Udskriftsdato: 4. oktober 2024
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
CIR nr 9219 af 23/05/2012 (Historisk)
Cirkulære om organisationsaftale for visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler og aftale for visse tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemandsansatte pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC's forhandlingsområde)
Ministerium: Finansministeriet
Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, x.xx. 1033099
Senere ændringer til forskriften
CIR1H nr 9798 af 16/09/2019
Cirkulære om organisationsaftale for visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler og aftale for visse tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemandsansatte pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC’s forhandlingsområde)
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation har indgået vedlagte organisationsaftale for visse konsulenter og pædagogiske konsulenter samt aftale for visse tjenestemandsansatte konsulenter/tjeneste- mandsansatte pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler.
2. Organisationsaftale for visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (Perst. nr. 050-09) og aftale om visse tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemandsansatte pædagogiske kon- sulenter ved professionshøjskoler (Perst. nr. 051-09) er lagt sammen i ét cirkulære. De redaktionelle ændringer medfører ikke nogen ændringer i bestemmelserne, hhv. bemærkningernes retlige status.
3. Lønninger og tillæg i aftalen og bilagene er anført i grundbeløb pr. 31. marts 2012.
4. Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført under ”Generelle bemærkninger”. Denne redaktionel- le ændring medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, hhv. bemærkningernes retlige status.
Bemærkninger til organisationsaftale for visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professi- onshøjskoler
1. Navnelisten for pædagogiske konsulenter (jf. § 1, stk. 2), er skrevet ud af aftalen og ajourføres mellem parterne. For yderligere oplysninger herom, kontakt Moderniseringsstyrelsen.
2. Aftale om pensionsforhold for visse tjenestemandsansatte konsulenter / pædagogiske konsulenter (bilag 1) dækker fremover ligeledes overenskomstansatte pædagogiske konsulenter (jf. § 1, stk. 2), der som personlig ordning har bevaret retten til tjenestemandspension.
Bemærkninger til aftale for visse tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemandsansatte pæda- gogiske konsulenter ved professionshøjskoler
1. Navnelisten for pædagogiske konsulenter (jf. § 1, stk. 2), er skrevet ud af aftalen og ajourføres mellem parterne. For yderligere oplysninger herom, kontakt Moderniseringsstyrelsen.
Ikrafttræden
Cirkulæret træder i kraft den 1. april 2011.
Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 3. juli 2009 om organisationsaftale for visse kon- sulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (Perst. nr. 050-09) samt Finansministeriets cirkulære af 3. juli 2009 om aftale for visse tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemandsansatte pæda- gogiske konsulenter ved professionshøjskoler (Perst. nr. 051-09).
Moderniseringsstyrelsen, den 23. maj 2012
Xxx Xxxxxxxx
Organisationsaftale for visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskolerne (LC᾽s forhandlingsområde)
Organisationsaftalens bestemmelser supplerer og/eller fraviger Fællesoverenskomsten mellem Finans- ministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fælles- overenskomsten).
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalens dækningsområde omfatter:
Ansatte i stillinger som konsulent, med en uddannelse som folkeskolelærer, ved professionshøjskoler, der er ansat med henblik på fortrinsvist at varetage opgaver vedrørende:
1) Institutionens samling af undervisningsmidler beregnet til udlån til undervisningsinstitutioner
2) Information, rådgivning og vejledning til lærere m.fl. om undervisningsmidler og deres anvendelse
3) Bistand til lærere ved fremstilling af undervisningsmidler til eget brug
4) Pædagogisk og teknisk rådgivning og vejledning til undervisningsinstitutionernes brug af elektronisk net, og
5) kursusvirksomhed i tilknytning til ovenstående.
Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 1:
Ansættelse i stillingen som konsulent forudsætter, at ansøgeren har professionsmæssige kvalifikationer i form af en betydelig faglig viden og praktisk professionserfaring.
Med ”fortrinsvist” i stk. 1 menes, at konsulenten ansættes med henblik på varetagelse af de nævnte opgaver i mere end halvdelen af arbejdstiden.
Konsulenter, der er ansat efter denne organisationsaftale, kan anvendes fleksibelt til varetagelse af opgaver inden for institutionens opgavefelt, forudsat at de efter institutionens vurdering opfylder kvalifi kationskravene herfor.
Stk. 2. Aftalen omfatter endviderepædagogiske konsulenter, tidligere ansat som konsulenter ved Dan- marks Lærerhøjskole.
Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 2:
De ansatte efter stk. 2 udgør en ”lukket” gruppe, hvor der ikke er mulighed for tilgang.
Oversigt over ansatte omfattet af § 1, stk. 2, kan fås ved henvendelse til Moderniseringsstyrelsen.
§ 2. Løn
Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel.
Stk.2. Basislønnen til konsulenter er 387.955 kr. årligt (31. marts 2012 niveau).
§ 3. Tillæg
Der kan lokalt aftales varige og midlertidige funktionstillæg og kvalifikationstillæg samt engangsveder- lag og resultatløn efter reglerne i den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, for tiden aftale af 21. januar 2009 § 4, stk. 4-7 og § 6.
§ 4. Pension
Det samlede pensionsbidrag udgør 17,3 pct. af de pensionsgivende løndele. Den ansattes andel af pensionsbidragene anses at udgøre 1/3.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag af basisløn efter § 2 samt af varige tillæg efter § 3. Endvidere indbetales der pensionsbidrag af midlertidige tillæg samt af engangsvederlag og resultatløn i det omfang det fremgår af den pågældende aftale.
Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Lærernes Pension. Vedtægter og regu- lativer for pensionsordningen samt ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter.
Stk. 4. Ansatte, der som personlig ordning har opretholdt medlemskab eller som kan optages i Pensions- kassen af 1925 eller anden tilsvarende tjenestemandspensionsordning, er ikke omfattet af stk. 2-3. Pensi- onsbidrag efter stk. 1 indbetales til pensionskassen.
Stk. 5. Pædagogiske konsulenter (jf. § 1, stk. 2), der som personlig ordning har bevaret retten til tjenestemandspension er pr. 1/4-2011 omfattet af aftale om pensionsforhold for tjenestemandsansatte konsulenter/pædagogiske konsulenter, ved professionshøjskoler (bilag 1).
§ 5. Arbejdstid
Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.
§ 6. Plustid
For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-7, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal der ind- gås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen iværksættes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse.
Cirkulærebemærkninger til § 6, stk. 1:
Vilkårene for plustidsansættelse fremgår af bestemmelserne i organisationsaftalen og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen, der alene skal bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsord ningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads.
Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuelt bortfald af iværksættelsesaftalen, løber allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i § 5 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid).
Cirkulærebemærkninger til § 6, stk. 2:
Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed.
Stk. 3. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitlig 42 timer om ugen.
Stk. 4. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.
Cirkulærebemærkninger til § 6, stk. 4:
Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.
Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.
Stk. 5. Af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse, indbetaler ansættelsesmyn- digheden sædvanligt pensionsbidrag af hele den forhøjede løn.
Stk. 6. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, med mindre andet aftales.
Cirkulærebemærkninger til § 6, stk. 6:
Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen.
Stk. 7. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende – uanset et eventuelt aftalt længere varsel – ret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet.
§ 7. Merarbejde
Der kan ydes godtgørelse for pålagt tjenstligt merarbejde, jf. § 5 (fuldtid) og § 6, stk. 4, (plustid) som har været af større omfang.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden fastsætter omfanget af merarbejdet på grundlag af en skriftlig indberet- ning.
Stk. 3. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det godkendte merarbejde med tillæg af 50 pct.
Sådan afspadsering bør ske snarest efter merarbejdets omfang er opgjort. Afspadsering skal normalt afvikles inden for 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet.
Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. normalt ikke mindre end 14 dage.
Stk. 4. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 1 og stk. 2, med betaling med et tillæg på 50 pct. pr. medarbejdstime.
§ 8. Ikrafttræden
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2011 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2013.
Stk. 2. Samtidig ophæves organisationsaftale af 3. juli 2009 om visse konsulenter / pædagogiske konsu- lenter ved professionshøjskoler (Perst. nr. 050-09).
København, den 21. maj 2012 | |
Lærernes Centralorganisation Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx | Finansministeriet P.M.V. E.B. Xxx Xxxxxxxx |
Aftale for visse tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemandsansatte pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC’s forhandlingsområde)
§ 1. Dækningsområde
Aftalen omfatter tjenestemandsansatte konsulenter ved professionshøjskoler, der i henhold til aftalen herom, er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen, jf. (Perst. nr. 005-06).
Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 1:
Aftalens § 1, stk. 1 omfatter tjenestemandsansatte konsulenter ved professionshøjskolerne, der i forbin delse med kommunalreformen pr. 1. januar 2007 blev overført fra de hidtidige amtscentre for undervis ningsmidler til Centre for Videregående Uddannelser (CVU´er), som pr. 1. januar 2008 blev sammenlagt med professionshøjskolerne.
Stk. 2. Aftalen omfatter endvidere pædagogiske konsulenter, tidligere ansat som konsulenter ved Dan- marks Lærerhøjskole.
Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 2:
Oversigt over ansatte omfattet af § 1, stk. 2 kan fås ved henvendelse til Moderniseringsstyrelsen.
§ 2. Løn- og arbejdstidsvilkår
Tjenestemandsansatte konsulenter/pædagogiske konsulenter er omfattet af løn- og arbejdstidsbestem- melserne i organisationsaftalen for visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (jf. ovenstående), bortset fra pensionsbestemmelserne.
§ 3. Pension
Tjenestemandsansatte konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler er omfattet af aftale om pensionsforhold for tjenestemandsansatte konsulenter/pædagogiske konsulenter, ved professi- onshøjskoler (bilag 1).
Stk. 2. Varige tillæg/tillægsforhøjelser, der før ikrafttræden af den supplerende pensionsaftale har med- ført, at den ansatte i tjenestemandspensionsmæssig henseende er blevet indplaceret i en højere lønramme, kan ikke aftales pensionsgivende til en supplerende pensionsordning.
Stk. 3. Der kan som supplement lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, der ikke er omfattet af stk. 2.
Stk. 4. Pensionsbidraget, jf. stk. 3, udgør 17,3 procent. Pensionsbidraget indbetales af ansættelsesmyn- digheden til Lærernes Pension.
Stk. 5. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikation skal indeholde oplysning herom.
Stk. 6. Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af visse faste tillæg (Perst. nr. 008-02).
§ 4. Ikrafttræden
Aftalen har virkning fra den 1. april 2011 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2013.
Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 3. juli 2009 om visse tjenestemandsansatte konsulenter / tjeneste- mandsansatte pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (Perst. nr. 051-09).
København, den 21. maj 2012 | |
Lærernes Centralorganisation Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx | Finansministeriet P.M.V. E.B. Xxx Xxxxxxxx |
Bilag 1
Aftale om pensionsforhold for visse tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemandsansatte pæda- gogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC᾽s forhandlingsområde)
I henhold til § 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende:
§ 1. Dækningsområde
Aftalen omfatter visse tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemands-ansatte pædagogiske konsulen- ter på nyt lønsystem ved professionshøjskoler (LC’s forhandlingsområde).
§ 2. Pensionsgivende skalatrinsforløb
De i § 1 omhandlede tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemandsansatte pædagogiske konsulenter optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemands- grupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer - tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrins- forløb:
Tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemandsansatte pædagogiske konsulenter aflønnet på skalatrin 44 i tidligere lønsystem:
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
44, 46.
Skalatrin 46 er tillagt det hidtil gældende skalatrin for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 44, uanset om tiden på skalatrin 44 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstids- punkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 44 er opnået, opnås skalatrin 46 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemandsansatte pædagogiske konsulenter, hvor der er indgået aftale om, at den ansatte er indplaceret i et andet skalatrinsforløb end det hidtidige gældende skalatrin for ovennævnte konsulenter, tillægges 2 ekstra skalatrin til slutskalatrinnet i skalatrinsforløbet eller til det pensionsskalatrin den enkelte tjenestemandsansatte konsulent/tjenestemandsansatte pædagogi- ske konsulent på tidspunktet for implementering af denne aftale er indplaceret på, dog maksimalt til skalatrin 48.
De 2 ekstra skalatrin opnås, når den enkelte tjenestemandsansatte konsulent/tjenestemandsansatte pæ- dagogiske konsulent i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende, jf. ovenstående er berettiget til som slutskalatrin, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det pensionsberettigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 ekstra skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis en tjenestemandsansat konsulent/tjenestemandsansat pædagogisk konsulent avancerer til højere stilling inden for eget ansættelsesområde, opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin fra avancementstidspunktet, dog maksimalt til skalatrin 48, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jf. § 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december 2003. Den enkelte tjenestemandsan- satte konsulent/tjenestemandsansatte pædagogiske konsulent kan kun opnå ét ekstra skalatrin i forbindelse med avancement, uanset hvor mange avancementer den pågældende opnår.
§ 3. Ikrafttrædelse mv.
Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. juli 2009.
Stk. 2. For tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemandsansatte pædagogiske konsulenter, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2008 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for oprykning til skalatrin 46 eller opfyldte betingelserne for at få tillagt 2 ekstra skalatrin (tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemands-ansatte pædagogiske konsulenter indplaceret i anden lønramme), omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet.
Stk. 3. Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. december 2003 om pensions- forhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer.
København, den 3. juli 2009 | |
Lærernes Centralorganisation Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx | Finansministeriet P.M.V. E.B. Xxx Xxxxxxx |