger deres funktioner og arbejdsprocedurer.
Artikel 104: Tvistbilæggelse
1. Når en part finder, at en anden parts SPS-foranstaltning er eller kan være i strid med forpligtelserne i henhold til dette kapitel, eller at en anden part har misligholdt en forpligtelse, der er omhandlet i dette kapitel, vedrørende en SPS-foranstaltning, kan en sådan part anmode om tekniske konsultationer i SPS-underudvalget. De
kompetente myndigheder, der er anført i tillæg 1 til bilag VI (Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger), bidrager til disse konsultationer.
2. Medmindre tvistens parter aftaler andet, erstatter sådanne konsultationer, når en tvist er gjort til genstand for konsultationer i SPS-underudvalget i henhold til stk. 1, de konsultationer, der er omhandlet i artikel 301, såfremt disse konsultationer opfylder kravene i stk. 9 i den nævnte artikel. Konsultationer i SPS-underudvalget anses for afsluttet senest 30 dage efter indgivelse af anmodningen, medmindre parterne enes om at fortsætte dem. Disse konsultationer kan afholdes via videotelefon- eller videokonference eller via andre teknologiske midler, parterne bliver enige om.
KAPITEL 6
Artikel 105: Bevægelighed for varer
1. Parterne anerkender de forskellige niveauer, der er opnået via de regionale integrationsprocesser i EU på den ene side og mellem de undertegnende Andeslande i Det Andinske Fællesskab på den anden side. I den sammenhæng handler parterne med henblik på at opfylde målet om at skabe betingelser, der er gunstige for den frie bevægelighed for varer fra andre parter inden for deres respektive territorier. I den henseende:
a) omfattes produkter med oprindelse i et undertegnende Andesland af fri bevægelighed for varer inden for EU's territorium i henhold til de betingelser, der er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for fri bevægelighed for varer med oprindelse i tredjelande
b) indrømmer de undertegnende Andeslande med forbehold af bestemmelserne i Andean Subregional Integration Agreement (i det følgende benævnt "Cartagenaaftalen") vedrørende bevægelighed for varer hinanden en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, som indrømmes EU i medfør af denne aftale. Denne forpligtelse er ikke omfattet af afsnit XII (Tvistbilæggelse)
c) gør de undertegnende Andeslande deres bedste med hensyn til artikel 10 for at lette bevægeligheden af varer med oprindelse i EU mellem deres territorier og undgå gentagelse af procedurer og kontrolforanstaltninger.
2. I tillæg til stk. 1:
a) anvender de undertegnende Andeslande, hvad angår toldspørgsmål, de gunstigste toldprocedurer, der gælder for varer fra andre undertegnende Andeslande, på varer, der har oprindelse i EU og ankommer fra et andet undertegnende Andesland
b) hvad angår spørgsmål vedrørende tekniske handelshindringer:
i) behandler de undertegnende Andeslande varer med oprindelse i EU i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der anvendes ved handel mellem de undertegnende Andeslande
ii) gør de undertegnende Andeslande deres bedste for at fremme gradvis harmonisering af standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer på områder af interesse
c) behandler de undertegnende Andeslande, hvad angår spørgsmål om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, varer med oprindelse i EU i overensstemmelse med de harmoniserede procedurer og krav, der gælder for handel. SPS-underudvalget undersøger anvendelsen af denne bestemmelse.
3. Hvis alle medlemslandene i Det Andinske Fællesskab bliver part i denne aftale, undersøger de undertegnende Andeslande denne nye situation og foreslår relevante foranstaltninger til EU med henblik på at forbedre betingelserne for bevægeligheden for varer med oprindelse i EU mellem Det Andinske Fællesskabs medlemslande og navnlig med henblik på at undgå gentagelse af procedurer, told og andre gebyrer, inspektioner og kontrolforanstaltninger.
4. De undertegnende Andeslande gør i henhold til stk. 3 deres bedste for at fremme harmoniseringen af deres lovgivning og procedurer vedrørende tekniske forskrifter og SPS-foranstaltninger og fremme harmoniseringen af den gensidige anerkendelse af deres kontrolforanstaltninger og inspektioner.
5. I henhold til stk. 1 udvikler parterne samarbejdsordninger under hensyntagen til deres behov og situation inden for den retlige og institutionelle ramme, der regulerer forbindelserne mellem parterne.
KAPITEL 7 UNDTAGELSER
Artikel 106: Undtagelser til afsnittet om handel med varer
1. Med forbehold af kravet om, at sådanne foranstaltninger ikke anvendes på en måde, der udgør en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem parterne, hvor samme forhold gør sig gældende, eller en skjult begrænsning på handelen med varer mellem parterne, må intet i dette aftale fortolkes således, at det forhindrer nogen af parterne i at indføre eller håndhæve bestemmelser, der:
a) er nødvendige for at beskytte den offentlige moral eller bevare den offentlige orden15
b) er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed, herunder sådanne miljøforanstaltninger, som er nødvendige i den henseende
c) vedrører import og eksport af guld og sølv
d) er nødvendige for at sikre overholdelse af love eller bestemmelser, som ikke er uforenelige med bestemmelserne i denne aftale, herunder bestemmelser om
15 Undtagelsen vedrørende den offentlige orden må kun påberåbes, hvis der består en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse.
toldkontrol, håndhævelse af monopoler, der drives i overensstemmelse med artikel 27, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og forebyggelse af vildledende praksis
e) vedrører varer fremstillet ved fængselsarbejde
f) indføres for at beskytte nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi
g) vedrører bevarelse af levende og ikke-levende udtømmelige naturressourcer, såfremt sådanne foranstaltninger iværksættes i forbindelse med begrænsning af indenlandsk produktion eller forbrug
h) gennemføres for at opfylde forpligtelser, der er fastlagt i en mellemstatslig vareaftale, som er i overensstemmelse med kriterier, der er forelagt parterne, og som de ikke har afvist, eller som i sig selv er forelagt og ikke afvist16
i) involverer begrænsninger for eksport af indenlandske materialer, der er nødvendige for at sikre væsentlige mængder af indenlandske materialer til den indenlandske forarbejdningsindustri i perioder, hvor hjemmemarkedsprisen på sådanne materialer som led i en statslig stabiliseringsplan holdes lavere end verdensmarkedsprisen, såfremt sådanne begrænsninger ikke bevirker, at eksporten eller beskyttelsen af en sådan indenlandsk industri øges, og såfremt dette ikke er i strid med denne aftales bestemmelser vedrørende ikke- forskelsbehandling, og
j) er nødvendige for køb eller distribution af produkter generelt eller af hensyn til lokal vareknaphed, såfremt sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med princippet om, at alle parter har ret til en rimelig del af det internationale udbud af sådanne produkter, og at alle sådanne foranstaltninger, som ikke er i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i aftalen, bringes til ophør, så snart de forhold, der har foranlediget dem, ophører.
2. Parterne er enige om, at en part, der agter at træffe foranstaltninger i henhold til stk. 1, litra i) og j), skal give de andre parter alle relevante oplysninger med henblik på at finde en gensidigt acceptabel løsning. Parterne kan aftale andre metoder, som kan afhjælpe situationen for den part, der agter at gennemføre foranstaltningen. Er der ikke opnået enighed inden for 30 dage, kan parten indføre foranstaltninger vedrørende eksport af den pågældende vare i henhold til litra i) og j). Når ekstraordinære og kritiske omstændigheder, der nødvendiggør et øjeblikkeligt indgreb, udelukker forudgående afgivelse af oplysninger eller undersøgelse, kan den part, der agter at træffe foranstaltningerne, dog straks gøre det og underrette de andre parter så hurtigt som muligt.
AFSNIT IV
HANDEL MED TJENESTEYDELSER, ETABLERING OG ELEKTRONISK HANDEL
16 Undtagelsen, jf. dette litra, gælder for alle vareaftaler, som er i overensstemmelse med de principper, der er godkendt i henhold til FN's Økonomiske og Sociale Råds resolution 30 (IV) af 28. marts 1947.
KAPITEL 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 107: Formål og anvendelsesområde
1. Parterne, der bekræfter deres forpligtelser i henhold til WTO-overenskomsten og ønsker at fremme deres økonomiske integration, bæredygtige udvikling og fortsatte integration i verdensøkonomien, og som tager udgangspunkt i parternes forskellige udviklingsniveauer, fastlægger hermed de foranstaltninger, der er nødvendige for en progressiv liberalisering af etablering og handel med tjenesteydelser og for samarbejde om elektronisk handel.
2. Intet i dette afsnit må fortolkes således, at det nødvendiggør privatisering af offentlige virksomheder eller skaber en forpligtelse med hensyn til offentlige indkøb.
3. Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke anvendelse på subsidier, der ydes af en part17.
4. Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke anvendelse på tjenesteydelser, der leveres i forbindelse med udøvelsen af offentlig myndighed.
5. Med forbehold af bestemmelserne i dette afsnit bevarer hver af parterne retten til at udøve sine beføjelser og til at regulere og indføre nye forskrifter med henblik på at opfylde legitime mål for den offentlige orden.
6. Dette afsnit finder ikke anvendelse på foranstaltninger over for fysiske personer, der søger adgang til arbejdsmarkedet i en af parterne, og ej heller på foranstaltninger vedrørende statsborgerskab, bopæl eller fast beskæftigelse.
7. Intet i dette afsnit er til hinder for, at en part kan anvende foranstaltninger til at regulere fysiske personers indrejse i eller midlertidige ophold på dens territorium, herunder også sådanne foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte dens grænsers integritet og sikre en ordnet grænsepassage for fysiske personer, forudsat at disse foranstaltninger ikke anvendes på en sådan måde, at de ophæver eller forringer fordelene for den anden part i henhold til en særlig forpligtelse i dette afsnit og bilagene hertil18.
Artikel 108: Definitioner
I dette afsnit forstås ved:
"aftale om økonomisk integration": en aftale, der i væsentlig grad liberaliserer handelen med tjenesteydelser og etablering i henhold til WTO-reglerne
17 I dette stykke omfatter udtrykket "subsidier" også alle statsstøttede lån, garantier og forsikringer.
18 Krav om visum for fysiske personer fra nogle lande og ikke for fysiske personer fra andre betragtes ikke i sig selv som et forhold, der medfører hel eller delvis ophævelse af de fordele, der følger af en given forpligtelse.
"juridisk person fra en part": en juridisk person, der er oprettet i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende part, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende på den pågældende parts territorium. Såfremt en juridisk person kun har sit vedtægtsmæssige hjemsted eller hovedkontor på en parts territorium, betragtes denne ikke som en juridisk person fra parten, medmindre dens virksomhed har en reel og vedvarende forbindelse til partens økonomi19
"foranstaltning": enhver foranstaltning truffet af en part, hvad enten den er i form af en lov, bestemmelse, regel, procedure, beslutning, administrativ handling eller enhver anden form
"foranstaltning vedtaget eller opretholdt af en part": foranstaltninger vedtaget eller opretholdt af:
a) centrale, regionale eller lokale myndigheder
b) ikke-statslige organer under udøvelse af beføjelser, der er delegeret af centrale, regionale eller lokale myndigheder
"fysisk person fra en part": en fysisk person, der er statsborger i henholdsvis en EU- medlemsstat eller et undertegnende Andesland i overensstemmelse med dens/dets respektive nationale lovgivning20
"tjenesteydelser": alle tjenesteydelser i alle sektorer undtagen tjenesteydelser leveret under udøvelse af offentlig myndighed
"tjenesteydelser leveret under udøvelse af offentlig myndighed": alle tjenesteydelser, der ikke leveres på et kommercielt grundlag eller i konkurrence med en eller flere tjenesteydere
"tjenesteyder fra en part": enhver fysisk eller juridisk person fra en part, der søger at levere eller leverer en tjenesteydelse
"levering af en tjenesteydelse": fremstilling, distribution, markedsføring, salg og levering af en tjenesteydelse.
19 Rederier, der er etableret uden for EU eller de undertegnende Andeslande, og som kontrolleres af statsborgere i enten en EU-medlemsstat eller et undertegnende Andesland, er også omfattet af bestemmelserne i dette afsnit, hvis deres skibe er registreret i overensstemmelse med deres respektive lovgivning i den pågældende EU-medlemsstat eller det undertegnende Andesland og fører en EU- medlemsstats eller et undertegnende Andeslands flag.
20 I dette afsnit betragtes en fysisk person fra en part, som har dobbelt statsborgerskab i en EU- medlemsstat og et undertegnende Andesland, alene som statsborger i den part, som den pågældende anser sig for at have primært og effektivt statsborgerskab i. I den forbindelse forstås primært og effektivt statsborgerskab som statsborgerskab i den part, som den fysiske person har de stærkeste bånd til, herunder f.eks. bopæl, familietilknytning, beskatningssted eller sted, hvor den pågældende udøver sine politiske rettigheder.
Artikel 109: Arbejdsgrupper
For så vidt det er nødvendigt og berettiget, kan Handelsudvalget nedsætte en arbejdsgruppe, der bl.a. skal varetage følgende opgaver:
a) drøfte reguleringsspørgsmål i forbindelse med etablering, handel med tjenesteydelser og elektronisk handel
b) foreslå retningslinjer og strategier, der sætter de undertegnende Andeslande i stand til at blive en safe harbor for beskyttelsen af personoplysninger. Til det formål vedtager arbejdsgruppen en samarbejdsdagsorden, der fastlægger, hvordan dette mål opfyldes, navnlig med hensyn til de respektive homologationsprocesser i databeskyttelsessystemerne
c) finde frem til de nødvendige ordninger med henblik på at behandle de aspekter, der er omhandlet i artikel 162
d) anbefale ordninger, der kan hjælpe mikrovirksomheder og SMV'er med at overvinde de hindringer, de møder i forbindelse med brugen af elektronisk handel
e) forbedre sikkerheden i forbindelse med bl.a. elektroniske transaktioner og e- forvaltning
f) stimulere den private sektors deltagelse i undervisning i og vedtagelse af adfærdskodekser, kontraktmodeller, retningslinjer og overensstemmelsesordninger for elektronisk handel sammen med aktiv deltagelse i fora, der organiseres mellem parterne
g) etablere samarbejdsordninger vedrørende digital akkreditering og certificering af elektroniske transaktioner og gensidig anerkendelse af digitale certifikater og
h) deltage aktivt i regionale og multilaterale fora med henblik på at fremme udviklingen af elektronisk handel.
KAPITEL 2 ETABLERING
Artikel 110: Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
"filial af en juridisk person": et forretningssted, der ikke har status som juridisk person, men som:
a) varigt fremtræder som en repræsentation for hovedvirksomheden
b) har en ledelse og
c) materielt er udstyret således, at det kan forhandle med tredjemand, således at denne, skønt vedkommende ved, at der eventuelt opstår en retlig forbindelse med den i udlandet hjemmehørende virksomhed, ikke behøver at henvende sig
direkte til denne, men kan indgå aftaler på det forretningssted, som repræsentationen udgør
"erhvervsvirksomhed": erhvervsvirksomhed, bortset fra aktiviteter, der udføres under udøvelse af offentlig myndighed, dvs. som ikke udføres på et kommercielt grundlag eller i konkurrence med en eller flere erhvervsdrivende
"etablering": enhver type virksomhed eller foretagende, der etableres21 gennem:
a) stiftelse, erhvervelse eller opretholdelse af en juridisk person22 eller
b) oprettelse eller opretholdelse af en filial eller et repræsentationskontor på en parts territorium med det formål at udøve erhvervsvirksomhed
"investor i en part": enhver fysisk eller juridisk person fra den pågældende part, der gennem konkrete handlinger søger at udøve, udøver eller har udøvet erhvervsvirksomhed i en anden part gennem etablering af virksomhed
"en parts foranstaltninger vedrørende etablering": foranstaltninger vedrørende alle aktiviteter, der er omfattet af definitionen af etablering
"datterselskab af en juridisk person fra en part": en juridisk person, der faktisk kontrolleres af en anden juridisk person fra parten23.
Artikel 111: Anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på foranstaltninger, der vedtages eller opretholdes af parterne, og som påvirker etablering24 inden for enhver form for erhvervsvirksomhed med undtagelse af:
a) minedrift samt fremstilling og bearbejdning af nukleart materiale
b) produktion af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel
c) audiovisuelle tjenesteydelser
d) national cabotagesejlads25
21 Udtrykket "virksomhed eller foretagende" omfatter foretagender inden for enhver erhvervsaktivitet, både industriel og kommerciel, vedrørende produktion af varer og levering af tjenesteydelser.
22 Ved "stiftelse" og "erhvervelse" af en juridisk person forstås også investering i en juridisk persons kapitalandele med henblik på at etablere eller opretholde varige økonomiske forbindelser.
23 En juridisk person kontrolleres af en anden juridisk person, hvis sidstnævnte har beføjelse til at udpege et flertal af bestyrelsesmedlemmerne eller på anden måde lovligt at styre dens aktiviteter.
24 Uden at det berører forpligtelserne i dette kapitel, præciseres det, at dette kapitel ikke omfatter bestemmelser vedrørende investeringsbeskyttelse som f.eks. bestemmelser, der specifikt vedrører ekspropriering samt fair og rimelig behandling, og det omfatter heller ikke bestemmelser om procedurer for bilæggelse af tvister mellem investorer og stater.
25 Uden at det berører de aktiviteter, der kan betragtes som "cabotage" under den relevante nationale lovgivning, omfatter national cabotage i forbindelse med dette kapitel befordring af passagerer eller gods mellem en havn eller et punkt i et undertegnende Andesland eller en EU-medlemsstat og en anden
e) behandling, bortskaffelse og spild af giftigt affald og
f) indenlandske og internationale lufttransportydelser, såvel ruteflyvning som anden flyvning, og tjenesteydelser, der er direkte forbundet med trafikrettigheder, bortset fra:
i) tjenesteydelser i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af flyvemaskiner, under hvilke et luftfartøj tages ud af drift
ii) salg og markedsføring af lufttransportydelser
iii) tjenesteydelser i forbindelse med edb-reservationssystemer og
iv) groundhandling-ydelser og operationelle tjenesteydelser i lufthavne.
Artikel 112: Markedsadgang
1. Med hensyn til markedsadgang gennem etablering indrømmer hver part etableringer og investorer fra en anden part en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, der er nærmere angivet i de særlige forpligtelser i bilag VII (Lister over forpligtelser vedrørende etablering).
2. I sektorer, hvor der er indgået markedsadgangsforpligtelser, må en part ikke, hverken på regionalt plan eller på hele sit territorium, indføre eller opretholde følgende foranstaltninger, medmindre andet er fastsat i bilag VII (Lister over forpligtelser vedrørende etablering):
a) begrænsninger af antallet af etableringer i form af numeriske kvoter, monopoler, eksklusive rettigheder eller andre krav til etablering som f.eks. en økonomisk behovsprøve
b) begrænsninger af den samlede værdi af transaktioner eller aktiver i form af numeriske kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve
c) begrænsninger af det samlede antal transaktioner eller den samlede produktion udtrykt som angivne numeriske enheder i form af kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve26
d) begrænsninger af det samlede antal fysiske personer, der kan være beskæftiget i en bestemt sektor, eller som en etablering må beskæftige, og som er nødvendige for og direkte forbundet med udøvelsen af erhvervsvirksomheden, i form af numeriske kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve
havn eller et andet punkt i det samme undertegnende Andesland eller den samme EU-medlemsstat, herunder på det pågældende lands kontinentalsokkel, og trafik, der starter og slutter i samme havn eller samme sted i et undertegnende Andesland eller en EU-medlemsstat.
26 Stk. 2, litra a), b) og c), omfatter ikke foranstaltninger, der træffes for at begrænse produktionen af et landbrugsprodukt.
e) begrænsninger af udenlandsk kapitals deltagelse udtrykt i maksimumsgrænser for andelen af udenlandsk ejede aktier eller den samlede værdi af individuelle eller samlede udenlandske investeringer og
f) foranstaltninger, der begrænser eller kræver specifikke typer etablering (datterselskab, filial eller repræsentationskontor) eller joint ventures, gennem hvilke en investor fra den anden part kan udøve erhvervsvirksomhed27.
Artikel 113: National behandling
1. I sektorer, for hvilke Colombia har anført markedsadgangsforpligtelser, jf. bilag VII (Lister over forpligtelser vedrørende etablering), og med forbehold af de deri fastsatte betingelser og begrænsninger indrømmer Colombia med hensyn til alle foranstaltninger, der påvirker etablering, EU's etableringer og investorer en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, Colombia indrømmer sine egne tilsvarende28 etableringer og investorer.
2. I sektorer, for hvilke Peru har anført markedsadgangsforpligtelser, jf. bilag VII (Lister over forpligtelser vedrørende etablering), og med forbehold af de deri fastsatte betingelser og begrænsninger indrømmer Peru med hensyn til alle foranstaltninger, der påvirker etablering, EU's etableringer og investorer en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, Peru indrømmer sine egne etableringer og investorer under tilsvarende omstændigheder29.
3. I sektorer, for hvilke EU har anført markedsadgangsforpligtelser, jf. bilag VII (Lister over forpligtelser vedrørende etablering), og med forbehold af de deri fastsatte betingelser og begrænsninger indrømmer EU med hensyn til alle foranstaltninger, der påvirker etablering, de undertegnende Andeslandes etableringer og investorer en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, EU indrømmer sine egne tilsvarende etableringer og investorer.
4. Særlige forpligtelser indgået i henhold til denne artikel må ikke fortolkes således, at det kræves, at en part kompenserer for iboende konkurrencemæssige ulemper, der følger af, at de pågældende investorer er udenlandske.
Artikel 114: Lister over forpligtelser
Sektorer, som hver part forpligter i medfør af dette kapitel, og forbehold eller begrænsninger vedrørende markedsadgang og/eller national behandling, der gælder for en anden parts
27 En part kan, hvis den juridiske person stiftes under partens egen lovgivning, kræve, at investorerne giver den en bestemt retlig form. Hvis dette krav anvendes på en ikke-diskriminerende måde, skal det ikke nødvendigvis anføres i bilag VII (Lister over forpligtelser vedrørende etablering) for at blive opretholdt eller vedtaget af parterne.
28 Det understreges, at udtrykket "tilsvarende" ikke berører "tilsvarende omstændigheder", som Colombia har aftalt eller aftaler i andre internationale aftaler.
29 Det understreges, at de rettigheder, der kan udledes for tjenesteydelser og tjenesteydere fra EU i medfør af Perus forpligtelser i henhold til GATS, fuldt ud forbliver gældende inden for rammerne af WTO, navnlig med hensyn til anvendelsen af princippet om "tilsvarende tjenesteydelser og tjenesteydere", jf. artikel XVII i GATS.
etableringer inden for disse sektorer, er anført i bilag VII (Lister over forpligtelser vedrørende etablering).
Artikel 115: Andre aftaler
1. Intet i dette afsnit må fortolkes således, at det begrænser rettighederne og forpligtelserne for parterne og deres investorer i medfør af eksisterende eller fremtidig international investeringsaftale, i hvilken en EU-medlemsstat eller et undertegnende Andesland er part.
2. Uanset stk. 1 gælder tvistbilæggelsesordninger, der er fastlagt ved en eksisterende eller fremtidig international investeringsaftale, i hvilken EU, en EU-medlemsstat eller et undertegnende Andesland er part, ikke for påståede overtrædelser af dette kapitel.
Artikel 116: Investeringsfremme og gennemgang
1. Med henblik på progressiv liberalisering af investeringer søger EU og de undertegnende Andeslande at fremme et klima, der er gunstigt for gensidige investeringer inden for deres respektive kompetenceområder.
2. Den fremmende indsats i henhold til stk. 1 udmønter sig i et samarbejde, der bl.a. omfatter gennemgang af de retlige rammer for investeringer, investeringsklimaet og deres indbyrdes investeringsstrømme i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til internationale aftaler. En sådan gennemgang finder sted senest fem år efter denne aftales ikrafttræden og efterfølgende med regelmæssige mellemrum.
KAPITEL 3 GRÆNSEOVERSKRIDENDE LEVERING AF TJENESTEYDELSER
Artikel 117: Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
"grænseoverskridende levering af tjenesteydelser": levering af en tjenesteydelse:
a) fra den ene parts territorium til den anden parts territorium (leveringsmåde 1) og
b) på den ene parts territorium til den anden parts forbruger af tjenesteydelsen (leveringsmåde 2)
"foranstaltninger, der påvirker grænseoverskridende levering" er bl.a. foranstaltninger vedrørende:
a) køb, betaling eller brug af en tjenesteydelse og
b) i forbindelse med grænseoverskridende levering af en tjenesteydelse adgang til og brug af tjenesteydelser, som i henhold til den pågældende part skal tilbydes offentligheden i almindelighed.
Artikel 118: Anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på foranstaltninger, der træffes af parterne, og som påvirker grænseoverskridende levering af tjenesteydelser i alle servicesektorer, med undtagelse af:
a) audiovisuelle tjenesteydelser
b) national cabotagesejlads30 og
c) nationale og internationale lufttransportydelser, såvel ruteflyvning som anden flyvning, og tjenesteydelser, der er direkte forbundet med trafikrettigheder, bortset fra:
i) tjenesteydelser i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af luftfartøjer, under hvilke et luftfartøj tages ud af drift
ii) salg og markedsføring af lufttransportydelser
iii) tjenesteydelser i forbindelse med edb-reservationssystemer og
iv) groundhandling-ydelser og operationelle tjenesteydelser i lufthavne.
Artikel 119: Markedsadgang
1. Med hensyn til markedsadgang gennem grænseoverskridende levering af tjenesteydelser indrømmer hver part tjenesteydelser og tjenesteydere fra en anden part en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, der er nærmere angivet i de særlige forpligtelser i bilag VIII (Lister over forpligtelser vedrørende grænseoverskridende levering af tjenesteydelser).
2. I sektorer, hvor der er indgået markedsadgangsforpligtelser, må en part ikke, hverken på regionalt plan eller på hele sit territorium, indføre eller opretholde følgende foranstaltninger, medmindre andet er fastsat i bilag VIII (Lister over forpligtelser vedrørende grænseoverskridende levering af tjenesteydelser):
a) begrænsninger af antallet af tjenesteydere i form af numeriske kvoter, monopoler, tjenesteydere med eksklusive rettigheder eller krav om en økonomisk behovsprøve
30 Uden at det berører de aktiviteter, der kan betragtes som "cabotage" under den relevante nationale lovgivning, omfatter national cabotage i forbindelse med dette kapitel befordring af passagerer eller gods mellem en havn eller et punkt i et undertegnende Andesland eller en EU-medlemsstat og en anden havn eller et andet punkt i det samme undertegnende Andesland eller den samme EU-medlemsstat, herunder på det pågældende lands kontinentalsokkel, og trafik, der starter og slutter i samme havn eller samme sted i et undertegnende Andesland eller en EU-medlemsstat.
b) begrænsninger af den samlede værdi af tjenestetransaktioner eller -aktiver i form af numeriske kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve
c) begrænsninger af det samlede antal tjenestetransaktioner eller den samlede produktion af tjenesteydelser udtrykt som angivne numeriske enheder i form af kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve31.
Artikel 120: National behandling
1. I sektorer, for hvilke Colombia har anført markedsadgangsforpligtelser, jf. bilag VIII (Lister over forpligtelser vedrørende grænseoverskridende levering af tjenesteydelser), og med forbehold af de deri fastsatte betingelser og begrænsninger indrømmer Colombia med hensyn til alle foranstaltninger, der påvirker grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, EU's tjenesteydelser og tjenesteydere en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, Colombia indrømmer sine egne tilsvarende tjenesteydelser og tjenesteydere.
2. I sektorer, for hvilke Peru har anført markedsadgangsforpligtelser, jf. bilag VIII (Lister over forpligtelser vedrørende grænseoverskridende levering af tjenesteydelser), og med forbehold af de deri fastsatte betingelser og begrænsninger indrømmer Peru med hensyn til alle foranstaltninger, der påvirker grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, EU's tjenesteydelser og tjenesteydere en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, Peru indrømmer sine egne tjenesteydelser og tjenesteydere under tilsvarende omstændigheder32.
3. I sektorer, for hvilke EU har anført markedsadgangsforpligtelser, jf. xxxxx XXXX (Lister over forpligtelser vedrørende grænseoverskridende levering af tjenesteydelser), og med forbehold af de deri fastsatte betingelser og begrænsninger indrømmer EU med hensyn til alle foranstaltninger, der påvirker grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, de undertegnende Andeslandes tjenesteydelser og tjenesteydere en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, EU indrømmer sine egne tilsvarende tjenesteydelser og tjenesteydere.
4. De særlige forpligtelser indgået i henhold til denne artikel må ikke fortolkes således, at det kræves, at en part kompenserer for iboende konkurrencemæssige ulemper, der følger af, at de pågældende tjenesteydelser eller tjenesteydere er udenlandske.
Artikel 121: Lister over forpligtelser
Sektorer, som hver part forpligter i medfør af dette kapitel, og forbehold eller begrænsninger vedrørende markedsadgang og/eller national behandling, der gælder for en anden parts tjenesteydelser og tjenesteydere inden for disse sektorer, er anført i bilag VIII (Lister over forpligtelser vedrørende grænseoverskridende levering af tjenesteydelser).
31 Stk. 2, litra c), omfatter ikke foranstaltninger truffet af en part, som begrænser produktionsfaktorerne for levering af tjenesteydelser.
32 De rettigheder, der kan udledes for tjenesteydelser og tjenesteydere fra EU i medfør af Perus forpligtelser i henhold til GATS, forbliver udtrykkeligt fuldt ud gældende inden for rammerne af WTO, navnlig med hensyn til anvendelsen af princippet om "tilsvarende tjenesteydelser og tjenesteydere", jf. artikel XVII i GATS.
KAPITEL 4
FYSISKE PERSONERS MIDLERTIDIGE TILSTEDEVÆRELSE I FORRETNINGSØJEMED
Artikel 122: Anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på foranstaltninger truffet af en part vedrørende indrejse i og midlertidigt ophold på deres territorium i forretningsøjemed for nøglepersonale, praktikanter, sælgere af tjenesteydelser til virksomhederne, leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser, selvstændige erhvervsdrivende og besøgende på kortvarigt forretningsbesøg i overensstemmelse med artikel 107, stk. 6.
Artikel 123: Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
"sælgere af tjenesteydelser til virksomheder": fysiske personer, som repræsenterer en tjenesteyder fra en part, og som søger midlertidig adgang til en anden parts territorium med henblik på at forhandle om salg af tjenesteydelser eller indgå aftaler om salg af tjenesteydelser for nævnte tjenesteyder. De er ikke involveret i direkte salg til offentligheden og modtager ikke vederlag fra en kilde beliggende i værtsparten
"forretningsrejsende": fysiske personer i en overordnet stilling, som er ansvarlige for oprettelse af en etablering. De er ikke involveret i direkte transaktioner med offentligheden og modtager ikke vederlag fra en kilde beliggende i værtsparten
"leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser": fysiske personer, som er ansat i en juridisk person fra en part, som ikke har nogen etablering på den anden parts territorium, og som i god tro har indgået en kontrakt om levering af tjenesteydelser (undtagen gennem et bureau, jf. kode 872 i De Forenede Nationers centrale produktnomenklatur (i det følgende benævnt "CPC")), med en endelig forbruger i sidstnævnte part, i forbindelse med hvis opfyldelse de ansattes midlertidige tilstedeværelse i denne part er påkrævet33
"praktikanter": fysiske personer, som har været ansat i en juridisk person fra en part eller dens filial i mindst ét år, har en universitetsgrad og midlertidigt er overflyttet til en den juridiske persons etablering på den anden parts territorium i forbindelse med deres faglige udvikling eller for at uddanne sig i bestemte forretningsmetoder34
"selvstændige erhvervsdrivende": fysiske personer, som er involveret i leveringen af en tjenesteydelse og etableret som selvstændige på en parts territorium, som ikke har nogen etablering på den anden parts territorium, og som i god tro har indgået en
33 Tjenesteydelseskontrakten skal opfylde love, forskrifter og krav i den part, hvor kontrakten udføres.
34 Den modtagende etablering kan blive afkrævet et uddannelsesprogram, der dækker opholdets varighed og godtgør, at formålet med opholdet er uddannelse, og som skal forelægges til forudgående godkendelse. I Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Frankrig, Spanien og Ungarn skal uddannelsen være knyttet til den opnåede universitetsgrad.
kontrakt om levering af tjenesteydelser (undtagen gennem et bureau, jf. CPC-kode 872), med en endelig forbruger i sidstnævnte part, i forbindelse med hvis opfyldelse deres midlertidige tilstedeværelse i denne part er påkrævet35
"virksomhedsinterne udstationerede": fysiske personer, der i mindst ét år har været ansat i en juridisk person eller dennes filial eller har været partnere heri, og som midlertidigt er overflyttet til en etablering, der kan være den juridiske persons datterselskab, filial eller moderselskab på den anden parts territorium. Den pågældende fysiske person skal tilhøre en af følgende kategorier:
a) "ledere": personer, der arbejder i en overordnet stilling i en juridisk person, som primært forestår ledelsen af etableringen, og som i generel tilsyns- og ledelsesmæssig henseende først og fremmest sorterer under bestyrelse eller aktionærer i virksomheden eller tilsvarende, herunder personer, der:
i) leder etableringen eller en afdeling eller underafdeling heraf
ii) fører tilsyn og kontrol med andre tilsyns-, fag- eller ledelsesmedarbejderes arbejde
iii) personligt har beføjelse til at ansætte og afskedige eller anbefale ansættelse og afskedigelse eller andre personaledispositioner
eller
b) "specialister": personer, der arbejder hos en juridisk person, og som besidder ekspertviden af afgørende betydning for etableringens aktivitet, forskningsudstyr, teknikker, processer, procedurer eller ledelse. Ved bedømmelsen af en sådan viden tages der ikke blot hensyn til viden, der er specifik for etableringen, men også til, om personen har et højt kvalifikationsniveau med hensyn til en type arbejde eller aktivitet, der kræver specifik teknisk viden, herunder medlemskab af en anerkendt faggruppe
"nøglepersonale": fysiske personer ansat i en juridisk person fra en part, dog ikke en nonprofitorganisation36, som er ansvarlige for oprettelsen af eller den nødvendige kontrol med samt forvaltning og drift af en etablering, og som omfatter "forretningsrejsende", der er ansvarlige for oprettelse af en etablering, og "virksomhedsinterne udstationerede", og
"kvalifikationer": eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser udstedt af en myndighed, som er udpeget i medfør af love og administrative bestemmelser, hvoraf det fremgår, at den pågældende har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.
35 Tjenesteydelseskontrakten skal opfylde love, forskrifter og krav i den part, hvor kontrakten udføres.
36 Henvisningen "dog ikke en nonprofitorganisation" gælder kun for Østrig, Belgien, Cypern, Tjekkiet, Tyskland, Danmark, Estland, Grækenland, Spanien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Litauen, Luxembourg, Letland, Malta, Nederlandene, Portugal, Slovenien, Det Forenede Kongerige og Peru.
Artikel 124: Nøglepersonale og praktikanter
1. For sektorer, der er forpligtet i henhold til kapitel 2 (Etablering) i dette afsnit, og med forbehold af eventuelle begrænsninger, jf. bilag VII (Lister over forpligtelser vedrørende etablering) eller tillæg 1 til bilag IX (Forbehold vedrørende fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed), tillader hver part investorer fra en anden part i deres etableringer at beskæftige fysiske personer fra denne anden part, forudsat at disse ansatte er nøglepersonale eller praktikanter som defineret i artikel 123. Tilladelse til indrejse og midlertidigt ophold for nøglepersonale og praktikanter gives for en periode på indtil tre år37 for virksomhedsinterne udstationerede, 90 dage over en periode på 12 måneder for forretningsrejsende og et år for praktikanter.
2. For sektorer, der er forpligtet i henhold til kapitel 2 (Etablering) i dette afsnit, må en part ikke, hverken på regionalt plan eller på hele sit territorium, opretholde eller indføre foranstaltninger til begrænsning af det samlede antal fysiske personer, en investor må beskæftige som nøglepersonale og praktikanter i en specifik sektor, i form af numeriske kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve eller diskriminerende begrænsninger, medmindre andet er fastsat i tillæg 1 til bilag IX (Forbehold vedrørende fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed).
Artikel 125: Sælgere af tjenesteydelser til virksomheder
For sektorer, der er forpligtet i henhold til kapitel 2 (Etablering) eller kapitel 3 (Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser), og med forbehold af eventuelle begrænsninger, jf. bilag VII (Lister over forpligtelser vedrørende etablering) og bilag VIII (Lister over forpligtelser vedrørende grænseoverskridende levering af tjenesteydelser), tillader parterne indrejse og midlertidigt ophold for sælgere af tjenesteydelser til virksomhederne i indtil 90 dage over en periode på 12 måneder.
Artikel 126: Leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser
1. Parterne bekræfter deres respektive rettigheder og forpligtelser i henhold til GATS vedrørende indrejse og midlertidigt ophold for leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser.
2. Colombia og EU tillader levering af tjenesteydelser, der foretages af leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser fra EU og Colombia, til deres territorium gennem fysiske personers tilstedeværelse på de betingelser, der er anført i stk. 4 og tillæg 2 til bilag IX (Forbehold vedrørende fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed), for hver af følgende sektorer:
37 For Colombia er opholdsperioden for virksomhedsinterne udstationerede to år, som kan forlænges med endnu et år. For Peru kan ansættelseskontrakten være på op til tre år. Opholdsperioden for virksomhedsinterne udstationerede er dog op til et år, som kan forlænges, hvis de betingelser, der lå til grund for tilladelsen, fortsat eksisterer.
a) juridisk rådgivning vedrørende folkeretten og fremmed ret (for EU's vedkommende betragtes EU-lovgivning ikke som folkeret eller fremmed ret)
b) regnskab og bogholderi
c) skatterådgivning
d) arkitektvirksomhed
e) byplanlægning og landskabsarkitektur
f) ingeniørvirksomhed
g) integreret ingeniørvirksomhed
h) lægevirksomhed (herunder psykologvirksomhed) og tandlægevirksomhed
i) dyrlægevirksomhed
j) jordemodervirksomhed
k) virksomhed udøvet af sygeplejersker, fysioterapeuter og paramedicinsk personale
l) computertjenesteydelser og lign.
m) markeds- og opinionsundersøgelser
n) virksomhedsrådgivning
o) tjenesteydelser i tilknytning til virksomhedsrådgivning
p) designtjenester
q) kemoteknik, farmaceutisk virksomhed og fotokemi
r) tjenesteydelser inden for kosmetikteknologi
s) specialiserede tjenesteydelser inden for teknologi, ingeniørvirksomhed, markedsføring og salg for bilindustrien
t) kommercielle designtjenester og markedsføring for modeindustrien, beklædning, fodtøj og tilbehør
u) vedligeholdelse og reparation af udstyr, herunder transportudstyr, navnlig som led i en kontrakt om tjenesteydelser efter salg/leje.
3. Peru og EU tillader levering af tjenesteydelser, der foretages af leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser fra EU og Peru, til deres territorium gennem fysiske personers tilstedeværelse på de betingelser, der er anført i stk. 4 og tillæg 2 til bilag IX (Forbehold vedrørende fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed), for hver af følgende sektorer:
a) juridisk rådgivning vedrørende folkeretten og fremmed ret (for EU's vedkommende betragtes EU-lovgivning ikke som folkeret eller fremmed ret)
b) regnskab og bogholderi
c) skatterådgivning
d) arkitektvirksomhed
e) byplanlægning og landskabsarkitektur
f) ingeniørvirksomhed
g) integreret ingeniørvirksomhed
h) lægevirksomhed (herunder psykologvirksomhed) og tandlægevirksomhed
i) dyrlægevirksomhed
j) jordemodervirksomhed
k) computertjenesteydelser og lign.
l) markeds- og opinionsundersøgelser
m) virksomhedsrådgivning og
n) tjenesteydelser i tilknytning til virksomhedsrådgivning.
4. De af parterne indgåede forpligtelser er underlagt følgende betingelser:
a) Fysiske personer skal være involveret i levering af en tjenesteydelse på midlertidigt grundlag som ansatte i en juridisk person, der har fået tildelt en tjenesteydelseskontrakt for en periode på højst 12 måneder.
b) Fysiske personer, der rejser ind på en anden parts territorium, skal tilbyde sådanne tjenesteydelser som ansatte i den juridiske person, der leverer tjenesteydelserne, som minimum i året umiddelbart inden datoen for indgivelse af ansøgning om indrejse på en sådan anden parts territorium. Endvidere skal en fysisk person på datoen for indgivelse af ansøgning om indrejse på en parts territorium have mindst tre års erhvervserfaring38 inden for den erhvervssektor, der er omfattet af kontrakten.
c) Fysiske personer, der rejser ind på en anden parts territorium, skal have:
i) en universitetsgrad eller et kompetencegivende bevis for viden på et tilsvarende niveau39 og
38 I dette litra forstås ved "erhvervserfaring" erfaring, en person har opnået efter myndighedsalderen.
39 Er universitetsgraden eller det kompetencegivende bevis ikke opnået i den part, hvor tjenesteydelsen leveres, kan denne part foretage en evaluering af, hvorvidt den/det svarer til en universitetsgrad som krævet på dens territorium.
ii) erhvervsmæssige kvalifikationer, når det kræves for at kunne udøve en aktivitet i henhold til de gældende love og administrative bestemmelser i den part, hvor tjenesteydelsen leveres.
d) Fysiske personer modtager ikke vederlag for leveringen af tjenesteydelser ud over det vederlag, der betales af den juridiske person, i hvilken de er ansat, under deres ophold på den anden parts territorium.
e) Tilladelse til indrejse og midlertidigt ophold for fysiske personer i den pågældende part gives for en samlet periode på højst seks måneder eller, for Luxembourgs vedkommende, 25 uger over en periode på 12 måneder eller for kontraktens varighed, hvis denne er kortere.
f) Xxxxxx, der indrømmes i henhold til denne artikel, vedrører kun den tjenesteydelsesaktivitet, der er genstand for kontrakten, og giver ikke ret til at benytte den faglige titel, der anvendes i den part, hvor tjenesteydelsen leveres.
g) Antallet af personer, der er omfattet af tjenesteydelseskontrakten, må ikke være større end nødvendigt for at kunne opfylde kontrakten og kan være fastsat i love og administrative bestemmelser i den part, hvor tjenesteydelsen leveres.
h) Andre diskriminerende begrænsninger, herunder antallet af fysiske personer i form af økonomiske behovsprøver, som er anført i tillæg 2 til bilag IX (Forbehold vedrørende fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed).
Artikel 127: Selvstændige erhvervsdrivende
1. Parterne bekræfter deres respektive rettigheder og forpligtelser i henhold til GATS vedrørende indrejse og midlertidigt ophold for selvstændige erhvervsdrivende.
2. Colombia og EU tillader levering af tjenesteydelser, der foretages af selvstændige erhvervsdrivende fra EU og Colombia, til deres territorium gennem fysiske personers tilstedeværelse på de betingelser, der er anført i stk. 4 og tillæg 2 til bilag IX (Forbehold vedrørende fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed), for hver af følgende sektorer:
a) juridisk rådgivning vedrørende folkeretten og fremmed ret (for EU's vedkommende betragtes EU-lovgivning ikke som folkeret eller fremmed ret)
b) arkitektvirksomhed
c) ingeniørvirksomhed
d) integreret ingeniørvirksomhed
e) computertjenesteydelser og lign.
f) markeds- og opinionsundersøgelser
g) virksomhedsrådgivning
h) tjenesteydelser i tilknytning til virksomhedsrådgivning
i) oversættelse og tolkning og
j) specialiserede tjenesteydelser inden for teknologi, ingeniørvirksomhed, markedsføring og salg for bilindustrien.
3. Peru og EU tillader levering af tjenesteydelser, der foretages af selvstændige erhvervsdrivende fra EU og Peru, til deres territorium gennem fysiske personers tilstedeværelse på de betingelser, der er anført i stk. 4 og tillæg 2 til bilag IX (Forbehold vedrørende fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed), for hver af følgende sektorer:
a) juridisk rådgivning vedrørende folkeretten og fremmed ret (for EU's vedkommende betragtes EU-lovgivning ikke som folkeret eller fremmed ret)
b) arkitektvirksomhed
c) ingeniørvirksomhed
d) integreret ingeniørvirksomhed
e) computertjenesteydelser og lign.
f) markeds- og opinionsundersøgelser
g) virksomhedsrådgivning og
h) tjenesteydelser i tilknytning til virksomhedsrådgivning.
4. De af parterne indgåede forpligtelser er underlagt følgende betingelser:
a) De fysiske personer skal være involveret i levering af en tjenesteydelse på midlertidigt grundlag som selvstændige etableret i den anden part og skal have fået tildelt en tjenesteydelseskontrakt for en periode på højst 12 måneder.
b) De fysiske personer, der rejser ind på en anden parts territorium, skal på datoen for indgivelse af en ansøgning om indrejse i den anden part have mindst seks års erhvervserfaring i den sektor, kontrakten vedrører.
c) Fysiske personer, der rejser ind på en anden parts territorium, skal have:
i) en universitetsgrad eller et kompetencegivende bevis for viden på et tilsvarende niveau40 og
ii) erhvervsmæssige kvalifikationer, når det kræves for at kunne udøve en aktivitet i henhold til de gældende love og administrative bestemmelser i den part, hvor tjenesteydelsen leveres.
40 Er universitetsgraden eller det kompetencegivende bevis ikke opnået i den part, hvor tjenesteydelsen leveres, kan denne part foretage en evaluering af, hvorvidt den/det svarer til en universitetsgrad som krævet på dens territorium.
d) Tilladelse til indrejse og midlertidigt ophold for fysiske personer i den pågældende part gives for en samlet periode på højst seks måneder eller, for Luxembourgs vedkommende, 25 uger over en periode på 12 måneder eller for kontraktens varighed, hvis denne er kortere.
e) Adgang, der indrømmes i henhold til denne artikel, vedrører kun den tjenesteydelsesaktivitet, der er genstand for kontrakten, og giver ikke ret til at benytte den faglige titel, der anvendes i den part, hvor tjenesteydelsen leveres.
f) Andre diskriminerende begrænsninger, herunder antallet af fysiske personer i form af økonomiske behovsprøver, som er anført i tillæg 2 til bilag IX (Forbehold vedrørende fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed).
Artikel 128: Besøgende på kortvarigt forretningsbesøg
1. Parterne tilstræber i overensstemmelse med deres respektive lovgivning at lette indrejse og midlertidigt ophold på deres territorium for besøgende på kortvarigt forretningsbesøg, der ønsker at udføre følgende aktiviteter41:
a) forskning og udvikling: forskere på det tekniske, videnskabelige og statistiske område, der arbejder for en virksomhed etableret på den anden parts territorium
b) markedsundersøgelser: personale, der foretager forskning eller analyser, herunder markedsanalyser, for en virksomhed etableret på en anden parts territorium
c) handelsmesser og udstillinger: personale, der deltager i en handelsmesse med det formål at promovere deres virksomhed eller dennes produkter eller tjenesteydelser, og
d) turisme: personale (repræsentanter for hoteller, rejsearrangører og -bureauer, turistguider og turoperatører), der deltager i turistmesser eller -udstillinger, eller som leder en grupperejse, der er indledt på en anden parts territorium
såfremt sådanne besøgende på kortvarigt forretningsbesøg:
a) ikke selv er involveret i salg af deres varer eller tjenesteydelser til offentligheden eller i levering af deres varer eller tjenesteydelser
b) ikke på egne vegne modtager nogen form for vederlag fra en kilde beliggende i EU eller et undertegnende Andesland, hvor de opholder sig midlertidigt, og
c) ikke er involveret i levering af en tjenesteydelse som led i en kontrakt indgået mellem en juridisk person, der ikke har nogen handelsmæssig tilstedeværelse i EU eller et undertegnende Andesland, hvor de besøgende på kortvarigt forretningsbesøg opholder sig midlertidigt, og en forbruger i EU eller et undertegnende Andesland.
41 Aktiviteterne i litra c) og d) gælder kun mellem Colombia og EU.
2. Indrejse på og midlertidigt ophold på en parts territorium, der foretages af besøgende på kortvarigt forretningsbesøg, er i givet fald begrænset til en periode på indtil 90 dage over en periode på 12 måneder.
KAPITEL 5 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER
Afdeling 1 Almindelige bestemmelser
Artikel 129: Gensidig anerkendelse
1. Intet i dette afsnit er til hinder for, at en part kan kræve, at fysiske personer skal have de nødvendige kvalifikationer og/eller den nødvendige erhvervserfaring, som er fastsat for den pågældende sektor på det territorium, hvor tjenesteydelsen leveres.
2. Parterne tilskynder de relevante erhvervsorganisationer på deres respektive territorier til i fællesskab at udarbejde og forelægge henstillinger vedrørende gensidig anerkendelse for Handelsudvalget med henblik på, at investorer og tjenesteydere helt eller delvist opfylder parternes kriterier for godkendelse, udstedelse af licenser til, driftsform for og certificering af investorer og tjenesteydere, særlig hvad angår de liberale erhverv.
3. Når Handelsudvalget modtager en henstilling som omhandlet i stk. 2, gennemgår det henstillingen inden for en rimelig frist med henblik på at fastslå, om den er i overensstemmelse med denne aftale.
4. Når Handelsudvalget i henhold til proceduren i stk. 3 har fastslået, at en henstilling er i overensstemmelse med denne aftale, og der er tilstrækkelig overensstemmelse mellem parternes relevante forskrifter, forhandler parterne gennem deres kompetente myndigheder en aftale om gensidig anerkendelse af krav, kvalifikationer, licenser og andre forskrifter med henblik på at gennemføre henstillingen.
5. En aftale, der indgås i henhold til stk. 4, skal være i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i WTO-overenskomsten og særlig artikel VII i GATS.
Artikel 130: Gennemsigtighed og udveksling af fortrolige oplysninger
1. Parterne:
a) reagerer straks på alle anmodninger fra den anden part om specifikke oplysninger om alle alment gældende foranstaltninger eller internationale aftaler, som er relevante for eller berører dette afsnit, og
b) opretter desuden et eller flere kontaktpunkter, der efter anmodning kan give investorer og tjenesteydere fra den anden part specifikke oplysninger om alle de forhold, der er omhandlet i litra a). Listen over kontaktpunkter findes i bilag X (Kontaktpunkter vedrørende handel med tjenesteydelser, etablering og
elektronisk handel). Kontaktpunkterne behøver ikke at være opbevaringssted for love og bestemmelser.
2. Intet i dette afsnit kræver, at en part giver fortrolige oplysninger, hvis afsløring vil vanskeliggøre håndhævelse af love eller på anden måde være i strid med offentlighedens interesse, eller som vil skade individuelle offentlige eller private virksomheders legitime forretningsinteresser.
Artikel 131: National regulering
1. I sektorer, hvor parterne påtager sig særlige forpligtelser, sikrer hver part, at alle alment gældende foranstaltninger, der er omfattet af dette afsnit, administreres på en rimelig, objektiv og upartisk måde.
2. Kræves der tilladelse til levering af en tjenesteydelse eller til en etablering, for hvilken der er indgået en særlig forpligtelse, underretter en parts kompetente myndigheder inden for en rimelig frist efter indgivelse af en ansøgning, der i henhold til nationale love og forskrifter betragtes som fuldstændig, ansøgeren om beslutningen vedrørende ansøgningen. Efter anmodning fra ansøgeren giver partens kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse oplysninger om ansøgningens status.
3. Parterne opretter eller opretholder domstole, voldgiftsretter eller forvaltningsdomstole eller procedurer, der efter anmodning fra en berørt investor eller tjenesteyder drager omsorg for, at der gennemføres en omgående prøvelse og, hvis det er berettiget, en passende afhjælpning af administrative beslutninger, der påvirker etablering, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser eller fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed. Er sådanne procedurer ikke uafhængige af den myndighed, som den pågældende administrative beslutning er betroet, sikrer parterne, at procedurerne faktisk fører til en objektiv og upartisk prøvelse.
4. Denne artikel ændres i givet fald efter konsultationer mellem parterne for i dette afsnit at medtage resultaterne af forhandlinger i henhold til artikel VI.4 i GATS eller resultaterne af lignende forhandlinger i andre multilaterale fora, hvori begge parter deltager, når de får virkning.
5. Indtil forhandlingerne i henhold til artikel VI:4 i GATS er afsluttet, jf. stk. 4, anvender parterne ikke licens- og kvalifikationskrav, procedurer og tekniske standarder, der ophæver eller forringer deres specifikke forpligtelser på en måde, som:
a) ikke er i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i artikel VI:4 a),
b) og c), i GATS, og
b) ikke med rimelighed kunne være forventet af den pågældende part på det tidspunkt, hvor denne påtog sig de særlige forpligtelser.
6. Ved afgørelsen af, om en part opfylder forpligtelsen i henhold til stk. 5, tages der hensyn til internationale standarder, som er fastsat af relevante internationale organisationer42, og som anvendes af den pågældende part.
Afdeling 2 Computertjenesteydelser
Artikel 132: Forståelse vedrørende computertjenesteydelser
I det omfang, handel med computertjenesteydelser liberaliseres i henhold til kapitel 2 (Etablering), kapitel 3 (Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser) og kapitel 4 (Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed), tilslutter parterne sig forståelsen i følgende litra:
(a) CPC 84-koden, der bruges for computertjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser, dækker de funktioner, der ligger til grund for alle disse tjenesteydelser: edb-programmer defineret som den række instruktioner, der er nødvendige for at få computere til at fungere og kommunikere (herunder udvikling og implementering), databehandling og -lagring og hermed beslægtede tjenesteydelser, f.eks. rådgivning og uddannelse af kunders personale. Den teknologiske udvikling har øget udbuddet af disse tjenesteydelser som bundter eller pakker af beslægtede tjenesteydelser, der kan omfatte nogle af eller alle disse grundlæggende funktioner. Tjenesteydelser som f.eks. web- og domænehosting, datamining og grid computing består hver især af en kombination af grundlæggende computertjenesteydelser.
b) Computertjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser, uanset om de leveres via et netværk, herunder internettet, omfatter alle tjenesteydelser, der vedrører:
i) rådgivning, strategiudvikling, analyse, planlægning, behovsspecifikation, design, udvikling, installation, implementering, integration, prøvning, fejlfinding, opdatering, support, faglig bistand og forvaltning af computere og edb-systemer
ii) edb-programmer defineret som den række instruktioner, der er nødvendige (og tilstrækkelige) for at få computere til at fungere og kommunikere, samt rådgivning, strategiudvikling, analyse, planlægning, behovsspecifikation, design, udvikling, installation, implementering, integration, prøvning, fejlfinding, opdatering, tilpasning, vedligeholdelse, support, faglig bistand, forvaltning og anvendelse af edb-programmer
iii) databehandling, -lagring og -hosting og databasetjenester
iv) vedligeholdelse og reparation af kontormaskiner og -udstyr, herunder computere
42 Ved "relevante internationale organisationer" forstås internationale organer, der er åbne for parternes relevante organer.
v) uddannelse af kunders personale i forbindelse med edb-programmer, computere og edb-systemer i.a.n.
c) Computertjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser gør det muligt at levere andre tjenesteydelser (f.eks. banktjenesteydelser) ved hjælp af elektroniske og andre midler. Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem den understøttende tjenesteydelse (f.eks. web- eller applikationshosting) og det indhold eller den kernetjeneste, der leveres elektronisk (f.eks. en banktjeneste). I sådanne tilfælde er indholdet eller kernetjenesten ikke omfattet af CPC 84- koden.
Afdeling 3
Post- og kurervirksomhed
Artikel 133: Anvendelsesområde
I denne afdeling fastlægges de lovgivningsmæssige principper for alle post- og kurertjenester, der er omfattet af forpligtelser i henhold til kapitel 2 (Etablering), kapitel 3 (Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser) og kapitel 4 (Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed).
Artikel 134: Definitioner
I denne afdeling og i kapitel 2 (Etablering), kapitel 3 (Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser) og kapitel 4 (Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed) forstås ved:
"individuel licens": tilladelse, indrømmelse eller anden form for godkendelse, der af en forvaltningsmyndighed udstedes til en individuel leverandør, og som kræves for at kunne levere en given tjenesteydelse
"forsyningspligtydelser": et permanent udbud af posttjenester af nærmere fastlagt kvalitet alle steder i en parts territorium til priser, der er overkommelige for alle brugere.
Artikel 135: Forebyggelse af konkurrencebegrænsende praksis i forbindelse med post- og kurertjenester
I overensstemmelse med afsnit VIII (Konkurrence) indfører eller opretholder parterne passende foranstaltninger med henblik på at forhindre leverandører, som alene eller sammen med andre væsentligt kan påvirke vilkårene for deltagelse (med hensyn til priser og udbud) i det relevante marked for post- og kurertjenester i kraft af deres stilling på markedet, i at påbegynde eller fortsætte konkurrencebegrænsende praksis.
Artikel 136: Forsyningspligt
Parterne kan hver især fastlægge den form for forsyningspligtydelser, de ønsker at indføre eller opretholde. Disse ydelser betragtes ikke uden videre som konkurrencebegrænsende, forudsat at de forvaltes på en gennemsigtig, objektiv og ikke-diskriminerende måde og ikke udgør en større byrde, end det er nødvendigt for den form for forsyningspligt, parten har fastlagt.
Artikel 137: Individuelle licenser
1. En part kræver kun individuel licens for tjenesteydelser inden for rammerne af forsyningspligt43.
2. Når en part kræver en individuel licens, offentliggøres:
a) alle betingelser for opnåelse af licens og den normale frist for behandling af licensansøgningen og
b) vilkår og betingelser for individuelle licenser.
3. Hvis en part afviser at udstede en individuel licens, meddeler den pågældende part efter anmodning ansøgeren begrundelsen for afslaget. Parterne indfører eller opretholder undersøgelses- eller klageprocedurer via en uafhængig instans44. Sådanne procedurer skal være gennemsigtige, ikke-diskriminerende og baseret på objektive kriterier.
Artikel 138: Forvaltningsmyndighedernes uafhængighed
Forvaltningsmyndighederne skal være retligt adskilt fra og er ikke ansvarlige over for leverandører af post- og kurertjenester. De regeludstedende myndigheder udviser upartiskhed i deres afgørelser og procedurer vedrørende alle markedsdeltagere.
Afdeling 4 Telekommunikationstjenester
43 I Colombia er den officielle postvirksomhed eller koncessionshaver en juridisk person, som varetager forsyningspligtydelserne på postområdet i henhold til en koncessionsaftale. De øvrige posttjenester er underlagt en hurtig licensordning, der forvaltes af ministeriet for informations- og kommunikationsteknologi. I Peru er den udpegede postvirksomhed en juridisk person, der i henhold til en koncession tildelt i overensstemmelse med lovgivningen og uden eneret har pligt til at levere posttjenester i hele landet. De øvrige posttjenester er underlagt en licensordning, der forvaltes af transport- og kommunikationsministeriet.
44 Det præciseres, at den uafhængige instans kan være en retlig instans.
Artikel 139: Anvendelsesområde
I denne afdeling fastlægges de lovgivningsmæssige principper for telekommunikationstjenester, bortset fra radio- og tv-spredning45, der er omfattet af forpligtelser i henhold til kapitel 2 (Etablering), kapitel 3 (Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser) og kapitel 4 (Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed)4647.
Artikel 140: Definitioner
I denne afdeling forstås ved:
"væsentlige telekommunikationsfaciliteter": faciliteter i forbindelse med offentlige telekommunikationsnet og -tjenester48, som:
a) udelukkende eller fortrinsvis stilles til rådighed af en enkelt eller et begrænset antal leverandører
b) ikke økonomisk eller teknisk set kan erstattes med henblik på levering af en tjenesteydelse
"sammenkobling": forbindelse med leverandører, der stiller offentlige telekommunikationsnet eller -tjenester49 til rådighed, således at en leverandørs brugere kan kommunikere med en anden leverandørs brugere og få adgang til en anden leverandørs tjenesteydelser
"stor leverandør": en leverandør i telekommunikationssektoren, der i væsentlig grad kan påvirke vilkårene for deltagelse (hvad angår priser og udbud) i det relevante marked for telekommunikationstjenester i kraft af dens kontrol over væsentlige faciliteter eller markedsstilling
"forvaltningsmyndighed": det organ eller de organer i telekommunikationssektoren, der har til opgave at regulere telekommunikation som omhandlet i denne afdeling, og
45 "Radio- og tv-spredning" defineres som en uafbrudt transmissionskæde til spredning af tv- og radioprogramsignaler til offentligheden, men omfatter ikke bidragsforbindelser mellem operatører.
46 Mellem EU og Peru finder denne afdeling kun anvendelse på telekommunikationstjenester til offentligheden, som involverer realtidstransmission af kundeleveret information mellem to eller flere punkter uden end-to-end-ændringer i formen eller indholdet af kundens information.
47 Mellem EU og Colombia finder denne afdeling også anvendelse på forbedrede telekommunikationstjenester. Med henblik på denne afdeling samt bilag VII (Lister over forpligtelser vedrørende etablering) og bilag VIII (Lister over forpligtelser vedrørende grænseoverskridende levering af tjenesteydelser) præciseres det, at der ved "forbedrede telekommunikationstjenester" forstås telekommunikationstjenester, hvor leverandørerne "forbedrer" kundens information ved at forbedre dens form eller indhold eller ved at muliggøre lagring og hentning.
48 Det præciseres, at "offentlig telekommunikationstjeneste" forstås som defineret i bilaget om telekommunikation til GATS.
49 Det præciseres, at "offentlig telekommunikationstjeneste" forstås som defineret i bilaget om telekommunikation til GATS.
"telekommunikationstjenester": alle tjenesteydelser vedrørende afsendelse og modtagelse af elektromagnetiske signaler, dog ikke erhvervsvirksomhed, der består i at stille indhold til rådighed, som overføres ved hjælp af telekommunikation.
Artikel 141: Konkurrencebeskyttelse over for store leverandører
I overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit VIII (Konkurrence) indfører eller opretholder parterne passende foranstaltninger med henblik på at forhindre leverandører, som alene eller sammen udgør en stor leverandør, i at påbegynde eller fortsætte med konkurrencebegrænsende praksis. Konkurrencebegrænsende praksis er navnlig:
a) konkurrencebegrænsende krydssubsidiering eller "margin squeeze"50
b) udnyttelse af oplysninger fra konkurrenter til konkurrencebegrænsende formål
c) undladelse af rettidigt at stille tekniske oplysninger om væsentlige faciliteter og kommercielt relevante oplysninger til rådighed for andre tjenesteydere, som har brug for disse oplysninger for at kunne levere tjenesteydelser.
Artikel 14251: Yderligere forpligtelser for store leverandører
1. Såfremt det er relevant og i overensstemmelse med parternes nationale lovgivning og procedurer, pålægger parternes forvaltningsmyndigheder store leverandører:
a) Forpligtelser vedrørende gennemsigtighed, hvad angår sammenkobling og/eller adgang. Hvis en stor leverandør er underlagt forpligtelser vedrørende ikke- forskelsbehandling, jf. litra b), kan forvaltningsmyndigheden kræve, at den store leverandør offentliggør et referencetilbud, der er tilstrækkeligt ubundtet til at sikre, at leverandører ikke skal betale for faciliteter, der ikke er nødvendige for den krævede tjenesteydelse. Et sådant referencetilbud omfatter også en beskrivelse af de relevante tilbud opdelt i komponenter efter markedsbehov samt de tilknyttede betingelser og vilkår, herunder priser.
b) Forpligtelser vedrørende ikke-forskelsbehandling, hvad angår sammenkobling og/eller adgang:
i) for at sikre, at store leverandører inden for partens territorium anvender tilsvarende betingelser under tilsvarende omstændigheder for leverandører af telekommunikationstjenester fra en anden part, som leverer tilsvarende tjenesteydelser, og
50 Henvisningen til "margin squeeze" gælder kun for EU.
51 Med forbehold af parternes nationale lovgivning er denne artikel ikke en del af de forpligtelser, der aftales mellem Peru og EU i henhold til denne aftale. Mellem Colombia og EU finder denne artikel kun anvendelse på telekommunikationstjenester, som involverer realtidstransmission af kundeleveret information mellem to eller flere punkter uden end-to-end-ændringer i formen eller indholdet af kundens information.
ii) for tjenesteydelser og information til andre leverandører på de samme vilkår og i samme kvalitet, som de stiller til rådighed for deres egne, deres datterselskabers eller deres partneres tjenester.
c) Forpligtelser vedrørende omkostningsdækning og prisregulering, herunder forpligtelser vedrørende omkostningsgrundlaget for priser og forpligtelser vedrørende omkostningsfordelingssystem for leveringen af bestemte typer sammenkobling og/eller adgang.
d) Forpligtelser til at efterkomme rimelige anmodninger fra en anden parts leverandører om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter, bl.a. i tilfælde, hvor forvaltningsmyndigheden er af den opfattelse, at nægtelse af adgang eller urimelige vilkår og betingelser med tilsvarende virkning vil kunne hindre, at der skabes et holdbart konkurrencebaseret marked i detailleddet, eller være i strid med slutbrugernes interesser.
2. I henhold til stk. 1, litra d), kan det bl.a. kræves, at store leverandører:
a) giver tredjemand adgang til specifikke netelementer og/eller -faciliteter
b) i god tro forhandler med virksomheder, der ansøger om adgang
c) tilbyder bestemte tjenester på engrosbasis til tredjemands videresalg
d) giver adgang til tekniske grænseflader, protokoller eller andre nøgleteknologier, som er nødvendige for interoperabiliteten af net, og som efter anmodning muliggør sammenkobling ved yderligere punkter end de nettermineringspunkter, der tilbydes hovedparten af brugerne, mod en afgift, der afspejler omkostningerne ved de nødvendige yderligere faciliteter
e) tilbyder samhusning eller andre former for fælles brug af faciliteter, herunder fælles brug af kabelkanaler, bygninger eller master
f) udbyder bestemte tjenester, der er nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem end-to-end-tjenester til slutbrugere, herunder faciliteter til intelligente nettjenester eller roaming på mobilnet, og
g) sammenkobler net eller netfaciliteter.
Artikel 143: Forvaltningsmyndigheder
1. Forvaltningsmyndighederne for telekommunikationstjenester skal være retligt adskilt fra og operationelt uafhængige af leverandører af telekommunikationstjenester.
2. Forvaltningsmyndigheden skal have tilstrækkelige beføjelser til at regulere sektoren. Hvilke opgaver der skal udføres af forvaltningsmyndigheden, offentliggøres lettilgængeligt og klart, navnlig når disse opgaver er fordelt på flere organer.
3. Forvaltningsmyndighederne udviser upartiskhed og sikrer gennemsigtighed i deres afgørelser og procedurer vedrørende alle markedsdeltagere.
4. En leverandør, der berøres af en afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed i Colombia, har ret til en undersøgelses- eller klageprocedure via en klageinstans, som er uafhængig af den pågældende forvaltningsmyndighed.
5. En leverandør, der berøres af en afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed i Peru eller EU, har ret til at bringe en sådan afgørelse for en klageinstans, som er uafhængig af de involverede parter, og som kan være en retlig eller ikke-retlig instans.
6. Er en parts klageinstans ikke en retlig instans, skal dens afgørelser altid begrundes skriftligt og desuden kunne prøves ved en upartisk og uafhængig retlig myndighed. Afgørelser truffet af en parts undersøgelses- eller klageinstanser håndhæves effektivt.
Artikel 144: Tilladelse til levering af telekommunikationstjenester
1. Parterne bestræber sig på at anvende forenklede procedurer ved udstedelse af tilladelser til levering af telekommunikationstjenester.
2. I henhold til hver parts nationale lovgivning kan der kræves en tilladelse52 for at tage højde for spørgsmål om tildeling af frekvenser, numre og anlægsrettigheder. Vilkår og betingelser for sådanne tilladelser offentliggøres.
3. Hvis der kræves tilladelse:
a) offentliggøres alle betingelser for opnåelse af tilladelse og en rimelig frist for behandling af ansøgningen om tilladelse
b) meddeles afslag på en ansøgning om tilladelse skriftligt til ansøgeren efter anmodning
c) har ansøgeren mulighed for at få taget afgørelsen op til prøvelse eller for at indgive klage i henhold til partens nationale lovgivning, hvis der uretmæssigt gives afslag på en ansøgning om tilladelse
d) må de afgifter, der af en part kræves for udstedelse af en tilladelse, ikke overstige de administrative omkostninger, der almindeligvis medgår til forvaltning, kontrol og håndhævelse af gældende tilladelser53.
Artikel 145: Sammenkobling
1. Hver part sikrer, at alle leverandører, der har fået tilladelse til at levere telekommunikationstjenester på partens territorium, kan forhandle om sammenkobling med andre leverandører af offentligt tilgængelige
52 I denne afdeling omfatter udtrykket "tilladelse" alle licenser, koncessioner, godkendelser, registreringer eller anden godkendelse, en part kræver for at levere telekommunikationstjenester.
53 Afgifter omfatter ikke udgifter til auktioner, udbud eller andre ikke-diskriminerende metoder til tildeling af koncessioner og ej heller obligatoriske bidrag til forsyningspligtydelser. Det præciseres, at dette litra ikke må fortolkes, så hver parts ret til at kræve betaling for tildeling af knappe ressourcer som f.eks. radiofrekvenser begrænses.
telekommunikationsnet og -tjenester. Sammenkobling bør i princippet aftales på grundlag af kommercielle forhandlinger mellem de berørte leverandører.
2. Hver parts forvaltningsmyndigheder sikrer, at leverandører, der får oplysninger fra en anden leverandør under forhandlingerne om sammenkoblingsaftaler, udelukkende anvender disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og til enhver tid respekterer, at de oplysninger, der fremsendes eller opbevares, skal behandles fortroligt.
3. Sammenkobling med en stor leverandør sker ved ethvert teknisk realisabelt punkt i nettet. Sammenkoblingen bevilges:
a) på ikke-diskriminerende vilkår og betingelser (herunder hvad angår tekniske standarder og specifikationer) samt til ikke-diskriminerende takster og med en kvalitet, der ikke er ringere end den, der tilbydes i forbindelse med den pågældende leverandørs egne eller ikke-tilknyttede tjenesteyderes tilsvarende tjenester eller dens datterselskaber eller andre tilknyttede selskaber
b) rettidigt på vilkår, betingelser (herunder hvad angår tekniske standarder og specifikationer) og til omkostningsorienterede takster, som er gennemsigtige og rimelige under hensyntagen til de økonomiske muligheder og tilstrækkeligt ubundet til, at leverandøren ikke er nødt til at betale for netkomponenter eller
-faciliteter, som denne ikke har brug for til at levere tjenesteydelsen, og
c) efter anmodning ved yderligere punkter end de nettermineringspunkter, der tilbydes hovedparten af brugerne, mod en afgift, der afspejler omkostningerne ved de nødvendige yderligere faciliteter.
4. Parterne sikrer, at procedurerne for sammenkobling med en stor leverandør offentliggøres.
5. Parterne kræver, at store leverandører offentliggør enten deres sammenkoblingsaftaler eller deres standardtilbud på sammenkobling.
6. Parterne sikrer, at en tjenesteyder, der anmoder om sammenkobling med en stor leverandør, til enhver tid eller efter en rimelig, offentliggjort frist kan henvende sig til et uafhængigt nationalt organ, eventuelt en forvaltningsmyndighed som omhandlet i artikel 143, for at bilægge tvister vedrørende passende vilkår, betingelser og takster for sammenkobling inden for en rimelig frist.
Artikel 146: Knappe ressourcer
Parterne sikrer, at procedurer for tildeling og anvendelse af knappe ressourcer, herunder frekvenser, numre og anlægsrettigheder, gennemføres på en objektiv, rettidig, gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde. Den eksisterende allokering af frekvensbånd offentliggøres, dog skal der ikke gives detaljerede oplysninger om frekvenser, der er allokeret til særlige statslige anvendelser.
Artikel 147: Forsyningspligt
1. Parterne kan hver især fastlægge den form for forsyningspligtydelser, de ønsker at indføre eller opretholde.
2. De i stk. 1 nævnte ydelser betragtes ikke uden videre som konkurrencebegrænsende, forudsat at de forvaltes på en gennemsigtig, objektiv og ikke-diskriminerende måde og ikke udgør en større byrde, end det er nødvendigt for den form for forsyningspligtydelser, parterne har fastlagt
3. Alle leverandører bør kunne komme i betragtning til at varetage forsyningspligtydelser, og ingen leverandører må udelukkes på forhånd. De udpeges gennem en effektiv, gennemsigtig og ikke-diskriminerende ordning i overensstemmelse med hver parts nationale lovgivning.
Artikel 148: Telefonbøger
Parterne sikrer, at:
a) nummerfortegnelser over alle faste telefonabonnenter er tilgængelige for brugerne i en form, der er godkendt af den nationale forvaltningsmyndighed, enten i trykt eller elektronisk form eller begge dele, og at de ajourføres regelmæssigt, dog mindst én gang årligt
b) organisationer, der leverer de i litra a) omhandlede tjenesteydelser, anvender princippet om ikke-diskriminering ved behandlingen af oplysninger, de modtager fra andre organisationer.
Artikel 149: Hemmeligholdelse af oplysninger
Parterne sikrer hver især telekommunikationshemmeligheden ved brug af offentlige telekommunikationsnet og offentligt tilgængelige telekommunikationstjenester, både for så vidt angår selve kommunikationen og de dermed forbundne trafikdata, uden at begrænse handelen med tjenesteydelser.
Artikel 150: Tvister mellem leverandører
1. Opstår der en tvist mellem leverandører af telekommunikationsnet eller -tjenester vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der følger af denne afdeling, træffer partens relevante forvaltningsmyndighed efter anmodning fra en af parterne i tvisten en bindende afgørelse for at bilægge tvisten så hurtigt som muligt.
2. Vedrører en sådan tvist grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, koordinerer forvaltningsmyndighederne i de berørte parter deres indsats for at bilægge tvisten.
Afdeling 5 Finansielle tjenesteydelser
Artikel 151: Anvendelsesområde
I denne afdeling fastlægges de lovgivningsmæssige principper for alle finansielle tjenesteydelser, der er omfattet af forpligtelser i henhold til kapitel 2 (Etablering), kapitel 3 (Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser) og kapitel 4 (Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed) i dette afsnit. Denne afdeling finder anvendelse på foranstaltninger, der påvirker leveringen af finansielle tjenesteydelser54.
Artikel 152: Definitioner
I dette kapitel samt i kapitel 2 (Etablering), kapitel 3 (Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser) og kapitel 4 (Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed) forstås ved:
"finansiel tjenesteydelse": enhver tjenesteydelse af finansiel art, der tilbydes af en leverandør af finansielle tjenesteydelser i en part. Finansielle tjenesteydelser omfatter al forsikring og alle forsikringsrelaterede tjenesteydelser samt alle bankmæssige og andre finansielle tjenesteydelser (undtagen forsikring). Finansielle tjenesteydelser omfatter følgende aktiviteter:
a) forsikringsydelser og dermed beslægtede tjenesteydelser:
i) direkte forsikring (inklusive coassurance):
A) livsforsikring
B) skadesforsikring
ii) genforsikring og retrocession
iii) forsikringsmægling
iv) tjenesteydelser i tilknytning til forsikring, f.eks. rådgivning, aktuarbistand, risikovurdering og skaderegulering
b) bankmæssige og andre finansielle tjenesteydelser (eksklusive forsikring):
i) modtagelse af indskud og andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden
ii) långivning af alle typer, herunder forbrugslån, realkredit, factoring og finansiering af handelsmæssige transaktioner
iii) finansiel leasing
iv) alle tjenesteydelser i tilknytning til betalings- og pengeoverførsel, herunder kredit- og betalingskort, rejsechecks og bankveksler
54 Henvisning til levering af en finansiel tjenesteydelse i denne afdeling betyder levering af en tjenesteydelse som defineret i artikel 108.
v) garantier og forpligtelser
vi) handel for egen eller kunders regering på børsen, markedet for unoterede værdipapirer eller på anden måde, med følgende:
A) pengemarkedspapirer (herunder checks, veksler og indskudsbeviser)
B) udenlandsk valuta
C) derivater, herunder, men ikke alene, futures og optioner
D) valutakurs- og renteinstrumenter, herunder produkter såsom swaps og rentesikringsaftaler (FRA)
E) værdipapirer og
F) andre omsætningspapirer og finansielle aktiver, herunder guldbarrer
vii) deltagelse i emissioner af enhver art af værdipapirer, herunder emissionsgaranti og placering som agent (såvel offentligt som privat) og levering af tjenesteydelser i tilknytning til sådanne emissioner
viii) "money broking"
ix) forvaltning af aktiver såsom likviditets- og porteføljeforvaltning, alle former for kollektiv investeringspleje, administration af pensionsfonde, forvaring og forvaltning af betroede midler
x) afregning og clearing i forbindelse med finansielle aktiver, herunder værdipapirer, derivater og andre og andre omsætningspapirer
xi) tilvejebringelse og overførsel af finansielle oplysninger samt programmel til finansiel databehandling og dermed beslægtet programmel
xii) rådgivning og formidling samt andre finansielle tjenesteydelser i forbindelse med de under nr. i) til xi) nævnte aktiviteter, herunder kreditvurdering og -analyse, undersøgelser og rådgivning i tilknytning til investeringer og porteføljer, rådgivning om opkøb og selskabsomstrukturering og -strategi
"leverandør af finansielle tjenesteydelser": enhver fysisk eller juridisk person fra en part, der søger at levere eller leverer finansielle tjenesteydelser. Omfatter ikke offentlige enheder
"ny finansiel tjenesteydelse": en finansiel tjenesteydelse, herunder tjenesteydelser vedrørende bestående og nye produkter eller den måde, hvorpå produktet leveres, som ingen anden leverandør af finansielle tjenesteydelser leverer på en parts territorium, men som leveres på en anden parts territorium
"offentlig enhed":
a) en regering, centralbank eller monetær myndighed i en part eller en enhed ejet eller kontrolleret af en part, der hovedsagelig beskæftiger sig med at gennemføre regeringsmæssige funktioner eller aktiviteter med regeringsmæssigt formål, men herunder ikke en enhed, der hovedsagelig beskæftiger sig med at levere finansielle tjenesteydelser på kommercielle vilkår, eller
b) en privat enhed, som udfører funktioner, der normalt udføres af en centralbank eller monetær myndighed, når den udfører disse funktioner
"selvregulerende organisation": ikke-statsligt organ, herunder værdipapir- eller terminsbørser eller -markeder eller en anden organisation eller sammenslutning, der udøver egne eller uddelegerede forvaltnings- eller tilsynsbeføjelser i forhold til leverandører af finansielle tjenesteydelser, idet det præciseres, at en selvregulerende organisation ikke betragtes som et udpeget monopol, jf. afsnit VIII (Konkurrence)
"tjenesteydelser leveret under udøvelse af offentlig myndighed", jf. artikel 108, omfatter også:
a) aktiviteter, der gennemføres af en centralbank eller monetær myndighed eller en anden offentlig enhed som led i penge- eller valutakurspolitikker
b) virksomhed, der udgør en del af en lovmæssig ordning for social sikkerhed eller offentlige pensionsplaner, og
c) anden virksomhed, der udøves af en offentlig enhed for statens regning eller med dens garanti eller med anvendelse af dens finansielle midler
i forbindelse med definitionen af "tjenesteydelser leveret under udøvelse af offentlig myndighed" i artikel 108 omfatter definitionen af "tjenesteydelser" i artikel 108 også sådanne aktiviteter, hvis en part tillader, at de aktiviteter, der er omhandlet i litra b) eller c) ovenfor, udføres af partens leverandører af finansielle tjenesteydelser i konkurrence med en offentlig enhed eller en leverandør af finansielle tjenesteydelser.
Artikel 153: Clearing- og betalingssystemer
1. Parterne indrømmer på vilkårene for national behandling leverandører af finansielle tjenesteydelser fra en anden part, som er etableret på deres territorium, adgang til betalings- og clearingsystemer, der drives af offentlige enheder, og til offentlige finansierings- og genfinansieringsfaciliteter, der er til rådighed som led i den normale forretningsgang. Dette stykke anses ikke for at give adgang til en parts faciliteter med hensyn til udlåner i sidste instans.
2. Hvis en part:
a) kræver medlemskab af eller deltagelse i eller adgang til selvregulerende organisationer, værdipapir- eller terminsbørser eller -markeder eller en anden organisation eller sammenslutning, for at leverandører af finansielle tjenesteydelser fra en anden part kan få tilladelse til at levere finansielle
tjenesteydelser på lige fod med partens egne leverandører af finansielle tjenesteydelser, eller
b) direkte eller indirekte giver sådanne enheder privilegier eller fordele med hensyn til levering af finansielle tjenesteydelser
sikrer denne part, at sådanne enheder indrømmer national behandling til finansielle tjenesteydelser fra en anden part, som er etableret på partens territorium.
Artikel 154: Tilsynsklausul
1. Uanset andre bestemmelser i dette afsnit eller afsnit V (Løbende betalinger og kapitalbevægelser) kan parterne indføre eller opretholde foranstaltninger af tilsynsmæssige årsager, herunder:
a) beskyttelse af investorer, indskydere, forsikringstagere eller personer, over for hvem en leverandør af finansielle tjenesteydelser har en tillidsforpligtelse
b) sikring af deres finansielle systems integritet og stabilitet.
2. Foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, må ikke udgøre en større byrde end nødvendigt for at opfylde deres mål og må ikke diskriminere mod finansielle tjenesteydelser eller leverandører af finansielle tjenesteydelser fra en anden part i forhold til partens egne finansielle tjenesteydelser eller leverandører af finansielle tjenesteydelser.
3. Intet i denne aftale må fortolkes således, at en part tvinges til at videregive oplysninger om enkeltkunders forhold og regnskaber eller fortrolige eller retsbeskyttede oplysninger, som er i offentlige organers besiddelse.
4. En part kan kræve registrering af leverandører af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser fra den anden part og af finansielle tjenesteydelser, uden at dette indskrænker andre former for tilsyn med grænseoverskridende handel med finansielle tjenesteydelser.
Artikel 155: Effektiv og gennemsigtig regulering
1. Hver part bestræber sig bedst muligt for på forhånd at underrette alle interesserede personer om enhver alment gældende foranstaltning, som den pågældende part agter at vedtage, for derved at give sådanne personer mulighed for at fremsætte bemærkninger til foranstaltningen. Der gives meddelelse om sådanne foranstaltninger i:
a) en officiel publikation eller
b) anden skriftlig eller elektronisk form.
2. Hver part stiller sine krav til udfyldelse af ansøgninger vedrørende levering af finansielle tjenesteydelser til rådighed for interesserede parter.
3. På anmodning af en ansøger underretter den berørte part ansøgeren om den aktuelle status for dennes ansøgning. Hvis den berørte part har brug for yderligere oplysninger fra ansøgeren, underretter den uden unødig forsinkelse ansøgeren herom.
4. Parterne bestræber sig bedst muligt på at sikre, at internationalt anerkendte standarder for regulering og tilsyn i sektoren for finansielle tjenesteydelser og for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme gennemføres og anvendes på deres territorium. Sådanne internationale standarder omfatter Baselkomitéens Core Principle for Effective Banking Supervision, Den Internationale Forsikringstilsynsorganisations Insurance Core Principles and Methodology, Den Internationale Børstilsynsorganisations Objectives and Principles of Securities Regulation, Den Finansielle Aktionsgruppes 40 anbefalinger vedrørende hvidvaskning af penge og ni særlige anbefalinger vedrørende finansiering af terrorisme.
5. Parterne noterer sig også "Ten Key Principles for Information Sharing", der er formuleret af G7-landenes finansministre, OECD's aftale om udveksling af oplysninger i skattesager og G20-landenes erklæring om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger til skatteformål.
Artikel 156: Nye finansielle tjenesteydelser
Hver part tillader leverandører af finansielle tjenesteydelser fra en anden part, der er etableret på den pågældende parts territorium, at levere enhver ny finansiel tjenesteydelse af en type svarende til de tjenesteydelser, som parten tillader sine egne leverandører af finansielle tjenesteydelser at levere i henhold til sin nationale lovgivning under tilsvarende omstændigheder. En part kan bestemme den institutionelle og retlige form, gennem hvilken den nye finansielle tjenesteydelse må leveres, og kan kræve, at der indhentes tilladelse til levering af tjenesteydelsen. Når en sådan tilladelse kræves, skal der træffes en afgørelse inden for en rimelig frist, og tilladelsen kan kun afslås af tilsynsmæssige årsager.
Artikel 157: Databehandling
1. Hver part tillader leverandører af finansielle tjenesteydelser fra en anden part at overføre information i elektronisk eller anden form til og fra dens territorium med henblik på databehandling, når en sådan behandling er påkrævet som led i sådanne finansielle tjenesteydelsesleverandørers almindelige virksomhed.
2. Parterne indfører passende sikkerhedsforanstaltninger med henblik på beskyttelse af privatlivets fred og fysiske personers frihed fra indgreb i privatliv, familie, hjem eller korrespondance, særlig hvad angår videregivelse af personoplysninger.
Artikel 158: Anerkendelse af tilsynsforanstaltninger
1. En part kan anerkende et andet lands tilsynsforanstaltninger ved fastlæggelsen af, hvordan partens foranstaltninger vedrørende finansielle tjenesteydelser skal anvendes. En sådan anerkendelse, der kan opnås gennem harmonisering eller på anden måde, kan være baseret på en aftale eller ordning med det pågældende land eller kan tilstås autonomt.
2. En part, der er part i en fremtidig eller bestående aftale eller ordning som omhandlet i stk. 1, skal give en anden part tilstrækkelig mulighed for at forhandle om dennes tilslutning til sådanne aftaler eller ordninger eller for at forhandle om tilsvarende aftaler eller ordninger under omstændigheder, hvori der er tilsvarende regler, kontrol, gennemførelse af sådanne regler og i påkommende fald procedurer vedrørende udveksling af oplysninger mellem parterne i aftalen eller ordningen. Når en part ensidigt indrømmer anerkendelse, skal den give en anden part passende mulighed for at påvise, at sådanne vilkår er til stede.
Artikel 159: Specifikke undtagelser
1. Intet i dette afsnit må fortolkes således, at det forhindrer en part, herunder dens offentlige enheder, i på sit territorium ensidigt at udøve aktiviteter eller levere tjenesteydelser, der er del af en offentlig pensionsplan eller en lovbestemt social sikringsordning, undtagen når disse aktiviteter i henhold til partens nationale lovgivning må udøves af leverandører af finansielle tjenesteydelser i konkurrence med offentlige enheder eller private institutioner.
2. Intet i denne aftale finder anvendelse på aktiviteter eller foranstaltninger, der udøves eller vedtages af en centralbank, monetær myndighed, valutamyndighed eller kreditmyndighed eller nogen anden offentlig enhed som led i penge-, kredit- eller valutapolitikker.
3. Intet i dette afsnit må fortolkes således, at det forhindrer en part, og herunder dens offentlige enheder, i på dens territorium eksklusivt at gennemføre aktiviteter eller levere tjenesteydelser for den pågældende parts eller dens offentlige enheders regning eller med dens eller dens offentlige enheders garanti eller ved anvendelse af dens eller dens offentlige enheders finansielle ressourcer.
Afdeling 6 International søtransport
Artikel 160: Anvendelsesområde og definitioner
1. I denne afdeling fastlægges principperne for den internationale søtransport, der er omfattet af forpligtelser i henhold til kapitel 2 (Etablering), kapitel 3 (Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser) og kapitel 4 (Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed) i dette afsnit.
2. I betragtning af de eksisterende liberaliseringsniveauer mellem parterne inden for international søtransport:
a) forpligter parterne sig til effektivt at anvende princippet om uhindret adgang til det internationale marked for søtransport og handel på et kommercielt og ikke- diskriminerende grundlag
b) indrømmer parterne skibe, der fører en anden parts flag, eller som drives af tjenesteydere fra en anden part, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer deres egne skibe, bl.a. hvad angår adgang til havne, brug af
infrastruktur og søfartshjælpetjenester i havnene samt dermed forbundne gebyrer og afgifter, toldfaciliteter og tildeling af liggeplads og laste- og lossefaciliteter.
3. Anvendelsen af disse principper indebærer, at parterne:
a) ikke indfører lastfordelingsaftaler i fremtidige bilaterale aftaler med tredjelande om søtransport, herunder transport af tør og flydende bulk og linjefart, og inden for en rimelig frist ophæver sådanne lastfordelingsaftaler, som måtte findes i tidligere bilaterale aftaler
b) fra og med denne aftales ikrafttræden afskaffer og undlader at indføre ensidige foranstaltninger og administrative, tekniske og andre hindringer, som kan udgøre en skjult restriktion eller have diskriminerende virkninger for den frie udveksling af tjenesteydelser inden for international søtransport.
4. Parterne tillader leverandører af internationale søtransportydelser, herunder skibsagenturvirksomhed fra en anden part, at have en etablering på deres territorium på vilkår for etablering og drift, der ikke er mindre gunstige end de vilkår, de indrømmer deres egne tjenesteydere eller tjenesteydere fra et hvilket som helst tredjeland, alt efter hvilke vilkår der er mest gunstige.
5. Parterne stiller på rimelige og ikke-diskriminerende vilkår og betingelser følgende tjenesteydelser til rådighed for en anden parts leverandører af internationale søtransportydelser i havne: lodsning, slæbe- og bugserassistance, forsyning med proviant, brændstof og vand, affaldsindsamling og deponering af ballastaffald, skibsinspektørtjenester, navigationsassistance, kystbaserede operationelle tjenester, der er af betydning for skibsfarten, herunder kommunikation, leverance af vand og elektricitet, nødreparationsfaciliteter, ankerplads, liggeplads og liggepladsfaciliteter.
Artikel 161: Definitioner
I denne afdeling og i kapitel 2 (Etablering), kapitel 3 (Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser) og kapitel 4 (Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed) i dette afsnit forstås ved:
"tjenesteydelser vedrørende containerterminaler og oplagring": aktiviteter, der består i at oplagre containere såvel i havne som inde i landet med henblik på at fylde/tømme dem, reparere dem og gøre dem klar til afskibning
"tjenesteydelser inden for toldbehandling" (alternativt "toldassistance"): aktiviteter, der består i på en anden parts vegne at gennemføre toldformaliteter vedrørende import, eksport eller transport af gods, uanset om denne tjenesteydelse er en hovedaktivitet for tjenesteyderen eller et almindeligt supplement til vedkommendes hovedaktivitet
"godstransport": aktiviteter, der består i at tilrettelægge og kontrollere forsendelsesoperationer på rederiernes vegne ved at erhverve transportydelser og tilknyttede tjenesteydelser, udarbejde dokumentation og levere forretningsoplysninger
"international søtransport": dør til dør-transport og multimodal transport, dvs. transport af gods, hvor der anvendes mere end én transportform, herunder et søled, i henhold til et gennemgående transportdokument, og med henblik herpå retten til direkte at indgå kontrakt med leverandører af andre transportformer
"skibsagenturvirksomhed": aktiviteter, der består i som agent inden for et givent geografisk område at repræsentere et eller flere rederiers forretningsinteresser inden for følgende områder:
a) markedsføring og salg af søtransport og hertil knyttede tjenesteydelser, lige fra udarbejdelse af tilbud til fakturering, og udstedelse af konnossementer på vegne af virksomhederne, erhvervelse og videresalg af de fornødne tilknyttede tjenesteydelser, udarbejdelse af dokumentation samt levering af forretningsoplysninger
b) organisering på rederiers vegne af skibsanløb eller overtagelse af gods, når det er påkrævet
"håndtering af søgods": aktiviteter, der udføres af stevedorevirksomheder, herunder terminaloperatører, men ikke havnearbejderes aktiviteter som sådan, når disse arbejdere er organiseret uafhængigt af stevedorevirksomheder eller terminaloperatørvirksomheder. Disse aktiviteter omfatter tilrettelæggelse af og tilsyn med:
a) lastning og losning af gods
b) surring og afsurring af gods
c) modtagelse/levering og opbevaring af gods inden afsendelse og efter losning.
KAPITEL 6 ELEKTRONISK HANDEL
Artikel 162: Mål og principper
1. Parterne, som anerkender, at elektronisk handel øger handelsmulighederne i mange sektorer, er enige om at fremme udviklingen af deres indbyrdes elektroniske handel, særlig ved at samarbejde om de spørgsmål, der måtte opstå i medfør af bestemmelserne om elektronisk handel i dette afsnit.
2. Parterne er enige om, at udviklingen af elektronisk handel skal være i overensstemmelse med de internationale standarder for databeskyttelse for at sikre brugertilliden til elektronisk handel.
3. Parterne er enige om, at levering ad elektronisk vej skal betragtes som en tjenesteydelse som defineret i kapitel 3 (Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser), og at der ikke må pålægges told.
Artikel 163: Reguleringsaspekter af elektronisk handel
1. Parterne fører en dialog om reguleringsspørgsmål i forbindelse med elektronisk handel, hvor bl.a. følgende emner tages op:
a) anerkendelse af certifikater til elektroniske signaturer, der udstedes til offentligheden, og fremme af grænseoverskridende certificeringstjenester
b) formidleransvar for tjenesteydere med hensyn til videreformidling og oplagring af oplysninger
c) behandling af uopfordret elektronisk kommerciel kommunikation
d) beskyttelse af forbrugere i forbindelse med elektronisk handel mod bl.a. vildledende eller svigagtig handelspraksis i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter
e) beskyttelse af personoplysninger
f) udvikling af papirløs handel
g) andre emner af relevans for udviklingen af elektronisk handel.
2. Parterne gennemfører et sådant samarbejde bl.a. ved at udveksle information om deres respektive relevante lovgivning og retspraksis og om gennemførelsen af denne lovgivning.
Artikel 164: Beskyttelse af personoplysninger
Parterne udvikler eller opretholder så vidt muligt inden for deres kompetencer bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.
Artikel 165: Forvaltning af papirløs handel
Parterne bestræber sig på så vidt muligt inden for deres kompetencer at:
a) stille handelsdokumenter til rådighed for offentligheden i elektronisk form og
b) acceptere handelsdokumenter55 indgivet elektronisk som retligt sidestillede med deres papirversion.
55 Det præciseres, at "handelsdokumenter" for Colombia og Peru er formularer, der er udstedt eller kontrolleret af en part, som skal udfyldes af eller for en importør eller eksportør i forbindelse med import eller eksport af varer.
Artikel 166: Forbrugerbeskyttelse
1. Parterne anerkender betydningen af at opretholde og vedtage effektive foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne mod vildledende eller svigagtig handelspraksis, når forbrugerne deltager i elektronisk handel.
2. Parterne anerkender vigtigheden af styrket forbrugerbeskyttelse og samarbejde mellem nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder i forbindelse med aktiviteter vedrørende elektronisk handel.
KAPITEL 7 UNDTAGELSER
Artikel 167: Almindelige undtagelser
1. Idet sådanne foranstaltninger ikke må anvendes på en måde, der udgør en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem parterne eller en skjult begrænsning af etablering eller grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, må intet i dette afsnit og afsnit V (Løbende betalinger og kapitalbevægelser) fortolkes således, at det forhindrer nogen af parterne i at indføre eller håndhæve foranstaltninger, som:
a) er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed eller den offentlige sædelighed eller til opretholdelse af den offentlige orden56
b) er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed, herunder sådanne miljøforanstaltninger, som er nødvendige i den henseende
c) vedrører bevarelse af levende og ikke-levende udtømmelige naturressourcer, såfremt sådanne foranstaltninger indføres i forbindelse med begrænsninger for indenlandske investorer eller for indenlandsk levering eller forbrug af tjenesteydelser
d) er nødvendige til beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi
e) er nødvendige for at sikre overholdelse af love eller forskrifter, der ikke er uforenelige med bestemmelserne i dette afsnit og afsnit V (Løbende betalinger og kapitalbevægelser)57, herunder bestemmelser om:
56 Undtagelsen vedrørende den offentlige orden må kun påberåbes, hvis der består en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse.
57 For Perus vedkommende præciseres det, at gennemførelsen af foranstaltninger, der forhindrer valutaoverførsel gennem retfærdig og ikke-diskriminerende anvendelse i god tro af peruvianske love vedrørende:
a) konkurs, insolvens og beskyttelse af kreditorrettigheder
b) udstedelse eller handel med værdipapirer, optioner, futures eller andre derivater
c) strafbare handlinger
d) regnskabsaflæggelse for eller registrering af overførsler, når det er nødvendigt til støtte for de lovhåndhævende myndigheder eller finanstilsynsmyndighederne
e) sikring af efterlevelse af kendelser eller domme i retssager eller administrative sager
i) forebyggelse af vildledende eller svigagtig praksis eller følgerne af misligholdelse af kontrakter
ii) beskyttelse af enkeltpersoners privatliv i forbindelse med behandling og udbredelse af personoplysninger og beskyttelse af fortroligheden af personlige optegnelser og konti
iii) sikkerhed.
2. Bestemmelserne i dette afsnit, bilag VII (Lister over forpligtelser vedrørende etablering) og bilag VIII (Lister over forpligtelser vedrørende grænseoverskridende levering af tjenesteydelser) samt afsnit V (Løbende betalinger og kapitalbevægelser) finder ikke anvendelse på parternes respektive socialsikringssystemer eller på aktiviteter på hver parts territorium, der, også lejlighedsvist, er forbundet med udøvelse af officiel myndighed.
AFSNIT V
LØBENDE BETALINGER OG KAPITALBEVÆGELSER
Artikel 168: Løbende poster
Parterne godkender i frit konvertibel valuta og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i overenskomsten om Den Internationale Valutafond betalinger og overførsler på betalingsbalancens løbende poster mellem parterne.
Artikel 169: Kapitalposter
Hvad angår transaktioner på betalingsbalancens kapitalposter, sikrer parterne fra denne aftales ikrafttræden frie kapitalbevægelser i forbindelse med direkte investeringer58 i juridiske personer, der er oprettet i overensstemmelse med værtslandets lovgivning, og investeringer foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit IV (Handel med tjenesteydelser, etablering og elektronisk handel)59 samt afvikling eller hjemtagelse af disse investeringer og ethvert afkast heraf.
Artikel 170: Beskyttelsesforanstaltninger
1. For Colombias vedkommende, når betalinger og kapitalbevægelser under ekstraordinære omstændigheder forvolder eller truer med at forvolde alvorlige vanskeligheder for gennemførelsen af Colombias valutakurspolitik eller pengepolitik, kan Colombia træffe strengt nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for en periode på ikke over et år. Disse beskyttelsesforanstaltninger kan opretholdes
ikke betragtes som uforenelig med bestemmelserne i dette afsnit og afsnit V (Løbende betalinger og kapitalbevægelser).
58 Det præciseres, at "direkte investeringer" ikke betyder kreditter vedrørende udenrigshandel, porteføljeinvestering i henhold til national lovgivning, offentlig gæld og tilknyttet kredit.
59 Det præciseres, at kapitel 7 (Undtagelser) i afsnit IV (Handel med tjenesteydelser, etablering og elektronisk handel) også finder anvendelse på dette afsnit.
længere end denne periode, hvis det er begrundet, når det er nødvendigt for at overvinde de ekstraordinære omstændigheder, der førte til deres vedtagelse. I et sådant tilfælde forelægger Colombia på forhånd de andre parter årsagerne til deres opretholdelse.
2. For Perus og EU's vedkommende, når betalinger og kapitalbevægelser under ekstraordinære omstændigheder forvolder eller truer med at forvolde alvorlige vanskeligheder for gennemførelsen af Perus eller EU's valutakurspolitik eller pengepolitik, kan Peru eller EU træffe strengt nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for en periode på ikke over et år.
3. Anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger i medfør af stk. 2 kan forlænges via deres formelle genindførelse i tilfælde af særdeles ekstraordinære omstændigheder og efter forhåndskoordinering med de berørte parter vedrørende gennemførelsen af en foreslået genindførelse.
4. Foranstaltningerne som omhandlet i stk. 1 og 2 må under ingen omstændigheder bruges som middel til handelsbeskyttelse eller beskyttelse af et bestemt erhverv.
5. En part, der opretholder eller indfører beskyttelsesforanstaltninger, jf. stk. 1, 2 eller 3, underretter straks de andre parter om deres relevans og omfang og forelægger så hurtigt som muligt en tidsplan for deres afskaffelse.
Artikel 171: Afsluttende bestemmelser
Med det formål at støtte stabile og sikre rammer for langsigtede investeringer rådfører parterne sig med hinanden med henblik på at lette kapitalbevægelserne mellem dem, herunder navnlig den progressive liberalisering af kapitalkonti og finansielle konti.
AFSNIT VI OFFENTLIGE INDKØB
Artikel 172: Definitioner
I dette afsnit forstås ved:
"build-operate-transfer-kontrakter og koncessioner på offentlig bygge- og anlægsvirksomhed": enhver kontraktbaseret ordning, der primært har til formål at tilvejebringe anlæg eller renovering af fysisk infrastruktur, anlæg, bygninger eller andre offentligt ejede arbejder, hvorunder en ordregiver som vederlag for en leverandørs udførelse af en kontraktbaseret ordning giver leverandøren midlertidigt ejerskab over eller ret til at kontrollere og drive samt kræve betaling for brug af sådanne arbejder i kontraktens løbetid i en fastlagt periode
"kommercielle varer og tjenesteydelser": varer eller tjenesteydelser af en type, der generelt sælges eller udbydes til salg på det kommercielle marked til og sædvanligvis købes af ikke-statslige købere til ikke-statslige formål
"bygge- og anlægsvirksomhed": en tjeneste, der har til formål at udføre et hvilket som helst bygge- eller anlægsarbejde på grundlag af afdeling 51 i FN's centrale produktklassifikation (i det følgende benævnt "CPPC")
"elektronisk auktion": en iterativ proces, der involverer brug af elektroniske midler, således at leverandører kan fremlægge enten nye priser eller nye værdier for kvantificerbare, ikke-prismæssige elementer i udbuddet i tilknytning til evalueringskriterier eller begge dele, og som fører til udbuddenes klassificering eller fornyede klassificering
"skriftlig": ethvert udtryk i ord eller tal, der kan læses, gengives og senere videreformidles. Det kan omfatte elektronisk fremsendte og lagrede oplysninger
"begrænset udbud": en metode til indkøb, hvorved ordregiveren kontakter en eller flere leverandører efter eget valg
"foranstaltning": enhver lov, forskrift, procedure, administrativ vejledning eller praksis eller en ordregivers handlinger i forbindelse med de omfattede indkøb
"leverandørliste": en liste over leverandører, som en ordregiver har fastslået opfylder betingelserne for optagelse på den pågældende liste, og som denne agter at anvende mere end én gang
"bekendtgørelse om påtænkte indkøb": en bekendtgørelse offentliggjort af en ordregiver, som opfordrer interesserede leverandører til at indsende en anmodning om deltagelse, et tilbud eller begge dele
"kompensationskøb": betingelser eller tiltag, der fremmer udviklingen af et lokalområde eller forbedrer en parts betalingsbalancesituation, f.eks. anvendelse af indenlandsk indhold, tildeling af licens på teknologi, investeringer, modkøb og lignende
"offentligt udbud": en metode til indkøb, hvorved allerede interesserede leverandører kan afgive tilbud
"ordregiver": en ordregiver, der er opført i tillæg 1 til bilag XII (Offentlige indkøb)
"kvalificeret leverandør": en leverandør, der opfylder betingelserne for deltagelse, og som en ordregiver derfor anerkender
"selektivt udbud": en metode til indkøb, hvor ordregiveren kun opfordrer kvalificerede leverandører til at afgive tilbud
"tjenesteydelser": omfatter bygge- og anlægsvirksomhed, medmindre andet er angivet
"teknisk specifikation": et krav i udbuddet:
a) hvorved kendetegnene for de varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, herunder kvalitet, præstation, sikkerhed og dimensioner eller processerne eller metoderne for produktion eller levering heraf, fastsættes, eller
b) som vedrører kravene til terminologi, symboler, emballering, mærkning eller etikettering, således som de finder anvendelse på en vare eller tjenesteydelse.
Artikel 173: Anvendelsesområde
1. Dette afsnit finder anvendelse på alle foranstaltninger vedrørende de omfattede indkøb, der vedtages af en part.
2. I dette afsnit forstås ved "omfattede indkøb" indkøb til det offentlige af varer, tjenesteydelser eller kombinationer som anført for hver part i tillæg 1 til bilag XII (Offentlige indkøb):
a) som ikke indkøbes med henblik på kommercielt salg eller videresalg eller til brug i forbindelse med produktion eller levering af varer og tjenesteydelser til kommercielt salg eller videresalg
b) ved kontrakt, herunder: kontrakter vedrørende køb, leasing, leje eller lejekøb med eller uden forkøbsret samt build-operate-transfer-kontrakter og koncessioner på offentlig bygge- og anlægsvirksomhed
c) hvis værdi er lig med eller overstiger den relevante tærskel, der er specificeret for hver part i tillæg 1 til bilag XII (Offentlige indkøb), på tidspunktet for offentliggørelsen af en bekendtgørelse i medfør af artikel 176
d) foretaget af en ordregiver, og
e) som ikke ellers er udeladt af anvendelsesområdet for dette afsnit.
3. Medmindre andet er anført, finder dette afsnit ikke anvendelse på:
a) erhvervelse eller leje af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller rettigheder hertil
b) ikke-kontraktspecifikke aftaler eller enhver form for bistand, som en part yder, herunder kooperative aftaler, tilskud, lån, subsidier, kapitalindskud, garantier, vekselkautioner og skatteincitamenter
c) køb eller erhvervelse af finansformidler- og depottjenesteydelser, likvidations- og forvaltningstjenesteydelser for regulerede finansieringsinstitutter og tjenesteydelser i forbindelse med salg, afvikling og distribution af offentlig gæld, herunder lån og statsobligationer, gældsbeviser og andre værdipapirer60
d) offentlige ansættelseskontrakter og relaterede foranstaltninger
e) indkøb, der gennemføres:
60 Det præciseres, at dette afsnit ikke finder anvendelse på indkøb af bankmæssige, finansielle eller specialiserede tjenesteydelser i forbindelse med følgende aktiviteter:
a) aftaler om offentlig gæld
b) forvaltning af offentlig gæld.
i) med særligt sigte på at yde international bistand, herunder udviklingsbistand
ii) inden for rammerne af den særlige procedure eller betingelse for en international aftale vedrørende:
A) udstationering af tropper eller
B) signatarlandenes fælles gennemførelse af et projekt
iii) i henhold til den særlige procedure eller på de særlige betingelser, der gælder for en international organisation eller en organisation finansieret gennem internationale tilskud, lån eller andre former for bistand, når den gældende procedure eller betingelse ville være uforenelig med dette afsnit.
4. Parterne angiver følgende oplysninger i den tilsvarende underafdeling i tillæg 1 til bilag XII (Offentlige indkøb):
a) i underafdeling 1 de statslige enheder, hvis indkøb er omfattet af dette afsnit
b) i underafdeling 2 de ikke-centrale enheder, hvis indkøb er omfattet af dette afsnit
c) i underafdeling 3 alle andre enheder, hvis indkøb er omfattet af dette afsnit
d) i underafdeling 4 de varer, der er omfattet af dette afsnit
e) i underafdeling 5 de tjenesteydelser, dog ikke tjenesteydelser inden for bygge- og anlægssektoren, der er omfattet af dette afsnit
f) i underafdeling 6 de tjenesteydelser inden for bygge- og anlægssektoren, der er omfattet af dette afsnit
g) i underafdeling 7 almindelige bemærkninger af enhver form.
5. Hvis en ordregiver i forbindelse med de omfattede indkøb kræver, at personer, der ikke er omfattet af en parts tillæg 1 til bilag XII (Offentlige indkøb), foretager indkøbene i overensstemmelse med de særlige krav, finder artikel 175 tilsvarende anvendelse på sådanne krav.
Værdiberegning
6. Ved beregning af værdien af et indkøb med henblik på at afgøre, om der er tale om et omfattet indkøb, må ordregiver ikke opdele indkøbet i særskilte indkøb eller vælge eller anvende en særlig beregningsmetode til at vurdere et indkøbs værdi med henblik på helt eller delvis at udelukke det fra anvendelsen af dette afsnit.
7. En ordregiver angiver det beregnede maksimale tilladte samlede beløb for indkøbet i hele varighedsperioden, uanset om det er tildelt en eller flere leverandører, herunder tillæg, gebyrer, provisioner og renter. Hvis indkøbet giver mulighed for
optionsklausuler, angiver ordregiveren det beregnede maksimale tilladte samlede beløb for indkøbet, herunder køb i henhold til optionsklausuler.
8. Hvis et særskilt krav i forbindelse med et indkøb resulterer i tildeling af mere end én kontrakt eller i tildeling af kontrakter i separate dele (i det følgende benævnt "tilbagevendende indkøb"), baseres beregningen af det beregnede maksimale tilladte samlede beløb på:
a) den samlede maksimale værdi af indkøbet i hele varighedsperioden eller
b) værdien af tilbagevendende indkøb af samme type af varer eller tjenesteydelser, der er tildelt i løbet af de foregående 12 måneder eller ordregivers foregående regnskabsår og justeret med henblik på at indregne forventede ændringer i kvantiteten eller værdien af den indkøbte vare eller tjenesteydelse i de efterfølgende 12 måneder, eller
c) den beregnede værdi af tilbagevendende indkøb af samme type varer eller tjenesteydelser, der tildeles i løbet af de 12 måneder efter den indledende kontrakttildeling eller ordregivers regnskabsår.
9. Intet i dette afsnit må fortolkes således, at det forhindrer en part i at udvikle nye indkøbsregler, -procedurer eller -kontrakter, såfremt de er i overensstemmelse med dette afsnit.
Artikel 174: Undtagelser
Forudsat at sådanne foranstaltninger ikke anvendes på en sådan måde, at de udgør en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem parterne eller en skjult begrænsning af den internationale handel, må intet i dette afsnit fortolkes således, at det forhindrer nogen part i at indføre eller håndhæve bestemmelser, der:
a) er nødvendige for at beskytte den offentlige moral, orden eller sikkerhed
b) er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed, herunder sådanne miljøforanstaltninger, som er nødvendige i den henseende
c) er nødvendige for at beskytte intellektuel ejendomsret eller
d) vedrører handicappedes eller filantropiske institutioners varer og tjenesteydelser eller varer eller tjenesteydelser fremstillet ved fængselsarbejde.
Artikel 175: Almindelige principper
1. Med hensyn til alle foranstaltninger vedrørende omfattede indkøb:
a) indrømmer EU, herunder dets ordregivere61, varer og tjenesteydelser fra de undertegnende Andeslande og leverandører fra de undertegnende Andeslande,
61 EU's "ordregivere" omfatter EU-medlemsstaternes ordregivere, der er opført i tillæg 1 til bilag XII (Offentlige indkøb).
der tilbyder varer eller tjenesteydelser, straks og betingelsesløst en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, EU indrømmer sine egne varer, tjenesteydelser og leverandører
b) indrømmer hvert undertegnende Andesland, herunder dets ordregivere, varer og tjenesteydelser fra EU og leverandører fra EU, der tilbyder varer eller tjenesteydelser, straks og betingelsesløst en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, det pågældende land indrømmer sine egne varer, tjenesteydelser og leverandører.
2. Med hensyn til alle foranstaltninger vedrørende omfattede indkøb må en part, herunder dennes ordregivere, ikke:
a) behandle en lokalt etableret leverandør mindre gunstigt end en anden lokalt etableret leverandør på grundlag af graden af udenlandsk tilknytning eller ejerskab eller
b) diskriminere mod lokalt etablerede leverandører på grundlag af, at de varer eller tjenesteydelser, der tilbydes af denne leverandør til et givet indkøb, er varer eller tjenesteydelser fra en anden part.
Gennemførelse af indkøb
3. En ordregiver foretager omfattede indkøb på en åben og upartisk måde, således at den pågældende undgår interessekonflikter og forhindrer korrupt praksis.
Udbudsprocedurer
4. En ordregiver anvender metoder som f.eks. offentlige udbud, selektive udbud og begrænsede udbud, jf. den nationale lovgivning, i overensstemmelse med dette afsnit.
Anvendelse af elektroniske midler
5. Ved omfattede indkøb ad elektronisk vej sørger ordregiveren for, at:
a) indkøbet gennemføres under anvendelse af it-systemer og -programmer, herunder sådanne, som vedrører autentisering og kryptering af oplysninger, og som er alment tilgængelige og interoperable med andre alment tilgængelige it- systemer og -programmer
b) der opretholdes mekanismer, der sikrer integriteten af anmodninger om deltagelse og udbud, herunder fastsættelse af tidspunktet for modtagelse og forebyggelse af uretmæssig adgang.
Oprindelsesregler
6. Med henblik på de omfattede indkøb må ingen part anvende oprindelsesregler på varer eller tjenesteydelser indført fra eller leveret af en anden part, der afviger fra de oprindelsesregler, som den pågældende part samtidig anvender i den normale handel på indførsler eller leverancer af de samme varer eller tjenesteydelser fra samme part.
Kompensationskøb
7. Med forbehold af bestemmelserne i dette afsnit eller det tilknyttede bilag må ingen af parterne søge, overveje, pålægge eller håndhæve kompensationskøb.
Foranstaltninger, der ikke er specifikke for indkøb
8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på told og afgifter, der pålægges i forbindelse med import, metoden til opkrævning af told og afgifter, andre importbestemmelser eller
-formaliteter samt andre foranstaltninger vedrørende handel med tjenesteydelser end foranstaltninger, der vedrører omfattede indkøb.
Artikel 176: Offentliggørelse af oplysninger om indkøb
1. Parterne:
a) offentliggør straks alment gældende foranstaltninger vedrørende omfattede offentlige indkøb samt eventuelle ændringer heraf i officielt udpegede elektroniske medier eller papirmedier, som offentliggøres bredt og forbliver let tilgængelige for offentligheden
b) giver på anmodning en forklaring heraf til en anden part
c) opstiller i listeform i tillæg 2 til bilag XII (Offentlige indkøb) de elektroniske medier eller papirmedier, hvori parten offentliggør de oplysninger, der er beskrevet i litra a), og
d) opstiller i listeform i tillæg 3 til bilag XII (Offentlige indkøb) de elektroniske medier eller papirmedier, hvori parten offentliggør de bekendtgørelser, der kræves i medfør af artikel 177, artikel 180, stk. 1, og artikel 188, stk. 2.
2. Hver af parterne informerer straks de andre parter om eventuelle ændringer af den pågældendes oplysninger i tillæg 2 eller 3 til bilag XII (Offentlige indkøb).
Artikel 177: Offentliggørelse af bekendtgørelser Bekendtgørelse om påtænkte indkøb
1. I forbindelse med hvert omfattet indkøb, undtagen under de omstændigheder, der er beskrevet i artikel 185, offentliggør ordregiveren en bekendtgørelse om påtænkte indkøb i et passende medie, jf. tillæg 3 til bilag XII (Offentlige indkøb). Hver af disse bekendtgørelser skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i tillæg 4 til bilag XII (Offentlige indkøb). Bekendtgørelserne skal være tilgængelige ved hjælp af gratis elektroniske midler via et enkelt adgangspunkt.
Bekendtgørelse om planlagte indkøb
2. Parterne opfordrer deres ordregivere til så tidligt som muligt hvert regnskabsår at offentliggøre en bekendtgørelse om deres fremtidige indkøbsplaner. Denne