Maribo Varmeværk

Maribo Varmeværk

X X Xxxxxxxxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxx

Genforhandling af varmeaftale - MSK og Maribo Varme

1. Indledning

Nykøbing Falster 29. maj 2020

Sag: 13756 / 69985

REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S (”MSK”) skal med dette brev anmode om genforhandling af den varmeaftale (”Varmeaftalen”), som selskabet har med Maribo Varmeværk A.m.b.a. (”MV”) (Samarbejdsaftale mellem Maribo Varmeværk

a.m.b.a. og i/s Sjællandske Kraftværker om fjernvarmelevering fra i/s Sjællandske Kraftværker, dateret 4. februar 1998 med tillæg af januar 2002 og tillægsaftale af 2016).

MSK har samtidig hermed anmodet om genforhandling af selskabets varmeaftaler med Sakskøbing Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Lolland Varme A/S.

Baggrunden for anmodningen om genforhandling er, at MSK’s indtægter fra el- og varmesalg fra MSK’s kraftvarmeværk (”Kraftvarmeværket”) ikke længere er tilstrækkelige til at honorere afdrag og forrentning af MSK’s gæld, hvilket har bragt MSK i en alvorlig økonomisk situation.

MSK har i samarbejde med selskabets revisor foretaget en undersøgelse af selskabets økonomi og handlemuligheder. Konklusionen på disse undersøgelser er, at Varmeaftalen og aftalerne med de øvrige varmeaftagere ikke dækker omkostningerne til varmeproduktionen, og at MSK’s elaktivitet ikke længere kan finansiere det herved opståede underskud. Vi uddyber dette nedenfor i afsnit 2.

Det er på den baggrund nødvendigt at ændre Varmeaftalen for at sikre, at Kraftvarmeværket kan fortsætte driften, og MSK’s forslag hertil fremgår af afsnit 3 nedenfor.

MSK vil gerne invitere MV til et møde, hvor dette forklares og uddybes, og hvor vi drøfter en ny aftale. Vi vender på den baggrund snarest muligt tilbage med forslag til mødedatoer og dagsorden.

2. MSK’s økonomiske situation

Kraftvarmeværket blev etableret af i/s Sjællandske Kraftværker (senere DONG Energy Power A/S) (”DONG”) i 1999 og idriftsat i 2000. Den budgetterede anlægssum udgjorde 306 mio. kr.

Da MSK købte Kraftvarmeværket af DONG i 2012 var der et varmeprismæssigt afskrivningsgrundlag på 111 mio. kr., samt en underdækning for 2011 på 21 mio. kr. Den opgjorte underdækning vedrørte kun 2011 og er derfor ikke udtryk for det akkumulerede underskud på varmeproduktionen. Der var således også i tidligere år realiseret underdækninger på varmeproduktionen, som blot ikke blev fremført i DONGs priseftervisninger. For 2010 udgjorde underdækningen fx. 20,9 mio. kr.

Varmeaftalen giver MV meget lave varmepriser, som er væsentligt under landsgennemsnittet.

Det har som følge af de lave varmepriser, ikke siden MSK’s overtagelse været muligt at foretage afskrivninger af Kraftvarmeværket over varmepriserne. Dertil kommer, at MSK efter overtagelsen af Kraftvarmeværket har foretaget nyinvesteringer. Det varmeprismæssige afskrivningsgrundlag udgør derfor 125,5 mio. kr. pr. 31. december 2019.

Dertil kommer, at Kraftvarmeværkets elindtægter er reduceret væsentligt.

Da MSK købte kraftvarmeværket, var det forudsat, at elprisen ville være på 38 øre i et normalår (ekskl. tilskud), hvilket var lavere end den elpris, som XXXX havde opnået i 2010 og 2011. Med denne elpris kunne MSK ifølge beregningerne opnå en årlig elindtægt på ca. 27 xxx.xx. og et samlet årligt overskud (EBIDTA) på ca. 10 mio. kr. til servicering af gælden (renter og afdrag) og til finansiering af nye investeringer. Beregningerne viste samtidig, at MSK skulle opnå en elindtægt på 19- 20 mio. kr. for at driften i MSK balancerer.

Efter overtagelsen af Kraftvarmeværket har elprisen imidlertid udviklet sig i nedadgående retning. Dertil kommer, at MSK’s elproduktionstilskud er væsentligt reduceret fra 1. april 2019 og falder helt bort den 1. januar 2021.

Alene bortfaldet af elproduktionstilskuddet medfører mistede indtægter på ca. 8,4 mio. kr. i 2021 og fremefter. Selv om MSK har realiseret besparelser på produktionsomkostningerne, vil der derfor fremadrettet opstå et samlet underskud på driften (el og varme).

Det overskud fra elproduktionen, som hidtil har gjort det muligt at sælge varmen til en pris, som ikke gav dækning for omkostningerne til varmeproduktionen, er derfor ikke længere til stede.

Der vil derfor ikke fremadrettet være midler til at forrente og afdrage MSK’s gæld, ligesom MSK vil få en negativ egenkapital. Dette forpligter MSK’s bestyrelse til at handle.

Det understreges i den forbindelse, at MSK’s alvorlige økonomiske situation ikke skyldes udlodninger eller anvendelse af MSK’s midler til andet end driften af Kraftvarmeværket.

MSK’s revisor har vurderet, at MSK ikke kan tilføres midler fra REFAs øvrige aktiviteter. Det skyldes, at disse aktiviteter, som vedrører affaldsindsamling og drift af genbrugspladser mv. er underlagt hvile-i-sig-selv princippet og derfor ikke kan generere et overskud, som kan anvendes i MSK. REFAs værdipapirer mv. er ligeledes ikke frie midler, som kan anvendes til at dække underskuddet i MSK.

Da der ikke er udsigt til stigende elpriser, er den eneste mulighed for MSK’s fortsatte drift derfor en genforhandling af varmeaftalerne. Denne genforhandling er forudsat i Varmeaftalens § 9, samt i § 1.5 i tillægsaftalen fra 2016.

3. Forslag til genforhandlingsresultat

Det understreges, at MSK’s ønske om genforhandling af Varmeaftalen ikke er begrundet i et ønske om, at MSK skal opnå overskud på elproduktionen.

Genforhandlingen udspringer udelukkende af, at elindtægterne ikke længere er tilstrækkelige til at dække et underskud på varmeproduktionen. Det er derfor nødvendigt at øge indtægterne fra MSK’s varmesalg, for at MSK’s gæld fortsat kan blive serviceret.

MSK foreslår på den baggrund, at Kraftvarmeværket fremadrettet drives efter et økonomisk hvile-i-sig-selv-princip, dvs. uden regnskabsmæssig opdeling mellem el- og varme. Det indebærer, at varmeprisen opgøres på grundlag af Kraftvarmeværkets samlede omkostninger med fradrag for elindtægter. Varmeprisen vil dermed blive fastsat på et niveau, så der hverken opstår over- eller underskud. MSK afstår i den forbindelse tillige fra at indregne overskud og forrentning af indskudskapital i varmeprisen.

MSK er samtidig indstillet på at forlænge Varmeaftalens løbetid, ligesom det likviditetsoverskud, som måtte opstå gennem afskrivningerne, udelukkende vil blive anvendt til reinvesteringer i Kraftvarmeværket eller i andre varmerelaterede investeringer. MSK har udarbejdet et langtidsbudget, som afspejler varmeprisen ved dette genforhandlingsresultat. Denne løsning vil dog skulle godkendes i MSKs bestyrelse.

Langtidsbudgettet viser, at varmeprisen vil stige med mellem 1.766 kr. og 2.838 kr. pr. år for et standardhus på 130 m2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år afhængigt af elprisen (ved elpriser på 250-300 kr./MWh) og de årlige driftsomkostninger. Da MV’s varmepriser ligger under landsgennemsnittet og ikke er steget i de sidste mange år, vil varmeprisen dog fortsat være særdeles konkurrencedygtig. Langtidsbudgettet er baseret på en afskrivningsperiode inden for den gældende Varmeaftalens løbetid.

Beregningerne er bl.a. forbundet med den usikkerhed, som følger af elpriserne. Hvis el- priserne stiger, vil MV imidlertid få en reduceret varmepris, da alle Kraftvarmeværkets elindtægter vil indgå i beregningen af varmeprisen.

4. Det videre forløb

Som nævnt ovenfor vil MSK gerne invitere MV til et møde for at drøfte baggrunden for MSK’s ønske om at genforhandle Varmeaftalerne samt MSK’s forslag til en ny aftale.

På mødet vil MSK’s ledelse og formand deltage sammen med selskabets revisor, som har analyseret MSK’s økonomi.

Til brug for mødet vedlægges følgende materiale:

• MSK’s årsrapporter for 1. juli 2017 – 31. december 2019

• MSK’s priseftervisning for 1. juli 2018 – 31. december 2018 og MSK’s udkast til priseftervisning for 2019

• MSKs beregning af varmeprisen ved det foreslåede genforhandlingsresultat

Hvis MV allerede inden mødet har spørgsmål, er I naturligvis velkomne til at sende dem, så svaret kan forberedes. Vi hører derudover gerne, hvem som deltager i mødet fra jeres side.

Ellers foreslår vi, at MSK på mødet redegør for selskabets økonomi og det foreslåede genforhandlingsresultat, og at vi på den baggrund drøfter udformningen af en ny varmeaftale.

Vi ser frem til en konstruktiv drøftelse.

Med venlig hilsen

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx