O V E R E N S K O M S T
2023-2025
O V E R E N S K O M S T
<.. image(Et billede, der indeholder tekst, person, indendørs Automatisk genereret beskrivelse) removed ..>
mellem
OVODAN FOODS A/S, ODENSE
og FØDEVAREFORBUNDET NNF
Indhold
§ 1 - Den ugentlige arbejdstid 3
§ 3 - Søgnehelligdagsbetaling 4
§ 5,1 - Almindelige arbejdstidsbestemmelser 6
§ 5,2 - Særlige arbejdstidsbestemmelser 8
§ 5,3 - Betaling for holddriftsarbejde 8
§ 5,6 - Manglende varighed og afbrydelse af holddriftsarbejde 9
§ 5,8 - Arbejde på eller forskydning af fridage 10
§ 7 - Feriegodtgørelse/overførsel af ferie 11
§ 8 - Optjening af Feriefridage 12
§ 10 - Sygdom, barsel, ulykke, barnets 1./2. sygedag, samt hospitalsindlæggelse 13
§ 11 - Tillidsrepræsentanter 15
§ 11,1 - Valg af tillidsrepræsentant 15
§ 11,2 - Tillidsrepræsentantens virksomhed 17
§ 11, 3 - Tillidsrepræsentantmøder 18
§ 11,4 - Afskedigelse af tillidsrepræsentant 19
§ 11,5 - Fællestillidsrepræsentant 20
§ 11,6 - Stedfortræder for tillidsrepræsentant 20
§ 11,7 - Klublove og aftaler mellem arbejderne indbyrdes 21
§ 11,8 - Arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 21
§ 13,1 – Fratrædelsesgodtgørelse 22
§ 15 - Frihed til uddannelse 24
§ 16 – Arbejdsmiljø natarbejde og helbredskontrol 24
§ 18 - Overenskomstens varighed 28
Overenskomsten dækker løn- og arbejdsforhold for de på OVODAN FOOD A/S beskæftigede arbejdere, der er medlemmer af Fødevareforbundet NNF.
§ 1 - Den ugentlige arbejdstid
Den normale arbejdstid er 37 timer ugentlig.
Normalarbejdstiden løber fra mandag kl. 05.00 til lørdag kl. 05,00. Arbejdstiden kan i dagdrift ligge mellem kl. 06.00 og kl. 17.00.
§ 2 - Grundløn
Timelønnen for produktionsansatte er pr. 1. april:
2023 | 2024 |
Kr. 181,25 | Kr. 187,00 |
Timelønnen for produktionsansatte efter 3 måneders ansættelse er pr. 1. april:
2023 | 2024 |
Kr. 187,76 | Kr. 193,51 |
For afløsere er timelønnen pr. 1. april
2023 | 2024 |
Kr. 131,90 | Kr. 131,90 |
Timelønnen til ungarbejdere er pr. 1. april.
2023 | 2024 |
Kr. 82,50 | Kr. 88,25 |
§ 3 - Søgnehelligdagsbetaling
Stk. 1. Med det formål at yde arbejderne betaling for søgnehelligdage henlægger arbejdsgiveren for hver arbejder et beløb svarende til 3½ % af arbejderens ferieberettigede løn. I dette beløb er inde- holdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen.
Stk. 2. Under sygdom og tilskadekomst opspares søgnehelligdagsbetaling efter samme regler som beregning af feriegodtgørelse efter ferie- lovens § 13.
Stk. 3. Det i henhold til stk. 1 for hver arbejder opsparede beløb opgøres hvert år ved udgangen af 52. lønningsuge (kalenderårets udgang).
Stk. 4. Den for hver enkelt arbejder i kalenderåret henlagte søgnehellig- dagsbetaling udbetales dels i form af et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, dels i form af en restbetaling, der udbetales ved udgangen af kalenderåret.
Stk. 5. De i stk. 4 nævnte forskudsbeløb andrager:
1000 kr. til voksne arbejdere og 500 kr. til arbejdere under 18 år
for hver søgnehelligdag. Grundlovsdagen betragtes som søgnehel- ligdag.
Stk. 6. Forskudsbeløbene ydes på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage, men ydes ikke, når de falder på søndage.
Stk. 7. Udbetaling af ovennævnte forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) falder. I tilfælde, hvor ferie eller lukning forhindrer udbetaling på dette tidspunkt, finder udbetaling sted på nærmest følgende lønudbeta- lingsdag.
Stk. 8. Opgørelsen af det restbeløb, som arbejderen skal have udbetalt, finder sted sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for
26. lønningsuge samtidig med skatteopgørelsen, idet dog for- skudsbeløbet for 1. januar i alle tilfælde fradrages søgnehelligdags- betalingskontoen for det foregående kalenderår.
Stk. 9. Arbejderen har efter 3 måneders ansættelse ret til den i stk. 1 nævnte søgnehelligdagsbetaling og de i stk. 5 angivne forskuds-
beløb. Et eventuelt underskud på søgnehelligdagskontoen kan modregnes i tilgodehavende løn i forbindelse med et ansættelses- forholds ophør.
Såfremt arbejderen fratræder og genansættes inden for samme optjenings år (ferieoptjeningsåret), tilbageføres det tidligere op- tjente søgnehelligdagsbeløb til søgnehelligdagskontoen.
Stk. 10. Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få udbetalt de i stk. 5 nævnte forskudsbeløb, at den pågældende arbejder er i arbejde sidste arbejdsdag før - og for så vidt arbejdsgiveren er villig til at beskæftige vedkommende - første arbejdsdag efter hel- ligdagen(e) og eventuelle tilstødende ferie- og/eller lukkedage.
Stk. 11. Dokumenteret sygdom eller fravær, som skyldes en arbejderen utilregnelig grund, samt et af arbejdsgiveren godkendt forfald, be- tragtes ikke som arbejdsforsømmelse, såfremt arbejderen den før- ste arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til arbejdsgive- ren og opnår en sådan godkendelse.
Stk. 12. Dersom arbejdsgiveren ikke kan godkende den af arbejderen an- givne grund til forsømmelse, giver han/hun straks arbejderen meddelelse herom, således at denne i samråd med sin organisa- tion kan få lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiverens nægtelse af at godkende forsømmelsen er rimelig. Uoverensstem- melser om sådanne spørgsmål kan gøres til genstand for fagretslig behandling.
Stk. 13. I tilfælde, hvor arbejderen ikke er på arbejde dagen før og/eller dagen efter søgnehelligdagen(e), og grunden til fraværet ikke god- kendes, fortaber arbejderen retten til den i stk. 5, nævnte for- skudsbetaling, men beløbet bliver stående på arbejderens søgne- helligdagskonto, hvorefter overskud i henhold til stk. 4 overføres til udbetaling ved udgangen af kalenderåret.
Stk. 14. Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har arbejderen, for- uden overenskomstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag, krav på forskudsbeløb i henhold til nærværende aftale.
Stk. 15. Udbetalingen sker i overensstemmelse med de for udbetalingen af ferie godtgørelse gældende regler.
Stk. 16. Tilgodehavende søgnehelligdagsbetaling, som ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferie skulle have været holdt, vil kunne anvendes efter nærmere aftale mellem overens-
komstparterne, f.eks. således, at beløbet benyttes til et feriearran- gement eller indgår i en hjælpekasse.
Stk. 17. I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdagsbeta- ling afdødes bo.
§ 4 - Overarbejde m.v.
Stk. 1. For overarbejde efter den aftalte normale arbejdstid samt overarbejde på aftalte fridage betales et tillæg på kr. pr. time:
Start løn
2023 | 2024 |
Kr. 135,94 | Kr. 140,25 |
Efter 3 måneder
2023 | 2024 |
Kr. 140,82 | Kr. 145,13 |
Stk. 2. Endvidere betales i tidsrummet lørdag kl. 14.00 til søndagsdøgnets afslutning (mandag kl. 05.00) samt på søgnehelligdage et ekstra tillæg jf. stk. 1. af den personlige grundløn, jf. § 5, 3, stk. 2.
For alt arbejde på lørdage og søndage betales for mindst 4 timer.
§ 5 - Skifteholdsarbejde
Der arbejdes i overensstemmelse med "Fællesordning for arbejde i holddrift" dog således, at der arbejdes 35 timer på 2. og 3. skift. Satserne i § 3, stk. 1
§ 5,1 - Almindelige arbejdstidsbestemmelser
Stk. 1. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 35 timer. Der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle 3 skift forudsat, at der lokalt er enighed derom.
Stk. 2. Arbejdstiden kan, hvis holddriftsarbejdet strækker sig over mindst 6 uger, tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved ar- bejde i 3 skift i gennemsnit udgør 105 timer i løbende 3 ugers perioder, og ved arbejde i 2 skift i gennemsnit 71 timer i løbende 2 ugers perioder. Den ugentlige arbejdstid kan således være læn- gere eller kortere end anført i stk. 1, og overskydende timer op- samles til hele fridage, som fastlægges i turnusperiodens arbejds- plan. Den enkelte medarbejder skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.
Stk. 3. Ved overgang til holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddrifts- arbejde eller er med i en turnusperiodes vagtplan (§ 1, stk. 2), ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejde fordres udført inden varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, efter reglerne i § 5 med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid.
Stk. 4. I almindelighed fortsætter et hold 1 uge ad gangen på samme skift, og derefter skiftes, f.eks. ved arbejde i 3 skift, således at holdet fra 1. skift overgår til 3. skift, holdet fra 2. skift overgår til
1. skift, og holdet fra 3. skift overgår til 2. skift. Der skiftes nor- malt i forbindelse med en søndag.
Stk. 5. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 6 til kl. 6 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksom- hed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Kræves det, at medarbejdere skal møde før kl. 6, betales overarbejdstillæg indtil dette tidspunkt i stedet for hold- driftstillæg.
Stk. 6. Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Medarbejderne har påtaleret efter de gældende arbejdsretlige regler for manglende hensyntagen ved holddrifts- arbejdets tilrettelæggelse, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.
Stk. 7. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbej- ders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun be- grænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser.
§ 5,2 - Særlige arbejdstidsbestemmelser
Stk. 1. Hvor der arbejdes efter en fast turnusplan, kan denne suspende- res i tilfælde, hvor det nødvendiggøres af forhold, som virksom- heden er uden indflydelse på, samt i tilfælde, hvor der træffes aftale mellem parterne herom. Endvidere kan turnusplanen med 3 ugers varsel afbrydes på søgnehelligdage, uden at det medfører betalingsmæssige konsekvenser efter § 6, stk. 2.
Stk. 2. Når der arbejdes i holddrift på søgnehelligdage, har medarbejde- ren ret til en fridag for hver søgnehelligdag, han/hun har været på arbejde. Xxxxxx en vagtlistefridag på en søgnehelligdag, har medarbejderen ret til en anden fridag.
Stk. 3. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives arbejderne weekendfrihed.
Stk. 4. Søn- og helligdagsdøgnet (24 timer) kan tidligst påbegyndes kl. 22 før pågældende søn- eller helligdag og skal senest slutte kl. 8 efter pågældende søn- og helligdag.
§ 5,3 - Betaling for holddriftsarbejde
Stk. 1. For holddriftsarbejde på hverdage, med undtagelse af lørdage, betales følgende tillæg:
I Tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 06.00 betales et tillæg pr. time.
2023 | 2024 |
Kr. 53,82 | Kr. 55,70 |
Stk. 2. For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14.00 til søn- dagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage. Grundlovsdag betales et tillæg på kr. 100 % af den personlige grundløn pr. time.
Der skal ikke herudover ydes de i overenskomsterne fastsatte til- lægsbetalinger, procenter eller ørebeløb for arbejde på disse dage.
Stk. 3. Hvor søndagsdøgnet er forskudt og slutter mellem søndag kl. 22 og mandag morgen kl. 6, og hvor der arbejdes 6 gange på 3. skift pr. uge, betales til mandag morgen kl. 6 samme tillæg pr. time, som anført i stk. 2.
§ 5,4 - Overarbejde
Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstil- læg, jf. § 3, stk. 1 og 2, betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holddriftstillæg.
§ 5,5 - Manglende varsel
Såfremt der ikke er givet det i § 1, stk. 3, anførte varsel på 5 x 24 timer, betales i stedet for holddriftstillæg indtil varslets udløb en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for den normale dagarbejdstid.
§ 5,6 - Manglende varighed og afbrydelse af holddriftsarbejde
Stk. 1. Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn, betales i stedet for holddriftstillæg for den præsterede tid en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid. Denne bestemmelse kan ikke bringes i anvendelse for arbejdere, der er med i en turnus- periodes vagtplan.
Stk. 2. Afbrydes holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode i henhold til § 1, stk. 2, skal der i den lønningsperiode, hvori af- brydelsen finder sted, betales overenskomstmæssig overarbejds- betaling begyndende med de laveste satser for timer ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden.
Manglende tid op til den overenskomstmæssige normale arbejds- tid i lønningsperioden betales med sædvanlig betaling for time- lønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Egentlige overar- bejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke med- regnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal.
Stk. 3. Ovennævnte betalinger kan ikke kræves, såfremt arbejdet er ind- stillet på grund af force majeure eller efter aftale. I sådanne til- fælde skal medarbejderne have mulighed for at oparbejde mang- lende tid.
§ 5,7 - Overflytning
Stk. 1. Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb på kr. 213,50 i anledning af overflytningen.
Ved tilbageflytning til det oprindelige hold eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.
Stk. 2. Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet eller til og fra dag- arbejde, uden at dette sker som følge af en fast turnusplan tilret- telagt i henhold til § 1, stk. 2, og han/hun ikke inden for en løn- ningsperiode opnår den overenskomstmæssige normale arbejds- tid i lønningsperioden, betales den manglende tid med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Eventuelle overskydende timer i lønningsperioden, ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, betales med overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begynd- ende med de laveste satser. Egentlige overarbejdstimer i den for- løbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal.
§ 5,8 - Arbejde på eller forskydning af fridage
Stk. 1. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage (§ 2, stk. 2) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen betales et ekstra tillæg på kr. 100 % af den personlige grundløn pr. time.
Samme ekstra tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag (§ 2, stk. 2).
Stk. 2. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er et led i en omlæg- ning af turnusplanen, betales et tillæg på 50 % af den person- lige grundløn pr. time.
En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt.
Stk. 3. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstrabetaling enten for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag, hvor en sådan bestemmelse findes, eller, hvor den ikke findes, med overar- bejdsbetaling begyndende med laveste satser.
§ 6 - Pension
Stk. 1. Mellem Fødevareforbundet NNF- Mejeribranchen og OVODAN FOODS A/S, Odense er indgået aftale om etablering af pensionsordning gen- nem Pension Danmark med virkning fra 1. marts 1993.
Stk. 2. Pensionsbidraget 13,40 % af den ansattes ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Lønmodtageren betaler 3,47 %, virksomheden 9,93 % af pensionsbidraget, og arbejdsgiveren betaler to tredjedele. Reguleringen sker første gang pr. 17. april 2023
Der er adgang for lønmodtagere til at forøge eget bidraget.
Stk. 3. Lønmodtagere er omfattet af ordningen fra deres fyldte 18. år. Anci- ennitetskravet bortfalder for lønmodtagere, der ved ansættelsen er omfattet af nærværende pensionsordning fra tidligere ansættelse in- den for overenskomsternes område eller fra sit tidligere ansættelses- forhold er omfattet af en anden arbejdsmarkedspensionsordning.
Stk. 4. Xxxxxx, uddannet i henhold til reglerne i erhvervsuddannelsesloven, bortset fra elever, der får løn som mejeriarbejdere/ikke-faglærte, er ikke berettiget til pensionsbidrag.
Stk. 5. Pension under barsel
Under 14 ugers barselsorlov (umiddelbart efter fødslen) indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidrag udgør pr. 1.7.2023 kr./time 18,45
§ 7 - Feriegodtgørelse/overførsel af ferie
Stk. 1. Xxxxx og feriegodtgørelse ydes i henhold til den til enhver tid gæl- dende ferielov.
Feriegodtgørelsen indbetales til Feriekonto.
Det er mellem overenskomstparterne aftalt, at den enkelte med- arbejder kan overføre op til 1 uges ferie (37 timer) til det følgende ferieår.
Stk. 2. TR kan indgå lokalaftale om forskudsferie på op til 5 uger, som varsles og afholdes uanset optjening. Ved fratræden foretages udligning af afholdt, ikke optjent ferie.
§ 8 - Optjening af Feriefridage
Medarbejdere med minimum 3 måneders anciennitet optjener fri- hed i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser:
For andre end fuldtidsansatte foretages forholdsmæssig beregning. Stk. 1. Medarbejdere optjener fra og med 1. april 2020, 8 fritimer for hver
7 ugers ansættelse, svarende til 7 fridage à 7,4 timer pr. år.
Stk. 2. Der ydes betaling for fridagen svarende til 3,60 % i 2020. Beløbet indsættes løbende på medarbejderens opsparingskonto. Når der afholdes frihed, udbetales der fra opsparingskontoen et beløb til dækning af det aktuelle indtægtstab. Under sygdom, tilskade- komst og barsel, hvor der ikke oppebæres løn er beregnings- grundlaget pr. dag den normale løn for 7,4 timer, og 37 timer for hele uger. Der ydes feriegodtgørelse og pensionsbidrag af oven- nævnte.
Stk. 3. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og bør så vidt muligt placeres efter den enkelte medarbejders ønske.
Stk. 4. Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening og senest inden fratræden sker.
Stk. 5. Hvis friheden - begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selvstæn- dig erhvervsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, aftjening af værnepligt eller anden tilsvarende omstændighed - ikke afholdes, kan den optjente løn for fridagene udbetales.
Stk. 6. Opsparede fridage kan udbetales i forbindelse med fratræden fra virksomheden.
Stk. 7. Særlig opsparing
Den 1. april forhøjes den særlige opsparing til:
2023 | 2024 |
2,50 % | 3,50 % |
I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. ferie- fridagsopsparing. I overenskomstperioden hensætter virksom- heden på den enkelte medarbejders særlige opsparingskonto:
Ved beløbenes udbetaling tillægges pension.
Medarbejderen kan disponere over midler på særlig opsparing til
· afholdelse af seniorfridage
· indbetaling på medarbejders pensionskonto
Midler, som medarbejderen ikke har disponeret over, kan virk- somheden udbetale på følgende måder:
· løbende sammen med medarbejderens løn
· saldoen opgøres og bliver udbetalt ved udgangen af juni må- ned og ved kalenderårets udløb (november måned), samt ved fratræden.
· den omhandlede udbetaling hhv. indbetaling til medarbej- derens pensionskonto ved kalenderårets afslutning kan ef- fektueres ved en sædvanlig lønudbetaling i november må- ned på baggrund af det på det tidspunkt indestående på særlig opsparing. Beløbet overføres til medarbejderens pensionskonto i Pension Danmark, medmindre medarbej- deren senest 1. november anmoder om udbetaling.
Den enkelte medarbejder og virksomheden kan aftale, at det samlede bidrag til særlig opsparing udbetales løbende sammen med lønnen eller to gange om året.
§ 9 - Juleaftensdag
Den 24. december er en hel fridag hvor det betale løn (den per- sonlige timeløn)
§ 10 - Sygdom, barsel, ulykke, barnets 1./2. sygedag, samt hos- pitalsindlæggelse
Stk. 1. Medarbejderne er ulykkesforsikret i henhold til Xxx om forsikring mod følger af arbejdsskader.
Stk. 2. Der ydes medarbejdere, der ikke har opnået 6 måneders ancien- nitet i virksomheden, dagpenge i henhold til Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 3. Ved sygdomstilfælde eller tilskadekomst inden for arbejdstiden betaler virksomheden løn for den pågældende dag.
Stk. 4. Til medarbejdere med 6 måneders anciennitet betaler virksom- heden 90 % af den løn der ville have været tjent inklusive tillæg i de første 8 uger ved fravær på grund af sygdom. Det er en forudsætning, at den pågældende medarbejder i fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Til medarbejdere med 6 måneders anciennitet betaler virksom- heden 90 % af den løn der ville have været tjent inklusive tillæg i de første 10 uger ved fravær på grund af arbejdsskade.
Bestemmelsen gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiver og lønmodtager indgået aftale i henhold til bestemmelserne i § 28 i Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (kronisk og langvarigt syge).
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage, fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i første fraværsperiode.
Stk. 5. Til medarbejdere med 6 måneders anciennitet betaler virksom- heden normal løn, dog maksimalt 90 % af den personlige grundløn pr. time. under barsel eller adoption i indtil 28 uger. (Orloven indeholder 4 ugers graviditetsorlov og 24 ugers barselsorlov).
Under samme betingelser betales der indtil 7 uger løn under fædreorlov.
Stk. 6. Medarbejdere, der opsiges, eller som efter eget ønske forlader virksomheden, men som genansættes inden for 9 måneder, genindtræder i den tidligere opnåede anciennitet i relation til løn under sygdom og barsel.
Stk. 7. Såfremt det er nødvendigt at medarbejderen indlægges på hospitalet sammen med barnet, har medarbejderen ret til indtil 1 uges frihed om året med løn (samme satser som stk. 5). Reglen vedrører børn under 14 år.
Stk. 8. Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden gives frihed med betaling svarende til dagpengesatsen, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn under 14 år.
Xxxxxxxxx gives der frihed til barnets 2. sygedag dog uden betaling.
Xxxxxx gives kun til den ene af barnets forældre og kun, indtil anden pasnings mulighed etableres, og kan højst omfatte barnets 1. hele sygedag. Virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af en tro- og loveerklæring. Anmeldelsen af fravær skal finde sted som ved sygdom.
Stk. 9. Feriegodtgørelse beregnes i henhold til bestemmelserne i ferie- lovens § 13. Der indbetales ligeledes ATP og pension i henhold til gældende lov og indgåede aftaler.
§ 11 - Tillidsrepræsentanter
De mellem Fødevareforbundet NNF og DIO II gældende tillidsre- præsentantregler er også gældende for denne overenskomst.
Endvidere er der enighed om, at det personale, som denne over- enskomst omfatter, skal stå tilsluttet Fødevareforbundet NNF Me- jeribranchen.
§ 11,1 - Valg af tillidsrepræsentant
Stk. 1. I enhver virksomhed eller - for større virksomheders vedkom- mende - enhver afdeling af denne vælger de dér beskæftigede ar- bejdere af deres midte en arbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant.
Stk. 2. Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de arbejdere, der på det tidspunkt, valget foregår, er be- skæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling, og valget betragtes kun som gyldigt, når mere end en tredjedel af de dér beskæftigede arbejdere har stemt for vedkommende. Ungarbej- dere og elever/lærlinge har valgret, men er ikke valgbare.
Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige ar- bejdere, der er omfattet af nærværende overenskomst, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geo- grafisk afgrænset enhed. Hvor sådanne arbejdere ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres der op til dette tal blandt de medlem- mer, der har arbejdet der længst. På virksomheder eller i afdelinger med 5 arbejdere eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.
Stk. 4. Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af forbun- dene, men ingen af disse forbund er repræsenteret med over 5 medlemmer, kan de således i fællesskab vælge en tillidsrepræsen- tant efter de i stk. 1, 2 og 3 opstillede retningslinier, såfremt der tilsammen er beskæftiget mere end 5 medlemmer af de nævnte forbund.
Såfremt en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan faggrupper med 5 eller færre arbejdere i stedet lade sig repræsen- tere af en af de valgte tillidsrepræsentanter.
Stk. 5. Forbundene giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsre- præsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et til- lidsrepræsentantkursus, hurtigst muligt, efter at valget har fundet sted, gennemgår en sådan uddannelse. Fra arbejdsgiverforeningen giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræ- sentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset.
Stk. 6. Såfremt arbejdsgiverforeningen skønner, at særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsrepræsentant for arbej- derne i hver enkelt afdeling eller for medlemmer af hvert enkelt dér repræsenteret forbund, kan spørgsmålet fagretlig behandles med det formål at forenkle og dermed effektivisere de lokale for- handlinger.
Stk. 7. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, og af dette er meddelt arbejdsgiverforeningen - dog indtræder tillidsrepræsen- tantbeskyttelsen, når valget har fundet sted, under forudsætning af, at virksomheden senest dagen efter valget har fået skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Hvis den skriftlige meddelelse modtages senere, indtræder beskyttelsen først ved modtagelsen af den skriftlige meddelelse.
Stk. 8. Hvis arbejdsgiverforeningen måtte anse valget af en tillidsrepræ- sentant for at være foretaget i strid med overenskomsten, har ar- bejdsgiverforeningen ret til at påtale valget over for forbundet.
Såfremt arbejdsgiverforeningen inden for 3 uger efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om valget benytter sin nævnte ret til påtale, betragtes sagen først som afgjort, når spørgsmålet har været afsluttende fagretligt behandlet. Fagretlig behandling af sådanne spørgsmål skal i alle tilfælde ske inden for de i regler for fagretlig behandling fastsatte tidsfrister.
Ny optagne virksomheder skal over for arbejdsgiverforeningen op- lyse om valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Disse oplys- ninger videregives til forbundene.
§ 11,2 - Tillidsrepræsentantens virksomhed
Stk. 1. Såvel tillidsrepræsentanten som arbejdsgiveren eller dennes re- præsentant har pligt til både over for deres organisationer og mel- lem de lokale parter på arbejdspladsen at fremme et roligt og godt samarbejde.
Stk. 2. Tillidsrepræsentanten repræsenterer de arbejdere, han/hun er valgt iblandt, og forelægger forslag, henstillinger og klager fra ar- bejderne over for virksomheden.
Tillidsrepræsentanten skal være bemyndiget til at indgå bindende aftaler med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, ligesom denne skal være bemyndiget hertil ved lokale forhandlinger.
Stk. 3. Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til arbejds- giveren en tilfredsstillende ordning, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret, afventende resultatet af orga- nisationens behandling af sagen.
Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående antagelser og afskedi- gelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtale- ret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedigelser.
Arbejdsgiverforeningen er indforstået med at tage en drøftelse med forbundene herom, når særlige forhold gør det rimeligt.
Stk. 5. Såfremt det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må for- lade sit arbejde i arbejdstiden, skal vedkommende meddele ar- bejdsgiveren eller dennes repræsentant dette.
Stk. 6. Hvis der på arbejdsgiverens foranledning inden for virksomhedens normale arbejdstid lægges beslag på tillidsrepræsentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og arbejderne, må dette ikke medføre indtægtstab for tillidsrepræsentanten.
Stk. 7. De til enhver tid valgte tillidsrepræsentanter repræsenterer tillige de beskæftigede ungarbejdere samt elever/lærlinge.
Stk. 8. På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisation ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til ar- bejdsgiveren vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.
Organisationerne er i øvrigt enige om, at spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø bør indbringes til behandling mellem organisatio- nerne, også hvor der findes arbejdsmiljøorganisation.
Klager skal dog, hvor arbejdsmiljøudvalg findes, forinden behand- les af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, og såfremt der ikke her findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisationsmæssig behandling. Så- dan mødebegæring skal være ledsaget af et referat fra behandlin- gen i arbejdsmiljøorganisationen, ligesom tillidsrepræsentanten for det omhandlede område orienteres om den fremsendte mødebe- gæring.
Stk. 9. Ved fagretlige sager i henhold til lov om ligeløn aftales på mæg- lingsmødet, hvilke oplysninger der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagens eventuelle videreførelse.
§ 11, 3 - Tillidsrepræsentantmøder
Stk. 1. Organisationerne er enige om at anbefale, at arbejdere og arbejds- givere samarbejder om på de enkelte virksomheder at modernisere disse og fremme produktionen.
Med dette formål for øje har arbejdsgiveren på opfordring fra til- lidsrepræsentanten pligt til - hvor samarbejdsudvalg i henhold til aftalen af 22. december 1986 mellem hovedorganisationerne ikke er oprettet - 6 gange årligt at tilkalde tillidsrepræsentanten for med denne at drøfte produktionsmæssige og lignende forhold og her- under give oplysninger om udsigterne for virksomhedens økonomi og de fremtidige beskæftigelsesforhold i virksomheden.
Ekstraordinært møde kan afholdes, når en af parterne fremsætter begæring herom med angivelse af de spørgsmål som ønskes be- handlet.
Stk. 2. Når tillidsrepræsentantmøder afholdes uden for arbejdstiden, be- taler arbejdsgiveren tillidsrepræsentanten et honorar af samme størrelse som det i henhold til Samarbejdsaftalen fastsatte beløb. Det samme beløb ydes for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter arbejdsgiverens ønske.
Stk. 3. Hvor tillidsrepræsentantmøder afholdes dels i og dels uden for ar- bejdstiden, betales et honorar af samme størrelse som det i hen- hold til Samarbejdsaftalens afsnit 3 fastsatte beløb, og for den del af mødet, der finder sted i arbejdstiden, betales desuden i henhold til § 2, stk. 6.
Stk. 4. Afholdes tillidsrepræsentantmøderne i arbejdstiden, betales alene for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til § 2, stk. 6, for ordinære møder samt for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter arbejdsgiverens ønske.
§ 11,4 - Afskedigelse af tillidsrepræsentant
Stk. 1. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende år- sager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelses- varsel på i alt 4 måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fun- geret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.
Stk. 2. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselsplig- ten i henhold til denne paragrafs stk. 1.
Stk. 3. Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager ef- ter denne paragrafs stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i § 1, skal han/hun rette henvendelse til arbejdsgiverforeningen, der derefter kan rejse spørgsmål i henhold til reglerne for fagretlig behandling. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegæringens frem- komst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
En arbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst et år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden et år efter fratræden som tillidsrepræ- sentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 6 ugers opsi- gelsesvarsel ud over varslet som almindelig arbejder. Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter.
Stk. 4. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til § 1, kan hans/hen- des arbejdsforhold i varselsperioden ikke afbrydes, før hans/hen- des organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens be- rettigelse ved fagretlig behandling.
Stk. 5. Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvin- gende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarsel som afgivet ved mæglingsbegæringens frem- komst.
Stk. 6. Forbundene og arbejdsgiverforeningen er enige om, at fagretlig be- handling af afskedigelse af tillidsrepræsentanter i tilfælde af ar- bejdsmangel fremskyndes mest muligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens udløb.
Stk. 7. En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal arbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis ar- bejderantallet i en periode af 3 måneder har været 5 eller derun- der, og virksomheden skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker tillidsrepræsentantstillingen opretholdt.
§ 11,5 - Fællestillidsrepræsentant
Stk. 1. På virksomheder med flere tillidsrepræsentanter er parterne enige om, at det kan være formålstjenligt, at disse af deres midte vælger en fællestillidsrepræsentant, der i fælles spørgsmål, f.eks. lægning af arbejdstid, hygiejne, marketenderi, fridage og lign., kan være samtlige arbejderes tillidsrepræsentant over for arbejdsgiveren el- ler dennes repræsentant. Valg af fællestillidsrepræsentant skal straks meddeles arbejdsgiveren.
Stk. 2. Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentan- ters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, med- mindre virksomhedsledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter bliver enige om noget andet.
Stk. 3. På virksomheder, der har flere afdelinger i samme by, og hvor der på disse afdelinger er valgt en tillidsrepræsentant, kan der, når de lokale parter er enige herom, vælges en fællestillidsrepræsentant, der fungerer som sådan for samtlige afdelinger.
§ 11,6 - Stedfortræder for tillidsrepræsentant
Stk. 1. Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgiveren udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentan- ten. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvori han/hun fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillids-
repræsentant, såfremt han/hun opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i henhold til § 1.
Stk. 2. Ved etablering af flerskift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor han/hun ikke arbejder, og som omfatter mindst 5 medlemmer af forbundet, udpege en stedfortræder, som på tillidsrepræsentan- tens vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten. Navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles arbejdsgiveren.
§ 11,7 - Klublove og aftaler mellem arbejderne indbyrdes
Stk. 1. Hvis arbejderne på et arbejdssted slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være formand.
Stk. 2. Såfremt der mellem arbejderne træffes aftaler vedrørende arbej- det eller andre forhold på arbejdsstedet, må de ikke stride mod bestående overenskomster.
§ 11,8 - Arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdervalgte be- styrelsesmedlemmer
Stk. 1. For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valgbarheds-, af- lønnings- og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. Herudover henvises i øvrigt til lov nr. 681 af 23. december 1975, lov om arbejdsmiljø med tilhørende bekendtgørelser.
Stk. 2. For de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer og supple- anter gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsen- tanter, jf. Industriministeriets bekendtgørelse nr. 529 af 5. decem- ber 1980.
§ 12 - Lokalaftaler
Der er adgang til at træffe lokale aftaler under hensyn til virk- somhedernes særlige forhold om lægning af arbejdstid, hold- skifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt.
Det er tillidsrepræsentanten, der indgår sådanne lokalaftaler.
Hvis der på virksomheden ikke er en valgt tillidsrepræsentant, indgås lokalaftalen med den lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF.
§ 13 - Opsigelse
Det gensidige opsigelsesvarsel er på to uger. For arbejdere med to års anciennitet i virksomheden er opsigelsesvarslet 6 uger fra virksomhedens side og 4 uger fra arbejdernes side. Arbejdere med 5 års anciennitet i virksomheden kan kun opsiges med 8 ugers varsel. Medarbejder som er fyldt 50 år, og har været ansat mere en 10 år kan kun opsiges med 13 ugers varsel.
Medarbejder ansat i tidsbegrænset stilling kan opsige sin stilling fra dag til dag.
Ovenstående opsigelsesvarsler kan optages til drøftelse mellem parterne på virksomheden i det tilfælde, at virksomheden kom- mer i en force majeure situation på grund af råvaremangel, som kan give anledning til en hjemsendelse af arbejderne.
I tilfælde af uenighed om, hvorvidt der foreligger en force maje- ure situation, kan tillidsrepræsentanten eller talsmand forlange spørgsmålet henvist til en drøftelse mellem overenskomstpar- terne.
Virksomheden skal dog i hvert tilfælde give Fødevareforbundet NNF underretning, når der foretages midlertidige afskedigelser i en force majeure situation.
§ 13,1 – Fratrædelsesgodtgørelse
Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i 12, eller 17 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved medarbejderen fratræden udrede et beløb svarende til henholds- vis 1, eller 3 måneders løn.
§ 14 - Seniorordning
Stk. 1. Tidligst 5 år før pensionsalder
Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidra- get, jf. § 6
Stk. 2. Maksimalt 24 dage pr. år
Seniorordningen giver medarbejderen mulighed for afholdelse af indtil 24 seniorfridage pr. kalenderår. Disse dage kan enten
afholdes for egen regning, eller ved konvertering af pensionsbi- drag. Det er ikke muligt at kombinere anvendelse af egne midler med konvertering af pensionsmidler.
Stk. 3. For egen regning, eller brug af pensionsmidler Af indbetalingen på 13,40 % af den ferieberettigende løn kan maksimalt konverteres 10,00 %, idet de resterende 3,40 % fortsat skal indbetales til dækning af bl.a. forsikringsordninger og administrationsomkostninger.
Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på medarbejderens seniorfrihedskonto. Er medar- bejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en seniorordning, op- rettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt.
Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således om- kostningsneutral for virksomheden.
Afholdes seniorfridagene for egen regning eller ved brug af den særlig opsparing, skal der ud over indgåelsen af den skriftlige aftale om en seniorordning ikke ske yderligere.
Stk. 4. Meddelelse til arbejdsgiveren
Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår. Meddelel- sen skal indeholde angivelse af
• andelen af pensionsbidraget vedkommende ønsker at kon- vertere
• antallet af seniorfridage, vedkommende vil afholde, dog maks. 12.
Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen og trækket på kontoen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejde- ren er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Stk. 5. Placering af seniordage
Fritimer afvikles og placeres efter den enkelte medarbejders øn- ske og under hensyntagen til virksomhedens tarv.
Stk. 6. Afholdelse af seniordage
Ved afholdelse af seniorfridage afkortes medarbejderen i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfri- hedskontoen. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgø- res saldoen på seniorfrihedskontoen, og restbeløbet udbetales.
Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for fri- dage og frit valg i øvrigt.
Stk. 7. Betaling for seniordage
Når medarbejderen afholder den aftalte frihed, udbetales nor- mal timeløn inkl. fast påregnelige tillæg men ekskl. genetillæg til medarbejderen for det antal timer/dage, friheden omfatter.
Sker udbetalingen fra medarbejderens seniorfridagskonto (kon- verterede pensionsbidrag), indgår udbetalingen ikke i beregnin- gen af søgnehelligdagsgodtgørelse, feriegodtgørelse, ATP-bidrag eller arbejdsmarkedspension.
Saldoen på kontoen kan ikke være negativ.
§ 15 - Frihed til uddannelse
Medarbejdere gives ret til 14 dages frihed til selvvalgt uddan- nelse (2 uger) som ligeledes er omkostningsneutralt for firmaet, hvilket betyder at medarbejderen selv financierer dette, og evt. kan søge VUC-støtte etc.
§ 16 – Arbejdsmiljø natarbejde og helbredskontrol
Virksomheden efterlever NFA’s anbefalinger Xxxx.xx NFA’s anbe-
falinger, helbredskontrol, APV.
Overvågning af natarbejde
Stk. 1 Helbredskontrol hvert andet år
Alle medarbejdere (såvel natarbejdere som øvrige medarbejdere) skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på hø- jest to år.
Stk. 2 Helbredskontrol forud for overgang til natarbejde Medarbejdere, der overgår til natarbejde, skal - ud over helbredskon- trol i henhold til stk. 1 - tilbydes gratis helbredskontrol, inden natar- bejde påbegyndes.
Stk. 3 Definition af natarbejder
Som natarbejder anses en medarbejder, der regelmæssigt udfører mindst tre timer af sin daglige arbejdstid mellem kl. 22:00 og kl. 05:00, eller som arbejder mindst 300 timer i dette tidsrum inden for en periode på 12 måneder.
Stk. 4 Kompensation uden for arbejdstid
Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for medarbejderens ar- bejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.
Stk. 5 Fremgangsmåde
Helbredskontrollen foregår på følgende måde:
Medarbejderen udfylder et af parterne udarbejdet spørgeskema. Der- udover gennemgår medarbejderen en fysisk helbredsundersøgelse.
Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskon- trollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for undersøgelsen og kan spørges til råds i forbindelse med helbredskon- trollen. Helbredskontrollen skal udføres af en person med arbejdsme- dicinske kompetencer.
De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrol- len, er fortrolige og tilhører alene medarbejderen. Op-lysningerne kan først komme til arbejdsgiverens kendskab i det tilfælde, at medarbej- deren selv tager initiativ hertil.
Stk. 6 Overførsel til dagarbejde
Såfremt der er mulighed herfor, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfø-rer natarbejde, til dagarbejde.
Stk. 7 Arbejdsmiljøorganisationens kontrol
Parterne finder det naturligt, at arbejdsmiljøorganisationen på den enkelte virksomhed på eget initiativ fører kontrol med, om helbreds- kontrollen gennemføres i overensstemmelse med ovenstående.
Stk. 8 Forebyggende tiltag ved natarbejde
Følgende er gældende pr. 1. marts 2024:
Parterne har implementeret NFA’s anbefalinger om natarbejde:
• Højst tre nattevagter i træk
• Højst 9 timer ad gangen
• Mindst 11 timer mellem to vagter
• Gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskoplikationer.
Virksomheder, der har natarbejdere, skal derfor gennemføre følgende tiltag:
De lokale parter skal, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga- nisationen, drøfte, om man lever op til NFA’s anbefalinger i de områ- der af virksomheden, hvor der udføres natarbejde.
Drøftelsen skal:
a. gennemføres ved iværksættelse af natarbejde og derefter løbende en gang om året
b. dokumenteres ved udfyldelse af et af parterne udarbejdet skema som indeholder en gennemgang af anbefalingerne
Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga- nisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger følges, anvendes alminde- lige regler i overenskomsten uændret, herunder reglerne om hel- bredskontrol i stk. 3 - 6.
Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga- nisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger ikke føl-ges, sættes føl- gende særlige aktiviteter i værk for medarbejdere, hvis normale ar- bejdstid om natten ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med NFA’s anbefalinger:
1. Virksomheden skal tilbyde årlig helbredskontrol til nat- arbejderne
a. Det er obligatorisk for natarbejderen at gennemføre helbredskontrollen hvert andet år
b. For de natarbejdere, der er fyldt 50 år, anvendes en udvidet helbredskontrol
2. Gennemførelse af en årlig særlig APV rettet mod natar- bejde
a. Identifikation og kortlægning af risici ved natarbejde
b. Vurdering af risici ved natarbejde
c. Prioritering og udarbejdelse af handlingsplan
d. Opfølgning på handlingsplan
Følgende er gældende pr. 1. marts 2024, under forudsætning af, at Arbejdstilsynet indarbejder NFA´s anbefalinger om gravides natar- bejde i f.eks. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 8, jf. bilag 2. Herudover forudsættes, at natarbejde ud over 1 nattevagt om ugen bliver omfattet af Barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2 og at der således vil være adgang til refusion.
Når virksomheden er underrettet om eller på anden måde bliver be- kendt med, at en medarbejder er gravid, skal virksomheden hurtigst muligt og senest 2 uger efter til en uges udgang omlægge medarbej- derens arbejdstid eller overføre medarbejderen til andre arbejdsopga- ver, så pågældende højst arbejder en nattevagt om ugen.
Hvis det ikke er muligt for arbejdsgiveren at omlægge arbejdstiden, så pågældende medarbejder højst arbejder 1 nattevagt om ugen, el- ler overføre medarbejderen til andre arbejdsopgaver, har medarbej- deren ret til fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen med betaling som ved graviditetsorlov efter overenskomstens § 22, stk. 1. Der er udelukkende tale om en betalingsregel, som gælder uanset medarbejderens anciennitet og uanset antallet af uger, medarbejde- ren har fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen.
Dokumentation for at medarbejderen tilbydes helbredskontrol
Der skal udarbejdes en årligt tilbagevendende statistik over omfanget af natarbejde, samt i hvor høj grad virksomheder med natarbejde til- byder helbredskontrol, jf. de eksisterende principper for natarbejde og helbredskontrol samt de principper, der eventuelt aftales i over- enskomstperioden.
§ 17 - Faglig strid
Som regler for behandling af faglig strid gælder den mellem ho- vedorganisationerne senest vedtagne norm.
§ 18 - Overenskomstens varighed
Overenskomsten træder i kraft den 1. april 2023 og er gældende indtil 31. marts 2025.
Den kan med 3 måneders varsel opsiges af en af parterne til dette tidspunkt. Forinden dens bortfald gives de almindelige varsler (14 dage og 7 dage) for henholdsvis strejke og lockout.
Odense, den 17. april 2023
For: For:
Ovodan A/S Fødevareforbundet NNF
Sign.: Xxxxxx Xxxxxx Sign.: Xxxx Xxxxxxxxx