Drifts og samarbejdsaftale for Stenvad Mosebrugscenter i overgangsperiode
Drifts og samarbejdsaftale for Stenvad Mosebrugscenter i overgangsperiode
Denne aftale omhandler driften af Stenvad Mosebrugscenter varetaget af Djursland for fuld Damp i en overgangsperiode i 2022, indtil en ny forening overtager driften af Stenvad Mosebrugscenter.
Aftalen erstatter den eksisterende drifts- og samarbejdsaftale for Stenvad Mosebrugscenter.
Aftalens parter:
Aftalen indgås mellem Norddjurs Kommune og Djursland for fuld Damp, og løber frem til en ny forening overtager driften af Stenvad Mosebrugscenter.
Varsling:
Djursland for fuld Damp skal varsles 2 måneder før overdragelsen til en ny forening finder sted.
Opgavens omfang:
I overgangsperioden skal Djursland for fuld Damp opfylde de krav der er beskrevet i den eksisterende driftsaftale, der omhandler at drive og udvikle Stenvad Mosebrugscenter som et formidlings- og oplevelsessted for besøgende. Dette betyder at Djursland for fuld Damp bl.a. i overgangsperioden fortsat skal arbejde for følgende:
1. Fremme forståelsen og indsigten i kulturhistorien omkring tørvegravning, og dens betydning for samfundet, herunder specielt Stenvad og Djursland. Målet er at synliggøre historien i en nutidig kontekst overfor lokalsamfundet og turisterne, og fremme informationen og formidlingen om stedet og området.
2. Fremme turisme i området og medvirke til en spredning af turistsæsonen.
3. Medvirke til at skabe udvikling af oplevelser i naturen rundt om Stenvad Mosebrugscenter
4. Styrke det lokale fællesskab og frivillighed gennem mødestedsaktiviteter for byen og områdets borgere
Punkt fire skal i overgangsperioden ske i et tæt og positivt samarbejde med den nye forening ”Folkets Fabrik”. Xxxxxxxxx for fuld Damp skal også arbejde for en realisering af Stenvad Mosebrugscenter som mødested i forhold til projekt ”Folkets Fabrik”, og være åben og inviterende for brugere og grupper der ønsker at skabe mødestedsaktiviteter i Stenvad Mosebrugscenter.
Samarbejde med ny forening:
Djursland for fuld Damp skal i overgangsperioden bistå en ny forening i de tekniske, administrative og praktiske forhold omkring driften af Stenvad Mosebrugscenter, således at et potentielt videnstab forbliver minimalt ved overdragelsen, og at Stenvad Mosebrugscenter kan drives sikkert videre.
Medarbejderforhold
I overgangsperioden skal Djursland for fuld Damp løbende sikre at medarbejdere på Stenvad Mosebrugscenter er informeret og oplyst omkring fremtiden for stedet, samt at de er omfattet af loven om virksomhedsoverdragelse, og hvilken betydning det har for ansættelse under samme vilkår og forhold i en ny forening.
Økonomi:
Djursland for fuld Damp modtager 1/12 af det årlige tilskud til Stenvad Mosebrug per måned foreningen driver Stenvad Mosebrug, svarende til 147.833 kr. per måned