Indholdsfortegnelse

Med afsæt i Viborg Kommunes igangværende planlægningsproces for vedvarende energi- projekter, indsender NRGi Renewables (NRGi) og Randers Tegl A/S (Randers Tegl) hermed dette projektforslag for et energiprojekt på arealerne ved Hammershøj Teglværk syd for Hammershøj by, hvori der både indgår vindmøller og solceller. Et såkaldt hybridprojekt.

Projektforslaget beskriver på et overordnet niveau nogle af de forhold, som senere vil indgå i en planproces med udarbejdelse af bl.a. miljøkonsekvensrapport, kommuneplantillæg og lokalplan, og det beskriver bl.a. anlæggets placering, afstand til nabobeboelse, støjudledning, skyggekast, energiparkens produktion, tiltag i forhold til lokal forankring og en præsentation af NRGi og Randers Tegl.

Rammerne for det foreslåede projekt kan defineres ud fra følgende, som er et primært og et sekundært projektforslag.

Primært projektforslag:

Tre vindmøller med en totalhøjde på op til 185 meter samt 50-60 hektar solceller. Sekundært projektforslag:

Seks vindmøller med en totalhøjde på 150 meter samt 50-60 hektar solceller.

Kombinationen af vindmøller og solceller i et hybridprojekt vil bidrage til, at energiproduk- tionen får en jævn profil udover døgnet og året, og meget mere jævn end det er tilfældet med et stand-alone vindmølle- eller solcelleprojekt. Således vil vindmøllerne ofte levere en høj produktion om vinteren og om natten, mens solcellerne modsat har en meget høj produktion i de midterste dagtimer i sommerhalvåret.

Konkret tager dette projektforslag udgangspunkt i det primære projektforslag med tre vindmøller, og alle beregninger er baseret på tre vindmøller med en totalhøjde på 180 meter og en installeret generatoreffekt på 6,2 MW. Alle beregninger for støj, skyggekast og produktion er således baseret på denne vindmølletype.

Vi er naturligvis opmærksom på, at planlægning for enhver anden vindmølletype forudsætter, at alle regler for afstand til beboelse, støj, skyggekast m.v. også kan overholdes for denne type.

Solcelleparkens estimerede produktion tager udgangspunkt i et projektdesign, hvor der anvendes trackere, som følger solens position på himlen, selvom det stadig er for tidligt at lægge sig fast på typen af paneler og stativer.

2. Aftaleindgåelse om projektrettigheder

NRGi og Randers Tegl udvikler projektet sammen, og både vindmøller og solcellepaneler vil blive placeret på arealer som tilhører Randers Tegl samt yderligere én lodsejer i området. Endvidere er der indgået aftale om sanering af to beboelsesejendomme, som ligger indenfor afstandskravet i henhold til vindmøllebekendtgørelsens bestemmelser.

Lodsejer: Lodsejer:

Randers Tegl A/S Xxxxxx Xxxxx

Xxxxxxxxxx Teglværk Xxxxxxxxx 00

Xxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxx

8830 Tjele

Ejer af Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxx: Ejer af Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxx:

ABJ Holding ApS Xxxxxx Xx Xxxxxxx

v. Xxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx 00

Xxxxx Xxxxxxxx 000 0000 Xxxxx

8830 Tjele

3. Projektområdet

Projektområdet er beliggende i den østlige del af Viborg Kommune ud mod kommunegrænsen til Randers. Nærmeste større byområder er Tindbæk mod syd med en afstand på ca. 1,1 km fra nærmeste vindmølle, og Hammershøj mod nord med en afstand på ca. 2,7 km fra nærmeste vindmølle.

Vindmøllerne planlægges placeret på regulær landbrugsjord umiddelbart vest for Hammers- høj Teglværk, hvorfor projektområdet i nogen grad har et industrielt præg i form af fabrikshaller, skorstene, oplagring af råvarer til teglproduktion m.m.

Området ligger i den nordlige udkant af Nørreådalen med ca. 1,5 km afstand til selve Nørreå mod syd.

4. Vindmøllernes og solcelleparkens placering

De tre vindmøller planlægges placeret i en lige linje fra vest/sydvest mod øst/nordøst med ca. 390 meters indbyrdes afstand, mens der placeres solceller på de omkringliggende arealer mod nord, udgørende 50-60 hektar.

Vindmøllernes og solcelleparkens planlagte placeringer fremgår af nedenstående kort, hvor afstandskravet mellem vindmøller og beboelse er illustreret med en rød cirkel rundt om vindmøllerne. Afstandskravet i henhold til vindmøllebekendtgørelsen er 4 x vindmøllernes

totalhøjde, svarende til 720 meter for dette projektdesign. Der er ikke eksisterende vindmøller i nærheden af projektområdet.

Figur 1: Opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på 180 meter. Cirklen rundt om vindmøllerne illustrerer afstandskravet på 720 meter til beboelse.

15 nabobeboelser ligger indenfor 6 x vindmøllernes totalhøjde, svarende til 1080 meter, hvorved ejerne af disse ejendomme er berettiget til at anmelde ”salgsoption” i henhold til VE- lovens regler. Salgsoptionsordningen er beskrevet i afsnit 15 i denne projektbeskrivelse.

5. Landskab og beskyttet natur

Energiparken planlægges placeret på flad og regulær landbrugsjord, og der er kun få egentlige udpegede naturinteresser inde i det foreslåede projektområde.

Arealerne anvendes i dag til intensiv markdyrkning, og i sin nuværende form forventes de ikke at have større værdi for hverken beskyttede dyre- eller plantearter, eller for biodiversitet i bred forstand. Som en del af de omfattende natur- og miljøundersøgelser, som skal laves i en

kommende planproces, skal det imidlertid undersøges, om energiparken vil kunne have væsentlig negativ indvirkning på beskyttede fugle, flagermus eller andre arder.

Energiparken er placereret i den nordlige kant af Nørreådalen, hvorfor der mod syd, længere inde i Nørreådalen, hvor Nørreå har sit løb, er kortlagt en række naturbeskyttelseshensyn, som lavbundsareal, økologisk forbindelse, bevaringsværdigt landskab, § 3- beskyttet naturareal i henhold til Naturbeskyttelsesloven, ligesom der er kortlagt værdifuldt kulturmiljø.

Figur 2: Beskyttede naturtyper længere inde i Nørreådalen – syd for vindmølleområdet.

6. Vindmølletype

Med denne projektbeskrivelse tages som nævnt udgangspunkt i et vindmølleprojekt, hvor de overordnede rammer for projektet er tre vindmøller med en totalhøjde på op til 185 meter. Projektforslaget tager konkret udgangspunkt i en Vestas V162 – 6,2 MW med en totalhøjde på 180 meter, på hvilket grundlag der er beregnet støjudledning, skyggekast og vindmølle- projektets samlede produktion.

Men det endelig valg af vindmølletype vil først ske senere, og indenfor rammerne af en totalhøjde på 185 meter kan eksempelvis også planlægges for Siemens Gamesa SG170 – 6,6 MW. Specifikationer for de to vindmølletyper fremgår af nedenstående matrice.

Fabrikat	Type	Navhøjde	Rotor- diameter	Totalhøjde	Effekt per vindmølle	Effekt i alt
Vestas	V162-6,2 MW	99 meter	162 meter	180 meter	6,2 MW	18,6 MW
Siemens Gamesa	SG170-6,6 MW	100 meter	170 meter	185 meter	6,6 MW	19,8 MW

Figur 3: Vindmølletyper med en totalhøjde på op til 185 meter (til vingespids).

7. Solcelletype og afskærmning af solcelleanlægget

Det er endnu ikke fastlagt hvilken type solcelleanlæg projektet skal baseres på, og principielt kan der både anvendes solcellepaneler med fast sydlig orientering, solcellepaneler med fast øst-vestlig orientering og solcellepaneler som bliver monteret i bevægelige stativer, som ’tracker’ og følger solens position på himlen. I figurerne nedenfor er de forskellige typer illustreret med eksempler på, hvordan de kan tage sig ud.

Figur 4: Solcellepaneler med fast sydlig orientering med afskærmende beplantning.

Figur 5: Solcellepaneler med fast øst-vestlig orientering med afskærmende beplantning.

Figur 6: Solcellepaneler med ”tracker”, som følger solens position på himlen.

Typen med trackere er særlig velegnet at kombinere med dyrkningsbælter mellem panelerne, hvor der dermed både dyrkes energi og afgrøder på det samme areal, og som muliggør eksempelvis dyrkning af proteingræs, og af den årsag vil det blive undersøgt indgående, om det økonomisk og praktisk kan lade sig gøre, at gennemføre projektet med en sådan model, idet at det vil sikre en mere diversificeret og cirkulær udnyttelse af arealerne.

<.. image(Et billede, der indeholder græs, udendørs, himmel, lastbil Automatisk genereret beskrivelse) removed ..>

Figur 7: Græsslåning af dyrkningsbælter mellem panelerne. Mulighed for produktion af eksem-

pelvis proteingræs.

Uanset solcelleanlæggets type og udformning vil anlægget blive afskærmet af hurtigvoksende levende læhegn i flere rækker, hvilket formentlig vil udgøres af stedsegrøn beplantning, således at anlægget bliver mindst muligt synligt. Dette er i særdeleshed væsentligt de steder, hvor der er kortest afstand til nærmeste nabobeboelser.

Der vil naturligvis ske komplet retablering af arealerne, med alt hvad det indebærer, når solcelleanlægget tages ud af drift igen.

8. Energiparkens samlede elproduktion

Den årlige elproduktion fra de tre vindmøller – basereret på Vestas V162 – 6,2 MW - er bereg- net til ca. 60.000 MWh og vindmøllerne vil dermed kunne dække ca. 15.000 husstandes årlige elforbrug.

Den årlige elproduktion fra solcelleprojektet, baseret på et estimeret nettoareal på 50 hektar hvor der opstilles paneler med trackere, som følger solens position på himlen, og hvor der etableres dyrkningsbælter mellem panelerne, er beregnet til 45.000 MWh, og solcellerne vil dermed kunne dække ca. 11.375 husstandes årlige elforbrug.

Såfremt elproduktionen 1:1 erstatter elproduktion baseret på fossile brændsler som kul, vil energiparken bidrage med en årlig reduktion af CO2 udledninger på ca. 84.225 tons (kilde: xx.xx/xxxxxx/xxxxxxxxxx/). I en driftsperiode på 30 år svarer dette til en samlet reduktion af CO2 udledninger på 2.526.750 tons.

En realisering af projektet vil således udgøre et reelt og betydeligt bidrag til Viborg kommunes 2030 målsætning om:

1. At have reduceret drivhusgasudledningerne med 70 % i forhold til 1990.

2. At have mindst 70 % af sit energiforbrug dækket af vedvarende energi.

3. Og at elproduktionen på vedvarende energianlæg i kommunen bliver mindst lige så stor som elforbruget i kommunen, ekskl. Apples datacenter.

9. Gradvis grøn elektrificering af Randers Tegl

Energiparken udvikles i et samarbejde mellem NRGi og Randers Tegl, og der skal således placeres både vindmøller og solceller på Randers Tegl tilhørende arealer.

Projektselskabet får delt ejerskab mellem NRGi og Randers Tegl, og et helt grundlæggende og bærende formål med projektet er at sikre, at Hammershøj Teglværk bliver begunstiget med lokal grøn elektricitet fra energiparken, idet man har som erklæret mål at tilsikre en stadig grønnere og mere bæredygtig produktion af teglprodukter, hvor man gradvist og løbende kommer til at frigøre sig fra naturgas som energikilde. Dette gør sig gældende for teglværket ved Hammershøj såvel som på koncernniveau.

I direkte forlængelse af dette er det forventningen og intentionen, at der laves en direkte fysisk sammenkobling af energiparkens elkabler og teglværkets elforsyning. En sådan løsning kræver en særlig tilladelse, men den har samtidig meget store perspektiver for en grøn omstilling af teglværket, og det vil medvirke direkte til at mindske behovet for en omkostningstung udbygning af elnettet, og det vil bidrage med systembærende egenskaber til balancering af elnettet.

Energiparken ved Hammershøj Tegl vil således komme til at bidrage til en elektrificeret grøn omstilling af Viborg Kommune i et større perspektiv, såvel som det vil bidrage til en energi- mæssig modernisering af en af Nordeuropas førende teglproducenter i et mere snævert erhvervsmæssigt perspektiv.

<.. image(Et billede, der indeholder tekst, græs, vej, udendørs Automatisk genereret beskrivelse) removed ..>

Figur 8: Billede af Hammershøj Teglværk. Energiprojektet vil medvirke væsentligt til at accelerere, at Randers Tegl, som er en meget energiforbrugende virksomhed, gradvist og løbende vil kunne frigøre sig fra naturgas som energikilde.

10. Støj fra vindmøllerne

Vindmøllebekendtgørelsen fastsætter regler for vindmøllers støjudledning. I det åbne land må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 42 og 44 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s på det nærmeste udendørs opholdsareal ved en nabobeboelse.

Ved støjfølsom arealanvendelse, som eks. bymæssig bebyggelse, gælder skærpede grænse- værdier, og her må støjbelastningen ikke overstige 37 og 39 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s.

Endelig må den lavfrekvente støj ikke overstige 20 dB(A) ved 6 og 8 m/s, hvilket skal måles og beregnes som lavfrekvent støj.

Af nedenstående kortbilag fremgår det, at vindmølleprojektet ved vindhastigheder på 6 m/s overholder grænseværdierne for støj i det åbne land med stor margin, og dette billede gør sig endnu mere markant gældende ved vindhastigheder på 8 m/s og for den lavfrekvente støj.

I henhold til ovenstående gælder der skærpede grænseværdier for støj i Tindbæk, hvilket projektet også kommer til at holde sig indenfor grænserne af.

Figur 9: Vindmøllernes støjudbredning ved en vindhastighed på 6 m/s.

11. Skyggekast

Miljøministeriets Vejledning om planlægning for opstilling af vindmøller anbefaler at nabobe- boelser til vindmølleparker ikke påføres mere end 10 timer skyggekast om året, hvilket beregnes som den reelle skyggetid korrigeret for metrologiske forhold som vind, skydække og vindretningen i et normalt år i Danmark.

Af nedenstående figur fremgår det, at 2-3 beboelser teoretisk set vil blive påført marginalt mere end 10 timers udendørs skyggekast om året. Indbygget automatisk skyggestyring i vindmøllerne vil imidlertid gøre, at vindmøllerne bliver lukket automatisk ned på bestemte tidspunkter, hvorved det sikres, at ingen beboelser vil blive påført mere end 10 timers skyggekast årligt.

Figur 10: Skyggelinjer med ”reelle skyggetimer” i et normalt metrologisk år.

12. Nettilslutning

I takt med at vedvarende energianlæg udgør en stadig stigende andel af den samlede danske energiproduktion, bliver det tilsvarende stadig vanskeligere at sikre nettilslutning til nye anlæg indenfor rammerne af den eksisterende kapacitet i elnettet. Oftest forudsætter nye anlæg, at der investeres massivt i nye kabeltraceer, transformerstationer og i forstærkning af det bagvedliggende elnet.

De tre vindmøller ved Hammershøj Teglværk planlægges placeret i en linje, som ligger ca. 1,8 km fra en eksisterende 60 KV-transformerstation, hvilket fremgår af nedenstående kortbilag. NRGi har endnu ikke været i konkret dialog med N1 om mulighederne for tilslutning på transformerstationen.

Som nævnt vil det imidlertid bidrage direkte til et mindsket behov for omkostningstung udbygning af elnettet, hvis der kan opnås tilladelse til en direkte fysisk sammenkobling af energiparkens elkabler og teglværkets elforsyning, og det vil bidrage med systembærende egenskaber til balancering af elnettet.

Figur 11: Transformerstation (60 KV) markeret med rødt nord for den planlagte vind- møllerække.

13. Tyve procent af energiparken udbydes i lokal køberetsordning

NRGi og Randers Tegl ønsker at forankre projektet på en måde, så lokalbefolkningen på et direkte plan får gavn af, at der bygges vindmøller og solceller i området.

Det er derfor besluttet at tilbyde lokalbefolkningen medejerskab i projektet, og konkret vil tyve procent af energiparken blive udbudt lokalt.

Andelene vil blive udbudt på en måde, hvor hver enkel andel kommer til at repræsentere 1000 kWh årlig produktion, og de vil blive udbudt til dokumenteret kostpris. Som udvikler af projektet kommer vi altså ikke til at tjene penge på en sådan lokal køberetsordning. Tvært- imod.

Køberetten vil komme til at omfatte alle naboer indenfor en radius på 5 km fra projektet (nærmeste vindmølle), som vil få fortrinsret til at købe andelene, og indenfor udbudszonen vil udbuddet blive differentieret ud fra følgende kriterier:

- Naboer indenfor 1.500 meter til nærmeste vindmølle – og hele Tindbæk – kan købe op til

1.000 andele per husstand.

- Naboer i spændet fra 1.500-5.000 meter til nærmeste vindmølle kan købe op til 100 andele per husstand.

- Andelene fordeles ”indefra og ud”, hvilket betyder at naboer i den første zone får fortrinsret til at købe.

- Andelene fordeles ”nedefra og op”, hvilket betyder at alle som vil have én andel tildeles, alle som vil have to andele tildeles, etc. etc.

Skulle de udbudte andele ikke blive udsolgt indenfor den definerede radius, vil de resterende andele blive udbudt til øvrige borgere med bopæl i Viborg Kommune.

Figur 12: Indre og ydre zone for lokalt udbud af andele.

14. Grønt fjernvarmesamarbejde med Hammershøj Fjernvarme

Med projektet vil vi tilbyde Hammershøj Fjernvarme et samarbejde, hvor vi påtænker at integrere produktionen af grøn elektricitet fra både vindmølle- og solcelleparken direkte i fjernvarmeforsyningen i Hammershøj Fjernvarmes dækningsområde.

Særligt vindenergi er relevant at udnytte til at omstille fjernvarmen, i det den er til rådighed på tider af året, hvor behovet for varme er stort, men en kombination af sol- og vindenergi i den samme energipark sikrer en stor robusthed i forsyningen, i det de to teknologier supplerer hinanden rigtig godt, og populært sagt, så blæser det ofte når solen ikke skinner.

Det vil i den videre proces skulle belyses mere konkret, hvorledes den grønne strøm bedst muligt kan konverteres til grøn fjernvarme, så der opnås lavest mulig varmepris. Men udgangspunktet er, at varmepumper forsynet med elektricitet fra vindenergi, udover at levere grøn fjernvarme, også repræsenterer en økonomisk attraktiv varmeløsning til glæde for fjernvarmeforbrugerne.

Det er parternes håb, at energiparken kan blive et eksempel til forfølgelse for hvordan el- og fjernvarmesektorerne kan omstilles på samme tid, og på den måde opvarme Hammershøj by med grøn energi høstet syd for byen.

15. VE-Loven og lokal forankring

NRGi og Randers Tegl ønsker at møde det omkringliggende samfund med åbenhed, hvorfor vi vil tilbyde de nærmeste naboer individuelle dialogmøder, hvor vi åbent vil redegøre for energiprojektet, og for hvad det vil betyde for den enkelte nabo i forhold til afstand til anlæggene, støj, skyggekast m.v.

Udover dette vil vi informere om den enkelte nabos muligheder og rettigheder i medfør af vindmølleordningerne under VE-loven. Konkret vedrører dette følgende ordninger:

- Værditabsordningen

- Salgsoptionsordningen

- VE bonusordningen

- Grøn Pulje

Med værditabsordningen kan alle naboer, nære som fjerne, søge værditabserstatning på egen beboelsesejendom, som vil blive takseret af en uvildig taksationsmyndighed. NRGi og Randers Tegl har besluttet, at vi vil tilbyde en frivillig aftale om værditabserstatning til alle naboer, som ligger indenfor en afstand af 6 x vindmøllernes totalhøjde, så der på den måde kommer en tidlig afklaring om størrelsen på værditabserstatningen.

Salgsoptionsordningen giver alle naboer indenfor en afstand på 6 x vindmøllernes totalhøjde mulighed for at sælge sin beboelsesejendom ind i projektet, hvis taksationsmyndigheden takserer et værditab på over 1 procent af værdien på den pågældende beboelsesejendom. NRGi og Randers Tegl har besluttet, at vi vil tilbyde en tidlig vurdering af ejendommens værdi, hvilket vil ske i samarbejde med en lokalkendt ejendomsmægler, så der tilsvarende kommer en tidlig afklaring købesummen, hvis der vælges at gøre brug af Salgsoptionsordningen.

Med VE bonusordningen har alle naboer indenfor en afstand på 8 x vindmøllernes totalhøjde ret til et årligt beløb på ca. 6.000 kr., hvilket gør sig gældende alle årene indtil vindmøllerne igen tages ud af drift. Det præcise beløb afhænger af vindmøllernes produktion, som vil variere fra år til år.

For så vidt angår den sidste ordning, Grøn Pulje, vil vi med projektets realisering være forplig- tiget til at indbetale ca. 4.725.000 kr. til Viborg Kommune, som I intentionen kan anvendes på relevante lokale formål og på klimarelaterede formål, og vi vil være lokalsamfundet behjælpelig med at ”række ud” efter disse grønne midler.

16. FN’s verdensmål

Verdensmål 12 handler om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer, hvilket er et mål som projektet i meget høj grad adresserer og taler ind i.

Således er en af de meget bærende idéer og sigter med hele projektet, at Hammershøj Teglværk – og Randers Tegl A/S på koncernniveau – gradvis skal elektrificeres med lokalt produceret grøn strøm fra vindmøller og solceller, hvorved en meget energiforbrugende produktion af teglprodukter kommer til at ske må en langt mere bæredygtig måde, som vil komme til at reducere udledningen af CO2 år for år.

Verdensmål 13 har fokus på klimaindsatser med henblik på at modvirke klimaforandringer, og også dette mål taler vedvarende energiproduktion fra vindmøller og solceller direkte ind i, da det i høj grad kommer til at bidrage til en fortrængning af CO2 fra kulkraftværker, gas og andre fossile brændsler.

17. NRGi Renewables A/S

NRGi Renewables A/S er ejet af NRGi koncernen og af pensionskoncernen Sampension.

NRGi-koncernen er et forbrugerejet fællesskab af virksomheder, som arbejder inden for energi, grøn omstilling og det byggede miljø, og som det fremgår af nedenstående spænder vi bredt indenfor energi- og klimaområdet.

NRGi er et andelsselskab som er skabt til at levere strøm og født ud af tanken om, at jo mere vi er fælles om, jo mere kan vi opnå. I dag er vi et fællesskab af 6 virksomheder samlet under ét i NRGi-koncernen.

Vi arbejder inden for energi, grøn omstilling samt det byggede miljø, og antallet af andels- havere tæller i dag mere end 225.000.

Figur 13: NRGi består af 6 forretninger og en række partnerskaber.

Sammen deler vi en ambition om at bidrage til et velfungerende samfund og en renere planet baseret på sikre økonomiske valg. Denne ambition arbejder vi på at leve op til ved at fokusere på:

1. Hvordan vi kan medvirke til et el-sikkert og digitalt Danmark.

2. Hvordan vi bedst muligt bruger vores energiressourcer.

3. Hvordan vi bliver dygtigere og mere vidende om fremtidens muligheder og udfordringer.

4. At investere viden og ressourcer i udvikling og etablering af vedvarende energianlæg.

5. Strategiske partnerskaber med identificerbare synergier.

Sampension er Danmarks tredje største pensionsselskab med en samlet portefølje på ca. 300 mia. kr. under forvaltning. Sampension er kundeejet af ca. 330.000 danske pensionskunder. Kunderne er i al væsentlig grad forankret i de danske kommuner samt de kommunalansattes lønmodtager-organisationer.

18. Randers Tegl A/S

Randers Tegl-Gruppen er et familieforetagende med seneste generation af Piper i spidsen for virksomheden.

Koncernens samlede aktiviteter gør Randers Tegl-Gruppen til en af Nordeuropas førende teglproducenter – med største kapacitet og sortiment. Vi brænder for det gode håndværk, og vores moderne produkter er resultatet af mange generationers erfaringer med tegl.

Vi er stolte af at kunne tilbyde markedets bredeste udvalg af teglprodukter fra teglværker i Danmark og Tyskland. Som en af de største teglproducenter er Randers Tegl-Gruppen leverandør til hele Skandinavien og Tyskland.

Vores konstante produktudvikling tager afsæt i mere end 100 års erfaring, faglig stolthed og nysgerrigheden efter at skabe nye innovative projekter med tegl.

Vi vil være en ansvarlig producent. Derfor udvikles vores teglværker løbende med nye avancerede anlæg for at tilsikre en grøn og bæredygtig produktion med gode arbejdsforhold.

19. Kontakt

Såfremt der måtte være behov for yderligere information om projektet, er I meget velkomne til at bede om dette, ligesom naboer og andre interessenter er velkomne til at kontakte os for uddybende information. Den ansvarlige projektleder kan kontaktes på nedenstående kontakter.

NRGi Renewables A/S Dusager 22

8200 Århus N

Xxxxx Xxxx

Mobil: 00 00 00 00

Mail: xxxx@xxxx.xx

Document Metadata

Table of Contents

Indholdsfortegnelse

Document Metadata