Ydelsesaftale Skov og Landskab

Denne ydelsesaftale indgås mellem Miljøministeriet (MIM), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (herefter Føde- vareministeriet eller FVM) og Københavns Universitet (KU). Aftalen vedrører universitetets leverance af forskningsbase- ret myndighedsbetjening inden for skov og landskab, ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) til MIM i perioden 2022-2025.

1.1 Formål

Ydelsesaftalens formål er at beskrive den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som KU (IGN) forventes at udføre inden for rammerne af den bevilling som blev overført til KU da Skov & Landskab i 2004 blev overført fra det daværende Miljøministerium til daværende Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Aftalen omfatter dels de faglige indsatsområder, inden for hvilke KU/IGN leverer ydelser til MIM og FVM, dels den forskningsmæssige infrastruk- tur på universitetet, som medfinansieres af nærværende ydelsesaftale som grundlag for den forskningsbaserede myndig- hedsbetjening. Det ledsagende arbejdsprogram beskriver konkrete opgaver og projekter samt den bagvedliggende forsk- ning for det først kommende år i kontraktperioden (2022-2025). Arbejdsprogrammet er vedlagt som bilag.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter tre typer ydelser, som i relevant omfang er beskrevet dels afsnit

1.3 og 1.5, dels i de faglige indsatsområder 1-5, se nedenfor. De tre typer ydelser omfatter:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

• Forskning og generel kompetenceopbygning.

Ydelserne i relation til skov og landskab er målrettet følgende faglige indsatsområder:

1. Skovenes funktioner, økologi og drift

2. Skovens biodiversitet og habitater

3. Skovens produkter

4. Planlægning af landskab og byer

5. Friluftsliv, sundhed og naturturisme

Nedenfor beskrives for hvert indsatsområde de ydelser, MIM og FVM forventer leveret i henhold til ydelsesaftalen. Ar- bejdsprogrammet beskriver de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det først kom- mende år.

Ydelsesaftalen omhandler de faglige indsatsområder, som varetages af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Indsatsområder, som varetages af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) er beskrevet i ydelsesaftale om ressource- og samfundsøkonomi. Det forudsættes, at der fortsat foregår et tæt samarbejde mellem IGN og IFRO i for- hold til økonomiske analyser, planlægning og politik mv inden for skov- og landskabsområdet, jf. de tværgående mål i det samlede Nationalt center for Skov, Landskab og Planlægning .

Opgaven med at overvåge skovene og deres udvikling (med hjemmel i skovlovens (SL) § 35) varetages af IGN i en selv- stændig kontrakt. Udvikling af metoder og analysemodeller samt det tilknyttede fagdatacenter for skov medfinansieres under nærværende ydelsesaftale.

1.2 Udmøntning af strategiske sigtelinjer

Danmark er et tæt befolket og meget opdyrket land, og vore skove og natur er i tæt samspil med befolkning og erhverv, planlægning og byudvikling. Natur og skov leverer en lang række tjenester, som bidrager til den samlede bæredygtige udvikling, den grønne omstilling og cirkulære økonomi. Skovene har stor værdi for samfundet, både som grundlaget for et erhverv, der producerer bæredygtige og klimavenlige produkter, som levested for en stor del af den danske biodiversi- tet og som ramme for borgernes friluftsliv og turisters naturoplevelse.

Skovene udgør en helt central faktor i forhold til løsningen af klimaudfordringerne bl.a. ved at optage og lagre CO2 og ved at optage og tilbageholde regnvand og dermed reducere risikoen for oversvømmelser. Det forventes derfor, at forvaltning af skove og skovrejsning kan være med til at understøtte en grøn omstilling og strategier for at afbøde effekterne af kli- maændringer og for klimatilpasning. Skovene spiller ligeledes en vigtig rolle ved at bidrage til at løse biodiversitetskrisen, og der vil være brug for at udvikle metoder til at kortlægge og registrere skovens biodiversitet. Skovene beskytter samti- dig grundvandet, skaber læ i landskabet og er en vigtig faktor i landskabets udvikling.

Som naturlig konsekvens af skovenes og landskabets iboende lange kontinuitet er der behov for mere langsigtede mål for forskningen inden for de overordnede fagområder. Miljøministeriet og Fødevareministeriet har brug for et solidt fagligt grundlag for en forvaltning, der balancerer benyttelse og beskyttelse af skovenes og landskabets ressourcer og samtidig sikrer en positiv udvikling af skovene som et væsentligt samfundsgode. Det forudsætter solid viden om alle områder af skovbrug og skovforvaltning, fra frø, træforædling, plantevalg og provenienser, skovdyrkningssystemer og samspillet med skovens naturlige økosystemer og biodiversitet, træers biologi, genetik, dna-sporing og skadevoldere til hugst, an- vendelse af træ, herunder udnyttelse af træbiomasse. Således forventes stadigt nye muligheder for anvendelse og gen- anvendelse af træprodukter at øge fokus på skovens produkter.

Det er nødvendigt med en faglighed, der kombinerer viden om forvaltning og drift, herunder erhvervsmæssig drift med tæt kobling til arealer og ressourcer med viden om behov for beskyttelse af natur og biodiversitet. Der bør samtidig være fokus på formidling af effekt og resultater.

Miljøministeriet og Fødevareministeriet har desuden brug for at kunne trække på viden og kompetencer om befolknin- gens brug af naturen og effekterne heraf, og der er behov for viden om konsekvenser og effekt af en udbredt multifunkti- onel arealanvendelse afledt af den generelle arealbegrænsning, herunder effekten af zonering som redskab i planlæg- ningen af det åbne land.

Som basis for meget af denne viden er der behov for en effektiv overvågning af skovene og skovbrugets udvikling. Der er behov for at udvikle nye metoder og modeller og gøre brug af digitalisering og ny teknologi. De faglige kompetencer understøttes gennem tværgående indsatser og samarbejder inden for aftalens fem indsatsområder. Særligt fremhæves behovet og mulighederne i overvågningen af skovene og skovbrugets udvikling, herunder skovenes biodiversitet samt behov og mulighed for data, modeller og metoder til at udvikle planlægningen af byer og det åbne land, herunder klimatil- pasningsmodeller. Digitalisering og ny teknologi er også grundlaget for at kunne råde over aktuelle data, der mere effek- tivt kan formidles og anvendes af forvaltning, borgere og andre aktører.

1.3 Generelt om forskningsbaseret rådgivning og beredskab

KU forventes at målrette den forskningsfaglige indsats inden for forskning og kompetenceopbygning til de faglige ind- satsområder, som er omfattet af ydelsesaftalen med MIM og FVM med sigte på at dække ministeriernes vidensbehov indenfor indsatsområderne i den kommende fireårige periode. Det forskningsfaglige myndighedsberedskab forudsætter en yderligere forskningsmæssig konsolidering gennem deltagelse i nationale og internationale forskningsprogrammer og ydelsesaftalen fremlægger sigtelinjerne for denne gearing.

1.4 Direktivforpligtelser, internationale forpligtelser, lovgivning mv.

Rådgivning og forskning omfattet af denne ydelsesaftale understøtter MIM’s og FVM’s forpligtelser i forhold til en række direktiver, forordninger, konventioner og andre internationale aftaler samt national lovgivning.

Særligt EU’s Naturdirektiver, EU direktiv om vedvarende energi, EU’s Tømmerforordning (EUTR), og den danske skov- lov. Dertil kommer Konventionen om Biologisk Mangfoldighed, (CBD), Plantebeskyttelseskonventionen (IPPC), EU’s

Skovstrategi og EU’s klima- og energipolitikker, Forest Europe (FE), FN’s klimakonvention og Kyotoprotokollen, ”Rio- konventioner” (klima, biodiversitet og ørkenspredning) og FN’s særlige skovforum (UNFF). Endelig er der ønske om at bidrage til forpligtelserne i forhold til EU’s plantesundhedslovgivning.

1.5 Forskningsbaseret rådgivning

Den forskningsbaserede myndighedsrådgivning ydes inden for alle indsatsområder. Der udarbejdes hvert år et arbejds- program i samarbejde mellem ministerier og forskningsinstitutionen, som beskriver opgaver inden for ydelsesaftalens kompetenceområder. De leverede outputs kan have en række forskellige former: rapporter, analyser, kortere notater,

redegørelser, risikovurderinger, diagnostisk metodebistand, mundtlig formidling af resultater, input til beredskaber, visuel og interaktiv formidling. Output for hvert rådgivningsprojekt beskrives i arbejdsprogrammet.

Arbejdsprogrammet kan også indeholde aftaler om ekspertdeltagelse i rådgivende udvalgssammenhæng og internatio- nale ekspertfora eller faglig bistand vedrørende poster og repræsentation i nationale og internationale ekspertgrupper og udvalg.

Ad-hoc-opgaverne omfatter løbende mundtlig og skriftlig sparring inden for ydelsesaftalens kompetenceområde, f.eks. i form af korte notater, telefonsamtaler, input til presseberedskaber

mv. Der kan også være tale om mindre analyser eller redegørelser, risikovurderinger, kvalitetssikring af ministeriets egne analyser mv. Opgaverne kan bestilles løbende, men fastlægges i videst muligt omfang på møder i chefgruppen gennem året. Ved opstart af en ad-hoc-opgave aftales et antal timer til opgaven mellem ministeriet og forskningsinstitutionen.

1.6 Forskning og generel kompetenceopbygning

KU/IGN vedligeholder og udvikler et vidensberedskab, som gør det muligt at yde forskningsbaseret myndighedsbetjening til Miljøministeriet, Fødevareministeriet og ministeriernes institutioner samt Bolig- og Planstyrelsen på et højt fagligt ni- veau inden for de nedennævnte indsatsområder. KU/IGN forpligter sig til at søge at fastholde det høje forskningsniveau og myndighedsberedskab ved at udnytte forskningsressourcerne under ydelsesaftalen til at tiltrække yderligere ressour- cer fra tredjepart inden for de beskrevne indsatsområder.

2. Faglige indsatsområder

2.1 Skovenes funktioner, økologi og drift

Forskningen er relateret til og giver grundlag for forskningsbaseret rådgivning i relation til udvikling af den bæredygtige forvaltning af skove med alt, hvad den indebærer: fra vedplanters genetiske ressourcer, frøkilder og provenienser til etablering og dyrkning af skov, træers vækst og fysiologi, skovdyrkningssystemer, skovens drift fra urørt skov og græs- ningsskov til forskellig intensitet af vedmasseudnyttelse, håndtering og risikovurdering af biotiske og abiotiske skader på træer og buske i skove og landskab samt forvaltning af jord, næringsstoffer og vand i skoven samt skovens kulstofbalan- cer. Forskningen skal desuden understøtte ministeriets rolle som ressortministerium for skovbrugserhvervet.

I det følgende angives nøgleelementer i det forskningsfelt, der ligger til grund for den forskningsbaserede myndighedsbe- tjening inden for ydelsesaftalen Skov og Landskab ved IGN og som her beskrives som input til arbejdsprogram.

Forskningen omfatter bl.a. følgende emner:

• Skovdyrkning, herunder naturnær skovdrift og andre skovdyrkningssystemer, med særlig fokus på drift af statens skove

• Arts- og proveniensvalg samt genetik og forædling

• Skovrejsning, foryngelse og kulturetablering

• Driftsteknik og driftsteknologi

• Stormfald

• Naturforvaltning

• Juletræer og pyntegrønt, herunder integreret bekæmpelse af skadevoldere (IPM)

• Vedplanters genressourcer, frøkilder og provenienser

• Biotiske og abiotiske skader på træer og buske, herunder håndtering og risikovurdering af regulerede og nye alvorlige planteskadegørere, både biologi, spredning samt bekæmpelse af disse, herunder særligt pesticidfri bekæmpelse

• Invasive arter

• Jord, næringsstoffer og vand

• Klimatilpasning

• Kulstofbalancer

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter

Der oprettes et stormfaldsberedskab. En del materiale allerede er stillet frit til rådighed på xxxxxxxxxxxxxx.xx.xx. Dette omfatter såvel forebyggelse, håndtering af stormfald samt genetablering af skov efter stormfald.

IGN har gennem en række samlinger, herunder Arboretet og laboratorier, mulighed for at udføre reference studier i for- hold til træarters sårbarhed over for skadevoldere. Gennem det internationale samarbejde om skovovervågning, deltager IGN’s laboratorium i analyser ift. skovøkologi, hvilket giver mulighed for et vist beredskab i denne sammenhæng.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre

Opgaven med at overvåge skovene og deres udvikling (Skovlovens § 35) sker ved en særskilt kontrakt mellem IGN og MST. Under nærværende ydelsesaftale medfinansieres udviklingen af analyse- og målemetoder samt nationale og inter- nationale afrapporteringer på baggrund af skovovervågningen. Opretholdelse og drift af Fagdatacenter Skov finansieres ligeledes under denne ydelsesaftale. Fagdatacenter Skov sikrer en bred vidensbase i forhold til skov og bidrager til at svare på nationale og internationale henvendelser om skov. Fagdatacenter Skov omfatter og udnytter også en stor del af den infrastruktur, som indgår i forskningsområdet. IGN har en lang og god tradition for at etablere og drive langsigtede skovforsøg, som er et væsentligt grundlag for en lang række forskningsprojekter, og omfatter forsøg anlagt af Statskovs- brugets forsøgsafdeling fra 1800-tallet, Statens forstlige Forsøgsvæsen (SFF, 1901-1988) samt Forskningscentret for Skov & Landskab (1991-2004) og forsøg anlagt ved KVL og nu KU. Forsøgene omfatter såvel behandlingsforsøg (for- valtning, klima, naturlig dynamik mv) som observationsfelter i forhold til en langsigtet udvikling. I grundlaget indgår også Arboretet og træforædlingsforsøg.

Der er en række rapporteringsforpligtigelser vedrørende skov, hvor grundlag for rapporteringen udgøres af en kombination af data fra langsigtede forsøg, den integrerede skovovervågning, Danmarks Skovstatistik samt en række data fra projekter for bl.a. Klima-, Energi og Forsyningsministeriet. Efter aftale med MIM kan der foretages rapportering til:

• Nationale rapporteringer og opgørelser (særligt Skove og plantager og afledte produkter)

• Danmarks Statistik (DST)

• Kyoto Protokollen (særligt artikel 3.3 og 3.4)

• FN’s klimakonvention (UN Framework Convention on Climate Change, UNFCCC)

• FN’s skovforum (UN Forum on Forests, UNECE/FAO Forestry and Timber Section)

• Konventionen om grænseoverskridende luftforurening, (Convention for Long Range Transboundary Air Pollution, CLRTAP) incl. ICP forest

• EUROSTAT

• Det paneuropæiske skovsamarbejde (Forest Europe, FE)

• EU’s skovstrategi

• EU's Miljøagentur (EEA)

• EU’s Biomass Action Plan

• National handlingsplan for invasive arter

2.2 Skovens biodiversitet og habitater

Skovenes biodiversitet og habitater er et højaktuelt emne både i den nationale politik, forskningsmæssigt og i internatio- nal sammenhæng. Internationalt er skovens biodiversitet vigtig i flere sammenhænge, f.eks. i forhold til konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD)’s målsætning om at standse tabet af biodiversitet. Der er derfor stor efterspørgsel på forskningsbaseret viden om skovens biodiversitet, forvaltning af habitater og samspillet mellem beskyttelsen af skovens biodiversitet og habitater og skovens forvaltning - drift og benyttelse. Særligt er der potentielt konflikt mellem omstilling til vedvarende energi, hvor skovene umiddelbart kan bidrage med træ til energi, og nødvendigheden af at efterlade dødt ved i skoven til gavn for biodiversiteten.

Forskningen omfatter bl.a. følgende emner:

• Biodiversitet i urørt skov, herunder bidrag til at udarbejde en baseline for Naturpakkens udlæg af urørt skov

• Biodiversitet i forvaltede skove

• Biodiversitet og habitatdirektivets skovnaturtyper

• Biodiversitet i naturmæssigt særligt værdifulde skove (§25-skove)

• Biodiversitet i de nye skove (skovrejsning og natur)

• Økologisk restaurering, restaurering af skov og natur, naturlig hydrologi, skovrejsning, konvertering

• Forvaltning af habitater

• Græsning som virkemiddel i naturplejen - flere behov er identificeret i forbindelse med 2018 arbejdsprogram og det søges at skaffe midler til at øge indsatsen inden for dette område. Der er særligt behov for fokus på græsningstryk, - variation, effekt af forskellige dyr, samgræsning, og dyrevelfærd, herunder behov for tilskudsfodring, samt samspillet med forskellige skovtyper og økonomi. Samtidig er der behov for afklaring effekt af græsning på større områder og samspil med andre funktioner, herunder rekreation.

• GIS og geodata til understøttelse af strukturelle analyser, landskabsanalyser ift. biodiversitet og skovlandskaber

• Kortlægning af skoves potentiale og realiserede biodiversitet

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre

I forbindelse med skovovervågningen indsamles data om skovens biodiversitet (skovovervågningskontrakt). Under nærværende ydelsesaftale (med)finansieres udviklingen af analyse- og målemetoder samt nationale og internationale afrapporteringer på baggrund af skovovervågningen.

I Fagdatacenter Skov indgår flere elementer vedr. skovenes biodiversitet og habitater, såvel som langsigtede prøvefelter til observation af dynamik i økosystemerne.

En række rapporteringsforpligtelser har relation til biodiversitet i skove, se afsnit 1.4 og 2.1.

2.3 Skovens produkter

Skoven leverer en række træbaserede produkter til samfundet, og der er brug for at drive udviklingen frem mod mere værdiskabende udnyttelse, så skovens biomasse på sigt kan bidrage til at forsyne samfundet med en stor del af de ma- terialer og den energi, som i øjeblikket fremskaffes fra fossile kilder. En integreret del af dette arbejde er identifikation af og udvikling af dyrkningssystemer, der tilgodeser hensynet til andre økosystemgoder og arealanvendelse, herunder nati- onal og internationale perspektiver. Forskningen vil give input til kulstofforvaltning og på økosystemforvaltning i relation til bæredygtighedskriterier for energi og produkter; bidrage til sagligt grundlag for politiske beslutninger på bioenergiområ- det; udvikle innovativ teknologi, der kan anvendes til effektiv og bæredygtig udnyttelse af biomasse til materialer og energi; samt vedligeholde og udbygge teknologioverførsel til industrien gennem direkte samarbejde. Særlig vægt vil blive lagt på små og mellemstore virksomheder.

Forskningen omfatter bl.a. følgende emner:

• Bæredygtig biomasseproduktion og ressourcer, biomasseudnyttelse

• Styrke vidensgrundlaget for sammenhæng mellem arealanvendelse, dyrkningssystemer, kulstofdynamik og klimaeffek- ter fra produktion og forbrug af biomassebaserede produkter og energi

• Bioraffinering og miljøeffekter, udvikling af innovative teknologier

• Viden om plantematerialers struktur og egenskaber mhp at identificere nye anvendelsesmuligheder

• Kulstofbinding og -balancer, (Harvested Wood Products, HWP)

• Træprodukter og kvaliteter

• Juletræer, herunder mindsket miljøbelastning, forbedret økonomi og håndtering af skadevoldere

• Aske, recirkulering af aske og genanvendelse af andre restprodukter

• Certificering af træ

• Sporing af træ (DNA)

• Risikovurdering ved handel med træ ift. planteskadegørere/karantæneskadegørere

• Handel med tropisk træ (Forest Law, Environment and Governance and Trade, FLEGT)

2.4 Planlægning af landskab og byer

Forudsætningen for en hensigtsmæssig planlægning af byer og det åbne land er bl.a. viden om samspillet mellem men- neskers adfærd og det omgivende fysiske miljø samt indsigt i forskellige borgergruppers præferencer og handlinger, og hvordan planlægning kan gøres værdiskabende. Der er eksempelvis behov for analyser af landskabets funktioner og deres mulige samspil, lodsejeres udviklingsperspektiver og præferencer i det åbne land, de stedsbundne ressourcers potentiale for at styrke økonomisk, social og kulturel udvikling, samspillet mellem klimatilpasning og hverdagsliv for resi- liente byer, energibesparelse og byplanlægning samt bosætningsskabt bydannelse. Området dækker udvikling, afprøv- ning og evaluering af nye teorier og metoder inden for planlægnings-, transformations- og forvaltningspraksis for byerne såvel som det åbne land. Indsatsen vil understøtte forvaltningspraksis i forhold til planlægning og vil sikre udvikling af metoder til borgerinddragelse og anvendelse af ny teknologi.

Forskningen omfatter bl.a. følgende emner:

• Borgerinddragelse i design- og planlægningsprocesser

• Nye kompetencer i forvaltningsorganisationen i lyset af mere demokratiske og komplekse planlægningsprocesser

• Nye planlægnings- og designformer, entrepreneurship og relationer mellem plan- og designpraksis

• Anvendelse af relevante, digitale teknologier

• Metoder til kortlægning og analyse af urbane landskaber

• Videreudvikling af landskabskaraktermetoden, herunder støj og stilhed

• Metoder til indsamling og analyse af data

• Værktøjer til cost-benefit og effektanalyser af plantiltag og forandringer i byrummet og landskabet

• Integreret bekæmpelse af skadevoldere og pesticidfri drift på befæstede arealer samt bold- og golfbaner

• Drift af lysåbne arealer, målrettet regulering

• Byer - installationer, byhaver, cykeltrafik, smart cities

• Kysternes frie natur og dynamik

• Kortlægning af kystzonen, fiskeri og turisme, water farms,

• Klimatilpasning i by, landskab og natur, landskabsteknologi, blå/grønne infrastrukturer

• Evaluering af plan- og forvaltningsindsatser

2.5 Friluftsliv, sundhed og naturturisme

Det er velkendt, at grønne områder har stor betydning for rekreation og turisme og dermed udgør en afgørende faktor borgernes livskvalitet og turisters oplevelsesmuligheder. Skovene er en yndet ramme for rekreation og adgang til sko- vene og muligheder for aktiviteter er afgørende for såvel befolkningen generelt som for forvaltningen af skovarealer.

Forskningen omfatter bl.a. følgende emner:

• Monitering af befolkningens ønsker til og brug af grønne områder/naturen

• Udviklingen i arealressourcer til frilufts- og turismeformål.

• Ressourcernes tilgængelighed til befolkningen.

• Barrierer for befolkningens friluftsliv, effektevaluering af øget oplysningsindsats til borgerne vedr. reglerne for færdsel og ophold i naturen

• Database for friluftslivet på havet

• Udvikling og koordinering af EU-indikatorer for bæredygtig turisme

• Udvikling af naturbaserede turismeoplevelser og -strategier

• Skovenes og andre grønne områders betydning for menneskers sundhed og livskvalitet

• Terapeutiske effekter og terapihaver

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre

I Friluftslivets idekatalog peges der bl.a. på følgende ønsker til kortlægning og dataindsamling vedrørende friluftslivet: nye måder til registrering af friluftslivets omfang, (f.eks. automatiske tællestationer, droner, big data, smartphones, Wi-Fi, Bluetooth, citizen science/ppgis, agent-baserede modeller m.v.) friluftslivets påvirkning af beskyttede naturarealer, kort- lægning af friluftslivets konflikter samt friluftslivets betydning for livsstil og velfærd. Der indgår visse registreringer af fri- luftsliv i Skovovervågning (særskilt kontrakt).

3. Organisering og bemanding af samarbejdsfora

3.1 Chefgruppe

Der nedsættes en chefgruppe for ydelsesaftalen, som er ansvarlig for genforhandling af ydelsesaftalen med tilhørende arbejdsprogram og opfølgning på den leverede myndighedsbetjening i henhold til arbejdsprogrammet. Chefgruppen for denne ydelsesaftale har følgende faste medlemmer:

Se i øvrigt afsnit 4 i Rammeaftalen for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening mellem Københavns Universitet, Føde- vareministeriet og Miljøministeriet, som specificerer chefgruppens ansvar og arbejdsopgaver.

3.2 Inspirationsworkshop

Der afholdes en workshop hvor nøglepersoner fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Vild Natur og Biodiversitet i Miljøministeriets departementet, Bolig- og Planstyrelsen samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Desuden inviteres Skovrådet til at deltage i workshoppen. Ideer og inspiration fra workshoppen leverer input til chefgruppens arbejde med rulning af aftalen.

Særligt i forhold til Nationalt Center for Skov, Landskab og Planlægning på KU forudsættes det, at der sikres gensidig understøttelse af opgaver vedrørende økonomi og planlægning på områderne for skov, natur, friluftsliv samt by og land- skab.

4. Samarbejder

4.1 Nationalt samarbejde

Som en del af ydelsesaftalen har KU ansvar for, at der koordineres og samarbejdes med andre institutter og universiteter i udførelsen af myndighedsbetjeningen, hvor dette er nødvendigt og relevant i forhold til den faglige opgavevaretagelse.

Det gælder særligt følgende ydelsesaftaler:

• Ressource og samfundsøkonomi på KU

• Natur og vand på AU

• Luft, emissioner og risikovurdering på AU

Det er MIM’s vision, at der fremover, hvor det er fagligt relevant og kan give merværdi, skal etableres flere samarbejder inden for den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

4.2 Internationalt samarbejde

IGN deltager i en række faste internationale samarbejder inden for skov- og landskabsforskningen, herunder i:

• International Union of Forest Research Organisations (IUFRO)

• European Forest Institute (EFI)

• European Forest Institute Nordic (EFINORD)

• SamNordisk Skovforskning (SNS - netværk og projekter, støttet af Nordisk Ministerråd)

• TEAK network

• Forest Technology Platform (FTP)

• ICRAF/CIFOR

• Specifikke netværk (eks. Carisma, NFI-netværkene)

• AESOP (association of European Schools of Planning)

• IALE – International Association of Landscape Ecology

• Euphresco network (research on plant health)

IGN deltager i en lang række internationale projekter og faglige netværk bl.a. finansieret af EU's forskningspuljer.

Document Metadata

Table of Contents

Ydelsesaftale Skov og Landskab

Document Metadata