Aftale for FGU-elever med kommunal prak- tikaftale
Aftale for FGU-elever med kommunal prak- tikaftale
KL
Forhandlingsfællesskabet
Indholdsfortegnelse Side
3
4
§ 5. Graviditet, barsel, adoption og sygdom 4
§ 6. Tillidsrepræsentantregler 4
5
§ 9. Ikrafttræden og opsigelse 5
6
Kapitel 1. Aftalens område
§ 1. Område
Stk. 1
Aftalen omfatter alle ansatte inden for Forhandlingsfællesskabets forhandlingsområde, som er ansat:
1. i KL’s forhandlingsområde
2. i virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå over- enskomst mv., og som er omfattet af en kommunal overenskomst, eller
3. på selvejende institutioner mv., med hvilke Københavns Kommune har indgået driftsoverenskomst, og hvor det af driftsoverenskomsten fremgår, at de kommunale overenskomster gælder.
Stk. 2
Bemærkning:
KL’s forhandlingsområde er alle kommuner, alle kommunale fællesskaber i henhold til den Kommunale styrelseslov § 60, trafikselskaber, alle selvstyre- havne og alle selvejende dag- og døgninstitutioner for børn og unge og selv- ejende institutioner for voksne, som kommunen har driftsaftale med, og hvor løn- og ansættelsesvilkårene er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns til- syn.
KL meddeler organisationerne med kopi til Forhandlingsfællesskabet, når der indgås serviceaftale med en virksomhed.
I forhold til ansatte i virksomheder, jf. pkt. 2, er det en forudsætning for afta- lens anvendelse, at den enkelte overenskomst omfatter disse virksomheder.
Oversigt over virksomheder, som har afgivet bemyndigelse til KL, jf. pkt. 2
findes i KL’s Løn og Personale, afsnit 01.30.
Aftalen omfatter unge, der ansættes med praktikaftale i medfør af lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019 om forberedende grunduddannelse mv.
Stk. 3
Bemærkning:
Opmærksomheden henledes på lovbekendtgørelsens § 18, stk. 2, hvorefter kommunen kun kan godkende en praktikaftale, hvis det af praktikaftalen frem- går, at ansættelsesmyndigheden er bekendt med muligheden for at oprette en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Praktikaftaler indgås på den formular, der til enhver tid er optrykt som bilag til be- kendtgørelse om forberedende grunduddannelse.
Bemærkning:
Den nugældende formular er optrykt som bilag til nærværende aftale. Formula- ren ligger som bilag 1 til bekendtgørelse nr. 479 af 26. april 2019.
Kapitel 2. Praktikvilkår
§ 2. Løn, lønberegning
Stk. 1
FGU-praktikanter på fuld tid aflønnes i praktikperioden med kr. 6.300 kr. pr. måned (31/3 2000-niveau)[O.21]pr. 1. april 2022: 6.600 kr. pr. måned (31/3 2000-niveau) [O.21]. Beløbet udbetales månedsvis bagud.
Lønnen reguleres efter aftale om lønninger for kommunalt ansatte (04.30).
Stk. 2
Lønnen til deltidsbeskæftigede FGU-praktikanter beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuldtidsbeskæftigede.
Stk. 3
Ved ansættelse/fratræden på brudte datoer mv. gælder aftale om lønbereg- ning/lønfradrag for månedslønnet personale (04.38).
§ 3. Arbejdstid
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, med mindre andet i særlige tilfælde aftales. Arbejdsti- den fordeles på hverdage i dagtimerne i overensstemmelse med vilkårene for de på ar- bejdsstedet i øvrigt beskæftigede.
§ 4. Ferie
For praktikanter gælder aftale om ferie for personale ansat i kommuner (05.12), og der ydes feriegodtgørelse med 12,50%, jf. aftalens § 42. For praktikanter gælder Aftale om
6. ferieuge mv. (05.11), og der ydes kontant godtgørelse på 2,50% for 6. ferieuge og forhøjet feriegodtgørelse på 0,45 %, jf. aftalens § 34.
§ 5. Graviditet, barsel, adoption og sygdom
Stk. 1
For praktikanter, der er funktionærer efter funktionærlovens § 1, eller hvor overens- komsten på det pågældende arbejdsområde har tillagt funktionærvilkår under sygdom, gælder på samme måde aftale om kommunalt ansattes adgang til fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, barsel og adoption. Ved sygdom finder funktionærlovens § 5 anvendelse.
Stk. 2
Praktikanter, der ikke er omfattet af funktionærlovens regler, er ved fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, barsel, adoption og sygdom omfattet af reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
§ 6. Tillidsrepræsentantregler
For praktikanter gælder Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse forudsat at kommunen har indgået en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse (05.86). I øvrige tilfælde gælder aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samar- bejdsudvalg (05.80).
§ 7. ATP
Praktikanter over 16 år er omfattet af ATP med A-sats.
§ 8. Øvrige vilkår
Øvrige vilkår er reguleret efter lov og bekendtgørelse om forberedende grunduddannel- se mv. herunder reglerne om prøvetid, opsigelse og ophævelse, jf. formular for praktik- aftaler.
Kapitel 3. Aftalens gyldighed
§ 9. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Aftalen har virkning fra 1. april 2021 og erstatter aftale for EGU-elever med kommunal praktikaftale af 28. februar 2019 indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.
Stk. 2
Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2024. Opsigelsen skal ske skriftligt.
København, den 11. februar 2022 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx
Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx
For Forhandlingsfællesskabet Xxxx Xxxxxx
Xxxxx Xxxxx