Udbudsbetingelser vedrørende Nationalmuseets udbud af flytning og midlertidig opbevaring af genstande
Udbudsbetingelser vedrørende Nationalmuseets udbud af flytning og midlertidig opbevaring af genstande
(offentligt udbud)
1 Den ordregivende myndighed 2
4 Tildeling af kontrakt og tildelingskriterier 7
5 Grundlag for udelukkelse af tilbudsgiver 9
6 Afgivelse og aflevering af tilbud 9
8 Oplysninger mv. om skat, miljøbeskyttelse og arbejdsmiljø 11
1Den ordregivende myndighed
Nationalmuseet udbyder hermed i egenskab af ordregiver opgaven flytning og midlertidig opbevaring af genstande.
Den ordregivende myndighed er:
Nationalmuseet
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K.
Kontaktoplysninger på kontaktperson hos den ordregivende myndighed er:
Xxxxx Xxxxxxxxx
Telefon: 00000000
Mail: mailto: xxxxx.xxxxxxxxx@xxxxxx.xx
Tilbudsfristen er den 8. oktober 2012 kl. 12.00.
Alle interesserede firmaer kan deltage i udbuddet på grundlag af vilkår fastsat i nærværende udbudsbetingelser med tilknyttede dokumenter (samlet benævnt udbudsmaterialet).
Udbudsprocedure/udbudsform
Udbuddet er indsendt til offentliggørelse i EU-tidende den 29. juni 2012.
Udbudsformen er offentligt udbud i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, Udbudsdirektivet, jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, rammebekendtgørelsen.
Sammenslutninger/konsortier
Sammenslutninger/konsortier af virksomheder har mulighed for at byde på opgaven. Såfremt en sammenslutning af virksomheder byder på opgaven, skal de påtage sig solidarisk hæftelse, og de skal udpege en fælles befuldmægtiget, der kan tegne sammenslutningens rettigheder og forpligtelser over for ordregiver og
være kontaktperson og sekretariat for sammenslutningen. Leverandører, der indgår i en sammenslutning/ et konsortium skal hver især afgive de oplysninger, som er påkrævet under punkt 3 nedenfor.
Udbudsmaterialets bestanddele
Det samlede udbudsmateriale består af følgende bestanddele:
Nærværende udbudsbetingelser med bilagene:
Bilag I: Formular der kan anvendes ved afgivelse af tro og love-erklæring om gæld til det offentlige (restanceloven) samt beskyttelse på arbejdspladsen mv.
Bilag II: Tilbuddets disposition
Udkast til kontrakt med tilhørende bilag 1-4:
Bilag 1: Rettelsesskrivelser til udbudsmaterialet under udbuddet
(Vedlægges ved kontraktunderskrivelsen.)Bilag 2: Kravspecifikation med leverandørens beskrivelser (vedlægges ved kontraktens indgåelse)
Bilag 3: Priser (vedlægges ved kontraktens indgåelse)
Bilag 4: Samarbejdsorganisation
Opgaven skal udføres i overensstemmelse med vedlagte udkast til kontrakt med tilhørende kravspecifikation i kontraktens bilag 2.
Kontraktgrundlaget imellem vinderen af udbuddet og Nationalmuseet er vedlagte udkast til kontrakt med tilhørende bilag 1-4.
Udbuddets offentliggørelse (offentligt udbud) |
21. august 2012 |
Frist for tilmelding til informations og spørgemøde |
4. september 2012 |
Informations- og spørgemøde |
5. september 2012 |
Sidste frist for at stille skriftlige spørgsmål og anmode om supplerende oplysninger. |
26. september 2012 |
Forventet dato for udsendelse af svar på spørgsmål og udsendelse af eventuelle supplerende oplysninger. |
1. oktober 2012 |
Frist for afgivelse af tilbud. |
8. oktober 2012 kl. 12.00 |
Forventet dato for udsendelse af accept- og afslagsskrivelser til tilbudsgivere. |
Uge 41 2012 |
Forventet dato for indkaldelse til kontraktmøde med den valgte tilbudsgiver. |
Uge 42 2012 |
Forventet dato for indgåelse af endelig kontrakt. |
Uge 43 2012 |
Forventet dato for kontraktstart. |
Uge 43 2012 |
Nationalmuseet har ud for nogle af datoerne i tidsplanen skrevet ”forventet”, hvilket betyder, at der kan forekomme ændringer i disse datoer undervejs.
Tilbudsgiver skal underskrive og aflevere en formular, som er samlet dokumentation for pkt. 1, 2 og 3. Vedlagte formular som er bilagt udbudsbetingelserne kan benyttes.
En erklæring på tro og love om, hvorvidt tjenesteyderen har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter samt betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor tjenesteyderen er etableret, eller i Danmark, jf. LBK nr. 336 af 13/05/1997.
En erklæring om, at tilbudsgiver har taget hensyn til de forpligtigelser, der gælder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted, hvor ydelsen skal præsteres, jf. artikel 27, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004.
Dokumentation for at virksomheden ikke er udelukket fra at afgive tilbud i henhold til artikel 45 stk. 1 og 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004.
Oplysninger om økonomisk og finansiel kapacitet
Tilbudsgiverne skal fremlægge følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet:
Bevis for relevant erhvervsansvarsforsikring, transport- og brandforsikring.
Fremlæggelse af virksomhedens balance herunder egenkapital eller uddrag heraf, hvis offentliggørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor den økonomiske aktør er etableret.
Erklæring om tjenesteyders generelle omsætning, i højest de seneste tre disponible regnskabsår, afhængigt af hvornår tjenesteyder blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger.
Oplysninger om teknisk kapacitet
Tilbudsgiverne skal fremlægge følgende dokumentation for teknisk kapacitet:
Forelæggelse af en liste over de betydeligste tjenesteydelser, der er udført i løbet af de sidste tre år, som bør indeholde angivelse af beløb og tidspunkter samt den offentlige eller private modtager. Referencen bør desuden uddybes, så ordregiver kan få et indtryk af referencens relevans for denne opgave.
Oplysning om, hvor stor en del af kontrakten tjenesteyderen eventuelt agter at give i underentreprise.
Minimumskrav til tilbudsgivernes egnethed
Tilbudsgivere skal indsende samtlige oplysninger og dokumentation som fremgår af afsnit 3.1, 3.2 og 3.3 ovenfor samt opfylde de oplistede mindstekrav, som fremgår af skema A nedenfor, for at være egnede tilbudsgivere i dette udbud.
Tilbudsgivere, der glemmer at indsende oplysninger og dokumentation, som fremgår af afsnit 3.1, 3.2 og 3.3 ovenfor, og/eller som ikke opfylder alle mindstekravene i skemaet nedenfor, er ikke egnede og vil ikke blive bedømt efter tildelingskriterierne i afsnit 4.
Skema A:
Henvisning til dokumentationskrav i afsnit 3.2 ovenfor |
Dokumentation |
Mindstekrav
|
Ad 4) |
Erhvervsansvarsforsikring |
|
Ad 5) |
Soliditetsgrad |
Soliditetsgrad på min. 5 % |
Ad 6) |
Omsætning |
Omsætning (generelt) på min. 10 mio. kr. |
Ad 7)
|
Erfaring ved levering af sammenlignelige ydelser |
Min. 1 reference som relaterer sig til den udbudte opgave (inden for de sidste 3 år). Referencen bør indeholde både en reference for flytning og for opbevaring. |
Ad 8) |
Anvendelse af underentreprise. |
|
Det overordnede tildelingskriterium er “laveste pris 4.1 Tildeling af ordren/kontrakten
Kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der har afgivet den laveste pris.
Dette afsnit uddyber hvordan tilbudsgiver skal afgive priser og hvordan prisen bedømmes i evalueringen.
4.3.1 Pris:
Tilbudsgivers tilbud skal indeholde et udfyldt prisbilag. Vedlagte bilag 3 til kontrakten udfyldes og vedlægges tilbuddet.
Alle felter markeret med farven gul i kontraktens bilag 3 skal udfyldes af tilbudsgiver med afgivelse af følgende priser:
Prisen for magasinleje pr. m3/rummeter pr. dag
Hele prisen for flytning af 3500 m3/rummeter fra Nationalmuseets nuværende magasin til nyt magasin.
Tilkøbsydelser
Tilbudsgiver vurderes på den samlede pris på hele flytningen til det nye magasin samt opbevaring/magasinleje af ca. 15.000 genstande på ca. 3500 m3 i 1 år (dvs. 365 dage). Den samlede pris fremgår af det grønne felt, når de gule felter er udfyldt.
Bilag 3 indeholder mellemregning for prisen for opbevaring af 15.000 museumsgenstande svarende til 3500 m3 magasinleje i et år i det blå felt.
De af tilbudsgiver afgivne priser i kontraktens bilag 3 skal indeholde alle tænkelige udgifter til opgavens udførelse.
Tilbud skal være i DKK ekskl. moms.
Den løbende afregning sker på grundlag af enhedspriserne i kontraktens bilag 3.
Der kan ikke tages forbehold for grundlæggende vilkår eller minimumskrav. Sådanne forbehold vil medføre, at tilbuddet ikke er konditionsmæssigt. Kravene i udbudsbetingelsernes afsnit 3 samt krav markeret med MK (minimumskrav) i kravspecifikationen er minimumskrav. Den krævede dokumentation og korrekt besvarelse af minimumskravene skal være indeholdt i tilbudsgivers tilbud, for at tilbuddet kan anses som konditionsmæssigt.
Øvrige forbehold i leverandørens tilbud over for krav i dette udbudsmateriale, herunder kontraktudkastet, kan føre til afvisning af tilbuddet fra ordregivers side, hvis forbeholdet ikke kan kapitaliseres af ordregiver på tidspunktet for tilbudsvurderingen. I det omfang, tilbudsgiveren ikke udtrykkeligt i tilbuddet tager forbehold over for de enkelte bestemmelser og herunder angiver, hvilken anden konkret formulering af de pågældende bestemmelser tilbudsgiveren vil indgå på, lægges det til grund, at tilbudsgiveren har accepteret samtlige bestemmelser, således at bestemmelserne vil indgå i den endelige kontrakt mellem tilbudsgiveren og Nationalmuseet.
Eventuelle forbehold bør være ledsaget af tilbudsgivers skriftlige begrundelser.
Nationalmuseet gennemfører informations- og spørgemøde samt besigtigelser d. 5. september 2012 kl. 13-16 på adressen:
Frilandsmuseet
Kongevejen 100
2800 Lyngby
Hovedindgangen
Tilbudsgiverne skal tilmelde sig mødet/besigtigelserne til Xxxxx Xxxxxxxxx på e-mail: xxxxx.xxxxxxxxx@xxxxxx.xx senest d. 4. september 2012.
Ved tilmelding oplyser firmaet firmanavn, navne på deltagere samt e-mailadresser.
Deltagerne skal kunne identificere sig under besigtigelsen.
Den 7. september 2012 forventer Nationalmuseet at lægge et skriftligt referat af informations- og spørgemødet på hjemmesiden på adressen: xxxx://xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxx/
Fraflytningslokationen besigtiges. Det drejer sig om en stor rødstensbygning (Andelsmagasinet) i to etager, en lethal med store læsseporte/mulighed for lastbilindkørsel og to træskure (Ræveskuret og Vognmagasinet) med mindre skydeporte.
Frist for skriftlige spørgsmål og anmodning om supplerende oplysninger
Skriftlige spørgsmål til udbudsmaterialet og anmodninger om supplerende oplysninger skal være Nationalmuseet i hænde senest den 26. september 2012. Henvendelser, der modtages efter denne frist, kan ikke forventes besvaret.
Skriftlige spørgsmål og anmodninger om supplerende oplysninger skal sendes til Xxxxx Xxxxxxxxx på mail: mailto: xxxxx.xxxxxxxxx@xxxxxx.xx.
Den 1. oktober 2012 forventer Nationalmuseet at lægge skriftlige besvarelser af spørgsmål og supplerende materiale på adressen: xxxx://xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxx/
Besvarelsen vil sikre spørgernes anonymitet.
Tilbud skal være Nationalmuseet i hænde senest d. 8. oktober 2012 kl. 12.00
Nationalmuseet,
Frederikholms Kanal 12
1220 København K.
Att.: Xxxxx Xxxxxxxxx
Mail: xxxxx.xxxxxxxxx@xxxxxx.xx
Tilbud bør mærkes ”tilbud på midlertidig flytning og opbevaring”.
Tilbud er automatisk gældende for accept i en periode på 90 dage regnet fra tilbudsfristens udløb.
Åbning af tilbud
De tilbud, der er modtaget rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb.
Tilbudsgiverne har ikke adgang til at overvære åbningen.
Antal eksemplarer
Tilbuddet skal afgives i et originalt underskrevet eksemplar og bør indeholde en elektronisk kopi af tilbuddet i CD-Rom, USB eller lignende.
Tilbud skal være affattet på dansk, men baggrundsmateriale m.v. kan være på engelsk.
7 Øvrige vilkår
7.1 Alternative tilbud
Der er ikke adgang til at afgive alternative tilbud.
7.2 Aflysning
Nationalmuseet forbeholder sig ret til at aflyse udbuddet. En eventuel aflysning vil blive ledsaget af et brev til alle tilbudsgiverne indeholdende årsagen til aflysningen.
7.3 Ændringer i udbudsmaterialet
Nationalmuseet forbeholder sig ret til i videst muligt omfang at foretage ændringer i udbudsmaterialet ved udsendelse af et tillæg til udbudsmaterialet inden tilbudsfristens udløb.
Nationalmuseet kan forlænge tidsfristerne, herunder tilbudsfristen.
7.4 Omkostninger ved deltagelse
Deltagelse i udbuddet sker for tilbudsgivers egen regning og risiko, og omkostninger eller tab, som en tilbudsgiver måtte pådrage sig i forbindelse med deltagelse i udbuddet, er Nationalmuseet uvedkommende.
7.5 Ejendomsret til udbudsmaterialet
Nationalmuseet har vedblivende enhver rettighed, herunder ophavsret og ejendomsret, til udbudsmaterialet og oplysninger, der i øvrigt afgives af Nationalmuseet i forbindelse med udbuddet.
Tilbuddene vil blive behandlet fortroligt.
Nedenfor er angivet adresse, internetadresse og telefonnummer mv. for de relevante statslige tjenester, hvor tilbudsgiverne kan indhente oplysninger om 1) skatter, 2) miljøbeskyttelse og 3) sikkerhed på arbejdspladsen samt arbejdsvilkår i Danmark.
1) Skattecenter København
Sluseholmen 8B
2450 København SV
Telefon: x00 00 00 00 00
Telefax: + 45 72 22 19 19
E-mailadresse: xxxx@xxxx.xx
Internetadresse: xxx.xxxx.xx
2) Miljøstyrelsen
Xxxxxxxxxx 00
1401 København K
Telefon: x00 00 00 00 00
E-mailadresse: xxx@xxx.xx
Internetadresse: xxx.xxx.xx
3) Arbejdstilsynet
Postboks 1228
0900 København C
Telefon: x00 00 00 00 00
Telefax: x00 00 00 00 00
E-mailadresse: xx@xx.xx
Internetadresse: xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx
Nationalmuseet stiller ikke særlige krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med de udbudte ydelser, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 17. december 2001 om pligter efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med udbud af tjenesteydelser.