Udmøntning af satspuljen for 2016-2019

Delaftale for social- og indenrigsområdet

Aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Indholdsfortegnelse

Aftale om udmøntning af satspuljen på social- og indenrigsområdet 2016-2019

82

27. oktober 2015

Aftale om udmøntning af satspuljen på social- og indenrigsområdet 2016-2019

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 27. oktober 2015 indgået aftale om udmøntning af satspuljen for 2016 for social- og indenrigsområdet.

Aftalen indeholder et antal større strategiske udviklings- og udbredelsesinitiativer. Aftalen indehol- der også midler til videreførelse og forankring mv. af eksisterende sociale indsatser.

Mod en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats

Satspuljepartierne er enige om, med inspiration fra Sverige og Herning Kommune, at understøtte kommunerne i at omlægge deres indsats for udsatte børn og unge til en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats. Der afsættes midler til en faglig og økonomisk støtte til omlægningen samt en styrket viden om metoder i og virkning af lovende social praksis. Konkret afsættes midler til etablering af et udgående rådgivningsteam, som yder faglig støtte til kommunerne til omlægningen samt en ansøgningspulje til ekstraudgifter, som forventes i begyndelsen af omlægningen. Derud- over afsættes midler til at dokumentere forebyggende indsatser i kommunerne. Der afsættes i alt 96 mio. kr. i perioden 2016-2019 til initiativet.

Udbredelse af housing first på hjemløseområdet

Evalueringen af Hjemløsestrategien viser, at hjemløse kan hjælpes ud af hjemløshed. Derfor styr- kes arbejdet med at hjælpe borgere, der er blevet hjemløse, og samtidig øges viden om, hvordan hjemløshed kan forebygges. Der afsættes midler til en udvidelse af det nuværende hjemløserejse- hold, så det både støtter implementeringen af housing first-tilgangen og bostøttemetoderne i kom- muner samt på forsorgshjem. Derudover afsættes midler til bl.a. en analyse af vejen ind og ud af hjemløshed. Der afsættes i alt 31,6 mio. kr. i perioden 2016-2019 til initiativet.

Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug

Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at styrke misbrugsbehandlingen til unge med et misbrug. Der afsættes derfor midler til at udbrede en række virksomme behandlingsmodeller eller delelementer fra modellerne i kommunerne og på anbringelsessteder. Det drejer sig om modellen ”U-turn”, ”U18-modellen” samt familiebehandlingsmetoden ”Multisystemisk Terapi Substance Abu- se”. Udbredelse af metoden ”Projekt Xxxxx Xxxx” skal motivere anbragte unge på behandlingsste- der med et misbrug til at gå i misbrugsbehandling. Der afsættes i alt 54,3 mio. kr. i perioden 2016- 2019 til initiativet.

Understøttelse af frivillighedsområdet

Der afsættes midler til en samlet frivilligpakke, som skal sikre 1) En lokalt forankret understøttelse af den frivillige indsats i kommunerne gennem fortsat finansiering til frivilligcentrene 2) Midler til Fonden for Socialt Ansvar til udvikling og understøttelse af den frivillige indsats på tværs af landets kommuner samt 3) Midler til understøttelse af integrationsindsatsen i civilsamfundet. Konkret tages afsæt i den aktuelle situation, hvor mange ønsker at gøre en frivillig indsats for dem, der får asyl i Danmark, ved at understøtte initiativet ”Venner viser vej”, som koordineres af Røde Kors. Der af- sættes i alt 39,9 mio. kr. i perioden 2016-2018 til initiativet.

Styrket indsats for gravide kvinder med et misbrug

Satspuljepartierne er enige om at harmonisere og styrke lovgivningen på socialområdet og sund- hedsområdet, bl.a. så der er samme forpligtigelse for kommunerne til at tilbyde gravide med mis- brug af stoffer og/eller alkohol en kontrakt på baggrund af kvindens samtykke om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Lovændringen understøttes af udvikling og afprøvning af et metode- og kompetenceudviklingsforløb for 1-2 døgnbehandlingstilbud målrettet gravide kvinder med et misbrug, så der sikres tilbud af høj kvalitet til målgruppen. Samtidig vil socialtilsynet påse, at ste- derne er egnede til målgruppen. Endelig styrkes den eksisterende forebyggende indsats i kommu-

nalt og regionalt regi. Loven evalueres tre år efter ikrafttræden. Der afsættes i alt 27,5 mio. kr. i perioden 2016-2019 til initiativet.

Skæve boliger og inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer

Der afsættes midler til at yde støtte til etablering og drift af såkaldte skæve boliger og inklusionsbo- liger. Inklusionsboligerne er boliger til psykisk og socialt sårbare personer i eksisterende almene familieboliger, herunder som kollektive bofællesskaber, hvor der tilknyttes sociale støttefunktioner til inklusionsboligerne. Der afsættes i alt 36 mio. kr. i perioden 2017-2019 til formålet. Midlerne kan søges af almene boligorganisationer alene eller i samarbejde med andre aktører, som fx sociale tilbud til personer i målgruppen.

Fremme af trivsel og læring hos udsatte børn

Der afsættes midler til et korps af pædagogiske praksiskonsulenter, der skal medvirke til at bryde negativ social arv for udsatte børn ved at fremme og forankre viden og handlekompetencer hos det pædagogiske personale i dagtilbuddene. Det sker bl.a. via målrettede forløb til dagtilbud og kom- muner samt regionale seminarer i hele landet om virksomme metoder og pædagogiske redskaber, som bl.a. fremmer børns sproglige udvikling. Der afsættes i alt 23 mio. kr. i perioden 2016-2019 til formålet.

Turboforløb for fagligt udfordrede elever

Der er gode erfaringer med intensive læringsforløb for fagligt udfordrede elever. Med projektet un- derstøttes skolernes intensive læringsforløb, samtidig med, at der udvikles sikker viden om, hvad der virker, og hvordan det forankres i kommunerne bedst muligt, så der opnås den største og mest vedvarende effekt på elevers læring. Projektets resultater skal klæde skolerne på til efterfølgende at anvende turboforløb som et redskab i deres indsats over for fagligt udfordrede elever. Satspulje- partierne er enige om at afsætte i alt 20,8 mio. kr. i perioden 2016-2019 til formålet.

Resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser

Der afsættes midler til en målrettet indsats til indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser eller lig- nende vanskeligheder i et til to fængsler samt for løsladte og betinget dømte i kommunerne. For- målet er at styrke borgerens kompetencer og egen mestring. Samtidig styrkes det tværsektorielle myndighedssamarbejde for at understøtte en bedre og smidigere overgang for borgeren. Der af- sættes i alt 15,5 mio. kr. i perioden 2016-2019 til initiativet.

Udvikling af samfundsøkonomiske modeller

Der afsættes i alt 5 mio. kr. i 2016 og 2017 til udvikling eller videreudvikling af modeller som fx Skandia-modellen til belysning af de samlede økonomske konsekvenser ved at sætte ind med forebyggende sociale indsatser og dokumenterede virksomme metoder på voksenområdet. Model- udviklingen skal ske gennem inddragelse af kommuner og afprøves på konkrete områder, herun- der på misbrugsområdet.

Krav på udredning af ordblindhed

Initiativet skal forbedre det faglige grundlag for udredning, bl.a. med henblik på at sikre bedre sam- spil mellem de nuværende tests på området. Regeringen fremlægger lovforslag til en ændring af folkeskolelovgivningen, hvormed forældre og elever én gang i en elevs skoleforløb gives retskrav på gennemførelse af test til udredning af ordblindhed. Retskravet indføres fra skoleåret 2017/2018. Som led i indsatsen afsættes der midler til et forbedret fagligt grundlag og til finansiering af de kommunale merudgifter ved gennemførelse af ordblindetest. Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 1,0 mio. kr. i 2016, 2,8 mio. kr. i 2017 og 3,6 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.

Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge

Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til et forsøgsprojekt, så nuværende eller tidligere anbragte unge i alderen 17-23 år, der ikke modtager efterværn, får ret til opfølgende samtaler med en voksen, de er tryg ved, det første år efter, anbringelsen ophører. Formålet er, at de unge, der har været anbragt på et opholdssted eller en institution, som selv ønsker kontakten, får støtte til at finde sig til rette i voksentilværelsen. Der afsættes 6,4 mio. kr. i perioden 2016-2017 til blandt andet en ansøgningspulje.

Rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. til en ansøgningspulje til at etablere eller ud- vide åbne rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år. Formålet er, at psykisk sårbare unge i målgruppen har let adgang til at tale med voksne om de problemer, den unge har, bl.a. med henblik på at forebygge, at problemerne vokser sig større. Derfor skal den unge kunne komme ind fra gaden uden forudgående aftale og møde en voksen at tale med. Endvidere skal den unge som udgangspunkt have mulighed for anonymitet. Rådgivningstilbuddet skal være baseret på frivillige kræfter. Puljen udmøntes i 2017 for en treårig projektperiode.

Styrket indsats til beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb med særligt fokus på indsat- sen for børn i dagtilbud

Satspuljepartierne er enige om at sikre en styrket indsats til beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb med særligt fokus på indsatsen for børn i dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at børn lærer om grænser mellem sig selv og andre, og om hvordan de kan give udtryk for disse grænser. Pædago- ger og andre relevante fagpersoner tilknyttet dagtilbud skal derfor styrkes i deres viden om, hvor- dan man taler med de yngste børn om at sætte grænser og respektere andres grænser. Formålet er at forebygge seksuelle overgreb mod børn og sikre, at overgreb stoppes så tidligt som mu-

ligt. Midlerne skal gå til udbredelse af et redskab udviklet til at hjælpe voksne med at tale med børn om overgreb samt kurser til pædagoger mv. i brugen af redskabet. Satspuljepartierne er enige om at drøfte evalueringen af Overgrebspakken, når den foreligger senere i 2015. Der afsættes 6,0 mio. kr. i perioden 2016-2018 til indsatsen.

Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge

Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for klare rammer for voksenansvar over for anbrag- te børn og unge. Det skal være tydeligt, hvornår magtanvendelse kan ske, og hvornår det ikke kan ske. Dette både af hensyn til børnenes, de unges og personalets retssikkerhed. Satspuljepartierne ønsker samtidig at sikre, at personalet på anbringelsesstederne har de tilstrækkelige redskaber til at understøtte børnene og de unges trivsel, udvikling og socialpædagogiske behandling.

Aftaleparterne er derfor enige om at drøfte disse emner, og om at den videre proces tilrettelægges, så et kommende lovforslag kan fremsættes med udgangen af februar måned 2016. Der afsættes en økonomisk ramme til de videre forhandlinger på i alt 42,3 mio. kr. i perioden 2016-19 og herefter 13,0 mio. kr. årligt i varige midler.

Undersøgelse af stofmisbrugsområdet fra et brugerperspektiv

Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2016 til en undersøgelse, der har til formål at tilvejebringe et brugerper- spektiv på hverdagen for mennesker med et stofmisbrug i relation til lovgivning og praksis på om- rådet. Den kvalitative undersøgelse skal gennemføres i samarbejde med praktikere på området og bredt se på brugernes møde med myndigheder mv. samt belyse, hvordan midlerne på området anvendes mest hensigtsmæssigt ud fra et brugerperspektiv.

Naturen som social og rehabiliterende indsats

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 3,0 mio. kr. i 2016 til en ansøgningspulje, der gennem naturen som social og rehabiliterende indsats skal hjælpe personer med psykiske vanskeligheder som fx stress, depression og angst, der er i risiko for social udsathed.

Fortsat støtte til udvikling af sociale teknologier

Satspuljepartierne er enige om at reservere op til 4,0 mio. kr. i perioden 2016-2017 til videreførelse af Living IT-Labs aktiviteter. Udmøntning af de reserverede midler er betinget af, at tilskud til Living IT-Lab kan ske i fuld overensstemmelse med reglerne om statsstøtte. Alternativt anvendes midler- ne på handicapområdet.

Udvidet åbningstid af BørneTelefonen

Satspuljepartierne er enige om at sikre en udvidelse af BørneTelefonens åbningstid. Det er vigtigt, at børn og unge har et sted at henvende sig og få luft for deres bekymringer, også på tidspunkter hvor andre ikke er tilgængelige. Der afsættes i alt 4 mio. kr. i perioden 2016 og 2017 til formålet.

Bedre inklusion af nytilflyttede grønlændere i Danmark

Der afsættes i alt 4 mio. kr. i 2016 til de grønlandske huse i Aalborg, Aarhus, København og Oden- se.

Folkekirkens Familiestøtte - Støtte til sårbare familier

Der afsættes i alt 3,6 mio. kr. i perioden 2016-2019 til Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift.

Derudover er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til at sikre videreførelsen af følgende projekter, hvis bevilling udløber i 2015:

• Regionale centre for seksuelt misbrugte

Der afsættes i alt 47 mio. kr. i perioden 2016-2019 til fortsat drift og varig forankring af sen- følgecentrene.

• Merbevilling til Ombudsmandens Børnekontor

Der afsættes i alt 8,8 mio. kr. i perioden 2016-2019 til Ombudsmandens Børnekontor.

• Levevilkårsundersøgelse og inklusionsmåling

Der afsættes i alt 5,7 mio. kr. i perioden 2016-2019 til en gentagelse af levevilkårsunder- søgelse samt inklusionsmåling af levevilkårene for mennesker med funktionsnedsættelser.

• Frivillig gældsrådgivning og rådgivning til udsættelsestruede lejere

Puljen til frivillig gældsrådgivning videreføres for to år, og samtidig iværksættes en under- søgelse af modeller for gældsrådgivning til socialt udsatte samt mulighederne for en varig forankring. Der afsættes i alt 21,7 mio. kr. til initiativet i 2016. Derudover afsættes i alt 10 mio. kr. i perioden 2016-2017 til en videreførelse af puljen til almene boligorganisationer til rådgivning til udsættelsestruede lejere.

• Xxxxx Xxxxxxxxxxxx

Der afsættes i alt 20,1 mio. kr. i perioden 2016-2018 til videreførelse af Xxxxx Xxxxxxxxx- met for socialt udsatte kvinder fra misbrugs- og prostitutionsmiljøet.

• Akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere

Der afsættes 6,0 mio. kr. i 2016 til videreførelse af Kongens Ø - akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere med henblik på forankring fra 2017.

• Puljer til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud, uddeling af julehjælp og sommerferiehjælp

Der afsættes:

o 8,2 mio. kr. i perioden 2016-2018 til nødovernatning

o 8,0 mio. kr. i perioden 2016-2018 til julehjælp

o 10,0 mio. kr. i perioden 2016-2017 til sommerferiehjælp

• Dialog mod Vold og Mødrehjælpen

Satspuljepartierne er enige om at give et tilsagn om tilskud i 2015 på i alt 12,9 mio. kr. for perioden 2016-2018 til Dialog mod Volds projekt målrettet voldsudøvere og i alt 7,2 mio. kr. for perioden 2016-2018 til Mødrehjælpens projekt ”Ud af Voldens Skygge” til videreførelse af projekterne.

• Exit Prostitution

Projekt Exit Prostitution, som blev finansieret som en del af satspuljeaftalen for 2012, gives et tilsagn om tilskud i 2015 på 12,3 mio. kr. til videreførelse af projektet i 2016.

Drifts- og forankringsstøtte til frivillige organisationer mv.

Aftalepartierne er enige om at afsætte forankrings- og driftsstøtte til en række eksisterende satspul- jeprojekter.

• Der afsættes i alt 8 mio. kr. i perioden 2016-2017 til videreførelse af Danmark Idræts For- bunds projekt ”Get2Sport”.

• Der afsættes i alt to mio. kr. i perioden 2016-2017 til videreførelse af Den Sociale Rets- hjælps projekt ”Fængselsrejseholdet”.

• Der afsættes i alt 0,6 mio. kr. i perioden 2016-2017 til forankringsstøtte til Landsforeningen Talentspejdernes projekt ”Talentspejderne”.

• Der afsættes i alt 1,4 mio. kr. i perioden 2016-2017 til forankringsstøtte til Røde Kors Ho- vedstaden og projektet ”Terminal 1”.

• Der afsættes årligt 0,7 mio. kr. i perioden 2016-2019 og varigt herefter til forhøjelse af eksi- sterende driftsstøtte til Landsforeningen Spædbarnsdød.

• Der afsættes årligt 0,3 mio. kr. i perioden 2016-2019 og varigt herefter til driftsstøtte til Sjældne Diagnoser.

Opfølgning på aftalen

Den samlede aftale har til formål at styrke indsatsen på socialområdet. En væsentlig forudsætning for dette er, at resultaterne fra enkelte initiativer opsamles og systematiseres med henblik på, at gode og effektfulde indsatser kan implementeres i praksis. Satspuljeordførerne vil forud for de årli- ge satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdriften af de enkelte projekter, ligesom der vil ske en løbende orientering af satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige ændringer i de enkelte projekter.

Aftale om satspuljen på social- og indenrigsområdet 2016-2019
Nr.	Mio. kr., 2016-pl	2016	2017	2018	2019	I alt
	Udviklingsinitiativer
1	Mod en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats	14,5	47,3	22,0	12,2	96,0
2	Udbredelse af housing first på hjemløseområdet	9,0	8,4	5,8	8,4	31,6
3	Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug	18,9	18,8	7,8	8,8	54,3
4	Understøttelse af frivillighedsområdet	9,5	15,2	15,2	-	39,9
5	Styrket indsats for gravide kvinder med et misbrug (SÆM)	5,0	7,5	7,5	7,5	27,5
6	Skæve boliger og inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer (UIBM)	-	13,0	13,0	10,0	36,0
7	Fremme af trivsel og læring hos udsatte børn (MBUL)	3,5	7,5	6,5	5,5	23,0
8	Turboforløb for fagligt udfordrede elever (MBUL)	6,3	7,1	7,2	0,2	20,8
9	Krav på udredning af ordblindhed (MBUL)	1,0	2,8	3,6	3,6	11,0
10	Resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrel- ser (JM)	2,5	6,9	2,8	3,3	15,5
11	Rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge	-	10,0	-	-	10,0
12	Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge	3,2	3,2	-	-	6,4
13	Udvikling af samfundsøkonomiske modeller	2,7	2,3	-	-	5,0
14	Undersøgelse af stofmisbrugsområdet fra et brugerperspek- tiv	1,5	-	-	-	1,5
15	Naturen som social og rehabiliterende indsats	3,0	-	-	-	3,0
16	Styrket indsats til beskyttelse af børn mod seksuelle over- greb med særligt fokus på indsatsen for børn i dagtilbud	2,0	2,0	2,0	-	6,0
	Udviklingsinitiativer i alt	82,6	152,0	93,4	59,5	387,5
	Bindinger
17	Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge (opfølgning på Magtanvendelsesudvalget)	2,3	13,0	13,0	14,0	42,3
18	Regionale centre for seksuelt misbrugte	16,0	16,0	10,0	5,0	47,0
19	Merbevilling til Ombudsmandens Børnekontor	2,2	2,2	2,2	2,2	8,8
20	Levevilkårsundersøgelse og inklusionsmåling	3,3	1,0	0,3	1,1	5,7
	Bindinger i alt	23,8	32,2	25,5	22,3	103,8
	Udløb og øvrige initiativer
21	Frivillig gældsrådgivning	21,7	-	-	-	21,7
22	Rådgivning af udsættelsestruede lejere (UIBM)	5,0	5,0	-	-	10,0
23	Xxxxx Xxxxxxxxxxxx	6,7	6,7	6,7	-	20,1
24	Kongens Ø	6,0	-	-	-	6,0
25	Get2sport	4,0	4,0	-	-	8,0
26	Udvidet åbningstid af BørneTelefonen	2,0	2,0	-	-	4,0
27	Etablering af midlertidige nødovernatningstilbud	4,1	4,1	-	-	8,2
28	Pulje til uddeling af julehjælp	4,0	4,0	-	-	8,0
29	Pulje til sommerferiehjælp	5,0	5,0	-	-	10,0
30	Bedre inklusion af nytilflyttede grønlændere i Danmark	4,0	-	-	-	4,0
31	Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift (KM)	0,9	0,9	0,9	0,9	3,6
32	Fortsat støtte til udvikling af sociale teknologier	2,5	1,5	-	-	4,0
33	Drifts- og forankringsstøtte til frivillige organisationer mv.	3,0	3,0	1,0	1,0	8,0
	Udløb og øvrige initiativer i alt	68,9	36,2	8,6	1,9	115,6
	Aftale i alt	175,3	220,4	127,5	83,7	606,9
	Ramme til forhandling i SIM	175,3	220,4	127,5	83,7	606,9

I. Udviklingsinitiativer

1. Mod en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats

1	Titel	Mod en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kommuner og Social- og Indenrigsministeriet
4	Forslagets formål	Formålet med initiativet er, at flere udsatte børn og unge får en forebyggende indsats, inden problemerne vokser sig større. Det skal ske ved at understøtte kommunerne fagligt og økonomisk i en helhedsorienteret omlægning til en tidlige- re, forebyggende og mere effektiv indsats i den samlede indsats fra sagsbehand- ling til tilbudsvifte. En stor del af landets kommuner ser i øjeblikket mod Sverige og Herning Kommu- ne for inspiration til at omlægge indsatsen for udsatte børn og unge til en indsats, der gives tidligere og er mere forebyggende. Erfaringerne fra Sverige og Herning Kommune peger på, at en sådan omlægning har gode faglige perspektiver. Bl.a. peger midtvejsevalueringen (2015) fra Herning Kommune på, at der er færre sammenbrud i anbringelser og færre klager over sagsbehandlingen. Samtidig viser erfaringerne, at en investering i en tidlig, forebyggende indsats også rent økonomisk kan betale sig. Der er fokus på at sætte tidligere ind i problemudvik- lingsfasen og iværksætte en indsats, der støtter barnet i et hverdagsmiljø. Samti- dig er sagsbehandlingen kendetegnet ved, at sagsbehandlerne følger hyppigere op på indsatsen og inddrager børn og familier tættere, og derfor også hurtigere kan tilpasse indsatsen, hvis der er behov for det. Initiativet bygger på og udbreder den viden, som Socialstyrelsen har fra arbejdet med bl.a. partnerskabskommuner og referencenetværk i regi af Forebyggelses- pakken, Metodeudbredelsesprogrammet samt Task Forcen på området for udsatte børn og unge.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Initiativet består af to spor, som tilsammen skal give bedre forudsætninger for en vellykket omlægning af indsatsen i kommunerne. Samtidig er indsatserne et svar på kommunal efterspørgsel på faglig rådgivning samt økonomisk støtte til den indledende investering i en omlægning af indsatsen. Desuden er der behov for at understøtte en mere vidensbaseret indsats i det forebyggende arbejde. 1. Faglig og økonomisk støtte til omlægningen • Udgående rådgivningsteam i Socialstyrelsen Der etableres et udgående rådgivningsteam i Socialstyrelsen, som kan yde faglig støtte til kommunerne i omlægningen. Socialstyrelsen oplever, at kommunerne efterspørger faglig sparring til at gennem- føre en vellykket omlægning. Rådgivningsteamet trækker på viden og erfaringer fra Socialstyrelsens øvrige aktiviteter. Det forventes, at i alt 33 kommuner vil kunne modtage rådgivningsforløb over de fire år, ligesom Socialstyrelsen vil afholde en række temamøder om omlægning mod en tidligere forebyggende indsats. • Ansøgningspulje til at understøtte omlægningen til en tidlig og forebyggende indsats Der afsættes i alt 46,9 mio. kr., som udmeldes tre gange i hhv. 2016, 2017 og 2018 til at understøtte omlægningen. Der udmeldes 9,0 mio. kr. i 2016, 24,7 mio. kr. i 2017 og 13,2 mio. kr. i 2018. Midlerne fra puljen skal anvendes til at investere i formål, der forventeligt vil være en ekstraudgift til i begyndelsen af omlægningen. Det kan fx være at ansætte en projektleder, ekstra sagsbehandlere eller at uddan-

ne medarbejdere i en ny metode. Projektperioden for de enkelte projekter er 1-3- år. Det skal sandsynliggøres, at der ikke er tale om en varig udgift, eller at udgiften på sigt vil kunne forankres i kommunen for egne midler. Med henblik på at sikre den kommunale forankring efterfølgende stilles krav om kommunal medfinansie- ring på 50 pct.

Midler fra puljen skal følges med en faglig understøttelse af omlægningen. Derfor skal modtagerne enten deltage i et rådgivningsforløb som bekrevet ovenfor eller indgå i partnerskabsprojektet.

2. Styrket viden om metoder i og virkning af lovende social praksis

Kommunerne efterspørger mere viden om og resultatdokumentation af lovende indsatser, der findes i kommunerne. Med henblik på at styrke den vidensbaserede, forebyggende tilbudsvifte udbydes en ansøgningspulje til at resultatdokumentere

7-8 forebyggende indsatser i kommunerne. Det sker gennem en metodebeskrivel- se af indsatsernes indhold og ved at undersøge, hvordan de virker for det enkelte barn.

Med henblik på at opnå viden om virkningen på tværs af indsatser, udvælges indsatser, der fordeler sig på 2-4 målgrupper, så der er flere indsatser med til- nærmelsesvist samme målgruppe og målsætninger for indsatsen.

Projektet skal resultere i metodebeskrivelser og viden om virkningen af en række indsatser. Formen skal være så konkret og let tilgængelig, at andre kommuner og tilbud efterfølgende kan iværksætte en tilsvarende indsats, hvis metoderne vurde- res at have en positiv effekt. Metoderne vil desuden kunne indgå i Socialstyrelsens øvrige rådgivning til kommunerne efterfølgende.

Evaluator formidler desuden resultaterne på en række temamøder i samarbejde med Socialstyrelsen i 2019.

Forslagets mål- gruppe

Den primære målgruppe for initiativet er udsatte børn og unge og deres familier, der har behov for særlig støtte, og de, der er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte.

Initiativet er målrettet kommunerne og herunder de sociale tilbud, fordi det er her indsatsen skal ændres, hvis flere børn og unge skal have den rette hjælp tidligere i problemudviklingen, end det er tilfældet i dag.

• Målgruppen for rådgivningsforløbene er de 73 kommuner, der ikke er partner- skabskommune eller deltager i referencenetværket.

• Målgruppen for puljen til at understøtte omlægningen er alle landets kommu- ner. Kommuner, der modtager støtte fra puljen, skal i løbet af årene 2016- 2019 modtage et rådgivningsforløb inden for dette initiativ eller være en del af det eksisterende partnerskabsprojekt.

• Målgruppen for initiativet om styrket dokumentation af sociale indsatser er alle kommuner, herunder evt. i samarbejde med fx private sociale tilbud.

Forslagets succes- kriterier

Virkningen af initiativet forventes at være:

• Tidligere opsporing af børn, der har brug for en forebyggende indsats.

• En tættere opfølgning på det enkelte barns udvikling, herunder i forhold til om målene med indsatsen opfyldes.

• Færre længerevarende institutionsanbringelser af børn og unge.

• Kommunerne arbejder med at sikre et hverdagslivsperspektiv i indsatserne, blandt andet ved højere grad af inddragelse af og støtte til familie og netværk.

• Styrkelse af den kommunale indsatsvifte, så brugen af veldokumenterede og

effektive forebyggende indsatser i den enkelte kommune øges.


8	Evaluering og op- følgning	1. Faglig og økonomisk støtte til omlægning af indsatsen Initiativet evalueres ikke. Som led i et rådgivningsforløb får kommunerne et nøgle- talskatalog, så kommunerne kan følge udviklingen i omlægningen. Det kan fx omfatte tal for gennemsnitlig varighed for anbringelser, antal anbragte i netværks- plejefamilier mv. 2. Styrket viden om metoder i og virkning af lovende social praksis Initiativet består af resultatdokumentation, metodebeskrivelse og evaluering af 7-8 indsatser i kommunernes forebyggende arbejde. Efter endt projektperiode kan andre kommuner implementere metoderne (eventuelt med implementeringsstøtte), hvis de har vist positive resultater.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning 1. Faglig og økonomisk støtte til omlægning af indsatsen Ansøgningspuljen udmøntes i henholdsvis 2016, 2017 og 2018. 2. Styrket dokumentation af lovende social praksis Udvælgelsen af indsatser, der skal evalueres i dokumentationsprojektet, vil ske på baggrund af den typologi for lovende indsatser, som SFI er ved at udarbejde som led i satspuljeaftalen for 2015. Derudover skal projektet generelt ses i tæt sammenhæng med partnerskabspro- jektet samt Metodeudbredelsesprogrammet på børn- og ungeområdet. Tidsplan Udgående rådgivningsteam i Socialstyrelsen
			Tid	Aktivitet
			2. kvartal 2016	Eventuelt overskydende rådgivningsforløb udbydes.
			3. kvartal 2016	Rådgivningsforløb for femkommuner påbegyndes.
			2. kvartal 2017	Eventuelt overskydende rådgivningsforløb udbydes.
			3. kvartal 2017	Rådgivningsforløb for ti kommuner påbegyndes.
			2. kvartal 2018	Eventuelt overskydende rådgivningsforløb udbydes.
			3. kvartal 2018	Rådgivningsforløb for otte kommuner påbegyndes.
			4. kvartal 2018	Rådgivningsforløb udbydes.
			2. kvartal 2019	Rådgivningsforløb for ti kommuner påbegyndes.
		Ansøgningspulje til at understøtte omlægningen til en tidlig og forebyggende ind- sats
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2016, 2017 og 2018	Ansøgningspuljen udmeldes.
			2. kvartal 2016, 2017 og -2018	Ansøgningspuljen udmøntes.
			3. kvartal 2016, 2017 og 2018	Projekterne forventes igangsat, men planlægges også i forhold til et eventuelt rådgivningsforløb.
		Ansøgningspulje til styrket dokumentation af lovende social praksis
			Tid	Aktivitet
			2. kvartal 2016	Udbud om proces- og evalueringsopgave offentliggøres.
			3. kvartal 2016	Leverandør vælges.

			1. kvartal 2017	Ansøgningspuljen udmeldes.
			2. kvartal 2017	Ansøgningspuljen udmøntes. Projekterne igangsættes.
			2. kvartal 2018	Midtvejsrapportering fra evaluator.
			3. kvartal 2019	Afsluttende rapport fra evaluator.
			4. kvartal 2019	Promovering og formidling af resultaterne fra projektet.

10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen har fire års varighed. Kommunernes omstilling til en tidligere forebyggende indsats kræver et langsigtet engagement fra kommunerne for at lykkes. Initiativet bidrager væsentligt til at skabe gode forudsætninger for en vellykket omstilling, som er både fagligt og økonomisk bæredygtig. Initiativet forventes således forankret i den kommunale drift. For så vidt angår dokumentationen af lovende social praksis, vil resultaterne dels blive formidlet i til kommunerne, ligesom denne viden efter endt projektperiode inddrages i Socialstyrelsens videre rådgivning til kommunerne om vidensbaserede indsatser i fx Metodeudbredelsesprogrammet.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	14,5	47,3	22,0	12,2

2. Udbredelse af Housing First på hjemløseområdet

1	Titel	Udbredelse af Housing First på hjemløseområdet
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kommuner, regioner, private aktører og Social- og Indenrigsministeriet
4	Forslagets formål	Hjemløsetællingen for 2015 viser, at der siden 2009 er sket en stigning i antallet af hjemløse på 23 pct. Ca. halvdelen af de hjemløse har været hjemløse i under ét år, hvilket viser, at der fortsat sker en nytilgang af borgere, der bliver hjemløse. Der er derfor både behov for at forebygge hjemløshed og hjælpe de borgere, der allerede er blevet hjemløse. Evalueringen af Hjemløsestrategien fra 2013 viser, at hjemløse kan hjælpes ud af hjemløshed. Stigningen i antallet af hjemløse har været markant større i de kom- muner, som ikke deltog i Hjemløsestrategien og dermed ikke anvendte de evi- densbaserede bostøttemetoder. Efter hjemløsestrategien blev der i 2014 etableret et rejsehold (2014-2015) i regi af Socialstyrelsen, der bistår kommunerne i at im- plementere housing first-tilgangen og de tre evidensbaserede bostøttemetoder i indsatsen for hjemløse borgere. Erfaringerne fra rejseholdet er, at længerevarende processtøtte og hjælp til organisering af indsatsen samt kompetenceudvikling af medarbejdere er nødvendigt for at implementere og forankre metoderne i den enkelte kommune. På den baggrund foreslås det, at rejseholdet videreføres og udvides til at kunne understøtte flere kommuner i arbejdet, så erfaringerne med housing first og bo- støttemetoderne spredes til kommuner med varierende grader af hjemløseproble- matikker og på forsorgshjem. Som input til rejseholdets opgave med løbende at opkvalificere kommunernes indsats på hjemløseområdet er der desuden brug for mere viden om hjemløseområdet - specielt i forhold til at forebygge hjemløshed. Det foreslås derfor at igangsætte undersøgelser, der giver ny viden om gruppen af hjemløse, hvorfor hjemløshed opstår og om kommunernes indsats på området.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Initiativet består af to konkrete aktiviteter: • Et udvidet rejsehold. Det nuværende rejsehold i regi af Socialstyrelsen tilby- der bl.a. intensiv proces- og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling af frontmedarbejdere. Rejseholdet opretholdes og udvides, sådan at det både støtter implementeringen af housing first og bostøttemetoderne i tidligere og nye kommuner og på forsorgshjem. Derudover foreslås det at udvide rejsehol- dets kompetencer, sådan at det kan understøtte kommunernes samarbejde med den regionale behandlingspsykiatri og Kriminalforsorgen. Det skal bl.a. bidrage til at forhindre, at borgere udskrives/løslades til hjemløshed. • Undersøgelser på hjemløseområdet. Som input til rejseholdets opgave med at opkvalificere kommunerne med det nyeste vidensgrundlag om hjemløshed igangsættes følgende tre analyser: 1. En dybdegående analyse af vejene ind i hjemløshed, cirkulationen i hjemløshed og vejen ud af hjemløshed. Analysen udarbejdes på bag- grund af data i hjemløsetællingerne. 2. Finansiering af SFIs kortlægning af hjemløshed i Danmark i 2019 (Hjem- løsetællingen). Tællingen er finansieret i 2017. 3. Velfærds- og praksisundersøgelse i 2016, 2017 og 2019 af Ankestyrel- sen af kommunernes indsats over for hjemløse.

Forslagets mål- gruppe

Primær målgruppe:

Initiativets primære målgruppe er hjemløse og borgere i risiko for at blive hjemlø- se. Målgruppen af hjemløse forventes at udgøre op til 4.800 – 5.000 personer, idet rejseholdet vil dække 84-88 kommuner svarende til 90 pct. af alle hjemløse i Danmark, baseret på et nedslag i uge 6, jf. Hjemløsetællingen. Hjemløshed defi- neres i overensstemmelse med den definition, som anvendes af SFI i hjemløse- tællingen: ”Personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlerti- digt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse reg- nes også personer uden et opholdssted den kommende nat”.

Sekundær målgruppe:

Initiativets sekundære målgruppe er landets forsorgshjem og kommuner. Rejse- holdet vil være i kontakt med 84-88 kommuner. Rejseholdets indsats vil afhænge af hjemløseproblematikkens omfang i den enkelte kommune, og om kommunen tidligere har været en del af Hjemløsestrategien. Rejseholdet vil fortsætte med at støtte implementeringen af princippet om housing first og bostøttemetoderne i de 24 kommuner, der er med i det nuværende forankringsprojekt i forlængelse af Hjemløsestrategien. Rejseholdet vil endvidere understøtte implementeringen af housing first i 12-16 nye kommuner med betydelige hjemløseproblematikker og endelig lave opsøgende arbejde i 48 kommuner, der har færre hjemløseproblema- tikker.

Forslagets succes- kriterier

Succeskriterier for det udvidede rejsehold på kort og mellemlang sigt

• Inden udgangen af 2017 er princippet om housing first og en eller flere bostøttemetoder implementeret i de 24 kommuner, der tidligere har af- prøvet metoderne.

• Inden udgangen af 2019 er princippet om housing first og en eller flere bostøttemetoder implementeret i 12-16 nye kommuner med betydelige hjemløshedsproblemer.

• Inden udgangen af 2019 har rejseholdet lavet opsøgende arbejde i 48 kommuner, og principper fra housing first og bostøttemetoderne er blevet udbredt til 20 nye kommuner med færre hjemløshedsproblemer.

Evaluering og op- følgning

Der foretages en evaluering af initiativet, som består af tre komponenter:

1) Vurdering af kommunerne og boformernes implementering af housing first- princippet og bostøttemetoderne. 2) En samfundsøkonomisk evaluering af de langsigtede gevinster ved at implementere princippet om housing first og bostøt- temetoderne ICM (Intensive Case Management) og CTI (Critical Time Interventi- on). Evalueringen af Hjemløsestrategien vurderede kun de samfundsøkonomiske gevinster efter ét år for ICM og CTI. 3) Endelig indeholder evalueringen et doku- mentationssystem på individniveau, hvor borgerne følges med henblik på at opnå øget viden om langsigtede resultater af housing first-princippet og borgernes pro- gression.

9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Det udvidede rejsehold er en forlængelse af det eksisterende rejsehold i Socialsty- relsen, herunder de to igangværende udbredelsesprojekter af hjemløsestrategien; Ungeprojektet og Forankringsprojektet. Initiativet bygger videre på erfaringerne herfra. Tidsplan Et udvidet rejsehold
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2016	Forberedelse af rejsehold.
			2. kvartal 2016 – 4. kvartal 2019	Rejseholdsbesøg i 88 kommuner. Kompetenceudvikling af medarbejdere.
		Evaluering af Et udvidet rejsehold
			Tid	Aktivitet
			3. kvartal 2016	Evaluering påbegyndes.
			4. kvartal 2017	Midtvejsstatus foreligger.
			4. kvartal 2019	Endelig evaluering foreligger.

10	Varighed og imple- mentering	Initiativet er fireårigt i perioden 2016-2019. Et udvidet rejsehold: De kommuner, som rejseholdet bistår i at implementere princippet om housing first og bostøttemetoderne (36-40 kommuner), vil have implementeret disse ved projektudløb, og tilgangen vil dermed indgå i den kom- munale drift. De 48 kommuner, som rejseholdet via opsøgende arbejde har ud- bredt principper fra housing first og bostøttemetoderne til, vil være i stand til at implementere indsatserne i den udstrækning, de har behov for det.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	9,0	8,4	5,8	8,4
Et udvidet rejsehold	5,5	6,0	4,5	4,7
Evaluering	1,3	1,2	1,3	1,3
Vidensudvikling	2,2	1,2	-	2,4

3. Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug

1	Titel	Udbredelse af behandlingsmodeller til unge
2	Forslagsstiller	Social – og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kommuner og Social- og Indenrigsministeriet
4	Forslagets formål	Center for Rusmiddelforskning estimerer, at der i Danmark er 17.000-20.000 unge mellem 15-25 år med et misbrug af stoffer. Hovedparten af de unge ryger hash, og mange gør det dagligt. De unge har markante sociale og psykiske problemer, klarer sig dårligt i skolen og har mange konflikter med deres omgivelser. Denne gruppe unge er i betydelig risiko for aldrig at gennemføre en uddannelse og risike- rer et liv på kanten af samfundet med social og økonomisk marginalisering. Der er i tidligere satspuljeprojekter afprøvet behandlingsmodeller til unge med et misbrug af stoffer, som har vist gode resultater i forhold til at reducere de unges misbrug, mindske kriminalitet og styrke trivsel og skolegang. Kommunerne efter- spørger viden om, hvordan de kan styrke deres indsats til unge med et misbrug. Samtidig er erfaringerne fra fx Hjemløsestrategien, at udbredelse af nye, virksom- me indsatser kræver, at kommunerne får målrettet proces- og implementerings- støtte og kompetenceudvikling af medarbejdere. På den baggrund foreslås det, at der igangsættes et initiativ, der udbreder de virksomme behandlingsmodeller, så flere unge med et misbrug får et målrettet, helhedsorienteret og effektivt behandlingstilbud, som støtter dem i at reducere eller ophøre deres forbrug af stoffer, styrker deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse og forbedrer deres relationer til familie og netværk.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Initiativet udbreder behandlingsmodeller til unge med et misbrug, som er afprøvet i projekterne ”Misbrugsbehandling til unge” og ”Projekt Xxxxx Xxxx” (PAV). Behand- lingsmodellerne fra projekt ”Misbrugsbehandling til unge” er i dag udbredt til seks kommuner ud over de to kommuner, der har udviklet modellerne, mens metoden PAV anvendes på de otte sikrede døgninstitutioner, som findes i Danmark. Det forventes, at en række yderligere kommuner og anbringelsessteder vil være inte- resserede i at anvende behandlingsmodellerne (eller dele af disse), hvis de får støtte til implementering og kompetenceudvikling af medarbejdere. Udbredelsen af behandlingsmodellerne vil ske i to spor: I det ene spor implementeres behandlingsmodellerne U-turn fra Københavns Kommune, U18-modellen fra Aarhus Kommune samt familiebehandlingsmetoden Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA) i ca. 9 kommuner. Der vil i løbet af projektperioden blive udmeldt to ansøgningspuljer, hvor kommunerne kan søge om midler til dækning af lønudgifter til bl.a. en projektleder, der har ansvar for implementeringen. Socialstyrelsen vil levere processtøtte, mens de kommu- ner/organisationer, der har udviklet behandlingsmodellerne, vil blive frikøbt til at levere lokalt tilpasset implementeringsstøtte, kompetenceudvikling til medarbejde- re, supervision mv. I det andet spor implementeres delelementer af behandlingsmodellerne U-turn og U-18 i kommuner, der ikke har et tilstrækkeligt antal unge med et misbrug til at kunne implementere en af de tre behandlingsmodeller i sin helhed, men som er interesserede i at styrke deres misbrugsindsats til unge. I dette spor vil deltagende kommuner modtage kompetenceudvikling af medarbejdere i delelementer af be- handlingsmodellerne, fx i anonym rådgivning eller forældregrupper. Desuden vil sporet indeholde kompetenceudvikling til medarbejdere på anbringelsessteder i forbehandlingsmetoden PAV, der bl.a. har til formål at motivere anbragte unge med et misbrug i at modtage misbrugsbehandling. Opgaven med at levere kompetenceudvikling i delelementer af behandlingsmodel-

		lerne og PAV sendes i udbud, da denne dels vil kunne varetages af de organisati- oner/kommuner, der har udviklet modellerne, men også af andre aktører, fx de kommuner, der har deltaget i projekt ”Misbrugsbehandling til unge”. Det forventes, at medarbejdere fra 15 kommuner og 45 anbringelsessteder vil deltage i kompe- tenceudviklingsforløb.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgruppen er unge borgere i alderen 15 til 25 år, som har eller er ved at udvikle et behandlingskrævende stofmisbrug. Herunder hører også den unges forældre og øvrige familie/netværk. Center for Rusmiddelforskning estimerer, at der i Danmark er 17.000-20.000 unge mellem 15-25 år med et misbrug af stoffer. Af Narkotikasituationen 2014, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, fremgår det, at unge med et misbrug af hash og/eller centralstimulerende stoffer udgør en stigende andel af de borgere, der kommer i behandling for et misbrug. Erfaringerne på området er, at de unge har behov for målrettede og helhedsorienterede behandlingstilbud, hvis de skal fast- holdes i et behandlingsforløb, og behandlingsindsatsen skal lykkes.
7	Forslagets succes- kriterier	Spor 1: Etablering af behandlingstilbud målrettet unge Det er målet, at 360 unge gennemfører et behandlingsforløb inden for en af de tre behandlingsmodeller i løbet af projektperioden. På baggrund af erfaringer fra pro- jekt ”Misbrugsbehandling til unge”, der er evalueret af SFI, er målene for effekten af de 360 gennemførte behandlingsforløb, at: • 144 unge ophører med at bruge rusmidler (svarende til ca. 40 pct.) • 108 unge reducerer deres rusmiddelforbrug (svarende til ca. 30 pct.) • 216 unge har en daglig tilknytning til skole eller arbejde (svarende til ca. 60 pct.) • 162 unge ophører med kriminelle handlinger (svarende til 60 pct. af de unge, der har begået kriminelle handlinger.) • 180 unge får et bedre forhold til deres venner/forældre (svarende til 50 pct.) • 180 unge får et bedre psykisk helbred (svarende til 50 pct.) Spor 2: Kompetenceudvikling Målet er, at ca. 45 anbringelsessteder vil indgå i et undervisningsforløb i metoden i PAV, og at de deltagende anbringelsesinstitutioner efterfølgende tilbyder PAV til 40 pct. af deres unge. På baggrund af erfaringerne fra det tidligere projekt er målet for effekten af behandlingen, at: • 70 pct. af de unge, der indskrives i et PAV, gennemfører forløbet. • 30 pct. af de unge, som gennemfører PAV, får etableret en kontakt til et misbrugsbehandlingstilbud. I forhold til kompetenceudvikling i delelementer af U-turn og U-18 er målet, at medarbejdere fra 15 kommuner vil modtage kompetenceudvikling, og at mis- brugsbehandlingen i de pågældende kommuner på den baggrund vil have større effekt i forhold til, at de unge reducerer/ophører med deres misbrug, flere passer deres skole, færre begår kriminalitet, og flere får bedre relationer til familie og venner og et bedre psykisk helbred.
8	Evaluering og op- følgning	Der afsættes 2,6 mio. kr. til gennemførelse af en fælles evaluering af spor 1 og 2. Evalueringsopgaven udføres af en ekstern leverandør. Evalueringen vil generere data vedrørende effekten af de tre behandlingsmodeller, delelementer af model- lerne og PAV samt en samfundsøkonomisk analyse af effekten ved implemente- ring af modellerne. Evalueringen skal skabe viden om, hvorvidt den opnåede effekt af behandlings- modellerne påvist i projekt ”Misbrugsbehandling til unge” også sker, når mindre kommuner implementerer modellerne, og om implementering af delelementer af

		modellerne kan skabe en forandring i kvaliteten og dermed effekten af behandlin- gen hos den unge.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Initiativet udmøntes gennem to ansøgningsrunder målrettet kommunerne, og Socialstyrelsen bistår kommunerne i implementeringen. Der indgås desuden afta- ler med eksterne leverandører om kompetenceudvikling og evaluering. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2016	Ansøgningspuljen udmeldes (første ansøgningsrunde). Der indgås aftaler med de kommuner/organisationer, der har udviklet de tre behandlingsmodeller.
			2. kvartal 2016	Indgåelse af kontrakt med leverandør af evaluering samt leve- randører af kompetenceudvikling i delelementer.
			3. kvartal 2016	Projektperiode for første ansøgningsrunde igangsættes.
			3. kvartal 2016-4. kvar- tal 2019	Implementeringsstøtte til kommuner. Kompetenceudviklings- kurser tilbydes til kommuner og anbringelsessteder.
			1. kvartal 2017	Ansøgningspulje udmeldes (anden ansøgningsrunde).
			3. kvartal 2017	Projektperiode for anden ansøgningspulje igangsættes.
			4. kvartal 2019	Evaluering foreligger.

10	Varighed og imple- mentering	Initiativet løber fra 2016-2019. Der er i projektdesignet medtænkt en langsigtet forankringsplan for den enkelte deltagende kommune/institution, ligesom deltager- ne modtager løbende implementeringsstøtte. Det forventes således, at de kom- muner, behandlingssteder og anbringelsessteder, som modtager støtte som led i spor 1 og 2 vil have implementeret indsatsen i den kommunale drift efter endt projektperiode.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	18,9	18,8	7,8	8,8

4. Understøttelse af frivillighedsområdet

1	Titel	Understøttelse af frivillighedsområdet
2	Forslagsstiller	Social – og Indenrigsministeriet og Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet
3	Tilskudsmodtager	Xxxxxx frivilligcentre, Fonden for Socialt Ansvar, Center for Frivilligt Socialt Arbej- de, Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet og Social- og Indenrigsministeri- et.
4	Forslagets formål	Sidste år udførte mere end 40 procent af danskerne frivilligt arbejde, og i takt med den seneste stigning i antallet af flygtninge har endnu flere danskere meldt sig som frivillige hos de etablerede organisationer og stillet sig parat med hjælp. Der er behov for fra central side at understøtte frivilliges mulighed for at tage ansvar for at hjælpe og inkludere udsatte mennesker, heriblandt flygtninge. Initiativet har derfor til formål at skabe den nødvendige infrastruktur og gode ram- mer for, at frivillige kan tage ansvar for at hjælpe og inkludere udsatte mennesker i fællesskaber, herunder de flygtninge, som kommunerne lokalt tager imod. Konkret foreslås der en samlet Frivilligpakke, som for det første skal sikre en lokalt forankret understøttelse af den frivillige indsats i den enkelte kommune, herunder at personer med ønske om at yde en frivillig indsats henvises til relevante lokale foreninger og udbud af relevante kurser. For det andet skal Frivilligpakken sikre understøttelse og udvikling af den frivillige indsats på tværs af landets kommuner, så erfaringer og aktiviteter hos udvalgte centrale aktører fastholdes og videreudvikles, herunder bl.a. udvikling og udbre- delse af samarbejde mellem kommuner, frivillige foreninger og erhvervsliv. Frivillighedspakken skal for det tredje sikre en relevant understøttelse af den inte- grationsindsats, der, med afsæt i den aktuelle mobilisering af frivillige og flygtnin- gesituation, blandt andet skal foregå via civilsamfundet. En vigtig forudsætning for at kunne tilbyde den rigtige understøttelse af frivillige er, at der tilvejebringes viden om behovene for en virksom understøttelse, fx hvilke rammer der tiltrækker, fastholder og sikrer gode frivillige fællesskaber. For det fjerde igangsættes derfor en analyse af de tværgående aktører på det frivillige sociale områdes bidrag til udviklingen af den frivillige sociale indsats og til sekto- rens udvikling generelt.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Flere frivilligcentre For at opretholde det nuværende støtteniveau pr. frivilligcenter, foreslås det, at forhøje den nuværende bevilling med 3,2 mio. kr. årligt i 2017 og 2018. Forhøjel- sen muliggør samtidig etablering af to nye frivilligcentre i 2017 og 2018 Puljen til etablering og grundfinansiering af frivilligcentre er dermed på 24,7 mio. kr. i begge år. Forslaget indebærer, at forudsætningerne for anvendelse af puljen ændres i 2017 og 2018, hvor en mindre andel af den samlede pulje vil blive anvendt til etablering af nye frivilligcentre. Fonden for Socialt Ansvar - grundfinansieringsbidrag Fonden for Socialt Ansvar (FSA) spiller en væsentlig rolle i at understøtte og ud- vikle det frivillige arbejde på socialområdet. FSA, som er en ikke-erhvervsdrivende almennyttig fond, har til formål at støtte aktiviteter, der fremmer socialt ansvar i den civile-, private- og offentlige sektor, og har stået bag en række veletablerede projekter, herunder blandt andet Natteravnene, Familieiværksætterne og Bydels- mødre. Med henblik på at understøtte FSA’s arbejde, herunder styrke samspillet mellem det private erhvervsliv, det offentlige og civilsamfundet om udviklingen af bæredygtige løsninger på socialområdet, gives med dette initiativ støtte til drifts- opgaver i FSA i en treårig periode. Forslaget indebærer, at FSA modtager 2,5 mio. kr. i 2016, 5 mio. kr. i 2017 og 5 mio. kr. i 2018. Med forslaget reduceres fondens

afhængighed af konkret udviklings- og projektstøtte (fx til Natteravnene) til gen- nemførelse af fondens driftsaktiviteter.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Der afsættes 2,5 mio. kr. årligt i 2016, 2017 og 2018, så Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) kan fastholde sit nuværende niveau af kompetenceudvikling, støtte og rådgivning til frivillige foreninger og kommuner. Bevillingen kan fx gå til ”Foreningsfundamentet”, der er målrettet kompetenceudvikling til frivillige inden for rekruttering, fastholdelse og fundraising, til et styrket netværk for kommunale frivil- lighedskonsulenter og til at evaluere og monitorere udviklingen i frivilligt socialt arbejde.

”Venner viser vej” - civilsamfundet tager del i integrationsindsatsen

Der afsættes 4,5 xxx.xx. i 2016, og 4 mio. kr. i 2017 samt 4 mio. kr. i 2018 til initia- tivet ”Venner viser vej”, der er etableret af Røde Kors. Initiativet har fokus på mod- tagelse af nye flygtninge i lokalsamfundene i Danmark. Initiativet tager udgangs- punkt i, at en vellykket integration af nyankomne flygtninge ikke bare er en opgave for kommunerne men forudsætter kontakt til danskere, der kan vise dem vej ind i samfundet. Med initiativet gives personer, der får asyl i Danmark, kontakt til dan- skere og derigennem adgang til sociale fællesskaber og netværk, der bl.a. kan åbne døre til arbejdsmarkedet og give hjælp til alt det praktiske, der møder nye borgere i Danmark. Initiativet adresserer den aktuelle situation, hvor kommunerne står over for at skulle tage imod nyankomne flygtninge, mens flere og flere dan- skere melder sig til at levere en frivillig indsats på området. Røde Kors koordinerer initiativet og vil kunne inddrage andre frivilligorganisationer mv. i implementerin- gen. Initiativet udmøntes af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Analyse af tværgående aktørers bidrag til udvikling af det frivillige sociale område

Der afsættes i alt 1,0 mio. kr. til en samlet analyse af de tværgående aktører på det frivillige sociale områdes bidrag til udviklingen af den frivillige sociale indsats og til sektorens udvikling generelt. Socialstyrelsen definerer nærmere analysefelt og

-metode.

Forslagets mål- gruppe

Målgruppen er modtagere af frivillige indsatser og borgere der udfører frivilligt arbejde, heriblandt flygtninge, frivillige foreninger generelt og frivilligcentre, kom- muner og erhvervsliv.

Forslagets succes- kriterier

Forslaget understøtter konkret oprettelse og drift af lokale frivilligcentre. Med for- øgelsen af bevillingen til puljen til etablering og grundfinansiering af frivilligcentre forventes det, at puljen vil finansiere op til 66 frivilligcentre i 2018.

Bevillingen til FSA medfører bl.a., at FSA forsat kan støtte aktiviteter, der fremmer socialt ansvar, og fremme frivillige organisationers idéudvikling af nye indsatser, således at der herigennem kan ske en udvikling og nytænkning af frivillighedsom- rådet.

Bevillingen til CFSA medfører bl.a., at CFSA kan fortsætte sin nuværende støtte og rådgivning til frivillige foreninger og kommuner.

Bevillingen til ”Venner viser vej” vil medvirke til at styrke civilsamfundet rolle i inte- grationsindsatsen i lokalsamfundene i landets kommuner og herigennem integrati- onen af nyankomne flygtninge.

Endelig vil analysen af den frivillige sociale indsats give viden om, hvordan det frivillige arbejde bedst udvikles på længere sigt.

8	Evaluering og op- følgning	Der gennemføres i 2015 og 2016 en evaluering af frivilligcentrene, som skal danne baggrund for et oplæg til satspuljekredsen om revision af tildelingskriterier og en ny bæredygtig finansieringsmodel. De nye tildelingskriterier skal sikre, at centrene arbejder mere resultat- og udviklingsorienteret med den lokale frivillighed. I udvik- lingen af en ny finansieringsmodel skal der bl.a. kigges på mulighederne for øget kommunal medfinansiering af frivilligcentrene, der pt. ligger på 50 pct. Nye tilde- lingskriterier og en eventuel ny finansieringsmodel vil blive præsenteret for sats- puljekredsen i 2016. Det indgår som en del af initiativet, at der gennemføres en analyse, som vil resul- tere i en afrapportering, der giver viden om, hvordan det frivillige arbejde bedst udvikles på længere sigt.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Socialstyrelsen sender primo 2016 et tilsagnsbrev til Fonden for Socialt Ansvar og Center for Frivilligt Socialt Arbejde. I forbindelse med tilskuddet stilles krav om budget- og aktivitetsoversigt, rapportering og regnskab, jf. Socialstyrelsens almin- delige retningslinjer på området samt bidrag til den nævnte analyse. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (Styrelsen for International Rekrut- tering og Integration) sender på tilsvarende vis primo 2016 et tilsagnsbrev til Røde Kors. Det vil fremgå heraf, at bevillingen er øremærket initiativet ”Venner viser vej”. Herudover udmøntes initiativet gennem en forøgelse af ansøgningspuljen til grundfinansiering og etablering af frivilligcentre i 2017 og 2018. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2016	Socialstyrelsen sender tilsagnsbrev til FSA og CFSA.
			1. kvartal 2016	Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet sender tilsagns- brev til ”Venner viser vej”
			1. kvartal 2016	Evaluering af frivilligcentrene afsluttes.
			1. kvartal 2017	Analysen af understøttelsen af det frivillige arbejde igangsæt- tes.
			1. kvartal 2017 og 2018	Pulje til grundfinansiering af frivilligcentre udmeldes og udmøn- tes.
			1. kvartal 2017	Pulje til etablering af frivilligcentre udmeldes.
			2. kvartal 2018	Analysen af understøttelsen af det frivillige arbejde afsluttes.

10	Varighed og imple- mentering	Det samlede initiativ har en varighed på tre år.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslaget i alt	9,5	15,2	15,2	-
Frivilligcentre	-	3,2	3,2	-
Fonden for Socialt Ansvar	2,5	5,0	5,0	-
Center for Frivilligt Socialt Arbejde	2,5	2,5	2,5	-
”Venner viser vej” - civilsam- fundet tager del i integrati- onsindsatsen	4,5	4,0	4,0	-
Analyse	-	0,5	0,5	-

5. En styrket indsats for gravide kvinder med misbrug

1	Titel	En styrket indsats for gravide kvinder med et misbrug
2	Forslagsstiller	Sundheds- og Ældreministeriet, Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kommuner, regioner samt misbrugsbehandlingstilbud
4	Forslagets formål	Hvert år fødes børn med alvorlige helbredsproblemer og skader, fordi moderen har haft et forbrug eller misbrug af rusmidler, herunder alkohol, under graviditeten. Formålet med forslaget er at nedbringe antallet af børn, der fødes med sådanne helbredsproblemer og skader, og derved sikre, at flere børn får en god start på livet.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Moderens forbrug af rusmidler, herunder alkohol, under graviditeten indebærer øget risiko for skader hos fostret. Ifølge Sundhedsstyrelsen fødes der årligt mellem 50–100 børn med medfødte abstinenser som følge af moderens afhængighed af alkohol og/eller stoffer, og i gennemsnit 11 børn pr. fødselsårgang får stillet diag- nosen Føtalt Alkoholsyndrom (FAS), som er den alvorligste medfødte alkohol- og rusmiddelskade. FAS udgør kun en lille del af de medfødte alkoholskader, barnet kan pådrage sig, hvis moderen indtager alkohol under graviditeten. Gravide kvinders forbrug af andre typer rusmidler end alkohol medfører desuden risiko for komplikationer under graviditet og fødsel samt risiko for at skade fosteret på forskellig vis, blandt andet i form af risiko for langvarige funktionsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, nedsat opmærksomhed, hukommelse mv. Xxxxxxxx- styrelsen vurderer, at det reelle antal børn født med alkoholskader, herunder FAS, er større end det antal børn, der umiddelbart kan opgøres på baggrund af diagno- ser vedrørende medfødte abstinenser som følge af moderens afhængighed af alkohol eller stoffer og FAS. På den baggrund foreslås, at der med prioriteringen af satspuljen for 2016 afsæt- tes 27,5 mio. kr. i perioden 2016-2019 til en styrket indsats for at begrænse antal- let af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer og skader, fordi moderen har haft et forbrug eller misbrug af alkohol og/eller stoffer under graviditeten. Initiativerne er en opfølgning på afrapportering fra den tværministerielle arbejds- gruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler og vil indebære en differentieret, styrket indsats med udgangspunkt i tre overordnede spor: 1. Styrkelse af den eksisterende indsats over for den brede målgruppe af gravide kvinder og kvinder i den fertile alder med en rusmiddelproblematik, der rummes inden for de eksisterende behandlingstilbud i såvel kommunal stof- og alkoholbehandling som de regionale familieambulatorier. Herunder i form af øget fokus på afdækning og forebyggende indsatser i bl.a. den al- mene svangreomsorg og misbrugsbehandlingstilbud, et generelt øget fokus på graviditet og rusmiddelforbrug i eksisterende behandlingstilbud, styrket tværsektorielt samarbejde (1,5 mio. kr. årligt i 2016-2019). 2. Lovforslag, der harmoniserer samt styrker kommunernes mulighed for efter sundhedsloven og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere med kvindens samtykke at tilbyde gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse (2,5 mio. kr. årligt fra 2017 og frem). 3. Metode- og kompetenceudvikling målrettet døgnbehandlingstilbud til gra- vide kvinder med et misbrug af rusmidler, herunder alkohol, samt relevant implementeringsstøtte. Dette spor skal bidrage til at sikre, at lovgivningens muligheder for at tilbyde gravide kvinder kontrakt om behandling med mulig- hed for tilbageholdelse anvendes, og at der findes relevante døgnbehand-

		lingstilbud med tilstrækkelige kompetencer til behandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer, herunder i forhold til at kunne håndtere eventuelle tilbageholdelsessituationer. Sporet omfatter relevant indsamling af data med henblik på at kunne følge implementeringen af lovændringen (3,5 mio. kr. år- ligt i 2016-2019). Lovforslaget fremsættes af sundheds- og ældreministeren. Initiativerne under spor 1 og spor 3 udmøntes af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af Socialstyrelsen.
6	Forslagets mål- gruppe	Gravide, som har et forbrug eller misbrug af alkohol og/eller stoffer under gravidi- teten. Målgruppen for spor 1 er alle kvinder i den fertile alder med et alkohol- og/eller stofmisbrug (skønnet 30.000 - hertil kommer kvinder med et skadeligt forbrug af alkohol), samt alle gravide kvinder (56.000), hvoraf 40 pct. har en eller flere episo- der med et alkoholforbrug på fem genstande eller mere én eller flere gange efter befrugtningen – svarende til skønnet 22.400 gravide kvinder årligt, og gravide kvinder med et alkohol- og/eller stofmisbrug (skønnet 3.500 årligt). Målgruppen for spor 2 og 3 er gravide med et misbrug, herunder de kvinder med et betydeligt misbrug af alkohol og/eller stoffer, og som er i en særlig sårbar og udsat livssituation, og som ikke kan fastholdes i den specialiserede svangreom- sorg i familieambulatorierne og i almindelig misbrugsbehandling (skønnet 10-15 årligt).
7	Forslagets succes- kriterier	Forslaget skal medvirke til at nedbringe antallet af børn, der fødes med helbreds- problemer og skader som følge af moderens forbrug eller misbrug under gravidite- ten.
8	Evaluering og op- følgning	De igangsatte initiativer evalueres, herunder afsættes midler til dataindsamling med henblik på at følge implementeringen af lovændringen.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2016	Sundheds- og ældreministeren fremsætter lovforslag (spor 2).
			1. – 2. kvartal 2016	Udvikling af metode og kompetenceudviklingsinitiativ (spor 3).
			1. - 3. kvartal 2016	Igangsættelse af forebyggelsesinitiativer (spor 1).
			3. kvartal 2016	Udbud af metode- og kompetenceudvikling (spor 3).
			4. kvartal 2016	Opstart af metode- og kompetenceudvikling (spor 3).
			1. kvartal 2017	Ikrafttrædelse af lovforslag (spor 2).
			2. kvartal 2019	Opsamling på implementering af lovforslaget (spor 3) og på fore- byggelsesinitiativerne (spor 1).

10	Varighed og imple- mentering	Bevillingsperioden for så vidt angår styrkelse af den eksisterende indsats over for målgruppen samt metode- og kompetenceudvikling er fireårigt, mens bevillingen til lovforslaget er permanent gældende fra 2017.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	5,0	7,5	7,5	7,5
- Heraf lovforslag	-	2,5	2,5	2,5

6. Skæve boliger og inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer

1	Titel	Skæve boliger og boliger til psykisk og socialt sårbare personer
2	Forslagsstiller	Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
3	Tilskudsmodtager	Skæve boliger kan søges af den sædvanlige bygherrekreds. Inklusionsboliger kan søges af almene boligorganisationer alene eller i samarbej- de med andre aktører, som fx sociale tilbud til personer i målgruppen, jf. dog pkt. 4.
4	Forslagets formål	Formålet med de ekstra midler til skæve boliger er at fremme opførelsen af den boligtype til hjemløse. Formålet med inklusionsboliger er at skabe stabile og trygge boforhold på det almindelige boligmarked for psykisk sårbare personer. Målet er herigennem at stabilisere og påvirke beboernes tilværelse i en positiv retning, og bl.a. sikre en mere stabil tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse for de pågældende. Etab- lering af inklusionsboliger vil kunne bidrage til at aflaste det psykiatriske system og nedbringe opholdstider i herberg og forsorgshjem (§ 110-institutioner). Inklusionsboligerne supplerer eksisterende ordninger på Udlændinge-, Integrati- ons- og Boligministeriets område for særligt udsatte grupper på boligmarkedet, dvs. skæve boliger, udslusningsboliger og startboliger. Boligerne er herudover tænkt som et supplement til de eksisterende muligheder for at få tildelt individuel bistand efter serviceloven mv. De støttefunktioner, der tilbydes i inklusionsboliger- ne, er dog ikke del af et behandlingstilbud.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Skæve boliger Midlerne til skæve boliger vil blive udmøntet sammen med den eksisterende per- manente bevilling. Inklusionsboliger Der etableres mulighed for at yde støtte til etablering og drift af såkaldte inklusi- onsboliger til psykisk og socialt sårbare personer i eksisterende almene familiebo- liger, herunder som kollektive bofællesskaber, hvor der tilknyttes sociale støtte- funktioner til inklusionsboligerne. Etableringen af inklusionsboliger baseres på en aftale mellem beliggenhedskom- munen og den pågældende boligorganisation. Sigtet er, at der etableres et be- grænset antal inklusionsboliger i relativt store almene bebyggelser. Tildeling af støtte sker ved ansøgning fra boligorganisationen alene eller i samar- bejde med andre aktører, som fx sociale tilbud til personer i målgruppen med udgangspunkt i en (betinget) aftale mellem beliggenhedskommunen og boligorga- nisationen. Der udbydes en gang årligt en ansøgningspulje. Der kan ydes statslig støtte i form af: 1. Engangstilskud (up-front) til begrænset ombygning af den pågældende bolig. 2. Løbende tilskud til nedsættelse af husleje i den anviste bolig, således at og- så boliger med forholdsvis høj husleje kan benyttes som inklusionsboliger. 3. Løbende tilskud til sociale støttefunktioner. 4. Refusion af kommunens udgifter som følge af garanti for fraflytningsudgifter. Tilskud efter pkt. 1-3 ydes til boligorganisationen, mens refusion efter pkt. 4 ydes til kommunen. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at den samlede støtte pr. bolig vil udgøre omkring 500.000 kr., hvorved der vil kunne etableres i alt omkring 60 inklusionsboliger indenfor en samlet pulje på 30 mio. kr. Anvisning af beboere fra målgruppen, jf. pkt. 6, til inklusionsboliger foretages af

		beliggenhedskommunen. Anvisningen sker som udgangspunkt for en periode på to år men med mulighed for forlængelse, hvis der fortsat er behov. Herefter forven- tes de pågældende beboere at kunne flytte ind i en almindelig bolig. Inden for en toårig periode kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at den pågældende beboer i inklusionsboligen skal fraflytte, hvis kommunen skønner, at den pågæl- dende ikke mere har behov for boligen eller ikke mere opfylder de kriterier, som ligger til grund for kommunens anvisning af boligen.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgruppen for skæve boliger er hjemløse, som ikke kan bo i en almindelig bolig. Målgruppen for inklusionsboliger er en forholdsvis bred personkreds. Det kan være personer, der nu bor i en almindelig lejebolig, på en institution eller i andet botilbud efter serviceloven, på værelse eller andre midlertidige boløsninger eller er hjemløse, eller det kan være personer, der udskrives fra de psykiatriske hospitaler, men har brug for en midlertidig ”udslusningsbolig”. Fælles for målgruppen er, at de pågældende har behov for en boløsning, hvor man ikke er ”helt alene”, og hvor man kan få hjælp til f.eks. at genoptage arbejde eller uddannelse. En mere præcis afgrænsning af målgruppen vil ske i en dialog med relevante aktører.
7	Forslagets succes- kriterier	Det forventes, at hjemløse, der får en skæv bolig, opnår en væsentlig bedre livs- kvalitet. Det forventes, at målgruppen i inklusionsboligerne vil kunne flytte ind i en alminde- lig bolig efter de første to år.
8	Evaluering og op- følgning	Der gennemføres en evaluering af ordningen om inklusionsboliger med henblik på at vurdere forslagets effekt og behovet for at forlænge ordning. Herudover skal relationen til andre tilsvarende ordninger, så som skæve boliger, udslusningsboli- ger og startboliger evalueres. Der afsættes i alt 1 mio. kr. hertil. Det bemærkes, at skæve bolig-ordningen er under evaluering, som forventes afsluttet i april 2016.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Implementering af forslaget om inklusionsboliger forudsætter en ændring af al- menboligloven og den almene lejelov. I løbet af 2016 gennemføres den nærmere udmøntning af ordningen, herunder lovændring og udarbejdelse af en vejledning. Den første ansøgningsrunde annonces ultimo 2016 med henblik på at kunne give tilsagn primo.
10	Varighed og imple- mentering	Xxxxxx til skæve boliger udmøntes i 2017 og 2018 sammen med den permanente bevilling. Der kan gives tilsagn om støtte til inklusionsboliger i en treårig periode fra 2017 til 2019. De løbende tilskud (pengene) kan udbetales i en periode på op til 15 år. Dette er normal praksis på boligområdet, hvor den statslige støtte tilsagnsbudget- teres.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	-	13,0	13,0	10,0
Skæve boliger	-	3,0	3,0	-
Inklusionsboliger	-	10,0	10,0	10,0

7. Fremme af trivsel og læring hos udsatte børn

1	Titel	Fremme af trivsel og læring hos udsatte børn
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
3	Tilskudsmodtager	Kommuner og dagtilbud, ekstern leverandør, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
4	Forslagets formål	Udsatte børn, der går i dagtilbud, hvor der arbejdes vidensbaseret og systematisk med børns trivsel og læring i de tidligere år, klarer sig markant bedre end de ud- satte børn, der ikke får denne støtte. Især arbejdet med børns sproglige udvikling og non-kognitive kompetencer (fx koncentration, fordybelse og sociale kompetencer) er vigtigt. Sproget er af afgø- rende betydning for et barns personlige og sociale udvikling, og de tidlige sprogli- ge kompetencer udgør det fundament, som læsekompetencer og læringskapacitet bygger på (Heckman 2008, Bleses 2010). Dog ved vi også, at den pædagogiske praksis ikke altid baseres på viden og sy- stematisk opfølgning. Bl.a. peger en ny Ph.d. afhandling på, at pædagogerne ikke er fortrolige med pædagogiske redskaber og strategier, som fremmer børns sprog- lige og kognitive udvikling (Xxxxxxxxx Xxxxx 2015). På den baggrund foreslås et projekt, der skal medvirke til at bryde negativ social arv ved at fremme viden og handlekompetencer hos det pædagogiske personale gennem rådgivning og vejledning ved et korps af pædagogiske praksiskonsulen- ter.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Med initiativet etableres et korps af pædagogiske praksiskonsulenter. Praksiskonsulenterne vil formidle viden og virksomme metoder til det pædagogi- ske personale i dagtilbud gennem: • Målrettede forløb til dagtilbud og kommuner: Gennem længere og målrettede forløb får dagtilbud praksisnær viden og inspiration inden for et udvalgt tema gennem fx fire gange to kursusdage fordelt over et år. • Regionale seminarer: Praksiskonsulenter vil afholde en række regionale se- minarer i alle dele af landet. Her formidler konsulenterne virksomme metoder til en større målgruppe, som på den måde løbende kan modtage rådgivning og tilmelde sig på ad hoc basis. • Materialer på xxx.xx: Konsulenterne skal løbende udvikle og offentliggøre konkret materiale i forhold til at udbrede virksomme og effektive metoder og praksisser på læringsportalen EMU dagtilbud. Praksiskonsulenterne vejleder og kompetenceudvikler det eksisterende personale, som børnene kender og er trygge ved, om den seneste viden og konkrete metoder ift. hvordan der eksempelvis kan arbejdes målrettet med den sproglige udvikling, koncentration og vedholdenhed i forhold til udsatte børn. Der er altså ikke tale om specialist-task force, der kommer ud og arbejder med børnene, hvorefter de rejser igen. Indsatsen vil i stedet bidrage til, at metoder og praksisser er vedvarende og forankres i dagtilbuddene og kommunen, når konsulenterne er rejst. Med de afsatte midler vil Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling kunne ansætte ca. syv fuldtidskonsulenter og en teamleder, der skal koordinere konsu- lenternes arbejde. Det pædagogiske praksiskonsulentkorps kan bestå af fx vi- denspersoner, undervisere, pædagoger, pædagogiske konsulenter og dagtilbuds- ledere.

Hvorfor udgående konsulenter

Forskning viser, at der er behov for at øge brugen af virksomme metoder og red- skaber. Styrings- og reguleringseftersynet på dagtilbudsområdet i 2012-13 viste bl.a., at den pædagogiske praksis ikke altid baseres på systematisk viden og op- følgning på børnenes trivsel, læring og udvikling.

Et andet nyt dansk studie har fundet signifikante effekter på kvaliteten i dagtilbud, når uddannelsen havde form som coachende forløb (Markussen-Brown 2015). Det understøttes af positive erfaringer fra Canada med nationale konsulenter på sko- leområdet (Canadian Language & Literacy Network 2009).

Praksiskonsulenterne vil etableres som en integreret del af det samlede lærings- konsulentkorps i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, således at ind- satsen inkluderer sparring, samarbejde og vidensudveksling, herunder særligt læringskonsulenterne på grundskoleområdet.

Ved udbud findes en relevant leverandør, der udvikler og varetager evaluering og understøtter formidling. Konsulenterudvikler vejledningskoncepter – herunder kortlægning af virkningsfulde metoder, bedst tilgængelige viden mv. Socialstyrel- sen inddrages i forhold til at sikre brug af bedst tilgængelig viden på området.

Forslagets mål- gruppe

Der ønskes ved projektets afslutning en effekt i forhold til børn i socialt udsatte positioner, der går i et almindeligt dagtilbud efter dagtilbudsloven. I forhold til at identificere hvem, der kan få vejledningsforløb, ses der bl.a. på den socioøkono- miske sammensætning i det pågældende område.

Målgruppe for praksiskonsulenternes vejledning:

Pædagogisk personale, ledere og repræsentanter fra forvaltningen, som modtager vejledning og rådgivning (herunder såvel daginstitutioner som dagplejere). Erfarin- ger fra de eksisterende læringskonsulenter i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling peger bl.a. på, at udgående konsulenter med fordel kan arbejde både på forvaltnings- og institutionsniveau. Ved at målrette rådgivningen konkrete insti- tutioner er det muligt at skabe direkte resultater på børneniveau, mens rådgivnin- gen til udvalgte personer på forvaltningsniveau skaber strukturer, opbakning og rammer, der kan understøtte forankring af resultater – herunder udbredelse og fastholdelse af resultater.

Forslagets succes- kriterier

Succeskriterier i forhold til udbredelse af virksomme metoder:

• At praksiskonsulenterne har gennemført målrettede forløb med praktikere fra 25 kommuner medio 2019.

• At praksiskonsulenterne afholder regionale seminarer i alle landsdele for øvrige interesserede kommuner.

• At konsulenterne i samarbejde med leverandør udarbejder og udbreder inspirationsmateriale for alle temaer for de målrettede forløb samt semi- narer. Materialet udbredes via EMU dagtilbud.

Succeskriterier ift. effekt på sproglige og almene kompetencer hos børn:

• Sproglige kompetencer styrkes blandt udsatte børn i dagtilbud, der delta- ger i de målrettede forløb. Dette måles konkret ved, at der sker en stig- ning i børnenes sprogscore, som måles med validerede måleinstrumen- ter ved en før og eftermåling (evaluering tilrettelægges v. leverandør og udføres af konsulenter).

• Øget trivsel blandt udsatte børn i dagtilbud. Dette måles konkret ved, at

der sker en stigning i barnets trivsel, som måles med validerede målein- strumenter ved en før og eftermåling (evaluering tilrettelægges v. leve- randør og udføres af konsulenter).

• At viden og konkrete metoder og redskaber, som pædagogernes vejledes

i, forankres permanent i praksis. Leverandør skal levere et evaluerings-

		koncept, der kan skabe en klar viden om dette.
8	Evaluering og op- følgning	Evaluering Der afsættes 0,9 mio. kr. til at designe evaluering af indsatsen, så det sikres, at der efter projektets afslutning, forelægger solid viden om effekten af såvel ar- bejdsmetoden med udgående konsulenter samt vejledningstyperne. Evalueringen skal skabe dybdegående viden om resultater og implementering, herunder de forhold og mekanismer, der er afgørende for en permanent forankring af de virk- somme metoder i praksis. Formidling Formidlingsdelen vægtes særligt højt, idet evalueringen af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings læringskonsulenter fra 2014 peger på, at formidling af gode erfaringer i relation til konkrete indsatser med fordel kan styrkes mellem kommuner og deltagende institutioner. Der afsættes 0,6 mio. kr. til formidling og videndeling af projektets resultater gennem bl.a. følgende indsatser: • Afholdelse af regionale afslutningskonferencer i hele landet • Inspirationsmateriale som formidler effektive og virksomme metoder og praksisser via EMU dagtilbud (v. konsulenter) • Leverandør udarbejder koncept for en løbende, struktureret videndeling mellem de deltagende kommuner.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. Halvår 2016	Rekruttering og ansættelse af kvalificerede praksiskonsulenter. Udvikling af vejledningskoncept samt vidensbase – herunder kortlæg- ning af virkningsfulde metoder, bedst tilgængelige viden mv. samt udvikling og gennemførelse af opstartsforløb for praksiskonsulenterne (v. udbud og i samarbejde med Socialstyrelsen).
			2. Halvår 2016	Konsulenterne påbegynder vejledningsindsatsen. Ansøgning til vejledningsforløb udmeldes.
			1. Halvår 2017- 1. halvår 2019	Målrettede vejledningsforløb af fx 4x2 kursusdage pågår. Regionale vejledningsmøder afholdes. Ansøgning til målrettede vejledningsforløb udmeldes og modtagere udvælges.
			2. Halvår 2019	Slutevaluering og opsamling (v/udbud). Formidling af resultater af samlet vejledningsindsats samt resultater i forhold til at fremme videndeling blandt kommunerne (v/udbud).

10	Varighed og imple- mentering	Initiativet er fireårigt i perioden 2016-2019.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	3,5	7,5	6,5	5,5

8. Turboforløb for fagligt udfordrede elever

1	Titel	Turboforløb for fagligt udfordrede elever i folkeskolen
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
3	Tilskudsmodtager	Kommuner, eksterne leverandører, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil- ling
4	Forslagets formål	En vellykket skolegang er en væsentlig forudsætning for, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse eller videre uddannelse samt på sigt opnår et selvstændigt voksenliv. Der findes elever, som sakker bagud i forhold til klassekammeraterne i skolen og dermed har dårligere forudsætninger for at afslutte grundskolen og komme i videre uddannelse. Der er derfor behov for at sætte ind med særlig støtte over for ikke-uddannelsesparate elever i at klare sig bedre i fagene og blive vurde- ret uddannelsesparate. Projektet skal sikre, at der opnås bedre viden om, hvordan intensive læringsforløb (turboforløb) kan tilrettelægges, så der opnås den største og mest vedvarende effekt på elevers læring, og som efterfølgende kan forankres i kommunal praksis efter projektperiodens udløb.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	En kortlægning gennemført af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i foråret 2015 viste, at flere kommuner oplevede positive effekter hos ikke- uddannelsesparate elever efter intensive læringsforløb. Det er imidlertid en gene- rel udfordring, at den internationale forskningslitteratur viser, at effekten af intensi- ve forløb kan variere meget fra program til program. Nogle programmer har meget høj positiv effekt, mens andre kan vise små negative effekter for de deltagende børn og unge. Initiativet skal bidrage til, at der udvikles sikker viden om effekten af forskellige modeller for turboforløb, der kan klæde skolerne på til at anvende turboforløb både som en integreret del af deres indsats over for ikke-uddannelsesparate elever og som et almindeligt tiltag på linje med andre supplerende støtteforanstaltninger over for elever med faglige udfordringer inden for skolens egne rammer såvel organisatorisk som økonomisk. Turboforløb kan indeholde intensiv læse- og matematikundervisning. Men det foreslås også, at elever oplæres og trænes i studieteknikker, såsom at tage noter, stille kritiske spørgsmål, analytisk tænkning, samarbejde, feedback, organisering og læse- og regnestrategier. De konkrete indsatser udvikles, udvælges og gennemføres i samarbejde med kommuner, forsknings- og vidensmiljøer og organisationer, så der bygges videre på eksisterende erfaringer og viden, og så indsatser let kan implementeres af kommuner og skoler i praksis.
6	Forslagets mål- gruppe	Fagligt udfordrede og ikke-uddannelsesparate elever i folkeskolen Det vurderes, at 1.800 elever i 8. klasse fordelt på ca. 100 skoler årligt kan deltage i turboforløb. Det fastsættes som krav, at kommunerne selv finansierer minimum 20 % af udgiften forbundet med afviklingen af turboforløb og 100 % af udgiften forbundet med administration af bevillingen fra satspuljen.
7	Forslagets succes- kriterier	Tiltaget sigter mod at styrke de faglige, sociale og personlige kompetencer hos de elever, der ikke er blevet vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, så de opnår højere karakterer i dansk og matematik, at en lavere andel af eleverne i 9. klasse bliver vurderet ikke-uddannelsesparat, at færre elever fortsætter i 10. klasse, og at flere elever efter 9. klasse går i gang med en ungdomsuddannelse og fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 og 15 måneder efter 9. klasse.

8	Evaluering og op- følgning	Der afsættes 3 mio. kr. til at designe, tilrettelægge og evaluere forsøg med indsat- ser og 0,8 mio. kr. til vidensspredning af projektet. Evalueringen skal skabe dyb- degående viden om resultater og implementering, herunder de forhold og meka- nismer, der gør indsatserne effektive i praksis, som grundlag for efterfølgende at udbrede virkningsfulde indsatser. Initiativet skal evalueres med et solidt evalue- ringsdesign, der giver mulighed for at måle effekten af indsatsen, fx hvis der som led i forløbene indarbejdes lodtrækningsprincipper. Erfaringen er, at vidensspredning og formidling er et nødvendigt selvstændigt indsatsområde, hvis praksis skal forandres til at bygge på den tilgængelige viden.
9	Udmøntning, inkl. Tidsplan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. halvår 2016	Udbud af opgaver forbundet med evaluering og videnspredning. Første ansøgningspulje til kommuner (6,1 mio. kr.),hvoraf 5,1 mio. kr. er fra satspuljen.
			2. halvår 2016	Turboforløb i regi af kommunerne og understøttende indsatser.
			1. halvår 2017	Anden ansøgningspulje til kommuner (6,2 mio. kr.), hvoraf 5,2 mio. kr. er fra satspuljen.
			2. halvår 2017	Turboforløb i regi af kommunerne og understøttende indsatser
			1. halvår 2018	Tredje ansøgningspulje til kommuner (6,2 mio. kr.), hvoraf 5,2 mio. kr. er fra satspuljen.
			2. halvår 2018	Turboforløb i regi af kommunerne og understøttende indsatser
			2. halvår 2019	Evaluering og opsamling Afrapportering og videnspredning

10	Varighed og imple- mentering	Projektet løber i 4 år fra 2016 - 2019. Indsatserne bidrager til kommunernes kapa- citetsopbygning på området med henblik på, at indsatserne videreføres med egne midler efter projektets afslutning.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	-

Mio. kr. i 2016-PL	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	6,3	7,1	7,2	0,2

9. Krav på udredning af ordblindhed

1	Titel	Krav på udredning af ordblindhed
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
3	Tilskudsmodtager	Kommuner, eksterne leverandører, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil- ling
4	Forslagets formål	Initiativet skal forbedre det faglige grundlag for udredning, bl.a. med henblik på at give elever retskrav på test til udredning af ordblindhed fra skoleåret 2017/2018.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Det er Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings vurdering, at der forud for indførelse af et retskrav på udredning i forhold til ordblindhed er behov for et for- bedret fagligt grundlag for en mere sikker anvendelse af resultaterne fra de nuvæ- rende tests på området. Der igangsættes en indsats, som skal: • sikre bedre samspil mellem de nuværende tests på området herunder Nationale test i læsning, Ordblindetesten og Dynamisk test til tidlig identi- fikation af elever i risiko for alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed. • fastsætte grænseværdier for resultaterne i de Nationale test som grund- lag for en identifikation af elever med ordblindhed. • analysere Ordblindetesten på særlige målgrupper af elever med generel- le indlæringsvanskeligheder og andre særlige behov. Dette gøres med henblik på sikre, at elever med disse andre vanskeligheder ikke fejlagtigt diagnosticeres med ordblindhed. Regeringen fremlægger lovforslag til en ændring af folkeskolelovgivningen, hvor- med forældre og elever i folkeskolen én gang i en elevs skoleforløb gives retskrav på gennemførelse af en test til udredning af ordblindhed. Retskravet forventes indført fra skoleåret 2017/2018. Regeringen forventes at fremsætte et lovforslag inden for indeværende folketingssamling.
6	Forslagets mål- gruppe	Elever med mistanke om ordblindhed og elever med ordblindhed.
7	Forslagets succes- kriterier	Det er et succeskriterie, at elever med ordblindhed får den bedst mulige undervis- ning og en bedre skolegang.
8	Evaluering og op- følgning	STIL og STUK overvåger løbende anvendelsen af Ordblindetesten.
9	Udmøntning, inkl. Tidsplan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			2016-2017	Forbedring af det faglige grundlag for at indføre retskrav (1 mio. kr. årligt i 2016 og 2017).
			2017-2019	Forbedring af det faglige grundlag og merudgifter til selve gennemfø- relsen af Ordblindetesten i kommunerne (3,6 mio. kr. årligt fremadret- tet).

10	Varighed og imple- mentering	Initiativet igangsættes fra 2016 mhp. implementering af retskravet fra skoleåret 2017/2018.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	1,0	2,8	3,6	3,6

10. Resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser

1	Titel	Resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser
2	Forslagsstiller	Justitsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kriminalforsorgen og Socialstyrelsen
4	Forslagets formål	Både dansk og international forskning påpeger, at der blandt indsatte er en højere forekomst af personer med ADHD end blandt normalbefolkningen, og at ADHD er en risikofaktor i forhold til at begå kriminalitet. Blandt andet på den baggrund fore- slås det, at Kriminalforsorgen og Socialstyrelsen i fællesskab iværksætter et nyt, fælles initiativ for resocialisering af indsatte med ADHD og andre opmærksom- hedsforstyrrelser. Initiativet er i tråd med de visioner, der indgår i temaet Flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i job og uddannelse, idet initiativet dels indeholder målrettede og effektive indsatser over for borgere med særlige udfordringer, som afholder dem fra at gennemføre en uddannelse eller påtage sig et arbejde, dels er et konkret initiativ til at skabe et tættere tværsektorielt myndighedssamarbejde, som skal understøtte bedre og smidigere overgange mellem de forskellige instanser, der overtager den primære kontakt med borgeren. Initiativet indeholder nedenstående delelementer: • Etablering/udvikling/afprøvning af en indsats målrettet indsatte med ADHD eller lignende vanskeligheder i et fængsel. • Etablering/udvikling/afprøvning af en indsats målrettet prøveløslad- te/løsladte med ADHD eller lignende vanskeligheder i en til to kommuner. • Etablering af en tværsektoriel taskforce. • Effekt-, implementerings- og økonomievaluering.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Det foreslås, at der iværksættes et initiativ, som indeholder følgende konkrete aktiviteter: 1. Kortlægning af ADHD-indsatser i Danmark Der skal indledningsvist – i tæt samarbejde med landets kommuner, sundheds- og psykiatriområdet og andre relevante myndigheder – tilvejebringes den bredest mulige faglige viden om opgavens omfang, herunder fremskaffes viden om, hvilke ADHD-indsatser, som med fordel kan iværksættes i kriminalforsorgens institutio- ner samt hvilke behandlings- og støttemuligheder, der findes i samfundet i øvrigt. 2. Afprøvning af modeller På baggrund af kortlægningen skal følgende indsatser dernæst iværksættes: • Der skal afprøves og/eller udvikles en screeningsmodel i fængselsregi, som sikrer sammenhæng mellem praksis i kriminalforsorgens institutio- ner og praksis i kommunalt regi. • Der skal afprøves en indsats, som baseres på kognitiv træning målrettet voksne med ADHD og antisocial-adfærd. • Der skal afprøves en model for yderligere psykiatrisk udredning af ud- valgte klienter, som får udgang fra fængslet til kommunen/region. • Der skal udvikles og afprøves en model for opfølgende indsatser og ko- ordination mellem fængsel og modtagende kommune, særligt med hen- blik på de borgere, der har gennemgået indsatsen i såvel fængsels- som kommunalt regi. Initiativet kan inddrage følgende elementer fra kommunale og/ eller regionale regi:

• Etablering af screening, udredning, sundhedsfaglig behandling.

• Kognitiv træning under afsoning.

• Koordination med modtagende kommune.

• Træning af arbejdsrelaterede færdigheder, jobtræning og opfølgning her- på

• Uddannelsesforløb, hvis det er relevant.

• Familie- og netværksrettede indsatser, f.eks. netværksrådslagning/åben dialog, særligt i de tilfælde, hvor den dømte har børn eller en alder, hvor forældrene fortsat spiller en rolle.

• En fortsat udvikling af personlige færdigheder.

• Indsats i forhold til bolig og økonomisk stabilitet.

3. Ansøgningspulje

Der udbydes en pulje med det formål at udvikle og afprøve en eller flere modeller for samarbejde dels mellem kommune og kriminalforsorg og dels mellem kommu- nens forskellige afdelinger f.eks. jobcenter, socialforvaltning og bør- ne/familieafdeling. Endvidere kan der i denne sammenhæng sættes fokus på samarbejdet mellem den sundhedsfaglige indsats og den sociale indsats mellem region og kommune. Initiativer under ansøgningspuljen skal pågå i tæt relation til projektets øvrige initiativer og trække på viden herfra.

4. Tværsektoriel taskforce

Med henblik på at varetage den tværfaglige koordination og samle trådene mellem alle initiativets delinitiativer og sikre, at der bygges bro mellem kriminalforsorgen og den kommunale indsats nedsættes en tværsektoriel taskforce, forankret i Soci- alstyrelsen, som skal bistå de deltagende kommuner og medarbejdere i kriminal- forsorgen med faglig støtte og rådgivning både i forhold til viden om målgruppen og i forhold til proces- og implementering af indsatsen. Taskforcen skal endvidere varetage kortlægning af målgruppens omfang og karakteristika, kortlægning af virkningsfulde indsatser, der allerede er i anvendelse i Danmark og/eller internati- onalt, samt udarbejde en forankringsstrategi i forhold til dels en varig forankring af indsatsen i kommunerne og dels en strategi for en fortsat indsats i kriminalforsor- gen, som beror på, hvilket resultat evalueringen viser.

5. Tættere myndighedssamarbejde

Projektet skal desuden bidrage til et tættere myndighedssamarbejde mellem kri- minalforsorgen og kommunerne for så vidt angår behandlingen af indsatte med ADHD-problematikker samt med uddannelse af kriminalforsorgens personale i at gennemføre forandringen. Der vil i denne sammenhæng være særligt fokus på varige implementerings- og forankringsmuligheder og udfordringer.

Forslagets mål- gruppe

Projektet retter sig mod dels den gruppe af kriminalforsorgens klienter, der afsoner en fængselsdom på seks måneder eller derover, og som ved indskrivning i projek- tet har mindst tre måneder til forventet løsladelse (Målgruppe 1-klienter), dels den gruppe af kriminalforsorgens klienter, der er i tilsyn, og som enten har en egentlig ADHD-diagnose eller, som - ved en screening – udviser ADHD-lignende sympto- mer (Målgruppe 2-klienter). Disse klienter kan være prøveløsladt eller have en betinget dom med vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen, og der kan derfor være et vist personsammenfald mellem de to målgrupper. Endvidere vil der kunne blive tale om at klienter, der afsoner under intensiv overvågning i hjemmet (fodlænke) kan omfattes af målgruppen.

I 2014 blev der afsagt i alt 9.107 fængselsdomme, hvoraf ca. 2.000 havde en straflængde på seks måneder eller derover. I Målgruppe 2 er der væsentlig flere klienter. Målgrupperne er ikke prioriteret.

Forslagets succes- kriterier

Succeskriterierne for initiativet er:

• Der skal i løbet af projektperioden være etableret et tættere myndigheds- samarbejde, som understøtter bedre og smidigere overgange mellem de forskellige offentlige instanser, der overtager den primære kontakt med borgeren, herunder bygger videre på de indsatser, som er iværksat.

• 60 pct. af de borgere, som løslades og modtages af en opfølgen- de/fortsat indsats i deres modtagende kommune, øger deres sandsynlig- hed for at komme i beskæftigelse og få stabile boligforhold.

• 60 pct. af de borgere, som får en målrettet indsats i fængslerne får bedre mestringskompetencer til at klare et liv i frihed.

• 60 pct. af allerede løsladte/prøveløsladte borgere, der modtager en mål- rettet indsats i kommunalt regi, får øget mestringskompetence til at fort- sætte et liv i frihed.

• Der gennemføres en effekt-, implementerings- og økonomievaluering. Evalueringen løber i hele projektperioden og afsluttes i 2020.

Evaluering og op- følgning

Evalueringen løber i hele projektperioden og afsluttes i 2020. Evalueringsopgaven er ikke endeligt defineret, men kan komme til at indeholde udvikling af metodeno- ter, dataindsamling, før- og eftermålinger, effektmålinger, identificering af imple- menteringsfremmere og -hæmmere, økonomiske beregninger (cost-saving, cost- effectiveness eller cost-benefit) og udarbejdelse af forankrings- og spredningsmo- del.

Der findes solid international viden om mennesker med ADHD, herunder hvilke vanskeligheder, der almindeligvis gør sig gældende for den enkelte og for omgi- velserne. Derudover har Rockwoolfonden i 2014 gennemført en omfattende ana- lyse af de socialøkonomiske konsekvenser ved ubehandlet ADHD hos voksne i Danmark.

Internationalt er der tillige forholdsvis stor viden om, hvad der karakteriserer den mindre målgruppe af mennesker med ADHD som begår kriminalitet. Denne viden mangler vi for målgruppen i Danmark, ligesom der mangler viden om, hvordan de kan hjælpes mest effektivt til et liv fri for kriminalitet både indenfor rammerne af eksisterende tilbud og indsatser og i relation til internationale metoder og indsat- ser. Nærværende projekt vil bidrage med data, der understøtter indsamlingen af denne viden, så indsatsen fremadrettet kan blive mere virkningsfuld.

I denne sammenhæng skal bl.a. undersøges:

• Effekten af implementeringen af den del af indsatsen, som både pågår i fængslet og i kommunerne, dvs. indsatte som får en indsats, mens de er fængslede og som får en opfølgende indsats i kommunerne, når de kommer ud.

Effekten af implementeringen af den del af indsatsen, som kun foregår i kommu- nerne (løsladte og prøveløsladte, som ikke har fået indsatsen i fængslerne).

Udmøntning, inkl. tidsplan

Udmøntning

Initiativet har sammenhæng med initiativet En håndholdt indsats til understøttelse af borgeres inklusion i samfundet efter løsladelse, som også indstilles til satspuljen 2016.

Derudover skal der i nærværende initiativ afprøves en indsats som baseres på kognitiv træning målrettet voksne med ADHD og antisocial-adfærd (evt. program- met R&R2-ADHD, som aktuelt afprøves i kommunalt regi i satspuljeprojektet Bed- re hjælp til unge og voksne med ADHD). Det vil desuden være naturligt at koordi- nere nærværende indsats med allerede planlagte eller igangværende initiativer i kommunerne.

		Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2016 - 2. kvartal 2016	Kortlægning af indsatser målrettet ADHD. Projektudvikling og planlægning af evaluering og evalueringsdesign
			3. kvartal 2016 - 4. kvartal 2016	Udvikling af screenings- og udredningsmodeller. indsatser.Udvikling af evalueringsdesign.
			1. kvartal 2017- 4. kvartal 2019	Pulje udmeldes. Afprøvning og implementering af modeller i hhv. fængsler og kom- muner. Løbende evaluering. Løbende proces- og implementeringsunderstøttelse. Evalueringsrapport og formidling.

10	Varighed og imple- mentering	Initiativet er fireårigt i perioden 2016-2019. Projektet forankres i projektperioden hos Socialstyrelsen (i taskforcen), og udføres i tæt samarbejde med kriminalforsorgen med henblik på at sikre integrering af projektets delelementer og tværfaglig sparring. Evalueringsopgaven vil blive vare- taget af Kriminalforsorgens Analyse- og Evalueringsenhed. Dertil kommer, at der lægges op til, at der i projektet indgås partnerskaber med deltagerkommunerne med henblik på at opnå stærkest muligt ejerskab. I denne sammenhæng ses kommunernes egenfinansiering endvidere som en væsentligt motiverende faktor.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktiske afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	2,5	6,9	2,8	3,3

11. Rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge

1	Titel	Rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge
2	Forslagsstiller	-
3	Tilskudsmodtager	Frivillige organisationer mv.
4	Forslagets formål	Formålet med initiativet er, at psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år får let ad- gang til at tale med voksne om de problemer, den unge har. En sådan indsats kan forebygge, at problemerne vokser sig større. Mange unge oplever, at livet er svært på forskellige måder og har behov for at tale med en voksen, der har tid og lyst til at lytte og hjælpe den unge videre. Den unge kan fx opleve ensomhed, tristhed, kærestesorger, præstationspres eller familie- problemer. Mange unge har enten ikke en voksen i sit eget netværk at tale med eller føler sig ikke tryg ved at tale med voksne, som de kender på forhånd, og som måske ken- der deres familie og venner. For nogle unge er det tilstrækkeligt at tale med en voksen en eller flere gange, mens der i andre tilfælde er tale om tungere proble- mer, som kræver, at den unge guides videre til professionel støtte i regi af fx kommunen eller regionen.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Der oprettes en ansøgningspulje til støtte til etablering af åbne rådgivningstilbud for psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år. Den unge skal kunne komme ind fra gaden i åbningstiden uden forudgående aftale og møde en voksen at tale med. Endvidere skal den unge som udgangspunkt have mulighed for anonymitet. Som led i tilbuddet kan der derudover være andre aktiviteter, der er relevante for mål- gruppen, herunder gruppeaktiviteter i form af oplæg eller netværksaktiviteter. Rådgivningstilbuddet er baseret på frivillige kræfter. For at sikre den nødvendige faglige kvalitet er det vigtigt, at de frivillige organisationer, som kan modtage støtte fra ansøgningspuljen, har erfaring med at drive tilbud til denne målgruppe, og at de har gode erfaringer med rekruttering af frivillige, der kan løfte opgaven. Rådgivningstilbuddet kan med fordel etableres i et samarbejde med den kommu- ne, som tilbuddet ligger i, så tilbuddet forankres lokalt med faste kommunale kon- taktpersoner. I tilfælde af, at den unge har behov for støtte i kommunalt regi, kan den kommunale kontaktperson i den relevante forvaltning være indgang for den unge. I udmøntningen af initiativet tages der hensyn til en geografisk spredning af tilbud- dene.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgruppen for initiativet er psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år, der har be- hov for åben og uforpligtende rådgivning om de problemer, de unge oplever i deres hverdag. Der er tale om et forebyggende tilbud til en bred målgruppe, og tilbuddet skal således kunne rumme et bredt spektrum af problematikker hos psykisk sårbare unge. Mere specialiserede problematikker kan henvises til specialiserede organi- sationer, kommunen mv.
7	Forslagets succes- kriterier	Virkningen af initiativet forventes at være: • Flere psykisk sårbare unge opsøger og modtager rådgivning på et tidligt tids- punkt, som kan virke forebyggende for videre problemudvikling. • Psykisk sårbare unge bliver bedre til at håndtere den situation, de står i. • Flere psykisk sårbare unge, som har behov for særlig støtte, kommer tidligere i kontakt med de rette behandlingstilbud eller lignende.
8	Evaluering og op-	Der afsættes ikke midler til evaluering. Bevillingsmodtagerne skal dokumentere

	følgning	gennemførelse af de planlagte aktiviteter via regnskabs- og rapportaflæggelse.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning I det videre arbejde med ansøgningspuljen inddrages bl.a. foreløbige erfaringer fra ”Puljen til fremme af samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer”, der var et led i Forebyggelsespakken (Finansloven 2014), og som løber fra de- cember 2014 - december 2017. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2017	Ansøgningspulje udmeldes.
			2. kvartal 2017	Ansøgningspulje udmøntes.
			3. kvartal 2017	Projektperioden indledes.
			4. kvartal 2019	Projektperioden afsluttes.

10	Varighed og imple- mentering	Ansøgningspuljen udmøntes i 2017 med en projektperiode på 2,5 år (2017-2019).
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	-	10,0	-	-

12. Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge

1	Titel	Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge
2	Forslagsstiller	-
3	Tilskudsmodtager	Private opholdssteder, døgninstitutioner og kommuner på vegne af de kommunale døgninstitutioner
4	Forslagets formål	Overgangen til voksentilværelsen for tidligere anbragte unge kan være særlig svær. De unge mangler ofte et personligt netværk og må derfor klare mange af de udfordringer, som er forbundet med at blive voksen, på egen hånd eller med den støtte fra myndighederne, som de har til rådighed. Kommunerne skal i dag give efterværn til de tidligere anbragte unge mellem 18 og 23 år, som har behov for det. Det kan fx være i form af en fast kontaktperson eller ved at den unges anbringelse fortsættes efter det 18. år. Det er imidlertid ikke alle unge, der siger ja til tilbuddet om efterværn. Enten fordi de ikke har behov, da de finder støtte i den plejefamilie, hvor de har været anbragt, fordi de får en anden form for støtte i beskæftigelses- eller uddannelsessystemet, eller fordi de får støtte i én af de frivillige organisationer, der tilbyder en række aktiviteter for nuværende og tidligere anbragte børn og unge. Endelig er der nogle unge, der lider af såkaldt foranstaltningstræthed og ikke ønsker kommunens indblanding, efter de er fyldt 18 år. Uanset årsagen til, at nogle unge siger nej til efterværn, så kan de fortsat have et behov for en tæt og opfølgende kontakt med en person, de kender og er tryg ved, efter anbringelsen ophører. Det er ikke altid, at de unge selv har overskud til at bede om hjælp, og der kan derfor være behov for en opsøgende indsats, der skal kompensere for den forældrekontakt, som mange af disse unge mangler. Det gælder særligt de unge, som har været anbragt på et opholdssted eller i en døgninstitution, som efter anbringelsen ofte ikke har den samme tætte kontakt eller tilhørsforhold til voksne, som de unge, der har været anbragt i plejefamilier. Formålet med initiativet er derfor at støtte unge, der tidligere har været anbragt, og som selv ønsker kontakten, til at finde sig til rette i voksentilværelsen. Med initiati- vet igangsættes et forsøgsprojekt, så nuværende eller tidligere anbragte unge i alderen 17-23 år, der ikke modtager efterværn, får ret til opfølgende samtaler med en voksen, de er tryg ved, det første år efter anbringelsen ophører.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Der oprettes en ansøgningspulje, som private opholdssteder, døgninstitutioner og kommuner på vegne af de kommunale døgninstitutioner kan søge til projekter, der har til formål at støtte unge, der forlader anbringelsesstedet, i overgangen til vok- senlivet ved at opretholde kontakt til den unge, efter den unges anbringelse ophø- rer. Det skal ske gennem kontakt med en person fra institutionen eller opholdsstedet, som den unge har god tilknytning og tillid til. Den opsøgende indsats kan også indeholde aktiviteter, der skal sikre, at kontakten til den unge fastholdes. Kontak- ten skal være med til at sikre, at den unge har en støtte, som kan komme med gode råd og vejledning. Det kan både være i forhold til at hjælpe den unge på rette vej i voksentilværelsen, men også med at hjælpe den unge videre til frivillige orga- nisationer, der kan støtte den unge, eller til kommunen, hvis den unge har et yder- ligere behov for støtte. De projekter, som modtager støtte fra ansøgningspuljen, forpligter sig til at give de unge op til fem samtaler eller netværksskabende aktiviteter, som kan danne ram- me for at give støtte og sparring til den unge det første år efter anbringelsens ophør. Det er opholdsstedet eller døgninstitutionen, som får ansvaret for at tage kontakt til den unge og for at sikre, at samtalerne foregår med udgangspunkt i den

		unges ønsker, og at samværet er tilrettelagt på en måde, så kontakten til den unge fastholdes. Det er en betingelse, at den unge selv ønsker kontakten. Samtidig opdateres og genoptrykkes de pjecer om tidligere anbragte unges ret- tigheder, som blev udviklet som en del af Barnets Reform.
6	Forslagets mål- gruppe	Initiativet forventes at omfatte op mod 300 unge i alderen 17-23 år, der er eller har været anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, og som ikke modtager efterværn som fx opretholdelse af døgnophold på anbringelsesstedet.
7	Forslagets succes- kriterier	Forslaget forventes at understøtte, at de unge får en hjælp og vejledning samt en voksenkontakt til en person, de er tryg ved, som kan hjælpe dem med at håndtere de udfordringer, de oplever, i overgangen til voksenlivet. Initiativet vil samtidig give en viden om de unges egne ønsker til støtte i overgangen til voksenlivet.
8	Evaluering og op- følgning	Med satspuljeaftalen for 2015 blev der afsat midler til en forløbsundersøgelse, der færdiggøres i 2017, om kommunernes brug af efterværn og andre former for støtte til de unge samt de unges egne ønsker til støtte. Den samlede viden fra de to initiativer vil danne grundlag for satspuljepartiernes drøftelse af udmøntning af de resterende ca. 37 mio. kr. i 2018, som blev afsat med satspuljeaftalen for 2015.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
			Tidspunkt	Aktivitet
			2016	Socialstyrelsen opdaterer og trykker rettighedspjece til alle unge, der ikke tilbydes eller ikke ønsker at få efterværn. 1. ansøgningspulje til opfølgende samtaler og netværksskabende aktiviteter udmeldes og udmøntes.
			2017	2. ansøgningspulje til opfølgende samtaler og netværksskabende aktiviteter udmeldes og udmøntes. Opsamling på de foreløbige erfaringer, der dermed kan indgå i den samlede drøftelse med satspuljekredsen i efteråret 2017.

10	Varighed og imple- mentering	Det samlede initiativ har en varighed på tre år.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	3,2	3,2	-	-

13. Udvikling af samfundsøkonomiske modeller

1	Titel	Udvikling af samfundsøkonomiske modeller
2	Forslagsstiller	-
3	Tilskudsmodtager	Forskningsinstitutioner, konsulenter mv. samt Socialstyrelsen.
4	Forslagets formål	Der vurderes at være et potentiale i at blive bedre til at beregne de samlede øko- nomiske konsekvenser af sociale indsatser. Dette vil kunne understøtte en inve- steringstankegang i kommunerne, som tilskynder kommunerne til at sætte tidligt og forebyggende ind og benytte sig af virksomme og omkostningseffektive meto- der. Med samfundsøkonomiske modeller, som eksempelvis Skandia-modellen, kan kommuner og andre aktører på socialområdet beregne det anslåede økonomiske afkast ved konkrete sociale indsatser. Modellerne kan bruges til at give et billede af det økonomiske potentiales størrelsesorden inden for de udvalgte målgrupper, men forudsætter bl.a. viden om effekter af de konkrete sociale indsatser for at kunne beregne det økonomiske potentiale mere eksakt. Initiativets overordnede formål er at videreudvikle eksisterende modeller med det sigte at have en samfundsøkonomisk beregningsmodel, der kan beregne de øko- nomiske effekter ved at sætte forebyggende ind eller anvende virksomme meto- der. Det vil blive prioriteret, at stofmisbrugsområdet sættes i fokus fra starten.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Projektet omfatter en videreudvikling af eksisterende samfundsøkonomiske model- ler med fokus på at inddrage viden om indsatsernes omkostninger, effekter og konsekvenser. Der afsættes 4 mio. kr. til et udbud til at finansiere videreudviklin- gen af eksisterende socialøkonomiske modeller. Der afsættes ca. 1 mio. kr. til, at Socialstyrelsen kan indgå i udviklingsarbejdet. Socialstyrelsen kan blandt andet bidrage med leverancer og viden om effekt og målgrupper på socialområdet samt viden om samfundsøkonomiske analyser på socialområdet og de forhold, der gør sig gældende i forhold til at kunne koble effekt og økonomi. Endvidere skal kom- munerne inddrages i udviklingsarbejdet for at sikre, at modellen er tilpasset den kommunale virkelighed samt kommunernes behov.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgrupper vil blive endeligt defineret i samarbejde med tilskudsmodtagere, men personer med stofmisbrug vil blive prioriteret. Der lægges vægt på, at der eksiste- rer viden om effekter af indsatser i forbindelse med udvælgelse af målgrupper.
7	Forslagets succes- kriterier	Der etableres konkrete erfaringer med brug af økonomiske modeller i forbindelse med beregning af afkastet af sociale indsatser.
8	Evaluering og op- følgning	Satspuljeordførerne får forelagt status for projektet i forbindelse med satspuljefor- handlingerne for 2017.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
		Tidspunkt	Aktivitet
		1. kvartal 2016	Udbud offentliggøres og leverandør udvælges. Udvikling af model igangsættes, herunder afprøvning i kommuner på stofmisbrugsområdet mv.
		Oktober 2016	Status til satspuljeforhandlingerne for 2017
		Oktober 2017	Endelig afrapportering.

10	Varighed og imple- mentering	Projektets varighed er i perioden 2016-2017.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	2,7	2,3	-	-

14. Undersøgelse af stofmisbrugsområdet fra et brugerperspektiv

1	Titel	Undersøgelse af stofmisbrugsområdet fra et brugerperspektiv
2	Forslagsstiller	-
3	Tilskudsmodtager	Undersøgelsen sendes i eksternt udbud.
4	Forslagets formål	Initiativet har til formål at tilvejebringe et brugerperspektiv på hverdagen for men- nesker med et stofmisbrug, herunder på de tunge sociale problemer der kan følge med et misbrug, og som kan føre til en særlig marginalisereret tilværelse for den enkelte. Med udgangspunkt i de lovgivningsmæssige rammer samt praksis på stofmisbrugsområdet skal undersøgelsen afdække negative konsekvenser og oplevede barrierer for mennesker med et stofmisbrug i forhold til deres generelle livskvalitet, sundhedstilstand og sociale funktionsniveau mv. Den kvalitative un- dersøgelse skal bredt se på brugernes møde med myndigheder og relevante indsatsområder som den sociale, sundhedsrettede og beskæftigelsesrettede mv. Med initiativet afsættes der på den baggrund 1,5 mio. kr. til udarbejdelse af en undersøgelse, der skal afdække mennesker med et stofmisbrugs udfordringer i mødet med fx stofmisbrugsbehandlingen, sundhedsvæsenet, den kommunale forvaltning, politiet, lokalmiljøet og andre brugere.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Initiativet skal føre til en kvalitativ undersøgelse, der ud fra en brugervinkel skal belyse utilsigtede problemstillinger og barrierer i gældende lovgivning og praksis på stofmisbrugsområdet på relevante indsatsområder (social, sundhed, beskæfti- gelse mv.) samt hvordan midlerne på området anvendes mest hensigtsmæssigt ud fra et brugerperspektiv. Herunder skal undersøgelse bidrage til viden om, hvilke barrierer der kan være for, at mennesker med et misbrug generelt opsøger og tager imod de eksisterende tilbud til målgruppen. De problemstillinger eller barrierer, der skal belyses med undersøgelsen, kan eksempelvis være, hvilken indvirkning eksisterende lovgivning og praksis har på: • hvordan og i hvilket omfang borgere opsøger, forbliver i og fuldfører be- handling • brugernes viden om stoffer og sundhedsrisici • mennesker med et stofmisbrugs økonomiske, generelle sundhedsmæs- sige og sociale situation I udarbejdelsen af undersøgelsen skal der indhentes vidensbidrag fra relevante brugerorganisationer samt øvrige aktører og praktikere med kendskab til menne- sker med et misbrug og deres hverdag og vilkår, herunder fx Gadejuristen. Initiativet indebærer, at der afsættes 1,5 mio. kr. i 2016 til et udbud af opgaven med at gennemføre undersøgelsen. Der stilles krav om, at opgaven skal gennem- føres i et samarbejde med praktikere på området.
6	Forslagets mål- gruppe	Sundhedsstyrelsen skønner, at der er ca. 33.000 aktive stofmisbrugere i Danmark. Heraf skønner Sundhedsstyrelsen, at knap 11.000 alene har et hashmisbrug, imens 13.000 skønnes at have et injektionsmisbrug. Stofmisbrug har meget ofte alvorlige sundhedsmæssige og sociale konsekvenser for de personer, som har et aktivt misbrug, og for deres nærmeste. Blandt de sundhedsmæssige konsekvenser for de mest udsatte mennesker med et stofmis- brug er omfattende fysiske og psykiske helbredsskader, som dels kan være livs- truende, dels kan udvikle sig til kroniske sygdomstilstande. Det kan dreje sig om forgiftninger, fx på grund af stoffernes styrke, farlige blandinger og tilsætningsstof- fer og misbrugsrelaterede sygdomme, herunder infektionssygdomme som hiv/aids og leverbetændelse. Der er desuden en tydelig sammenhæng mellem et stofmis- brug og problematiske sociale og økonomiske livsvilkår, herunder kriminalitet,

		ustabil boligsituation samt ringe beskæftigelses- og indtægtsforhold. Målgruppen for undersøgelsen er alle mennesker med et stofmisbrug – fra den relativt lidt belastede gruppe (fx unge med et eskalerende forbrug af hash) til de allermest udsatte. I undersøgelsen skal relevante delmålgrupper fastlægges nær- mere, så konsekvenserne belyses for forskellige delmålgrupper.
7	Forslagets succes- kriterier	Undersøgelsen skal kunne give relevant ny viden om lovgivning og praksis fra et brugersynspunkt og endvidere supplere eksisterende og kommende undersøgel- ser, som i højere grad belyser indsatsen fra et systemperspektiv, herunder SFI’s tidligere kortlægning af den sociale stofmisbrugsbehandling (2009), den igangvæ- rende kapacitetsanalyse (initiativ i Stofmisbrugspakken fra 2012) og den tværmini- sterielle arbejdsgruppes kortlægning af indsatsen på stofmisbrugsområdet (2015). Dertil kommer Xxxxxxxx undersøgelse om socialt marginaliserede borgere med et kaotisk blandingsmisbrug (2013).
8	Evaluering og op- følgning	Undersøgelsen skal øge viden om mennesker med et stofmisbrugs livsvilkår og dermed styrke vidensgrundlaget for indsatsen. Undersøgelsen færdiggøres senest i december 2016, hvorefter den formidles til kredsen bag satspuljen for 2016.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Social- og Indenrigsministeriet sender primo 2016 opgaven i udbud.
10	Varighed og imple- mentering	Initiativet forventes afsluttet senest december 2016.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	1,5	-	-	-

15. Naturen som social og rehabiliterende indsats

1	Titel	Naturen som social og rehabiliterende indsats
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Frivillige organisationer og private aktører
4	Forslagets formål	Formålet med initiativet er at forbedre livssituationen for personer med psykiske vanskeligheder som fx stress, depression og angst med henblik på at forebygge sociale problemer.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Der afsættes 3,0 mio. kr. til en ansøgningspulje, der skal anvendes til at støtte projekter, som etablerer indsatser, hvor naturen, herunder fx terapihaver, anven- des som led i en social og rehabiliterende indsats over for personer med psykiske vanskeligheder, herunder i form af fx stress, depression og angst. Projekterne skal indeholde aktiviteter, som anvender terapihaver eller andre na- turelementer, som social og/eller rehabiliterende indsats over for målgruppen.
6	Forslagets mål- gruppe	Forslagets målgruppe er personer med psykiske vanskeligheder som stress, depr ession og angst, der er i risiko for social udsathed, herunder marginalisering og isolation.
7	Forslagets succes- kriterier	Det overordnede succeskriterium for aktiviteterne er, at målgruppen oplever bed- ring i deres livssituation, herunder forbedringer i forhold til sociale relationer og inklusion i positive fællesskaber.
8	Evaluering og op- følgning	Der stilles krav om, at de støttede projekter dokumenterer gennemførelse af de planlagte aktiviteter og resultater heraf via den almindelige regnskabs- og rapport- aflæggelse til Socialstyrelsen.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			2. kvartal 2016	Ansøgningspuljen udmeldes.
			4. kvartal 2016	Ansøgningspuljen udmøntes.
			4. kvartal 2016	Projektstart.

10	Varighed og imple- mentering	Initiativet er toårigt i perioden 4. kvartal 2016 - 4. kvartal 2018. Det er en betingel- se for at opnå støtte fra puljen, at det beskrives, hvordan projektets aktiviteter påtænkes forankret efter tilskudsperiodens ophør.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-PL	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	3,0	-	-	-

16. Styrket indsats til beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb med særligt fo- kus på indsatsen for børn i dagtilbud

1	Titel	Styrket indsats til beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb med særligt fokus på indsatsen for børn i dagtilbud
2	Forslagsstiller	-
3	Tilskudsmodtager	SISO, Socialstyrelsen (Videnscentret for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn).
4	Forslagets formål	Forslaget har til formål at styrke indsatsen til beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb med et særligt fokus på indsatsen for børn, der går i dagtilbud. Seksuelle overgreb mod børn skal forebygges og spottes, så overgreb stoppes så tidligt som muligt. Den forebyggende dialog med børn om overgreb skal styrkes. Derfor er det vigtigt, at børn lærer om grænser mellem sig selv og andre, og om hvordan de kan give udtryk for disse grænser. Pædagoger og andre relevante fagpersoner tilknyttet dagtilbud skal derfor styrkes i deres viden om, hvordan man taler med de yngste børn om at sætte grænser og respektere andres grænser. Derfor skal der iværksættes kurser, som sikrer, at pædagoger og andre relevante fagpersoner tilknyttet dagtilbud får øget viden om måder at tale med børn ved mistanke om seksuelle overgreb med henblik på at kunne forebygge og spotte seksuelle overgreb. I initiativet udbredes redskabet ”Spillerum”, der er et konkret værktøj udviklet til at hjælpe børn til at tale med voksne om grænser i forhold til seksualitet og overgreb, når de professionelle har mistanke om overgreb. Ligeledes oplæres pædagoger mv. i at anvende redskabet med børnene. Materialet er udviklet til at give en struk- tureret pædagogisk dialog omkring at sætte grænser, og handler bl.a. om, hvad det betyder at kunne skelne mellem kærlighed og krænkelse. Udbredelse af og oplæring af pædagoger mv. i redskabet skal medvirke til at fore- bygge seksuelle overgreb mod børn, og sikre at overgreb stoppes så tidligt som muligt. Satspuljepartierne er endvidere enige om at drøfte evalueringen af Overgrebspak- ken fra satspuljeaftalen for 2013, når den foreligger senere i 2015.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Med initiativet udbredes redskabet ”Spillerum” til relevante faggrupper i dagtilbud. I regi af Socialstyrelsen har man tidligere udviklet konceptet ”Spillerum” i samar- bejde med forskere med specialiseret viden om børn og seksuelle overgreb. ”Spil- lerum” er udviklet på baggrund af teori og psykologisk klinisk praksis vedrørende børns udvikling, seksualitet og seksuelle overgreb med afsæt i dataindsamling omkring brug af redskabet. ”Spillerum” er et samtaleredskab til dialog mellem barn og voksen baseret på billeder om hverdagssituationer, der udspiller sig omkring emnerne lyst, aktivitet, frivillighed, fantasi og omsorg. Konceptet er udviklet i tre moduler efter aldersgrupper (fra 3 år op til 14 år), og anvendes derudover forskel- ligt alt efter, hvilke børn der deltager. Der er tale om et forebyggende tiltag, der skal styrke børn og unge i at navigere udenom overskridelse af deres fysiske, psykiske, verbale og seksuelle grænser. Redskabet består både af et ”spil” med billeder og kort, og en app der kan anven- des i stedet for eller som supplement til det fysiske spil. Redskabet hører sammen med kurset ”Samspil”, hvor der undervises i, hvordan materialet skal bruges, og hvad den voksnes funktion er i dialogen med barnet. En forudsætning for at kunne anvende redskabet med et barn er derfor, at man har gennemført det forbereden- de kursus.

		Udbredelse af og oplæring i redskabet: Pædagoger og andet fagpersonale i dagtilbud vil blive tilbudt kurser i at anvende redskabet sammen med børn. Endvidere tilbyder SISO, Socialstyrelsen, i dag gratis forebyggende aktiviteter til opsporing og forebyggelse af overgreb målrettet dagtilbud som led i ”Overgrebs- pakken” fra satspuljen for 2013. SISO vil fremadrettet understøtte kendskabet til og udbredelsen af ”Spillerum” gennem disse aktiviteter.
6	Forslagets mål- gruppe	Børn i dagtilbud i en udsat eller sårbar position.
7	Forslagets succes- kriterier	Generel forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og at seksuelle overgreb stoppes så tidligt som muligt.
8	Evaluering og op- følgning	Socialstyrelsen vil løbende følge udbredelsen af redskabet, og erfaringerne vil indgå i Socialstyrelsens øvrige arbejde på området.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2016	Færdigudvikling af samlet koncept for undervisning og udbredel- se af redskabet gennem SISO, Socialstyrelsen.
			2. kvartal 2016 og frem	Kursustilbud med undervisning i redskabet samt udbredelse af redskabet gennem SISO, Socialstyrelsen.

10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen har tre års varighed.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	-

Mio. kr. i 2016-PL	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	2,0	2,0	2,0	-

II. Bindinger

17. Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge (opfølgning på magtanvendelsesudvalget)

Der er med aftale af 5. november 2015 indgået særskilt aftale for initiativet.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	2,3	13,0	13,0	14,0

18. Regionale centre for seksuelt misbrugte

1	Titel	Regionale centre for seksuelt misbrugte
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	CSM-Øst, CSM-Syd, CSM-MidtNord og Social- og Indenrigsministeriet
4	Forslagets formål	Seksuelle overgreb i barndommen kan give senfølger i voksenlivet i form af socia- le og psykiske vanskeligheder af varierende grad, eksempelvis posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), angst, depression mv. Nogle af de mennesker, som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, vil derfor have behov for støtte og hjælp senere i livet. I satspuljeaftalen for 2012 blev der afsat midler til tre regionale centre for seksuelt misbrugte (senfølgecentre) med det formål at tilbyde målgruppen en landsdæk- kende, sammenhængende og helhedsorienteret rådgivnings- og behandlingsind- sats. Som en del af initiativet blev der afsat midler til en evaluering af senfølgecen- tre ”med henblik på, at ordførerne kan drøfte de foreløbige resultater ved forhand- lingerne om satspuljen for 2016”. Evalueringen af senfølgecentrenes aktiviteter viser positive resultater af både centrenes behandlingsdel, socialfaglige rådgivning samt frivilligdel. På den baggrund foreslås det at videreføre bevillingen til de tre regionale senføl- gecentre i en 4-årig periode. Det er ikke inden for den nuværende projektperiode lykkedes at forankre senfølgecentrene, så de kan fortsætte uden statslig finansie- ring, og derfor foreslås det, at der i projektperioden arbejdes målrettet med at etablere en varig forankring af centrene, fx i kommunalt eller regionalt regi, som ikke indebærer statslig finansiering.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Senfølgecentrene tilbyder en kombination af psykologbehandling (både gruppete- rapi og individuel behandling) socialrådgivning samt frivillige indsatser, herunder værestedsfunktion, med det formål at forbedre målgruppens aktuelle livssituation fysisk, psykisk og socialt. Centrene er geografisk placeret tre forskellige steder i landet og dækker hhv. Region Hovedstaden og Sjælland (CSM-Øst), Region Syd- danmark (CSM-Syd) og Region Midt- og Nordjylland (CSM-MidtNord). Med henblik på at sikre forankring af senfølgecentrenes indsats efter udløbet af bevillingsperioden indebærer dette initiativ, at der afsættes midler til, at Socialsty- relsen yder målrettet processtøtte til senfølgecentrene for at understøtte centrenes arbejde med at opnå forankring i form af fx kommunal eller regional finansiering fremadrettet. Det er et kriterium for at modtage bevilling, at senfølgecentrene del- tager i de aktiviteter, der er forbundet med Socialstyrelsens processtøtte. Social- styrelsens indsats vil bl.a. bestå af: • Afholdelse af dialogmøder, hvor udfordringer og muligheder skitseres. • Udarbejdelse af interessentanalyser af mulige samarbejdspartnere. • Udarbejdelse af forankringsstrategier, hvor der bl.a. vil være en beskri- velse af indsatser og tidsplan. • Understøttelse og implementering af forankringsstrategier, hvor der vil blive ydet støtte vedrørende de udfordringer, der måtte opstå omkring forankringsstrategierne samt netværksmøder. For at skabe en overgang til forankring uden statslige midler indebærer initiativet, at der foretages en nedskalering af bevillingen fra 16 mio. kr. i 2016 og 2017 til 10 mio. kr. i 2018 samt en nedskalering til 5 mio. kr. i 2019. Det forudsættes, at der som udgangspunkt gennemføres det samme antal behandlinger i senfølgecentre- ne som hidtil, så der ikke opstår længere ventelister. Såfremt ventelisterne vokser, foretager centrene den nødvendige tilpasning af indsatsen og/eller ændring af visitationskriterierne.

6	Forslagets mål- gruppe	Personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen kan ikke karakte- riseres ved en bestemt diagnose eller syndrom, men er kendetegnet ved en lang række sociale og psykiske vanskeligheder. Blandt de hyppigst forekommende senfølger nævnes PTSD, angst og depression mv. Der er udfordringer forbundet med at opgøre antallet af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb samt at følge udviklingen i omfang over tid, og det er ikke alle disse personer, som vil udvikle senfølger i voksenlivet. Det fremgår af evalueringen af senfølgecentrene, at antallet af borgere, der er groft seksuelt krænkede, pr. år i Danmark udgør mindst 1.300 personer (2 pct. af en årgang), hvoraf mindst 60 pct. af de krænkede har varige senfølger. I 2014 blev der samlet set registeret 1.602 rådgivninger og 346 behandlingsforløb i de centre, der beskæftiger sig med senfølger (dvs. de tre regionale senfølgecentre samt øvrige otte frivillige centre, som også beskæftiger sig med senfølger efter seksuelle overgreb, men som ikke er omfattet af satspuljebevillingen for 2012- 2015). 81 pct. af rådgivningerne og 68 pct. af behandlingsforløbene fandt sted i de regionale senfølgecentre.
7	Forslagets succes- kriterier	Initiativets konkrete mål er at tilbyde målgruppen en sammenhængende og hel- hedsorienteret rådgivnings- og behandlingsindsats med henblik på at: • forbedre målgruppens aktuelle livssituation i forhold til at reducere de fy- siske, psykiske og sociale skadevirkninger af overgrebene • forbedre målgruppens muligheder for at opnå og fastholde arbejdsmar- kedstilknytning • bryde uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre i forhold til familie- og socialliv. Målet med initiativet er endvidere, at senfølgecentrene ved bevillingsperiodens udløb har forankret deres indsatser uden statslig finansiering. Dette kan eventuelt indebære, at der foretages nødvendige tilpasninger af senfølgecentrenes nuvæ- rende indsatser f.eks. omkring længden af behandlingerne eller omlægning af dele af indsatsen fra individuelle forløb til gruppeforløb.
8	Evaluering og op- følgning	Der stilles krav om, at senfølgecentrene løbende indsender de produkter, der er forbundet med Socialstyrelsens processtøtte.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Socialstyrelsen sender primo 2016 tilsagnsbrev til CSM-Øst, CSM Syd samt CSM- MidtNord om videreførelse af bevilling. I forbindelse med tilsagnene stilles krav om budget- og aktivitetsoversigt, rapportering og regnskab, jf. Socialstyrelsens almin- delige retningslinjer på området.
10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen har fire års varighed med henblik på, at der etableres en varig foran- kring af indsatsen i fx kommunalt eller regionalt regi, som ikke indebærer statslig finansiering.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	16,0	16,0	10,0	5,0

19. Merbevilling til Ombudsmandens Børnekontor

1	Titel	Merbevilling til Ombudsmandens Børnekontor
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Folketingets Ombudsmand
4	Forslagets formål	Som en del af satspuljeaftalen for 2012 blev der oprettet et børnekontor under Folketingets Ombudsmand med det formål at styrke børns rettigheder i Danmark. Ombudsmanden skønner, at der fra 2011 til 2014 er sket en stigning i kontorets aktivitetsniveau på børneområdet, som overstiger den nuværende bevilling. Ifølge Folketingets Ombudsmand er der med den nuværende bevilling ikke balance mellem ressourcer og opgaver i Ombudsmandens Børnekontor, og kontoret kan derfor ikke i fuldt omfang, og med den hurtighed, som sagernes karakter tilsiger, løse de opgaver, som var forudsat i forbindelse med oprettelsen af kontoret. Formålet med initiativet er at sikre, at der afsættes en årlig merbevilling til Om- budsmandens Børnekontor, og at ombudsmanden derfor fortsat kan løse de op- gaver, som er forudsat i lovgrundlaget.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	I forbindelse med oprettelsen af Ombudsmandens Børnekontor fremgår det af bemærkningerne til det tilknyttede lovforslag, at: ”Ombudsmanden vil i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet løbende vurdere opgavernes omfang. Hvis der viser sig et behov for en ændring af den årlige bevilling på 5,0 mio. kr. fra 2015, vil social- og integrationsministeren rejse spørgsmålet vedrørende en even- tuel forhøjelse af bevillingen over for forligspartierne bag satspuljeforhandlinger- ne.” Ombudsmandens Børnekontor skal ifølge lovgrundlaget være med til at sikre og overvåge implementeringen af børns rettigheder efter FN’s Børnekonvention, herunder rettigheder der er fastsat i dansk lovgivning mv. med henblik på opfyldel- se af Danmarks forpligtelser efter konventionen. Dette skal ske ved: • Behandling af individuelle klager vedrørende børns forhold. • Gennemførelse af egen drift-undersøgelser. • At foretage inspektioner af institutioner mv., hvor børn opholder sig. • Ved en pligt til at gøre Folketing, regering og eventuelt kommunalbestyrel- ser og regionsråd opmærksom på eventuelle problemer i forbindelse med lovgivningens forenelighed med internationale forpligtigelser til at sikre børns rettigheder. I forbindelse med oprettelsen af Ombudsmandens Børnekontor er der ikke opstillet konkrete måltal for formålsopfyldelsen. Ombudsmanden oplyser, at der samlet set er tale om en væsentlig aktivitetsudvidelse på børneområdet siden oprettelsen af kontoret både i forhold til helt nye opgaver og den måde, som sagerne behandles på. Ombudsmanden oplyser, at antallet af klagesager på området om året er ste- get fra ca. 470 sager i 2011 til godt 800 sager i 2014.
6	Forslagets mål- gruppe	Alle børn i Danmark.
7	Forslagets succes- kriterier	At ombudsmanden fortsat kan løse de opgaver, som er forudsat i lovgrundlaget for oprettelsen af Ombudsmandens Børnekontor, og at børn og unge dermed sikres adgang til at få hjælp hos ombudsmanden i de sager, som er relevante.
8	Evaluering og op- følgning	Folketingets Ombudsmand udarbejder inden bevillingens udløb en opgørelse over antallet af klagesager, egen drift-undersøgelser, tilsynsbesøg mv., samt hvad

		sagerne har givet anledning til.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Midlerne gives som årlig bevilling til Folketingets Ombudsmand.
10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen gives for en 4-årig periode. Inden midlernes udløb i 2019 vil der skulle tages stilling til ombudsmandens fremadrettede bevillingsbehov.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	-

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	2,2	2,2	2,2	2,2

20. Levevilkårsundersøgelse for mennesker med funktionsnedsættelse og inklusi- onsmåling

1	Titel	Levevilkårsundersøgelse for mennesker med funktionsnedsættelse og må- ling af inklusion
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Det Nationale Forskningscenter for velfærd - SFI
4	Forslagets formål	Gennemførelsen af levevilkårsundersøgelsen og den mindre omfangsrige spørge- skemaundersøgelse ”Måling af inklusion” bidrager til at etablere et bedre data- grundlag på handicapområdet. Målet med undersøgelserne er at opnå bedre viden om inklusion af borgere med funktionsnedsættelser målt på bl.a. uddannelse og beskæftigelse.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Initiativet fortsætter arbejdet med at opbygge et bedre datagrundlag på handicap- området. Levevilkårsundersøgelsen blev senest gennemført i 2012/2013 og inklu- sionsmålingen i 2014. Levevilkårsundersøgelsen og inklusionsmålingen giver et billede af levevilkårene for mennesker med funktionsnedsættelser belyst på et bredt spektrum af forskellige forhold. Initiativet indeholder to undersøgelser, der begge gennemføres som spørgeske- maundersøgelser: 1. Levevilkårsundersøgelse Der er tale om en generel levevilkårsundersøgelse, der tilvejebringer vi- den om praktiske, sociale og psykiske virkninger af at have en langvarig funktionsnedsættelse. 2. Måling af inklusion Målingen består af en mindre spørgeskemaundersøgelse, hvor udviklin- gen blandt personer med funktionsnedsættelser måles på tre væsentlige områder for inklusion: Uddannelse, beskæftigelse og medborgerskab. De indsamlede data kan danne grundlag for yderligere undersøgelser og forsk- ningsprojekter på handicapområdet, og data vil være tilgængelig for forskere i Danmark generelt. Med aftalen om satspuljen for 2012 blev det besluttet at afsætte midler til at tilve- jebringe viden om generelle levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse og dermed bidrage til ligebehandling og inklusion i samfundet. Det skete ved at gennemføre både spørgeskemaundersøgelsen SHILD (Survey of Health, Impair- ment and Living Conditions) i et panel med knap 20.000 personer mellem 16 og 64 år og ved at gennemføre en registerundersøgelse blandt 34.000 personer i Danmark. Formålet var samtidig at sikre, at Danmark lever op til forpligtigelsen i FN’s handi- capkonventions artikel 31 om at indsamle passende oplysninger på handicapom- rådet, herunder statistiske og forskningsmæssige data. Som en del af udmøntningen af satspuljeaftalen for 2012 har satspuljepartierne godkendt et forslag om, at levevilkårsundersøgelsen bliver gentaget hver fjerde år, herunder at der medfølger behov for fornyet finansiering. På samme vis var Målin- gen af inklusion en del af satspuljeaftalen for 2014, hvor det blev godkendt, at undersøgelsen gennemføres hver fjerde år inkl. behov for ny finansiering hertil.
6	Forslagets mål- gruppe	Personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.

7	Forslagets succes- kriterier	Med initiativet opbygges et stort datagrundlag på handicapområdet, hvilket er et vigtigt bidrag til målet om at opnå et stort og sammenhængende datagrundlag på området. På sigt kan det være relevant at undersøge, hvordan datamaterialet kan kobles til andre kilder eller styrkes yderligere.
8	Evaluering og op- følgning	Projektet genererer data om personer med funktionsnedsættelser, og datamateria- let offentliggøres.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2016 – 1. kvartal 2017	Udvikling, forberedelse af spørgeskema og dataindsamling til levevilkårsundersøgelse.
			1.-3. kvartal 2017	Gennemførelse af analyserne til levevilkårsundersøgelsen og offentliggørelse.
			4. kvartal 2018	Udvikling af spørgeskema og dataindsamling til inklusionsun- dersøgelsen.
			1.- 2. kvartal 2019	Gennemførelse af analyserne til inklusionsundersøgelsen og offentliggørelse.

10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen er fireårig.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	3,3	1,0	0,3	1,1

III. Udløb og øvrige initiativer

21. Frivillig gældsrådgivning

1	Titel	Frivillig gældsrådgivning
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Xxxxxxxxxx organisationer og Social- og Indenrigsministeriet
4	Forslagets formål	Særligt for socialt udsatte er gæld et stort problem. Forskning fra SFI peger på, at omkring 60 pct. af socialt udsatte har gældsproblemer. Økonomiske problemer, herunder gæld, er en markant stressfaktor, og særligt hvis de, der rammes af den, i forvejen er tynget af sociale problemer. Ofte er der risiko for, at den gældsramte mister sin bolig, og at gælden bliver starten på en social deroute. Siden 2008 har satspuljen støttet etableringen af frivillige gældsrådgivninger på socialområdet. Det eksisterende initiativ fra satspuljen for 2012 udløber med ud- gangen af 2015. Erfaringer fra tidligere projekter er positive. Brugerne angiver bl.a., at de får overblik over deres økonomiske situation, lægger en plan for, hvor- dan de vil afvikle deres gæld, og at de får mere overskud til at søge arbej- de/håndtere deres nuværende arbejde. Herudover er der af satspuljen på boligområdet afsat 40 mio. kr. fra 2012-2016 til rådgivning over for udsættelsestruede lejere administreret af Udlændige-, Integra- tions og Boligministeriet (UIBM). Der er tale om en opsøgende indsats i almene boligområder, og det primære formål med rådgivningen er at finde en løsning på en opstået huslejerestance samt sikre huslejebetalingen fremover. Som et led i denne rådgivning kan indgå gældsrådgivning. Ligeledes er der af satspuljen på beskæftigelsesområdet afsat 16 mio. kr. fra 2015-2018 til gældsrådgivning over for borgere på offentlig forsørgelse administreret af Beskæftigelsesministeriet (BM). På den baggrund foreslås det, at der iværksættes en undersøgelse, der ser på gældsrådgivningerne på tværs af ressortområder og undersøger modeller for varig forankring. Sideløbende med undersøgelsen nedsættes en tværministeriel ar- bejdsgruppe med BM, UIBM og SIM, som på baggrund af undersøgelsen skal se på mulighederne for at samtænke indsatsen på tværs af de tre ressortområder. Indtil et sådant forslag foreligger, er det vigtigt, at det eksisterende initiativ om frivillig gældsrådgivning på socialområdet eksisterer, så nuværende og nye for- eninger kan søge støtte. Det foreslås derfor at videreføre den nuværende ordning i to år.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Det foreslås at: 1. Videreføre den frivillige gældsrådgivning fra satspuljeaftalen 2012 i en ny 2-årig ansøgningspulje. Ansøgningskredsen er frivillige og private organisati- oner. Puljen skal i lighed med den nuværende ordning sikre, at gældsrådgiv- ningen er målrettet udsatte borgere med lav indkomst, lavt rådighedsbeløb og gæld, der samtidig er i en socialt usikker situation. Med udgangspunkt i erfa- ringerne fra de eksisterende frivillige gældsrådgivninger skal ordningen fortsat have konkret fokus på: • En helhedsorienteret rådgivning, der også vejleder om muligheden for hjælp til andre sociale problemer, fx misbrug, og som motiverer brugerne til at søge arbejde. • En særlig indsats over for socialt sårbare unge med gæld med henblik på at forebygge, at de havner i en uoverskuelig økonomisk situation med store gældsproblemer. • En geografisk spredning af rådgivningerne. Det forventes, at ansøg- ningspuljen kan finansiere 9-11 projekter.

		2. Iværksætte en undersøgelse, der sammenligner modellerne for gældsråd- givning til socialt udsatte på tværs af ressortområder, og som undersøger mu- lighederne for varig forankring. Socialstyrelsen har ansvaret for undersøgel- sen med inddragelse af BM, UIBM og SIM.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgruppen for initiativet er udsatte borgere med en kombination af lav indkomst, gæld og lavt rådighedsbeløb, som ikke har mulighed for, eller kun dårlig mulighed for, at få hjælp og rådgivning hos fx banker og private rådgivere. En midtvejsevaluering af puljen på 16 mio. kr. fra 2008-2012 på socialområdet viste, at ca. 4.000 borgere havde modtaget hjælp i 2011. Evalueringen viste desu- den, at brugerne som oftest var mellem 30 og 50 år, at 80 pct. boede til leje, og at brugerne typisk havde en samlet gæld på mellem 200.000-600.000 kr., dog med store variationer imellem både brugere og projekter.
7	Forslagets succes- kriterier	Ansøgningspuljen finansierer 9-11 projekter over to år. Brugerne får deres gæld nedbragt og øget deres rådighedsbeløb. Personer i risiko for at stifte uoverskuelig gæld undgår dette ved at modtage økonomisk rådgivning.
8	Evaluering og op- følgning	Mulighederne for forankring af den frivillige gældsrådgivning, herunder en eventuel samtænkning af gældsrådgivningsmodellerne på tværs af ressortområder, vurde- res på baggrund af den foreslåede undersøgelse i regi af Socialstyrelsen og på baggrund af den tværministerielle arbejdsgruppe, som udgøres af BM, UIBM og SIM. Der reserveres 1 mio. kr. i 2016 til gennemførelse af undersøgelsen.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2016	Ansøgningspulje udmeldes. Socialstyrelsen iværksætter undersøgelse.
			2. kvartal 2016	Ansøgningspulje udmøntes.
			3. kvartal 2016	Undersøgelse afsluttes.

10	Varighed og imple- mentering	Ansøgningspuljen er toårig med henblik på at afsøge mulighed for varig finansie- ring og eventuel ensartethed på tværs af ministerier, der har initiativer om gælds- rådgivning.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	21,7	-	-	-

22. Rådgivning af udsættelsestruede lejere

1	Titel	Rådgivning af udsættelsestruede lejere
2	Forslagsstiller	Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
3	Tilskudsmodtager	Almene boligorganisationer
4	Forslagets formål	Formålet med puljen er at nedbringe antallet af lejere, der sættes ud af boligen, fordi huslejen ikke er betalt. Antallet af udsættelser af lejere har været faldende de senere år, men der er fortsat tale om alt for mange udsættelser. En udsættelse af boligen har store omkostninger såvel personligt som samfundsøkonomisk, og for nogle ender en udsættelse af boligen i hjemløshed. For at understøtte den gunstige udvikling foreslås den form for rådgivning, som har været forsøgt med støtte fra tidligere satspuljer, udbredt til flere almene bolig- organisationer. Af satspuljen for 2011 og for 2012 blev således afsat midler til 4- årige forsøg med rådgivning til udsættelsestruede lejere. Forsøgene har vist, at den form for rådgivning er en effektiv og virksom metode til at nedbringe antallet af udsættelser i et boligområde.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Med støtte fra satspuljen for 2011 og for 2012 fik almene boligorganisationer råd til at ansætte personer med både pædagogiske og økonomiske kompetencer. Disse personer fik til opgave at opsøge lejere i huslejerestance og tilbyde rådgivning om sikring af huslejebetalingen og hjælp til at ansøge om diverse sociale ydelser, herunder boligstøtte. Ordningen adskiller sig – udover ved at være opsøgende – fra andre rådgivnings- ordninger derved, at rådgiveren ansættes af boligorganisationen, færdes i bolig- området og på den måde bliver et velkendt ansigt i området. Derved kan opnås en fortrolighed hos beboerne, som savnes ved andre kendte rådgivningsordninger. Effekterne af de gennemførte forsøg varierer, men det skønnes, at det i de områ- der, hvor der er gjort forsøg med rådgivning, er lykkedes at nedbringe antallet af udsættelser af lejere med mellem 1/3 og 2/3. Det er hensigten, at der med en ansøgningspulje i 2016 og en i 2017 ydes støtte til boligorganisationer, som ikke har opnået støtte fra de tidligere ansøgningspuljer. Der blev ved de tidligere ansøgningsrunder lagt op til, at boligorganisationerne efter forsøgsperiodens udløb selv viderefører og finansierer en rådgivningsord- ning. Da den stedlige kommune spiller en central rolle i forebyggelsen af udsættelser af lejere, vil tilskud fra puljerne bl.a. være betinget af, at rådgivningen udføres i tæt samarbejde med kommunen. Tilskud fra puljen vil endvidere betinges af krav om, at rådgivningsindsatsen skal omfatte en forebyggende indsats, som fx kan bestå i rådgivning af alle nye lejere i boligafdelingen om de forskellige muligheder, der findes for automatisk overførsel af huslejebetaling, herunder betalingsservice, samt eventuel hjælp til at få etableret en sådan.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgruppen er lejere i almene boligorganisationer, som kommer i huslejerestance. Gruppen af lejere, som kommer i huslejerestance, er typisk kendetegnet ved lav indkomst, lavt rådighedsbeløb, stor gæld samt manglende evne til at administrere deres økonomi. Målgruppen er som udgangspunkt bred, men der bør dog være et særligt fokus på børnefamilier.

7	Forslagets succes- kriterier	Gennem projektperioden falder antallet af udsættelser i de af projektet omfattede boligområder betydeligt. Kendskabet til den form for rådgivning udbredes til alle boligområder, og almene boligorganisationer vil, hvor der er behov for det, prioritere en egenfinansiering heraf.
8	Evaluering og op- følgning	Der forventes indsendt årlige statusrapporter til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, hvoraf bl.a. skal fremgå, om de for projektet opstillede mål er opfyldt. Ved projektafslutning skal indsendes en evalueringsrapport.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Med beløb på 5 mio. kr. til udmøntning i 2016 og 5 mio. kr. i 2017 forventes igang- sat 2-3 treårige projekter i 2016 og 2-3 treårige projekter i 2017. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2016	Ansøgningspuljen på 5 mio. kr. udmeldes.
			2. kvartal 2016	Ansøgningspuljen udmøntes.
			3. -4. kvartal 2016	Rådgivere ansættes og projekterne igangsættes.

			Tid	Aktivitet
			4. kvartal 2016	Ansøgningspuljen på 5 mio. kr. udmeldes.
			1. kvartal 2017	Ansøgningspuljen udmøntes.
			2.-3. kvartal 2017	Rådgivere ansættes og projekterne igangsættes.

10	Varighed og imple- mentering	Projektperioderne løber over 3 år. Det er hensigten, at de almene boligorganisationer oplever rådgivningsordningen som en succes, og derfor beslutter selv at finansiere en sådan ordning fremover.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	5,0	5,0	-	-

23. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx

1	Titel	Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Region Sjælland (driftsherre for Xxxxx Xxxxxxxxxxxx)
4	Forslagets formål	Formålet med initiativet er at give en midlertidig driftsbevilling til Xxxxx Xxxxx- hjemmet, der skal gøre det muligt at opretholde tilbuddet ved udløb af bevilling i 2015. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx er et landsdækkende lavtærskelstilbud til kvinder over 18 år fra misbrugs- og prostitutionsmiljøet. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx vurderes at være et relevant tilbud at opretholde, da lignende tilbud for målgruppen ikke eksisterer andre steder i landet.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Xxxxx Xxxxxxxxxxxx fungerer som et refugium i en afgrænset periode på op til tre ugers varighed med henblik på at få brugerne væk fra gaden og skabe ro og over- blik for den enkelte. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx hjælper/støtter kvinderne med at få lavet aftaler og løse deres umiddelbare sundhedsmæssige problemer. På Xxxxx Xxxxxxxxxxxx oplever kvinderne en struktur, hvor de har noget at stå op til. Struk- turen bidrager bl.a. til, at kvinderne får en døgnrytme med tilstrækkelig søvn, som øger kvindernes ressourcer. Med dette initiativ videreføres den bevilling, der blev afsat til Xxxxx Xxxxxxxxxxxx med satspuljeaftalen for 2014, og det forudsættes derfor, at Xxxxx Xxxxxxxxxxxx opretholder de eksisterende indsatser for tilbuddet.
6	Forslagets mål- gruppe	Socialstyrelsen har gennemført en undersøgelse af Xxxxx Xxxxxxxxxxxx i 2013 med fokus på bl.a. målgruppens karakteristika samt Xxxxx Xxxxxxxxxxxxx meto- der. Det fremgår af undersøgelsen, at kvinderne, som opholder sig på Xxxxx Xxxxxxxxxxxx, er nogle af de mest socialt udsatte, og at de ofte har en kombinati- on af forskellige komplekse sociale problemstillinger såsom hjemløshed, misbrug af alkohol og stoffer, prostitution mv. Kvinderne har typisk en række sundhedsrela- terede problemer, når de ankommer til Xxxxx Xxxxxxxxxxxx. Det kan fx være fejlernæring og manglende sår-og tandpleje, og en del af kvinderne har også fx HIV eller psykiatriske diagnoser. Kvinderne har desuden meget skrøbelige eller slet ingen netværk, herunder til fx biologiske børn, familie mv., og har oplevet vold i højere grad end kvinder på kvin- dekrisecentre. Endelig er kvinderne i langt højere grad end normalbefolkningen og en sammenlignelig gruppe - kvinder på krisecenter - uden for arbejdsmarkedet.
7	Forslagets succes- kriterier	Det forudsættes, at den eksisterende indsats til målgruppen på op til tre ugers varighed opretholdes. Det er ikke hensigten med indsatsen til målgruppen at igangsætte langsigtede projekter på kvindernes vegne. I stedet er der fokus på at give kvinderne et pusterum og mulighed for at genvinde kræfter, som muliggør, at kvinderne kan profitere af øvrige sociale- og sundhedsmæssige tilbud.
8	Evaluering og op- følgning	Der vil med bevillingen blive stillet krav om, at Xxxxx Xxxxxxxxxxxx opgør antallet af personer, som modtager ophold, herunder hvor i landet kvinderne kommer fra.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Social- og Indenrigsministeriet giver primo 2016 tilsagnsbrev til Region Sjælland om bevilling.
10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen fra satspuljeaftalen for 2014 blev givet med henblik på at ”sikre driften af Xxxxx Xxxxxxxxxxxx, imens der udarbejdes en konkret model for en fremtidig kommunal forankring og finansiering af driften”. Det har imidlertid ikke været muligt at finde en kommunal forankring inden udgangen af 2015. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx indstilles til en driftsbevilling af tre års varighed, da det er

		vurderingen, at der ellers vil være stor risiko for, at Xxxxx Xxxxxxxxxxxx lukker. Der vil forud for satspuljeforhandlingerne for 2018 blive foretaget en fornyet vurde- ring af finansieringsbehovet for Xxxxx Xxxxxxxxxxxx med udgangspunkt i en afdækning af den kommunale efterspørgsel efter et tilbud som Xxxxx Xxxxxxxxx- met, samt hvilke øvrige kommunale tilbud der eksisterer til målgruppen på dette tidspunkt.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	6,7	6,7	6,7	-

24. Kongens Ø

1	Titel	Forlængelse af akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere
2	Forslagsstiller	-
3	Tilskudsmodtager	Kongens Ø
4	Forslagets formål	Formålet med forslaget er at sikre fortsat drift af Kongens Øs akutkrisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere i yderligere et år, mens projektet finder finansiering uden for satspuljen til fortsættelse af aktiviteterne. Krisecenteret blev oprettet i forbindelse med satspuljeaftalen for 2012 som et modelprojekt, der efterfølgende skulle danne grundlag for, at andre aktører kunne etablere lignende akutkrisecentre. Det har imidlertid ikke været muligt for Kongens Ø at forankre centret uden for satspuljeregi inden udgangen af 2015.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Krisecenteret drives af organisationen Kongens Ø i et partnerskab med Fredericia Kommune og Landsforeningen af Væresteder og er et lavtærskelstilbud, hvor socialt udsatte stofmisbrugere, der befinder sig i en akut og til tider livstruende krisesituation, får mulighed for at opholde sig på et skærmet døgntilbud i en perio- de. I lyset af, at målgruppen typisk kun er modtagelig for hjælp i korte tidsrum af gangen, vil et akut krisecenter også give målgruppen mulighed for hurtigt at kom- me væk fra misbrugsmiljøet i det øjeblik, motivationen er til stede. Med henblik på at sikre finansiering af akutkrisecenterets indsats afsættes 6,0 mio. kr. i midlertidig driftsstøtte i 2016 til akutkrisecenteret.
6	Forslagets mål- gruppe	Forslagets målgruppe er kaotiske stofmisbrugere, der har en ringe kontakt til mis- brugsbehandlingssystemet. Det er en gruppe af misbrugere, der bl.a. har en usta- bil livsførelse, som gør, at de er vanskelige at fastholde og give tilstrækkelige skadesreducerende tiltag i de gængse ambulante behandlingstilbud.
7	Forslagets succes- kriterier	Midlertidig støtte til Kongens Ø sikrer, at de eksisterende og nye brugere kan anvende tilbuddet i 2016. Der stilles krav til Kongens Ø om at implementere en realistisk plan for forankring af projektet efter bevillingsudløb i 2016.
8	Evaluering og op- følgning	Der stilles krav om, at Kongens Ø udarbejder en revideret forankringsplan og løbende fremsender status for forankring.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Social- og Indenrigsministeriet fremsender primo 2016 tilsagn til Kongens Ø om bevilling.
10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen er etårig (2016).
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	6,0	-	-	-

25. Get2sport

1	Titel	Forankringsstøtte til ”Get2sport”
2	Forslagsstiller	-
3	Tilskudsmodtager	Danmarks Idrætsforbund (DIF)
4	Forslagets formål	Formålet med forslaget er at videreføre DIF’s projekt Get2sport i 2016 og 2017. Formålet med Get2sport er at rekruttere og støtte frivillige ledere og trænere til lokale idrætsforeninger i udsatte boligområder, så foreningerne bliver bæredygtige og i stand til at integrere flere børn og unge, herunder med anden etnisk bag- grund, i foreningerne.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Get2sport er et samarbejde mellem DIF og udvalgte kommuner og frivillige idræts- foreninger i de mest udsatte boligområder i Danmark. Indsatsen i Get2sport støtter op om såvel frivillige trænere og ledere som børn og unge i foreningerne. Fokus for indsatsen er at frigøre ressourcer for de frivillige, så de kan koncentrere sig om kerneopgaven i foreningerne, som er at skabe gode rammer for at dyrke idræt og udvikle foreningernes idrætstilbud.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgruppen for initiativet er børn og unge, herunder med anden etnisk baggrund end dansk, i udsatte boligområder.
7	Forslagets succes- kriterier	Initiativet sikrer, at projektet kan fastholde sit nuværende aktivitetsniveau i 2016 og 2017.
8	Evaluering og op- følgning	Der vil med bevillingen blive stillet krav om, at Get2sport opgør antallet af med- lemmer i foreningerne ved projektets begyndelse, midtvejs i projektet og ved pro- jektets afslutning. Xxxxxxxxxxx gives med henblik på forankring af initiativet uden for satspuljen.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Social- og Indenrigsministeriet fremsender primo 2016 tilsagn til DIF om bevillin- gen i 2016 og 2017.
10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen er toårig (2016-2017).
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	4,0	4,0	-	-

26. Udvidet åbningstid af BørneTelefonen

1	Titel	Udvidet åbningstid af BørneTelefonen
2	Forslagsstiller	-
3	Tilskudsmodtager	Børns Vilkår
4	Forslagets formål	Formålet med forslaget er at udvide åbningstiden for BørneTelefonen i 2016 og 2017. BørneTelefonen er en rådgivningslinje med telefonlinje, chat, brevkasse og sms for børn, der er åben fra kl. 11-23. Den drives af Børns Vilkår, bl.a. via frivilli- ge rådgivere. Xxxxx Xxxxxx oplyser, at de i 2014 gennemførte ca. 35.000 samtaler om fx kærlig- hed, venner og relationen til forældre, mobning mv. Det omfatter kontakt via tele- fonopringninger og også via chat, brevkasse og sms. Børns Vilkår skønner, at der kommer i alt 12.000 årlige henvendelser uden for åbningstiden. Dette tal dækker ikke unikke henvendelser, dvs. der kan være tale om gengangere, og der er tale om henvendelser til alle rådgivningslinjens medier, undtagen chat.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	BørneTelefonens åbningstider udvides i 2016 og 2017. Med initiativet lægges der vægt på en øget tilgængelighed, samt at behandlingen af børnenes henvendelser fortsat sker fagligt forsvarligt for børnene. Indledningsvist skal omfanget af den udvidede åbningstid aftales i dialog med Xxxxx Xxxxxx, og hvilke medier der skal være åbne i den udvidede åbningstid.
6	Forslagets mål- gruppe	Alle børn i Danmark.
7	Forslagets succes- kriterier	At BørneTelefonen udvider sin åbningstid og besvarer henvendelser fra børn og unge i den udvidede åbningstid.
8	Evaluering og op- følgning	Børns vilkår foretager en opfølgning på antal henvendelser i den udvidede åb- ningstid.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Social- og Indenrigsministeriet fremsender primo 2016 tilsagn til Børns Vilkår om midlertidig forhøjelse af den eksisterende driftsbevilling i 2016 og 2017.
10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen er toårig (2016-2017).
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	2,0	2,0	-	-

27. Etablering af midlertidige nødovernatningstilbud

1	Titel	Etablering af midlertidige nødovernatningstilbud
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Frivillige, private organisationer og foreninger samt kommuner
4	Forslagets formål	Oprettelse af midlertidige nødovernatningstilbud i vintrene 2016/2017og 2017/2018 , som gadesovende hjemløse kan benytte i vintermånederne og der- med modvirke de helbredsmæssige problemer, som gruppen af hjemløse ellers kan opleve.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Der etableres en ansøgningspulje, der kan ansøges med henblik på at oprette midlertidige nødovernatningstilbud til gadesovende hjemløse i vintermånederne. Der kan søges om tilskud til soveposer, madrasser, liggeunderlag og lign., husleje, mindre driftsudgifter, herunder forplejning samt løn vedrørende drift af tilbuddene. Siden 2010 er der blevet afsat midler til oprettelse af midlertidige nødovernatnings- tilbud. I vinteren 2011/2012 blev der oprettet ca. 193 pladser, i vinteren 2012/2013 ca. 189 pladser, i vinteren 2013/2014 ca. 220 pladser og i vinteren 2014/2015 ca. 167 pladser. Der forventes samme efterspørgsel på nødovernatningstilbud i 2016/2017 og i 2017/2018.
6	Forslagets mål- gruppe	Gadesovende hjemløse, der ikke benytter et midlertidigt botilbud efter servicelo- ven eller andre etablerede tilbud til målgruppen, og som har behov for et akut overnatningstilbud i vintermånederne. Det bemærkes, at gældende ret skal følges, og at der dermed ikke må gives husrum til personer uden lovligt ophold i landet i forbindelse med etablering af nødovernatningspladser.
7	Forslagets succes- kriterier	Xxxxxxxxxxx hjemløse får mulighed for akut overnatning i vintermånederne. Nødovernatningstilbuddene kan bidrage til, at nogle gadesovende hjemløse får en bedre kontakt med frivillige organisationer med mulighed for at drage nytte af organisationernes andre initiativer for hjemløse.
8	Evaluering og op- følgning	Projektet evalueres ikke. Der følges op på antallet af pladser, der oprettes.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Udmøntningen er tilrettelagt som en ansøgningspulje. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			2. kvartal 2016	Ansøgningspuljen udmeldes.
			3. kvartal 2016	Ansøgningspuljen udmøntes.
			4. kvartal 2016	Projekterne igangsættes.
			Gentages i 2017.

10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen har to års varighed (2016-2017). Projektperioden er fra d. 15. nov. – 31. marts for hver af vintrene 2016/2017 og 2017/2018.. Der er ikke en implemen- terings- og forankringsplan, da der er tale om midlertidige tilbud.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	4,1	4,1	-	-

28. Pulje til uddeling af julehjælp

1	Titel	Pulje til uddeling af julehjælp
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Landsdækkende frivillige foreninger, der uddeler julehjælp.
4	Forslagets formål	Formålet med initiativet er at støtte frivillige foreningers uddeling af julehjælp for derigennem at bidrage til, at frivillige foreninger kan hjælpe et større antal økono- misk klemte og socialt udsatte familier med deres indsats.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Der etableres en ansøgningspulje, der kan søges af landsdækkende frivillige for- eninger, som i forvejen uddeler julehjælp til økonomisk klemte og udsatte familier. Julehjælpen uddeles bl.a. i form af mad, gaver og økonomisk støtte i forbindelse med de frivillige foreningers egne julearrangementer. De 13 frivillige landsdækkende organisationer, der modtog støtte til uddeling af julehjælp fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i 2014, har oplyst, at de samlet set uddelte julehjælp til 26.830 familier.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgruppen er økonomisk klemte og socialt udsatte familier, der ikke har råd til at holde jul med mad og gaver.
7	Forslagets succes- kriterier	Projektet skal bidrage til, at ca. 2.000 ekstra familier årligt modtager julehjælp. Julehjælpen kan bidrage til, at nogle familier får en bedre kontakt med frivillige organisationer med mulighed for at drage nytte af andre initiativer for udsatte fami- lier mv.
8	Evaluering og op- følgning	Initiativet evalueres ikke.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Udmøntningen er tilrettelagt som en ansøgningspulje. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			2. kvartal 2016	Ansøgningspuljen udmeldes.
			3. kvartal 2016	Ansøgningspuljen udmøntes.
			4. kvartal 2016	Projekterne igangsættes.
			Gentages i 2017.

10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen har to års varighed (2016-2017).
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	4,0	4,0	-	-

29. Pulje til sommerferiehjælp

1	Titel	Pulje til sommerferiehjælp
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Frivillige foreninger og almennyttige boligforeninger, der arrangerer og gennemfø- rer ferieophold for udsatte familier.
4	Forslagets formål	Formålet med puljen er at yde støtte til foreningers aktiviteter for udsatte familier i forbindelse med ferieophold samt til opfølgende sociale aktiviteter, så familierne kan få hjælp til at løse nogle af de sociale problemer, som præger deres hverdag. Voksne i socialt udsatte familier kan have svært ved at arrangere og gennemføre ferieaktiviteter for dem selv og deres børn, fordi de mangler økonomiske og per- sonlige ressourcer. Ofte er familierne isolerede og formår kun vanskeligt at oprette og vedligeholde sociale relationer og kan bl.a. have brug for rådgivning omkring økonomi, kost, børneopdragelse mv. Mange frivillige foreninger arrangerer ferieophold for udsatte familier og børn, og foreningerne kommer dermed i kontakt med et større antal udsatte familier. Siden 2007 har foreningerne kunnet ansøge om støtte fra puljen, og der er dermed tale om en videreførelse af den eksisterende bevilling, som udløber i 2015.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	I 2012 blev der gennemført en erfaringsopsamling, der bl.a. viste, at aktiviteterne giver familierne et umiddelbart løft i trivslen ved, at de får mulighed for at holde sommerferie som alle andre familier. Samtidig viser undersøgelsen, at ferieophol- det og de opfølgende aktiviteter er vigtige i forhold til at opbygge og fastholde et socialt netværk. Et netværk, som er med til at sikre, at familierne får hjælp til at løse nogle af de sociale problemer, som præger deres hverdag. Det forventes, at puljen kan finansiere ferieophold og opfølgende aktiviteter for op mod 1.500 personer. De støttede projekter skal levere følgende aktiviteter: • Der skal rekrutteres socialt udsatte mødre/fædre og deres børn til som- merferieaktiviteter. • De deltagende familier skal motiveres til at deltage i opfølgende sociale aktiviteter efter sommerferieopholdet. • Familierne skal indgå i sociale netværk, hvor de kan hjælpe og støtte hinanden. Da familierne ofte har forskellige og sammensatte problemer, vil der være tale om indsatser af forskellig karakter, som fx lektiecaféer, kulturelle ture, fællesspisning, temaarrangementer om børneopdragelse og husholdningsøkonomi mv.
6	Forslagets mål- gruppe	Socialt udsatte familier med hjemmeboende børn, som ikke selv har mulighed for eller overskud til at arrangere sommerferie. Familierne er fx kendetegnet ved mis- brugsproblemer, sindslidelse, mistrivsel, økonomiske problemer mv.
7	Forslagets succes- kriterier	De socialt udsatte familier får gennem sommerferieopholdet et umiddelbar løft i trivslen ved at kunne holde sommerferie ligesom andre familier. De opfølgende aktiviteter har en positiv indvirkning på familiernes sociale netværk, så familierne kan få hjælp til at løse nogle af de sociale problemer, som præger deres hverdag. Netværket kan desuden være med til at opspore problemer i familien, som kræver behov for ekstra støtte fra kommunen. Det forventes, at puljen vil kunne finansiere ferieophold og opfølgende aktiviteter for op mod 1.500 personer.

8	Evaluering og op- følgning	Initiativet evalueres ikke.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Udmøntningen er tilrettelagt som en ansøgningspulje. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2016	Ansøgningspuljen udmeldes.
			2. kvartal 2016	Ansøgningspuljen udmøntes. Projekterne igangsættes.
			Gentages hvert år i bevillingsperioden.

10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen har to års varighed.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	5,0	5,0	-	-

30. Bedre inklusion af nytilflyttede grønlændere til Danmark

1	Titel	Bedre inklusion af nytilflyttede grønlændere i Danmark
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	De grønlandske huse i Aalborg, Aarhus, København og Odense
4	Forslagets formål	Grønlændere, der flytter til Danmark, kan have særlige sproglige og kulturelle udfordringer og et begrænset kendskab til det danske systems indretning og kan derfor være i særlig risiko for social marginalisering. Derfor er det vigtigt, at der tages hånd om denne potentielt udsatte gruppe umiddelbart efter ankomsten til Danmark. SFI har i 2015 lavet en forløbsanalyse af samtlige grønlændere, der flyttede til Danmark i 2007, som eksempelvis viser, at næsten en ud af fem grønlændere havde søgt ly på et herberg eller forsorgshjem i løbet af de første fem år efter ankomsten. Blandt årsagerne peges der på, at socialt udsatte grønlændere kan være mindre tilbøjelige end andre grupper til på eget initiativ at opsøge det sociale system og generelt have svært ved at navigere i det danske samfund. Initiativets formål er at støtte nytilflyttede grønlændere i mødet med det danske samfund og forebygge hjemløshed og andre sociale problemer. Indsatsen skal konkret understøtte målgruppens adgang til det danske velfærdssystem, arbejds- marked og uddannelsessystem mv.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Initiativet vil konkret indebære, at der afsættes 4 mio. kr. i 2016, der gives som tilsagn til de eksisterende grønlandske huse i hhv. Aalborg, Aarhus, København og Odense. Initiativet skal styrke de grønlandske huses opsøgende inklusionsindsats over for nytilkomne grønlændere i landets fire største byer, hvor hovedparten af udsatte grønlændere i Danmark bor. Initiativet vil ligge i forlængelse af en eksisterende étårig bevilling til en styrket inklusionsindsats i de grønlandske huse samt den indsats, som er iværksat igen- nem strategien for udsatte grønlændere i Danmark (2013-2016), der blandt andet omfatter en samarbejdsmodel, der skal sikre bedre samarbejde mellem kommu- nen og private tilbud til socialt udsatte grønlændere i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Når strategien udløber ved udgangen af 2016, forventes det, at samarbejdsmodellen er implementeret og bliver videreført i de fire kommuner, som har et grønlandsk hus.
6	Forslagets mål- gruppe	Initiativets målgruppe er udsatte og potentielt udsatte grønlændere, som er nytil- flyttede til Danmark. Der kan både være tale om børn og voksne. Målgruppen omfatter både meget udsatte grønlændere og sårbare, men også mere velfunge- rende grønlændere, som kan være i risiko for at blive udsatte i Danmark.
7	Forslagets succes- kriterier	Overordnet set forventes initiativet at medvirke til at yde en mere opsøgende, intensiv og systematisk støtte til nytilkomne grønlændere og generelt til de grøn- landske huses brugere i form af hjælp til håndtering af sproglige, uddannelses- mæssige og kulturelle udfordringer i mødet med det danske offentlige system.
8	Evaluering og op- følgning	Der lægges ikke op til, at der i initiativet vil indgå evaluering eller systematisk op- følgning.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Initiativet vil ligge i forlængelse af projektperioden for den étårige bevilling til de grønlandske huse, som Finansudvalget tilsluttede sig ved aktstykke 134 i maj 2015, og som løber indtil udgangen af 2016. Projektperioden vil derfor være 1.

januar 2017 til 31. december 2017. Midlerne udmøntes i 4. kvartal 2016.

Fordelingen af midlerne mellem de grønlandske huse besluttes af Socialstyrelsen og vil ske på baggrund af projektbeskrivelser og budgetter fra tilskudsmodtagerne. I forbindelse med tilsagnene stilles krav om rapportering og regnskab, jf. styrel- sens almindelige retningslinjer på området.

Varighed og imple- mentering

Bevillingen har ét års varighed. Det forventes, at initiativet vil styrke de grønland- ske huses samarbejde med den lokale, kommunale forvaltning og styrke husenes generelle inklusionsindsats over for nytilkomne grønlændere, hvilket der vil blive lagt vægt på ved vurderingen af husenes projektbeskrivelser.

Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	4,0	-	-	-

31. Folkekirkens Familiestøtte - Støtte til sårbare familier

1	Titel	Folkekirkens Familiestøtte – Støtte til sårbare familier
2	Forslagsstiller	Kirkeministeriet
3	Tilskudsmodtager	Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift
4	Forslagets formål	Velfærdssamfundet har overtaget en række opgaver, som reelt bedst kan løses i det nære miljø. Projektets formål er at ruste forældre i sårbare familier til at tage hånd om børne- nes opvækst – ikke gennem det sociale system, men gennem en indsats, der er forankret i det lokale civilsamfund. Projektet sigter således mod at udvikle poten- tialet i, at den danske folkekirke er aktivt tilstede ca. 2.200 steder i landet og der- med har mulighed for at sætte ind med konkret og nærværende hjælp.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Der skal etableres et net af frivillige, der kan yde målrettet hjælp til de berørte familier, eksempelvis i form af konkret hjælp til afholdelse af børnefødselsdage og andre mærkedage, lektielæsning, støtte til overblik over familiens økonomi, drøf- telser omkring forældreansvar, indarbejdelse af gode rutiner og hjælp til strukture- ring af familiens hverdag. Hjælpen skal bygge på dialog og fællesskab med familien og er støttende fremfor belærende. Hjælpen gør brug af redskaber, der er udviklet af forskere på Aarhus Universitet til at bidrage til en positiv udvikling i relationen mellem forældrene. Mindst seks sogne deltager, og der skal indenfor sognene findes det nødvendige antal frivillige og ansættes en koordinator for disse. Projektet samarbejder desu- den med de kommuner, projektsognene ligger i.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgruppen er sårbare børnefamilier, der ønsker hjælp. Projektet er således målrettet midterfeltet mellem de familier, der i den ene ende fuldtud magter forældreopgaven og i den anden ende de familier, hvor problemer- ne er så store, at der ydes kommunal hjælp i hjemmet. Udfordringerne for foræl- drene må ikke have en sådan karakter og størrelse, at det er kommunen, der skal tilbyde hjælp i hjemmet efter serviceloven.
7	Forslagets succes- kriterier	Der er opstillet en række konkrete mål for projektet, herunder bl.a.: • Minimum 100 sårbare børnefamilier deltager i projektet. • Mindst 75 pct. af de deltagende familier giver udtryk for, at projektet har hjulpet dem med at tage bedre vare på deres børn, og at børnene har få- et en bedre livskvalitet. • Mere end 50 pct. af familierne har fået nye netværk efter deltagelse i pro- jektet. • De lokale, kommunale institutioner giver efter projektperioden udtryk for, at Folkekirkens Familiestøtte har haft en positiv betydning for målgrup- pen.
8	Evaluering og op- følgning	Der lægges stor vægt på evaluering af projektet, og der udarbejdes et evalue- ringsdesign, der kan danne grundlag for såvel den løbede erfaringsopsamling som midtvejs- og slutevaluering. Den dokumenterede viden, erfaringer m.v. udbredes til alle sogne i Danmark via blandt andet tilbud om konferencer, møder og bistand til opstart fra de involverede i projektet.

9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. januar 2016	Pilotprojektet opstartes og løber til udgangen af 2019.
			1. halvår 2019	Pilotprojektet evalueres.
			2. halvår 2019	Evalueringen danner baggrund for udbredelse af dokumentere- de erfaringer og viden. Pilotprojektet afsluttes ved årets udgang.
			1. januar 2020	Projektet overgår til normal drift finansieret af sogne og andre lokale aktører.

10	Varighed og imple- mentering	Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift etableres som et pilotprojekt i perioden 2015-2019. Det er forventningen, at der kan oprettes lignende projekter i alle landets ti stifter, ligeledes i samarbejde med kommuner og lokale aktører. Indsatsen skal på sigt finansieres af sogne og andre lokale aktører.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	-

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	0,9	0,9	0,9	0,9

32. Fortsat støtte til udvikling af sociale teknologier

1	Titel	Fortsat støtte til udvikling af sociale teknologier
2	Forslagsstiller	-
3	Tilskudsmodtager	Living IT-Lab
4	Forslagets formål	Forslagets formål er at sikre driften af Living IT-Lab i yderligere to år, mens projek- tet finder finansiering uden for satspuljen til fortsættelse af aktiviteterne. Der reserveres op til 2,5 mio. kr. i 2016 og op til 1,5 mio. kr. i 2017 til videreførelse af Living IT-Labs aktiviteter. Udmøntning af de reserverede midler er dog betinget af, at tilskud til Living IT-Lab kan ske i fuld overensstemmelse med reglerne om statsstøtte.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Living IT-Lab udvikler sociale teknologier for mennesker med funktionsnedsættel- ser og foretager i den forbindelse bl.a. projektscreeninger for eksterne parter, indgår partnerskaber med fx botibud for mennesker med funktionsnedsættelser om udvikling af IT-løsninger, og opstarter innovative IT-projekter i eget regi. De reserverede midler til driften af Living IT-Lab i yderligere to år kan alene blive tildelt Living IT-Lab og dermed komme til udbetaling, såfremt tildeling af tilskuddet kan ske i fuld overensstemmelse med reglerne om statsstøtte. Denne afklaring kan følgelig betyde, at bevillingen enten ikke udmøntes eller kun udmøntes delvist til Living IT-Lab, ligesom det kan blive aktuelt at stille særlige tilskudsbetingelser for at sikre overensstemmelse med regler om statsstøtte.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgruppen for Living IT-Labs aktiviteter er kommuner, sociale tilbud og organisa- tioner mv., der ønsker at udvikle sociale teknologier til mennesker med fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser i alle aldre.
7	Forslagets succes- kriterier	Midlertidig støtte til projektet sikrer, at projektets aktiviteter videreføres i 2016 og 2017. Der stilles krav til Living IT-Lab om at udarbejde og implementere en reali- stisk plan for forankring af projektet efter bevillingsudløb i 2017.
8	Evaluering og op- følgning	Der stilles krav om, at Living IT-Lab udarbejder en forankringsplan og status for forankring.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Såfremt tilskuddet kan udmøntes i fuld overensstemmelse med statsstøtteregler mv., fremsender ministeriet primo 2016 tilsagn til Living IT-Lab om bevilling.
10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen er toårig (2016-2017).
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslaget i alt	2,5	1,5	-	-

33. Drifts- og forankringsstøtte til frivillige organisationer

33a. Forankringsstøtte til Den Sociale Retshjælps projekt: ”Fængselsrejseholdet”

1	Titel	Forankringsstøtte til Den Sociale Retshjælps projekt: ”Fængselsrejseholdet”
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Den Sociale Retshjælp
4	Forslagets formål	Forslagets formål er at sikre fortsat drift af Den Sociale Retshjælps projekt ”Fæng- selsrejseholdet” i yderligere to år, mens projektet finder finansiering uden for sats- puljen til fortsættelse af aktiviteterne. Den Sociale Retshjælp har udarbejdet en realistisk plan for forankring af rådgiv- ningsindsatsen på længere sigt, som indebærer indgåelse af partnerskabsaftaler med Kriminalforsorgen og udvalgte kommuner. Det vurderes på den baggrund, at indsatsen har tilstrækkeligt potentiale for fremtidig forankring uden for satspuljen.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Den Sociale Retshjælps indsats tilbyder en helhedsorienteret social og juridisk rådgivning med fokus på gælds- og boligproblematikker til nuværende og tidligere indsatte. Indsatsen skal medvirke til at forbedre målgruppens livssituation og fore- bygge yderligere sociale eller juridiske problemstillinger. Det vurderes samlet set, at Den Sociale Retshjælp er lykkedes med den hidtidige indsats og har dokumen- teret gode resultater blandt brugerne af rådgivningen. Projektet omfatter et fængselsrejsehold, som udfører opsøgende arbejde over for målgruppen i fængsler og på udslusningspensioner. På baggrund af det opsøgen- de arbejde gennemføres efterfølgende social og juridisk sagsbehandling. Herud- over arbejder projektet med etablering af samarbejde mellem de relevante aktører i løsladelsesprocessen, herunder Kriminalforsorgen og den relevante kommune.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgruppen er nuværende og tidligere indsatte i fængsler og på udslusningspen- sioner. Det estimeres, at op mod 1.000 brugere vil kunne få gavn af projektets indsats.
7	Forslagets succes- kriterier	Midlertidig støtte til projektet sikrer, at de eksisterende og nye brugere kan anven- de tilbuddet i 2016 og 2017. Der stilles krav til Den Sociale Retshjælp om at im- plementere en realistisk plan for forankring af projektet efter bevillingsudløb i 2017.
8	Evaluering og op- følgning	Der stilles krav om, at Den Sociale Retshjælp udarbejder en revideret forankrings- plan og løbende status for forankring.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Socialstyrelsen fremsender primo 2016 tilsagn til Den Sociale Retshjælp om bevil- ling.
10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen er toårig (2016-2017).
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	1,0	1,0	-	-

33b. Forhøjelse af eksisterende driftsstøtte til Landsforeningen Spædbarnsdød

1	Titel	Forhøjelse af eksisterende driftsstøtte til Landsforeningen Spædbarnsdød
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Landsforeningen Spædbarnsdød
4	Forslagets formål	Formålet med forslaget er at forhøje den eksisterende driftsstøtte til Landsforenin- gen Spædbarnsdød for at kunne imødekomme det stigende antal henvendelser om rådgivning og støtte til forældre, der har mistet et spædbarn, samt deres pårø- rende. Ved at forhøje Landsforeningen Spædbarnsdøds driftsstøtte sikres det, at forældre og pårørende, som efterspørger rådgivning og materiale i forbindelse med spædbarnsdød, også kan imødekommes fremover. Projektet er vurderet på baggrund af følgende kriterier for tildeling af driftsstøtte: 1) Projektet har dokumenterede gode resultater Landsforeningen Spædbarnsdød har oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra personer, som efterspørger rådgivning og materiale i forbindelse med spæd- barnsdød. Dette ses som indikation af, at tilbuddet opleves som relevant blandt målgruppen for foreningens indsats. Derudover har projektet særlig væsentlighed for målgruppen som det eneste tilbud af sin art. Det vurderes på den baggrund, at indsatsen i projektet har leveret gode resultater for brugerne. Landsforeningen Spædbarnsdød har dog ikke afrapporteret vedr. resultaterne af indsatsen på bru- gerniveau. I forbindelse med indstillingen til driftsstøtte vil der derfor blive stillet yderligere krav om, at Landsforeningen Spædbarnsdød fremadrettet afrapporterer vedr. projektets resultater på brugerniveau. 2) Projektet har ikke mulighed for at sikre forankring eller finansiering på anden vis end via satspuljemidlerne Det vurderes, at projektet i mindre grad har mulighed for at opnå forankring uden for satspuljen, idet Landsforeningen Spædbarnsdød yder en landsdækkende indsats, som ligger uden for den kommunale forsyningspligt. 3) Projektet er tidligere støttet med midler fra satspuljen Landsforeningen Spædbarnsdød er tidligere støttet med midler fra satspuljeaftalen for 2008.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Initiativet skal sikre, at Landsforeningen Spædbarnsdød kan yde rådgivning i for- hold til det øgede antal henvendelser fra forældre, pårørende og fagpersoner i forbindelse med spædbarnsdød. Udover rådgivning tilbydes netværkstilbud, som ledes af frivillige, samt uddeling af materiale (omsorgsæsker) til forældre.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgruppen for Landsforeningen Spædbarnsdød er forældre, der har mistet et spædbarn, samt deres pårørende.
7	Forslagets succes- kriterier	Forhøjelsen af driftsstøtte til Landsforeningen Spædbarnsdød sikrer, at stigningen i antallet af henvendelser fra borgerne i hele landet kan imødekommes.
8	Evaluering og op- følgning	Det stilles krav om, at Landsforeningen Spædbarnsdød udarbejder udviklingspla- ner, som dækker en fireårig periode ad gangen. Endvidere skal Landsforeningen Spædbarnsdød årligt afrapportere om aktiviteter og resultater på borgerniveau.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Socialstyrelsen fremsender primo 2016 tilsagn til Landsforeningen Spædbarnsdød om driftsbevilling.

10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen er permanent.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	0,7	0,7	0,7	0,7

33c. Driftsstøtte til Sjældne Diagnoser

1	Titel	Driftsstøtte til Sjældne Diagnoser
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Sjældne Diagnoser
4	Forslagets formål	Formålet med forslaget er at sikre videreførelse af indsatsen i Sjældne Diagnosers projekt ”Sjældne-Netværket”. Formålet med Sjældne-Netværket er at skabe grund- lag for kontakt mellem borgere med særligt sjældne sygdomme og handicap, der ikke har en relevant frivillig forening til rådighed, og som har behov for et netværk med andre i samme situation. I den Nationale strategi for sjældne sygdomme påpeges det, at patienter med sjældne sygdomme bør have mulighed for at indgå i relevante netværk. Endvidere anbefales det, at Sjældne-Netværket fortsat bør være et tilbud til sjældne patienter og pårørende, der ikke har mulighed for at indgå i andre relevante net- værk/foreninger. Ved at yde driftsstøtte til Sjældne Diagnoser sikres det, at 572 medlemmer af Sjældne-Netværket fortsat kan modtage rådgivning. Projektet er vurderet på baggrund af følgende kriterier for tildeling af driftsstøtte: 1) Projektet har dokumenterede gode resultater Sjældne-Netværket har oplevet en stigende efterspørgsel efter deres tilbud og har i projektperioden oplevet en stigning i antallet af medlemmer af netværket. Dette ses som indikation af, at tilbuddet opleves som relevant blandt målgruppen og de eksisterende brugere. Derudover har projektet særlig væsentlighed for målgrup- pen som det eneste tilbud af sin art. Det vurderes på den baggrund, at indsatsen i netværket har leveret gode resultater for brugerne. Sjældne Diagnoser har dog ikke afrapporteret tilstrækkeligt vedr. resultater på brugerniveau, men det fremgår af det indsendte materiale, at brugernes oplevelse af Sjældne-netværkets tilbud vil blive evaluret i oktober/november 2015. I forbindelse med indstillingen til driftsstøt- te vil der blive stillet krav om, at Sjældne Diagnoser fremadrettet afrapporterer vedr. projektets målsætninger på brugerniveau. 2) Projektet har ikke mulighed for at sikre forankring eller finansiering på anden vis end via satspuljemidlerne Det vurderes, at Sjældne Diagnosers projekt i mindre grad har mulighed for at opnå forankring uden for satspuljen, idet Sjældne Diagnoser yder en landsdæk- kende indsats i forhold til rådgivning af borgere, som ikke har en relevant frivillig forening til rådighed. 3) Projektet er tidligere støttet med midler fra satspuljen Sjældne-Netværket er tidligere støttet med midler fra satspuljen for 2013.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Sjældne Diagnoser har siden 2011 drevet Sjældne-Netværket målrettet menne- sker med sjældne handicap og sygdomme. Sjældne-Netværket skal sikre grundlag for kontakt mellem borgere med særligt sjældne sygdomme og handicap samt deres pårørende med henblik på at styrke deres mestringskompetencer gennem netværksdannelse og udveksling af erfaringer og viden. Sjældne Diagnoser yder en landsdækkende indsats i forhold til rådgivning af borgere, som ikke har en relevant frivillig forening til rådighed.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgruppen for Sjældne-Netværket er borgere med særligt sjældne sygdomme og handicap samt deres pårørende.

7	Forslagets succes- kriterier	Ved at yde driftsstøtte til Sjældne-Netværket sikres det, at det eksisterende tilbud kan videreføres til gavn for nuværende og fremtidige brugere.
8	Evaluering og op- følgning	Der stilles krav om, at Sjældne Diagnoser udarbejder udviklingsplaner, som dæk- ker en fireårig periode ad gangen. Endvidere skal Sjældne Diagnoser årligt afrap- portere om aktiviteter og resultater for brugere.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Socialstyrelsen fremsender primo 2016 tilsagn til Sjældne Diagnoser om driftsbe- villingen.
10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen er permanent.
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	0,3	0,3	0,3	0,3

33d. Forankringsstøtte til Landsforeningen Talentspejdernes projekt: ”Talentspej- derne”

1	Titel	Forankringsstøtte til Landsforeningen Talentspejdernes projekt: ”Talent- spejderne”
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Landsforeningen Talentspejderne
4	Forslagets formål	Forslagets formål er at sikre fortsat drift af Landsforeningen Talentspejdernes projekt ”Talentspejderne” i yderligere to år, mens projektet finder finansiering uden for satspuljen til fortsættelse af aktiviteterne. Landsforeningen Talentspejderne har udarbejdet en realistisk plan for forankring af mentorindsatsen på længere sigt, som omfatter indgåelse af samarbejde med kommuner, ansøgning om kommunale § 18-midler og samling af projektets erfa- ringer i en digital og fysisk værktøjskasse. Det vurderes på den baggrund, at ind- satsen har tilstrækkeligt potentiale for fremtidig forankring uden for satspuljen.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Landsforeningen Talentspejdernes tilbyder mentorforløb for udsatte børn og unge mellem 12 og 15 år med henblik på at give børnene større tiltro til fremtiden, øget glæde ved at gå i skole samt forventning om at gennemføre en ungdomsuddan- nelse. Det vurderes samlet set, at Landsforeningen Talentspejderne indtil nu er lykkedes med mentorforløbene og har dokumenteret gode resultater blandt de børn og unge, som har deltaget i forløbene. Mentorerne er frivillige fra lokale virksomheder, som mødes med børnene mini- mum en time om ugen i en periode på et år. Projektets indsats er udbredt til fem kommuner, hvor der samlet set indgår 50 virksomheder, der leverer mentorer, 95 frivillige mentorer samt 25 skoler.
6	Forslagets mål- gruppe	Målgruppen er udsatte børn mellem 12 og 15 år. Det estimeres, at op mod 100 børn vil kunne få gavn af projektets indsats i de to år, hvor forankringsstøtten bevilges.
7	Forslagets succes- kriterier	Midlertidig støtte til projektet sikrer, at de eksisterende og nye brugere kan anven- de tilbuddet i 2016 og 2017. Der stilles krav til Landsforeningen Talentspejderne om at implementere en realistisk plan for forankring af projektet efter bevillingsud- løb i 2017.
8	Evaluering og op- følgning	Der stilles krav om, at Landsforeningen Talentspejderne udarbejder en revideret forankringsplan og løbende status for forankring.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Socialstyrelsen fremsender primo 2016 tilsagn til Landsforeningen Talentspejder- ne om bevilling.
10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen er toårig (2016-2017).
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	0,3	0,3	-	-

33e. Forankringsstøtte til Røde Kors Hovedstadens projekt ”Terminal 1”

1	Titel	Forankringsstøtte til Røde Kors Hovedstaden og projektet ”Terminal 1”
2	Forslagsstiller	Social- og Indenrigsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Røde Kors Hovedstaden
4	Forslagets formål	Forslagets formål er at sikre fortsat drift af Røde Kors Hovedstadens projekt ”Ter- minal 1” i yderligere to år, mens projektet finder finansiering uden for satspuljen til fortsættelse af aktiviteterne. Røde Kors Hovedstaden har udarbejdet en realistisk plan for forankring af tilbud- det om støtte på længere sigt, som omfatter forankring af projektet som en del af et større netværkshus samt ansøgning om § 18-midler fra Københavns Kommune. Det vurderes på den baggrund, at indsatsen har tilstrækkeligt potentiale for fremti- dig forankring uden for satspuljen. Initiativet skal derfor sikre, at projektet kan arbejde videre med planerne om forankring af indsatsen ved at integrere indsatsen i et større netværkshus og gennem kommunal støtte.
5	Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter	Røde Kors Hovedstadens tilbyder støtte til socialt udsatte, tidligere misbrugere med henblik på, at den enkelte forbliver misbrugsfri, fastholder egen bolig, gen- etablerer kontakten til arbejdsmarkedet samt bryder med ensomhed og følelse af skam. Det vurderes samlet set, at Røde Kors Hovedstaden er lykkedes med ind- satsen og har dokumenteret gode resultater for brugerne af tilbuddet. Projektet tilbyder et ”gøre-lære-værested” for socialt udsatte, tidligere misbrugere, som gerne vil hjælpes til en ny retning i livet. Projektets aktiviteter er en kombinati- on af fællesaktiviteter, kurser og undervisning samt socialt samvær. Xxxxxxxx støttes bl.a. i at undgå tilbagefald, at komme tilbage på arbejdsmarkedet samt at få etableret et nyt rusfrit netværk. Deltagerne tilbydes bl.a. aktiviteter som yoga, kajakture, gældsrådgivning, sygeplejerådgivning, kreativt værksted samt kulturelle udflugter og oplevelser.
6	Forslagets mål- gruppe	Projektets målgruppe er socialt udsatte, tidligere misbrugere. Det estimeres, at omkring 185 tidligere misbrugere vil kunne få gavn af tilbuddet.
7	Forslagets succes- kriterier	Midlertidig støtte til projektet sikrer, at de eksisterende og nye brugere kan anven- de tilbuddet i 2016 og 2017. Der stilles krav til Røde Kors Hovedstaden om at implementere en realistisk plan for forankring af projektet efter bevillingsudløb i 2017.
8	Evaluering og op- følgning	Der stilles krav om, at Røde Kors Hovedstaden udarbejder en revideret foran- kringsplan og løbende status for forankring.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Ministeriet fremsender primo 2016 tilsagn til Røde Kors Hovedstaden om bevilling.
10	Varighed og imple- mentering	Bevillingen er toårig (2016-2017).
11	Evt. administrati- onsomkostninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration (heraf 2/3 til løn- sum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio kr. i 2016-pl	2016	2017	2018	2019
Forslag i alt	0,7	0,7	-	-

IV. Bilag

Specifikation af ansøgningspuljer

1. Mod en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats Ansøgningspulje 1A

Titel	Ansøgningspulje til at understøtte omlægningen til en tidlig og forebyggende indsats.
Økonomi	Der afsættes 46,9 mio. kr. til ansøgningspuljen. Puljen udmeldes med 9 mio. kr. i 2016, 24,7 mio. kr. i 2017 og 13,2 mio. kr. i 2018. Projektperioden for de enkelte projekter i alle tre udmeldinger er et til tre år.
Formål	Formålet med puljen er at støtte en helhedsorienteret omstilling af kommunernes indsats over for de børn og unge, som befinder sig i en udsat position eller er i risiko for at komme det, fra mere indgribende indsatser til en tidligere forebyggende ind- sats. Denne omstilling fordrer en investering fra kommunens side. Derfor oprettes en pulje, hvor kommuner kan ansøge om støtte til investering i omstillingen. Puljen understøtter således en hurtigere omstilling i kommunerne ved at tilføre kommunen ekstra ressourcer i omlægningsprocessen, som understøttes fagligt af Socialstyrel- sen.
Ansøgerkreds	Ansøgerkredsen er kommuner. Det er et kriterium for støtte, at ansøgerkommunen på et tidspunkt i projektperioden deltager i et rådgivningsforløb inden for delinitiativ 1, som omfatter et udgående rådgivningsteam i Socialstyrelsen eller tager del i referencenetværket til partner- skabskommunerne i regi af Forebyggelsespakken eller er partnerskabskommune. Det forventes, at ca. 26 kommuner i alt kan modtage støtte fra puljen
Målgruppe	Målgruppen for den indsats, som kan støttes, er ledere og medarbejdere i kommu- nerne. Initiativets målgruppe er børn og unge, som befinder sig i en udsat position eller er i risiko for at komme det.
Aktiviteter mv.	Puljen kan anvendes til fx at ansætte en projektleder, som forestår omlægningspro- cessen, ekstra sagsbehandlere, der i omlægningsprocessen kan tilføre flere res- sourcer til sagsbehandlingen med vægt på den forebyggende indsats eller at ud- danne medarbejdere i en ny metode.
Metoder	Det er et krav, at kommunen omlægger organisatorisk praksis eller indsats over for børn og unge, som befinder sig i en udsat position eller er i risiko for at komme det.
Organisering	Det er et kriterium, at de kommuner, der modtager støtte fra puljen, samarbejder med Socialstyrelsen om omlægningen til den tidlige indsats i form af deltagelse i referencenetværk til Partnerskabskommunerne, er partnerskabskommune eller er villige til på et tidspunkt i projektperioden at indgå i rådgivningsforløb under initiativ 1. Det er et kriterium, at projektets organisering skal fremgå af ansøgningen, og at der skal vedlægges dokumentation for ledelsesmæssig og politisk opbakning.
Dokumentation	Kommuner, som indgår i et rådgivningsforløb under delinitiativ 1, skal afrapportere på en række nøgletal til og med 2019.
Forankring og videreudvikling	Det er et krav, at kommunen medfinansierer indsatsen med min. 50 pct., og at kommunen sandsynliggør, at man på sigt forankrer omstillingen i ikke statsligt regi.

	Det er desuden et krav, at kommunen udarbejder en business case eller lignende, der kan redegøre for projektets gevinster. Denne skal vedlægges ansøgningen.
Øvrige hensyn
Evt. sammen- hæng til xxxxx xxxxxx, initiati- ver mv.	Initiativet bygger videre på de erfaringer, der er opnået gennem partnerskabsprojek- tet i regi af Forebyggelsespakken, hvor Socialstyrelsen indgår partnerskaber med en række kommuner med henblik på at understøtte kommunens omstilling. Derud- over har initiativet snitflader med metodeudbredelsesprogrammet (satspuljen for 2012).

Ansøgningspulje 1B

Titel	Ansøgningspulje om styrket dokumentation af lovende social praksis
Økonomi	Der afsættes 12,0 mio. kr. i 2017 i ansøgningspuljen. Projektperioden er tre år.
Formål	Der har de seneste år været fokus på at udbrede evidensbaserede programmer i indsatsen over for udsatte børn og unge og deres forældre. Kommunerne efter- spørger i tillæg hertil viden om de indsatser og metoder for den tidlige og forebyg- gende indsats, som kommunerne anvender i dag med lovende resultater. Det kan fx være metoder og indsatser for andre og evt. bredere målgrupper end de evi- densbaserede programmer, der anvendes i dag. Derfor oprettes en pulje, hvor kommuner kan søge om støtte til at metodebeskrive og dokumentere resultaterne af lovende praksis i den tidlige og forebyggende ind- satsvifte rettet mod to til fire forskellige målgrupper. Med lovende praksis menes en praksis, som er evalueret eller på anden måde undersøgt, og hvor der foreligger indikationer på gode resultater.
Ansøgerkreds	Ansøgerkredsen er kommuner. Det er et kriterium, at kommunerne har en lovende praksis i den tidlige og forebyg- gende indsatsvifte, og at de vil indgå i et samarbejde med en evalua- tor/forskningsinstitution om at metodebeskrive og dokumentere deres praksis. Det er muligt, at kommunerne i deres projekter indgår samarbejde med relevante socia- le tilbud, som enten er kommunale, selvejende eller private. 7-8 kommuner forven- tes at modtage støtte fra puljen.
Målgruppe	Målgruppen for støtte fra puljen er kommuner og sociale tilbud. Initiativets målgruppe er børn og unge, som befinder sig i en udsat position eller er i risiko for at komme det.
Aktiviteter mv.	Puljen kan primært anvendes til at beskrive og dokumentere den lovende indsats samt til at koordinere arbejdet med dokumentation af indsatsen.
Metoder	Det er et krav, at den lovende praksis beskrives, videreudvikles og dokumenteres, således at den kan formidles til andre kommuner, når den er dokumenteret. Det er et kriterium, at kommunerne deltager i projektet i tre år, således at indsatsen kan følges over tid. Med henblik på at opnå viden om virkningen på tværs af indsatser, udvælges ind- satser, der fordeler sig på 2-4 målgrupper, så der er flere indsatser med tilnærmel- sesvist samme målgruppe og målsætninger for indsatsen.
Organisering	Det er et krav, at de kommuner, der modtager støtte fra puljen, skal samarbejde med en forskningsinstitution eller en ekstern evaluator, der samler resultaterne på tværs af de deltagende kommuner. Det er desuden et krav, at alle kommuner ud- peger en projektleder/tovholder, som er kontaktperson for evaluator og Socialsty- relsen.
Dokumentation	Det er et krav, at de kommuner, der modtager støtte fra puljen, bidrager aktivt til dokumentation af indsatsen, herunder for så vidt angår lovende indsatser/metoder med før og eftermålinger på individniveau.
Forankring og videreudvikling	Projektet forankres ved, at evaluator formidler resultaterne bl.a. på en række te- mamøder i samarbejde med Socialstyrelsen i 2019, ligesom resultaterne formidles skriftligt i en let tilgængelig form målrettet andre kommuner. Det er et kriterium for støtte, at kommunerne i det sidste år aktivt deltager i formidlingen af resultaterne.

Hvis evalueringen viser positive resultater, vil indsatserne efterfølgende kunne indgå i rådgivningen i regi af metodeudbredelsesprogrammet og derigennem kom- me ud til flere kommuner og tilbud.

Desuden kan viden om virkningsfulde forebyggende indsatser i relevant omfang inddrages i Socialstyrelsens efter-/videreuddannelsestilbud, ligesom positive resul- tater også kan spredes til grunduddannelserne.

Øvrige hensyn

Evt. sammen- hæng til xxxxx xxxxxx, initiati- ver mv.

3. Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug

Titel	Ansøgningspulje til støtte til helhedsorienterede behandlingstilbud til unge med misbrug
Økonomi	Der afsættes i alt 23,8 mio. kr. i ansøgningspuljen i 2016-2019. Projektperioden er 2,5 år, og puljen udmøntes i to ansøgningsrunder, hvor der i 2016 udmøntes 15,9 mio. kr. og i 2017 udmøntes 7,9 mio. kr.
Formål	Formålet med puljen er at støtte udbredelse af tre veldokumenterede behandlingsme- toder målrettet unge med misbrug. Metoderne er MST-SA (Multisystemisk Terapi Substance Abuse), U-turn og U-18. Metoderne skal udbredes i kommunerne med henblik på varig forankring efter pro- jektperiodens opgør.
Ansøgerkreds	Kommuner, der har eget behandlingstilbud til unge med misbrug eller påtænker at opstarte egne behandlingstilbud til unge, kan ansøge om støtte fra puljen. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, at kommunen kan dokumentere antallet af unge indskrevet i nuværende misbrugsbehandling. Kommuner, der før har modtaget midler i forbindelse med Projekt Misbrugsbehand- ling til afprøvning af én af metoderne, kan dog ikke modtage støtte til implementering af samme metode, idet disse kommuner helt eller delvist har udbredt metoderne. Hver ansøgningsrunde indeholder tre behandlingsmodeller, hvortil der skal udvælges to kommuner til hver model. Op til 9 kommuner vil kunne opnå støtte via puljen.
Målgruppe	Målgruppen for projekterne skal være unge borgere i alderen 15-25 år, som har eller er ved at udvikle behandlingskrævende stofmisbrug. Herunder hører også den unges forældre og øvrige familie/netværk. Det er et kriterium, at de udvalgte projektkommuner bidrager til ansøgningspuljens målopfyldelse, hvad angår deltagerantal: • For MST-SA er målsætningen at gennemføre 120 forløb. Det forventes, at der udvælges tre projektkommuner til at implementere metoden MST-SA, og der vil således blive lagt vægt på, at hver af de udvalgte projektkommuner skal gen- nemføre ca. 40 behandlingsforløb. • For U-turn er målsætningen at gennemføre 90 forløb. Det forventes, at der ud- vælges tre projektkommuner til at implementere metoden U-turn, og der vil så- ledes blive lagt vægt på, at hver af de udvalgte projektkommuner skal gennem- føre ca. 30 behandlingsforløb. • For U-18 er målsætningen at gennemføre 150 forløb. Det forventes, at der ud- vælges tre projektkommuner til at implementere metoden U-18. Der vil således blive lagt vægt på, at hver af de udvalgte projektkommuner skal gennemføre ca. 50 behandlingsforløb.
Aktiviteter mv.	Der kan søges om støtte til dækning af udgifter i forbindelse med kommunale medar- bejderes deltagelse i undervisning i behandlingsmetoder, herunder vikardækning og transportudgifter mv. Der kan endvidere søges om støtte til projektledelsen i forbindelse med gennemførel- se af implementeringsunderstøttende aktiviteter i de enkelte kommuner. Det er et kriterium, at kommunerne allerede har ansat personale til gennemførelse af behandlingsforløbene eller har konkrete planer om at ansætte personale i forbindelse med etablering af et behandlingstilbud. Det bemærkes, at der ikke kan søges midler til ansættelse af personale for at gennemføre behandlingsforløb, idet projektkommu- nerne forudsættes at have personale til at gennemføre behandlingsforløbene.

Metoder	Det er et kriterium for støtte, at kommunen har kendskab til den metode, som den søger at implementere. Det er endvidere et kriterium for støtte, at kommunerne i deres ansøgning tilkendegiver at overholde metodernes kravspecifikationer, herunder at medarbejderne i de udvalgte projektkommuner gennemfører de påkrævede under- visningsforløb. Metoderne er: • MST-SA, der er en overbygning af en evidensbaseret metode fra USA, og om- fatter et behandlingstilbud til unge med asocial adfærd samt en systemisk og helhedsorienteret behandling af familien. Behandlingen varer i 3-5 måneder og foretages af MST Danmark, som er en del af metodecentret, der ejes af et tværkommunalt/regionalt samarbejde. • U-turn er et veldokumenteret ambulant behandlingstilbud til unge, som har et bekymrende forbrug af rusmidler. Behandlingen er helhedsorienteret, og består af individuel terapi og daggruppeforløb, og inddrager familien og netværket om- kring den unge. Behandlingen varer i 8-12 måneder og er udviklet i Køben- havns Kommune, der er modelejer. • U-18-modellen er et ambulant behandlingstilbud til unge med problemgivende forbrug af rusmidler, der har fokus på, at den unge skal erkende sine mulighe- der og potentialer med inddragelse af familie og netværk. Behandlingen varer ca. 12 måneder og er udviklet i Aarhus Kommune, der er modelejer.
Organisering	Idet, der indledningsvis i ansøgningspuljens projektperiode skal foretages en para- thedsundersøgelse, er det et kriterium for støtte, at ansøger beskriver parathed og eventuelle barrierer, der skal overkommes, for at kommunen kan indgå i implemente- ringen af modellen. Det er et kriterium, at kommunen forpligter sig til at indgå i et samarbejde med Social- styrelsen og den pågældende modelejer i forhold til udarbejdelse af en parathedsun- dersøgelse. Det er et kriterium for støtte, at ansøger beskriver anvendelsen af modeludviklingen i kommunen, herunder særligt hvordan implementeringsindsatsen i forhold til kommu- nens interne organisering tilrettelægges. Det er et kriterium for støtte, at ansøgningen er godkendt af kommunalbestyrelsen før fremsendelse.
Dokumentation	Det er et kriterium for støtte, at de udvalgte projektkommuner forpligter sig til at bidra- ge til den eksterne evaluering, ligesom det er et krav, at der i forbindelse med ansøg- ningen om støtte udarbejdes målbare succeskriterier på brugerniveau. Det er et krav, at projektkommunerne bidrager til indsamlingen af data til brug for evalueringen. I vurderingen af ansøgninger om støtte fra puljen vil der blive lagt vægt på, at de udvalgte projektkommuner bidrager til at nå ansøgningspuljens målsætning vedr. gennemførelse af behandlingsforløb, jf. beskrivelsen under punktet målgruppe.
Forankring og videreudvikling	Initiativets formål er at udbrede veldokumenterede metoder. Derfor indeholder initiati- vet støtte til de udvalgte projektkommuner til implementering af varig forankring af metoderne efter projektperiodens ophør.
Øvrige hensyn	-
Evt. sammen- hæng til xxxxx xxxxxx, initiati- ver mv.	Initiativet byggere videre på erfaringer fra initiativet Projekt Misbrugsbehandling, der blev vedtaget som en del af satspuljeaftalen for 2009. I forbindelse med afprøvningen er de tre omtalte metoder blevet dokumenteret og har i den forbindelse vist sig at være de mest lovende.

10. Resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser

Titel	Ansøgningspulje til afprøvning af en model for samarbejde mellem Kriminalfor- sorgen og kommuner
Økonomi	Der afsættes 4,0 mio. kr. i en ansøgningspulje. Projektperioden løber i 2,5 år i perioden 2017 til 2019.
Formål	Formålet med ansøgningspuljen er at støtte en resocialiseringsindsats over for dømte personer med opmærksomhedsforstyrrelser, herunder ADHD, som aktuelt afsoner en dom eller er i tilsyn. Resocialiseringsindsatsen består af afprøvning af en vidensun- derbygget model for samarbejde mellem Kriminalforsorgen og kommuner. Indsatserne skal medvirke til, at borgere i målgruppen øger sandsynligheden for at komme i beskæftigelse og opnå stabile boligforhold samt øgede mestringskompetencer til at fortsætte livet i frihed. Forud for udmelding af ansøgningspuljen udarbejdes en model for samarbejde mellem Kriminalforsorgen og kommunerne, som skal afprøves i ansøgningspuljens projektperi- ode.
Ansøgerkreds	Ansøgerkredsen udgøres af kommuner. Det forventes, at der udvælges 1-2 kommuner til at deltage i pilotprojektet. Det er et kriterium, at kommunerne kan beskrive opgørelsesmetoden, der kan sandsyn- liggøre størrelsen af målgruppen bestående af dømte personer med opmærksomheds- forstyrrelser, herunder ADHD, som aktuelt afsoner en dom eller er i tilsyn. Det vil ved udvælgelsen af projekter blive tillagt vægt, at der er et tilstrækkeligt stort antal klienter til, at projektet kan dokumenteres og evalueres i henhold til det evalue- ringsdesign, der udarbejdes forud for ansøgningspuljens udmelding.
Målgruppe	Dømte personer med opmærksomhedsforstyrrelser, herunder ADHD, som er i tilsyn eller aktuelt afsoner en dom i fodlænke.
Aktiviteter mv.	Fra ansøgningspuljen kan der søges om støtte til dækning af udgifter forbundet med projektledelse i forbindelse med afprøvning af samarbejdsmodellen mellem kommuner og Kriminalforsorgen, herunder udgifter til projekternes dataindsamling og samarbejde med evaluator. Idet kommunerne som udgangspunkt forventes at have kvalificeret personale til at bidrage til afprøvning overfor målgruppen, kan der ikke søges midler til ansættelse af nyt personale.
Metoder	Det er et kriterium for støtte, at kommunerne beskriver tilrettelæggelsen af afprøvnin- gen af modellen i henhold til modelbeskrivelsen. I modelafprøvningen vil der være fokus på dels samarbejde mellem Kriminalforsorgen og de udvalgte kommuner, og dels den metodiske afprøvning over for målgruppen.
Organisering	Det er et kriterium for støtte, at kommunerne beskriver hvordan de vil imødekomme modelbeskrivelsens krav til et formaliseret samarbejde med Kriminalforsorgen. Det er endvidere et kriterium, at kommunen beskriver samarbejde mellem de forskellige tilbud i kommunen, der planlægges iværksat over for målgruppen. Det er desuden et krav, at kommunerne samarbejder med den tværsektorielle taskforce i projektperioden med henblik på implementeringsunderstøttelse.

Dokumentation	Det er et kriterium, at kommunen overholder modelbeskrivelsens krav til dokumentation og samarbejde med evaluator og i den forbindelse beskriver tilrettelæggelsen af doku- mentationsindsatsen.
Forankring og videreudvikling	Det er et kriterium for støtte, at kommunerne beskriver deres plan for varig forankring af samarbejdsmodellen.
Øvrige hensyn	Det er et kriterium, at kommunen medfinansierer projektet svarende til 33 pct. af de samlede projektudgifter.
Evt. sammen- hæng til xxxxx xxxxxx, initiati- ver mv.

11. Rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge

Titel	Ansøgningspulje til åbne rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge
Økonomi	Der afsættes 9,7 mio. kr. i ansøgningspuljen i 2017. Projektperioden er 2,5 år (2017- 2019).
Formål	Formålet med puljen er, at psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år får let adgang til at tale med voksne om de problemer, den unge har. De forventede resultater af puljen er, at: • Flere psykisk sårbare unge modtager rådgivning på et tidligt tidspunkt, som kan virke forebyggende for videre problemudvikling. • Psykisk sårbare unge bliver bedre til at håndtere den situation, de står i. • Flere psykisk sårbare unge, som har behov for særlig støtte, kommer tidligere i kon- takt med de rette behandlingstilbud eller lignende.
Ansøgerkreds	Puljen kan søges af frivillige organisationer mv. til etablering af åbne rådgivningstilbud for psykisk sårbare unge.
Målgruppe	Det er et kriterium for støtte, at målgruppen for rådgivningstilbuddene er psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år. Tilbuddet skal kunne rumme et bredt spektrum af problematikker hos psykisk sårbare unge.
Aktiviteter mv.	Ansøgningspuljen skal anvendes til støtte af etablering af rådgivningstilbud. Der ydes kun støtte til projekter, der tilbyder gratis rådgivning til målgruppen. Det er et krav for at opnå støtte fra ansøgningspuljen, at målgruppen har adgang til råd- givningen uden forudgående aftale, og at den unge som udgangspunkt har mulighed for at være anonym. Det er yderligere et krav, at rådgivningstilbuddene udvikler og implementerer en procedu- re for henvisning af brugere til andre tilbud. I ansøgningen skal de overordnede princip- per for proceduren beskrives.
Metoder	Det er et krav, at det i forbindelse med ansøgningen beskrives, hvilken metode og/eller hvilke retningslinjer rådgivningstilbuddet bygger på.
Organisering	Det er et krav for at opnå støtte fra ansøgningspuljen, at rådgivningen primært udføres af frivillige. Det er endvidere et krav, at ansøger har dokumenteret erfaring med at drive tilbud for puljens målgruppe og erfaring med rekruttering af frivillige, der kan løfte opgaven. Det skal i forbindelse med ansøgningen beskrives, hvordan denne erfaring bringes i anven- delse i tilbuddet, samt hvordan frivillige til tilbuddet planlægges rekrutteret.
Dokumentation	Der stilles krav om, at de støttede projekter skal dokumentere gennemførelse af de plan- lagte aktiviteter og resultater på brugerniveau i projektet via regnskabs- og rapportaflæg- gelse.
Forankring og videreudvikling	For at modtage støtte fra ansøgningspuljen skal det i ansøgningen beskrives, hvordan projektet planlægges forankret efter bevillingsudløb.
Øvrige hensyn	Det vil i behandlingen af ansøgningerne til ansøgningspuljen vægte positivt, hvis der i forbindelse med ansøgningen indsendes dokumentation for, at der er etableret samar- bejde med beliggenhedskommunen. Derudover vil der i behandlingen af ansøgningerne blive taget hensyn til den geografiske

spredning af tilbuddene.

Det forventes, at 4-5 projekter tildeles støtte fra ansøgningspuljen.

Evt. sammen- hæng til xxxxx xxxxxx, initiati- ver mv.

12. Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge

Titel	Ansøgningspulje om opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge
Økonomi	Der afsættes i alt 6,1 mio. kr. til en ansøgningspulje i perioden 2016-2018. Ansøgningspuljen udmeldes to gange med 3,0 mio. kr. i 2016 og 3,1 mio. kr. i 2017. Projektperioden for de enkelte projekter er ét år, hhv. 2016/2017 og 2017/2018.
Formål	Formålet med ansøgningspuljen er at støtte unge, der tidligere har været an- bragt på et opholdssted eller en institution, og som ønsker kontakten, til at finde sig til rette i voksentilværelsen. Det sker ved, at nuværende eller tidligere anbragte unge i alderen 17-23 år, som ikke modtager efterværn, følges det første år efter anbringelsen gennem kontakt med en person fra institutionen eller opholdsstedet, som den unge har god tilknytning og tillid til. Kontakten skal være med til at sikre, at den unge har en person, som kan komme med gode råd og støtte. Det kan både være i forhold til at hjælpe den unge på rette vej i voksentilværelsen, men også med at hjælpe den unge videre til frivillige organisationer, der kan støtte den unge eller til kommunen, hvis den unge har et yderligere behov for støtte.
Ansøgerkreds	Ansøgerkredsen er private opholdssteder og døgninstitutioner samt kommuner på vegne af kommunale døgninstitutioner. Det er et kriterium for støtte fra ansøgningspuljen, at ansøgere minimum har to unge i målgruppen, hvis anbringelse på opholdsstedet/institutionen ophører i projektperioden. Det forventes, at ca. 40 projekter, dvs. enkelte opholdsteder og døgninstitutio- ner, kan modtage støtte fra puljen.
Målgruppe	Initiativet forventes at omfatte op til 300 unge i alderen 17-23 år, der er eller har været anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, og som ikke modtager efterværn som fx opretholdelse af døgnophold på anbringelsesste- det.
Aktiviteter mv.	Midler fra ansøgningspuljen skal anvendes til samtale eller netværksskabende aktiviteter med den unge, som kan danne ramme for at give støtte og sparring til den unge det første år efter anbringelsens ophør. Det er et kriterium for støtte fra ansøgningspuljen, at den enkelte unge tilbydes op til fem samtaler eller netværksskabende aktiviteter. Netværksaktiviteterne kan fx være, hvor den unge og kontaktpersonen mødes i en mere uformel kontekst, fx på cafe eller i biografen. Det er et kriterium for støtte fra ansøgningspuljen, at opholdsstedet eller døgn- institutionen har ansvaret for at tage kontakt til den unge og for at sikre, at samtalerne foregår med udgangspunkt i den unges ønsker, og at samværet er tilrettelagt på en måde, så kontakten til den unge fastholdes. Det skal fremgå af ansøgningen, hvordan projektet vil sikre dette. Det er en betingelse, at den unge selv ønsker kontakten.
Metoder	-
Organisering	Kommuner, der søger om støtte på vegne af døgninstitutioner, skal oplyse hvilke af kommunens døgninstitutioner, der indgår i projektet. Med henblik på at sikre kontinuitet i forløbet for den enkelte unge skal det af ansøgningen fremgå, hvorledes det enkelte projekt vil håndtere evt. udskift-

	ning i kontaktperson som følge af fratrædelse mv.
Dokumentation	Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter doku- menterer gennemførslen af de planlagte aktiviteter via årlig regnskabs- og rapportaflæggelse. Der gennemføres en erfaringsopsamling i 2017, der vil indgå som et supple- ment til den forløbsundersøgelse af kommunernes brug af efterværn og andre former for støtte til de unge samt de unges egne ønsker til støtte, som blev iværksat med satspuljeaftalen for 2015. Projekterne forpligtiger sig til at deltage i og løbende at levere data hertil for at modtage støtte fra ansøgningspuljen.
Forankring og videreudvikling	Der stilles ikke krav om forankring af projekterne efter projektperiodens afslut- ning.
Øvrige hensyn	-
Evt. sammen- hæng til xxxxx xxxxxx, initiati- ver mv.	Med satspuljeaftalen for 2015 blev der iværksat en forløbsundersøgelse af kommunernes praksis på efterværnsområdet og af de unges ønsker til efter- værn. Erfaringerne fra nærværende ansøgningspulje kan indgå som supple- ment hertil. På baggrund af de samlede erfaringer vil satspuljepartierne i 2017 drøfte ef- terværnsområdet med henblik på udmøntningen af de resterende 37 mio. kr. i aftalen for 2015.

15. Naturen som social og rehabiliterende indsats

Titel	Ansøgningspulje om naturen som social og rehabiliterende indsats
Økonomi	Der afsættes i alt 2,9 mio. kr. i ansøgningspuljen i 2016. Projektperioden er to år.
Formål	Formålet med ansøgningspuljen er at støtte projekter, som etablerer indsatser, hvor naturen, herunder fx terapihaver, anvendes som led i en social og rehabilite- rende indsats over for personer med psykiske vanskeligheder, som fx stress, depression og angst og som er i risiko for socialt udsathed.
Ansøgerkreds	Ansøgningspuljens ansøgerkreds er frivillige organisationer og private aktører.
Målgruppe	Målgruppen for projekterne er personer med psykiske vanskeligheder som stress, depression og angst, der er i risiko for social udsathed, herunder marginalisering og isolation.
Aktiviteter mv.	Projekterne skal indeholde aktiviteter, som anvender terapihaver eller andre na- tur-elementer, som social og/eller rehabiliterende indsats over for målgruppen. Det er et kriterium for støtte fra ansøgningspuljen, at det enkelte projekt beskriver, hvorledes de planlagte aktiviteter forventes at bidrage til forbedringer i forhold til sociale relationer og inklusion i positive fællesskaber for den enkelte.
Metoder	Det er et kriterium for støtte, at det enkelte projekt beskriver sin tilgang/metode i forbindelse med ansøgning.
Organisering	Der stilles ikke særskilte krav til projekternes organisering.
Dokumentation	Der stilles krav om, at de støttede projekter dokumenterer gennemførelse af de planlagte aktiviteter og resultater heraf via den almindelige regnskabs- og rap- portaflæggelse til Socialstyrelsen.
Forankring og videreudvikling	Det er en betingelse for at opnå støtte fra ansøgningspuljen, at det beskrives, hvordan projektets aktiviteter påtænkes forankret efter tilskudsperiodens ophør.
Øvrige hensyn	-
Evt. sammen- hæng til xxxxx xxxxxx, initiati- ver mv.	-

21. Frivillig gældsrådgivning

Titel	Ansøgningspulje til frivillig gældsrådgivning
Økonomi	Der afsættes 20,2 mio. kr. i ansøgningspuljen i 2016. Projektperioden er to år.
Formål	Formålet med puljen er at støtte projekter om frivillig gældsrådgivning og dermed medvirke til at reducere social udsathed gennem frivillig gældsrådgivning. Den frivillige gældsrådgivning skal muliggøre, at udsatte borgere kan modtage gratis rådgivning om håndtering af gæld og privatøkonomiske forhold og medvirke til, at færre brugere af rådgivningen stifter ny gæld mv. På længere sigt skal rådgiv- ningen medvirke til, at den enkelte bruger får reduceret sin gæld og får overblik over sine handlemuligheder og derved bliver i stand til at forbedre sin sociale situation.
Ansøgerkreds	Puljen kan søges af frivillige foreninger og NGO’er, der ønsker at etablere nye frivillige gældsrådgivninger eller videreføre eller udvide allerede eksisterende frivillige gældsrådgivninger.
Målgruppe	Det er et kriterium for støtte, at målgruppen for gældsrådgivning er socialt udsat- te borgere med en kombination af lav indkomst, gæld og lavt rådighedsbeløb, og dermed befinder sig i forøget risiko for udsættelse af egen bolig, marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet eller andre sociale begivenheder.
Aktiviteter mv.	Puljen kan anvendes til støtte til etablering af nye frivillige gældsrådgivninger eller videreførelse/udvidelse af allerede eksisterende frivillige gældsrådgivninger. Der ydes kun støtte til projekter, der tilbyder gratis gældsrådgivning for målgrup- pen. Det er et krav for at opnå støtte fra puljen, at rådgivningen bidrager til, at brugere i målgruppen får et overblik over deres økonomi, får lagt et budget og får lagt en realistisk plan for afvikling af gæld. Der stilles desuden krav om, at rådgivningen tilbyder en helhedsorienteret ind- sats, der også vejleder om muligheden for hjælp til andre sociale problemer, fx misbrug, og motiverer de brugere, der ikke har arbejde, til at få tilknytning til arbejdsmarkedet.
Metoder	-
Organisering	Det er et kriterium for støtte fra puljen, at gældsrådgivningen udføres af frivillige med en relevant faglig baggrund, fx økonomer, bankansatte revisorer, jurister eller andre fagfolk med viden om finansielle forhold. Det er endvidere et kriterium for støtte fra puljen, at den finansielle rådgivning suppleres af frivillige med fx socialfaglig og socialjuridisk baggrund, hvorved der kan etableres en helhedsorienteret gældsrådgivningsindsats. Hvis en frivillig forening indgår partnerskaber med finansielle virksomheder, er det et krav for at opnå støtte fra puljen, at der etableres aftaler med mere end én finansiel virksomhed, eller at der tilknyttes et tilsvarende antal frivillige til gælds- rådgivningen, der ikke er ansat i samme finansielle virksomhed. Det skal i ansøgningen beskrives, hvordan der etableres kontakt til målgruppen, hvordan de kommunale myndigheder bliver gjort bekendt med tilbuddet, samt hvordan rekrutteringen af frivillige planlægges gennemført.
Dokumentation	Der stilles krav om, at de støttede projekter skal dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter og resultater på brugerniveau i projektet via regnskabs-

	og rapportaflæggelse.
Forankring og videreudvikling	For at modtage støtte fra puljen skal det i ansøgningen beskrives, hvordan pro- jektet planlægges forankret efter bevillingsudløb.
Øvrige hensyn	Der vil i behandlingen af ansøgningerne blive lagt vægt på den geografiske spredning af rådgivningerne, samt at der i et eller flere af tilbuddene skal indgå en særlig indsats over for socialt sårbare unge med gæld med henblik på at forebygge, at deres nuværende situation udvikler sig til en uoverskuelig økono- misk situation med store gældsproblemer. Det forventes, at 9-11 projekter tildeles støtte fra puljen.
Evt. sammen- hæng til xxxxx xxxxxx, initiati- ver mv.	-

27. Etablering af midlertidige nødovernatningstilbud

Titel	Ansøgningspulje til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud
Økonomi	Der afsættes i alt 8,0 mio. kr. over to år i ansøgningspuljen. Puljen udmøntes én gang årligt med 4,0 mio. kr.
Formål	Formålet med puljen er at støtte etablering og drift af midlertidige overnat- ningsmuligheder til gadesovende hjemløse i vintermånederne. Det vurderes hensigtsmæssigt for gennemførelse af initiativet at indgå samarbejde med eksterne parter, som har en særlig adgang til målgruppen.
Ansøgerkreds	Frivillige og private organisationer og foreninger samt kommunerne kan ansø- ge om støtte fra puljen.
Målgruppe	Det er et kriterium, at projekternes målgruppe udgøres af gadesovende hjem- løse, der ikke benytter et midlertidigt botilbud efter serviceloven eller andre etablerede tilbud til målgruppen. Det bemærkes, at gældende ret skal følges, og at der dermed ikke må gives husrum til personer uden lovligt ophold i landet i forbindelse med drift af nød- overnatningspladser.
Aktiviteter mv.	Der kan søges om tilskud til etablering (soveposer, madrasser, liggeunderlag, linned o.l.) og drift af midlertidige nødovernatningstilbud, herunder til husleje, mindre driftsudgifter (let forplejning) samt lønudgifter mv. Ved vurdering af ansøgningerne vil der blive lagt vægt på den geografiske fordeling af tilskud under hensyntagen til antallet af hjemløse i kommunerne. Der vil desuden i vurderingen af ansøgningerne blive lagt vægt på, at det en- kelte projekt er omkostningseffektivt.
Metoder	-
Organisering	-
Dokumentation	Der stilles krav om, at de projekter, der opnår støtte fra puljen, skal dokumen- tere gennemførelse af de planlagte aktiviteter i projektet via regnskabs- og rapportaflæggelse.
Forankring og videreudvikling	-
Øvrige hensyn	-
Evt. sammen- hæng til xxxxx xxxxxx, initiati- ver mv.	-

28. Pulje til uddeling af julehjælp

Titel	Ansøgningspulje til støtte til frivillige foreningers uddeling af julehjælp
Økonomi	Der afsættes 7,8 mio. kr. i ansøgningspuljen over to år. Ansøgningspuljen udmøn- tes én gang årligt med 3,9 mio. kr.
Formål	Formålet med puljen er at støtte frivillige foreningers uddeling af julehjælp og der igennem at bidrage til, at frivillige foreninger kan nå et større antal økonomisk klemte og socialt udsatte familier med deres indsats. Med ansøgningspuljen sik- res det, at de frivillige organisationer, som i forvejen uddeler julehjælp til familier, kan modtage støtte til at nå bredere ud med hjælpen.
Ansøgerkreds	Puljen kan søges af landsdækkende frivillige foreninger, der uddeler julehjælp. Der gives alene tilskud til foreninger, som det foregående år har uddelt julehjælp.
Målgruppe	Målgruppen er økonomisk klemte og socialt udsatte familier, der ikke har råd til at holde jul med mad og gaver.
Aktiviteter mv.	Puljen kan anvendes til landsdækkende frivillige foreningers uddeling af julehjælp. Julehjælpen uddeles bl.a. i form af mad, gaver og økonomisk støtte i forbindelse med de frivillige foreningers egne julearrangementer.
Metoder	-
Organisering	Tilskuddet til de enkelte foreninger tildeles på grundlag af objektive kriterier (forde- lingsnøgle) baseret på antallet af familier, som modtog julehjælp fra foreningerne det forudgående år. Foreningerne har ansvaret for uddelingen, herunder fastlæggelse af tildelings- og udmålingskriterier samt kontrol af, om ansøgerne opfylder organisationernes krite- rier.
Dokumentation	Der stilles krav om, at de projekter, der opnår støtte fra puljen, skal dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter i projektet via regnskabs- og rapportaf- læggelse.
Forankring og videreudvikling	-
Øvrige hensyn	-
Evt. sammen- hæng til xxxxx xxxxxx, initiati- ver mv.	-

29. Pulje til sommerferiehjælp

Titel	Ansøgningspulje til sommerferiehjælp
Økonomi	Der afsættes 4,8 mio. kr. årligt i ansøgningspuljen i 2016 og 2017. Puljen ud- meldes og udmøntes én gang årligt i 2016 og 2017 med etårige projektperioder.
Formål	Formålet med puljen er at yde støtte til foreningers aktiviteter for udsatte familier i forbindelse med ferieophold samt til opfølgende sociale aktiviteter, så familier- ne kan få hjælp til at løse nogle af de sociale problemer, som præger deres hverdag, samt få udvidet deres sociale netværk. Formålet opfyldes dels gennem den positive oplevelse, som en god ferie kan være for familierne, og dels gen- nem tilbud om efterfølgende støtte. Midlerne udmøntes til frivillige foreninger og almennyttige boligforeninger, da disse har kontakter til målgruppen og dermed gode forudsætninger for at rekrut- tere deltagere til aktiviteterne.
Ansøgerkreds	Puljen kan søges af frivillige foreninger og almennyttige boligforeninger, der arrangerer og gennemfører ferieophold og opfølgende sociale aktiviteter for udsatte familier.
Målgruppe	Målgruppen er socialt udsatte familier med hjemmeboende børn, som ikke selv har mulighed for at arrangere sommerferie. Familierne er fx præget af mis- brugsproblemer, sindslidelse, mistrivsel, økonomiske problemer mv.
Aktiviteter mv.	Puljen kan anvendes til gennemførelse af aktiviteter i forbindelse med sommer- ferieophold og opfølgende sociale aktiviteter for deltagerne i de efterfølgende 12 måneder. Projekterne skal leve op til følgende kriterier for at modtage støtte fra puljen: • Der skal rekrutteres socialt udsatte mødre/fædre og deres børn til som- merferieaktiviteter. • De deltagende familier skal motiveres til at deltage i opfølgende sociale aktiviteter efter sommerferieopholdet. • Familierne skal indgå i sociale netværk, hvor de kan hjælpe og støtte hin- anden. Eftersom familierne ofte har forskellige og sammensatte problemer, kan der være tale om indsatser af meget forskellig karakter. Det er et krav, at projekter- ne målretter de opfølgende aktiviteter i forhold til de konkrete familier, som del- tager i aktiviteterne.
Metoder	-
Organisering	-
Dokumentation	Der stilles krav om, at de projekter, der opnår støtte fra puljen, skal dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter i projektet via regnskabs- og rapportaf- læggelse.
Forankring og videreudvikling	-
Øvrige hensyn	-
Evt. sammen- hæng til xxxxx xxxxxx, initiati- ver mv.	-

Document Metadata

Table of Contents

Udmøntning af satspuljen for 2016-2019

Document Metadata

Udmøntning af satspuljen for 2016-2019

Udmøntning af satspuljen for 2016-2019

4

9

10

50

57

82

Mod en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats

Udbredelse af housing first på hjemløseområdet

Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug

Understøttelse af frivillighedsområdet

Styrket indsats for gravide kvinder med et misbrug

Skæve boliger og inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer

Fremme af trivsel og læring hos udsatte børn

Turboforløb for fagligt udfordrede elever

Resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser

Udvikling af samfundsøkonomiske modeller

Krav på udredning af ordblindhed

Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge

Rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge

Styrket indsats til beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb med særligt fokus på indsat- sen for børn i dagtilbud

Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge

Undersøgelse af stofmisbrugsområdet fra et brugerperspektiv

Naturen som social og rehabiliterende indsats

Fortsat støtte til udvikling af sociale teknologier

Udvidet åbningstid af BørneTelefonen

Bedre inklusion af nytilflyttede grønlændere i Danmark

Folkekirkens Familiestøtte - Støtte til sårbare familier

Drifts- og forankringsstøtte til frivillige organisationer mv.

Opfølgning på aftalen

Specifikation af ansøgningspuljer

Document Metadata