Gældende pr.: Oktober 2019
Gældende pr.: Oktober 2019
Generelle forsikringsvilkår og -betingelser for AWP P&C S.A. - Dutch Branch, der driver virksomhed som Allianz Global Assistance Europe (AWP), angående Protection Plan fra simplesurance
I det følgende benævnt AWP Bemærk:
Alle meddelelser og erklæringer stilet til forsikringsgiveren (f.eks. skadesanmeldelser) kan kun sendes via den relevante webportal fra simplesurance GmBH (se Bilag for nærmere oplysninger). Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte simplesurances kundeserviceafdeling (se Bilag for nærmere oplysninger).
Forsikringsgiver:
AWP P&C S.A. - Dutch Branch, der driver virksomhed som Allianz Global Assistance Europe Vi er en hollandsk filial af AWP P&C SA, som har sin hjemstedsadresse i Saint-Ouen, Frankrig.
Vores forretningsadresse er: Vores postadresse er:
Xxxxxxxxxxxxxx 0 Postboks 9444
1059 VM Amsterdam 1006 AK Amsterdam
Holland Holland
AWP P&C S.A. – Dutch Branch, der driver virksomhed som Allianz Global Assistance Europe, er et forsikringsselskab med tilladelse til at handle i alle EØS-lande og beliggende Xxxxxxxxxxxxxx 0, 0000 XX Xxxxxxxxx, Xxxxxxx.
AWP P&C S.A. – Dutch Branch med selskabsnummer 33094603 er registeret hos den hollandske myndighed for de finansielle markeder (AFM) nr. 12000535 og er bemyndiget af L’Autorité de Contrôle Prudentiel et de Résolution (ACPR) i Frankrig.
Forsikringsmægler:
simplesurance GmbH, Xxxxxxxxxx Xxxx 00, 00000 Xxxxxx, Tyskland
Forsikringstager:
Kunden, der ejer et Stationært Elektronisk Produkt, hvortil der er udstedt et gyldigt forsikringsbevis af Simplesurance.
Almindelige forsikringsvilkår og betingelser for Udvidet Garanti-plan fra simplesurance til Stationære Elektroniske Produkter
AVB GSB NO-SE FoS17
1 Hvilket udstyr er forsikret?
• Denne forsikring angående udvidet garanti mod nedbrud kan tegnes for de følgende Stationære Elektroniske Produkter anført nedenfor: Vigtige oplysninger:
Dit Stationære Elektroniske Produkt skal være i god stand, ikke beskadiget og i fuld funktionsdygtig stand på det tidspunkt, hvor du køber denne police. Dit Stationære Elektroniske Produkt skal være købt direkte fra enten en producent, en forhandler eller en onlineforhandler.
Stationær hjemmeelektronik: TV, TV/DVD/Blu-Ray-kombinationer, skærme, PC’er, komplette PC-systemer, eksterne drev, servere, dockingstationer, hovedtelefoner med opladere, trådløse routere, scannere, printere, faxmaskiner, multifunktionsprintere, TV-modtagere, DVD-Blu-Ray-enheder, dekodere, Blu-Ray/DVD-brændere, beamere og projektorer, hi-fi-systemer, radio- og mediecentre, hjemmebiografsystemer, CD/disk-optagere, forstærkere/modtagere, højttalere, telefoninstallationer, hustelefoner, telefonsvarere, spillekonsoller.
Husholdningsapparater Køleskabe, frysere, køleskabe med fryser, ovne, indbyggede ovne, gaskomfurer og elektriske komfurer, kogeplader, varmeplader, bordkomfurer, mikroovne, vaskemaskiner, tørretumblere, kombinerede vaskemaskiner og tørretumblere, centrifuger, opvaskemaskiner, emhætter, støvsugere, håndstøvsugere, strygejern og terminaler, dampbørster, strygemaskiner, symaskiner, barbermaskiner og hårfjerningsenheder, vifter og klimaanlæg, varmeovne, frostsikring, elektriske kaminer, vandvarmere, affugtere, luftrensere, køkkenvægte, frituregryder, brødristere, pålægsmaskiner, brødmaskiner, elektriske riste, stavblendere, håndmixere, babymadvarmere, æggekogere, vakuumpakkemaskiner, elektriske kaffekværne, kødhakkemaskiner,
cappucinomaskiner, temaskiner, brødbagere, sandwichtoastere, popcornmaskiner, saftpressere, kaffemaskiner, espressokaffemaskiner, solarieudstyr/solsenge.
PC-komponenter: Forsikringen dækker særskilt indkøbte og forsikrede komponenter, såsom mainboards eller motherboards, processorer (CPU), hukommelse (f.eks. RAM), vandkølesystemer, grafikkort, harddiske, SSD, diskdrev, TV-kort og lyd.
Hvornår kan forsikringen tegnes?
Denne forsikring kan kun tegnes, hvis garantiperioden fra producenten af dit Stationære Elektroniske Produkt stadig er gyldig. Du skal henvise til din producents garanti for at fastslå udløbsdatoen på din garanti. Hvis din producents garanti er udløbet, egner denne forsikring sig ikke til dit Stationære Elektroniske Produkt.
Hvornår og hvor dækker forsikringen?
• Denne forsikringsdækning træder i kraft, når producentens garanti for dit Stationære Elektroniske Produkt udløber. Denne forsikring gælder kun for en periode på 12 måneder. Ikrafttrædelsesdatoen for denne forsikring er angivet i dit forsikringsbevis under forudsætning af, at hele præmien er blevet betalt. Denne forsikring kan senere fornys to gange i yderligere 12 måneder. Herefter udløber forsikringen uden forudgående varsel.
• Du, forsikringstager, er kun ansvarlig for nøjagtigheden af de data, der identificerer enheden, og som er trykt på forsikringsbeviset (f.eks. serienummer). Du er forpligtet til at kontrollere disse oplysninger, så snart du modtager forsikringsbeviset, og hvad angår gyldigheden af forsikringen er det et obligatorisk krav at indberette eventuelle unøjagtigheder straks ved at sende en e-mail til Kundesupport-afdelingen (se Bilaget for nærmere oplysninger).
• Kun de heri anførte forsikringsbetingelser gælder for Forsikringsplanens dækning fra simplesurance.
2 Forsikrede og uforsikrede risici og skade
Denne Udvidede Garantiforsikring dækker kun følgende typer skader:
MEKANISK ELLER ELEKTRISK NEDBRUD:
Hvis dit Stationære Elektroniske Produkt udsættes for mekanisk eller elektrisk nedbrud, der indtræder efter udløbet af din producents garantiperiode, takserer vores kundetjeneste kravet, og efter vores skøn afgør vi, om vi vil godkende reparation. Vi kan også (efter eget skøn) beslutte at ombytte eller betale udgiften til erstatning af dit produkt.
Uanset eventuelle medvirkende årsager giver forsikringsgiveren ikke bemyndigelse til reparation eller betaling af erstatning for:
a) Skade, der kan erstattes i henhold til producentens garanti eller som falder ind under sælgerens ansvar for mangler i henhold til forbrugerkøbeloven.
b) Skade på eller mistede produkter, der udlejes eller lånes ud til nogen uden for forsikringstagerens familie.
c) Skade, der indtræder, når udstyret er uden opsyn på et offentligt sted eller socialt rum.
d) Tyveri, indbrud eller røveri eller andet tab.
e) Hændelig skade af enhver art.
f) Skade, der ikke påvirker enhedens funktion, f.eks. slitage eller ældning.
g) Skade på software og spil samt skade forårsaget af computervira, softwarefejl eller funktionsfejl som følge af sammenbrud
h) Skade som følge af definerede og anerkendte seriefejl.
i) Skade på skærmen ved at pixels slettes og/eller at billedet "fastfryses".
j) skade på grund af krig eller borgerkrig, optøjer, politiske voldshandlinger, angreb eller terrorhandlinger, lockouter eller arbejdskonflikter, ekspropriation eller lignende indgreb, konfiskation, officielle forordninger eller andre indgreb fra offentlige myndigheders side samt naturkatastrofer eller nukleare ulykker,
k) Udgifter i forbindelse med genskabelse og/eller geninstallation og/eller genfinding af data.
l) Fejl, der kan rettes ved at nulstille et Stationært Elektronisk Produkt til fabriksindstilling - Der henvises til producentens instrukser om det Stationære Elektroniske Produkt.
3 Andre begrænsninger
Udgifter i forbindelse med krav
Forsikringen dækker ikke udgifter som følge af, at du uden rimelig grund har anvendt en anden reparatør end den, som simplesurance har henvist dig til.
Omsorgspligt
Du forventes at passe godt på dit Stationære Elektroniske Produkt. Dit Stationære Elektroniske Produkt må f.eks. ikke bruges i miljøer, hvor risikoen for skade er åbenbar, eller være uden opsyn på offentlige steder eller sociale rum.
Du skal også altid sikre at følge producentens instrukser for samling, installation, brug, pleje og vedligehold.
Afvisning af erstatning
I tilfælde af en skade, hvor vi kan bevise, at du ikke har passet ordentligt på dit Stationære Elektroniske Produkt, kan betaling af erstatning helt afvises
4 Selvrisiko
Forsikringen har ingen selvrisiko.
5 Hvilken erstatning modtager du i tilfælde af en skade?
Forsikringen dækker udgifter til reparation af det beskadigede produkt. Ved skade, når produktet ikke repareres, ydes erstatning i form af et tilsvarende erstatningsprodukt eller i kontanter. Den maksimale værdi, der erstattes, svarer til produktets oprindelige købspris minus fradrag for alder efter følgende:
Alder på den forsikrede enhed på tidspunktet, hvor skade eller
tab indtræffer: | |
4 år | 60 % |
5 år | 50 % |
6 år | 40 % |
Hvis kravet betales med kontant erstatning, opsiges forsikringen.
6 Når der er en skade
simplesurance håndterer alle erstatninger på vegne af forsikringsgiveren. Skadesrapporter skal udfyldes straks efter, at du har konstateret skaden. Indberetning af skade sker online på xxx.xxxxxxxxxx.xx.
Efter at have udfyldt alle oplysninger og givet en beskrivelse med egne ord af, hvordan skadebegivenheden indtraf, skal du udskrive og underskrive skadesanmeldelsen.
Du sender den beskadigede genstand til vores reparatør og anvender en forudbetalt forsendelseslabel, som vi sender til dig. Forsikringen dækker forsendelsesomkostninger fra Danmark til den anviste reparatør. Du skal også sammen med det beskadigede udstyr altid sende standardtilbehøret til udstyret. Hvis udstyret skal repareres på stedet, bliver du kontaktet af simplesurance eller vores repræsentant for at aftale dette. Reparation på stedet udføres i Danmark.
Følgende skal vedlægges det beskadigede udstyr, eller alternativt udleveres til reparatøren i tilfælde af reparation på stedet:
Underskrevet skadesanmeldelse
- Forsikringsbevis
- Kvittering for køb af Stationært Elektronisk Produkt
- Om muligt andre oplysninger, der er væsentlige for hurtig og præcis sagsbehandling. Der leveres ikke erstatningsudstyr (lån).
Udgifter i forbindelse med skaden, der ikke dækkes af forsikringen, betales af kunden.
7 Præmiens størrelse og betaling
Den præmie, du betaler, afhænger af produktet og de skadetilfælde, du har valgt at tegne forsikring for.
Det er en forudsætning for at forsikringen er gyldig, at præmien er betalt fuldt ud, ellers kan forsikringen annulleres.
8 Fortrydelsesret
Hvis dækningen ikke på nogen måde passer til dine krav, bedes du sende din skriftlige meddelelse inden for 14 dage efter udstedelsen af policen til simplesurance GmbH, Xxxxxxxxxx Xxxx 00, 00000 Xxxxxx, Tyskland eller via e- mail til xxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx, og din police annulleres og alle penge refunderes, når bare ikke dækningen er udløbet, du har indgivet skadesanmeldelse eller har til hensigt at indgive skadesanmeldelse.
9. Hvornår er den tegnede forsikring ikke gyldig?
• Vi forsikrer kun enkeltpersoner, der er bosiddende i Danmark. Det betyder, at så længe forsikringen(erne) løber, skal du faktisk bo i Danmark.
• Forsikringen er ugyldig, hvis vi tidligere har meddelt dig, at vi ikke (længere) ønsker at forsikre dig. I det tilfælde tilbagebetaler vi den præmie, du eventuelt har betalt.
• Hvis du ikke har betalt hele den forfaldne præmie
10 Anden beskyttelse af det forsikrede produkt
I den første fase, hvor dit Stationære Elektroniske Produkt viser tegn på mekanisk eller elektrisk fejl, henvises du til producentens garanti for at fastslå, om dit apparat stadig er inden for producentens garantiperiode.Du bedes kontrollere varigheden af producentgarantien, der leveres sammen med dit Stationære Elektroniske Produkt.
Hvis du er berettiget til erstatning i henhold til en anden forsikringspolice, offentlig ordning eller forpligtelse, der har sin oprindelse i en lov eller forskrift, yder vi dig ikke erstatning i henhold til denne police.
• Dog vil vi yde dig erstatning for den skade, der ikke dækkes af den anden forsikringspolice, offentlige ordning eller lovmæssige pligt, der har sin oprindelse i en lov eller forskrift,
• Hvis vi yder erstatning for din skade eller betaler udgifterne på forskud efter din anmodning, overdrager du din ret til erstatning til os i henhold til en anden forsikringspolice, offentlig ordning eller en lovmæssig pligt, der har sin oprindelse i en lov eller forskrift.
11 Har du klager eller spørgsmål?
Hvis du har klager eller spørgsmål, kan du kontakte simplesurance GmbH, Xxxxxxxxxx Xxxx 00, 00000 Xxxxxx, Xxxxxxxx, via e-mail eller telefon, support@kliksikker.dkeller 80 71 1105
En person, der ikke er tilfreds med en afgørelse i en sag, kan få den revurderet ved at anmode simplesurance om at beskrive sagen skriftligt og bede om revurdering af afgørelsen. Anmodningen om revurdering skal rettes til simplesurance GmbH, Xxxxxxxxxxx Xxxx 00, 00000 Xxxxxx, Tyskland eller xxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx.
Du kan også kontakte: Ankenævnet for Forsikring. . Adresse: Xxxxx Xxxxxxxxxxxxx 0, XX-0000 Xxxxxxxxx, Xxxxxxx, Xxx. x00 00 00 00 00, xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
Almindelige domstole - Som ved andre tvister kan du henvende dig til de civile domstole. Du bedes kontakte den nærmeste byret, hvis du ønsker at vide mere. Byrettens adresse og telefonnummer kan findes i telefonbogen.
12 Internationale sanktioner
Denne police giver måske ikke dækning eller fordele i det omfang, at enten dækningen eller fordelen ville være i strid med en for FN, USA eller EU gældende sanktion, lov eller forskrift, eller anden gældende økonomisk eller handelsmæssig sanktion, lov eller forskrift. Vi afviser krav fra personer, selskaber, regeringer og andre parter, for hvem det er forbudt i henhold til nationale eller internationale aftaler eller sanktioner.
13 Falsk erklæring og fortielse
Du har pligt til at give fuldstændige og nøjagtige oplysninger i ansøgningsproceduren, og når du fremsætter et krav. Vi yder måske ikke erstatning, hvis du bevidst eller uagtsomt giver os forkerte oplysninger, når du tegner forsikringen eller fremsætter et krav. Det omfatter undladelse af at samarbejde om afgørelsen af kravet eller undladelse af at videregive vigtige oplysninger eller ændringer.
14 Hvornår kan vi opsige forsikringen?
Vi kan være berettigede til at opsige forsikringspolicen eller ændre policens vilkår, hvis du:
• har vildledt os via uærlighed eller ikke fyldestgørende oplysninger, da du tegnede forsikringen,
• bevidst har givet urigtige oplysninger eller undladt at videregive fakta, da du indsendte skadesanmeldelsen,
• har begået svig, snydt eller vildledt os.
Hvis vi vælger at opsige eller ændre din forsikringspolice, giver vi dig skriftlig besked derom.
15 Regres i dine rettigheder og søgsmål
Som vederlag for udgiften for reparation eller betalingen af erstatning og indtil beløbsgrænsen bliver vi de begunstigede til rettigheder og søgsmål, som du fører eller er berettiget til at føre over for nogen, der er ansvarlig for skaden.
Hvis vi, ved din handling, ikke længere er i stand til at udføre dette søgsmål, kan vi frigøres fra alle eller dele af vores forpligtelser over for dig.
16 Lovvalg
Din forsikringspolice er underlagt dansk lov.
17 Privatlivets fred og personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger med omhu. Når vi indsamler, behandler og anvender personoplysninger, følger vi EU's databeskyttelsesregler.
• Du giver os dine personoplysninger, når du ansøger om forsikringen, og når du fremsender en skadesanmeldelse. Vi kan bruge disse oplysninger, så længe forsikringspolicen er i kraft, til accept, implementering og administration af forsikringspolicen, skadebehandling, CRM, forskning angående kunder og markedsføringsaktiviteter (disse aktiviteter fokuserer på at skabe, opretholde og udvide vores forhold til dig).
• Hvis du accepterer det, kan vi også anvende dine personoplysninger til analyser, produktudvikling og indsamling af ledelsesinformationer.
• Derudover anvender vi dine personoplysninger til at forebygge og bekæmpe svig og for at overholde lovfæstede forpligtelser. Vi kan udveksle personoplysninger med styrende organer i branchen, tilsynsmyndigheder, kontorer der forebygger svig og databaser over skadesanmeldelser med henblik på at forhindre svig ved forsikringstegning. Vi kan give dine oplysninger til andre, hvor det kræves eller tillades i henhold til loven.
• Vi kan udveksle oplysninger med vores tilknyttede selskaber, datterselskaber, forretningsforbindelser og andre medlemmer i Allianz-koncernen. Dette kan involvere overførsel af oplysninger om dig til andre lande uden for det Europæiske Økonomiske Område, som kan have begrænset eller ingen databeskyttelseslovgivning. Vi tager altid rimelige skridt for at beskytte dine personoplysninger, og vi har passende forholdsregler på plads med disse selskaber for at håndtere dine oplysninger omhyggeligt.
• Hvis loven tillader det, kan vi optage telefonsamtaler, så vi senere kan verificere, hvilke oplysninger der er givet. Vi kan også benytte disse optagelser til at uddanne personale og for at overvåge kvaliteten af vores ydelser.
Xx har ret til at anmode om en kopi af de personoplysninger, vi har om dig. Hvis du ønsker at benytte dig af denne ret, bedes du kontakte os på en af de måder, der er angivet i dit forsikringsbevis.
18 Forsikringsmægler
Forsikringen formidles og administreres af simplesurance.
Om mægleren
simplesurance GmbH, selskabsnummer HRB 142163 B, registreringsnummer D-KE16-N09NS-41, Besøgsadresse: Xxxxxxxxxx Xxxx 00, 00000 Xxxxxx, postadresse Xxxxxxxxxx Xxxx 00, 00000 Xxxxxx, telefon: x00 00000000, Email: xxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx, Hjemmeside: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxx
Formidling er en aktivitet, der kan gives i licens. simplesurance GmbH er registreret som formidler hos det Tyske Handelskammer (DIHK) og er under tilsyn af den finansielle tilsynsmyndighed. For yderligere oplysninger om simplesurance GmbH’s registrering kan du kontakte DIHK: Xxxxxxxxxxxxx 00 x 00000 Xxxxxx, Xxxxxxxx, Telefon:
x00 (0)00 00000-0, E-mail: xxxx@xxxx.xx, Hjemmeside: xxxx://xxx.xxxx.xx/
19 Forsikringsgiver
Forsikringsgiveren er AWP P&C - Dutch Branch, driver virksomhed som Allianz Global Assistance Europe, Xxxxxxxxxxxxxx 0, 0000 XX Xxxxxxxxx, Xxxxxxx. AWP P & C S.A. – Dutch Branch er en forsikringsgiver med tilladelse til at handle i alle EØS-lande og beliggende Xxxxxxxxxxxxxx 0, 0000 XX Xxxxxxxxx, Xxxxxxx.
AWP P&C S.A. – Dutch Branch med selskabsnummer 33094603 er registeret hos den hollandske myndighed for de finansielle markeder (AFM) nr. 12000535 og er bemyndiget af L’Autorité de Contrôle Prudentiel et de Résolution (ACPR) i Frankrig.
simplesurance GmbH | Xxxxxxxxxx Xxxx 00, 00000 Xxxx 00x 00000 Xxxxxx | Tyskland | Tel.: x00-(0)00 000 000 000 | xxxx@xxxxxxxxxxxxx-xxxxx.xxx | xxx.xxxxxxxxxxxxx-xxxxx.xxx
Den tyske domstol i Berlin-Charlottenburg: HRB 142163 B | Administrerende direktører: Xxxxx xxx Xxxx, Xxxxxxx xxx Xxxxx, Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxx
Bilag | ||||
Land | Anmeldelsesportal | Kundeservice, e-mail | Kundeservice, telefon | Administrationsgebyr |
Danmark | xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx. dk/claims | 80 71 1105 | DKK 75,00 | |
- 3 -