AFTALE
AFTALE
Mellem
Og
Dansk Erhverv Børsen
1217 København K
Voldgiftsinstituttet Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00, 0. sal
1306 København K
På Voldgiftsinstituttets generalforsamling den 27. maj 2009 ændredes vedtægterne således, at Dansk Erhverv fik ret til at udpege en person til såvel repræsentantskabet som bestyrelsen.
Som konsekvens heraf overdrager Dansk Erhverv herved sin aktivitet i forbindelse med voldgift til Voldgiftsinstituttet. Overdragelsen berører ikke Dansk Erhvervs tilknytning til ICC’s voldgifts- funktion og ej heller aktiviteterne i Københavns Bedømmelses- og Voldgiftsudvalg for Korn- og Foderstofhandelen.
Dansk Erhvervs aktivitet i forbindelse med voldgift har hidtil været drevet under navnet ”Dansk Erhvervs Voldgift” og tidligere under navnene ”Det Danske Handelskammers Voldgift” og ”HTS Voldgift”.
Retten til de ovennævnte navne medfølger ikke, men dækker ikke længere over nogen vold- giftsaktivitet, og Dansk Erhverv anvender ikke navnene udadtil.
Eventuelle igangværende voldgiftssager hos Dansk Erhvervs Voldgift berøres ikke af aftalen, idet Dansk Erhverv dog kan tage kontakt til parterne i sådanne sager for at opnå udtrykkelig accept af, at sagerne overgår til behandling ved Voldgiftsinstituttet efter de på anlæggelses- tidspunktet gældende regler.
Fremtidige voldgiftssager, hvor voldgiftsklausulen henviser til ”Dansk Erhvervs Voldgift”, even- tuelt i form af et af de tidligere navne, skal som følge af overdragelsen anlægges ved Voldgifts- instituttet efter de på anlæggelsestidspunktet gældende regler.
Henvendelser vedrørende voldgift til Dansk Erhverv videresendes til Voldgiftsinstituttet med samtidig underretning til partnerne herom.
Der medfølger ingen fysiske aktiver, ligesom der ikke betales noget vederlag.
Der udarbejdes i fællesskab pressemeddelelse om overførslen af voldgiftsaktiviteterne til Vold- giftsinstituttet.
Aftalen kan opsiges af Dansk Erhverv med 6 måneders varsel, idet en sådan opsigelse inde- bærer, at Dansk Erhvervs ret til at udpege et medlem af instituttets repræsentantskab og besty- relsen samtidig bortfalder.
Den januar 2010 For Dansk Erhverv:
Den januar 2010 For Voldgiftsinstituttet:
K-1324