Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København
Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København
I n f o rm a t io n o m v a lu tas w ap s
Her kan du finde generelle oplysninger om valutaswaps, der handles i Danske Bank.
Valutaswaps kan indgås som en OTC-handel med os som modpart.
Hvad er valutaswaps?
En valutaswap er en aftale mellem to parter om at udveksle betalinger i forskellige valutaer.
Valutaswaps kan f.eks. bruges til at:
▪ betale fast rente i en valuta og modtage fast rente i en anden valuta
▪ modtage fast rente i en valuta og betale variabel rente i en anden valuta
▪ betale variabel rente i en valuta og modtage variabel rente i en anden valuta
Den sidste type valutaswap er den mest anvendte og kaldes en basisswap.
I princippet er der indbygget en basisswap i alle valutaswaps. En valutaswap, hvor Part A f.eks. betaler en fast rente i DKK og modtager variabel rente i USD, består af
• en renteswap i DKK, hvor den faste rentebetaling modsvares af den variable rentebetaling
• en basisswap i DKK/USD, hvor den variable
rentebetaling i en valuta modsvares af den variable rentebetaling i en en anden valuta.
Se i øvrigt vores informationsark om renteswaps.
Når en valutaswap indgås, fastsættes størrelsen af hovedstolene ud fra valutakursen på de involverede valutaer på indgåelsestidspunktet. På startdagen og slutdagen for valutaswappen, sker der en udveksling af hovedstolene. Hovedstolene udgør derefter beregningsgrundlaget for rentebetalingerne gennem swappens løbetid.
Når du vil handle en valutaswap, skal du ved indgåelsen aftale start- og slutdato, hovedstol, herunder eventuel afdragsprofil, og betalingsfrekvens for rentebetalingerne.
Den faste rente i en valutaswap afspejler markedsrenten for den valgte løbetid, mens
den variable rente fastsættes i forhold til en referencerente på en given dag (rentetilpas- ningsdag). Der kan aftales rentebetalinger, der ikke modsvarer renteniveauet på tidspunktet for aftalens indgåelse. Det vil i givet fald blive modregnet af en betaling (en såkaldt up-front betaling) på tidspunktet for indgåelsen. Den part i hvis favør, renterne er fastsat, betaler up-frontbeløbet til den anden part.
Ved indgåelse:
USD hovedstol
DKK hovedstol
Part B
Part A
Betalingsstrømme i løbetiden:
DKK fast rente
USD variabel rente
Part B
Part A
Ved udløb:
DKK hovedstol
USD hovedstol
Part B
Part A
Brug af valutaswap
Her kan du læse om et eksempel på, hvordan valutaswaps kan bruges.
Omlægning af lån til anden valuta Valutaswappen kan bruges til at omlægge et lån til en anden valuta. På den måde undgås en fysisk låneomlægning.
5 års fast rente CHF
3 måneders CIBOR + lånemarginal
3 måneders CIBOR + lånemarginal
Lån
Part B
Part A
Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København
I eksemplet har Part A optaget et lån med en løbetid på fem år. Renten er variabel og fastsættes hver tredje måned. Part A har en samlet rentebetaling hver tredje måned svarende til CIBOR-renten plus en lånemarginal.
Ved indgåelse af valutaswappen aftaler Part A og Part B, at Part A hvert kvartal betaler en fast rente i CHF i fem år til Part B. Part B betaler som modydelse CIBOR-renten plus lånemarginalen. Part A har ved indgåelse af valutaswappen omlagt den variabelt forrentede betalingsforpligtelse i DKK til en fast forrentet betalingsforpligtelse i CHF.
På valutaswappens startdato modtager Part A den aftalte hovedstol i CHF og betaler hovedstolen i DKK til Part B, som er fastsat på baggrund af den aktuelle valutakurs mellem DKK og CHF på indgåelsestidspunktet.
Ønsker Part A ikke at modtage hovedstolen i CHF, veksles beløbet til DKK på vegne af Part A, som efterfølgende betaler det til Part B. Omveksling sker til bankens almindelige veksel- kurs for køb og salg plus kundemarginal.
Et fleksibelt instrument
Valutaswappen kan tilpasses individuelle behov. Eksempler på parametre, der kan aftales, når forretningen indgås, er
▪ rentekonvention for den fastsatte pris (rentesats)
Rentekonventionen er bestemmende for, hvilken betaling den fastsatte pris giver anledning til. Der er altså forskel på, om betalingen beregnes med udgangspunkt i et renteår på 360 dage eller antallet af dage i kalenderåret
▪ frekvens for fastsættelse af den variable rente, og om renten fastsættes forud eller bagud
▪ frekvens for betaling af den faste og variable rente
▪ afviklingsprofilen.
Der kan være tale om en såkaldt stående profil, hvor hovedstolen ikke nedskrives i løbetiden. Det kan også være en serieprofil, hvor hovedstolen nedskrives med lige store beløb i løbetiden. Afviklingsprofilen kan dog også være fastsat fuldstændig individuelt.
Pris på valutaswap
Det grundlæggende princip, når prisen på en valutaswap skal fastsættes, er, at værdien af de to betalingsstrømme er lige store, så forretningen ikke har en markedsværdi, når aftalen indgås.
Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København
Hvis en af betalingsstrømmene i valutaswap- pen relaterer sig til variabel rente, er der naturligvis usikkerhed om forløbet af den variable rente. På baggrund af rentestruk- turens udseende på tidspunktet for forretningens indgåelse kan man imidlertid danne sig en forventning om udviklingen i den variable rente.
Hvis en af betalingsstrømmene i valutaswap- pen relaterer sig til fast rente, vil den faste rente afspejle markedsrenten for den valgte løbetid.
Når den variable og faste rente er fastlagt, tillægges forretningen en kundemarginal, der medfører, at forretningen på indgåelsestids- punktet har en negativ markedsværdi, som
svarer til nutidsværdien af kundemarginalen for hele forretningens løbetid.
Løbetid
Løbetiden på en valutaswap varierer fra valuta til valuta, men er typisk op til 30 år.
Afvikles forretningen før tid, kan den have en negativ markedsværdi. Den af parterne, for hvem forretningen har en negativ markedsværdi, skal godtgøre den anden med et beløb, der svarer til den absolutte værdi af den negative markedsværdi.
Risici
I følge "Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter" er denne produkttype mærket ”RØD”.
’Rød’ betyder: "Investeringsprodukter, hvor der er risiko for at tabe mere end det investerede beløb, eller produkttyper som er vanskelige at gennemskue."
Finanstilsynets risikomærkning af investeringsprodukter kan ses på xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx.
Mærkningsordningen kan ikke stå alene som beslutningsgrundlag for en investering. Den er kun et supplement til den information, du bør indhente, inden du foretager en investering, eller til den rådgivning, du kan få i banken efter afdækning af din investeringsprofil.
Risikoen ved en valutaswap relaterer sig til den fremtidige udvikling i de korte og lange renter samt i kursudviklingen mellem de to valutaer. Som betaler af fast rente i en valutaswap er den største risiko et generelt fald i de korte og lange renter, hvorved nutidsværdien af den fremtidige betalingsforpligtelse bliver større.
Det modsatte argument gælder for stigende renter.
I eksemplet på forrige side, hvor Part A via indgåelse af en valutaswap omlægger en variabel forrentet betalingsforpligtelse i DKK til en fast forrentet betalingsforpligtelse i CHF, er risikoen en stigende CHF relativt til DKK.
Part A’s største risiko er dog en kombination af faldende CHF-renter og en stigende CHF relativt til DKK.
Sikkerhedsstillelse
Når du indgår forretninger med os som modpart, kan vi kræve, at du stiller sikkerhed.
Særlige markedssituationer
Under særlige markedssituationer kan det være svært eller umuligt at lukke en position. Det kan eksempelvis være tilfældet i perioder med hyppige kursudsving, hvis priserne stiger eller falder i et sådant omfang, at vi ikke er i stand til at stille en pris.
Skat
Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København
Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på valutaswaps afhænger af, om man er privatperson eller et selskab.
På grund af kompleksiteten på dette område anbefaler vi, at du drøfter de skatte- og regnskabsmæssige konsekvenser med en revisor eller anden professionel rådgiver.