NOTAT
NOTAT
Klimakommune – opgørelse af CO2-udledning
Lejre Kommune Xxxxxxxxxxxxx 0
4330 Hvalsø
T 4646 4646
F 4646 4615
Dato: 14. september 2016 X.xx.:
Lejre Kommune har i 2012 underskrevet en Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening. I den forbindelse skal der årligt udarbejdes en opgørelse af kommunens CO2-udledning. I notatet her redegøres for valg, afgrænsninger m.m. i kommunens opgørelse af CO2-udledning, som vedrører 2015.
Notatet skal ses i sammenhæng med excel-arket: ”Klimakommuner – Vejledning til opgørelse af CO2-udledninger og –reduktioner for kommunen som virksomhed” og notatet med samme titel, som begge er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening.
Der er taget udgangspunkt i ”Områder, der skal medtages i CO2-regnskabet”, jf. side 7-8 i notatet ”Klimakommuner -Vejledning til opgørelse af CO2- udledninger og –reduktioner for kommunen som virksomhed”.
Faneblad ”Opgørelse for bygningers el- og varmeforbrug”:
Opgørelsen omfatter de ejendomme, der er med i kommunens energiregistreringssystem MinEnergi. Det omfatter således kun forbrug på kommunale lejemål, beskyttede boliger, boliger for handicappede m.m., hvis disse i forvejen indberettes til MinEnergi, og kun i tilfælde hvor energiforbruget betales via Lejre Kommunes centrale energibevilling.
Der er i 2015 sket en vis afgang og tilgang af bygninger – dels som følge af brug af nedlagte institutioner til ekstraordinære flygtningeboliger og dels pga. opførelse af en ny institution i Hvalsø.
Hvert år opdateres opgørelsen fra året før, så årets opgørelse kan sammenlignes med denne. Det vil sige, hvis en bygning er udgået i indeværende opgørelse, tages den ved sammenligningen ud af sidste års
opgørelse, så en reduktion er en reel reduktion og ikke blot skyldes, at kommunen har skilt sig af med ejendomme, eller at disse er overgået til formål, hvis energiforbrug ikke indgår i opgørelserne (f.eks. ekstraordinære flygtningeboliger).
Bemærkninger for CO2-opgørelse 2015 (bygningsdelen)
Processen vedrørende energimærkning og energioptimeringstiltag i kommunale ejendomme
I 2010 fik Lejre Kommune udarbejdet lovpligtige energimærker for kommunale ejendomme, som er større end 60 m2, som f.eks. rådhuse, skoler, haller, institutioner, kulturfaciliteter og ældrecentre – i alt ca. 155 energimærker.
Energimærkerne afdækkede en række energioptimeringstiltag, som det ville kunne betale sig at foretage i bygningerne.
Kommuner har mulighed for at optage lån til at gennemføre foreslåede tiltag fra energimærker. Center for Ejendomme & Xxxxxx xxxxx en årlig vurdering og prioritering af, hvilke af tiltagene der foreslås gennemført det kommende år. I årenes løb er der blevet gennemført energioptimeringstiltag for 10 mio. kr./årligt i 2011, 2012 og 2013 og 8 mio. kr. i 2014. I 2015 blev der gennemført energioptimeringstiltag for 6 mio. kr., faldende til 4 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i 2017, hvorefter der i løbet af 2017 bliver udarbejdet nye energimærker.
Der er gennemført mange forskellige tiltag, som alle medvirker til at spare på energiforbruget (el, varme og vand) i ejendommene. I 2011 blev der primært gennemført udskiftninger af varmecentraler og i 2012 primært belysningsanlæg - mens der i 2013 var en større spredning på bl.a. isolering, solcelleanlæg, vinduer/facader, samt et større projekt på Birken, Multihallen og Svømmebadet i Sæby-Gershøj, som både omfattede etablering af jordvarmeanlæg, solceller, isolering, nye? vinduer, regnvandsanlæg til toiletskyl m.m. I 2014 blev der bl.a. udskiftet varmecentraler, optimeret på ventilation og blandesløjfer samt udskiftet en del toiletter og håndvaskarmaturer. Alle år er der også udført mindre opgaver som f.eks. udskiftning af pumper, optimering af styring, udskiftning af ældre toiletter m.v.
I 2015 er der bl.a. blevet udskiftet lys i fem haller til LED-lys med forskellige former for styring samt foretaget efterisolering i en hal og på en del af en
skole. Desuden har to af kommunens rådhuse – i Allerslev og Hvalsø – gennemgået en større renovering og energioptimering i 2015. Dette er gennemført som særskilte projekter udenfor energioptimeringspuljen, men projekterne vil naturligvis få en effekt på kommunens udledning af CO2.
Effekterne af tiltag gennemført i 2015 vil først kunne ses i 2016-opgørelsen. CO2-opgørelse
I 2011, som var det første år med systematisk gennemførelse af energioptimeringstiltag, blev energiforbruget (el og varme) i de kommunale ejendomme opgjort som en ”base-line”. Forbruget er siden blevet opgjort én gang årligt, hvor den indgår i kommunens samlede CO2-opgørelse.
Mens der i 2012 og 2013 var et fald i energiforbrug for bygningerne - og dermed CO2-udledning – i forhold til året før – var der i 2014 en stigning i CO2-udledning set i forhold til året før (stigning på 113 tons). Det samme gør sig gældende for 2015, hvor energiforbruget er steget i forhold til 2014 – og dermed også CO2-udledningen (stigning på 45 tons svarende til 0,8 %).
En mulig forklaring på dette kan være, at de energioptimeringstiltag, der blev gennemført i 2011 og 2012, og hvor effekten kan ses i CO2-opgørelsen for henholdsvis 2012 og 2013, havde forholdsvis korte tilbagebetalingstider – mens tiltag i 2013 (som er de tiltag, effekten ses af i 2014-opgørelsen) og tiltag i 2014 (som er de tiltag, effekten ses af i 2015-opgørelsen) kunne have tilbagebetalingstider op til 15-20 år. Mens der i de første år således primært blev ”høstet lavthængende frugter”, som viste en hurtig energibesparelse, er tiltagene de senere år længere om at tjene sig hjem. Udskiftning af en ineffektiv ældre gaskedel vil således give en større og hurtigere energimæssig effekt end f.eks. udskiftning af facaderne i en bygning. Det skal desuden tages i betragtning, at de store effekter i de første år også hænger sammen med, at der i starten årligt blev investeret flere penge i energitiltag end de senere år. De tiltag, der gennemføres med henblik på at reducere vandforbruget i kommunens bygninger, har desuden en effekt som ikke indgår i klimaopgørelserne (ikke CO2-relaterede).
Der er flere forhold, som har betydning for energiforbruget i bygningerne. For eksempel har der de senere år været behov for øget ventilation på PCB-ramte skoler, ligesom der er sket en øget anvendelse af interaktive tavler på skolerne. Samtidig har skolereformen - med ændret og øget brug af skolerne
– også haft en effekt på energiforbruget. Derudover spiller også brugernes adfærd og vidensniveau en rolle. Dette er baggrunden for, at Center for Ejendomme & Trafik i 2014 gennemførte ”Sluk-luk-og-skru-ned”- kampagner
i kommunale institutioner og kulturfaciliteter – og at der i 2015 blev gennemført varme- og ventilationskurser for halinspektørerne.
Samlet set er der i de kommunale ejendomme brugt ca. 75.000 kWh el mere i 2015 end i 2014. Dykker man ned i forbruget på de enkelte ejendomme fremgår det, at der er større forbrug på nogle skoler – mens andre har formået at reducere deres elforbrug. Ligeledes ser det ud for institutionerne og for hallerne. Som nævnt har der været gennemført sparekampagner på institutioner og i kulturfaciliteter – og mens dette ikke ser ud til at have haft en gennemgribende effekt for institutionernes vedkommende, har størstedelen af de kulturelle institutioner reduceret deres elforbrug i forhold til året før. Ældrepleje-området har også vist flotte reduktioner. Det forventes, at der i 2016 vil kunne ses en effekt af de kurser, som halinspektørerne gennemførte i 2015. Det kan måske undre, at Rådhuset i Allerslev har øget sit elforbrug – samtidig med, at rådhuset har været delvist lukket pga. renovering. Men kommunens serverrum, som står for en stor del af elforbruget, har været i fuld drift hele tiden – og samtidig er der blevet brugt store mængder byggestrøm under renoveringen. Gasforbruget er til gengæld faldet – og forventes at falde yderligere, når jordvarmeanlægget kommer i fuld drift.
Lejre Kommune har solcelleanlæg på Allerslev Skole, MC-Klubben, Børnehaven Birken/Multihallen og Svømmebadet, Børnehaven Fjordly, Den Grønne Kile samt Plejecenter Bøgebakken. Den strøm, der produceres på de seks anlæg er CO2-neutral og indgår derfor ikke i klimakommuneopgørelsen.
Samlet set er der i de kommunale ejendomme brugt knap 7.000 liter olie mere i 2015 end i 2014. Det er en enkelt skole, en hal, et aktivitetscenter samt to materielgårde, der står for det øgede forbrug, mens resten af de olie- forbrugende ejendomme har reduceret deres forbrug. Der er siden 2011 samlet set sket en stor reduktion i olieforbrug til kommunale ejendomme, fordi en del oliefyr er blevet erstattet af varmepumper eller naturgasfyr.
Fjernvarmeforbruget er faldet med godt 125 MWh siden 2014. Dette tyder på en positiv effekt af den indsats, administrationen har gjort for at få gennemgået og få lavet bedre styring af de fjernvarmeforbrugende anlæg i de kommunale ejendomme i Hvalsø-området.
Naturgasforbruget er steget med ca. 17.000 m3 fra 2014 til 2015. Her er det igen en større del af institutionerne, der har et øget forbrug – men også hallerne og ældreplejen bidrager. Det forventes, at der i 2016 også på
gasforbruget vil kunne ses en effekt af de kurser, som halinspektørerne gennemførte i 2015.
Der tales for øjeblikket i energikredse om det faktum, at de senere års milde vejr generelt ikke har medført den besparelse i bygningers varmeforbrug, som man burde forvente. Forklaringen menes at være, at der samtidig med de højere temperaturer har været væsentligt mere vand og vind – som har medført et øget behov for varme. Sådanne vejrforhold er måske forandringer, som er kommet for at blive – og noget, man er nødt til at have in mente i forhold til behovet og forbruget i ejendomme.
Sammenligner man energiforbruget og CO2-udledningen fra de Lejres kommunale bygninger i 2015 med base-linen i 2011, ses der fortsat en væsentlig reduktion. Den samlede CO2-udledning fra bygningsdrift er således faldet med 9,4 % (svarende til 582 tons CO2) fra 2011 til 2015 – elforbruget er faldet med næsten 4 %, olieforbruget med ca. 42 % og naturgasforbruget med ca. 11 %. Den eneste energiform, der er steget, er fjernvarmeforbruget
– med ca. 6 %.
Næste års opgørelse (2016) vil medtage effekten af de tiltag, der bliver gennemført i 2015. Lejre Kommune har haft udgiftsstop siden foråret 2016. Derfor vil energioptimeringstiltagene for størstedelens vedkommende blive igangsat senere på året end normalt, hvilket vil forsinke de tilhørende reduktioner i forbrug og CO2-udledning i 2016-opgørelsen.
Faneblad ”Opgørelse for transport”:
Bemærkninger for CO2-opgørelse 2015 (transportdelen)
Plejepersonalekørsel
Plejepersonalekørsel er forbrug opgjort for døgnplejen, hjemmeplejen, visitationen og for genoptræningens biler i Lejre Kommune, Møllebjergvej. I 2013 blev der købt brændstof hos Materielgården, Go-on, Q8 og Statoil. Forbruget er her steget 10 tons. Forbruget er flyttet fra diesel til benzin
Et mindre forbrug på diesel på 275 l, dvs. 7,9 % og benzinforbrug er steget med 4180 liter, og det svarer til 8,1 %. Plejepersonalekørsel råder også over et antal elbiler.
Rådhusbiler
Der har i 2015 været følgende rådhusbiler: Allerslev Rådhus; to rådhusbiler + to elbiler. Rådhuset i Lyndby; to rådhusbiler. Hvalsø Rådhus; to rådhusbiler.
Fra 2014 til 2015 har der været et fald i benzinforbruget på 1112 liter (og det svarer til et fald på 34 %) men en stigning på diesel på 434 liter. Grunden er at man i april 2015 købte en dieselbil. Til gengæld er el-bilerne nu medtaget i opgørelsen og elforbruget svarer til 2 tons. Det har flyttet forbruget fra benzin til el.
Materielgårdene
Der ses i 2012 en voldsom stigning i forbruget fra Materielgårdene til såvel Materielgårdenes kørsel som til Plejepersonalets kørsel. En del af forklaringen på dette er at den 1. august 2012 blev der indgået ny rammeaftale med Q8. Pga. ny software kunne der kun indhentes brændstofforbrug for perioden 1. august til 31. december 2012. På baggrund af ovenstående er forbruget for materielgården 2012 sat til samme forbrug som i 2011. Vi mener, at der må mangle nogle data, da forbruget ikke kan stige med 100 % fra 2011 til 2012. Vi har derfor gået tilbage og rettet Matrielgårdens baseline tal for 2011 fra 152 og til 260 tons.
Vej og Park rådede i 2013 over følgende køretøjer: 24 biler, 2 lastbiler, 10 traktorer, 4 rendegravere, 5 redskabsbærere, 9 minitraktorer, 10 græsslåmaskiner, motorsave, buskryddere, pladevibratorer, vejtromler, asfaltskærere, 2 dieseldrevne flisehuggere mv.
Materielgårdene har derudover en tank, hvor andre tanker deres biler, det drejer sig om beredskab, Ejendomsdrift, Hvalsø Skole, Int. Service, Ungdomsskolen, Region Sjælland og eksterne tankninger. Derfor dækker Matrielgårdens forbrug over en bred vifte af køretøjer, som tanker hos dem. Man kunne diskutere om de skal med i opgørelsen. Vi har valgt at lade dem stå i opgørelsen, som de har gjort det i de forgående år.
Der er et mindre forbrug på Materielgården af diesel på 1662 liter (1,52 %), men et merforbrug af 1439 på benzin (34,1 %). I alt er der sket en mindre reduktion på 0,2 % og det vidner om en uændret kørsel.
Privat kørsel
Privat kørsel er kommunalt ansatte medarbejderes arbejdskørsel samt kørsel af kommunalpolitikere og udpegede til råd og nævn.
Der er også sket en stigning i forbrug af kørsel i de private biler på 10 tons CO2. I alt 80.276 km er der kørt mere i år end i 2014. Det svarer til en
stigning på 9,78 %. Denne stigning svarer til over 165.000 kr. ekstra som er blevet udbetalt og det er til trods for, at den lave takst på 2,05 kr. er indført i august 2015.
Udviklingen indenfor transport
Der er således sket en stigning i kørslen for både materielgårdene, plejepersonalet og den private kørsel og der svarer til en stigning på 2,2 %. Dette tal dækker over en stor stigning på privat kørsel på næsten 10 %.
Udviklingen kan skyldes at der var været en del ekstra kørsel mellem de tre Rådhuse i 2015, bl.a. blev direktionen, borgmesteren og koncernsekretariatet flyttet til Lyndby.
Resultat for 2015
Stigningen i 2015 på i alt 0,9 % dækker over en stigning på 0,8 % for bygningsdelen og 2,2 % for transportdelen. Når målet var en reduktion på 2
%, er årets resultat ikke tilfredsstillende.
Gennemsnitligt er kommunens samlede reduktion dog 2 % om året, da vores samlede reduktion over de fire år er 8 %. Det dækker over en reduktion på 9,4 % CO2 på bygningsdelen, og en stigning på 32 % CO2 på transportdelen.
Udviklingen de kommende år
Vi vil fortsat bestræbe os på en årlig reduktion på 2 %. På bygningsområdet vil Rådhuset i Lyndby lukke, og de tre Materielgårde bliver slået sammen til to
– hvilket vil give en reduktion i el og varmeforbrug. Dette vil dog først få fuld effekt fra 2017, når de har været lukket i et helt år. Effekten af det nyetablerede jordvarmeanlæg på Allerslev Rådhus vil kunne ses på varmeregnskabet i 2016, ligesom lys i hallerne m.m. som beskrevet tidligere. Der arbejdes også på en centralisering af de tekniske servicefunktioner i kommunen (pedellerne) – hvilket vil kunne give en effekt i form af øget viden om og fokus på driften af ejendommene. I 2016 og 2017 er der en minimal investering i energioptimerende tiltag i forhold til de foregående år, og samtidig har det udgiftsstop, der har været i kommunen i hele 2016, en mulig negativ effekt på udviklingen i energibesparende tiltag.
I forhold til transportområdet vil vi se på muligheder for at vende udviklingen. Det vil bl.a. omhandle tiltag for at nedsætte forbruget af fossile brændstoffer og brugen af biler.
Der er bl.a. lagt op til ny plan for stier i kommunen – hvilket vil kunne medvirke til, at flere medarbejdere i kommunen kan bruge cyklen mere, både til og fra arbejde og til møder som er indenfor en kort afstand fra deres primære arbejdsplads.
Kontaktpersoner:
Plejepersonalekørsel (kilde: Xxxxx Xxxxxxxx, 2178 0000/xxxx@xxxxx.xx) Rådhusbiler (kilde: Rådhusbetjent Xxxxxx X. Xxxxx, 4646 0000/xxxx@xxxxx.xx)
Kørsel, Materielgårdene (kilde: Xxxxx Xxxxxxx, tlf. 0000 0000/xxxx@xxxxx.xx) Kørsel i private biler (høj sats) (xxxxx: Xxxxx Xxxxxxxx 0000 0000/xxxx@xxxxx.xx)
Kørsel i private biler (lav sats) (kilde: Xxxxx Xxxxxxxx, 0000 0000/xxxx@xxxxx.xx)
Kørsel i taxa: Opgøres ikke særskilt og indgår derfor ikke i opgørelsen.
Faneblad ”Opgørelse for andre projekter”:
Lejre Kommune har ikke igangsat andre projekter, og fanebladet er derfor ikke udfyldt.
Faneblad ”Samlet opgørelse”:
I fanebladet opsummeres data fra bygninger og transport.
Faneblad ”Emissionsfaktorer – og andre faktorer”:
Alle emissionsfaktorer var udfyldt på forhånd, og disse er anvendt, undtagen for el (hvor der er opgjort emissionsfaktor for 2011 på baggrund af xxxxxxxxx.xx – tallet indeholder transmissionstab og distributionstab) og varme, lokal fjernvarmeværk (tal fra Hvalsø Kraftvarmeværk 2008-2009).
Tallene ændres ikke år for år, da det i givet fald vil kunne give et billede af en reduktion/stigning i CO2-udledning, som ikke er reel, men som er forårsaget af ændringer i forsyningsleddet (f.eks. mere vindmølle-strøm i det danske el- net).