Rammeaftale 2015

De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge rammeaftalelovgivningen årligt senest 15. oktober indgå en styringsaftale på det specialiserede social- og undervisningsområder.

Styringsaftalen bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig

Styringsaftalen er en aftale på det specialiserede social- og undervisningsområde mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet, som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces.

Styringsaftalen skal som minimum indeholde:

• Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen

• Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen

• Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud

• Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser

• Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi

• Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud

• Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.

På Sjælland har disse punkter også tidligere indgået i takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser.

Af styringsaftalen for 2015 fremgår KKR Sjællands beslutning marts 2014 om:

• at anbefale at taksterne i 2015 maksimalt må stige med pris- og lønudviklingen fratrukket 1½ procentpoint.

• Der lægges i lighed med tidligere år op til en fleksibel tilgang, således at reduktionen kan udmøntes på institutionsniveau, i relevante grupper eller samlet set for kommunen.

• KKR Sjælland bad om, at der ved behandlingen af sagen i 2015 foreligger en analyse som oplæg til en treårig aftale.

• Roskilde Kommune repræsenteret ved Xxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxx tilkendegav, at man ikke kunne tilslutte sig beslutningen.

Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. I forhold til omfattede tilbud henvises til udviklingsstrategien for 2015.

Der er fremsat forslag til lov om ændring af lov om social service mv. marts 2014.

Loven foreslår en national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen overvåger små og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og i sidste instans kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud. Loven rummer også forslag om at kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage regionale tilbud hvert

fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode. Loven forventes vedtaget inden sommerferien med ikrafttræden 1/7-2014.

Der stilles i styringsaftalen forslag om en taskforce ift. lukningstruede tilbud med en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer ift. specialiserede tilbud som er bevaringsværdige.

Forslaget om en taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud og i lyset af lovforslaget om national koordinationsstruktur.

Herudover forventes udsendt en ny takstbekendtgørelse, der forventes at medføre ændringer som må implementeres i styringsaftalen, når de foreligger.

I lighed med styringsaftale 2014 indgår standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som bilag til styringsaftalen for 2015.

Ændringer og aktiviteter

Siden sidste styringsaftale efteråret 2013 har der været følgende ændringer og aktiviteter:

Projekter

Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har ultimo 2013 gennemført 1. del af projektet om senhjerneskadede, der er nævnt i udviklingsstrategien for 2014. Ultimo 2013 er gennemført en kategorisering af de mest specialiserede tilbud som danner grundlag for arbejdet med fokusområdet om forpligtende samarbejde i 2014 og herunder forslag om Taskforce ift. lukningstruede tilbud.

Aftale om det specialiserede socialområde

13. november 2013 er indgået en ny aftale om det specialiserede socialområde: Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov som bidrager til at udmønte rammeaftalen om justering af kommunalreformen af 26. juni 2013. Aftalen indebærer etablering af en ny dialog-baseret koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning, som forankres i Socialstyrelsen. I forhold til den mest specialiserede specialundervisning deles kompetencen mellem Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet. Koordinationsstrukturen skal udvikles løbende og være fuldt implementeret den 1. juli 2015. Social-, børne- og integrationsministeren vil følge udviklingen af den nationale koordinationsstruktur i tre år efter den første udmelding 1.november 2014.

Der er indgået en imidlertidig aftale med KL for, at sikre specialiseret viden på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet frem til den fulde implementering af koordinationsstrukturen pr. 1. juli 2015. Aftalen indebærer at social-, børne- og integrationsministeren, når højt specialiserede tilbud er lukningstruede, kan bede Socialstyrelsen om at gå i dialog herom med kommunalbestyrelserne i regionen. Såfremt det pågældende tilbud rummer viden som fortsat vurderes at være nødvendigt for indsatsen, og som ikke kan sikres på anden vis, skal kommunalbestyrelserne i fællesskab overveje hvordan det sikres at kommunerne stadig har adgang til den nødvendige specialviden.

Forslag til lov om ændring af lov om social service mv. (opfølgning på evaluering af kommunalreformen)

Baggrunden for lovforslaget er evalueringen af kommunalreformen og lovforslaget udmønter dele af aftalen om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Loven rummer forslag om en national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen overvåger specialiserede og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud.

Ift. kommunernes overtagelse af regionale tilbud foreslås i lovforslaget at beliggenhedskommunernes mulighed for at overtage regionale sociale tilbud begrænses tidsmæssigt, så kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage tilbud hvert fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode.

I lovforslaget lægges der op til, at udviklingsstrategien og styringsaftalen følger hinanden tidsmæssigt med deadline i Kommunalbestyrelserne 15. oktober. Derudover introduceres et overgangsår, så der bliver mere tid til at arbejde med de to første centrale udmeldinger.

Lovforslaget er fremsat marts 2014 og forventes vedtaget inden sommerferien med ikrafttræden 1/7-2014. Koordinationsstrukturen skal være fuldt implementeret 1. juli 2015.

Socialstyrelsens kompetence er beskrevet sidst i denne aftale.

Forpligtende samarbejde og Task-force ift. lukningstruede tilbud

Der arbejdes under fokusområdet (2014) forpligtende samarbejde med forslag til en regional overvågningsstruktur og forslag til hvordan man samler op hvis der konstateres problemer. Dette arbejde skal medvirke til at forhindre evt. driftspålæg og skal ses i sammenhæng med etablering af den nationale koordinationsstruktur på det mest specialiserede socialområde.

Taskforcemodellen er et forslag til en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer ift. specialiserede tilbud som er lukningstruede og bevaringsværdige. Der tale om tilbud der er lukningstruede, men som fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed for at kunne tilgodese behov for behandling til regionens borgere. Formålet er at understøtte, at tilbud med en særlig specialisering rettet mod en lille målgruppe kan fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed, også i perioder med større udsving i belægningen. Forslaget er en proces for iværksættelse af særlig opmærksomhed ift. konkrete sociale tilbud, der er i risiko for lukning, men fremadrettet vurderes at være ønskeligt at have til rådighed.

Modellen er beskrevet sidst i denne aftale.

Ny takstbekendtgørelse

De landspolitiske forhandlinger omkring det specialiserede socialområde, forventes at få virkning allerede for budgetåret 2015. Den ny takstbekendtgørelse forventes udsendt når den lov den skal henvise til er vedtaget sandsynligvis sommeren 2014. Takstbekendtgørelsen kan derfor ikke nå at indgå i styringsaftalen 2015. Det står dog fast at de nye takstregler vil træde i kraft pr. 1. januar 2015.

Samlet forventes den nye takstbekendtgørelse at medføre ændringer som må implementeres i styringsaftalen når de foreligger.

Børnehus

Jf. den nye rammeaftalebekendtgørelse (BEK nr 1021 af 20/08/2013) skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte børnehus:

§ 10, ”Stk. 3. I forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte

1) aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen, jf. § 50 a i lov om social service og

Næstved Kommune har siden 1. oktober 2013 drevet Børnehus Sjælland, som er det samlende rådgivende og undersøgende tilbud for kommunerne, sygehusene og politikredsene i region Sjælland. Børnehus Sjælland har udarbejdet en kortfattet rapport over erfaringerne med det første halve års drift. En opgørelse primo april måned viser, at Børnehus Sjælland har taget imod 100 henvendelser. Heraf er de 69 sager blevet til konkrete udredningssager i Børnehus regi. Af opgørelsen kan vi desuden se, at der har været 27 henvendelser der er registreret som rådgivningssager. 15 af regionens 17 kommuner har indtil nu haft sager i Børnehus Sjælland.

Det har ikke været helt det antal forløb, som var forventet. Der er dog forhold, der taler for, at der kan forventes en stigning i antallet af forløb. Der er noget der tyder på, at det estimerede sagstal på 200 udredningssager på et år ikke kan opfyldes i 2014. Det kan skyldes at det for myndighedssagsbehandlere ude i kommunerne endnu er nyt at bruge et Børnehus, og det opleves at der fortsat er rådgivere der ikke er klar over hvornår de skal bruge et børnehus. Det

antages derfor, at sagstallet i årene 2015 og fremover vil stige en smule og dermed nærme sig det anslåede sagstal på 200 sager.

Da børnehusene er nye i Danmark, er der fortsat stor usikkerhed om udgiftsbehovet. Det er derfor svært at sige på nuværende tidspunkt, om budgettet for 2015 skal ændres på baggrund af et lavere forløbsantal end forventet. Der er dog intet der taler for, at det samlede budget vil overstige de DUT-midler, som de 17 kommuner tilsammen er tildelt. Hvis Børnehus Sjælland ender med underskud i 2014, skal dette dækkes af alle kommunerne i Region Sjælland.

Socialtilsyn

Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar 2014. Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 drøftes i forbindelse med styringsaftalen for 2016, og at eventuelle udviklingstemaer først kan indgå i udviklingsstrategien for 2017. Kommuner, Region og Socialtilsyn Øst vil i 2015 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene.

Jf. den nye rammeaftalebekendtgørelse (BEK nr 1021 af 20/08/2013) skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte socialtilsyn:

§ 10, ”Stk. 3. I forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte

2) finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. § 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn”.

I forhold til drøftelsen af finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen kan Socialtilsyn Øst oplyse, at fastsættelsen af takst for 2015 afventer den endelige afklaring af antallet af tilbud hidrørende under Socialtilsyn Øst's kompetence, samt eventuelle justeringer (estimater), der er grundlag for den viden Socialtilsyn Øst indhenter 1. halvår af 2014. Dette kan eksempelvis være estimater over forventede ny-ansøgninger med mere.

Socialtilsynets takster blev fastsat i efteråret 2013, dog manglede tillægstakster for meromkostninger vedrørende tilbud med flere afdelinger og koncerner. Socialtilsyn Øst forventer at kunne udmelde disse omkring 1. juni 2014. Herudover er taksten vedrørende skærpet tilsyn blevet nedreguleret med virkning fra 1. januar 2014, i overensstemmelse med Bekendtgørelse om Socialtilsyn § 19.

Ny Rammeaftalebekendtgørelse

Bekendtgørelse(BEK)nr. 205 af 13/3-2011 som giver kommunerne koordineringsforpligtelsen og ansvaret for rammeaftalerne på servicelovens område er afløst af BEK 1021 af 20/8-2013 med tilføjelser pga. lov om socialtilsyn (Lov nr. 608 af 12/6-2013) og etablering af børnehuse (BEK 1153 af 10/1-2013). Ift. specialundervisningsområdet gælder BEK nr 381 af 28/4-2012.

Styringsaftalen

Nærværende styringsaftale er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/Regionens budgetproces.

Styringsaftalen omfatter det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet samt allonge om specialundervisning i folkeskolen (vedlagt i bilag).

For omfattede områder, tilbudstyper, tilbudskategorier og omfattede tilbud henvises til udviklingsstrategien 2015.

Oversigt over de enkelte tilbud sker ved udtræk fra Tilbudsportalen og disse er vedlagt udviklingsstrategien og fremgår af Rammeaftale Sjællands hjemmeside (xxx.xx00.xx).Alle offentlige tilbud er omfattet af rammeaftalen, mens private tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen.

Styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for det år, som styringsaftalen vedrører. Aftalen skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest den 15. oktober. Det er anbefalingen at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/Regionens budgetproces.

Formålet med aftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på alle områder som benyttes af en eller flere kommuner/Regionen er afhængige af at købe og sælge pladser på tilbud på tværs af kommunerne.

I lov nr. 201 af 13.3.2011 og lovbekendtgørelse nr. 205 af 13.3.2011 er præciseret, hvad styringsaftalen som minimum skal indeholde:

1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen.

2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen.

3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud.

4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser.

5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi.

6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud.

7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.

Omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om.

Med styringsaftalen træffes beslutning om takster for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen samt en række overordnede principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Alle takster for institutioner omfattet af denne styringsaftale beregnes efter samme principper.

Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun forpligte rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg indenfor regionen. I forhold til køb og salg udenfor regionen anbefales det derfor at der ved hvert køb udarbejdes en konkret og individuel købskontrakt der regulerer forpligtelsen for såvel køber og sælger. Købskontrakten bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.m.1

I bilag er vedlagt en standardkontrakt som skal anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakten anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland.

Tilbud omfattet af Styringsaftalen

Som udgangspunkt er alle tilbud, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud, der som følge af regionens status som udelukkende driftsherre, altid vil indeholde tilbud, der sælges til andre parter.

Tilbuddene kan opdeles i 3 kategorier:

1) Tilbud, som alene anvendes af driftsherren.(Lokale tilbud)

2) Tilbud, som anvendes af en eller få andre kommuner end driftsherren.(Klyngetilbud)

3) Tilbud, der i omfattende grad anvendes af andre kommuner end driftsherren.(Regionale tilbud)

Tilbud efter kategori 1 er ikke omfattet af styringsaftalen, da der ikke er tale om køb/salg mellem flere kommuner. De indgår i Rammeaftalen med en orienterende oversigt.

Tilbud efter kategori 2 kan ligeledes undtages styringsaftalen. Det kræver dog, at der er indgået en aftale mellem de konkrete købere og sælgere, der som minimum involverer aftaler om takstudvikling, prisstruktur og afregningsningsfrister for det pågældende tilbud. I forbindelse med indgåelse af aftale er det vigtigt at være opmærksom på at aftalen også tager stilling til spørgsmålene om takstændringer i løbet af året og nedlukningsomkostninger.

Tilbud efter kategori 3 er omfattet af styringsaftalen og kan ikke undtages denne.

Skillelinie mellem kategorierne er defineret ved antallet af kommuner som køber pladser/antal kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen:

1) Kategori 2 tilbud er defineret ved at max 4 kommuner køber pladser / max 4 kommuner som der sælges pladser til - udover driftskommunen.

2) Kategori 3 tilbud er tilsvarende defineret ved at mindst 5 kommuner køber pladser / mindst 5 kommuner som der sælges pladser til – udover driftskommunen.

3) Kategori 1 tilbud godt kan sælge enkelte pladser og stadig bevare status som et kategori 1 tilbud udenfor styringsaftalen – så længe der kun er tale om salg af enkelte

1 Ifølge KL kan rammeaftalen kun forpligte dens underskrivende parter dvs den enkelte regions rammeaftale er kun gældende for køb/salg indenfor egen region – ift. salg på tværs af regionsgrænser kræves specifik aftale: kontrakt omkring køb/salgsvilkår.

pladser. Ved salg udover enkelte pladser er tilbuddet enten kategori 2 eller 3 og dermed som udgangspunkt omfattet af styringsaftalen.

Ved ændret kategorisering fra kategori 1 til 2 skal tilbuddet leve op til undtagelsesbestemmelserne for kategori 2. Ved ændret kategorisering fra 2 til 3 skal tilbuddet leve op til kravene for kategori 3.

Skillelinien ift. antallet af kommuner som der sælges pladser til skal ses i forhold til den fremadrettede drift.

Tilbud ikke kan ændre kategori i løbet af året, men ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med rammeaftalen for det næstfølgende år.

Tilbud defineres som organisatorisk enhed dvs. institutionsniveau.

Ift omfattede tilbud henvises til udviklingstrategien for 2015 som er vedlagt udtræk fra Tilbudsportalen, som angiver hvilke tilbud der er omfattet.

Aftale om takstudviklingen - Principper og anbefalinger

Aftaler om takster hviler på følgende principper: Mindst mulig administration, færrest mulige takster og færrest mulige tillægsydelser.

Mindst mulig administration

Der lægges vægt på, at takstsystemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, region og institutioner. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, så hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås.

Færrest mulige takster

Brugerne af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen har ofte et varierende og svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Der lægges derfor vægt på, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse inden for samme målgruppe.

Såfremt et tilbud opererer med forskellige takstniveauer skal der foreligge beskrivelse af, hvad der er forskellen på takstniveauerne.

Færrest mulige tillægsydelser

Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitation.

De to principper om 1) færrest mulige takster (minus ydelsespakker men i stedet gennemsnitstakster) 2) Færrest mulige tillægsydelser – er de vigtigste. Takster kan differentieres ift. forskellige målgrupper

Anbefalinger fra KKR Sjælland

KKR Sjælland besluttede 10/3-2014:

• At anbefale at taksterne i 2015 maksimalt må stige med pris- og lønudviklingen fratrukket 1½ procentpoint.

• Der lægges i i lighed med tidligere år op til en fleksibel tilgang, således at reduktionen kan udmøntes på institutionsniveau, i relevante grupper eller samlet set for kommunen.

• KKR Sjælland bad om, at der ved behandlingen af sagen i 2015 foreligger en analyse som oplæg til en treårige aftale.

• Roskilde Kommune repræsenteret ved Xxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxx tilkendegav, at man ikke kunne tilslutte sig beslutningen.

KKR Sjælland tiltrådte 20/3-2012 følgende 3 punkter som en anbefaling til kommunerne:

• En beslutning om en fortsat overvågning af takst- og udgiftsudviklingen via de halvårlige tilbagevendende analyser

• En anbefaling til de enkelte kommuner om at tilstræbe en så høj belægningsprocent som muligt

• En anbefaling til den enkelte kommune, om at minimere overførslen af underskud fra år til år

Betalingsmodeller

Inden for rammerne af ovenfor nævnte principper er aftalt følgende betalingsmodeller:

• Traditionel takstbetaling

• Afregning for tillægsydelser

• Betalingsaftale

• Objektiv finansiering

Traditionel takstbetaling

Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Se takstaftalen for en specifik gennemgang af takstberegninger.

Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget.

Afregning for tillægsydelser

Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet.

Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter.

Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager.

Aftaler om tillægsydelser indgås på myndighedsniveau.

Tillægsydelser er nødvendige – der er behov for fleksibilitet herunder hvis borgeren udvikler sig og behovet ændres, men der skal være færrest mulige. Dialog mellem køber og sælgerkommune skal ikke foregå på institutionsniveau og aftaler om tillægsydelser ligger ikke på institutionsniveau, men indgås på myndighedsniveau.

KKR anbefaler den enkelte kommune at fastsætte takster ud fra et princip om, at der ikke kan sættes udgiftskrævende aktiviteter (tillægs-ydelser) i værk uden, at der er visiteret hertil, samt at tillægsydelser ikke kan besluttes på decentralt niveau.

Betalingsaftale

Abonnements-/Kontraktbetaling

For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling mellem institutioner og kommuner som gerne vil have abonnement. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser.

Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne.

Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster.

Betalingsaftale anvendes i øjeblikket, når kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-høre-syn. Arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser fortsættes.

Objektiv finansiering

Som hovedregel dækkes udgifterne til de lands- og landsdelsdækkende tilbud af en takst for brugen af tilbuddet. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel fastsat ved bekendtgørelse.

Taksten for de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud afregnes efter en objektiv finansiering efter folketal i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet.

Udgifter til specialrådgivningsfunktionerne ved de sociale tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte rådgivningen. Tilsvarende fordeles udgifterne til specialrådgivningsfunktionerne, der alene omhandler småbørn på de kommuner, der kan benytte tilbuddene efter antallet af 0 – 6-årige i de pågældende kommuner.

Udgifterne til driften af Kofoedsminde, sikret institution for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal.

På sikrede institutioner for børn og unge er der er trådt en ny lov i kraft den 1. juli 2010 for området. Som noget nyt betales nu en grundtakst for ophold for varetægtsfængslede 15-17- årige på 1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). I praksis omregnes grundtaksten til en døgntakst. Med indførelsen af den nye lovgivning skal den objektive finansiering, som nu består af udgifter ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af 15-17- årige der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. Den objektive del opkræves en gang a conto årlig i første kvartal. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år.

Aftale om prisstruktur.

Der er nævnt i vejledningen at det kan være relevant at drøfte aftaler om brug for enkeltmandsforanstaltninger. Der kan herunder f.eks. aftales retningslinjer for, hvilke betingelser, der skal gøre sig gældende, for at der kan etableres et enkeltmandsprojekt. Ligeledes kan det aftales, hvordan man kan samarbejde om enkeltmandsprojekter på tværs af kommunerne.

Der indgås ikke aftaler for enkeltmandsforanstaltninger, men arbejdet med særligt dyre særforanstaltninger kan munde ud i beslutninger om disse.

Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning.

Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde.

Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styreaftale.

Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styreaftaleregi.

Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model:

Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering.

Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkørings- perioden.

Et beregningseksempel findes i bilag 3.

Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model:

Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen.

Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2010, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2010, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i 2011. Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i 2009. Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2011 samt det akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Fordelingen af nedlukningsudgifterne skal være upåvirkede af overvejelserne om nedlukning. Dvs belægningen året før nedlukningen er kendt danner grundlag for fordeling af nedlukningsomkostninger.

Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal med +/-20% i henhold til styringsaftalens bestemmelser. Det er et krav at driftsherre informerer eksterne købere af pladser før udsvingene når 10%. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver for store. Der anbefales tæt og tidlig dialog mellem købere og sælgere i forbindelse med løbende driftsmæssige driftsmæssige tilpasninger.

Se også takstaftalens bestemmelser i bilag.

Aftaler om afregningsfrister.

Afregningsproceduren

Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter.

Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt.

Opsigelsesvarsler

Opsigelsesvarsel er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt.

Overførsel af over/underskud

Ift. regulering for over- eller underskud henvises til takstaftale 2015 for region sjælland som er bilag til styringsaftalen

Standardkontrakter

Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland.

National Koordinationsstruktur

Forslag til lov om ændring i lov om social service(opfølgning på evaluering af kommunalreformen) lægger op til etablering af en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde som forankres i Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen skal følge udviklingen i tilbud, målgrupper og indsatser og får:

• Kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser som kommunalbestyrelserne skal forholde sig til i forbindelse med de årlige rammeredegørelser.

• Beføjelse til at anmode kommunalbestyrelserne om at foretage en fornyet behandling af indsatsen ift de centralt udmeldte målgrupper og indsatser.

• Beføjelse til at meddele driftspålæg, som indebærer at en kommune eller region pålægges et driftsansvar. Dette dog kun undtagelsesvist i helt særlige tilfælde

• I sidste ende kan træffe afgørelse om en finansieringsmodel

Den første centrale udmelding foretages 1. november 2014 og dækker ”mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade” og ”området for den mest specialiserede specialundervisning”. Derudover vil ”mennesker med svær spiseforstyrrelse” være blandt de næste målgrupper, der omfattes af en central udmelding.

Koordinationsstrukturen skal være fuldt implementeret 1. juli 2015.

Taskforce ift. lukningstruede tilbud:

Ultimo 2013 er gennemført en kategorisering af de mest specialiserede tilbud som danner grundlag for arbejdet med fokusområdet om forpligtende samarbejde i 2014 og herunder forslag om Taskforce ift. lukningstruede tilbud.

Forslaget om en taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud og i lyset af lovforslaget om national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen tildeles en række beføjelser ift. kommunerne.

På baggrund af indmeldinger fra kommunerne og efterfølgende vurdering fra et ekspertpanel, er der er pr.primo 2014 indstillet syv tilbud som ”de mest specialiserede”: Kildebo - med fokus på senhjerneskadedelen, BOMI – Hjerneskadedelen, Platangården – afdelingen for spiseforstyrrelser, Børneskolen Filadelfia, Bakkegården – Skelbækgårddelen: Kompetencemiljø for unge kriminelle udviklingshæmmede, Kofoedsminde – den sikrede afdeling (tilbuddet er dækket af lovgivningen) og Synscenter Refsnæs.

I forhold til vurdering af specialunderisningsområdet og hjælpemiddelområdet afventes behandlingen af lovgivning og herunder Socialstyrelsens arbejde og udmelding. I forhold til autismeområdet vil disse tilbud blive revurderet efter næste indstillingsrunde.

Listen er dynamisk, da afdækningen af de mest specialiserede tilbud gentages årligt.

Ift. lukningstruede tilbud tages udgangspunkt i den aktuelle liste, men andre tilbud kan også være relevante.

Taskforcemodellen er et forslag til en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer. Formålet er at understøtte, at tilbud med en særlig specialisering rettet mod en lille målgruppe kan fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed og forslaget er en proces for iværksættelse af en særlig opmærksomhed for konkrete sociale tilbud, der er i risiko for lukning, men fremadrettet vurderes at være ønskeligt at have til rådighed.

Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed

Hvis et tilbud er lukningstruet eller potentielt lukningstruet følges følgende procedure:

1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen

Kommune/region henvender sig til Styregruppen, med beskrivelse af behovet for særlig opmærksomhed incl. økonomiske data og herunder bl.a. udvikling i belægning. mv.

Tilsvarende kan en sag rejses af styregruppen i tilfælde af at en leverandør anmoder om lukning af et tilbud, som styregruppen gerne ser genovervejet/bevaret

Styregruppen igangsætter en vurdering af det pågældende tilbud:

• Er der tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere?

• Er der tilsvarende tilbud /den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype?

• Hvad er baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?)

Det er en forudsætning at leverandørerne selv har ageret økonomisk ansvarligt og forsøgt for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm.

Vurderingen foretages af en taskforce nedsat af styregruppen og med repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk og faglig baggrund.

Taskforcen indstiller til Styregruppen om der er grundlag for en særlig opmærksomhed og opstiller mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes.

2. Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR

Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Styregruppen sammen kommunens/regionens egne bemærkninger.

Styregruppen behandler herefter indstillingen forud for behandling i KKR. Taskforcens vurdering skal foreligge til efterfølgende styregruppemøde ift. til det møde hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi.

Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.

Der er ingen tilkendegivelser om overtagelse af tilbud.

Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

Der er i 2013 nedsat et tværregionalt koordinationsforum, bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR), som er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordinering af de berørte områder.

Koordinationsforum har i 2013 og 2014 haft særligt fokus på de sikrede institutioner, og har med henblik på en udmøntning i rammeaftalen for 2015 udarbejdet et forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner.

Ift. forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner, udvikling i kapacitet og belægning, forudsat belægningsprocent, efterspørgsel og behov samt principper for den tværgående koordination og fælles udviklingstema i 2015, henvises til udviklingsstrategien for 2015.

Bilagsoversigt:

Bilag 1: Appendiks: Rammeaftalens parter, gensidige forpligtelser og fælles mål & principper Bilag 2: Allonge: Specialundervisning i folkeskolen

Bilag 3: Takstaftale 2015

Bilag 4: Vejledning til standardkontrakter Bilag 5: Standardkontrakt for voksenområdet Bilag 6: Standardkontrakt for børneområdet

Bilag 7: Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede social- og undervisningsområde Bilag 8: Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

Document Metadata

Table of Contents

Rammeaftale 2015

Document Metadata