HOVEDAFTALE

HOVEDAFTALE

AF 1974 MED

ÆNDRINGER

PR. 1. MARTS 1982 OG

PR. 1. MARTS 1991

MELLEM

Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger

OG

Landsorganisationen i Danmark

§1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt under hovedorganisationernes medvirken, forpligter hovedorganisationerne og deres medlemmer sig til hverken direkte eller indirekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organiserer sig inden for hovedorganistionernes organisatoriske rammer. Som organisationsfjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nærværende hovedaftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisationstilhørsforholdet og således ikke ud fra faglige motiver.

§ 2 Stk. I. Når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der inden for det område, som overenskomsten omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot), medmindre der er hjemmel herfor i »Norm for regler for behandling af faglig strid« eller i kollektiv overenskomst. Sympatistrejke eller sympatilockout kan i øvrigt etableres i overensstemmelse med aftaler og retspraksis.

Stk. 2. Ingen arbejdsstandsning, kan lovligt etableres, medmindre den er vedtaget med mindst 3/4 af de afgivne stemmer af en efter vedkommende organisations love dertil kompetent forsamling og er behørigt varslet i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Undtaget herfra er alene arbejdsstandsninger i de i »Normen« § 5, stk. 2, nævnte tilfælde.

Stk. 3. At man agter at foreligge en sådan forsamling forslag om arbejdsstandsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisations forretningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlingens beslutning mindst 7 dage, forinden arbejdsstandsningen iværksættes. Ved varsling af retshåndhævende arbejdsstandsning nedsættes de ovenfor

2

anførte varsler til henholdsvis mindst 7 dage og mindst 3 dage.

Stk. 4. Såvel hovedorganisationerne som de under dem hørende organisationer samt øvrige af Hovedaftalen bundne organisationer er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, hvis overenskomststridig arbejdsstandsning finder sted, at søge at få den bragt til ophør.

Stk. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller arbejdspladser systematisk affolkes eller efterhånden lukkes.

Stk. 6. Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overenskomst eller deres medlemmer og udenforstående arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisationer eller virksomheder må støtte til den udenforstående ikke ydes af nogen ved denne overenskomst forpligtet part. Som udenforstående betragtes ikke den organisation eller virksomhed, der indmelder sig i en af hovedorganisationerne eller i en under disse organiseret forening, idet det dog er en forud- sætning, at der ikke inden indmeldelsen er etableret ar- bejdsstandsning, eller at sådan ikke efter forgæves for- handling er klart bebudet.

Stk. 1. Overenskomster afsluttet mellem hovedorganisatio- nerne skal respekteres og efterkommes af alle under dem hørende organisationer tinder vedkommende hovedorgani- sations ansvar.

Stk. 2. Uoverensstemmelse om, hvorvidt der består over- enskomst, afgøres af Arbejdsretten, medmindre parterne er enige om at lade spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Uoverensstemmelse om, hvilket område en overenskomst har, afgøres ved faglig voldgift.

§4 Stk. 1. Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overens- stemmelse med de i de kollektive overenskomster inde- holdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne

3

og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsorganisationen i Danmark og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger til enhver tid gæl- dende aftaler.

Stk. 2. Såfremt der uden noget forbehold er antaget ar- bejdskraft til et bestemt angivet akkordarbejde, kan ar- bejdsforholdene ikke ændres, uden at vedkommende ar- bejdsgiver godtgør arbejdstagerne det derved eventuelt opståede økonomiske tab. Uoverensstemmelser herom af- gøres ad sædvanlig fagretlig vej.

Stk. 3. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårlighe- der ikke finde sted, og klager over påståede urimelige af- skedigelser kan derfor behandles efter nedenstående reg- ler. Hovedorganisationerne anbefaler, at sager om påståe- de urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt af de berørte parter. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

a) Såfremt der foretages afskedigelse af en arbejdstager, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksom- hed i mindst 9 måneder, har den pågældende arbejdstager ret til at begære skriftlig oplysning om grunden til afskedi- gelsen.

b) Hvis man fra arbejdstagerside hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virk- somhedens forhold, kan afskedigelsen kræves behandlet lokalt mellem repræsentanter for virksomhedens ledelse og dens arbejdstagere. Den lokale forhandling skal være afsluttet inden for en frist på 7 dage fra underretning om afskedigelsen.

c) Opnås der ikke herved enighed, skal der, hvis det interes- serede fagforbund (eventuelt centralledelse) begærer sagen videreført, omgående optages forhandling mellem organi- sationerne.

d) Xxxxx der ikke herved enighed, har det interesserede fag- forbund (eventuelt centralledelse) ret til at indgive klage til et af hovedorganisationerne nedsat Afskedigelsesnævn. Klagen skil være Afskedigelsesnævnets sekretariat og den

4

modstående organisation i hænde inden for en frist af 7 dage efter afslutningen af organisationernes forhandling. Regler om Afskedigelsesnævnets sammensætning og sagsbehandling fastsattes i en forretningsorden for nævnet.

e) Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke be- grundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan nævnet efter påstand herom underkende opsigelsen, med- mindre samarbejdet mellem virksomheden og arbejdstage- ren har lidt eller må antages at ville lide skade ved en fort- sættelse af ansættelsesforholdet. Finder nævnet, at opsi- gelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet alligevel ikke skal fortsatte, eller nedlægges der påstand om godtgø- relse for en urimelig afskedigelse, jfr. ovenfor, kan nævnet bestemme, at virksomheden skal betale den pågældende en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og ancienniteten af den uberettiget afske- digede arbejdstager. Godtgørelsen kan ikke overstige 39 ugers løn beregnet efter den afskedigede arbejdstagers gennemsnitsfortjeneste gennem det sidste år.

f) Nævnet kan endvidere med alle de af nedennævnte lov følgende rettigheder og forpligtelser behandle afskedigel- sessager, hvori det gøres gældende, at der foreligger en overtrædelse af lov nr. 244 af 19. april 1989 om ligebe- handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. Nævnet kan behandle sagerne uden hensyn til den afskedigedes anciennitet.

g) Hvor nævnet behandler sager vedrørende uorganiserede arbejdsgivere, betaler disse et gebyr fastsat af nævnets formand til dækning af udgifterne ved nævnets behandling af sagen.

§ 5 Stk. 1. Funktionærer, som i forholdet over for de øvrige lønmodtagere er arbejdsgivernes tillidsmand, kan af ar- bejdsgiveren efter samråd med den pågældende kræves holdt uden for medlemskab af en arbejdstagerorganisation.

5

Stk. 2. Den arbejdsgiveren i medfør af stk. 1 tilbragte ret kan ikke gøres gældende, alene fordi en arbejdstager an- sættes på funktionærvilkår.

Stk. 3. De interesserede arbejdslederorganisationer bør ha- ve adgang til at være repræsenteret på de møder, der af- holdes om uoverensstemmelser angående ovenstående be- stemmelser.

§ 6 Hovedorganisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisationerne under på- beråbelse af selskabsretlige og andre aftaler eller indeha- velse af anparter eller aktier, der ikke gør de pågældende til virkelige medejere af virksomheden.

§ 7 Stk. 1. Opsigelsesfristen for overenskomster angående priskuranter og øvrige arbejdsforhold er 3 måneder, med- mindre andet er aftalt.

Stk. 2. Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejds- standsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i

§ 2.

§ 8 Stk. 1. Hovedorganisationerne er enige om, at der indføres tillidsrepræsentantregler i de kollektive overenskomster, hvor arbejdsforholdets karakter gør det muligt.

Stk. 2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til de herfor gældende bestemmelser i den kollektive overens- komst og har 1 års uafbrudt anciennitet i virksomheden, kan den pågældendes arbejdsforhold, med mindre der er tale om arbejdsmangel, ikke afbrydes, før den pågælden- des organisation har fået lejlighed til at prøve berettigelsen af opsigelsen ved fagretlig behandling. Dette forudsætter dog, at den fagretlige behandling påbegyndes inden én uge og fremmes mest muligt.

6

Stk. 3. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bort- falder den særlige varselspligt i den kollektive overens- komst, i henhold til hvilken tillidsrepræsentanten er valgt.

Stk. I. Hovedorganisationerne vil fremme et godt samar- bejde mellem organisationerne og virke for rolige og sta- bile arbejdsforhold i virksomhederne gennem samarbejds- udvalgene eller andre egnede organer.

Stk. 2. Der må ikke fra nogen side lægges hindringer i vejen for, at en arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som dennes evner og uddannelse tillader den på- gældende.

§ 10 I tilfælde af påstået brud på denne hovedaftale såvel som hvis der påstås at være begået brud på nogen anden kol- lektiv overenskomst indgået af hovedorganisationerne el- ler af deres medlemmer, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under hovedorga- nisationernes medvirken. Er det påståede overenskomst- brud en arbejdsstandsning, jfr. § 2, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. På fæl- lesmødet skal de til grund for arbejdsstandsningen liggen- de omstændigheder klarlægges, og, hvor arbejdsstands- ningen kan være opstået på grund af misforståelser eller fejltagelser, forsøges løst.

De under hovedorganisationerne hørende foreninger og virksomheder kan ikke ved at træde ud af hovedorganisationerne løse sig fra de forpligtelser, disse ved nærværende hovedaftale er gået ind på. De vedbliver at stå ved magt, indtil denne hovedaftale er bortfaldet efter opsigelse af en af hovedorganisationerne.

§12 Stk. 1. Denne hovedaftale, der træder i kraft den I. marts 1991, er gældende indtil den med 6 måneders varsel opsi- ges til en I. juli, dog tidligst til 1. juli 1994. Den af ho- vedorganisationerne, der måtte have ønske om Ændringer

7

i Hovedaftalen, skal 6 måneder forud for opsigelsen un- derrette modparten herom, hvorefter der optages forhand- linger med det formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af Hovedaftalen.

Stk. 2. Er forhandlinger om en fornyelse af Hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågælden- de 1. juli, gælder Hovedaftalen, uanset at opsigelsestids- punktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye, og den bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden.

PROTOKOLLAT

Der er mellem parterne enighed om, at arbejdsstandsnin- ger skal undgås, og om, at organisationerne aktivt skal bi- drage hertil, jfr. Hovedaftalen i øvrigt. Skulle arbejds- standsning indtræffe, er parterne som hidtil enige om, at fællesmøde skal afholdes omgående, i overensstemmelse med § 10, 2. punktum.

Der er enighed om, at der skal finde en drøftelse sted mellem hovedorganisationerne, inden en sympatikonflikt varsles.

Der er som hidtil enighed om, at hvor det gøres gældende, at der foreligger systematisk aktion, løbende temponed- sættelse eller løbende overarbejdsvægring, bør fællesmø- der afholdes i overensstemmelse med hovedaftalens § 10,

2. pkt. Tilsvarende bør forberedende møde i Arbejdsret- ten afholdes som under en løbende arbejdsstandsning. Der er enighed om, at indberetninger af arbejdsstandsninger kan fremsendes til den modstående hovedorganisation pr. telefax. For at undgå eventuelle kommunikationsbrist er der enighed om, at indberetninger pr. telefax i en over- gangsperiode suppleres telefonisk, ligesom der ved telefa- xfremsendelse senere end kl. 14.30 suppleres med almin- deligt brev overbragt pr. bud. Hovedorganisationerne for- pligter sig til at opstille/reservere telefax-udstyr, så det sik- res, at modtagelse af indberetninger kan ske uhindret.

Der er enighed om, at hvor Fællesordningen mellem DA og LO for arbejde i holddrift er tiltrådt, kan uoverens- stemmelser efter undersøgelse og klarlæggelse på et mæg-

8

lingsmøde af hver af parterne begæres behandlet på et fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken, jfr. hovedaftalens § 10.

Der er enighed om, at løbende konflikter som hidtil kan behandles på forberedende møder i Arbejdsretten på andre dage end torsdage, f.eks. hvor hensynet til befolkningens forsyning med levnedsmidler eller dyreværnsmæssige hen- syn taler herfor.

Der er enighed om at foretage en ajourføring af forret- ningsordenen for Afskedigelsesnævnet for Landbrugsom- rådet.

Der er enighed om, at uoverensstemmelser om arbejds- markedslovgivningen så vidt muligt bør søges løst i det fagretlige system.

København, den 7. marts 1991

For Landsorganisationen i Danmark

Xxxx Xxxxxx Xx Xxxxxxxx

For Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger:

i Danmark:

Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxx

9