Overenskomst for assistenter, mestre og driftsledere m.fl.
Overenskomst for assistenter, mestre og driftsledere m.fl.
KL
Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El- Forbund
Dansk Formands Forening Dansk Metal
Ledernes Hovedorganisation Maskinmestrenes Forening
Teknisk Landsforbund
Indholdsfortegnelse Side
3
§ 2. Afgrænsning – månedslønnede 3
4
§ 8. Personlig løngaranti, overgangstillæg og generel løngaranti 6
§ 14. Overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde 9
§ 15. Arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt 10
§ 18. Barns 1. og 2. sygedag 11
§ 19. Udgifter ved tjenesterejser 11
§ 22. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede) 14
Kapitel 3. Ikrafttræden og opsigelse
15
§ 23. Ikrafttræden og opsigelse 15
Protokollat 1 - Pensionsselskaber
15
Protokollat 2 - Individuel kompetenceudvikling/udviklingsplan
19
§ 2. Individuel udviklingsplan og opfølgning 19
Protokollat 3 - Aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale aftaler om personalegoder
22
Protokollat 4 - Personlig løngaranti, overgangstillæg og generel løngaranti
25
Bilag A - Vejledende kriterier for funktions- og kvalifikationsløn
27
28
Bilag C - Teknisk Landsforbunds lokalafdelinger
29
Bilag D - Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00)30
Kapitel 1. Personafgrænsning
§ 1. Hvem er omfattet
Stk. 1
Overenskomsten omfatter personer, der ansættes som:
a) assistenter, mestre og driftsledere ved kommunale forsyningsvirksomheder og rensningsanlæg,
b) værkførere på kommunale værksteder, som er ansat
1. i KL’s forhandlingsområde inden for el-, vand-, varme- og gasforsyning, rensnings- anlæg, forbrændingsanlæg og værksteder samt fælleskommunale virksomheder,
2. i virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå over- enskomst mv., eller
3. på selvejende institutioner, med hvilke Københavns Kommune har indgået drifts- overenskomst, og for hvilke Københavns Kommune med bindende virkning kan indgå overenskomst om løn- og ansættelsesforhold.
Stk. 2
Bemærkning:
KL’s forhandlingsområde er alle kommuner, alle kommunale fællesskaber i henhold til den kommunale styrelseslovs § 60, trafikselskaber, alle selvstyre- havne og alle selvejende dag- og døgninstitutioner for børn og unge og selv- ejende institutioner for voksne, jf. kap. 18, 19 og 20 i lov om social service, som kommunen har indgået driftsaftale med, og hvor løn- og ansættelsesvilkå- rene er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns tilsyn.
KL meddeler organisationerne, når der indgås serviceaftale med en virksom- hed.
Oversigt over virksomheder, som har afgivet bemyndigelse til KL, jf. nr. 2,
findes i KL’s overenskomstnr. 01.30.
Overenskomsten omfatter ikke:
1. tjenestemænd og tjenestemænd på rådighedsløn
2. xxxxxxxxxx, der aflønnes lavere end grundløn 32 samt
3. ansatte ved Gentofte Kommune.
§ 2. Afgrænsning – månedslønnede
Ansatte, som er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med månedsløn, jf. Kapitel 2.
Bemærkning:
Mere end 1 måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november til og med 1. december samme år eller ansættelse fra 16. januar til og med 16. februar sam- me år.
Kapitel 2. Månedslønnede
§ 3. Løn
Stk. 1
Lønnen består af 4 elementer:
1. Grundløn, jf. § 4,
2. Funktionsløn, jf. § 5,
3. Kvalifikationsløn, jf. § 6 og
4. Resultatløn, jf. § 7.
Stk. 2
Assistenter, mestre m.fl. er omfattet af:
1. Fællesaftale om lokal løndannelse (09.01)
2. Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse (09.20)
3. Aftale om gennemsnitsløngaranti (09.21)
Stk. 3
Bemærkning:
Fællesaftale om lokal løndannelse indeholder bl.a. bestemmelser om forhand- lingssystemet, rets- og interessetvister, opsigelse og ophør af aftaler om funkti- ons- og kvalifikationsløn.
Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuld- tidsbeskæftigede.
Stk. 4
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Stk. 5
De ansatte får en specificeret oversigt over den udbetalte løn samt evt. indbetalte pen- sionsbidrag. Følgende tekst skal stå på specifikationen: ”1/3 af det samlede pensionsbi- drag er egetbidraget”.
§ 4. Grundløn
Stk. 1
Grundlønnen dækker de funktioner, en ansat er i stand til at varetage som nyuddan- net/eventuelt nyansat.
Stk. 2
Bemærkning:
Det er ikke parternes hensigt, at en medarbejder skal oppebære den rene grundløn i en længere periode.
Grundlønnen er løntrin 32. Lønseddeltekst: Grundløn
Stk. 3
Det kan lokalt aftales at anvende løntrin 41 + 4.500 kr.(31/3 2000-niveau) som grund- løn.
Lønseddeltekst: Lokal grundløn
§ 5. Funktionsløn
Stk. 1
Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområder), der er knyttet til den enkelte stil- ling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for grundlønnen.
Stk. 2
Funktionsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Funktionsløn kan også anvendes til at honorere for elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg eller lignende, jf. aftale om konvertering af ulempetillæg.
Funktionsløn kan anvendes til personalegrupper og enkelte ansatte. Funktionsløn er en varig eller en midlertidig løndel.
Bemærkning:
Midlertidige lønforbedringer omfatter:
a) tidsbegrænsede aftaler
b) aftaler, hvor lønforbedringen er knyttet til en betingelse, og hvor det af parterne kan konstateres, om betingelsen fortsat er opfyldt.
Opmærksomheden henledes på Bilag A, som indeholder eksempler på elemen- ter, der kan indgå ved fastsættelse af funktionsløn.
Funktionsløn, der ydes i form af tillæg, aftalt den 1. juni 2002 eller senere, her- under tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april 2002 til 31. maj 2002, er pensi- onsgivende.
Tidligere aftaler om funktionsløn, der er ydet som ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke-pensionsgivende tillæg medmindre andet aftales.
§ 6. Kvalifikationsløn
Stk. 1
Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer. Kvalifikationsløn tager udgangs- punkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.
Stk. 2
Kvalifikationsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af ansattes kvalifikationer. Kvalifika- tionsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Kvalifikationsløn kan anvendes til personalegrupper og enkelte ansatte.
Kvalifikationsløn er en varig løndel for den enkelte ansatte, medmindre andet særligt af- tales.
Bemærkning:
I overenskomstens Bilag A er der eksempler på elementer, der kan indgå ved fastsættelse af kvalifikationsløn.
Kvalifikationsløn, der ydes i form af tillæg, aftalt den 1. juni 2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april 2002 til 31. maj 2002, er pensionsgivende.
Tidligere aftaler om kvalifikationsløn, der er ydet som ikke-pensionsgivende til- læg, bevarer deres status som ikke-pensionsgivende tillæg, medmindre andet aftales.
§ 7. Resultatløn
Resultatløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn og/eller kvalifikations- løn. Resultatløn baseres på opfyldelse af mål af enten kvantitativ eller kvalitativ karakter.
Resultatløn aftales lokalt. Resultatløn kan anvendes til grupper af medarbejdere og en- kelte medarbejdere.
Resultatløn kan ydes som engangsbeløb eller som midlertidige tillæg. Resultatløn er pensionsgivende, medmindre andet aftales.
Bemærkning:
Resultatløn baseres på opfyldelse af fastsatte mål af enten kvantitativ eller kva- litativ karakter, men det er ikke en forudsætning for at indgå aftale om anven- delse af resultatløn, at den indsats der honoreres på forhånd er målsat. Resul- tatløn kan fx også gives i form af en individuel eller kollektiv bonuslignende ordning.
§ 8. Personlig løngaranti, overgangstillæg og generel løngaranti
Bestemmelser vedr. personlig løngaranti og overgangstrin/-tillæg findes i Protokollat 4.
§ 9. Funktionærlov
For ansatte gælder vilkår efter Funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. § 20. Opsigelse og § 22. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede).
Bemærkning:
Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er til- lagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle månedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom, (jf. funktionærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens § 2a) samt efterløn (jf. funktionærlovens § 8).
Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet
§ 10. Pension
Stk. 1
Ansættelsesmyndigheden opretter en pensionsordning med virkning fra ansættelsen.
Bemærkning:
Som Protokollat 1 er optaget retningslinjer om pensionsselskaber.
Ændringer i ydelsessammensætningen i pensionsordningen skal godkendes af overenskomstens parter.
Det samlede pensionsbidrag udgør:
1. 1. april 2015: 18,89%, [O.18]pr. 1. april 2019: 19,36%%[O.18]
2.
a) 18,89% hvis den ansatte vælger pensionsforhøjelsen, jf. § 12
b) 15,79% hvis den ansatte vælger tillæg, jf. §12 af de pensionsgivende løndele, hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag.
Stk. 2
Bestemmelserne i § 10 om pension gælder ikke for pensionerede tjenestemænd i staten, amter/regioner, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder, der får udbetalt tjenestemandspension og andre, der får udbetalt egenpension eller un- derstøttelse fra en pensionsordning, det offentlige har ydet bidrag til.
Stk. 3
Bemærkning:
Ansatte på delpension er i relation til stk. 2 ikke at betragte som pensionerede og er derfor omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser for så vidt angår pensionsordninger i pensionskasserne angivet i Protokollat 1.
Grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn er pensionsgivende medmindre andet fremgår, jf. § 5 stk. 2, § 6 stk. 2 og § 7.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, be- regnes pensionen i forhold til det højere løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af tillæg beregnes pensionsbidrag af dette tillæg.
Stk. 4
For deltidsansatte, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde pensionsgivende. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.
Stk. 5
Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidraget til pensionsordningen månedsvis bagud samtidig med lønudbetalingen.
Stk. 6
Pensionsforbedringer kan i øvrigt aftales lokalt ved anvendelse af lokal løndannelse. Pensionsforbedringer kan aftales som forhøjelse af pensionsbidrag efter stk. 1.
Stk. 7
Hvis en ansat ønsker en større indbetaling til sin pensionsordning ved samtidig at få sin løn reduceret tilsvarende, har ansættelsesmyndigheden pligt til at imødekomme et så- dant ønske.
Den ansatte skal skriftligt oplyse ansættelsesmyndigheden om:
a) Størrelsen af den forhøjede indbetaling enten i form af et fast kronebeløb eller med en procent af den pensionsgivende løn.
b) I hvilken periode forhøjelsen skal indbetales.
Med henblik på lettest mulig administration af frivillige pensionsindbetalinger kan an- sættelsesmyndigheden fastsætte procedurer for disse, som fx tidspunkt for fremsættelse af anmodninger og ændringer af indbetalinger mv.
Stk. 8
For ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales pensionsbidraget som løn, medmindre den an- satte ønsker bidraget indbetalt til pensionsordningen eller at købe frihed.
Ved udbetaling som løn gælder følgende:
a) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af denne løndel.
b) Løndelen er ikke pensionsgivende.
c) Løndelen indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling.
Ved køb af frihed foretages lønfradrag efter bestemmelserne i § 3, stk. 1, i Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale.
Ønske om indbetaling til pensionsordning eller køb af frihed rettes til ansættelsesmyn- digheden og kan tidligst ændres efter et år.
§ 11. ATP
For de ansatte gælder følgende ATP-satser:
Antal timer pr. måned | A-sats | |
Egetbidrag pr. måned | Arbejdsgiverbidrag pr. måned | |
> 117 timer | 94,65 kr. | 189,35 kr. |
> 78 timer og < 117 timer | 63,10 kr. | 126,25 kr. |
> 39 timer og < 78 timer | 31,55 kr. | 63,10 kr. |
§ 12. Frit valg
Stk. 1
Den ansatte kan vælge kontant udbetaling i stedet for pension for den del af pensions- bidraget, som overstiger 15,79%.
Stk. 2
Hvis den ansatte vælger kontant udbetaling, betales beløbet månedsvis bagud, og der gælder følgende:
a) Der ydes ikke særlig feriegodtgørelse af dette beløb.
b) Beløbet er i aktuelt niveau og er ikke pensionsgivende
c) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- og merarbejdsbetaling. Lønseddeltekst: Fritvalgstillæg
Stk. 3
Foretages intet aktivt tilvalg, indbetales beløbet til pensionsordningen.
Stk. 4
Xxxxxxxxx giver skriftlig besked om valg ved ansættelsen.
Hvis en ansat på et senere tidspunkt ønsker at ændre sit valg, kan den ansatte på eget initiativ meddele ansættelsesmyndigheden dette skriftligt. Ændringen kan gennemføres pr. 1. januar, og meddelelse herom skal gives senest den 1. oktober året før.
Bemærkning:
Ansættelsesmyndigheden kan inden for de givne rammer fastsætte procedurer for de ansattes valg.
§ 13. Arbejdstid mv.
Stk. 1
Den normale arbejdstid er den på arbejdsstedet gældende.
Stk. 2
Der ydes i øvrigt fridage efter de regler, der måtte være fastsat af den enkelte kommu- nalbestyrelse/virksomhed.
Stk. 3
Der indbetales bidrag til Udviklingsfonden for Håndværkere og Teknikere (UHT) efter Bilag B.
§ 14. Overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde
Stk. 1
Overarbejde/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hen- syntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for vedkommende forhandlingsberettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.
Stk. 2
For beordret og kontrollabelt overarbejde ydes ansatte på grundlønstrin 32 en timebeta- ling på 1/1924 af sædvanlig nettoårsløn med tillæg efter stk. 4.
Stk. 3
Bemærkning:
Ved ”sædvanlig nettoårsløn” forstås lønnen efter §§ 4-6.
Ansatte med grundlønstrin 41 + 4.500 kr. (31/03 2000-niveau) er omfattet af Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid.
Stk. 4
Overarbejdstillægget udgør
• på hverdage (bortset fra lørdage, der er fastsat som frilørdage) de første 3 timer ef- ter normal arbejdstid ophør 50%, øvrige timer 100%,
• på lørdage, der er fastsat som frilørdage, fra kl. 07.00 til kl. 12.00, 50% for de første 3 timer, øvrige timer 100%,
• på søn- og helligdage 100%.
Stk. 5
Deltidsbeskæftigedes merarbejde er arbejde inden for arbejdsstedets normale arbejdstid, som ligger udover den deltidsbeskæftigedes normale arbejdstid.
Stk. 6
Over- og merarbejde beregnes i halve timer.
Stk. 7
Beordret arbejde for deltidsbeskæftigede udover arbejdsstedets normale arbejdstid be- tragtes som overarbejde.
§ 15. Arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt
Aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt (04.89) med tilhørende Aftale om hviletid og fridøgn gælder (04.90).
§ 16. Dispositionstillæg
Stk. 1
Kommunalbestyrelsen kan give et ikke-pensionsgivende dispositionstillæg på 13.200 kr. årligt (31/3 2000-niveau).
Tillægget gives som kompensation for forpligtelsen til normalt at være til disposition uden for sædvanlig arbejdstid samt for tilfældige forøgelser i arbejdsbyrden ved de(n) institution(er)/arbejdssted(er), hvor den ansatte udfører normal tjeneste. Ved udkald og længerevarende reparationer godtgøres efter bestemmelserne om over- og merarbejds- betaling, jf. § 13.
Lønseddeltekst: Dispositionstillæg
Stk. 2
Hvis en ansat indgår i en rådighedsvagtaftale reduceres tillægget i forhold til pågælden- des deltagelse heri.
Bemærkning:
Det er ikke hensigten, at dispositionstillæg og udkaldsbetaling kan erstatte eller træde i stedet for en rådighedsvagt.
§ 17. Udkald
Stk. 1
Der ydes særskilt betaling for udkald til ansatte på grundlønstrin 32.
Stk. 2
Ved udkald forstås tilsigelse til arbejde uden for normal arbejdstid, når tilsigelse sker ef- ter normal arbejdstids ophør. Som udkald anses ikke tilsigelse til sådant arbejde uden for normal arbejdstid, som betales efter aftalen om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt.
Stk. 3
Ved udkald betales arbejdet således:
1. Præsterede arbejdstimer betales med timeløn og overarbejdstillæg efter 100%-satsen, idet dog betalingen mindst skal svare til betalingen for 1,5 overtime pr. gang.
2. Udover den i nr. 1 nævnte betaling gives en ikke-pensionsgivende godtgørelse på
a) ved udkald til møde i tiden fra normal arbejdstids ophør til kl. 19.00: 125,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. gang,
Lønseddeltekst: Udkaldstillæg 1
b) ved udkald til møde i tiden fra kl. 19.00 til normal arbejdstids begyndelse samt på frilørdage og søn- og helligdage: 250,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. gang.
Lønseddeltekst: Udkaldstillæg 2
Der kan højst betales en samlet godtgørelse på 250,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. døgn regnet fra normal arbejdstids ophør.
Bemærkning:
Et udkalds varighed regnes fra det tidspunkt en udkaldt forlader hjemstedet og til pågældende er tilbage på hjemstedet/normal arbejdstids begyndelse, evt. ved at pågældende møder på arbejdspladsen til normal tjeneste. Transporttiden kan variere afhængig af bl.a. tidspunktet og vejrliget
§ 18. Barns 1. og 2. sygedag
Stk. 1
Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis
1. barnet er under 18 år, og
2. har ophold hos den ansatte, og
3. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
4. det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.
Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
Stk. 2
Bemærkning:
I vurderingen af, om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af bar- nets alder og sygdommens karakter.
Der udbetales sædvanlig løn, dog ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
Stk. 3
Fravær efter denne bestemmelse noteres særskilt på de lister, der føres over ansattes sy- gefravær. Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær.
§ 19. Udgifter ved tjenesterejser
Udgifter ved tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder hos ansættelsesmyndig- heden.
§ 20. Opsigelse
Stk. 1
Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2, om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen) finder ikke anvendelse.
Stk. 2
Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Fremsendes meddelelsen di- gitalt, orienteres den ansatte om, at meddelelsen kan videresendes til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen. Hvis meddelelsen fremsendes pr. brev vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen.
Stk. 3
Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, underrettes organisationen skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af lovgivningen, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres or- ganisationen herom i forbindelse med underretningen. Samtidig underrettes om, at den ansatte er orienteret om, at meddelelsen kan videresendes/kopien af brevet kan udleve- res til organisationen.
Bemærkning:
Underretning sker digitalt til en af de underskrivende organisationer: Blik- og Rørarbejderforbundet, CVR-nummer: 12039115.
Dansk El-Forbund, CVR-nummer: 20163119.
Dansk Formands Forening, CVR-nummer: 11986315 Dansk Metal, CVR-nummer: 31407117.
Ledernes Hovedorganisation, CVR-nummer: 56995811. Maskinmestrenes Forening, CVR-nummer: 20802618
Teknisk Landsforbund, CVR-nummer: 11886817.
Øvrige henvendelser rettes som hidtil til lokalafdelingerne. Adressefortegnelse er i Bilag C.
Institutioner/virksomheder, som ikke har adgang til at afsende Offentlig Digi- tal Post, fremsender underretning til organisationen på følgende mailadresse:
Blik- og Rørarbejderforbundet – xxxxxxxxx@xxxxxxxx.xx Dansk El-Forbund - xxx@xxx.xx
Dansk Formands Forening - xxx@xxxxxxxxxxxx.xx Dansk Metal - xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx Ledernes Hovedorganisation - Xxxxxxxxxxxxxx@Xxxxxxx.xx Maskinmestrenes Forening - xx@xxx.xx
Teknisk Landsforbund - xxxxxx@xx.xx
Underretningen til organisationen indeholder som hidtil oplysninger, der gør det muligt at identificere den ansatte.
Stk. 4
Organisationen kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis orga- nisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller institutionens forhold.
Organisationen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter af- sendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.
Stk. 5
Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mindst 8 måneder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan organisationen kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 4. Et sådant krav skal fremsættes over for ansættelsesmyndigheden inden for 1 må- ned efter forhandlingen med kopi til KL.
Stk. 6
Fra kravet om afskedigelsesnævnsbehandling efter stk. 5 er fremsat, fremsendes klage- skrift normalt senest 10 uger fra dette tidspunkt. Svarskrift afgives herefter normalt in- den 10 uger fra modtagelsen af klageskrift.
Efter afgivelse af svarskrift indgås snarest aftale mellem parterne om den videre proce- dure, herunder evt. frister for yderligere skriftveksling samt forslag til domsforhandling.
Kan enighed ikke opnås, overlades det til opmanden at tage stilling til den videre pro- cedure.
Stk. 7
Bemærkning:
Hvis parterne er enige om, at der er tale om en hastesag, indgås der samtidig hermed aftale om den videre procedure.
Hvis klageskrift fremsendes senere end 10 uger fra krav om nævnsbehandling er fremsat, vil 10-ugers fristen for fremsendelse af svarskrift blive forlænget til- svarende.
Et afskedigelsesnævn består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af KL og 2 af organisati- onen, hvorefter disse i forening udpeger en opmand. Parterne retter herefter henven- delse til Arbejdsrettens formand med anmodning om udpegning af opmanden. Kan enighed om indstilling ikke opnås, anmoder parterne Arbejdsrettens formand om at udpege en opmand. Opmanden fungerer som nævnets formand.
Stk. 8
Bemærkning:
Udpegning af opmand finder i øvrigt sted i henhold til bestemmelserne i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, Kapitel 2.
Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det på- lægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen ved fastsættelse af en godtgørelse. Størrelsen af godtgørelsen fastsættes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændigheder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dobbelte af ar- bejdsgivers opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostninger i forbindelse
med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålæg- ges den tabende part.
Stk. 9
Ansatte, som opsiges af årsager, som er begrundet i ansættelsesmyndighedens forhold, fx besparelser eller omstruktureringer, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i vedkommendes a-kasse/fagforening. Friheden placeres i videst muligt omfang under hensyn til arbejdspladsens drift.
§ 21. Tjenestemandsforhør
Ansatte har pligt til at give møde ved tjenestemandsforhør og afgive forklaring. For- hørslederen kan forlange udtalelser af en som vidne ført ansat afgivet på ære og samvit- tighed. Vidnesbyrd kan dog nægtes, når besvarelsen af det stillede spørgsmål vil udsætte vidnet selv for tab af borgerlig agtelse eller velfærd. Den samme forpligtelse gælder ved behandling af afskedigelsesnævnssager.
§ 22. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede)
Stk. 1. Generelle ansættelsesvilkår
Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00) gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag D.
Stk. 2. Seniordage
Assistent, mestre m.fl. er omfattet af supplerende aftale om seniordage, som giver de ansatte ret til yderligere fravær fra arbejdet (seniordage) med sædvanlig løn i:
• 3 dage i det kalenderår vedkommende fylder 60 år
• 2 dage i det kalenderår vedkommende fylder 61 år
• 1 dag fra det kalenderår vedkommende fylder 62 år.
Bemærkning:
Dagene supplerer de dage, der er aftalt med Forhandlingsfællesskabet Xxxxxx har de ansatte således ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i 5 dage fra det kalenderår, de fylder 60 år.
Vilkårene for afvikling af seniordage eller konvertering til enten bonus eller pension følger samme vilkår, som gælder for Forhandlingsfællesskabet- seniordagene, jf. Rammeaftale om seniorpolitik (05.21).
Antallet af seniordage efter de 2 regelsæt kan illustreres på følgende måde:
Xxxxx | Efter aftale om seniorpolitik | Supplerende aftale | Seniordage i alt |
Det kalenderår den ansatte fylder 60 år | 2 dage | 3 dage | 5 dage |
Det kalenderår den ansatte fylder 61 år. | 3 dage | 2 dage | 5 dage |
Fra det kalenderår den ansat- te fylder 62 år | 4 dage | 1 dag | 5 dage |
Stk. 3. Udviklingsplan
Assistent, mestre m.fl. er omfattet af supplerende aftale om individuel kompetenceud- vikling/udviklingsplan, jf. Protokollat 2.
Stk. 4. Kompetencefond
De ansatte er omfattet af Aftale om Den Kommunale kompetencefond (05.32).
Bemærkning
Aftalen indebærer, at ansatte kan søge op til 25.000 kr. pr. år fortrinsvis til kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Der søges via xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx [O.18]Ansøgning underskrives af den ansatte, dennes leder samt den (lokale) repræsentant for organisatio- nen.[O.18]
Kapitel 3. Ikrafttræden og opsigelse
§ 23. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Overenskomsten gælder fra 1. april 2018, hvor intet andet er anført.
Stk. 2
Overenskomsten kan skriftligt opsiges af overenskomstens parter med 3 måneders var- sel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2021.
Stk. 3
Indtil der indgås ny overenskomst, fastsættes lønnen efter den Aftale om lønninger til kommunalt ansatte, der gælder ved opsigelsen af overenskomsten.
København, den 8. november 2018 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet Xxxxx Xxxxxxx
For
Dansk El-Forbund
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
For
Dansk Formands Forening Xxx Xxxx Xxxxxx
For
Dansk Metal Xxxxx Xxxxxxxx
For
Ledernes Hovedorganisation Xxxxx Xxxxxxxxxx
For
Maskinmestrenes Forening Xxx Xxxxx
For
Teknisk Landsforbund Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
Protokollat 1 - Pensionsselskaber
De i overenskomstens § 10 nævnte pensionsordninger oprettes efter nedenstående ret- ningslinier.
1. For assistenter, mestre m.fl. oprettes en pensionsordning i SAMPENSION og pensionsbidrag indbetales hertil, medmindre pensionsordning oprettes efter pkt. 2).
2. Pensionsordning for assistenter, mestre m.fl., som overfor ansættelsesmyndigheden skriftligt tilkendegiver at være medlem af Maskinmestrenes Forening, Dansk For- mandsforening, Teknisk Landsforbund eller Ledernes Hovedorganisation oprettes i PFA Pension (for medlemmer af Teknisk Landsforbund: TL-P), (for medlemmer af Ledernes Hovedorganisation: PFA Lederpension), og pensionsbidraget indbeta- les hertil, medmindre pensionsordning allerede er oprettet efter pkt. 3.
3. I forbindelse med etablering af pensionsordningen for den enkelte medarbejder skal det afklares, i hvilket selskab (SAMPENSION eller PFA Pension) ordningen skal oprettes.
Indbetaling til det valgte selskab fortsætter så længe medarbejderen er beskæftiget inden for overenskomstens område, uanset om den pågældende skifter stilling.
SAMPENSION og PFA Pension udsender materiale til anvendelse ved etablering af pensionsordninger.
København, den 8. november 2018 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet Xxxxx Xxxxxxx
For
Dansk El-Forbund
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
For
Dansk Formands Forening Xxx Xxxx Xxxxxx
For
Dansk Metal Xxxxx Xxxxxxxx
For
Ledernes Hovedorganisation Xxxxx Xxxxxxxxxx
For
Maskinmestrenes Forening Xxx Xxxxx
For
Teknisk Landsforbund Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
Protokollat 2 - Individuel kompetenceudvikling/udviklingsplan
Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem Forhandlingsfællesskabet og KL er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst.
I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for assistenter, mestre og driftsledere:
Der henvises til vejledning om Aftale om individuel kompetenceudvik- ling/udviklingsplan, som er her: xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
Endvidere henvises til xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx.
§ 1. Formål
Formålet med denne aftale er at styrke indsatsen omkring den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, herunder specielt at sikre medarbejdernes forudsætninger for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og for at sikre og forbedre arbejdspladsens og den enkeltes udviklingsmuligheder. Aftalen skal sikre udviklingsmuligheder for alle ansatte, både medarbejdere og ledere.
Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den enkelte medarbejders kompetencer vedligeholdes og udbygges.
Den løbende kompetenceudvikling består af faglig efter- og videreuddannelse (fx kom- petencegivende uddannelser, som er arbejdsmæssigt relevante) og kompetenceudvikling i bredere forstand.
Kompetenceudvikling indgår som et naturligt element i ansættelsesmyndighedens per- sonalepolitik.
§ 2. Individuel udviklingsplan og opfølgning
Stk. 1
Der skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Udvik- lingsplanen udarbejdes i dialog mellem medarbejder og ledelse. Udviklingsplanen inde- holder målsætninger for medarbejderens udvikling på kortere og længere sigt. Udvik- lingsplanen kan omfatte konkrete aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Det for- udsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres.
Stk. 2
Bemærkning:
Med henblik på at kvalificere dialogen om den enkelte medarbejders udvik- lingsplan kan der udarbejdes en oversigt over relevante kompetenceudviklings- initiativer, herunder en oversigt over relevant efter- og videreuddannelse for faggruppen.
I forbindelse med udarbejdelse af individuelle udviklingsplaner kan der peges på muligheden for at få foretaget realkompetencevurdering, der indebærer en konkret vurdering f den enkeltes muligheder for merit eller lignende i forbin- delse med efter- og videreuddannelse.
Der følges op på udviklingsplanen årligt. Opfølgningen kan medføre en justering af ud- viklingsplanen.
Stk. 3
Der foretages særlig opfølgning for ansatte, som har været fraværende fra arbejdsplad- sen i en periode, fx på grund af barsel, længerevarende sygdom e.l.
§ 3. Drøftelse
Stk. 1
Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg kan drøfte om ansættelses- myndighedens politik på kompetenceudviklingsområdet jf. § 4 i Aftale om kompeten- ceudvikling. Endvidere kan SU/MED-udvalget drøfte bl.a. sammenhængen mellem ar- bejdspladsens mål/strategier og kompetenceudvikling, jf. § 6 i Aftale om kompetence- udvikling.
Stk. 2
Ansættelsesmyndigheden og organisationens (lokale)repræsentant drøfter tilrettelæggel- sen af udarbejdelsen af udviklingsplanerne. De lokale parter gør status over udarbejdel- se af planerne og drøfter erfaringerne med anvendelsen af disse. Denne status sker så vidt muligt årligt, dog mindst én gang i overenskomstperioden.
Stk. 3
Hvis der ikke efter lokale drøftelser er opnået et for begge parter tilfredsstillende resul- tat, og en af parterne finder, at årsagen er, at den anden part ikke efterlever aftalen, kan hver af parterne anmode overenskomstparterne om at bistå ved en fornyet lokal drøf- telse.
København, den 8. november 2018 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet Xxxxx Xxxxxxx
For
Dansk El-Forbund
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
For
Dansk Formands Forening Xxx Xxxx Xxxxxx
For
Dansk Metal Xxxxx Xxxxxxxx
For
Ledernes Hovedorganisation Xxxxx Xxxxxxxxxx
For
Maskinmestrenes Forening Xxx Xxxxx
For
Teknisk Landsforbund Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
Protokollat 3 - Aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale af- taler om personalegoder
Parterne er enige om, at der mellem ansættelsesmyndigheden og (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation kan indgås aftale om, at ansættelsesmyn- digheden og den ansatte kan indgå aftale om nedgang i kontantløn for at modtage per- sonalegoder.
Aftalen kan angå såvel nedgang i de centralt aftalte løndele som nedgang i de lokalt af- talte løndele.
Lønafledte ydelser (som fx pension og feriegodtgørelse) beregnes på grundlag af brutto- lønnen, dvs. den enkeltes aflønning forud for det løntræk, der finder sted som følge af aftalen mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte.
Parterne er enige om, at hidtidig kommunal praksis vedrørende tiltag om trivsel og sundhed mv. (Aftale om trivsel og sundhed) samt uddannelse og kompetenceudvikling ikke påvirkes af aftalen, ligesom aftalen ikke ændrer arbejdsgivers praksis for at stille de arbejdsredskaber, der er nødvendige for arbejdets udførelse til rådighed for medarbej- deren. Krav om indgåelse af individuelle aftaler om nedgang i kontantløn kan ikke gøres til en forudsætning for ansættelsen.
Bemærkning:
Efter beslutning i Kommunernes Lønningsnævn kan den enkelte ansættelses- myndighed indgå aftaler om nedgang i kontantløn for personalegoder efter følgende retningslinjer og i det nævnte omfang:
1. Aftalerne må kun vedrøre skattebegunstigede personalegoder og skal være overensstemmende med skattelovgivningen.
2. Ansættelsesmyndigheden skal som arbejdsgiver have en saglig interesse i ydelsen af det personalegode, der er genstand for aftalen.
3. Adgangen er begrænset til at omfatte følgende kategorier af personalego- der:
a) Multimedier
Ordninger der har en arbejdsmæssig relevans med henblik på at fremme effektiviteten og fleksibiliteten i opgaveløsningen, herunder at understøtte dialogen og kommunikationen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.
(fx datakommunikation, bredbånd, telefon, mobiltelefon).
b) Sundhedsordninger
Ordninger der tilbydes som led i en generel personalepolitik og har til formål at fremme en forebyggende og helbredende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø med henblik på at opnå effekter som fx øget trivsel på arbejdspladsen og nedbringelse af syge- fraværet.
(fx massage, fysioterapi, kiropraktor, rygestopkurser, kostvejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi).
Specifikt vedr. sundhedsordninger kan der ikke etableres ordninger for medarbejdere, omfattet af kommunale overenskomster, i form af nedgang i kontantløn, hvor den konkrete ordning betyder, at disse medarbejdere får en fortrinsadgang til offentlige ydelser eller tilsva-
rende ydelser udbudt af private udbydere. Dette betyder, at almindeli- ge regler om visitation skal følges.
c) Befordring
Ordninger der har til formål at understøtte rekruttering og fastholdel- se af medarbejdere, hvor arbejdspladsens geografiske placering og/eller medarbejderes bopælsstatus vil kunne virke hæmmende her- for.
(fx parkeringsplads/-kort, offentlig transport (bus, tog, fly), brobizz/ færge-abonnement).
d) Øvrige
Ordninger der understøtter medarbejdernes mulighed for konkret og/eller mere generelt at kunne varetage sit arbejde.
(fx aviser/tidsskrifter, uddannelser, coaching - hvis erhvervsmæssigt relevant).
Protokollatet kan opsiges skriftligt af hver af parterne med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Lokale og individuelle aftaler efter dette protokollat fortsætter efter proto- kollatets opsigelse uændret, til de bortfalder eller opsiges i henhold til bestemmelsen herom i de lokale og/eller individuelle aftaler, idet parterne forudsætter, at sådanne afta- ler indeholder en bestemmelse om opsigelse.
Bemærkning:
Organisationen har tilkendegivet, at protokollatet er indgået på grundlag af Kommunernes Lønningsnævns beslutning om, hvad der er adgang til at indgå aftale om jf. pkt. 3 a-d i ovenstående bemærkning. KL har tilkendegivet, at or- ganisationen orienteres om evt. ændringer heri, således at organisationen gives mulighed for at opsige protokollatet jf. protokollatets opsigelsesbestemmelse. Opsiges protokollatet, kan der ikke i opsigelsesperioden indgås nye lokale eller individuelle aftaler om emner ud over det i pkt. 3 a-d nævnte.
København, den 8. november 2018 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet Xxxxx Xxxxxxx
For
Dansk El-Forbund
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
For
Dansk Formands Forening Xxx Xxxx Xxxxxx
For
Dansk Metal Xxxxx Xxxxxxxx
For
Ledernes Hovedorganisation Xxxxx Xxxxxxxxxx
For
Maskinmestrenes Forening Xxx Xxxxx
For
Teknisk Landsforbund Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
Protokollat 4 - Personlig løngaranti, overgangstillæg og generel løngaranti
Stk. 1
Assistenter, mestre m.fl., som var ansat den 31. marts 1998, bevarede i forbindelse med overgang til Ny Løn som minimum deres hidtidige samlede faste løn inklusiv tillæg, herunder fx tillæg af decentral løn (personlig løngaranti).
Denne personlige løngaranti gælder så længe de pågældende er ansat i samme stilling, som de var ansat i ved overgangen til Ny Løn.
Ændres beskæftigelsesgraden reguleres den personlige løngaranti tilsvarende.
Den del af lønnen, som har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat.
Stk. 2
Bemærkning:
Aftaler om lønforbedringer af decentral løn eller af andre lokale lønordninger opretholdes kun i det omfang, der er aftalt varige ordninger for den enkelte an- satte. I modsat fald gælder den lokale aftales ordlyd.
Ansatte, som ved overgang til ny løndannelse pr. 1. april 1998 fik et tillæg på 3.000 kr.,
2.200 kr. eller 1.500 kr. (Alle beløb i 31/3 2000-niveau), bevarer dette overgangstillæg under ansættelsen i hidtidig stilling.
Lønseddeltekst: Overgangstillæg
Stk. 3
Overgangstillægget kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationsløn og evt. udlig- ningstillæg under den pågældendes ansættelse hos ansættelsesmyndigheden. Overgangs- tillægget indgår ikke i vurderingen, at hvilken kvalifikations- og funktionsløn, der skal aftales for den pågældende medarbejder. Ved deltidsansættelse udbetales tillægget i for- hold til beskæftigelsesgraden.
København, den 8. november 2018 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet Xxxxx Xxxxxxx
For
Dansk El-Forbund
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
For
Dansk Formands Forening Xxx Xxxx Xxxxxx
For
Dansk Metal Xxxxx Xxxxxxxx
For
Ledernes Hovedorganisation Xxxxx Xxxxxxxxxx
For
Maskinmestrenes Forening Xxx Xxxxx
For
Teknisk Landsforbund Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
Bilag A - Vejledende kriterier for funktions- og kvalifikationsløn
Eksempler der kan indgå ved fastsættelse af funktionsløn:
▪ specialistfunktioner
▪ formel (ledelses)kompetence
▪ budgetansvar
▪ personaleledelse
▪ kompleks opgavevaretagelse
▪ konsulentfunktion
▪ oplæringsfunktion
▪ undervisningsfunktioner
▪ tilsynsfunktion
▪ faglig formidling
▪ organisatorisk placering
Eksempler på elementer, der kan indgå ved fastsættelse af kvalifikationsløn:
▪ den for udførelse af jobbet relevante efteruddannelse
▪ kompetencegivende efteruddannelse
▪ autorisationsgivende uddannelse
▪ (ledelses)erfaring
▪ specialviden
▪ engagement
▪ lokalkendskab
▪ samarbejdsevne og –vilje
▪ selvstændighed
▪ kreativitet
Eksemplerne er ikke udtømmende, idet andre kriterier, som de lokale parter er enige om, også kan lægges til grund for udmøntning af funktionsløn og kvalifikationsløn.
Der kan med fordel indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne for funktionsløn og kvali- fikationsløn er fastlagt. Der vil så ikke skulle indgås konkret aftale hver gang en eller fle- re medarbejdere udfører opgaver eller erhverver kvalifikationer, der er omfattet af for- håndsaftalen.
Systematisk anvendelse af medarbejder(udviklings)samtalen og uddannelsesplanlægning er et velegnet fundament for udvikling af den enkeltes funktioner og kvalifikationer.
Bilag B - UHT
Udviklingsfonden for Håndværkere og Teknikere (UHT) har til formål at afholde udgif- ter vedr.
• udvikling af uddannelseskurser,
• afholdelse af konferencer mv. samt
• iværksætte og støtte studieophold
for ansatte hos ansættelsesmyndigheden indenfor teknik og miljø med håndværksmæs- sigt arbejde.
Ansøgning om støtte eller henvendelse til fonden sker via sekretariatet: Udviklingsfonden for Håndværkere og Teknikere (UHT)
KL
Postboks 3370
Xxxxxxxxxxxxxx 00
2300 København S
Telefon 00 00 00 00
Yderligere oplysninger om fonden og kontaktpersoner mv. findes på xxx.xxx.xx.
Fondens midler tilvejebringes ved, at der for hver time – som håndværker m. fl., der er tilsluttet fonden, præsterer – indbetales 11 øre.
Opkrævningen af bidrag til fonden sker efter reglerne for AKUT-fonden, således at be- regningsgrundlaget er den enkelte medarbejders ATP-pligtige timer i opkrævningsperi- oden.
Bestyrelsen er sammensat af 3 arbejdsgiver- og 3 arbejdstagerrepræsentanter.
Bilag C - Teknisk Landsforbunds lokalafdelinger
TL SydVest, Xxxxxxx | Xxxxxxxxxx 00 | 0000 Xxxxxxx | 7610 4600 | |
TL Sjælland, Hillerød | Xxxxxxxxxxxxx 0, 0. | 0000 Xxxxxxxx | 4822 2680 | |
TL Fyn | Xxxxxxxxxxxxxxxx 00 | 0000 Xxxxxx C | 6311 2500 | |
TL MidtVest, Herning | Østergade 25, 1. | 7400 Herning | 9626 5110 | |
TL København | Xxxxx Xxxxxxxx 00, 0 sal | 1358 Køben- havn K. | 3877 7140 | |
TL Sjælland, Ringsted | Xxxxxxxxxxx 00, 0. sal | 4100 Ringsted | 5856 5210 | |
TL Nord, Aalborg | Xxxxxxxx 0 | 0000 Xxxxxxx Xxx | 9631 7700 | |
TL Østjylland, Århus | Xxxxxxx 00 | 0000 Xxxxx | 8675 4546 | |
TL Sydøst, Vejle | Xxxxxxxxxxxxx 00 | 0000 Xxxxx | 7643 1800 |
Bilag D - Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00)
(Nummerering henviser til protokollatets numre – numre i parentes henviser til KL’s
overenskomstnr.)
Nr. | Aftale og nr. | Omfatter må- nedslønnede? | Omfatter timelønne- de? | Omfatter elever? |
1 | Ansættelsesbreve (04.11) | Ja | Nej | Ja |
2 | Lønninger (04.30) | Ja | Ja | Ja |
3 | Løngaranti for ansatte omfattet af op- gave- og strukturreformen (04.32) og Løngaranti for ansatte i jobcentre (04.33) | Ja | Ja | Ja |
4 | Beskæftigelsesanciennitet (04.40) | Ja | Ja. | Nej |
5 | Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (04.51) | Ja | Ja | Nej |
6 | Lønberegning/lønfradrag (04.38) | Ja | Nej | Ja |
7 | Åremålsansættelse (04.50) | Ja | Ja | Nej |
8 | Supplerende pension (23.10) | Nej | Nej | Nej |
9 | Opsamlingsordningen (26.01) | Nej | Nej | Nej |
10 | Gruppeliv (23.11) | Ja | Nej | Ja |
11 | Tilrettelæggelse af arbejdstid (04.81) | Ja | Ja | Ja |
12 | Decentrale arbejdstidsaftaler (04.82) | Ja | Ja | Ja |
13 | Deltidsarbejde (04.83) | Ja | Ja | Nej |
14 | Deltidsansattes adgang til højere tje- nestetid (04.85) | Ja | Ja | Nej |
15 | Tidsbegrænset ansættelse (04.84) | Ja | Ja | Nej |
16 | Merarbejde for tjenestemænd uden højeste tjenestetid (21.52) | Ja | Nej | Nej |
17 | Konvertering af ulempetillæg (04.86) | Ja | Ja | Ja |
18 | Tele- og hjemmearbejde (04.87) | Ja | Ja | Ja |
19 | Ferie (05.12) | Ja | Ja | Ja |
20 | 5. ferieuge1 | Ja | Ja | Ja |
21 | Barsel mv. (05.13) og barselsudligning (05.14) | Ja | Ja2 | Ja |
22 | Tjenestefrihed uden løn (05.15) | Ja | Ja | Ja |
23 | Seniorpolitik (05.21) | Ja | Ja3 | Ja4 |
24 | Integrations- og oplæringsstillinger (05.25) | Ja | Nej | Nej |
25 | Befordringsgodtgørelse (05.71) | Ja | Ja | Ja |
26 | Kompetenceudvikling (05.31) | Ja | Ja | Nej |
27 | Socialt kapitel (05.41) | Ja | Ja | Nej |
28 | Virksomhedsoverenskomster (05.51) | Ja | Ja | Ja |
29 | Retstvistaftalen (05.61) | Xx | Xx | Xx |
30 | Aftale om kontrolforanstaltninger (05.65) | Ja | Ja | Ja |
31 | SU og tillidsrepræsentanter (05.80) | Ja | Ja | Ja |
32 | MED og tillidsrepræsentanter (05.86) | Ja | Ja | Ja |
33 | Aftale om trivsel og sundhed (05.35) | Ja | Ja | Ja |
1 Aftalen træder først i kraft den 1. september 2020
2 Kun omfattet af Kapitel 9 om fravær af særlige familiemæssige årsager.
3 Ikke omfattet af bestemmelser om seniordage
4 Kun omfattet af bestemmelser om seniordage
34 | Statistikgrundlag for de lokale lønfor- handlinger (04.39) | Ja | Ja | Ja |